Nybro Gasbehandlingsanlæg Miljørapport 2012

Transkript

1 Nybro Gasbehandlingsanlæg Miljørapport 2012

2 1 Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej Janderup J Telefon (+45) CVR-nr.: P-nr.: Branche: Distribution af gas Kontakt Person: Andres Bøgh Vindbjerg Driftssupporter [email protected] Ansvarlig: Henrik Bay Driftsleder [email protected] Periode Miljørapporten dækker perioden fra 1. januar december 2012 Sidste miljøredegørelse 2008 Næste miljørapport Den 15. marts 2016 Nybro Gasbehandlingsanlæg ejes af DONG Naturgas A/S, som er et selskab i koncernen DONG Energy A/S, Kraftværksvej 52, Skærbæk, 7000 Fredericia. Hovedaktivitet C 102 Anlæg for indvinding, lagring, behandling eller oparbejdning af naturgas og gas, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. Biaktiviteter J 103 Virksomheder omfattet af 5 (kolonne 3 virksomheder) i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Bortset fra virksomheder omfattet af punkterne C 102, C 103, C 105, og D 108. G 201 Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbinanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 og 50 MW. Risikobekendtgørelsen Gasbehandlingsanlægget Nybro er omfattet af 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 Væsentlige miljøgodkendelser I henhold til miljøgodkendelsen af 27. oktober 2009, vilkår i1, skal følgende ind rapporteres årligt: Drift af glykolanlæg: 265 timer Drift af afsvovlingsanlæg: 230 timer Der er ikke registeret klager eller vilkårsoverskridelse i år 2012 Der har været 19 kontrollerede trykaflastninger i år 2012 Tillæg til miljøgodkendelse af 18. oktober 2010 Tilsynsmyndigheder Miljøstyrelsen Odense - miljøforhold Varde Kommune spildevand og brandmæssige forhold Arbejdstilsynet arbejdsmæssige forhold Fotos: Sallo

3 2 Forord Besøger man Nybro Gasbehandlingsanlæg, vil førstehåndsindtrykket typisk været præget af det store fokus på sikkerheden der hersker overalt i virksomheden. Det er en forudsætning, idet størsteparten af medarbejdere i det ene øjeblik arbejder i et anlæg med naturgas under højt tryk og i det næste øjeblik i et helt almindeligt kontormiljø. Sikkerheden går derfor igen over alt på Nybro Gasbehandlingsanlæg og altid et omdrejningspunkt for mulige forbedring, uanset om det er på kontoret eller i anlægget. Performance kultur er i det hele taget noget der ligger alle medarbejder på sinde her på Nybro. I 2012 udmøntede dette sig i blandt andet en forbedret spildevandshåndtering, substitution af langt de fleste kemikalier samt nye gasdetektor som en del af den personlige beskyttelse. Langt størstedelen af tiltagene kommer fra og udføres af medarbejderne selv. Ved de lidt større forbedringstiltag hyres den nødvendige eksterne hjælp, men stadig med størst mulig inddragelse af de medarbejderne der er tættest på udfordringen og dermed også den efterfulgte løsning. Målene indfries således ved en fælles indsats og i tråd med DONG Energys kerneværdier målrettet, ansvarlighed og lydhør. Formålet med deltagelsen i dette program, var blandt andet at finde nye udviklingsområde og lære af andre lignende virksomheder. En øvelse der ikke altid ligger lige for, når man kommer fra Danmarks eneste gasbehandlingsanlæg. Men prisen betyder langt fra at vi er færdig med at sætte ny mål - tvært imod har benchmarking programmet været med til at sætte endnu mere fokus på især energioptimering i 2013 og frem. Derfor bliver nogle af de kommende udfordringer måske endnu større end tidligere. Anders Bøgh Vindbjerg Driftssupporter Anlæg & Driftsupport I 2012 fik Nybro prisen Best in Class Award for Excellence in Effiency & Effectiveness Performance. Prisen satte et flot punktum for et langt benchmarking program hos Juran Institute i Amsterdam. Miljørapport 2012 Nybro Gasbehandlingsanlæg Rapporten er udarbejdet i overensstemmelser med kravene sat for det lovpligtige grønne regnskab ifl. Miljøministeriets Bekendtgørelse nr.210 af 03/03/2010 om grønne regnskaber. Derudover sætter rapporten også fokus på, mål og handlingsplaner for Nybro.

4 3 Indhold Basisoplysninger... 1 Forord... 2 Virksomhedsprofil... 5 Beskrivelse af anlægget... 5 Væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkning... 5 Person og miljø uheld... 5 Ansvarlighed... 6 FNs Global Compact... 6 Quality Health Safety and Environment... 7 Leverandørpolitik... 7 Arbejdsmiljø... 8 Medarbejderinddragelse... 8 Interessenter... 8 Ambitioner... 9 DONG Energy... 9 CO Affald... 9 Mål opnået på Nybro Mål for fremtiden Miljødata - resultater Energi Produktion Forbrug Naturgas Flaring El Emissioner Diesel Kemikalier Juran 2011 Processing Facilities Best in Class Award for Excellence in Efficiency and Effectiveness Performance Tildelt Nybro Gasbehandlingsanlæg af Juran Insitute B.V.

5 4 Affald Farligt affald Ikke farligt affald Vand Regn - og spildevand COD og ph N 2 og P Miljømæssige hændelser Vandindvinding Udledning og spildevandsmængder Luft, Støv og Støj Et foreløbig sidste ord Bilag Links Miljødata Supplerende informationer Grønt regnskab Afvigelser fra forrige Grønt Regnskab Vilkår overtrædelser og myndighedsforhold Tal grundlæg og opgørelsesmetoder Egenkontrol QHSE krav til leverandør... 28

6 5 Virksomhedsprofil Beskrivelse af anlæg Nybro Gasbehandlingsanlæg indgår i DONG Energy s opstrøms transportsystem for naturgas, da al dansk produceret naturgas passerer fra Nordsøen gennem Nybro Gasbehandlingsanlæg. Anlægget trykreducerer gassen fra søledningstrykket ned til landledningstrykket, kontrollerer gaskvaliteten, måler gasmængden og kan om nødvendigt rense gassen for væsker, svovl og andre urenheder. I dag renses gassen allerede på felterne i Nordsøen, og Nybro Gasbehandlingsanlæg udgør således en backup funktion, og kan ved manglende eller fejl behandling af gassen på platformene behandle gassen yderligere før den ledes videre ind i transmissionssystemet (nedstrøms) i landet. Nybro Gasbehandlingsanlæg beskæftiger 33 medarbejdere (primo 2013) fordelt på vedligehold, drift og administration. Nybro Gasbehandlingsanlæg huser også DONG Energy s Gas Control Center (GCC). GCC er døgn bemandet og herfra overvåges DONG Energy s gas- og olieinfrastruktur. Væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger Det væsentligste miljøparameter anses for at være energiforbruget og de deraf afledte emissioner af CO 2, NO x, og SO 2, samt udledning af begrænsede mængder uforbrændt naturgas fra analyseinstrumenter. Disse stoffer er valgt på grund af deres negative påvirkning af miljøet ved at bidrager til blandt anden drivhuseffekt, sur regn og smog. Desuden anses forbruget af en række kemikalier, der klassificeres som farlige, samt spildevand og affald for at være væsentlige miljøparametre. Person og miljø uheld Der er ikke indtruffet hændelser af en karakter der har indflydelse på Nybro Gasbehandlingsanlægs miljøforhold ej heller person uheld.

7 6 Ansvarlighed I DONG Energy tager vi vores ansvar alvorligt. Dong Energy vil gerne bidrag til løsninger af de globale udfordringer vi stå overfor. Derfor i 2006 tilsluttet DONG Energy, FN s Global Compact s 10 principper om menneskerettigheder, arbejdstagers rettigheder, miljø og antikorruption. Det er disse principper der ligger til basis for DONG Energy s arbejde med ansvarlighed. Tre ud af de 10 principper, omhandler miljø. I det nedenstående afsnit beskrives kortfattigt, hvordan DONG Energy arbejder med implementering af FN s Global Compact principper. FN s Global Compact principper 7 og 8: Virksomheder bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer, tage initiativer til at fremme en større miljømæssig ansvarlighed DONG Energy s politik: - 60 % reduktion i CO 2 udledning 2020, samt 85 % reduktion i 2040 Eksempler på aktivitet inden for området: DONG Energy anvender forsigtighedsprincippet i sin tilgang til klimaudfordringen, idet vi har integreret klimaudfordring i vores strategi samt sat ambitiøse mål for at reducere CO2- udledningen pr. produceret KWh. FN s Global Compact princip 9: Tilskynde udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier DONG Energy s politik: - Etisk regelsæt for leverandører Code of Conduct - Miljøstrategi Strategi for klimapartnere - Aktiviteter i innovationscentret Eksempler på aktivitet inden for området: Krav om miljømæssig ansvarlighed til leverandør og produkter i Code of Conduct. Miljøstrategien fokuserer målrettet på eget ressource-forbrug, øget genanvendelse af affald og skærpet opmærksomhed blandt medarbejdere til miljømæssig ansvarlighed. DONG Energy påtager sig et medansvar for at opnå energibesparelser hos sine kunder. Det sker blandt andet igennem energirådgivning, salg af cleantech-løsninger og teknologi til private samt gennem indgåelse af klimapartnerskaber med store erhvervsvirksomheder, kommuner, boligselskaber og organisationer.

8 7 Quality Health Safety Security and Environment Hos DONG Energy lever vi efter hovedsætningen The Safe Way or No Way Denne grundværdi gennemsyrer hele koncernens arbejdsproces. Om det er i udviklingsfasen, analyse, kontrakter, procedure, konstruktion, operation eller vedligeholdelse. Sikkerhed stå øverst hos hvert en DONG-medarbejder. Det ønsker vi at signalere til omverden. DONG Energy udøver sine aktiviteter på en resultatorienteret og ansvarlig vis. Det er vigtigt at være en troværdig, kompetent partner til lokale myndigheder, medarbejder, og investorer, blandt andre. QHSSE er rammen for DONG Energy arbejds- og miljømæssig aktiviteter, udvikling, udfordringer, og mål. Det er kompetencer inden for disse områder der vil sikre forretningsvækst og styrke konkurrenceevne gennem et stærkt moralsk forretningsomdømme. Foruden at høste gevinsterne af effektivisering, øget sikkerhed for vores medarbejder og bedre miljø. Derfor er det nødvendigt at inkorporere stærke QHSSE principper i all DONG Energy s aktiviteter. Vi har udviklet miljømæssige standarder der sætter ambitiøse mål for at minimere miljøpåvirkninger. Derudover har vi en ledelse system der dokumentere og registreringer al aktivitet, analyser og finder bedre løsninger. Nybro Gasbehandlingsanlæg arbejder givetvis under samme principper og værdier der er beskrevet for hele koncernen. Der arbejdes især med optimering af anlægget samt implementere energioptimering og minimere miljøpåvirkninger. In house strategien benævnes Energy Efficiency (EE). Alle medarbejder er bekendt og fortrolig med DONG Energy s miljøpolitik og værdier. Der arbejdes kontinueret på at motivere, uddanne og inddrage medarbejderne i sikkerhed og miljøarbejdet på Nybro. Leverandørpolitik DONG Energy har som koncern en række fælles QHSE krav til leverandører. Dette indebærer at Nybro stiller de samme generelle QHSE krav til leverandører, som er gældende for hele DONG Energy. Dette betyder bl.a. at leverandøren skal være ISO certificeret, eller have et miljøledelsessystem svarene til ISO En kommende ny leverandør bliver evalueret i forhold til dette krav, allerede i forbindelse med prækvalifikationen. Efterfølgende skal leverandøren, i udvælgelsesfasen, beskrive hvordan han i forbindelse med leverancerne, vil håndtere de miljømæssige krav. Til sidste, i leveringsfasen evalueres leverandørerne bl.a. ved auditering samt opfølgning på reklamationer. Yderligere information vedrørende leverandørkrav kan findes som bilag bagerst i hæftet. Vil du vide mere? ges/ansvarlighed.aspx

9 8 Arbejdsmiljø Håndtering af naturgas udgør en potentiel risiko for mennesker og miljø. Risikoen er dog yderst begrænset, blandt andet på grund af DONG Energy s systematisk overvågning, forebyggende vedligeholdelse og regelmæssig vurdering af anlæggets tilstand. Dertil kommer en række inspektioner af udstyr. Alle sikkerheds og miljømæssige hændelser bliver nøje registreret og hele forløbet evalueres i miljøog sikkerhedsudvalget med efterfølgende korrigerende tiltag for at forbedre og undgå gentagelse af lignende hændelser. Interessenter Det er vigtigt for Nybro Gasbehandlingsanlæg at påvirke nærmiljøet mindst muligt, og dermed bevar et positive forhold til vores omgivelser. Nybro har tradition for at afholde nabomøder såfremt, at der ske noget væsentlig på anlægget. Derudover har der været 531 besøgende på Nybro i 2012, hvilken hovedsagelig kom fra virksomheder, og skoler. Personale bliver løbende uddannet og trænes i sikkerhed og miljøregler. Medarbejderinddragelse Alle DONG Energy medarbejder er direkte involveret i det daglige miljøarbejde ved registrering af data, evaluering af resultater, og udarbejdelse af redegørelser og rapporter. Disse rapporter bliver gennemgået og drøftet med ledelsen samt de relevante sikkerhedsgrupper på Nybro Gasbehandlingsanlæg. Dertil igennem interne kurser i miljø- og sikkerhedsarbejde sikres vore medarbejder indsigt i miljøforhold. Alt nyindkøb af forbrugsmateriale bliver vurderet om der eventuelt findes nye mindre miljøpåvirkende alternativer, som samtidig opfylder de tekniske, sikkerheds- og kvalitetsmæssige krav.

10 9 Ambitioner Dong Energy Som koncern ønsker vi at ligge ambitiøse mål mht. miljøet. For at opnå det sættes der fokus på flere prioriteret indsatsområder. Her er blot to eksempler på, hvordan vi arbejder målrettet med at reducere miljøpåvirkning og ressources forbrug. CO 2 Vi lever af at producere of sælge energi. Med det har vi også et medansvar for anvendelse af jordens ressourcer. CO 2 skal ned. Derfor har vi til sat os et ambitiøst mål om at opnå en 85 % reduktion af Co 2 -udledningen udledningen i DONG Energy i gang med at reducer sit kulforbrug. Siden 2006 har vi reduceret vores forbrug af kul med mere end 60 %. I stedet for kul satser vi på havmøller, biomasse og naturgasfyrede kraftværker. Vi er godt på vej til at nå vores mål. I 2012 har vi reduceret vores CO2-udledning med 31 % i forhold til Affald El- og varmeproduktion genererer spildevand, flyveaske og gips. DONG Energy's mål er at blive endnu bedre til at genbruge affald fra både produktion og administration. Derfor bliver spildevand fra vores kraftværker enten renset på vores anlæg eller på kommunale spildevandsanlæg, så det kan bruges igen. Flyveaske og gips er ofte af så høj kvalitet, at det kan sælges til produktion af cement, beton eller gipsplader i stedet for at blive kørt på lossepladsen. Inden udgangen af 2015 er det vores mål at genanvende 50 % af alt administrationsaffald og 65 % af alt anlægsaffald. Endvidere bør højst 8 % af anlægsaffaldet ende på en losseplads. I 2012 genanvendte vi 77 % af vores anlægsaffald og 8 % affald blev kørt på losseplads. Udfordringen fremover er at fastholde vores niveau, selvom vores aktiviteter ændrer sig, og efter at vi i 2012 udvidede definitionen af anlægsaffald til også at gælde anlægsprojekter og samarbejdspartneres affald. Derudover skal vi med 44 % i 2012 blive bedre til at genanvende administrationsaffald fremover. For at vide mere om DONG Energys miljøarbejde se venligst /Pages/Ansvarlighed.aspx

11 10 Mål OPNÅET på Nybro Vi vurder og prioritere vores mål således at de afspejler koncernens overorden miljømål samt de forhold der er gældende på Nybro Gasbehandlingsanlæg. Et af årets størst succes historier er implementering af et stort spildevandsprojekt. Det var en ønske om at nedsætte spildevands belastning til den lokale spildevandsanlæg der fødte tankerne til at undersøg hvordan vi kunne nedbring mængderne. Resultat var særdeles godt, når man tager højde for at måling på systemet bliv først sat i gang i maj,. Målet med 50 % reduktion er således opnået, til stor tilfredshed for os og Varde Kommunes rensningsanlæg. Mål 2012 Følgende mål er opnået i Gennemførelse af minimum et miljøprojekt med henblik på at nedsæt miljøpåvirkning. Ombygning af Nitrogenanlægget har reduceret forbruget (udslip) af N 2 med 22,5 ton/år. Forsat arbejdet med energioptimering via nedsættelse af El & dampforbrug, opnå 20 % nedsættelse frem mod 2020 i forhold til 2010 tal (forankret i DONG Energy Koncern projekt Energi Effektivisering 2020 ). Der er i 2012 lavet energioptimering, der har medvirket til en reduktion på KWh. Minimerer belastningen på det kommunale rensningsanlæg ved at reducerer udledningen af spildevand med 50 % ved adskillelse af overfladevand og egentlig spildevand inden afledning til rensningsanlæg. Ny driftsform / udledningsprocedurer startet i maj 2012, fra maj og til udgangen af 2012 var mængden til Varde kommune rensningsanlæg reduceret med 44 %. Indfør Best Available Technology (BAT) indenfor personlige gasdetektering. Der blev indkøbt 36 nye gasdetektorer m. 4 celle detektering (tidligere brugtes 1 celle detektering). Flowmåler, plomberings anordninger, og ekstra målings udstyr til spildevandssystemet indkøbes og evt. installeres. Er gennemført. Miljøet er vigtigt for os alle. Palle Nielsen, Driftsoperatør

12 11 Mål for FREMTIDEN Hos DONG Energy, er sikkerhed og miljø højt prioriteret derfor er det naturligt at vores mål på Nybro afspejler den kontinuerede forpligtelse til at efterstræbe bedre løsninger på netop sikkerhed og miljø. De fremsatte mål er således formuleret for at forbedre performance i miljøparameter samt på sikkerhed. Nybro Gasbehandlingsanlæg vil sæt fokus på følgende områder: emissioner, energiforbrug, affald og sikkerhed. Dertil vil vi gerne kommunikere vores miljøarbejde ud til vores interessenter. Yderligere vil vi revurdere, optimere record management for at øge effektivering og sikkerhed. Derudover har Nybro Gasbehandlingsanlæg forsat fokus på energioptimering og vil gennem projekter og kampagner styrke vores resultater på CO 2 reduktion Her på Nybro Gasbehandlingsanlæg har vi sat følgende mål for Målene opnås ved fælles indsats. Inddragelse af de involverede medarbejdere er væsentlig. Det er deres viden der opdager svagheder og finder hurtig løsningerne. Derfor er det teknikker selv der stå for optimering af drift journaler, instruktionsmanuel, og egenkontrolprogram for spildevandsystemet. Mål 2013 Sikkerhedsinstruktionsmaterialet opdateres og oversættes til engelsk Fastholde under 2 uheld med fraværd pr. 1 million arbejdstime. Gennemføre energioptimering målrettet på elforbrug til varme, lys og maskiner. Disse besparelser indgår i det samlede mål på en 20 % reduktion frem til Få substitueret de sidste enkelte farlige kemikalier Spildevands egenkontrolprogram, driftsjournal og instruktionsmanuel revurderes, udvides og optimeres Inden udgangen af 2015 er det vores mål at genanvende 50 % af alt administrationsaffald og 65 % af alt anlægsaffald. Endvidere bør højst 8 % af anlægsaffaldet ende på en losseplads Beregn % -vis genanvendelse affald på hhv. anlæg og administration. Dette gøres med henblik på at kunne sammenligne Nybros indsats med koncernens overorden mål på området. Udarbejde en light-version af miljøredegørelsen med henblik på orientering af kunder og andre interessenter som afløser for den tidligere materiale det grønne regnskab. Sikkerhed og miljø er en stor del af det at være i DONG ellers kan man simpelthen ikke være her!.og det PASSER! Jens W Petersen, Driftsoperatør Palle Nielsen, Driftsoperatør

13 12 Miljødata - resultater Dette afsnit afbilleder udviklingen i væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger. En mere detaljeret oversigt af data findes i ark bagerst i hæftet. ENERGI PRODUKTION Gasproduktionen igennem Nybro anlægget er faldende pga. mindre indvinding. Produktion i 2012 lå på Mio. Nm 3 fra felterne i Nordsøen Naturgas igennem Nybro Gasbehandlingsanlæg (mio. Nm3) FORBRUG Naturgas Nedenstående diagram viser, hvor meget naturgas anlægget bruger i forhold til den mængde naturgas der strømmer igennem. Det er et mål for udsving i effektiviteten. Som diagrammet illustrerer ligger forholdet ret stabilt, med kun en udsving i ,15 0,1 0,05 0 Flaring proces - egen forbrug ift. gasmængde Flaring er en betydelig kilde til CFC- gasser, men aktiviteten er et nødvendig sikkerhedsforanstaltning. Ved flaring afbrændes gasser og letter trykket i anlægget. Dette gøres i forbindelse med beholdnings eftersyn, reparation eller vedligeholdelse af for eksempel pakninger og eller ventiler. Der aftrykkes også i forbindelse med pigging. Flaringsvolume har været formindsket de sidste fem år. I 2012 var flaringsvolumen dog Nm3 mere end forventet, hvilket blandt andet skyldes reparation af pakninger og aftrykning efter pigging i december.. Pigging betegner vedligeholdelse af olie-/gasledningen. Selve vedligeholdelsesmaskinen kaldes en gris, (pig). Der findes mange forskellige typer af grise alt afhængig af funktion. Ude i Nordsøen sendes grisen af sted fra en pig launcher. Grisen sendes gennem røret via trykket fra gasen, hvorefter den fanges på Nybro af en pig catcher. Efter grisen er fanget på Nybro, spærres den inde og der fortages en aftrykning. I naturgas sammenhang bliver der pigget hver tredje år, til sammenligning i olierør sendes der en gris ud hver 3. uge.

14 Flaring (Nm3) EMISSIONER Beregningsmodellen der hidtil har været benyttet til udregning af emissions tal for Nybro viser sig at vare baseret på andre kedeltyper end den der findes på Nybro. Selvom denne afvigelse er marginal, vil vi korrigere dataene og opgive de præcise tal. Derfor arbejdes der i skrivende stund på at udarbejde en ny beregningsmodel. Emissionsværdier fra 2008 og frem vil blive genberegnet og analyseret. EL Anlægget bruger energi hovedsageligt til behandling af naturgas. Herudover benyttes energi til lys og varme i værksteder, laboratorium og kontor. Et turbinedrevet anlæg fremstiller el og damp til disse formål, og førhen bliv overskuds-el solgt, men i 2010 bliv anlægget koblet af nettet. Elforbruget er faldende siden 2010, til 2,3 kwh i Det skyldes energi besparende tiltag. 3 Elforbrug (kwh) Diesel Forbrug af diesel anses for at være minimal. I 2012 var der brugt l diesel til anlæg, hvilken svare til lidt over en m 3. Forbrug til transport og anlægs køretøjer kortlægges til næste rapport.

15 14 KEMIKALIER DONG Energy har eget kemikaliestyringsprogram, AlphaOmega. Programmet indeholder database over kemikalier, informationer til medarbejder som håndter kemikalier i hverdagen, samt oplysninger til leder og andre medarbejdere. Kemikaliestyringsprogrammet er tilgængelig via DONG Energys eget intranet. DONG Energy, Koncern QHSE udarbejder arbejdspladsbrugsanvisninger og har ansvar for at holde Databasen opdateret. Dertil bliver alle kemikalier løbende screenet for mulige substitutioner Farlig affald (Ton) deponi forbrænding genanvendelse AFFALD Mængden af affald varierende meget fra år til år, og er afhængig af hvor mange og hvilken type opgaver der er udført i det pågældende år. Dette illustreres i figurerne til højre. Affald er opdelt i henholdsvis farlig og ikke farligt affald. De opdeles yderligere i genanvendelse, forbrænding og deponi. Samlet farligt affald deponi 17% Farligt affald I 2008 blev 82 Ton farlig affald genanvendt. Samlet set over de sidste 5 år er 62 % af al farlig affaldet sent til genanvendelse, 21 % til forbrænding og kun 17 % til deponi. Der var intet farligt deponi affald fra , men i 2012 udgjort deponi affald hovedparten af farlig affald. Det skyldes 30 Ton sand og restestof sandfang. genanve ndelse 62% forbræn ding 21% Miljø er lige så vigtigt som sikkerhed. Vi sortere alt hvad vi kan kom af sted med! Palle Nielsen, Driftsoperatør

16 15 Ikke farligt affald Ikke farligt affald har været meget svingende. Primært i forhold til genanvendelige affald. Det skyldes diversiteten i opgaver der bliver løst fra år til år kan påvirke mængden af denne type affald. Samlet ikke farligt affald Genanvendeligt affald omfatter papir, pap, plast uden PVC, træ, og metalskrot. Dette udgør størst del af ikke farlig affald Ikke farligt affald (Ton) genanve ndelse 67% deponi 12% forbræn ding 21% deponi forbrænding genanvendelse I forhold til koncernens ambitioner på affaldsområdet arbejder Nybro på at fortsat på at reducere spild og øge andel til genbrug.

17 16 Vand Regn- og spildevand Nybro Gasbehandlingsanlæg har i 2012 udarbejdet en strategi for håndtering og overvågning af spildevand. Intern undersøgelse viste at, i 2011 med det daværende spildevands system blev der udledt ca. 80 % uforurenet vand direkte til Varde Kommune rensningsanlæg. Dette resultat gav anledning til at forbedre systemet dels for at skåne det lokale rensningsanlæg men også for at imødekomme et fremtidigt scenarie hvor klimaændringer sandsynligvis fremover vil påvirke spildevandshåndtering i endnu højere grad. For et nærmer beskrivelse af systemet før 2012 henvises der til rapporten Optimeret spildevandshåndtering Nybro Gasbehandlingsanlæg på miljøstyrelsens hjemmeside. Spildevand er opdel i tre dele; et sanitært, et åbent og et lukket system. Sanitært spildevand udledes direkte til Varde rensningsanlæg. Det lukket system indeholder vandet fra proces som bliver opbevaret og disponeret af ved slamsuger ca. hver 3.år. Det åben system indsamler vand fra overflade, regn, vand fra brandøvelser føres til to observationsbassiner der overvåger og måler COD og ph - værdier. Så frem, at vandet overholder lovpligtige grænseværdier bliver vandet manuelt ført hen til regnvandsbassinet og derefter udledt til Søvig Bæk. Eventuelt forurenet vand udledes i stedet til Varde rensningsanlæg. I situationer, hvor der dannes potentielt forenet vand via midlertidig processer, kan vandet særskilt afledes manuelt til et mindre opsamlingsbassin, hvor af prøver kan udtages. Vandet bliver derefter korrekt håndteret. Denne proaktiv fremgangsmåde sikre at, risiko for at forurene det angivelig, rene vand i observationsbassiner minimeres. Dertil, gøre det muligt for at overvåge hvilken processer eventuelt giver anledning til forurening. På baggrund af den specifikke viden vil man kunne iværksætte yderlige målrettet tiltag. COD og ph Det kemiske iltforbrug, Chemical Oxygen Demand (COD) værdi er et mål for den mængde organisk stof i spildevand. Ifølge af Miljøgodkendelse fra oktober 2009 i vilkår D1-D9 er der følgende målbart kvalitetsgivende krav til udledning til Søvig Bæk. D2 I afløb fra regnvandsbassinet skal ph være mellem 6 og 8. D3 Indholdet af ilt forbrugende stoffer (COD) i afløb fra regnvandsbassinet må højst være: 50 mg COD/l målt som årlig gennemsnit og 100 mg COD/l målt som maksimum værdi. Disse målinger af ph og COD, samt naturligvis de resterende vilkår under Miljøgodkendelsens punkt D, der gør sig gældende for vand til Søvig Bæk, vil naturligvis også tages i betragtning for det spildevand der måtte ledes fra det åbne system til regnvandsbassinet. Derudover vil vi yderligere foretage målinger på fosfor og kvælstof på spildevandet i det åbne system. 2-AEB3-4F1F-900D- 8F68F7545D06/141316/Nybro_Afgoerelse_Bi lag_16maj2012_olmoe.pdf

18 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 17 Miljøgodkendelsen fra 2009 fastsætter ikke grænseværdier for hverken fosfor eller kvælstof. I stedet har vi valgt at anvende værdier fra udledningstilladelse (1997) fra Ribe Amt. Disse er, så vidt vi har kunne dokumentere, på niveau med andre udledningstilladelser om ikke så lavere. Desuden er de væsentligt lavere end målsætningen for Søvig Bæk. COD-værdier regnvandsbassin Parameter Grænseværdier (Søvig Bæk) ph (ph) 6 8 COD (mg/l) 50 / 100 Total Kvælstof (mg/l) 2,5 / 3,5 Total Fosfor (mg/l) 0,3 / 1,0 Samlet oversigt over parameter og grænseværdier, som spildevandet fra det åbne system bør overholde, før det må ledes til regnvandsbassinet. Værdierne er fra udledningstilladelse Ribe Amt. Udledningen til Søvig Bæk, har i perioden ligget under grænseværdien på m3/år. De målte COD-værdier i 2012 ligger væsentlig under det maksimum og det gennemsnitlig tillad mængde COD værdier tilladt af miljøgodkendelsen vilkår D3 (oktober 2009). Undtagende i februar hvor en måling på 52,9 mg/l blive observeret, hvilken svare til den gennemsnitlig COD tilladt. COD gennemsnit målt (mg/l) COD maksimum målt (mg/l) COD gennemsnit/år tilladt (mg/l) COD maksimum grænse tilladt (ml/g) Grafen forneden viser at de målte ph værdierne for 2012 ligger indenfor de forskrevne grænser, med undtagelsen af i juni hvor værdien kom op på en ph-værdi af 8,01. ph-værdier regnvandsbassin ph ph maksimum ph maksimum tilladt ph maksimum tilladt.de ekstra prøvetagninger opvejes af den miljømæssig og økonomisk gevinst det nye system giver. Det er godt at løsningen bidrager til at skåner det lokale rensningsanlæg. Henning Mortensen, Vedligeholdelsessupporter

19 18 N 2 og P Kvælstof og fosfor er først systematisk registreret i forbindelse med opførelse af det nye spildevandssystem. Derfor er der kun tal fra primo maj 2012 til ultimo december Alle værdier ligger under det tilladte maksimum grænseværdi for hhv. kvælstof og fosfor i spildevandssystem. Miljømæssige hændelser Der skete to mindre udslip i Hændelserne havde dog ikke miljømæssig påvirkning. Takke være det effektive advarselssystem og beredskabsplan bliv begge uheld hurtig opdaget og håndteret. Det forklarer udsving i værdierne i henholdsvis juni og december måned, hvor de to hændelser indtraf. I juni lå ph værdi på 8,01 i regnvandsbassinet og i spildevand bliv der målt COD værdier i vandet med 1379mg/l og en ph på 11,6. I december blev der registeret forøget N 2 i regnvandssystemet. Målte værdier lå på max værdi 30,50 mg/l og gennemsnit på 7,92 mg/l. Årsagen bliv hurtigt fundet og det utætte rør lokaliseret. Der er ingen skade sket på miljøet takke være den effektive beredskabsplan. Vandindvinding I 2012 blev 7725m 3 vand indvundet fra de fire boringer Nybro Gasbehandlingsanlæg besidder. Dertil kom ca.300m 3 fra Outrup Vandværk. Udledning og spildevandsmængder Resultatet af det nye spildevandssystem er som forventet. Udledning til Varde rensningsanlæg er reduceret med 44,3 % ift. 2011med det tidligere system. Dermed blev målsætning af 50 % fald næsten opnået Udledningsmængder (m 3 ) Søvig Bæk Varde rensingsanlæg Rent spildevand udled til Søvig Bæk er steget som forventet af den nye sorterings system. Dog er mængden mere end forventet. Det skyldes den ekstrem mængder nedbør der forekom i landsdelen i DMI har målt for Midt og Vestjylland 988mm - region gennemsnit i 2012, hvilken er betydelig mere end landsgennemsnit, hvilken lå på 818mm i Lands gennemsnit i sig selv lå også høj, man skal tilbage til 2007 for en højre gennemsnits nedbørsmængde, 866mm. Klimaforandringer vil sandsynligvis gøre at vi vil opleve lignende nedbørsmængder og udsving. Dette giver en tydelig udfordring til håndtering af denne øgede mængde vand. Vores nuværende system minimerer udledning til rensningsanlæg dog forøges vand mængden til Søvig Bæk. Miljøcenter Odense er bekendt med værdierne Nybro Gasbehandlingsanlæg har været medlem af Miljønetværk Syd sinde 2006 og har modtaget Miljødiplom i Samarbejdet med netværket har givet inspiration til hvordan andre virksomheder håndtere miljøforhold, gennem arrangementer og virksomhedsbesøg.

20 19 og ser ingen indvindinger vedrørende det øget mængde til Søvig Bæk. Lugt, Støv og Støj Det vurderes at gasbehandlingsanlægget ikke giver anledning til væsentlige lugtgener for omgivelserne. Hvad angående støv, forgår hele processen i lukkede systemer og således er der ingen støvproblemer. Den normale proces foregår uden væsentlige støjgener og iht. myndighedskravene (55/45/40 db(a)). Ved brandøvelser, hvor der trænes i at kontrollere et gasudslip, forekommer der kraftig støj af kortere varighed. Deltagerne er beskyttede med høreværn og mod naboer er der afskærmet med en støjvold. Et foreløbig sidste ord Det handler om sikkerhed. Sikkerhed for os og for miljøet. På Nybro Gasbehandlingsanlæg er det en forudsætning for vores arbejde og det er én del af vores selvopfattelse. Vi ønsker, at levere sikker energi ud til resten af Danmark på en måde, hvor der tages hensyn til vores medarbejder, det omliggende natur og det globale miljø. Det gør vi i dag, og vi bestræber på at gøre endnu bedre i morgen.

21 20 Links DONG energy s hjemmeside ansvarlighed Klima og miljø ages/ansvarlighed.aspx Nybro Gasbehandlingsanlæg Miljøregnskab 2011 (grøn regnskab) ments/business_activities/generation/miljoeregn skaber_2011/nybro_2011.pdf DONG energy Årsrapport ments/investor/annual_report/2011/dong_ener gy_annual_report_da.pdf DONG Energy s arbejde med FN Global Compacts 10 principper miljø pportering/pages/fn_global_compact.aspx Global Reporting Initiative GRI raport ments/csr/gri/2011/dong_energy_gri_2011_ DA.pdf Environmental Report DONG E&P /EnviromentalReport2011/ Optimeret spildevandshåndtering Nybro Gasbehandlingsanl DMI nedbørsdata 15. Februar _aaret_201

22 21 Miljødata Produktion Gas mængder gennem Nybro Mio. Nm M El-produktion til salg fra kraft varmeværk MWh M Forbrug af råmaterialer Energi Naturgas Flaring kwh M - Proces (eget forbrug) Nm M/B El produktion Nm M/B Samlet gasproduktion Nm M/B Elforbrug kwh M Diesel til vejtransport M M Råvare og hjælpestoffer Triethylenglykol - TEG Ton 0 9,98 9,98 3,9 - Natriumhydroxid NaOH Ton 0 0 0,1 0,1 - Affedningsmidler Kg Maling Ton 0,2 1,2 1,3 1,8 - Smøre/hydraulikolier Ton 0 0 0,2 0,7 - Acetylen Kg Nitrogen N 2 Ton , Zeppelin Kg 15 11,8 8 8,5 - Vejsalt Ton 8, ,3 - Samlet råvare og kg M hjælpestoffer Udledning Emissioner Metan - CH 4 * Kg M/B VOC NM* kg M/B røggasvolumen Heraf kuldioxid CO 2 Ton M/B Heraf kvælstofoxider - No xg Kg M/B Heraf svovloxider SO x Kg M/B Vand Mængder til Søvig Bæk m M/B Spildevandsmængder m M/B forbrug egen ressource m M * CH4, VOCNM, NOx, Sox - emissions fra naturgas fuel use og flaringtilsammen2012

23 Affald Samlet Farligt affald sum til deponi Kg M til forbrænding Kg M til genanvendelse Kg M Farligt affald eksporteret Kg Samlet Ikke farligt affald sum til deponi Kg M til forbrænding Kg M/A til genanvendelse Kg M 2012 Januar Februar Marts April Maj Juni Regnvandsbassinets afløb COD gennemsnit mg/l 11,93 19,6 10, ,91 20 M/B COD maksimum mg/l 16 52,9 12,8 20,4 22,4 26,7 M ph 6,83 6,72 6,64 7,2 7,26 7,55 M/B ph maksimum 7,12 7,03 7,01 7,38 7,52 8,01 M Juli August September Oktober November December Regnvandsbassinets afløb COD gennemsnit mg/l 8,86 19,18 14,8 26,25 20,45 15,7 M COD maksimum mg/l 10,5 30,1 18,3 33,1 31,3 24,8 M/B ph 6,98 7,06 7,41 6,95 6,98 7,18 M ph maksimum 7,11 7,31 7,67 7,09 7,18 7,56 M

24 23 Grønt Regnskab supplerende information Nybro Gasbehandlingsanlæg er underlagt lovgivning om grønne regnskaber og har udarbejdet grønne regnskaber siden Der forligger ingen miljøretssager, uafklaret påbud og forbud eller andre væsentlige overskridelser af miljølovgivningen. Afvigelser fra forrige grønt regnskab Vilkår overtrædelser og myndighedsforhold Tal grundlag og opgørelsesmetoder Miljørapporten beskriver, forbrug, udslip og affald fra Nybro Gasbehandlingsanlæg og aktiviteter knyttet hertil. Vi registrerer systematisk miljødata fra den daglige drift inklusive servicefirmaer der arbejder for os. Data opsamles i en central database via eksisterende registreringssystemer, f.eks. som økonomistyrings- og vedligeholdelsessystemer. Systemerne er modificeret med vores miljøkontoplan for at kunne opsamle mængdeoplysninger. Derudover inddateres enkeltes forbrugsdata manuelt i den centrale database af erfarende rapportører. Vi registrerer udslip af miljøskadelige stoffer samt affald. Desuden registreres forbrug af energi og vand. En række udvalgte hovedforbrugsstoffer registreres hver tredje år. Det samme gælder de kemikalier der jævnfør Miljøministeriets lister over forurenende stoffer (Bilag A i Vejledning nr. 2 af 2003) og farlige stoffer er forurenende eller miljøbelastende og mærkningspligtige. Tidligere registrering, viser at forbruget af disse stoffer er mængdemæssig stabil og er af en volumen der anses for at være diminutivt. Registrering af naturgasforbrug er baseret på aflæsning af målere. For gas afblæsning til afbrænding, f.eks. som følge af vedligeholdelsesarbejde på ventiler, rør, tryk, og dimensionen på de tømte procesudstyr. El- og vandforbrug samt mængden af spildevand er registreret enten gennem målere eller via fakturaer. Drivemidler og forbrugsstoffer er opgjort på basis af fakturaer. Forbrugsstoffer er opgjort per masse. Udledninger til luft beregnes på basis af målte data eller officielle nøgletal fra bl.a. DMU (Danmarks Miljø Undersøgelser) m.fl.. Affald registreres ud fra vejesedler og fakturaer fra modtagelsesstationer.

25 24 Egenkontrol Type af vilkår Krav til omfang af egenkontrol Måleresultater af egenkontrol Antal målte overskridelser Miljøgodkendelse af ny modtageterminal ( ) Ophæver og erstatter også udledningstilladelse af fra Ribe Amt som ændret Miljøgodkendelse af gasbehandlingsanlægget ( ) Ny miljøgodkendelse ( ) ligger til godkendelse ved Miljø center Odense Emissioner til luft Krav til emissioner til luft skal eftervises overholdt ved ibrugtagning, men ingen egenkontrolkrav. Nye målinger udføres efter aftale med myndighederne. Se beregnede mængder i Tabel "Data for produktion, forbrug og emissioner" under udledninger til luft. NO x fra skorsten (Målt som NO 2) mg/nm3 Max 125 mg/m3 tør røggas v/10% O2 Målt ved fuld belastning af kedel A: 106 Imissioner, anlæggets samlede bidrag til NO 2 i omgivelserne Måles efter aftale med myndighederne Se beregnede mængder i Tabel "Data for produktion, forbrug og emissioner" under udledninger til luft. Støj-krav Krav til overholdelse af støjgrænser skal eftervises ved ibrugtagning, men ingen egenkontrolkrav. Nye målinger udføres efter aftale med myndigheden. Placering: Gård vest for anlægget max 40 db(a) Gård nordvest for anlægget max 40 db(a) Beboelse nord for anlægget max 40 db(a) Vestligt skel max 60 db(a) Sydvestligt skel max 60 db(a) Sydligt skel max 60 db(a) Der er udført overordnede målinger i år Rambøll rapport: PA OFK(1) Beregnet støjbelastning: 39 db(a) 39 db(a) 40 db(a) 57 db(a) 51 db(a) 47 db(a) Ingen Regn- og overfladevand, Udledning til Søvig Bæk Ugentlig måling af afløb, årlig rapport om mængde, ph og COD Se oplysningerne under udledninger. Affald Alt affald kildesorteres og afleveres /afhentes til godkendte modtagere Ingen Type af vilkår Krav til omfang af egenkontrol Måleresultater af egenkontrol Antal målte overskridelser

26 25 Ændring af vilkår i miljøgodkendelsen. ( ) Emmision af svovldioxid. fra incinerator ikke tilladt. SO 2 fra incinerator Afprøvning af proces max. 10 gange 3 døgn pr. år. Kortvarigt processing i få døgn ved H2S > 5 mg/nm3 tilladt i 2 perioder pr. år. Incinerator har ikke været i brug Ingen Miljøgodkendelse af forstærkningsprojekt. 25 mio. Nm3, herunder etablering af kraftvarmeværk ( ) Max indhold af NOx fra skorsten Årlig emissionsmåling med gasturbinen i normal stabil drift ved fuld last. Grænseværdi: 200 mg/m3 (n,t) ved 5% O2 120 mg / m3 (n,t) ved 5% O2 Ingen Max indhold af CO i røggassen Årlig emissionsmåling med gasturbinen i normal stabil drift ved fuld last. Grænseværdi: 150 mg/m3 (n,t) ved 5% O2 45 mg/m3 (n,t) ved 5% O2 Ingen Vandindvindingstilladelse ( ), Gældende til Vandindvindingsmængde Måles kontinuerligt og rapporteres årligt for de 4 boringer. Rapport inden 1.feb. Max m3/år, aflæses 4 gange årligt. Indvundet år 2007: m3 A: m3 B:1793 m3 C: 1257 m3 D: 3001 m3 Ingen Pejling af borehuller Jan., april., juli, okt. pejles de 4 boringer. 16 pejlinger/år. Højeste 1,6m - 1.4m - 2,1m -1,5m. Laveste 0.9m -0.9m -1.3 m m Ingen Kvalitetsanalyse af råog rentvand. Ingen krav, da vores drikkevand er blevet koblet på Outrup Vandværk. Udledningstilladelse / Miljøgodkendelse for regn- og overfladevand til Søvig Bæk ( , ændret og ) Regn- og overfladevand - mængden Måles kontinuert Rapporteres opgjort pr. måned i én samlet årlig rapportering. til Varde komunne. Max m3/år. Jf. oprindelig tilladelse. Der er udledt m3 Min m3/md. Max m3/md. - udlednings-hastighed Flow måles kontinuert og overvåges af SRO-systemet. Max, 13 l/s (46.8 m3 /time) Månedsgennemsnit: 15.10m3/h max. mdr. udledning på 46,6 m3/time (svarer til 12,96 l/s) i samme måned. ingen - overløbshyppighed Registreres kontinuert og overvåges af SRO-systemet. Max hyppighed én gang / år n = 0 ingen

27 26 - ph-værdi Analyseres ugentligt jf. DS 217. Månedsmiddelværdi og max. værdi rapporteres årligt til Varde Komunne. Ønskes ph 6-8. Månedsmiddelværdier: min. - max. ph på 6,09-7,31 Årets min. ph 5.76 Årets max. ph 7.63 Årets gnsn. ph 6,73 Der er registreret 1 overskridelser med ph 5.76 (juli mdr) Type af vilkår Krav til omfang af egenkontrol Måleresultater af egenkontrol Antal målte overskridelser - COD Analyseres ugentligt jf. DS 217. Månedsmiddelværdi og max. værdi rapporteres årligt til Varde Komunne. Højest 50 som årligt gennemsnit. Max 100 mg/l. Månedsmiddelværdier: min. - max. COD på < Årets gnsn. COD Årets min. COD 4.94 Årets max.. COD 27.6 Måleværdier under 30 har stor usikkerhed og registreres til 30 Ingen Målinger jf. NOVA stikprøver per år fra observationsbassinet under normal drift Udført af Eurofins den / BI5 (ref. analyse rapport) Gnsn. af prøver / max værdi pr. prøve, 5 / 7, og 1.60 mg/l Ingen - total N - kvælstof Gnsn. af prøver / max værdi pr. prøve, 2,5 / 3,5 3.2 og 1.9 mg/l 1 - total P - fosfor Gnsn. af prøver / max værdi pr. prøve, 0,3 / 1, og mg/l Ingen Udledningstilladelse for spildevand til Varde rensningsanlæg via pumpebassin.( ). Rapportes til Varde komunne Spildevandsmængden Måles kontinuert, rapporteres årligt opgjort pr. måned. Max m 3 /år Der er udledt m 3 Ingen - udledningshastigheden Måles kontinuert og overvåges af SRO-systemet. Max. 20 m 3 /år Rapporteres ikke Ingen - ph-værdi Måles kontinuert, rapporteres årligt. Ønsket ph 6-9 Årets gnsn. ph 6.69 Årets min. ph 6.11 max. ph 7.59 Ingen - temperatur Måles kontinuert og overvåges af SRO-systemet. Max C Års gnsn : 22.3 C Ingen - COD Måles før udpumpning af spildevand. Ved COD > 600 aftales nærmere med driftslederen på Varde Rensningsanlæg. Max. 600 mg/l Årets gesn. COD 87 Årets min. COD 11.1 Årets max. COD 864 1

28 27 Spildevandssammensætningen 2 stikprøver per år fra observationsbassinet under normal drift. Udført af Eurofins d / ph-værdi ph / 7.5 ingen - temperatur 0 C Max 35 - ingen - Susp. stof mg/l Max / 6.6 ingen BI5 mg/l Max / 18 ingen - COD mg/l Max / 45 ingen - total N - kvælstof mg/l Max / 2.3 ingen - Sulfid mg/l Max 3 < 0,02 / <0.02 ingen - total P - fosfor mg/l Max / 0.32 ingen - Olie/fedt mg/l Max 150 < 0,10 / <0.10 ingen hæmning EC20 ml/l >320 / >180 ingen hæmning EC50 ml/l >320 / >180 ingen

29 28 QHSE KRAV TIL LEVERANDØRER DER ARBEJDER PÅ DONG ENERGY OMRÅDER Prepared Group QHSSE, Januar 2011 Checked Group QHSSE, Januar 2011 Accepted QHSE koordinatorgruppe, 2. Februar 2011 Approved QHSE koordinatorgruppe, 2. Februar 2011

30 02FEB Dok. nr. FLS _2_001 Ver. nr. 2 DONG Energy s arbejde med kvalitet, arbejdsmiljø og miljø DONG Energy lægger stor vægt på ansvarlighed og arbejder med kvalitet, arbejdsmiljø og miljø (QHSE) som et fælles indsatsområde. Vi prioriterer derfor leverandører og samarbejdspartnere, der systematisk arbejder med kvalitet, arbejdsmiljø og miljø på et niveau, som modsvarer kravene i internationale standarder. I tillæg til Etisk Regelsæt til leverandører forbeholder DONG Energy sig ret til at stille skærpede krav inden for QHSE i forbindelse med en konkret leverance. Dette dokument angiver de generelle krav, som DONG Energy stiller til vores leverandører og samarbejdspartnere, når de befinder sig på DONG Energy områder. Kravene kan i særlige tilfælde suppleres med lokale krav. Endelig, kan leverandøren blive mødt med skærpede krav i forbindelse med selve opgaveløsningen, fx. ift. sikkerhedsinstrukser. Undtaget er leverandører, der afleverer varer/produkter uden at opholde sig i længere tid på DONG Energy områder QHSE krav til leverandører på DONG Energy områder Alle leverandører: 1. Skal overholde national lovgivning herunder arbejdsmiljølovgivning. 2. Skal følge samme regler og politikker som DONG Energy's interne medarbejdere samt udvise ansvarlig adfærd. 3. Skal henvende sig til DONG Energy inden arbejdet igangsættes. 4. Skal gennemføre en lokal sikkerhedsintroduktion inden påbegyndelse af opgaven. 5. Skal følge DONG Energy s QHSE retningslinjer og sikre at alle leverandørens medarbejdere er instrueret i gældende QHSE forhold på lokaliteten. 6. Skal samarbejde med hinanden og DONG Energy; herunder medvirke i QHSE aktiviteter som fx dialogmøder, sikkerhedskurser o. lign afholdt af DONG Energy. 7. Skal udvise sikker adfærd og holde arbejdspladsen ryddeligt. 8. Skal meddele DONG Energy om uheld, nærved hændelser og observationer. 9. Skal deltage i leverandørmøde ved alvorlige hændelser. 10. Skal videregive og sikre, at underleverandører også overholder DONG Energy s krav. 11. Skal kunne dokumentere, at medarbejdere har de rette kvalifikationer til at udføre opgaven. 12. Skal medvirke til audit, hvis DONG Energy ønsker at gennemføre leverandøraudit. Udvalgte leverandører (angivet med ): Skal indberette på månedlig basis det antal timer, som leverandøren og dennes medarbejdere har opholdt sig på DONG Energy områder. Skal gennemføre årlig sikkerhedsintroduktion. Skal udarbejde en sikker job analyse inden påbegyndelsen af opgaven. Skal deltage i opstartsmøde om sikkerhed før opgavens start.

31 30 Skal deltage i sikkerhedsmøder. Skal udarbejde en sikkerhedsplan på den pågældende leverance. Skal fremsende en QHSE plan og sikre løbende opdatering og implementering af denne. Skal deltage i en HSE evaluering af den leverede ydelse. Skal selv fjerne og bortskaffe alle restmaterialer og affaldsfraktioner. Skal i tillæg til ovenstående overholde følgende lokale QHSE krav: