Green Solar Cities. Deliverable D Local dissemination materials Copenhagen Reporting period 1 June May 2013

Transkript

1 Green Solar Cities Contract no TREN07/FP6EN/S / th Framework Programme CONCERTO II Integrated Project Deliverable D Local dissemination materials Copenhagen Reporting period 1 June May 2013 Kuben Management in cooperation with Cenergia and Green Valby September 2013

2 CONTENT Page Workshop on building integration of photo voltaic (BIPV) in relation to 03 low energy buildings and low energy retrofitting September 25 th, 2012 Presentations at the workshop: 06 Klaus Boyer, SolarVent; Dennis Aarø, Gaia Solar; Maria Nielsen, City of Copenhagen; Peder Vejsig, Cenergia; Martin Dam Wied, Kuben Management October 9-10, 2012: Salzburg City site visit and partner meeting: 26 Program, list of participants, images from the tour. Article Valby Bladet 10 April Salzburg and Valby collaborating on energy Telling the story on the collaboration between Valby and Salzburg and the main Results obtained. Article Valby Bladet 24 April Inauguration of the PV installation: Damhusaaene. Telling the story of the largest PV installation in Nordic countries. Invitation to inauguration of Damhusaene PV plant 30 April The inauguration was done by Mayor of Copenhagen Ms. Ayfer Baykal Article by the Ritzau (the main newsgathering bureau in Denmark on the PV plant) 41 telling the essential story of the PV Plant. Link to video film showing the inauguration by the Mayor of Copenhagen. Article in the Ingeniøren on the PV plant. The main technical weekly journal 42 for engineers in Denmark. Licitationen May 13 th The roof deliver the power to AB Lyshoegaard 44 Information sheet on Lyshoegaard April Workshop May 24 th 2013; Invitation, program, participants and results 46 Workshop on heat recovery ventilations systems for existing buildings. Arranged in collaboration with City of Copenhagen targeting building administrators in Copenhagen and technical staff of the building authorities in City of Copenhagen Pre-announcement on Earthscan publication on Green Solar Cities 52

3 Green Solar Cities * BIPV workshop, September 25 th, 2012

4 Solceller i Valby og omegn Workshop om solceller i forbindelse lavenergibyggeri og energirenovering Tid: Tirsdag den 25. september kl Sted: Kuben Management, Carl Jacobsens Vej 31, 3. sal, Valby Kuben Management vil gerne invitere bygningsejere, bygningsadministratorer, rådgivere og andre professionelle på bygningsområdet til et lille eftermiddagsarrangement om solceller. Fælles for alle de inviterede er, at de har eller vil modtaget støtte fra EU Concerto-projektet Green Solar Cities. Formålet med arrangementet er at få en åben dialog omkring de muligheder solceller rummer i forbindelse med energioptimering af bygninger, og de udfordringer der er i forhold til bygningsintegration, finansiering og monitorering af solcelleanlæg. Baggrunder er at Kuben Managements er koordinator for EU Concerto projektet: Green Solar Cities. Her ydes bl.a. tilskud til installation af solceller i Valby og Sydhavnen. Dette tilskud medvirker til at der i de kommende 12 måneder forventes opsat ca kwp (ca m 2 ) solceller i Valby og omegn. Program: Velkomst ved Jakob Klint, Kuben Management Solceller på flerfamilieboliger og institutioner Hvad koster de gode løsninger præsentation af solcelleløsningen på A/B Søpassagen ved Klaus Boyer, Solarvent Solcelleteknologien - standardløsninger og custom made Erfaringer med bygningsintegration af solceller, Dennis Aarø, salgs- og udviklingsdirektør i Gaia Solar Retningslinjer for solceller i Københavns Kommune Orientering ved arkitekt Maria M. L. Nielsen, Center for Bydesign, Københavns Kommune. Monitorering af solcellers ydelse Præsentation af værktøjer til overvågning af solceller ved Peder Vejsig Pedersen, Cenergia ESCO og solceller En mulighed for finansiering af solceller og energiforbedringer ved Martin Dam Wied, Kuben Management Oplægsholderne vil selvfølgelig være til stede under hele arrangementet for at kunne besvare spørgsmål og sikre en kvalificeret debat. Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding. Tilmelding: Send en mail til Jakob Klint (jk@kubenman.dk), hvis du ønsker at deltage. Det maximale deltagerantal er 30 personer. Sidste tilmeldingsfrist tirsdag den 18. september.

5 Deltagerliste - Solcelleworkshop Fornavne Efternavn Organisation Type of participant 1 Birgitte Degener AAB Social Housing association 2 Jacob Borup Nørløv Nørløv & Nørløv Private Consultant 3 Ole Østergaard Det Muliges Kunst Property owner 4 Anders Sonnichsen Sonnichsen Arkitekter Consultant 5 Anders Wiig Nielsen FSB Social Housing association 6 Kamilla Raselli Center for Bydesign City of Copenhagen 7 Peter Stagaard AAB Social Housing association 8 Asger Nøhr Ahmed AAB Social Housing association 9 Marianne Kruse Kristansen Lejerbo Social Housing association 10 Mads Nysten Dominia Tecnical Consultant 11 Niels Radisch Rambøll Tecnical Consultant 12 Dorte Grastrup-Hansen Valby Lokaludvalg City of Copenhagen 13 Niels Andersen Kuben Management Client Consultant 14 Karin Kappel Solar City Cph. NGO 15 Jan Cronqvist KAB Social Housing association 16 Louise Rasmussen Plan 1 Arkitekter Consultant 17 Flemming Stagis KAB Social Housing association 18 Per Ruby Hansen Dong Energy Power Utility 19 Troels Lergaard Plan 1 Arkitekter Consultant 20 Olaf Bruun Jørgensen Esbensen Rådgivende Ing. Tecnical Consultant 21 Svend Terkelsen Center for Bydesign City of Copenhagen 22 Michael Hansen Center for Bydesign City of Copenhagen 23 Dorthe Sørensen Eren Valby Lokaludvalg City of Copenhagen 24 Dennis Aarø Gaia Solar Photo Voltaic provider 25 Klaus Boyer SolarVent Consultant 26 Peder Vejsig Pedersen Cenergia Consultant 27 Martin Dam Wied Kuben Management Client Consultant 28 Jakob Klint Kuben Management Client Consultant EU Concerto "Green Solar Cities" Kuben Mangement, 25. september 2012

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18 NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD

19 NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER København C02-neutral i 2025 København Kommune skal være CO2-neutral i Teknik- og Miljøforvaltningen vil derfor gerne hjælpe københavnerne med at bidrage til dette ambitiøse mål bl.a. ved at spare på energien eller investere i ren, vedvarende energi, fx solceller. Kommunen vil gerne sammen med københavnerne vise, at det er muligt at kombinere en bæredygtig energiforsyning med god arkitektur også med solceller. Fordele ved solceller Med solceller producerer du selv ren energi til en fast pris. Solceller producerer strøm i dagtimerne, hvor elforbruget er størst. 10 m 2 solceller kan producere ca kwh pr. år ved en god placering. Solceller er støjfri og har ingen bevægelige dele. Solceller kræver derfor som regel begrænset vedligeholdelse. Solceller forventes af branchen at have en levetid på år. Mange forhandlere giver en garanti på år. Solceller kan erstatte en del af facade- eller tagbelægningen og dermed spare udgifter til disse bygningsdele. Solcellemoduler findes i et stort udvalg af størrelser, udseender og kvaliteter. Solcellemodulet kan bruges som byggeelement på tag eller facade eller som solafskærmning. Solceller kan f.eks. være bygget ind i glas eller ruder for at skærme mod solindfaldet. De kan også være semitransparente og lamineret imellem to lag glas. Det vil sige, at de både producerer el og skærmer mod solen. Solceller med god privatøkonomi Prisen på solceller er faldet meget de senere år, men den statslige støtteordning, nettomålerordningen, er stadig afgørende for, at solceller privatøkonomisk nu kan være en god investering. Her er to eksempler på priser. Eksemplerne skal tages med forbehold, da der er store variationer i priser, afhængig af en række forhold, og fordi priserne hele tiden udvikler sig. Priseksemplerne er ikke relateret til de viste fotos. Solceller til enfamilieshuse Her er et priseksempel inklusiv moms: et 4,4 kw anlæg på 30m 2 med en produktion på kwh/år: Solcellepaneler Inverter Monteringsmateriale Elektriker Totale udgifter med en elpris på 2 kr./kwh spares ca kr./ år, svarende til en tilbagebetalingstid i størrelsesorden 12 år.

20 Solceller på grønt tag, Sommerstedgade 30-32, foto: Center for Bydesign Solceller på svagt skrånende tag, Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, foto: Drivhuseffekten Aps Nettomålerordningen Langt de fleste solcelleanlæg tilsluttes det offentlige el-net. Med et nettilsluttet anlæg, kan man drage fordel af den såkaldte nettomålerordning. Den gælder for private anlæg på op til 6kW effekt (per boligenhed), svarende til ca. 40m 2 solceller. Husstandens elmåler løber baglæns eller forlæns, afhængigt af solcelleproduktionen og husstandens aktuelle strømforbrug. På solrige dage sendes overskydende el ud på el-nettet og din elmåler løber således baglæns. På dage hvor solen ikke skinner, vil du derimod trække el fra nettet på sædvanligvis. Solceller ind mod gården, A/B Manøgade 14/Vejrøgade 7-9, foto: Kristian Sylvester-Hvid Du skal henvende dig til dit lokale netselskab for at aftale tilslutning. Der, og på kan du også få vejledning om nettomålerordningen.

21 Solceller til boligforeninger Her er et priseksempel inklusiv moms: et 8,8kW anlæg på 60m 2 med en produktion på kwh/år: Solcellepaneler Inverter Monteringsmateriale Elektriker Totale udgifter med en elpris på 2 kr./kwh spares ca kr. /år, svarende til en tilbagebetalingstid i størrelsesorden 11 år. Vær opmærksom på, at der er særlige regler for opsætning af målere i en boligforening, hvor flere husstande sammen ejer et solcelleanlæg. Få mere information hos dit energiselskab eller hos Energinet.dk Arkitektoniske hensyn Som udgangspunkt skal du altid skal søge om en byggetilladelse hos Københavns Kommunes Teknik- og Miljø-forvaltning, Center for Byggeri, når du vil opsætte solceller. I den forbindelse har du mulighed for at rådføre dig med en arkitekt fra Center for Byggeri, inden du vælger din solcelleløsning. Sammen med arkitekten kan du finde frem til en løsning, der æstetisk fungerer bedst på din ejendom i forhold til placering, størrelse og farver mm. Hos Center for Byggeri kan du også spørge til gode eksempler på solcelleanlæg på ejendomme, der ligner din. Vær opmærksom på, om din ejendom er omfattet af en bevarende lokalplan eller særlige servitutter. I så fald kan der være restriktioner, Solceller integreret i skifertaget, A/B Søpassagen, Ryesgade 42, foto: Center for Bydesign Solceller på facade, Guldberggades Skole, foto: Center for Bydesign

22 gældende bl.a. for solceller. Er din ejendom fredet eller har den høj bevaringsværdig? I så fald kan det have indflydelse på, om du kan få tilladelse til at sætte solceller op eller på placering, form og farve på solcellerne og på rammen. Er bygningen fredet, skal du kontakte Kulturarvsstyrelsen. Se også Fra idé til realisering Der er en række ting, du skal forholde dig til, når du overvejer solceller, og inden du henvender dig til Center for Byggeri, for at høre om du skal have en byggetilladelse til dine solceller. Her er et forslag til en rækkefølge: Undersøg om der er mulighed for en god placering af solcellerne på din ejendom. Er der plads på tag eller eventuelt facade med tilstrækkeligt sol og uden skyggepåvirkning fra træer, bygningsdele, flagstænger mv? Undersøg, om din ejendom er omfattet af en bevarende lokalplan eller særlige servitutter eller om den er fredet eller er bevaringsværdig. Få eventuelt lavet en skitseprojektering, hvor økonomi, vurdering af tagkonstruktionen, teknik og æstetik er på plads. Inddrag en autoriseret el-installatør eller rådgiver og arkitekt i planlægningen. Indhent flere tilbud. Søg eventuelt om en byggetilladelse hos Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, Center for Byggeri. Ansøg om tilslutning til nettomålerordningen hos Energinet. Vær især opmærksom på Kvalitet af solcellemoduler, inverter mm. Det kan være meget svært at vurdere. Brug tid på det, den er godt givet ud. Bed eventuelt om referencer på andre anlæg fra solcelleleverandør. Er tagkonstruktionen stærk nok? Hvilken belastning kan taget klare? Garanti. Mange firmaer giver garantier. Vær opmærksom på, hvad garantien dækker. Søg råd på uvildige hjemmesider eller myndigheder og organisationer. Spørg til andres erfaringer. Solceller på tag, Guldberggades Skole, foto: Center for Bydesign

23 Solceller omsætter solens stråler til el Illustrationen viser solenergiens vej fra solcellerne på taget, gennem inverteren/vekselretteren, der omdanner strømmen fra jævnstrøm til vekselstrøm, ud til de elforbrugende apparater i huset eller ud på elforsyningsnettet. Krystallinske solceller De solceller, som findes på det danske marked i dag, er næsten alle krystallinske og baseret på silicium, dvs. monokrystallinske eller polykrystallinske celler. Monokrystallinske solceller består af ét siliciumkrystal, og er som standard sorte eller grå med en ensartet overflade. Polykrystallinske solceller består af flere store siliciumkrystaller, der giver solcellen en levende overflade og et blåligt farvespil. Glasset, der dækker solcellerne, kan behandles, så lysreflekser begrænses betydeligt. Derudover findes en række andre solcelletyper, bla. tyndfilm, men disse fylder for øjeblikket ikke så meget på det danske marked. Placering af solcellerne På vore breddegrader placeres solceller bedst mod syd med en hældning på grader, men også øst- og vestvendte solceller yder acceptabelt. Solceller er således også velegnede på flade tage, og mest optimalt monteret med en hældning mod solen. Ved en lodret placering (90 grader), f.eks. på en facade, forringes effektiviteten med procent, men til gengæld er effektiviteten større efterår, vinter og forår, hvor solen står lavere på himlen. Et solcelleanlæg er meget følsomt overfor skyggepåvirkning, og producerer mærkbart mindre strøm ved skyggepåvirkninger. Det er meget vigtigt, at du placerer dit anlæg, så der ikke er skygger, der rammer det i løbet af dagen. Solcellepaneler er serieforbundne, og dette betyder i praksis, at en skygge på et mindre areal, kan lukke for strømproduktionen fra et meget større areal. Det er derfor vigtigt at placere anlægget på en flade, der er skyggefri i tidsrummet mellem kl. 9 og 17.

24 Her finder du mere information Her kan du læse om byggesagsbehandling. Her kan du finde Københavnerkortet, søge på din adresse, og få oplysning om bl.a. lokalplan for dit område eller din ejendom. Energitjenesten yder uvildig rådgivning om energibesparelser og vedvarende energi. Her finder du bl.a. fakta om solceller, og gode råd i forbindelse med dit valg af solceller. Solarcity Copenhagen tilbyder tilskud til skitseprojektering af solcelleanlæg. Her finder du information om tilslutning og tilmelding til elnettet, herunder ansøgningsskema og vejledning i, hvordan du søger om nettoafregning af din solstrøm. Se under menupunktet El. Dansk Solcelleforening er brancheforening for solcelleproducenter, -forhandlere og rådgivere med speciale i solceller. Her kan du bl.a. finde gode råd om kvalitet af solcellemoduler, inverter mv. Økologisk Råd har kortlagt virksomheder, der leverer bygningsintegrerede solcelleløsninger. Søg på rapport om bygnings integreret energiproduktion.

25 RÅD OG VEJLEDNING Du er velkommen i Teknik- og Miljøforvaltningens kundecenter det er der for din skyld. Her kan du: få tekniske råd og vejledning (vi tegner og projekterer dog ikke for dig) få en vurdering af dit projekt om der er fejl eller mangler, eller om du skal søge professionel rådgivning få oplysning om bestemmelser for dit område; lokalplaner, servitutter mv. få at vide, om du skal have en egentlig byggetilladelse få kopier af tegninger Hjemmeside og På finder du ansøgningsskema, fuldmagt og vejledninger Vores er byggeri@tmf.kk.dk Telefon Råd og vejledning om dit projekt får du i dit kundecenter Du kan få svar på helt generelle spørgsmål på telefon Vi har åbent mandag til torsdag fredag Bemærk at åbningstiderne kan ændres Se Teknik og Miljøforvaltningens Kundecenter Njalsgade 13, st København S Pjecen er trykt i juni 2012 Foto på forside: Solceller integreret i et typisk københavntag. Andelsforeningen Søpassagen, Ryesgade på Nørrebro. Grafisk tilrettelæggelse: Quote Grafik

26 Green Solar Cities program Salzburg site visit to Copenhagen 9-10 October 2012 and partner meeting Tuesday 9 th October Development of south harbour areas of Copenhagen 9.00 Havneholmen and Kalvebod Brygge - Greening of the Harbour area, Michaela Brüel (City of Copenhagen) Leaving for Teglholmen and Slusseholmen in the South Port of Copenhagen by boat Sydhavn Skole and Slussholmen - Visit to the new school and the Dutch inspired dwelling area in the South Port of Copenhagen, Troels Bloksgaard (JJW Architects) and NN (City of Cph.) Biking through the allotments area and a short visit to the affordable prefabricated dwellings Vildrose I+II Lunch at Kuben Management, Ellebjergvej no. 52, 2450 Copenhagen SV Afternoon Valby area: Urban regeneration and Concerto Demo Projects Water Cultural Centre a new public playing and wellness area of Valby, Niels Radisch (Rambøll) Hornemanns Vænge Renovation of 6 social housing concrete panel buildings, Vivian Johman, Jens Nielsen (Wissenberg), Karl Huggenberg (Friborg & Lassen) Visit to area renewal centre of Old Valby and presentation of the area plan of Old Valby. Site visits in area: Upgrading of urban spaces and squares, new use of old industrial buildings + Demo project Langgadehus, Thomas Geiker (City of Copenhagen) and Jakob Klint (Kuben Mangement) Transformation strategies and energy renovation of brick masonry buildings, Ole Østergård (Det muliges kunst), Jakob Klint (Kuben Management) Return to the hotels in the city centre by the S-train Diner at The Diamond Restaurant Søren Kirkegaard at Royal Library Wednesday 10 th of October People, public spaces and the areas in between the buildings: Walking through Nørrebro 9.00 Meeting point: Nørreport S-train station 9.30 Birkegade - roof top garden and apartments and St. Hans Square, Jesper Prip Sindberg (Kuben Management) Balder Square coffee break Introduction to area by Birgitte Kortegård (City of Copenhagen)

27 12.00 Red Square and introduction to the development outer Nørrebro, Laura Koch Rotne (City of Copenhagen) Lunch at CAFE LE ROUGE Mimersparken a park for leisure and sport, Marion Louw (City of Copenhagen) EU Concerto partner meeting at Kuben Management in Valby Agenda for partner meeting 1. Status on Demo projects in Salzburg - Inge Strassl, SIR 2. Status on Demo projects Valby - Peder Vejsig Pedersen, Cenergia 3. Dissemination - Michael Kleber, Concerto Premium 4. Results on energy monitoring - Jappe Goud, W/E adviseursw/e 5. Socio-economic results Evert Haselaar, OTB 6. Conference in Salzburg spring Other issues Options for those who don t take part in the partner meeting on your own hand (Easy access by the Metro line) Frederiksberg (Metro) The mixture of public spaces, universities and shopping areas Christiania have a smoke and see folk architecture (Metro: Christianshavn) Ørestad BIG Architecture (Metro: Ørestad and Vestamager) Jakob Klint, Kuben Management, October 2012 Mobil / jk@kubnman.dk

28 Participants for partner meeting and visit to Copenhagen Name Organisation responsibility 1 SR Johann Padutsch City of Salzburg City council for urban planning, traffic, energy and environment 2 Michael Klock City of Salzburg politician secretary, leader steering group Stadtwerk and political working groups themes urban planning and city development 3 Johann Lackner City of Salzburg Responsible for all city owned buildings, renovation Strubergasse 4 Peter Holzmann City of Salzburg Social housing in the city 5 Schweiger City of Salzburg Social housing in the city 6 Josef Reithofer City of Salzburg Urban planning and sustainablity 7 Michael Butler City of Salzburg Urban planning 8 Dir. Markus Sturm Die Salzburg Technical director 9 Dir. Josef Treml Die Salzburg Financial director 10 Peter Malirsch Die Salzburg Technical project leader 11 Walter Josl Die Salzburg Technical project leader 12 Rainer Überreich Die Salzburg Technical project leader 13 Carmen Werner-Schubert Die Salzburg Leader of technical department 14 Peter Haider SIR director 15 Inge Straßl SIR Technical coordinator 16 Paul Rajakovics Architect Stadtwerk Lehen 17 Christoph Scheithauer Architect Stadtwerk Lehen 18 Helmut Meisl gswb Technical and solar expert 19 Michael Kleber Concerto Premium 20 Evert Haselaar OTB 21 Jappe Goud W/E 22 Marianne Kruse Kristiansen Valby 23 Karoly Matolcsy EMI Peder Vejsig Pedersen Cenergia 26 Jakob Klint Kuben Mangement

29 Images from the site visit, Copenhagen 9-10 October 2012

38 ONSDAG 10. APRIL 2013 VALBY BLADET - KGS. ENGHAVE BLADET / 09 Salzburg og Valby i energisk samarbejde SOLAR CITIES. EU-projekt har postet millioner i lavenergibyggeri og vedvarende energiløsninger i bydelen. AF FLEMMING SAUGMANN fls@berlingskemedia.dk FORSØGSKANIN: Valbys rolle som solcelle-forsøgskanin i EU regi er tæt på sin afslutning. Projektet - EU Concerto projekt Green Solar Cities - har skullet demonstrere lavenergibyggeri og vedvarende energiløsninger i de to udvalgte europæiske byer, Valby og bydelen Lehen i Salzburg by. Siden 2007 har Green Solar Cities i Valby gennemført en lang række demonstrations- og udviklingsprojekter, der skal vise vejen frem for energirigtigt byggeri. Projektet har givet tilskud til energirenovering og nybyggeri, der gennemføres med en 30 procent bedre energistandard end standardbyggeriet og samtidig er der givet tilskud til solvarme og solceller. For eksempel får Vandkulturhuset energi fra et stort solcelleanlæg på Valby Hallen, Valby Kulturhus har fået nye solceller på taget og gavlen, Lykkebo Skole har solceller på deres sportshal og Dr. Ingrids hjem og Langgadehus er forsynet med solvarmeanlæg. Prøvehallen imponerer Noget af det der især har imponeret partnerne fra EU, er omdannelsen af den gamle porcelænsfabrik til et aktivt centrum, der nu rummer Kulturhuset Prøvehallen med et 120 kvm stort solcellekunstværk på gavlen. Anita Jørgensens solcelledrevne kunstværk med matsorte solceller og krøllede neonrør, der lyser rødt om natten, kan opleves af de tusindvis af passagerer, der dagligt passerer forbi med toget til og fra København. Værket blev til i et unikt samarbejde mellem en lang række aktører: Cenergia Energy Consultants, Solcelleproducenten Racell, Københavns Kommune, daværende Stadsarkitekt Jan Christiansen, SolarVent og kunstneren Anita Jørgensen. Projektet fik tilskud fra blandt andet EU-projekter og Københavns Kommune og blev indviet i marts 2009.»Siden vi startede med Green Solar Cities i 2007, har Vandkulturhuset bruger procent mindre energi end lignende fasciliteter i Danmark. Arkitekterne har blandt andet installeret solceller på både taget og gavlen, samt tredobbelt glas i vinduerne, der sikrer, at varmen ikke slipper ud. Arkivfoto vi fået et meget mere nuanceret billede af, hvad energirenovering er, og fået kendskab til nye løsninger hvad virker og hvad virker ikke,«siger Jakob Klint fra KUBEN Management, der er administrativ koordinator i Green Solar Cities.»Men erfaringen med det tekniske, har sådan set ikke været den største udfordring. Det er mere processen og samarbejdet,«tilføjer Jakob Klint, og ærgrer sig over, at projektet røg ind i finanskrisen, som midlertidigt stoppede en række udviklingsprojekter i Valby.»Green Solar Cities har dog på effektiv vis understøttet et netværk og en vigtig dagsorden. Og jeg er glad for at energisiden er kommet på dagsordenen hos bygherrerne,«siger Jakob Klint. Populært pointsystem Green Solar Cities har i alt 17 partnere, og samarbejdet og udvekslingen af erfaringer og know how har været til gensidig inspiration. I Salzburg er Green Solar Cities projektet koncentreret omkring bydelen Lehen, og de har kunnet inspirere med deres mange solvarmeanlæg og tekniske løsninger, men først og fremmest har de inspireret partnerne med en finansieringsmodel, et pointsystem, der går ud på, at der gives energitilskud til boligbyggeri. I den østrigske delstat Salzburg har denne pointmodel været med til at fremme energieffektive bygninger, så alternativ energi nu mere er en regel end en undtagelse. Pointsystemet er en stor succes og»det er et nemt, billigt og helt ubureaukratisk system,«fortæller Inge Strassl fra Salzburger Insitut für Raumordnung und Wohnen. I denne måned er der afslutningskonference for Green Solar Cities i Salzburg, men projektet er alligevel ikke helt slut. Lige nu arbejdes der nemlig blandt andet på nye anlæg ved Hornemanns Vænge og For eksempel får Vandkulturhuset energi fra et stort solcelleanlæg på Valby Hallen, Valby Kulturhus har fået nye solceller på taget og gavlen, Lykkebo Skole har solceller på deres sportshal og Dr. Ingrids hjem og Langgadehus er forsynet med solvarmeanlæg. Carl Jakobsens Vej, og mon ikke endnu et spektakulært solcelleanlæg eller lignende inden længe lyser op i Valby. homevalbypræsenterer PederHjortsVej53.th Lysogskøn2Vpåyderstcentralbeliggenhed!Enrigtigfinoglys2værelseslejlighedtætpåaltdetgodeValbytilbyder. Fralejlighedensentréerderindgangtilstor,lysogrummeligstuemedudgangtilaltan,etpænt,opdateretogyderst funktionelt køkken, flot flisebadeværelse med separat brus samt stort og rummeligt soveværelse, der vender mod gården og også har altan. Ejendommen har et flot og hyggeligt aflukket gårdmiljø. Her mødes ejendommens beboere tit i det gode vejr. Her kan grilles, slappesaf,hyggesogskabesminder.dererikkelangttilvalbyst.elleralledegodebutikker,spinderiet,fitnessdkellerallede gode take-away mad steder Toftegårds Allé kan byde på, den hyggelige Valby Langgade med sine specialbutikker og et skønt caféliv. Kr./udb. Brutto/netto / / Kmd n q Ja Nyhed! Valby/KgsEnghave-tlf C

39 04 / VALBY BLADET - KGS. ENGHAVE BLADET ONSDAG 24. APRIL 2013 dinbydk by k Nordens største solcelleanlæg indvies ved Damhusåen CO2-NEUTRAL solpaneler vil fra på tirsdag levere en årlig CO2-reduktion på ca. 340 tons, og bidrage til Københavns mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i AF FLEMMING SAUGMANN fls@berlingskemedia.dk SOLSTRÅLEHISTORIE: Spildevandsvirksomheden Lynettefællesskabet har opført et solcelleanlæg, der skal producere kwh solcellestrøm årligt. Det svarer til 225 husstandes årlige elforbrug. Anlægget indvies på rensningsanlægget Damhusåen tirsdag den 30. april kl.12. De solpaneler vil levere en årlig CO2-reduktion på ca. 340 tons, og er dermed med til at bidrage til Københavns mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i Elforbrug til rensningsanlæg er meget stort, og udgør ca. 8% af Danmarks samlede elforbrug. Den spildevandsrensende virksomhed Lynettefællesskabet, der ejer rensningsanlægget Damhusåen, vil få en stor miljøgevinst fra solcelleanlægget, der er beregnet til at dække omkring 10% af elforbruget. EU støtter projektet EU Concerto projektet Green Solar Cities, der skal demonstrere lavenergibyggeri og vedvarende energiløsninger har givet støtte til det kæmpestore solcelleanlæg. Anlægget har kostet 10. mio. og har fået 2. mio. kr. i støtte fra Green Solar Cities. Cenergia er teknisk koordinator og Valbyvirksomheden Kuben Management er administrativ koordinator i Green Solar Cities. Projektet igangsattes i 2007 og løber frem til sommeren 2013.»Vi har længe haft en idé om, at Damhusåen ville være et godt sted at placere et stort solcelleanlæg. Det er jo et stort areal med tekniske installationer og et slamdepot, så det generer ikke nogen,«fortæller chefrådgiver Jakob Klint fra Kuben Management.»Derfor henvendte vi os til Lynettefællesskabet i efteråret 2011 om mulighederne for at etablere et solcelleanlæg på 500 kwp med 20% støtte fra Green Solar Cities projektet«. At Lynettefællesskabet tog godt imod idéen og ønskede et anlæg, der var endnu større end det oprindelige forslag, var kun glædeligt. Og med en installeret effekt på 777 kwp, vil solcelleanlægget ved Damhusåen overgå det hidtidig største i Norden med ca. 32 kwp. Grundarealet for solcellerne er på. m selvom solcellepanelerne kun fylder m. Det skyldes, at der skal være plads mellem panelerne, så de ikke skygger for hinanden. ER DU TRÆT AF DINE ALKOHOLVANER? Alkoholenheden Valby tilbyder gratis ambulant alkoholbehandling på alle hverdage. Du kan henvende dig i vores åbningstid og starte behandlingen med det samme. Du kan komme hos os uanset, hvor i kommunen eller i landet du bor. Det er muligt at være anonym. Gennem en samtale inder vi sammen ud af, hvad dit behov for ændringer er: Ønsker du eksempelvis at reducere dit alkoholforbrug, holde pause eller længerevarende afholdenhed? Vi har fokus på samtaler, rådgivning og lægefaglig behandling. Vi kan tilbyde antabus, men det er ikke et krav i behandlingen. Du får en fast behandler, der følger dig gennem behandlingsforløbet. Det er muligt at inddrage pårørende i en eller flere samtaler efter ønske. Er du pårørende til en alkoholafhængig? Du er velkommen til at få et samtaleforløb hos os. Vores adresse er: Alkoholenheden Valby Gammel Køge Landevej 1-3, stuen 2500 Valby Ring og hør nærmere på: Læs mere på: Åbningstider: Mandag: 9-11 og Tirsdag, onsdag og fredag: 8-11 Torsdag: Klinisk tandtekniker Heidi Porsdal Smallegade 54, Frederiksberg Tlf Tidsbestilling dagligt mellem 9-15 Der er mulighed for behandling i eget hjem. ALLETIDERS FORÅRSDANS 2013 Socialforvaltningen Center for Misbrugsbehandling og Pleje

40

41 Kæmpe solcelleanlæg indviet i København De nye anlæg er Nordens største og producerer kwtimer, hvilket svarer til 225 husstandes årlige elforbrug Af:Ritzau /Nyheder Lynettefællesskabet indviede den 30. april deres nye solcelleanlæg. Målt på CO2-reduktion og effekt, er anlægget Nordens største og kan producere, hvad der svarer til 225 husstandes årlige elforbrug. Danmarks største miljøvirksomhed inden for spildevandsrensning, Lynettefællesskabet, har etableret solcellepaneler med en samlet effekt på 777 kw. Solcelleanlægget vil mindske udledningen af CO2 med 340 ton årligt og producerer kw-timer, hvilket svarer til 225 husstandes årlige elforbrug. Det gør anlægget til Nordens største solcelleanlæg. Anlægget er placeret på Renseanlæg Damhusåen i Valby på et areal, der svarer til to fodboldbaner, og vil dække 10 procent af renseanlæggets forbrug. Link:

42

43

44

45

46 INVITATION TIL WORKSHOP OM VENTILATIONSLØSNINGER I EKSISTERENDE BYGGERI. - Hvorfor vælges de gode løsninger sjældent? FREDAG D. 24. MAJ KL Når ældre ejendomme skal renoveres, er der ofte både et krav og et behov for at forbedre indeklimaet i den enkelte bolig. Udfordringer med f.eks. dårlig luft og skimmelsvamp får rådgiverne til at fokusere på mulighederne for en mekanisk ventilationsløsning. Men mekanisk ventilation er ofte en stor udfordring, når vi snakker renovering af ældre bygninger. Nogle af udfordringerne er, at installationen: kræver plads - både til aggregat og kanalføringen. kan medføre støjgener i boligen kræver vedligeholdelse kræver uddannelse af enten driftspersonale og/eller beboere kræver viden om og overblik over de forskellige løsninger på markedet for at kunne vælge den gode løsning til den enkelte ejendom. Med afsæt i disse udfordringer inviterer Center for Bydesign KK/ Byfornyelsen som grønt laboratorium, i samarbejde med Kuben Management, Cenergia og SBi, til workshop for at diskutere ventilationsløsninger. Workshoppen behandler særligt to emner: centrale og decentrale løsninger. Dagen vil starte med et par oplæg, og vi vil lægge op til en åben debat og meningsudveksling, i forhold til at få ovennævnte udfordringer grundigt belyst. Ligesom vi håber på jeres input til, hvad det er, der betinger valget af ventilationsløsning i de enkelte sager, I har haft berøring med? Og hvad er de mest hensigtsmæssige udformninger, herunder styring, brugerønsker og adfærd? Vi håber meget I har tid og lyst til at deltage, og bidrage med hver jeres viden og vinkel på ventilationsområdet. STED: ISLANDS BRYGGE 37, STUEN, 2300 KØBENHAVN S, MØDELOKALE ØRESTAD GRATIS DELTAGELSE EFTER INVITATION. BEGRÆNSET ANTAL PLADSER TILMELDING: MARIE BAUMANN B46K@TMF.KK.DK SENEST 22. MAJ. PROGRAM FØLGER HEREFTER

47 OPLÆG TIL DISKUSSIONSEMNER Efter frokost ønsker vi en åben dialog om de to principielle boligventilationsløsninger - centrale og decentrale anlæg. Barrierer, der kan diskuteres er: - i hvilken udstrækning er anlæggets installationsomkostninger bestemmende for valg af løsning - i hvilken udstrækning er anlæggets driftsomkostninger bestemmende for valg af løsning - i hvilken udstrækning er konstruktive forhold bestemmende for valg af løsning - i hvilken udstrækning er anlæggets egenskaber (i bred forstand) bestemmende for valg af løsning - i hvilken udstrækning er der andre typiske praktiske eller organisatoriske forhold, der har indflydelse på valg af løsning Mere specifikt vil vi gerne berøre følgende: - om emhætten bør/kan kobles på den centrale udsugning, når der er varmegenvinding, - om mekanisk udsugning i kombination med udeluftventiler er tilstrækkeligt, eller om der bør være såvel indblæsning som udsugning, - om det anses for acceptabelt at nøjes med mekanisk indblæsning i entreen til erstatning for den luft, der udsuges i køkken og bad/wc, - om behovsstyring af ventilationen er efterspurgt, - om lavt støjniveau, trækfri lufttilførsel etc. vægter højere end energieffektivitet, - om beboernes adfærd og handlinger reelt har større betydning end selve anlæggets ydeevne etc. - i hvor høj grad myndighedsbestemmelser har indflydelse på valg af løsning, og om der er bestemmelser, der fordrer eller forhindrer særlige løsninger. Vi ser frem til en lærerig og åben workshop

48 PROGRAM WORKSHOP OM VENTILATIONS- LØSNINGER I EKSISTERENDE BYGGERI BYFORNYELSEN SOM GRØNT LABORATORIUM I SAMARBEJDE MED KUBEN MANAGEMENT OG SBI FREDAG D. 24. MAJ KL ISLANDS BRYGGE 37, STUEN, 2300 KØBENHAVN S, MØDELOKALE ØRESTAD Ankomst og kaffe 10:15 Velkomst v/jane Drejer Nielsen og Jakob Klint Erfaringer med ventilation fra byfornyelsen og anbefalinger v. Jakob Klint, Kuben Management Ryesgade - erfaringer med flere forskellige ventilationsanlæg v. Leif Rønby, rönby.dk og Morten Andersen, Arup og Hvidt Energieffektiv ventilation til eksisterende etagebyggeri v. Christian Grønborg Nicolaisen, Teknologisk Institut Installation af ventilationsanlæg i eksisterende ejendomme v. Lars Vestergaard, Air Master Ventilationsanlæg, der fungerer v. Niels Okstoft, Ishøy & Madsen Frokost og networking Åben dialog om de to principielle boligventilationsløsninger - centrale og decentrale anlæg Afsluttende bemærkninger og tak for i dag.

49 DELTAGERLISTE EKSTERNE SAMARBEJDSPARTNERE A/s Ishøj og Madsen Niels Okstoft Airmaster Lars Vestergaard Alectia a/s Flemming Schrøder Arup & Hvidt Morten Andersen Cenergia Vickie Aagesen Kuben Management Jakob Klint Kuben Management Jens Jakobsen Kuben Management Julie Holt Rönby.dk Leif Rønby SBi Niels Christian Bergsøe Teknologisk Institut Christian Grønborg Nikolaisen Videncenter for Energi og Byggeri, Henrik Jean Blyt KØBENHAVNS KOMMUNE CBD Jane Drejer Nielsen Karin Pagh Bakhti Lone Knudsen Mads Gudmand-Høyer Marie Juul Baumann Milena Mille Rudez Peter Zeller Sisse Fassio Tjerrild CMI Karen Forsting Martha Katrine Sørensen CBG Neel Kringelbach

50 Konklusioner på workshoppen den 24. maj om ventilationsløsninger i det eksisterende byggeri. Tak for jeres deltagelse i ventilationsworkshoppen 24. maj, og til de mange gode indlæg og synspunkter i forbindelse med arrangementet. Dagen gav ikke nogle klare konklusioner mht. etablering af nye ventilationsløsninger i ældre ejendomme eller en færdig resultatliste. Det var vel snarere sådan at dagen viste at mekanisk ventilation af boliger er et vanskeligt område, og hvad der kan betegnes som en god løsning i forhold til ventilation afhænger af, hvad det er for en type ejendom, og hvem man spørger. Vi vil alligevel prøve at samle op på dagen og forsøge at give nogle anbefalinger i forhold til ventilation i ældre ejendomme, som et bidrag til den fortsatte diskussion af ventilation i ældre ejendomme. 1. Naturlig ventilation Teoretisk kan der godt opnås et godt indeklima med naturlig ventilation, men det kræver en adfærd, de færreste har: Nemlig, grundig udluftning flere gange om dagen. Derfor er konklusionen at naturlig ventilation i ældre ejendomme oftest er utilstrækkeligt for at sikre et godt indeklima. Der er også en række forhold, der har gjort at mekanisk ventilation i boliger er blevet mere påkrævet med tiden. Her er blot nogle årsager: 1. Ildsteder og brændeovne sikrede en grundventilation i fyringssæsonen. De færreste har det i dag. 2. Boliger er blevet gjort mere tætte med nye vinduer, forsatsvinduer, isolering, tætningslister mm. 3. De fleste boliger har i dag etableret bad, der benyttes flere gange dagligt, uden at der er andet end naturlig ventilation til at optage fugten. 4. Mange har en adfærd, hvor de ikke lufter grundigt ud, da det giver træk og kulde og der er en forventning om at det er dyrt pga. øget energiforbrug. Problemer med skimmelsvamp er en af de mest markante konsekvenser af manglende ventilation, og skyldes typisk mangelfuld eller uhensigtsmæssig ventilation i kombination med kuldebroer og/eller forkert udført indvendig isolering. Skimmelsvamp var ikke et emne, der i særligt høj grad blev drøftet på mødet, men det kunne konstateres, at de private udlejere, der var repræsenteret til workshoppen, ikke oplevede problemer med skimmelsvamp, som et stort problem i forbindelse med deres ejendomsporteføljer. Problemet ser ud til at have en større udbredelse i almene boliger, hvilket kan skyldes en anden beboersammensætning med flere beboere pr. bolig, og beboere med en anden adfærd. Måske kan det også have sammenhæng med bygningstypen. Stok bebyggelserne fra 1940 erne og 1950 erne er måske særligt ramt af problemer med skimmelsvamp. 1

51 2. Mekanisk ventilation Udsugningsventilation er den mest almindelige mekaniske form for ventilation i ældre ejendomme. Den kan være udført på mange forskellige måder. Den billigste og mest simple er en ventilator i køkken og på badeværelset, der skubber luft op i en ventilationskanal eller ud gennem facaden. Denne form sikrer lidt bedre ventilation når det kører, men kan på ingen måde anbefales som en løsning til ventilation. Dels fordi ventilatorerne typisk har svært ved at skubbe en søjle luft ud effektivt op gennem et langt ventilationsrør. Dels fordi der ingen naturlig ventilation er når ventilatoren ikke kører, da den blokerer luftens passage i kanalen. Derudover blev nævnt samtidighedfaktoren altså at systemet ofte bliver belastet samtidig i rigtig mange lejligheder samtidig. Dette kan være en yderligere udfordring. En bedre løsning er dér hvor ventilatorerne suger gennem eksisterende ventilationskanaler placeret på loftet eller taget, eller via nyetablerede kanaler. Den friske luft bliver typisk ledt via ventilationsspalter i vinduerne og gennem utætheder i klimaskærmen. Denne løsning sikrer en nødvendig grundventilation, og kan så eventuelt øges i forbindelse med madlavning og badning. Det er en løsning, sikrer en langt bedre ventilation, men den er ofte forbundet med utilfredshed fra beboerne. De oplever træk når udetemperaturen er lav og generende susen fra ventilerne. Dette kan føre til at beboerne lukker ventilerne, eller tilstopper de ventiler hvorfra der suges. Dette medfører at anlægget suger endnu mere i de øvrige boliger, hvor beboerne ikke gør noget. På den måde kan anlægget kommer helt ud af balance, og føre til udveksling af luft imellem lejlighederne som følge af trykforskelle mellem boligerne. Udsugningsventilation medfører også til et stort energiforbrug, da varm luft kontinuerligt suges ud af boligerne. 3. Balanceret ventilation Balanceret ventilation er en løsning, der forbedrer udsugningsventilationen, ved at lade en tilsvarende mængde luft blive blæst ind. Eller faktisk lidt mindre, så der altid er et lille undertryk i boliger, for at sikre at den fugtige indeluft ikke presses ud i konstruktionen med deraf eventulle fugtskader til følge. Denne løsning kan kombineres med opvarmning af indblæsningsluften fra varmeflader eller via varmegenvinding. Ved varmegenvinding varmeveksles den luft, der fjernes fra boligen med den friske luft så varmetabet minimeres. Det er i dag muligt at lave varmevekslere med en virkningsgrad på over 90 %, hvilket vil sige 90 % af den energi indeluften har overføres til den friske luft. Ventilation med varmegenvinding kan på mange måder tilgodese alle de krav vi har til ventilation i boliger. De sikrer en god ventilation med et begrænset varmetab og uden de trækgener, der kendes fra udsugningsventilationen. Sådanne løsninger er også blevet et krav i forbindelse med nye boliger, og en forudsætning for at man kan opfylde de energimæssige krav til lavenergiboliger. Der er tre forhold, der begrænser deres udbredelse i forbindelse med eksisterende boliger. 1. De er relativt dyre og beboerne vælger ofte f.eks. elevator i stedet for ventilation. 2. De er vanskelige at installere i eksisterende boliger, da der er behov for kanalføringer internt i boligen, samt i forhold til nødvendige indtag og afkast. Den plads kan være vanskelig og dyr at etablere. 2

52 3. Det er tekniske løsninger, der kræver vedligeholdelse og som har en begrænset levetid (10 20 år). Der er behov for skiftning af filtre et par gange om året samt eftersyn af elmotorer, rensning af kanaler mm. Derudover er der forholdet omkring emhætter, hvor disse ventilationsløsninger ikke sikrer den samme store udsugning, som en emhætte almindeligvis sikrer. Ligeledes kan fedt fra en emfang meget hurtigt tilsvine kanaler og varmevekslere. Det anbefales derfor at have en separat løsning til den del. Der er dog også en række forhold, der gør disse anlæg anbefalelsesværdige. De sikrer et godt indeklima uden et forøget energiforbrug ved valg af gode anlæg, og særligt hvis boligerne er lufttætte så uhensigtsmæssig infiltration undgås. Komfortmæssigt er det en stor gevinst. Et meget almindeligt udsagn fra folk, der har sådanne anlæg i deres bolig er, at de fremover ikke vil have en bolig uden et sådan anlæg. 4. Centrale og decentrale anlæg Balanceret ventilation med varmgenvinding kan enten gennemføres som centrale anlæg, hvor varmegenvinderen sidder centralt i bygningen og luften fordeles til boligerne fra den. Eller decentrale løsninger, hvor hver bolig har hver sin individuelle varmegenvinder. De centrale anlæg har størst udbredelse i dag og skyldes formodentligt, at de er nemmest at installere, servicere og har en lang levetid. Alt peger dog på at de decentrale løsninger vil vinde frem på længere sigt. Dette dels fordi de energiøkonomisk er at foretrække, og dels fordi der ikke er samme behov for brandspjæld, da de har individuel tilledning af luft til hver bolig. Ligeledes viser undersøgelser at brugeradfærden hvor beboerne selv har lov til at styre (lidt) giver en langt større tilfredshed med anlægget. En forudsætning for denne forudsigelse er at de individuelle anlæg bliver nemmere at servicere, har en lang levetid og er billige i anskaffelse og installation. For en udlejer er lave installations og driftsomkostninger af større betydning end et lavt energiforbrug. Et spørgsmål står tilbage. Hvordan fremmer vi de gode løsninger? 3

53 DELTAGERLISTE EKSTERNE SAMARBEJDSPARTNERE A/s Ishøj og Madsen Niels Okstoft Airmaster Lars Vestergaard Alectia a/s Flemming Schrøder Arup & Hvidt Morten Andersen Bygherre Flemming Christensen Cenergia Vickie Aagesen Kuben Management Jakob Klint Kuben Management Julie Holt Rönby.dk Leif Rønby SBi Niels Christian Bergsøe Teknologisk Institut Christian Grønborg Nikolaisen KØBENHAVNS KOMMUNE CBD Jane Drejer Nielsen Karin Pagh Bakhti Lone Knudsen Mads Gudmand-Høyer Marie Juul Baumann Milena Mille Rudez Peter Zeller Sisse Fassio Tjerrild Jens Jacob Bierring CMI Karen Forsting Martha Katrine Sørensen CBG Neel Kringelbach

54