Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald

Transkript

1 Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s Doknr: d marts 2016 Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Baggrund Det er politisk aftalt, at grundbeløbet til decentral kraftvarme bortfalder med udgangen af Det betyder stigende varmepriser i Dansk Energi og Dansk Fjernvarme har på baggrund af en analyse fra Dansk Energi i juni 2015 være ude og anbefale en tilskudsordning for store varmepumper, der delvist kan afhjælpe disse varmeprisstigninger. 1 Udspillet fra de to organisationer anbefaler en tilskudsordning, hvor der kan ydes mellem 20 og 50 pct. anlægstilskud. Siden dette udspil er naturgasprisen dog faldet betydeligt, så konkurrenceforholdet for store varmepumper ift. naturgas er forringet væsentligt, så støttebehovet går mod den højere end af intervallet. I det følgende er baggrunden for anbefalingerne beskrevet. Dette berører også de forhold, der har betydning for forbrugervarmeprisen, når grundbeløbet bortfalder og hvilke teknologier, der kan have en påvirkning ift. delvist at neutralisere prisstigningerne. Med forventede elpriser er naturgasbaseret kraftvarme hverken i dag eller efter grundbeløbets bortfald ikke konkurrencedygtig med andre varmeproduktionsteknologier. I dag er naturgaskedler den foretrukne produktion til grundlast på decentrale værker, som har naturgasfyret kraftvarmekapacitet og derfor modtager grundbeløb. 1

2 Figur 1: Forventede varmeproduktionsomkostninger før og efter grundbeløbet bortfald. Naturgas er et værk hvor grundlast forgår på naturgaskedel, mens der modtages grundbeløb fordi værket har KV-kapacitet. Det ses af figuren, at de nuværende selskabsøkonomiske rammer ikke tilskynder til at vælge varmepumperne, som alternativ produktionsteknologi. Derfor er behov for at støtte varmepumperne. I forbindelse med udspillet om støtte til varmepumper fra Dansk Energi og Dansk Fjernvarme fra juni 2015 blev regnet på forskellige produktionsteknologier på selve værket. I det følgende er gennemgået en række forudsætninger for at nå frem til den samlede varmepris hos forbrugeren. Forudsætninger Følgende grundforudsætninger er anvendt. Der regnes i alle cases også referencen med etablering af solvarme, der dækker 20 pct. af varmebehovet. Der sker en kraftig udbygning med solvarme i 2016 runder man m 2. Dette er fordi solvarme med nuværende betingelser er en konkurrencedygtig teknologi. Størstedelen af dette etableres på decentrale kraftvarmeværker. Udbygningen i solvarme forventes at fortsætte på et højt niveau frem til Spidslast dækker 10 pct. i alle de beregnede cases, der ses derfor på økonomien i at levere de resterende 70 pct. grundlast udover solvarme. De 70 pct. svarer til fuldlasttimer på et anlæg

3 Der er kun regnet på investering i solvarme samt en yderligere teknologi. Dette er en rimelig antagelse for små værker, mens større decentrale værker kan spille på flere forskellige teknologier. Anlæg af varmepumper er sat til 6 mio. kr./mw varme i henhold til drejebog for store varmepumper i fjernvarmen, der er udarbejdet for Energistyrelsen. 3 Anlæg af biomassekedler er sat til 6 mio. kr./mw varme, som er det centrale skøn i Energistyrelsen teknologikatalog. 4 Da Dansk Fjernvarmes Projektselskab har erfaret lavere anlægsomkostninger i en række projekter, kan det dog være at denne omkostning i fremtiden kan sættes lavere, fx til 4,7 mio. kr./mw, som Dansk Fjernvarme til tider har brugt. Derfor er lavet en følsomhedsanalyse med den lavere anlægsomkostning. Der tillægges til alle grundlastteknologier en antaget udgift til ledninger, bygninger, administration m.v. på kr. inkl. moms. Dertil kommer udgifterne til solvarme og spidslast, så de samlede basisomkostninger bliver kr. inkl. moms. Der er antaget et nettab på 20 pct. Dermed fås et sammenligneligt grundlag i forbrugerpriser. Denne udgifts størrelse påvirker ikke resultaterne, da det er holdt ens for alle grundlastteknologier. Det er derfor er prisforskellen mellem de forskellige grundlastteknologier, der resultatet af beregningen. Der er regnet med forward-priser på brændslerne som de så ud i februar Resultater I det nedenstående er præsenteret påvirkning af varmepris og statens afgiftsprovenu ved forskellige alternativer for valg af grundlast. I alle scenarier er udgifter til spidslast, solvarme, distribution, m.v. holdt konstant. Etablering af en fliskedel til at dække hele grundlasten er typisk ikke tilladt. En fliskedel må etableres i forbindelse med en områdeudvidelse dimensioneret til at dække det øgede varmebehov. Somme tider bliver biomassekedler, der er etableret til at dække øget varmebehov, dog kørt i grundlast, så de også dækker en del af det eksisterende grundlastbehov. I dette eksempel er regnet på at en biomassekedel dækker hele grundlasten på linje med de andre teknologier. Biomassekraftvarme er tilladt alle steder, men er kun økonomisk rentabelt i en vis skala. Dette er derfor kun relevant for værker, der er i der indikeres et spænd fra 0,5 til 1,1 mio. EUR/MW varme 3

4 en størrelsesorden, så de i dag har gasturbiner. Der er regnet på to scenarier med hhv. lave og høje omkostninger til biomassekedler. Figur 2: Varmepriser efter grundbeløbets bortfald ved forskellige muligheder for grundlast Alternativ Grundlastteknologi Produktionspris for grundlast (kr./mwh ekskl. moms) Total varmepris an forbruger inkl. moms) Varmeprisstigning ift. reference inkl. moms) Provenu til staten ekskl. moms) inkl. PSO og tilskud Naturgas (kedel) med grundbeløb (reference) Naturgas (kedel) efter grundbeløb Naturgasmotor med røggaskondensering a 3.b Fliskedel Fliskedel Varmepumpe Varmepumpe uden PSO Varmepumpe med 50 pct. anlægstilskud Tabel 1: Varmepriser og provenu ved forskellige grundlastteknologier i 2019 (referencen er i 2018). Note: Værdi af PSO og tilskud (herunder grundbeløbet er medregnet) i statens provenu. Ved anlægstilskud er up-front tilskuddets værdi trukket fra det løbende provenu. 4

5 Konklusion Det bliver meget vanskeligt at undgå varmeprisstigninger ved grundbeløbets bortfald. Dette skyldes den nuværende kombination af lave elpriser (der giver en høj grundbeløbsstøtte) og lave gaspriser, der gør alternativerne relativt dyrere. En del større decentrale værker vil investere i biomassekraftvarme, hvilket kan imødegå nogle af prisstigningerne, men denne mulighed er ikke rentabel for de mellemstore og små decentrale kraftvarmeværker. Nogle få mellemstore decentrale værker kan muligvis pga. udvidelser af fjernvarmeområder få lov at etablere en relativt stor biomassekedel. Imidlertid vil rigtig mange mellemstore decentrale værker ikke umiddelbart have lov til at etablere en biomassekedel. Man må dog forvente, at kommunerne vil opleve en stor mængde projektforslag, der går til kanten af projektbekendtgørelsen ift. godkendelse af biomassekedler. Selv med etablering af biomassekedler vil det dog være svært at undgå varmeprisstigninger på omtrent kr. per husstand ved grundbeløbets bortfald. En eldreven varmepumpe vil med nuværende regler og uden tilskud ikke være billigere end at forsætte med naturgas på kedel. Imidlertid kan et anlægstilskud bringe prisen på varmepumper som grundlast ned i retning af biomassekedlerne og samtidig sikre provenu til staten. Det er en rigtig god forretning for staten at fjerne PSO en fra varmepumper og/eller give tilskud til varmepumper, hvis alternativet fx er biomassekedler. Ved grundbeløbets bortfald falder behovet for PSOfinansiering betragteligt, så der er i princippet et råderum til at støtte varmepumper og samtidig give staten en større indtægt samt dæmpe forbrugernes varmeprisstigninger. 5