Kort om: Fossilfri energi
|
|
|
- Steffen Ipsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kort om: Fossilfri energi I de kommende år vil der ske en stigning i verdens energiforbrug. Samtidig bliver mængden af fossile brændstoffer som eksempelvis olie mindre og følgelig dyrere. Der er derfor brug for alternativer til de fossile brændstoffer i form af fossilfri energikilder som eksempelvis sol, vind og biomasse, hvis vi vil bevare vores høje levestandard og undgå energikriser som følge af olieafhængighed. Aarhus Kommune arbejder aktivt for at nedbringe andelen af fossile brændstoffer til fordel for fossilfri energi. En omlægning fra fossile brændstoffer til fossilfri energikilder vil imødekomme både behovet for fremtidig forsyningssikkerhed samt målet om CO2- reduktion i Aarhus. Fossilfri energikilder i Danmark I Danmark er biomasse og vind de vigtigste og mest kendte former for vedvarende energi, men også andre vedvarende energikilder udvikles og udnyttes i stigende grad. Direkte solenergi, jordvarme og geotermisk energi har således voksende betydning i praksis, mens bølgeenergi og andre former for energi fra havet endnu er på demonstrations- og udviklingsstadiet. Klimavarmeplan 2010 Aarhus Kommune har vedtaget en ambitiøs klimavarmeplan, som fremadrettet skal sikre aarhusianerne en effektiv og sikker energiforsyning, der ikke er afhængig af fossile brændstoffer. En metode til at omlægge energiproduktion er at udskifte fossile brændstoffer som for eksempelvis kul med fossilfri brændsel i form af halm, træpiller og affald. Derfor skal varmeleveringen fra Studstrupværket fremover baseres på træpillefyring frem for kul, og der skal opføres et nyt halmfyret kraftvarmeværk. Derudover arbejdes der blandt andet på at skabe øget kapacitet på forbrændingsanlægget i Lisbjerg samt på at sikre en bedre anvendelse af overskudsvarme. Verdens vindhovedstad Danmark er førende på det globale marked for vindenergi, og Aarhus er verdens vindhovedstad. Denne unikke position skyldes ikke mindst Aarhus-områdets enestående tætte koncentration af vindvirksomheder, hvor hele 87 % af Danmarks samlede omsætning fra vindenergi skabes. Af samme grund arbejder størstedelen af Danmarks højtkvalificerede ansatte og topchefer i vindindustrien i Aarhus og Region Midtjylland. Vindenergi er et stort fokusområde i Aarhus. Forventningen er, at 60 % af Aarhus elforbrug er dækket af vindenergi i At realisere den målsætning vil kræve en række innovative løsninger. Fossilfri energi og intelligente energisystemer Det intelligente energisystem er en forudsætning for, at vi kan nyttiggøre store mængder fossilfrie energikilder som eksempelvis sol, vind og biomasse. Disse systemer skal skabe en balance mellem den mængde energi, der produceres, og den mængde, der bruges. Systemerne er dynamiske og kan gøre det muligt at der bruges mest energi, netop mens energien produceres. Det vil for eksempel være, når vinden blæser, eller solen skinner, og hvor henholdsvis vindmøller og solceller derfor producerer energi. Solceller i centrum Aarhus Kommune følger den teknologiske udvikling inden for en række områder og har på den baggrund udvalgt nogle særlige indsatsområder for overgangen fra fossile brændstoffer til fossilfri energi. Udvælgelsen er baseret på, hvilke områder der har størst mulighed for at skabe effekt og nå de ønskede mål. Et prioriteret fokusområde er energiproduktion via solceller på byens tage. Solceller producerer energi, uanset om det er små eller store anlæg. Her formidler kommunen muligheden for, at virksomheder og private borgere kan udleje deres tage til energiproducenter. Der er i den forbindelse en tæt dialog mellem Aarhus Kommune samt solcelleproducenter og energiselskaber. Vækst, miljø og forsyningssikkerhed Uafhængigheden af olie og en øget udnyttelse af fossilfrie energikilder er ikke kun afgørende for forsyningssikkerheden og CO2-neutraliteten i Aarhus. Udviklin-
2 gen af intelligente energisystemer til udnyttelse af fossilfri energikilder er også væsentlig for eksporten hos de mange cleantech-virksomheder, der har attraktiv knowhow og unikke løsninger på energiområdet. Aarhus Kommune vil bidrage til at skabe en slags videnslaboratorium med plads til udvikling af nye løsninger. Et boost på hjemmemarkedet betyder større og bedre muligheder for virksomhedernes eksport. Samtidig gavner omlægningen også borgerne i form af lavere energiregninger i fremtiden. På den måde tilgodeser omlægningen fra fossile til fossilfri energikilder væsentlige aspekter i form af vækst, miljø og forsyningssikkerhed i fremtiden
3 Kort om: Energieffektivisering i bygninger og boliger Analyser af den eksisterende bygningsmasse viser et stort uudnyttet potentiale for at bruge mindre energi i boliger og bygninger. I Aarhus Kommune udgør CO 2 - udledningen, der knytter sig til energiforbrug i boliger og bygninger, mindst 35 % af den samlede CO 2 -udledning i kommunen. Målet er at reducere dette energiforbrug og CO 2 -udledning ved at gøre det nemmere for borgere og virksomheder at gennemføre energieffektive renoveringer samt tænke energioptimering og intelligent energisystem ind i deres nybyggeri. Derfor sætter Aarhus Kommune aktivt ind på disse områder i samarbejde med partnere.. Værdiskabelse på flere fronter Indsatsen for at bidrage til et lavere energiforbrug i boliger og bygninger er en del af Aarhus Kommunes klimaplan For den enkelte borger eller virksomhed er der flere fordele ved at energirenovere sin bolig eller bygning. Der kan naturligvis hentes energimæssige og dermed økonomiske besparelser. Samtidig opnås der en øget komfort i form af et bedre indeklima, ligesom der sker en øget salgsværdi af en privat bolig, der er energirenoveret. For virksomheder betyder Aarhus Kommunes indsats på området desuden et øget fokus, der kan bidrage til større efterspørgsel og dermed opfordre til videreudvikling af løsninger til energieffektiviseringer ved bygninger og boliger samt indpasning af intelligente energisystemer her. Automatisk handlingsplan for renovering Processen for energieffektiviseringer ved renoveringer skal blandt andet gøres nemmere gennem etableringen af en digital platform, der præsenterer boligejeren for et samlet overblik over energiforbrug, faser ved energirenoveringer samt værktøjer og bistand til at gøre faserne nemme at gennemføre. Her skal boligejeren blot indtaste nogle få oplysninger, og her ud fra få en automatiseret handlingsplan for processen omkring renoveringen sammen med f.eks. tilbud fra håndværkere, pengeinstitutter og rådgivere. Boligejeren får desuden oplysninger om mulighederne for at opnå støtte til sit renoveringsprojekt, f.eks. gennem Affald Varme Aarhus og Byfornyelsesfonden. Den digitale platform gør det nemmere for folk uden forhåndskendskab til byggetilladelser og lignende at gennemføre en energieffektiv renovering. Den enkelte boligejer bliver hermed bedre kvalificeret i forhold til at energioptimere sin egen bolig, og vil derfor kunne efterspørge de mest energieffektive løsninger og gennemføre de mest energirigtige og optimale forbedringer. Boligejeren får med andre ord en individuel handlingsplan der sammen med rådgivning sikrer dette. Forskningsfællesskab med Navitas Aarhus Kommune understøtter udviklingen af løsninger til energioptimering gennem et nært samarbejde med uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet i Aarhus. Som et led i den overordnede målsætning om at bidrage til forskningen på området vil Aarhus Kommune indgå i videnudveksling og projektudvikling med Navitas et vidensmiljø på Aarhus Havn, hvor Ingeniørhøjskolen, Maskinmesterskolen, Incuba Science og Dansk fjernvarmes Udviklingscenter er samlet. Her kan der i fællesskab udvikles projekter inden for energiforsyning og energisystemer. Kommunens viden som en stor bygherre og bygningsejer skal bruges innovativt til at skabe nye løsninger. Aarhus fremmer og udvikler lavenergibyggeri Udviklingen af nye løsninger for lavenergibyggeri er væsentlig for mulighederne for at energirenovere. Aarhus Kommune bidrager til at danne de rette rammer for den udvikling. Det sker blandt andet gennem et nært samarbejde med de aarhusianske virksomheder. I den sammenhæng kan Aarhus Kommune stille en række af sine bygninger til rådighed for f.eks. producenter af komponenter, der ønsker at bruge de kommunale bygninger som pilot- og demonstrationsprojekter for deres nye produkter og løsninger i forbindelse med energirenoveringer.
4 På den måde bidrager kommunen til at skabe fokus på lavenergibyggeri. Det medvirker til at give markedet for lavenergibyggeri et boost i form af en øget efterspørgsel, der understøtter og fremmer den igangværende positive prisudvikling, hvor lavenergibyggeri efterhånden nærmer sig prisen for almindeligt byggeri. Videndeling på tværs af faggrænser Der kan være en række barrierer, der vanskeliggør indfasningen af kendte og mere energieffektive teknologier i de renoveringsarbejder, der gennemføres af rådgivere og håndværkere. For at nå målet om mere energieffektive bygninger og boliger er det nødvendigt med information og uddannelse på tværs af faggrænser. Gennem etableringen af en videreuddannelse af og læring for rådgivere, arkitekter, ingeniører og håndværkere skabes der en fælles forståelse for vigtigheden af samspil og helhedstænkning i byggeprojekter på tværs af faggrupper. Videreuddannelsen skal funderes hos Aarhus Kommunes klimapartnere eller andre interesserede virksomheder. Aarhus Kommune arbejder for at fjerne barrierer I nogle tilfælde kan lovgivningen stå i vejen for energirenoveringer i boliger og bygninger. I de tilfælde vil Aarhus Kommune arbejde aktivt for at ændre lovgivningen på området. På den måde bidrager Aarhus til at gøre det mere attraktivt for eksempelvis boligselskaber at energirenovere. Samtidig arbejder AffaldVarme Aarhus med at skabe incitamenter til at energieffektive bygninger ved at ændre på fjernvarmetarifferne. På den måde går Aarhus Kommune i front i indsatsen med at gøre energirenoveringer nemmere og mere attraktive for både private borgere og virksomheder
5 Kort om: Energieffektiv transport Transporten i Aarhus står for en tredjedel af den samlede CO 2 -udledning, og derfor er netop energieffektiv transport et strategisk hovedspor i klimaindsatsen. Der er brug for at ændre transportvaner og at fremme brugen af miljøvenlige køretøjer, blandt andet elbiler og cykler, samt energieffektiv transport, herunder kollektiv transport i form af blandt andet busser og letbane. Virksomhedsdrevet innovation - nye transportvaner Aarhus Kommune har fokus på at motivere virksomheder og borgere til at ændre transportvaner, og det sker blandt andet i et tæt samarbejde med en række virksomheder i Skejby. Samarbejdet er her indledt med en undersøgelse af medarbejderes transportvaner. Målet er, at se nye muligheder i kollektiv transport, cykeltransport og kombinationsmulighederne mellem forskellige transportformer. Her er det centralt, hvad virksomhederne kan gøre for at understøtte medarbejdernes behov for og ønsker til alternative transportmuligheder, samt at få afdækket potentialer for ændring af virksomhedernes egen transport i en mere miljørigtig retning. at skabe mere sikre, hurtigere og attraktive cykelmuligheder - herunder etablering af et sammenhængende cykelrutenet, bedre cykelparkering og muligheder for kombinationsrejser, hvor cyklen indgår. Elbiler som et led i et intelligent energisystem Elbiler er i fokus som et miljøvenligt køretøj, og Aarhus Kommune arbejder med forskellige måder at fremme brugen af miljørigtige køretøjer samt planer for en fremtidig ladeinfrastruktur i kommunen. Ladestanderen er en hjørnesten i fremtidens forsyning af elbaserede køretøjer. Etablering af lade-infrastruktur omfatter blandt andet, at borgerne får bedre adgang til opladningsfaciliteter sådan som det i dag er kendt med benzinstationer. Elbiler passer godt ind i det fremtidige elsystem, hvor en stigende del af elproduktionen vil komme fra vind. Et godt samspil mellem elproduktionen og el- og plug in-hybridbiler er en væsentlig brik i etableringen af et intelligent energisamfund, hvor såkaldt intelligente energisystemer sikrer en optimal udnyttelse af energien Busser og letbane i Aarhus Aarhus Kommune er i fuld gang med at udvikle og forbedre den kollektive trafik i Aarhus. I 2015 bliver den første etape af letbanen helt central i den kollektive transportstruktur, og i de efterfølgende år planlægges udvidelser af letbanens rutenet. I sammenhæng med især letbanen planlægges Parker og rejs - anlæg i tilknytning til de større indfaldsveje med henblik på at gøre det attraktivt at kombinere kollektiv trafik med biltrafik. Derudover udgør en ny busruteplan med hurtige A-busser en del af grundstammen i planen for mere effektiv og miljøvenlig kollektiv trafik i Aarhus. Fremme af cyklisme Udover at udvikle og forbedre den kollektive trafik arbejder Aarhus Kommune også på at gøre andre miljøvenlige transportformer mere attraktive for aarhusianerne. Med afsæt i en cykelhandlingsplan arbejdes for
6 Kort om: Intelligent energisystem i Aarhus Verdens energiforbrug vil stige i de kommende år, og mængden af fossile brændstofressourcer vil blive stadig mindre med stigende priser til følge. Samtidig er vi nødt til at reducere udledningen af CO2, hvis vi vil mindske belastningen af miljøet. Derfor er vi nødt til at udfase brugen af fossile brændsler til fordel for vedvarende energi. I Aarhus vil vi skabe plads til vind i elforbruget, og vi forventer at 60 % af Aarhus elforbrug er dækket af vind-el i Produktionen af vindenergi er meget ujævn. Derfor er vi nødt til at udvikle et intelligent energisystem, der kan rumme en større andel vindenergi og samtidig gøre det nemt for borgere og virksomheder at bruge mindre energi. Intelligente energisystemer handler således om at bane vejen for både vedvarende energi, forsyningssikkerhed og et lavt energiforbrug. Aarhus CO2-neutral i 2030 I Aarhus Kommune har vi taget kampen op og besluttet, at vi vil have et intelligent energisystem fuldt implementeret i Systemet skal sammen med en række andre tiltag sikre, at Aarhus bliver CO2-neutral i Det intelligente energisystem kendetegnes ved et dynamisk samspil mellem elsystem, fjernvarmesystem og transport. Centralt i systemet er måling, styring og automatik, som eksempelvis giver forbrugere og virksomheder muligheden for at tilpasse deres elforbrug efter, hvornår vindmøllerne producerer strøm. Det intelligente energisystem vil vi udvikle sammen med virksomheder og vidensmiljøer med speciale inden for energiområdet - og samtidig bidrage til at facilitere uddannelse i systemtænkning og det intelligente energisystem. Med afsæt i innovation og udvikling, vil det intelligente energisystem skabe vækst og arbejdspladser i Aarhus til gavn for både borgere og erhvervsliv. Aarhus som globalt udstillingsvindue Aarhus er i forvejen en af de byer i Europa, der har den største koncentration af producenter af komponenter til at skabe et intelligent energisystem. Det gælder alt lige fra simple komponenter som et varmelager til mere avancerede komponenter som fx den software, der skal sikre kommunikationen mellem køleskabe, varmepumper, vindmøller etc. Samtidig inviterer virksomheder og forskningsinstitutioner flittigt gæster til Aarhus for at se byens energisystem. Derfor har vi en unik mulighed for at udvikle et system, der vil vække genlyd over hele verden. Aarhus skal være et globalt udstillingsvindue, som verdens bysamfund lader sig inspirere af. Til gavn for både det globale klima og de virksomheder, der har udviklet løsningerne i Aarhus. Sideløbende med udviklingen af løsningerne vil vi tage ansvar for at formidle vores viden og erfaringer internationalt. Både om hvordan de enkelte komponenter fungerer hver for sig, og hvordan de spiller sammen teknisk, organisatorisk og økonomisk. Det handler ikke kun om teknik Konkret vil vi frem til 2015 finde finansiering til og initiere demonstrationsprojekter, som vi vil gennemføre i samarbejde med væsentlige private og offentlige aktører. Udover tekniske løsninger inden for el, varme og transport vil vi også fokusere på udvikling af markedsmekanismer og inddragelse af forbrugerne. For teknik gør det ikke alene, hvis eksempelvis prisstrukturer eller forbrugeradfærd står i vejen. Fra vil vi med afsæt i de gennemførte demonstrationsprojekter og i samarbejde med vores klimapartnere udvikle de løsninger, som sammen skaber fremtidens energisystem. Og målet er klart: Aarhus skal være et intelligent energisamfund i 2030
7 Kort om: Eksportkatalysator Harbin Klimaudfordringerne er globale, og det giver gode eksportmuligheder for danske virksomheder, der udvikler og producerer løsninger på klima- og energiområdet. En vigtig faktor for den udenlandske interesse i danske løsninger er en fuldskala-demonstration og anvendelse, som viser de forskellige løsninger i praksis. Arbejdet med energieffektive løsninger har da også allerede sat Aarhus på landkortet, både i nationalt og internationalt perspektiv. Det afgørende er nu at fastholde og udvikle positionen som international showcase for både eksisterende og nye intelligente løsninger til håndtering af store mængder vedvarende energi. Aarhus Kommune kan spille en væsentlig rolle som katalysator for demonstrationsprojekter. I Danmark har vi allerede nu basiselementerne til det første trin i det intelligente energisystem fx fjernvarmesystemet med kraftvarmeværker og lagermuligheder. Viden om disse elementer eksporterer vi allerede i dag. Fremadrettet er den væsentligste opgave, at fastholde vores gode position og udvikle nye og endnu mere avancerede løsninger for fremtidens energianvendelse. På den måde kan vi fortsætte med at anvende og eksportere den ypperste viden om intelligent og effektiv udnyttelse af energi. Målet er at bringe danske virksomheder mest muligt på banen i Harbins indsats for en mere effektiv og intelligent energiudnyttelse. På den måde får Harbin adgang til viden, mens de øst-og midtjyske virksomheder udvider deres eksportmuligheder. Aarhus Kommune vil tage initiativ til at organisere en gruppe af virksomheder med interesse for Kina i første gang med særligt fokus på Harbin, hvor Aarhus Business Forum Harbin skal etableres og funderes fysisk i et projekthus for virksomheder med interesser i Harbin. Værdifulde kontrakter til øst- og midtjyske virksomheder Et eksempel på en jysk virksomhed, der har haft glæde af Aarhus Kommunes mulighed for at agere som facilitator, er producenten af rørsystemer, Logstor. Virksomheden har underskrevet en kontrakt på 3 mia. kr. med Harbin. En kontrakt, der illustrerer det store potentiale for eksport til Kina et af verdens største vækstmarkeder. Også COWI og Grundfos har indgået aftaler i Harbin, ligesom en række andre øst- og midtjyske virksomheder er i færd med at etablere sig i Harbin Det vil være til gavn, både for det danske energisystem og samtidig være afgørende for markedsføringen af danske løsninger til de store markeder som eksempelvis Kina og dermed også være en fordel for dansk eksport. Partnerskab i Kina Aarhus Kommune har et nært samarbejde med den kinesiske by, Harbin. Bystyret i Harbin er især interesseret i fjernvarme, energieffektivisering af bygninger, spildevandsrensning og vindenergi fra vindmøller. I det hele taget er de interesserede i det samlede energisystem det vil sige samspillet mellem de enkelte komponenter, markeds-setup og lovgivning både lokalt og nationalt.
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune
Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for
Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune
Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet
KLIMAINDSATSEN 2015 2016
KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og
Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme
Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune
Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus
Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen [email protected]
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen [email protected] Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Varmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15
Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet
VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Grøn omstilling katalog over indsatser
Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................
LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling
Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod
Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri
Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk
FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017
[25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS
LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS Et spil, hvor klassen diskuterer energi, klima og politik og vælger, hvordan Aarhus når målet om at være CO2-neutral i 2030. KLIMASPIL 1 FORORD Med Klimaspil Aarhus kommer
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019
. 0 HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019 Hvidovre Kommune Center for Plan og Miljø Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre www.hvidovre.dk [email protected] 3639 3580 1 HVIDOVRE KOMMUNES STRATEGISKE ENERGIPLAN
Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. [email protected]
Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø [email protected] Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt
Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
INTELLIGENT FJERNVARME OG NYE SAMARBEJDER. AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø
INTELLIGENT FJERNVARME OG NYE SAMARBEJDER Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Frem mod 2030 ønsker Aarhus Byråd : Forsyningssikkerhed
Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer
Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme
Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Visionsplan for Ærøs energiforsyning
Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket
ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER
ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig
Ny energi uddannelse på SDU
Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur
DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger
DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse
STRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup
Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning
Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM
Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM INTELLIGENTE ENERGISYSTEMER 3 ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM BYGNINGER Omstillingen fra fossile brændsler til et el-baseret energisystem
Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark
Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten
Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri
Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: [email protected] Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem
Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen
Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi
Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi [email protected] 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion
Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.
Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune
Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri
Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Fakta om energiforbrug i bygninger og den energipolitiske dagsorden
TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND
LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug
