GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING?

Transkript

1 GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING?

2 Dato: 28. oktober 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse: Analyse af konsekvensen for varmepriserne ved grundbeløbets bortfald Kontakt: 2

3 1 baggrund og resultater Grøn Energi har gennemført en analyse af hvilke virkninger, der umiddelbart vil være for fjernvarmeværker, når det særlige grundbeløb bortfalder ved udgangen af Grundbeløbet, som i 2012 samlet set var på mere end 1 mia. kr., gives til de danske decentrale kraftvarmeværker, som fortrinsvis anvender naturgas. Grundbeløbet har blandt andet fungeret som en kompensation for binding til naturgas som brændsel samt en slags forsikring mod høje varmepriser, da elmarkedet blev liberaliseret. Den gennemsnitlige fjernvarmepris for et enfamiliehus på 130 m 2 med varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet fra 2013 til Cirka 43% af fjernvarmeværkerne er ikke konkurrencedygtige med individuel opvarmning med naturgas. Det er et fald i forhold til 2013, men højere sammenlignet med 2012, hvor det tilsvarende tal var 25%. Det er primært naturgasfyrede værker og især barmarksværkerne, som ikke er konkurrencedygtige med individuel opvarmning med naturgas. I 2014 er der blandt Dansk Fjernvarmes medlemmer 32%, som har en varmepris, som overstiger varmeprisen med individuel naturgas. Uden grundbeløb vil dette tal vokse til 51% af værkerne. Den gennemsnitlige varmepris vil stige med ca kr. pr. standardhus, hvis grundbeløbet bortfalder. Den gennemsnitlige varmepris for de naturgasfyrede forsyninger (med grundbeløb) er ca kr. pr. år. i et standardhus med et årsforbrug på 18,1 MWh. Til sammenligning koster opvarmning af et standardhus med individuel naturgas ca kr. årligt. I gennemsnit er varmeprisen i Dansk Fjernvarmes naturgasbaserede fjernvarmeværker kr., og prisen vil stige med godt 25% til kr. Analyse af varmepriserne er baseret på Energitilsynets statistik. Denne er suppleret med beregninger af konsekvensen for varmeprisen ved bortfaldet af grundbeløbet alt andet lige. 3

4 2 fjernvarmens varmepriser I Energitilsynets statistik over varmepriser indgår i alt 429 værker. Figur 1 viser en statistik over varmeprisen for et standardhus for de seneste to år. Et standardhus bruger 18,1 MWh varme om året. Varmepriser for et standard hus for 2013 og 2014 Tusinde kr Varmepriser 2014 Varmepriser 2013 Figur 1 Varmepriser i fjernvarmen i 2013 og 2014 Figur 1 viser, at prisen er faldet lidt fra 2013 til 2014 specielt for værker med høje varmepriser. Den gennemsnitlige varmepris er i kr. pr. standardhus og i 2013 var varmeprisen kr. pr. hus. Varmeprisen for værkerne i forhold til prisen for opvarmning ved individuel naturgas er vist i figur 2 for

5 Figur 2 Fjernvarmepris i forhold til individuel gas i 2014 I figur 2 kan man se, at i alt 43% af de 429 værker, som indgår i statistikken i 2014, har en varmepris som er højere end prisen for individuel opvarmning baseret på naturgas. I 2013 havde 47% af værkerne en varmepris, som var højere end prisen for individuel naturgas. Vi har sammenholdt varmepriserne med tal fra Dansk Fjernvarmes medlemmer. Tallene i denne analysedel er baseret på udvalgte medlemmer af Dansk Fjernvarme nemlig de medlemmer, som har indberettet data. Det har været muligt at finde valide tal for i alt 224 værker for hhv. varmeproduktion/grundlag og ledningstab. Af disse 224 værker er de 108 kraftvarmeværker som har el-producerende kapacitet og som derfor modtager grundbeløb. De 108 værker har i alt 781MW installeret el- 5

6 kapacitet. Af disse 108 kraftvarmeværker er 22 barmarksværker, der har i alt 47MW installeret el-kapacitet. De 224 værker har en gennemsnitlig varmepris på kr. pr. standardhus. De 108 naturgasfyrede værker har en gennemsnitlig varmepris på kr. pr. standardhus. I denne analyse antager vi, at hver MW el-kapacitet i 2014 får et grundbeløb på 1 mio kr. pr. MW. Hvis værkerne ikke får denne støtte, er de nødt til at indregne den manglende indtjening hos forbrugerne i form af en prisstigning på varmen. Der betales moms af varmeudgiften. For hvert værk med el-produktion er følgende metode for udregning af prisstigning anvendt: Prisstigning pr. MW varme an net som modsvarer grundbeløbet Dertil kommer et bidrag til nettab Dertil kommer moms Dette udregnes for et standardhus med et årsforbrug på 18,1 MWh. Det antages at de faste omkostninger forbliver konstante. Dermed er det kun stigningen, som beskrevet ovenfor, som er lagt til varmeprisen i Energitilsynets statistik for medlemsværkerne. I figur 3 er udvalgte medlemsværkers (i alt 224 stk.) varmepris sorteret (blå) og vist sammen med varmeprisen efter grundbeløbets ophør (orange). Man kan se, at prisen for nogle værker ikke stiger (de får ingen grundbeløb i dag), nogle stiger lidt og andre meget. I figur 4 er priserne sorteret efter varmeprisen både fmed og uden grundbeløb ligesom prisen for individuel opvarmning med naturgas også er vist. I figur 4 kan man se, at andelen af værker, som får en varmepris som overstiger varmeprisen med individuel naturgas, stiger fra 32% til 51% af værkerne. 6

7 Medlemsværker som har indberettet data Tusinde kr Antal værker Varmepris før grundbeløb varmepris efter grundbeløb Figur 3 Varmepriser med og uden grundbeløb Det kan også udregnes, at den gennemsnitlige prisstigning for værker, som modtager grundbeløb vil være kr. pr. standardhus. Der er i alt 108 værker i denne kategori. Deres varmepris stiger til i gennemsnit kr. pr. standardhus. Den gennemsnitlige prisstigning for de 22 barmarksværker kr. pr. standardhus til en årlig varmeregning i gennemsnit på kr. 7

8 Medlemsværker som har indberettet data Tusinde kr Antal værker Varmepris før grundbeløb varmepris efter grundbeløb Individuel N-gas Figur 4 Sorterede priser med og uden grundbeløb 8