Køle- fryse- komfortanlæg grundlæggende (47139)

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Skema... 5 Fritids aktiviteter:... 6 Mål beskrivelse Uge 1 (47139)... 7 Sikkerhedsinstruks og ordensregler... 8 Sikkerhedsinstruks og ordensregler til underskrift Førstehjælp og hjertestarter: Indledning: Tryk: Temperatur: Energi Køling: Den hermetiske kompressor Pumpeenhed: Det skadelige rum Kompressorens elmotor Måling på kompressorens viklinger Startmetoder: HST LST Driftsformer Kørekondensatoren Med kørekondensator Kompressorens mærkning Eksempel på en mærkeplade og afkodning Kompressorer med variabel hastighed DC kompressorer Scroll kompressor: rullekolbekompressor Udskiftning af kompressor Hoved komponenter og funktion: Kompressoren: Kondensator: Drøvle organ: Side 1 af 129

2 Fordamper: Linie komponenter: Tørrefilter: Skueglas: Magnetventiler: Receiver og sugegas accumulator: Temperaturer, tryk og energi rundt i køleanlægget Regulering af køleanlæg: Termostater: Mekaniske: Elektronisk: Pressostat: Mekanisk kombineret LP/HP: Mekanisk HP: Eksempel på et køleanlæg: Betydning af bogstaver i symboler: Termostatisk ekspansions ventil: Hvad er overhedning: Ydelses-tabel: Praktisk justering af overhedning: Serviceventil: Kølemidler Et kølemiddels normalkogepunkt Kølemidlernes navne og opdeling Kølemidlernes nummerering Azeotropiske og zeotropiske kølemidler Olien i kølesystemet Arbejde med kølemidler CFC, HCFC, HFC, HC kølemidlerne Hygiejnisk grænseværdi Miljø Ozon nedbrydende kølemidler Drivhuseffekten Kyoto-aftalen GWP for blandings (zeotrope) kølemidler Lovgivning og regler Side 2 af 129

3 Arbejdstilsynet Miljøstyrelsen Beredskabsstyrelsen Kølemiddelbranchens Miljø Ordning Sikkerhedsstyrelsen PED, Pressure Equipment Directive: Tabel for rørstørrelser: Tabel for beholderstørrelser: PS (Designtryk): DN V(L): AT, Arbejdstilsynet: Miljøstyrelsen (MST): ADR. (The European Agreement concerning the International Carriage of Dangerous Goods by Road): KMO (Kølemiddelbranchens MiljøOrdning): Anlægsopbygning: Anlægstegning: Risikoanalyse / vurdering efter DS / EN Mekanisk farer: Elektriske farer: Toksikologiske farer: Andre helbredsmæssige farer: Attest for klargøring af indeslutning og påfyldning / aftapning af kølemiddel Trykprøvning Tæthedsprøvning (Kun hvis der ikke er foretaget trykprøvning) Evakuering Påfyldning af kølemiddel Aftapning af kølemiddel PS tryk, hvis der ikke er angivet et af producenten Idriftsætning og dataopsamling Trykprøvningsprocedure for HFC anlæg op til 2,5 kg fyldning Tæthedsprøvningsprocedure Returbeholdere og tømmestation: Returbeholdere Påfyldning af kølemiddel Side 3 af 129

4 Instruktion til tømmestation CR600E Opgaver: Temperatur: Tryk: Kølekreds, komponenter og funktion: Termoventilen: Miljø og håndterning af kølemidler: Opstart og service: Lovgivning: Tilslutning af slanger og udstyr Servicemanometer Anlæg under styrketest (trykprøvning) Vakumering af køleanlæg Påfyldning af kølemiddel på lavtryksside Påfyldning af kølemiddel på højtryksside Tømning af køleanlæg for kølemiddel Tømning kun fra lavtryksside Tømning fra både høj og lavtryksside Bilag 1 Attest for 47139: Bilag 2 Instruktion EKC102D Fejlkode Statuskode Settingsskema EKC 102D: Værktøjsoptælling: Notat papir: Side 4 af 129

5 Skema Kursus nr: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08:15-09:45 Velkomst og introduktion Pause 10:00-11:30 Fysiske Tryk Temperatur Effekt Energi 1.01 Frokost 12:00-13:30 Køling og Kølemidler Køle proces Pause 13:45-15:15 Hermetiske kompressorer Driftsformer Startanorninger 1.04 Kølekredsen Komponenter og Funktion 1.04 Termostatisk ekspansions Ventil -service ventil 1.04 Kølemidler -håndtering og sikkerhed. Miljø 2.01, 2.02 Anlægsopbygning R134a 10.01/10.02 Anlægsopbygning R134a 10.01, Tæthedsprøning Trykprøvning Lækagekontrol Lovgivning Tæthedsprøning Trykprøvning Lækagekontrol Tæthedsprøning Trykprøvning Lækagekotrol Klargøre af indeslutning Påfyldning af kølemiddel 5.01, 5.02, Termostatisk ekspansions Ventil Justering af OH Styring og termostater. Afrimning Gennemgang af Tømmestation og returflasker Tømning af anlæg, dokumentation 5.03, 5.04, 5.07 Evaluering Pauser afholdes i Pejsestuen indgang fra Bistro siden. Ingen gennemgang i restauranten. Side 5 af 129

6 Fritids aktiviteter: Café med Billard / Pool/Bordtennis/storskærm Sauna Motionsrum Swimmingpool (udendørs) Sol Fordrag/indlæg i Learning Centeret, (se opslag i elev info) Side 6 af 129

7 Mål beskrivelse Uge 1 (47139) Efter gennemført uddannelse kan deltageren forstå den køletekniske kredsproces, samt dennes hovedkomponenter og funktion. Deltageren kan selvstændigt klargørekølesystemet til påfyldning af kølemiddel op til en fyldning på maksimalt 2,5kg, herunder kunne teste systemet for tæthed og styrke, samt udføre evakuering ifølge standard praksis og efter gældende lovgivning på området. Deltageren kan tilslutte slanger og manometersæt med mindst mulig emission, samt overføre en den mængde kølemiddelsom står på kølesystemets mærkeplade ved brug af en vægt. Efter at den givne mænge kølemiddel er overført, kan deltageren udføre direkte lækagetest efter kravene i lovgivningen. Ydermere kan deltageren anvende en tømmestation til tømning af et kølesystem for kølemiddel og ved hvilke regler der gælder for returflasker til forurenet kølemiddel og kompressorolier. Deltageren kan anvendede fysiske regler der gælder for kølemidlets termodynamiske omdannelser ved brug af SI og afledte enheder, samt ved brug af manometre og termometre overføre disse data til køleanlæggets udstyrslister, og afgøre hvilken miljøbelastning (GWP) det anvendte kølemiddel vil give anledning til i forbindelse med et eventuelt udslip. Deltageren kan kommunikere med leverandører af såvel reservedele som hele units, samt med kunder i forbindelse med ibrugtagning og service. Side 7 af 129

8 Sikkerhedsinstruks og ordensregler Ordensregler for værksteder og klasseværelser efter skoletid Du må: Bruge håndværktøj. Arbejde på skolens pc ere. Du må ikke: Arbejde alene i værkstederne. Arbejde med spænding på dine opstillinger. Ændre eller lave indgreb i bestående installationer. Pille eller fjerne komponenter fra andres opstillinger. Fjerne værktøj fra værkstedet. Ryge i klasseværelse eller værksted. Du er ansvarlig for: At der er ryddet op efter dig selv, når du forlader lokalet. At pc ere er korrekt lukket ned. At du som sidste mand sørger for at vinduer og døre er låst, og at lys og eventuel udsugning er slukket. Alkohol er forbudt i klasseværelser og på værksteder. Overtrædelse kan medføre bortvisning. Sikkerhedsinstruks for anlæg under spænding Alle skal instrueres i de farer, der er ved at arbejde på anlæg under spænding. En opstilling, der monteres, ombygges eller ændres skal altid være spændingsløs. Det er kun læreren, der må sætte spænding på en opstilling. Når en opstilling er under spænding, må der kun foretages afprøvning og målinger. Ved faresituationer skal nødstoppet aktiveres. Ved demonteringer skal opstillinger altid være spændingsløse. Defekt materiel, som ikke er berøringssikkert, må ikke bruges. Det skal afl everes til læreren. Sikkerhed - Det er dit ansvar at overholde sikkerhedsbestemmelserne Den jydske Haandværkerskole Ellemosevej 25, 8370 Hadsten Tlf.: Fax: [email protected] Politi: Telefon Politigården i Randers Politi Østergade, Hadsten Læger: Telefon Bjarkesvej Østergade Lægevagten Falck: Randers Side 8 af 129

9 Side 9 af 129

10 Sikkerhedsinstruks og ordensregler til underskrift Ordensregler for værksteder og klasseværelser efter skoletid Du må: Bruge håndværktøj. Arbejde på skolens pc ere. Du må ikke: Arbejde alene i værkstederne. Arbejde med spænding på dine opstillinger. Ændre eller lave indgreb i bestående installationer. Pille eller fjerne komponenter fra andres opstillinger. Fjerne værktøj fra værkstedet. Ryge i klasseværelse eller værksted. Du er ansvarlig for: At der er ryddet op efter dig selv, når du forlader lokalet. At pc ere er korrekt lukket ned. At du som sidste mand sørger for at vinduer og døre er låst, og at lys og eventuel udsugning er slukket. Alkohol er forbudt i klasseværelser og på værksteder. Overtrædelse kan medføre bortvisning. Sikkerhedsinstruks for anlæg under spænding Alle skal instrueres i de farer, der er ved at arbejde på anlæg under spænding. En opstilling, der monteres, ombygges eller ændres skal altid være spændingsløs. Det er kun læreren, der må sætte spænding på en opstilling. Når en opstilling er under spænding, må der kun foretages afprøvning og målinger. Ved faresituationer skal nødstoppet aktiveres. Ved demonteringer skal opstillinger altid være spændingsløse. Defekt materiel, som ikke er berøringssikkert, må ikke bruges. Det skal afl everes til læreren. Sikkerhed - Det er dit ansvar at overholde sikkerhedsbestemmelserne Jeg gjort bekendt med og har forstået indholdet af Sikkerhedsinstruks og Ordensregler på Den jydske Haandværkerskole Navn: Hold Nr.: Underskrift: Dato: Den underskrevne formular afleveres til underviseren. Formularen opbevares af DjH indtil du har afsluttet forløbet. Side 10 af 129

11 Side 11 af 129

12 Førstehjælp og hjertestarter: Side 12 af 129

13 Indledning: Baggrunden for at gøre eksempelvis madvarer kolde, var at man fandt ud af at hvis man gjorde dette, kunne de holde sig længere, og dermed var der færre der blev syge at fordærvede madvarer. I begyndelsen af forrige århundrede begyndte man at producere køleskabe til private hjem i USA, men de første var ikke så rare at have med at gøre da de kølemidler de indeholdte både var brandfarlige og giftige. Det var først i slutningen af 1920 erne at man opfandt det som man kaldte et sikkert kølemiddel, som ikke kunne brænde og ikke var giftigt. Det blev en stor succes. I Europa skulle vi lige over anden verdenskrig før køleskabe vandt indpas i private hjem. Siden da har de gået slag i slag. Tryk: Som enhed for tryk anvender vil normalt Bar, hvor vi skelner i mellem det absolutte tryk Pabs og det effektive tryk Pe. Pabs går ud fra en skal som har 0 som det absolutte vakuum. Pe har -1 som det absolutte vakuum. Ydermere angiver Pe overtryk i forhold til 1 atmosfæres tryk. Pe kaldes også for manometertryk. ( Pa) ( Pa) Her er snydt lidt. Den internationale standard enhed for måling af tryk er Pa (pascal). 1 Pascal er en meget lille enhed som er 1 Newton pr. kvadratmeter, svarende til 102 gram pr. kvadratmeter. 1 bar er fastsat til pascal svarende til 102*100000/1000 = kg pr. kvadratmeter, eller ca. 10 tons pr. kvadratmeter. 1 atm er derimod pascal, så derfor er 1 bar og 1 atm ikke helt det samme, men næsten. I tabellen kan ses andre trykenheder. psi kpa kg/cm 2 cm H 2 O mm Hg atmosfære bar mbar psi kpa kg/cm cm H 2 O mm af Hg atmosfære bar mbar Side 13 af 129

14 Temperatur: Til måling af temperatur findes der ligesom ved tryk en del skalaer. De mest anvendte er Celcius. Kelvin og Fahrenheit. Den vi her i Europa anvender til angivelse af temperatur er Celcius, som har udgangspunkt 0 C (nul grader Celcius) som er vands smeltepunkt ved 1 atm. Kelvin skalaen anvendes ved så godt som alle fysiske beregninger, samt til at angive en temperaturforskel i den køletekniske verden. Den har udgangspunkt i det absolutte nulpunkt 0K (nul Kelvin). Læg mærke til at man ikke siger grader Kelvin men kun Kelvin. Et trin på Celcius og Kelvin skalaen er den samme. Fahrenheit forholder sig lidt anderledes da den tager udgangspunkt i normaltemperaturen for et menneske og angiver dette med 100 F. Ud over dette, er et trin på Fahrenheit skalaen ikke den samme som på de to andre. Omregningen mellem Celsius og fahrenheit er: Formel: F = ( C 1,8) + 32 C = F 32 1,8 Temperaturerskalaer Energi Energi beskrive en vis mænge arbejde der skal/kan udføres. Man har gennem tiden forsøgt at beskrive et stykke arbejde på mange forskellige måder. I dag benytter vi SI systemet hvor arbejde har enheden [J] joule eller [kj] kilo joule Ved at beskrive hvor stor en del af et arbejde der udføres pr tidsenhed kan man bestemme med hvilken styrke arbejdet udføres, altså med hvilken effekt. Denne enhed kan skrives således: J eller kj og denne effekt har fået sin egen enhed s s [W]Watt eller [kw] kilowatt. Side 14 af 129

15 Enhed for energi er Joule (J). Den bruges f.eks. til at angive et stofs varmekapacitet. Varmekapaciteten er den mængde energi der skal til at opvarme 1 kg af stoffet 1K, vel at mærke uden at stoffet skifter tilstand (fast, flydende, gas). Eksempel: Vand har en varmekapacitet på 4,19 kj kg K hvilket betyder at 1 kg vand skal tilføres 4,19 kj for at får en temperaturstigning på 1K. Hvis vi opvarmer 1kg vand fra 10 C til 50 C altså en temperaturstigning på 40K skal vi bruge Da sammenhængen mellem Watt og Joule er: 1 Watt = 1 Joule pr. sekund 1kg x 40K x 4,19 kj kg K = 167,6kJ Vil det tage os J = 83,8 sekunder at udføre dette arbejde med et varmelegeme på 2000W 2000W. De samme gælder den anden vej, når vi skal nedkøle noget. Hvis vi skal nedkøle 2 kg vand fra 40 C til 5 C, altså en forskel på 35K, skal vi fjerne 2kg x 35K x 4,19 kj kg K = 293,3kJ Med et kølesystem som har en køleeffekt på 200W vil det tage: J 200W = 1465 sekunder (24 min. og 25 skunder). Hvis dette kølesystem har en COP på 2,65 skal vi tilføre ca. 75,5 watt fra stikkontakten i ovennævnte tid, for at få dette arbejde udført. (Hvis der ikke er for mange tab rundt omkring)!!! Selv om vi overordnet set benytter SI systemet, er der stadig andre måder at angive energi/effekt på. Dette ses ofte på de luft/luft varme pumper der sælges i Detailhandel. De anvender enheden BTU, hvilke er forkortelsen for: British thermal unit som beskrives således: Det er omtrent den mængde energi, der kræves til at opvarme 1 pund (0,454 kg) i vand, hvilket er nøjagtigt 1/10 af en britisk gallon eller ca 0,1198US gallons fra 39 F til 40 F (3,8 C til 4,4 C ). Energikonvertering: Energi indhold Joule Btu Kg Olie Liter olie 1 kwh ,09 0,1 Formel: Arbejde=effekt x tid Q=P x s [kj]=[kw] x [sekunder] Side 15 af 129

16 Køling: Man kan pr. definition ikke lave kulde, men man kan sænke temperaturen på et medie eksempelvis en karton mælk, ved at placere den ved siden at et andet medie med en lavere temperatur. Det vi arbejder med er den mest simple form for energi, nemlig varme. Varme kan af sig selv kun vandre for noget med en høj temperatur til noget med en lavere temperatur. Varme er helt speciel blandt energiformerne, da alle andre energiformer kan omformes fuldstændigt til varme, medens varme ikke kan omformes fuldstændigt tilbage til de andre energiformer. Man siger at varme er energi af en lavere kvalitet. Tegningen viser at varme kan vandre fra noget der er varmt til noget der er koldt. Denne process vil fortsætte indtil temperaturenforskellen, kaldet delta (ΔT), er udlignet. Problemet er så bare at fremstille denne temperaturforskel. Dette gør man i køleteknikken ved at anvende et kølemiddel. Et kølemiddel er et stof som har et lavt kogepunkt. Vand har et kogepunkt på 100ºC ved 1 atmosfæres tryk. Det man udnytter er at så lang tid en væske koger, er temperaturen konstant. Dette kogepunkt kan man ændre på ved at ændre det tryk som væsken udsættes for. Hvis man hæver trykket, hæver man også kogepunktet, ligeledes hvis man sænker trykket, sænker man også kogepunktet. Side 16 af 129

17 Ved at placere en beholder med et kølemiddel og et emne som vi ønsker nedkølet en isoleret kasse, kan vi studere processen. Da tryk og kogepunkt for kølemidlet følger en given tabel (mætningstabel), indstiller vi nu trykventilen til 1 Bar e (2 Bar abs ). Ud fra mætningstabellen for det valgte kølemiddel, her R134a, kan vi aflæse kogepunktet til at være -10ºC. Juicen har en temperatur på 20ºC. Der ses bort fra energien i den luft der i kassen, og kassens isolationsevne. R134a Generelt kølemiddel til små køleanlæg. ºC Bar abs -30 0, , , , , , , , ,176 Juicen er meget varm i forhold til kogepunkt som kølemidlet har ved det satte tryk, så det begynder at koge. Kogepunktet bestemmes af det indstillede tryk. Det koger fordi det kan stjæle varme (energi) fra Juicen. Når der stjæles var fra Juicen, bliver den koldere, dens temperatur falder. Denne proces vil fortsætte indtil Juicen har den samme temperatur som det kogende kølemiddel. Når Juicen når -10ºC, vil processen gå i stå, da ΔT nu vil være 0. Man kunne selvfølgelig være smart og sætte en termostat til at måle temperaturen i kassen, og lukke helt for trykventilen, når temperaturen nåede f.eks. 5ºC. Da man ikke bare må / vil lukke kølemidler ud i det fri fordi de skader miljøet (drivhusgasser) og er temmelig dyre, skal / vil vi opsamle kølemidlet og genbruge det. For at kunne genbruge det bliver vi nød til at få det tilbage på væskeform, som kan anvendes inde i kassen igen. Side 17 af 129

18 Vi har nu indført en kompressor i systemet, som skal suge de dampe væk som fordamper fordi kølemidlet koger. Kompressoren bestemmer derfor det lave tryk, dermed den temperatur som vores kølemiddel koger ved. Hvis den suger meget damp væk, bliver trykket og dermed kogepunktet meget lavt, og hvis den ikke suger så meget væk bliver trykket ikke helt så lavt og dermed bliver kogepunktet heller ikke så lavt. På afgangssiden af kompressoren (tryksiden), har vi monteret endnu en beholder som er placeret ved omgivelsestemperatur. Når kompressoren har presset trykket så langt op at kogepunktet er kommet over den temperatur som beholderen er placeret ved (Her 21ºC), holder kølemidlet op med at koge. Kølemidler går fra at være damp til at være væske igen. Den energi som kølemidlet opsamlede da det stjal energi fra Juicen, sammen med den energi som vi tilfører kompressoren (normalt fra elnettet), bliver nu afgivet til omgivelserne,. Det er ikke nok at kogepunktet lige kommer op over 21ºC, det skal være en vis forskel, en ΔT. Denne ΔT kunne have en størrelse så omdannelsen fra damp til væske sker ved f.eks. 40ºC. Dette vil ifølge damptrykstabellen give et tryk på ca. 9Bar e eller 10Bar abs. Trykket på højtrykssiden bestemmes af den omgivelsestemperatur som beholderen er placeret ved. Kompressoren skal bare kunne levere det tryk som denne beholder bestiller. Nu ville det vare rart af få ført væsken tilbage fra beholderen udenfor kassen til beholderen inde i kassen, så vi kan få den genbrugt. Dette gør vi via et drøvleorgan, som er i stand til at holde den trykforskel der er mellem det høje tryk og det lave tryk, samtidig med at der strømmer kølemiddel på væskeform gennem dette. I sådanne køleanlæg er dette bare et langt tyndt rør, som kaldes for et kapillarrør. Der findes andre drøvleorganer, såsom termostatiske ekspansions ventiler, indsprøjtningsdyser, etc. Side 18 af 129

19 Ringen er nu sluttet, og vores kredsproces er fuldstændig. Beholderen som er placeret inde i kassen kaldes fra nu af fordamperen, fordi det er her kølemidler går fra at være på væskeform til at være på dampform, og beholderen som sidder ved omgivelsestemperatur, kaldes herefter for kondensatoren, da det er her kølemidlet går fra at være på dampform til at være på væskeform. Man siger at dampene kondenserer når de går fra dampform til væskeform. I stedet for at anvende mætningstabeller, anvender man ofte en kølemiddelstok, hvor sammenhæng mellem tryk og kogepunkter er angivet for en del af de mest anvendte kølemidler. Temperaturer for de 7 kølemidler vist til venstre. Tryk i Bar e og Bar abs Side 19 af 129

20 Den hermetiske kompressor. Kompressoren der anvendes i mindre kølesystemer, er såkaldte hermetiske kompressorer, hvilket betyder at pumpeenhed og elmotor er indbygget i en lukket kasse, der ikke kan serviceres. I bunden af kompressoren er der olie, som har til opgave at give smøring til motor og pumpe. Til de forskellige kølemidler hører, forskellige olier. Disse olietyper er følgende: CFC HCFC HFC HC Mineralsk olie * * POE (Esterolie) * * Placeringen af de tre studse på kompressoren er ikke lig med den placering de har på fysiske kompressor, da disses placering kan være meget forskellig fra fabrikat til fabrikat. Det er vigtigt at olien og det kølemiddel der anvendes er fuldt blandbare, da både olien og kølemidlet transporteres rundt i kølesystemet. Den opsamlede varme i kompressoren, (fra kompressionen og elmotoren), afgives både direkte til omgivelserne fra kompressorens hus, samt i kondensatoren. Den største del afgives i kondensatoren. Sugestudsen sluttes til køleanlæggets fordamper via en sugegasakkumulator (sugepotte). Trykstudsen tilsluttes til køleanlæggets kondensator. Via processtudsen kan man så evakuere køleanlægget, for senere hen at påfylde kølemiddel. Som det ses er sugestudsen placeret hensigtsmæssigt i forhold til pumpeenhedens indgang. Dette er ikke altid tilfældet. På nogle kompressorer er der ikke forskel på suge og processtuds, så her er det lige meget hvilken der anvendes som sugestuds/processtuds. Hvis der er forskel på sugestuds og processtuds, er dette altid mærket på kompressorens mærkeplade. Side 20 af 129

21 På de viste Danfoss modeller er C sugestudsen, E er trykstudsen, og D er processtudsen. De viste bogstaver på kompressorerne er henvisning til hvilken model der vises Side 21 af 129

22 Pumpeenhed: Selve pumpeenheden er oftest en stempelpumpe, hvis opbygning kan ses på nedenstående tegning. Når stemplet kører nedad dannes over stemplet et undertryk, hvorved ventilen i venstre side (den blå) åbner og ventilen i højre side (den røde) lukker. Nu suges der ind fra venstre side, og ind i over stemplet. Når så stemplet kører opad, dannes et overtryk over stemplet, hvorved ventilen i venstre side (den blå) lukker, og ventilen i højre side (den røde) åbner, hvorved den komprimerede gas strømmer ud af højre side. Venstre side er altså sugesiden og højre side er tryksiden. Krumtappen drejes rundt af en elmotor. Det skadelige rum. Når stemplet er helt i top, vil der være et lille rum tilbage over stemplet. Dette rum er nødvendigt for at stemplet ikke skal sætte sig fast ved de termiske påvirkninger som det bliver udsat for, samt for at kompensere for diverse tolerancer. Dette lille rum kaldes for det skadelige rum (på tegningen vist med grønt). Forholdet mellem dette rum og det maksimale rumfang over stemplet (med stemplet længst nede), giver pumpens maksimale trykforhold. Efterhånden som kompressoren bliver slidt, bliver det skadelige rum større og dermed bliver kompressorens kapacitet (volumen pr. slag) mindre. Kompressorens maksimale trykforhold bliver derved også mindre. Side 22 af 129

23 Kompressorens elmotor. Elmotoren der anvendes er en såkaldt en faset motor med hjælpevikling, hvilket vil sige at den har en kørevikling eller hovedvikling og en hjælpe eller startvikling. Hjælpeviklingen har til opgave at hjælpe motoren i gang, hvorefter motoren så får sin kraft gennem hovedviklingen. Som start kontakt anvendes flere forskellige systemer, som alle har til opgave mere eller mindre at afbryde for startviklingen, når motoren er kommet op i omdrejninger. Selve drejefeltet i en sådan motor opnås ved at sørge for at induktansen i start og kørevikling er forskellige. Derved opnås den faseforskel der er nødvendig for at motoren kan starte. Kompressoren er udstyret med en gennemføring, hvorigennem tilslutningerne til køre- og startvikling er ført ud, sammen med deres fællespunkt, således at man kan montere en startanordning på kompressoren. Så godt som alle kompressorfabrikanter anvender en trebenet gennemføring for hovedvikling / kørevikling (K), startvikling (S) og fælles (F). Det viste billede er placeringen af disse ved en Danfoss kompressor. De engelske betegnelser er Main (M) for kørevikling, Common (C) for fællespunkt, samt Start (S) for startvikling. Side 23 af 129

24 Hvad der er tilsluttet til de tre ben, varierer fra fabrikant til fabrikant, men alle har ført hovedvikling, startvikling og fælles ud på disse ben. Nogle af fabrikanterne har indbygget i kompressoren et bimetals relæ i serie med fællesbenet, til at beskytte motorens vikling. Når denne er indbygget i selve kompressoren, kaldes det for en viklingsbeskytter. Hvis denne sikring er monteret udenfor i forbindelse med startanordningen, kaldes det for en motorbeskytter, men de virker på samme måde. De kobler begge ud ved en for høj temperatur, som enten kan dannes af om kompressoren er meget varm, eller hvis strømmen igennem kompressorens viklinger er for stor gennem for lang en tid. Det sidste kan ske hvis motoren er blokeret. Måling på kompressorens viklinger. Man kan måle på kompressorens tilslutninger og på den måde afgøre om køre og startvikling er intakte. Dette gøres ved at måle modstanden i disse. Der foretages i alt tre modstandsmålinger på gennemføringen på selve kompressoren. Side 24 af 129

25 Som det ses, er der ikke vist hvad der er køre, start og fælles tilslutning på gennemføringen. Dette skyldes at det er ligegyldigt, da man bare laver de tre målinger, hvor så summen af de to mindste målinger skal give den største måling. Hvis man checke de aktuelle værdier for en bestemt kompressor, er man nød til at finde disse værdien i databladet for den aktuelle kompressor. I det viste eksempel vil summer af måling 1 og 3 give måling 2. Startmetoder: Den føromtalte startkontakt udføres på 2 forskellige måder, som er afhængig af kompressorens anvendelse. HST. Den ene metode gør det muligt at start og stoppe kompressoren uden at vente på trykudligning i kølekredsen. Da det er rimeligt hårdt for kompressoren at starte op mod det tryk der måtte være på højtrykssiden, kræves der ved denne startmetode en motor med et ret højt startmoment. Start metoden kaldes for HST (High Starting Torque), eller højt start moment. Denne startmetode anvendes i kølesystemer hvor man skal kunne starte op på et vilkårligt tidspunkt, dette kan f.eks. være i ølkølere, tørretumblere med kølesystem som affugter, koldtvandsautomater, og så videre. Startmetoden består af et relæ og en kondensator, en såkaldt startkondensator. Når der kobles spænding på nul og fase gør den store startstrøm i køreviklingen, at ankeret i relæet laver forbindelse mellem 1 & 2, således at der går en strøm gennem relæet og videre gennem kondensatoren til kompressormotorens startvikling. Når motoren er kommet op i omdrejninger falder strømmen gennem køreviklingen, og relæet falder ud igen. Motoren kører nu videre på køreviklingen alene. Termostaten som styrer om kompressoren skal køre eller ej, er altid placeret i forbindelse med fællespunktet for de to viklinger i motoren. Internationalt kaldes denne startmetode for CSIR - Capacitor Start Induction Run, hvilket vil sige at den starter op via en kondensator og kører videre på ren induktion. Side 25 af 129

26 Som det ses er der ikke direkte plads til at tilslutte for eksempel en lampe. Lampen vil her typisk få sin nul fra en samlemuffe og sin fase fra en dobbeltklemme på termostaten. Som det ses på tegningen til højre, sker starten af motoren ved at den høje startstrøm går gennem spolen og trækker ankeret op. Herved dannes forbindelsen gennem kondensatoren C til startviklingen. En startkondensator til en hermetisk kompressor ligger mellem 60µFog 100 µf, og er monteret på kompressoren ved siden af startanordningen. Side 26 af 129

27 LST Denne startmetode gør at man skal vente på at der trykudlignes i kølekredsen. Metoder gør at man kan montere en motor i kompressoren som har et mindre startmoment, som for det meste også er lidt billigere. Denne startmetode anvendes i f.eks. køleskabe og dybfrysere, hvor man for køleskabenes vedkommende kan anvende denne standtid til af afrime. Metoden virker på den måde at man har indsat en PTC (Positive Temperature Coefficient) modstand mellem køre og startvikling. Når der tilsluttes fase og nul, som vist på tegningen, får strømmen gennem PTC modstanden denne til at blive varm fordi der afsættes en hvis effekt i den. Samtidig starter kompressoren op. Denne temperaturstigning får nu strømmen gennem den og dermed også gennem startvikling til at falde, indtil opnås en ligevægt som følger ohms lov. Denne form for start giver ikke motoren et ret stort startmoment, hvilket gør at selve kølesystemet skal være trykudlignet, for at motoren har moment nok til at drive pumpdelen i gang. Der er jo er højt tryk på tryksiden ved normaldrift, som ved stop trykudlignes langsomt gennem kapillarrøret, da der jo ikke kan trykudlignes bagud gennem kompressorens trykventil. For at det er muligt igen at starte op, skal PTC modstanden køles af. Dette sker når kompressoren stoppes af termostaten. Ventetiden anvendes til afrimning af køleskabe. I fryseskabe, hvor der ikke afrimes, ventes der på at temperaturen stiger til en eller anden angiven temperatur, før der startes igen. Internationalt kaldes denne startmetode for RSIR Resistance Start Induction Run, hvilket vil sige at der startes op via en modstand og køres videre på ren induktion. Side 27 af 129

28 Karakteristikken for en PTC modstand kan ses på billedet nedenfor En PTC starter fra Danfoss ser således ud. PTC startanordningen passer direkte på de tre ben på kompressoren. Den interne forbindelse på den ses i det højre billede. Side 28 af 129

29 Når denne skal forbindes med selve kølesystemet, og med den pære der ofte er i køleskabet, samt termostaten, skal det forbindes på følgende måde: Som det ses, monteres termostaten mellem fællesbenet og fasen! Jordledningen som kommer via ledningen fra stikproppen, skal tilsluttes kompressorens metalhus, termostaten, og til selve skabets metalkabinet. Side 29 af 129

30 Driftsformer. Ud over de viste startmetoder, har kompressoren også nogle driftsformer, som er afhængig af kompressorens / køleanlæggets anvendelse. Ved anvendelse menes her hvilket fordampningstemperaturområde de er beregnet for. I et køleskab eller dybfryser anvendes en meget lav fordampningstemperatur, omkring 20 C til 30 C. Dette temperaturområde anvendes også i køleskabe, selv om man her ønsker en temperatur i selve skabet på omkring de 5 C. Grunden er at en meget lav fordampningstemperatur giver en lavere belastning på kompressoren, gassen den skal suge ind er meget tynd, og derved kan man anvende en relativ lille motor i kompressoren med et lavt energiforbrug til følge. Dette har desværre også den følge at skabet skal være rigtig godt isoleret, samt at det ikke åbnes for tit, da den køleenergi der er til stede ikke er ret stor. En driftsform hvor man anvender en meget lav fordampningstemperatur, med et meget lavt tryk i fordamperen til følge, kaldes for LBP (Low Back Pressure) drift. Med back pressure menes trykket i fordamperen. Der findes to andre driftsformer, nemlig MBP (Medium Back Pressure) og HBP (High Back Pressure). Skematisk har disse driftsformer følgende anvendelse og temperaturer. Den eneste forskel på en LBP og en HBP kompressor er udelukkende kompressormotorens elektriske effekt. Kørekondensatoren. Nogle gange kan det være ønskeligt at få en kompressor til at yde en lidt højere effekt, end den kan yde på køreviklingen alene. Dette kan lade sig gøre ved at montere en såkaldt kørekondensator på startanordningen til kompressoren. Kompressorens motor skal selvfølgelig være beregnet for det. Denne kondensator som har en størrelse mellem 2 og 10 μf skal monteres direkte mellem køre- og startvikling. Denne kondensator gør at startviklingen er direkte aktiv i kompressorens køresituation, sammen med køreviklingen. Side 30 af 129

31 Med kørekondensator En kørekondensator kaldes også nogen gange for en hjælpekondensator. Tegningen til højre skifter nu navn fra RSIR til RSCR Resistance Start Capacitor Run. Den til højre skifter navn fra CSIR til CSCR Capacitor Start Capacitor Run eller kort CSR Capacitor Start Run. Dette betyder ikke at den ikke kører på induktion, men at den nu for hjælp til at køre gennem køreeller hjælpekondensatoren. Underneden er vis en startanordning som benyttes på lidt større anlæg, som f.eks. industri skabe. Her er startanordningen placeret væk fra kompressoren og forbundet til denne via en ledning og et trepolet stik. Side 31 af 129

32 Kompressorens mærkning. Nedenfor er vis den mærkningsmetode som Danfoss anvender. Eksempel på en mærkeplade og afkodning. Når vi afkoder den viste mærkeplade for en TL5F, kan vi sige følgende om denne kompressor: T: Den har en basiskonstruktion af type T(*). L: Den har intern motorbeskytter. 5: Den har en slagvolumen på 5 cm 3. F: Den er beregnet for LBP drift og kølemiddel R134a. (*) Basiskonstruktion er det rent fysiske udseende, ydre mål og montage dele, samt placering af suge, proces og tryk studs. Mange gange er der på kompressorens mærkeplade også en pil som angiver placeringen af sugestudsen. Side 32 af 129

33 Kompressorer med variabel hastighed. Flere producenter, inkl. Danfoss introducerede for en del år tilbage kompressorer til små køleanlæg med variabel hastighed. Danfoss modellen har, som det ses af mærkningstabellen LV i kompressormodellen. Denne type kompressors motor er udstyret med tre ens viklinger, og er det man kalder for en BLDC eller en børsteløs DC motor. Ohmmålinger på denne type motor skal derfor vise det samme uanset hvor man måler på de tre pinde i gennemføringen. Viklingerne er monteret som vist på tegningen. For at styre denne motor, er den udstyret med en elektronisk startanordning, som er meget mere komplex end den startanordning der er monteret på en kompressor hvis motor er en enfaset motor med hjælpevikling. Side 33 af 129

34 Tilslutningerne på denne type startanordning ser således ud. Mellem N og L tilsluttes apparatet til lysnettet. En blæser kan tilkobles mellem C og N hvis dette er nødvendigt for at give tilstrækkelig luftgennemstrømning. Mellem C og L kan der monteres en traditionel mekanisk termostat til at styre start og stop af kompressoren og mellem R- og R+ kan der tilsluttes en Elektronisk termostat som er lidt mere intelligent. Denne type kompressor er i stand til at køre med hastigheder mellem 2000 og 4000 omdrejninger pr. minut, mod de standard ca omdrejninger pr. minut som en standard kompressor kører med. Dette giver mulighed for at tilpasse kølekapaciteten bedre, end bare start stop. Nå den anvendes med en mekanisk termostat (ON/OFF termostat), anvender elektronikken et såkaldt AEO system. AEO står for adaptiv energi optimering. Det virker på den måde at hvis der er lang tid mellem at termostaten slår fra, indikerer det at kompressoren kører for langsomt, så derfor skal omdrejningstallet sættes op. Hvis der derimod er for mange start / stop indikerer det at der kørers med for høj kapacitet, så derfor skal der skrues ned for omdrejningstallet. Indgangene R+ og R- kan tilsluttes en termostat som kan bestille køling ved at udsende et firkant signal med en frekvens mellem 200 og 400 Hz og derved bestille kapacitet svarende til 2000 eller 4000 omdrejninger pr. minut. Det almindelige er at anvende en mekanisk termostat. Side 34 af 129

35 AEO med mekanisk termostat er vis nedenfor. Side 35 af 129

36 DC kompressorer. Der findes i dag mange forskellige DC kompressorer som anvendes hvor man normalt kun har 24 eller 12 volt DC til rådighed. De er beregnet for anvendelse i køretøjer såsom lastbiler og busser samt mindre skibe til køling af medbragt mad og drikkevarer. Deres slagvolumen er ikke særlig stor, så køleydelsen er derfor heller ikke særlig stor. En sådan kompressor leveres med en elektronikboks, som hvor alle tilslutninger foretages. Der er de samme mekaniske rørtilslutninger som på en traditionel kompressor, den er bare lidt mindre rent fysisk. Kompressorerne af denne type kan fås for tilslutning mellem10- og 45 VDC, men det mest normale er 12 VDC og 24 VDC. Nedenfor er vis en tegning af en tilslutningsboks fra en Danfoss DC kompressor. Ved hjælp af de to modstande R1 og R2 kan omdrejningstallet bestemmes. Man skal ved denne type kompressorer tage højde for at de bruger temmelig meget strøm, så ledningsdimensioneringen er her meget vigtig. Der føler normalt en tabel over disse med til en sådan kompressor. Side 36 af 129

37 Scroll kompressor: En anden type kompressor er scrollkompressoren. Den består ligesom stempelkompressoren af en motor og en pumpeenhed. Pumpeenheden er dannet af to spiraler, som kører inde i hinanden Scrollkompressoren har den fordel at den er meget driftssikker, og kan give en konstant strøm af gas. Det kan stempelpumper jo ikke. Ydermere er scrollkompressorer meget lydsvage, men hører desværre til i den dyre ende. Princippet er fra omkring 1905, men det blev ikke muligt at anvende den rigtigt før starten af 1980 serne, på grund af de store krav der stilles til fremstilling af de meget nøjagtige spiraler, samt de krav der stilles til tæthed mellem tryk og suge side. rullekolbekompressor. Endnu en type kompressor er en rullekolbekompressor. Dens pumpeenhed ser således ud: Side 37 af 129

38 Den røde pil er her højtrykssiden, og den blå er lavtrykssiden. Denne kompressortype kaldes også for en rotary compressor. Denne pumpetype har en fætter som kaldes for en lamelpumpe, eller en rotary vane compressor som ser således ud i pumpedelen De viste kompressorer er ofte monteret i et lodret hus med påbygget kombineret filter og sugegas-akkumulator. Side 38 af 129

39 Motoren i til de ovennævnte pumpedele er normalt enten en BLDC altså en børsteløs DC motor, eller en 3 faset AC motor. Dette skyldes at man normalt ønsker at kunne regulere hastigheden på motoren. Ved lave effekter, op til 10kW køl, anvendes ofte en BLDC, medens der ved højere effekter anvendes en 3 faset AC motor påmonteret en frekvensomformer. BLDC motoren og dens styring kunne se således ud Side 39 af 129

40 Årsagen til at denne type motor er blevet meget populære er den forholdsvis enkle styring som giver både mulighed for et højt startmoment, samt et meget højt omdrejnings område, med en god styring af en pumpe til følge. Disse motorer er udstyret med tre terminaler hvor styringen er koblet til. Mellem disse tre terminaler finder motorens viklinger, som er placeret på følgende måde: Denne placering gør at en modstandsmåling på en sådan motor er meget simpel. Der skal måles den samme modstand uanset hvordan man placerer målepindene på de tre punkter 1,2 og 3. Til test af selve BLDC styringen, kontrolboksen, kan en tester som den herunder viste anvendes. Den kobles til i stedet for motoren og kan vise om styringen kører. Side 40 af 129

41 Udskiftning af kompressor. Ved indgreb i et hermetisk kølesystem for at skifte en kompressor, er der nogle ting man tage højde for først. Valg af kompressor ved udskiftning med en kompressor af samme model, type og fabrikat. Ingen problemer Valg af kompressor ved udskiftning med en kompressor af et andet fabrikat. Den ny kompressoren skal: Være til samme kølemiddel. Have samme slagvolumen, aldrig mindre, men heller ikke for stor. En ca. 10% forøgelse kan accepteres, da resten af kølesystemet ellers vil være dimensioneret forkert. Være for samme driftstype, en HBP kompressor kan dog erstatte en LBP kompressor, men det går ikke omvendt. Ofte have ny startanordning. Være til samme spænding og frekvens. Helst have samme tilgange til suge, tryk og processtuds, da det letter rørmontagen meget. Kunne være der, fysiske mål og montagehuller. Side 41 af 129

42 Hoved komponenter og funktion: Når man omtaler et køleanlæg består det af elektriske komponenter og selve rørsystemet med komponenter. I det efterfølgende vil selve rørsystemet blive omtalt som indeslutningen. Et køleanlæg består af 4 hoved komponenter: 1. Kompressor 2. Kondensator 3. Drøvleorgan 4. Fordamper I det efterfølgende vil vi gennemgå de enkelte komponenters funktion: Kompressoren: Kompressoren virker som en pumpe der pumper kølemiddelet rundt i indeslutningen. I kompressoren stiger trykket i kølemidlet, samtidig med at kølemidlet tilføres en energimængde svarende til den energi forøgelse der sker når damp komprimeres (kendes fra at en cykelpumpe bliver meget varm, når man anvender den), og derudover overføres der også energi fra den elmotor som der findes inde i kompressor huset. Hvis kompressoren var fuldstændig isoleret ville den overførte energimængde til kølemidlet svare til den el-energi vi tilfører kompressoren fra lysnettet. Denne energioverførsel til kølemidlet vil give en kraftig temperaturstigning. Symboler: Stempel kompressor Scroll kompressor Rotations kompressor Modeller: Side 42 af 129

43 Kondensator: I kondensatoren skal kølemidlet nu afgive al den energi det har opsamlet i fordamper og kompressor. Dette sker ved konstant tryk. Trykgasoverhedningen er den temperaturforskel der er på kondenseringstemperaturen og den, nogen gange, meget høje temperatur som kølemiddeldampene har når de forlader kompressoren. Når den energi der er i det overophedede kølemiddel er afgivet til omgivelserne, begynder kølemidlet at kondensere. Selve kondenseringen foregår ved konstant temperatur. Når al kølemidlet er 100% på væskeform, afkøles det yderligere, da omgivelsestemperaturen jo er en del lavere end kondenseringstemperaturen. Denne ekstra afkøling, kaldes for underkøling (UK). Underkølingen er meget vigtig for at et kølesystem skal kunne fungere, da drøvleorganet kun kan fungere på væske. Symboler: Kondensator med ventilator Pladevarmeveksler Koaksial varmeveksler Modeller: Side 43 af 129

44 Drøvle organ: Når kølemidlet når hen til drøvleorganet sker der et trykfald, samtidig med at der sker et temperaturfald. I drøvleorganet foregår der ingen energiudveksling, så kølemidlet indeholder den samme energi før og efter drøvlingen. Der findes flere forskellige former for drøvlinger. De mest anvendte er kapillarrør, Termostatisk ekspansions ventil og elektronisk ekspansions ventil. Kapillarrøret anvendes mest i mindre anlæg, da denne form for drøvling ikke har nogen styrende effekt på den mængde kølemiddel der passere gennem røret, det er kun afhængigt at trykfaldet. Termostatisk ekspansionsventilen er meget anvendt som drøvleorgan da det er en meget robust ventil der kan virke i mange år. Modsat kapillarrøret, så kan ventilen styre den mængde kølemiddel der tilføres fordamperen. Elektroniske ekspansionsventiler ses mest i luft/luft varmepumper og i større kommercielle køleanlæg, så som dagligvare butikker. Der findes flere forskellige typer og fabrikater. Fælles for dem alle er, at de virker funktionsmæssigt på samme måde som den termstatiske ekspansionsventil, men de kræver at der er en form for elektronisk regulator til at styre ventilen. Symboler: Modeller: Kapillarrør Termostatisk ekspansionsventil med føler Elektronisk ekspansionsventil med regulator Side 44 af 129

45 Fordamper: Når man ser lidt nærmere på fordamperen kan man sammenligne fordamperen med et langt rør. I starten af fordamperen er kølemidlet på delvis væskeform, hvilket vil sige at det koger. Jo længere frem i fordamperen kølemidlet når, jo mere er der fordampet og jo større del er der op dampform. Et stykke før fordamperen fysisk slutter, er al kølemiddel fordampet, og der er nu kun kølemiddel på dampform. Selv om kølemidlet er på ren dampform, kan de stadig optage energi eller varme, så længe der i omgivelser er noget der er varmere. Denne opvarmning af de rene kølemiddeldampe kaldes for overhedning (OH). Her følges tryk og temperatur IKKE ad, da trykket jo er konstant. Energien i kølemidlet stiger hele vejen gennem fordamperen. Overhedningen er vigtig for at kompressoren ikke får væskeslag. Symboler: Fordamper med ventilator Fordamper uden ventilator Pladevarmeveksler Modeller: De fire komponenter, kaldes for kølekredsens fire hovedkomponenter, da de altid går igen. I et køleanlæg indgår der også andre komponenter, disse kaldes for linie komponenter. Side 45 af 129

46 Linie komponenter: Tørrefilter: Et tørrefilter har til opgave at fjerne snavs og urenheder endvidere har det også et fugt absorberende virkning. Der findes også filtertyper til specielle formål, f.eks. hvis der har været et kompressor havari hvor viklingerne er brændte. Dette kan medføre at der dannes syre i olien som vil medføre endnu et havari hvis denne syre ikke fjernes. Der bør man anvende et burn out filter, der har evnen til at fjerne syrerester fra olien. Filteret monteres i sugeledningen. NOTE: Et tørrefilter bør altid skiftes i forbindelse en reparation, hvor indeslutninger har været åbnet. Symboler: Modeller: Tørrefilter Burn out filter Side 46 af 129

47 Skueglas: Et skueglas har til formål at man kan se ind i indeslutningen. Skueglas findes også med fugt indikator der angiver fugt indholdet i kølemidlet. NOTE: Indikering af fugtindholdet sker gradvist, dvs. at et nyt skueglas indsat i rørledning ofte vil indikeret, at der er fugt i kølemidlet, men hvis der ligeledes er monteret et tørrefilter, vil indikatoren gradvist skifte farve og indikeret at kølemidlet er tørt (fugtfrit). Hvis dette farveskifte ikke indtræffer i løbet at ca. 24 timer bør man skifte tørre filter. Symboler: Skueglas med fugtindikator Modeller: Skueglas uden fugtindikator Side 47 af 129

48 Magnetventiler: Det kan være praktisk at man kan styre flow af kølemiddel i sin indeslutning. Dette kan opnås ved at indsætte en magnetventil. Der findes flere forskellige typer magnetventiler. Direkte styret dvs. at når spolen er under spænding aktiveres ventil funktion uanset om der er tryk eller ej på tilgangsside. Servo styret dvs. at når spolen er under spænding aktiveres ventil funktion kun, hvis der er et servo tryk på tilgangsside. NC (normally closed) dvs. ventilen er lukket når spolen er spændings-løs. Det er den mest anvendte type. NO (normally open) dvs. ventilen er åben, når spolen er spændings-løs. Denne type anvendes ofte til sikkerhedsfunktioner. For at undgå at der kan være indespærret kølemiddel i indeslutningen. Symboler: Servo styret ventil Magnetventil med spole (NC) Modeller: Magnetventil med spole (NO) Side 48 af 129

49 Receiver og sugegas accumulator: En receiver er en beholder til opbevaring af kølemiddel, en slags buffertank. Dette er nødvendigt til anlæg der benytter termostatisk ekspansionsventiler da fyldningen af kølemiddel i fordamperen ikke er konstant. Når der er en lille belastning på fordamperen er der ikke brug for så meget kølemiddel. Dette overskud af kølemiddel skal nu opbevares et andet sted. En sugegas accumulator eller sugepotte anvendes ofte i mindre anlæg der benytter kapillarrør som drøvle organ, da den ikke regulerer den mængde kølemiddel der sendes ind i fordamperen. Derved kan der ved lille belastning på fordamperen godt være noget kølemiddel der stadig er på væskeform når det forlader fordamperen. For at undgå havari på kompressoren, indsættes en sugegas accumulator i sugeledningen der virker som væske udskiller. Symboler: Modeller: Receiver Sugegas accumulator Side 49 af 129

50 Det før viste køleanlæg med symboler, plus et par ekstra komponenter ser derfor således ud: Tørrefiltret har til opgave at beskytte det meget fine kapillarrør mod urenheder, samt eventuel fugt (rester af vanddamp), i køleanlægget. Sugepotten har til opgave at sørge for at eventuelle rester af ufordampet kølemiddel ikke når frem til kompressoren, da denne ikke kan tåle væske. Hvis kompressorens kommer til at suge væske ind, kan den få væskeslag, hvilket er lig med defekte ventiler og en defekt kompressor. Som er kort opsummering: Kølemidlet optager energi i fordamperen, hvor det ved kogning går fra væskeform til dampform. Kølemidlet afgiver energi i kondensatoren, hvor det ved kondensering går fra dampform til væskeform. Kølemidlet bortsuges fra fordamperen af kompressoren ved en lavt tryk (fordampertryk) og komprimeres til det tryk kondensatoren bestiller. Alt er her på dampform. Kølemidlet ledes gennem drøvleorganet (kapillarrør) fra kondensatorens udgang tilbage fordamperens indgang. Drøvleorganet opretholder trykforskel mellem høj og lavtryks siden i køleanlægget. Køleanlægget har kun 2 tryk. Side 50 af 129

51 Temperaturer, tryk og energi rundt i køleanlægget. Man kan samle disse hovedkomponenter i et diagram, som viser hele kølekredsen. Hvis man går op ad Y aksen stiger kølemidlets tryk og temperatur. Hvis man går ud ad X aksen stiger kølemidlets energiindhold. Stykket A viser den energitilvækst som kølemidlet får i fordamperen, stykket B viser den energitilvækst som kølemidlet får i kompressoren. Hvis man dividerer A med B får man kølekredsens COP eller Coeffecient Of Performance. A B = COP Hvis man vil have rigtige værdier på X og Y akse på ovenstående tegning, bliver det meget svært, da de ikke er lineære. For at kunne få rigtige værdier på, er der til formålet udviklet et h- Log-p diagram, som man anvender til at afbilde en kølekreds i. Forholdet mellem køleanlæggets høj- og lavtryk, kaldes for køleanlæggets trykforhold. Ved beregning skal trykkene være i P ABS. Trykforhold = P højtryk(absolut) P lavtryk(absolut) Side 51 af 129

52 Regulering af køleanlæg: For at have en mulighed for at bestemme tryk og temperatur forskellige steder i et køleanlæg, er det nødvendigt med noget udstyr. De mest anvendte metoder er, pressostater til at styre tryk og termostater til at styre temperatur. Termostater: Mekaniske: Anvendelsesområde: Mekaniske termostater anvendes stadig i dag, da de er meget robuste, men der er visse ulemper: - manglende temperatur udlæsning og nøjagtighed. - de er vanskelige at indstille. - de har et forholdsvist snævert temperaturområde hvilket betyder, at man skal vide hvilket formål de skal anvendes til. - fyldning i føler element er afgørende for anvendelsesområdet. Indstilling: Termostater med automatisk reset Indstil den øvre aktiveringstemperatur på områdeskalaen. Indstil differensen på DIFF -skalaen. Temperaturindstillingen på områdeskalaen vil da svare til den temperatur, hvor en kølekompressor vil blive startet ved stigende temperatur. Kompressoren vil blive stoppet, når temperaturen er faldet iht. differensindstillingen. Vær opmærksom på, at differensen er afhængig af områdeindstillingen. Differensskalaen må derfor kun bruges som retningsgivende. Symbol: Model: Kontakt beskrivelse: Mekanisk termostat med føler Side 52 af 129

53 Elektronisk: Anvendelsesområde: Elektroniske termostater er meget anvendt i dag Da de har mange af de egenskaber der er en ulempe ved den mekaniske termostat. - har temperatur udlæsning. - har stor nøjagtighed. - her et stor indsatsområde. - har ofte flere funktioner indbygget. - er forholdsvis billig. Indstilling: Her er bør man følge producentens manual. Symbol: Model: Kontakt beskrivelse: Elektronisk termostat med føler Side 53 af 129

54 Pressostat: Mekanisk kombineret LP/HP: Anvendelsesområde: Den kombinerede LP / HP pressostat anvendes ofte på mindre anlæg, hvor man ønsker at sikre sig at sugetrykket ikke bliver for lavt. F.eks. hvis man ønsker at anvende et pump down system. HP delen anvendes for at sikre sig at trykket på kondensatorsiden ikke bliver for højt. Indstilling: Pressostater med automatisk reset - LP Indstil LP-starttrykket på CUT-IN -skalaen (områdeskalaen). en omdrejning af lavtryksspindelen ~ 0,7 bar. Indstil LP-differensen på DIFF -skalaen. en omdrejning af differensspindelen ~ 0,15 bar. LP-stoptrykket er LP-starttrykket minus differensen. NB! LP-stoptrykket skal ligge over absolut vakuum (pe = 1 bar)! Hvis kølekompressoren ved lave stoptryk ikke vil stoppe, undersøg da, om differensen er indstillet til en for stor værdi. Symbol: Model: Kontakt beskrivelse: Kombineret Lav- og højtryks pressostat med manuel reset på HP PCL= Pressur Control Low PZHH= Pressure Safety High Handreset Side 54 af 129

55 Mekanisk HP: Anvendelsesområde: HP pressostat kan anvendes til at styre kondensatorblæser for derved at sikre sig at kondenseringstrykket ikke bliver for lavt ved kolde omgivelses temperaturer. Indstilling: Pressostater med automatisk reset - HP Indstil HP-stoptrykket på CUT-OUT -skalaen. En omdrejning af HP-spindelen ~ 2,3 bar. Indstil HP-differensen på DIFF -skalaen. En omdrejning af differensspindelen ~ 0,3 bar. HP-starttrykket er HP-stoptrykket minus differensen. Pressostater med manuel reset Indstil stoptrykket på CUT-OUT skalaen (områdeskalaen). På højtrykspressostater kan manuel genindkobling foretages, når trykket er lig stoptryk minus differens. Symbol: Højtryks pressostat Model: Kontakt beskrivelse: PCH=Pressur Control High Side 55 af 129

56 Eksempel på et køleanlæg: Da vi kan arbejde med fyldninger op til 2,5 kg betyder det, at vi godt kan lave anlæg der bliver lidt mere komplicerede end et køleskab. Det ovenstående anlæg består af en kompressor(r1) der starter og stopper ved et givent tryk på lavtrykssiden, hvis trykket bliver for højt på højtrykssiden stopper kompressoren på højtryk sikkerhedspressostaten og kan ikke starte før denne bliver resat. Trykket i kondensatoren(r2) styres af en pressostat(r15) Hvis det rum hvor fordamper(r8) er placeret, bliver koldt nok vil termostaten(r9) lukke for magnetventilen(r6). Derved afbrydes kølemiddel forsyningen og kølingen stopper. Hvis det samme sker for fordamper(r10), bliver der ikke produceret flere kølemiddel dampe i sugeledningen. Som følge deraf falder trykket på sugesiden af kompressoren og LP pressostaten(r14) får kompressoren til at stoppe. Efterfølgende vil trykket i kondensatoren ligeledes falde og pressosten(r15) stopper ventilatoren. Når så temperaturen i en af de 2 rum igen er blevet så høj, at der er brug for kølig, vil den pågældende termostat åbne for den tilhørende ventil, trykket er nu stigende igen på sugesiden og pressostat(r14) starter kompressoren igen. Side 56 af 129

57 Betydning af bogstaver i symboler: Bogstav Første bogstav betydning Efterfølgende bogstaver betydning A Alarm C Regulering D Differens E Elektrisk/elektronisk F Flow G Måling H Håndbetjent/manuel Højtryk I Visning K Tid/tids program L Niveau f.eks. væskestand Lavtryk M Fugtighed P Tryk eller Vakuum R Radioaktiv stråling Registrere S Hastighed eller frekvens Omskifter T Temperatur Transmitter V Viskositet Z Sikkerhed - nødfunktion Symboler Betydning Lokal instrumentbetjening Fjernstyringspanel Lokalt styrepanel Side 57 af 129

58 Termostatisk ekspansions ventil: Termoventilen virker som drøvleorgan ligesom kapillarrøret men kan lukke mere eller mindre kølemiddel igennem afhængig af en forudbestemt temperaturforskel mellem indsprøjtningspunktet i fordamperen og der hvor fordamperen ender. Termoventilen indstilles til en temperaturforskel som er passende. Dette kunne være 5K. En sådan indstilling vil få termoventilen til at åbne for kølemiddelstrømmen når temperaturforskellen mellem indsprøjtningspunktet og der hvor termoventilens føler er placeret, som normalt slutningen på fordamperen. Grunden til at der på dette system er monteret en receiver, er det varierende behov for kølemiddel som termoventilen laver. Den viste termoventil har ud over sin føler en udvendig trykudligning. Dette gør at den kan bruges selv i fordampere med et stort tryktab. Den vi anvender, har intern trykudligning, så den er beregnet til fordampere af mindre størrelse (rørlængde). Side 58 af 129

59 Temperaturføleren skal placeres rigtig for at termoventilen funger optimalt. Den skal sidde som vist på tegningen. Ud over det, skal føleren monteres ovenpå mindre rør og længere om på siden ved større rørdiametre. Ud over indstillingen af overhedning, indeholder termoventilen også en dyse som giver den kapacitet i [kw], tilpasset den effekt fordamperen har. Side 59 af 129

60 Disse dyser kan til en TN2 termoventil fås i numrene 0X til 06 med følgende kapaciteter (max). Denne tabel viser ikke sammenhængen mellem tryk over ventilen sammen med fordampningstemperaturen og den effekt der kan leveres. Disse kan ses på det efterfølgende skema. Hvad er overhedning: SS = statisk overhedning OS = åbneoverhedning SH = SS + OS = totaloverhedning Qnom= nominel kapacitet Qmax= max. kapacitet Den statiske overhedning SS kan justeres med indstillingsspindelen. Statisk overhedning (SS) er som standard 5 K. Åbnings overhedningen OS er 6 K fra begyndende åbning, til den åbningsgrad hvor ventilen giver nominel kapacitet Q nom.. Eksempel Statisk overhedning SS = 5 K Åbnings overhedning OS = 6 K Totaloverhedning SH = 5 K + 6 K = 11 K Side 60 af 129

61 Ydelses-tabel: Side 61 af 129

62 Praktisk justering af overhedning: For at en termostatisk ekspansionsventil kan virke optimalt mht. Maximal ydelse og sikkerhed mod væskeslag i kompressoren, er man nød til at fortage en justering af overhedningen, når anlægget tages i drift. Dette kan gøres på følgende måde: Trykket aflæses på et manometer, det kan enter være fast monteret eller man kan benytte sin service manifold. Temperaturen aflæses med et termometer der er monteret ved afgangen af fordamperen, i nærheden af føleren for den termostatiske ekspansionsventil. Trykket omregnes til kølemidlets kogepunkt f.eks. -7,5 C og temperaturen er målt til +6,0 C Hvilket giver en overhedning på: OH=+6,0-(-7,5)=13,5K Hvis temperaturen svinger, er overhedningen ustabil, og du skal fortage en justering. Side 62 af 129

63 En omgang på overhedningsskruen medfører en ændring på ca. 4K Højre om (med uret) => højere overhedning. Venstre om (mod uret) => lavere overhedning. En ændring på overhedningsskruen kan ikke ses med det samme, da anlægget skal falde til ro i et nyt ligevægtstidspunkt. Så: Husk at have tålmodighed, det tager ca. 5til 10 minutter fra du foretager en ændring til anlægget igen er stabilt. Anlægget er stabilt hvis temperaturen (overhedningen) svinger mindre end 1 K. Husk du kan aldrig opnå en målt overhednings-temperatur der er højere end den omgivne lufttemperatur, du kan aldrig få en overhedning der er mindre end den statiske overhedning. Side 63 af 129

64 Serviceventil: Er en ventil der ofte sidder på til- og afgang af en kompressor eller et kompressor aggregat. Den er som navnet antyder, kun i brug under service af et anlæg. Ofte har disse ventiler tre tilslutningsmuligheder: Afspærringsmulighed til kølesystemet En uafspærrelig forbindelse. (Tilslutning HT-pressostat m.m) En afspærrelig serviceforbindelse Tætningen omkring spindelen er lavet med et pakningsmateriale, der er presset ind mellem spindel og ventilhus ved hjælp af en omløber. Man bør IKKE løsne denne omløber inden, man drejer ventilspindelen. Men man bør altid undersøge tætheden af pakdåsen efter man har åbnet eller lukket ventilen. Ved en eventuel lækage kan man efterspænde omløberen så pakdåsen igen er tæt. Der findes en dækhætte som kan sikre mod evt. betjening af ventilen ikke kan fortages af uautoriserede personer. For enden af spindelen findes en firkant, hvor man kan anvende en speciel skraldenøgle (montør nøgle), der passer på spindelens firkant. Når denne specielle nøgle anvendes, undgår man at firkanten bliver ødelagt. På de efterfølgende skitser er ventilen vist i de forskellige stillinger, som en serviceventil kan stilles i. Side 64 af 129

65 Side 65 af 129

66 Kølemidler. Et kølemiddel kan befinde sig i mindst to former, nemlig som væske eller som damp. Når et kølemiddel går fra at være på væskeform til at være på dampform, optager det varme. Man siger at kølemidlet fordamper. Når et kølemiddel går fra at være dampform til at være at være på væskeform afgiver det varme. Man siger at kølemidlet kondenserer. Kondensering og fordampning sker altid ved kølemidlets kogepunkt. Kogepunktet på et kølemiddel kan ændres, ved at ændre det tryk det befinder sig ved. Når trykket stiger, stiger kogepunktet også, og når trykket falder kogepunktet også. Alle kølemidler har et normalkogepunkt som er det kogepunkt som de har, hvis de udsættes for et tryk på atmosfæretryk, altså et tryk på 0 Bar e. Den lille forskel der er på 1 Bar abs og 0 Bar e kan der i dagligdagen ses bort fra. Sammenhængen mellem tryk og kogepunkt kan enten ses i en damptrykstabel, eller man kan anvende en kølemiddelstok. Eksempel på damptrykstabel for vand. T P ºC Bar abs 0 0, , , , , , , , , , , , ,9853 Vand er nok ikke det bedste kølemiddel. For at få det til at koge / fordampe ved en temperatur på 10 ºC, skal vi udsætte det for et tryk på 0,0123 Bar abs, hvilket jo er et meget lavt tryk. Ville vi lave en fryser går det helt galt, da vand jo bliver til is ved 0 ºC. Side 66 af 129

67 Man kan opstille nogle krav til et ideelt kølemiddel, her er nogle af dem. Det må ikke være for dyrt. Det skal kunne optage meget varme pr. cirkuleret mængde. Det skal have et passende / håndterbart fordampningstryk. Det skal have et passende / håndterbart kondenseringstryk. Det må ikke ødelægge de materialer som vort køleanlæg er lavet af. Det må ikke være giftigt eller skadelig for naturen eller for mennesker og dyr. Når man skal vælge et kølemiddel til en given anvendelse, indgår der mange flere parametre en de der er vist i listen ovenfor. En af dem kunne være det trykforhold der er mellem høj og lavtrykssiden. Trykforholdet afspejler det arbejde som kompressoren skal udføre, som forbrugeren i sidste ende skal betale for, i form af strøm fra el-nettet. Nedenfor er vist 3 damptrykstabeller for 3 kølemidler, nemlig R134a, R410A, R600a. R134a Generelt kølemiddel til små køleanlæg. ºC Bar abs -30 0, , , , , , , , ,176 Trykforholdet beregnes som forholdet mellem trykket på tryksiden af kompressoren divideret med trykket på sugesiden af kompressoren, hvor trykkene er målt i absolut tryk. Hvis man skulle vælge kølemiddel ud fra trykforholdet alene, og vi havde et køleanlæg med en fordampningstemperatur på -20 ºC og en kondenseringstemperatur på 40 ºC, ville vi få følgende trykforhold: 10,164 R134a: = 7, 64 1,33 23,281 R410A: = 5, 76 4,041 5,359 R600a: = 7, 36 0,728 R410A Kølemiddel mest til komfortkøl. ºC Bar abs -30 2, , , , , , , , ,333 R600a Kølemiddel til almindelige køleskabe / dybfrysere. ºC Bar abs -30 0, , ,09 0 1, , , , , ,919 Side 67 af 129

68 Hvis man skulle vælge ud fra trykforhold alene, ville man vælge R410A, men ser man på det tryk der er på højtrykssiden, kan man se at det er 23,281 Bar abs, hvilket jo vil stille nogle større krav kompressorhus, rørsystemer og lignende end f.eks. R600a med sit lille tryk på 5,359 Bar abs. De tabeller der vist ovenfor, er fremkommet ved at man lavet en kasse, hvori man kan opretholde en fast temperatur, og så måle trykke i den beholder, med kølemiddel, der er placeret inde i kassen. I beholderen er der en blanding af kølemiddel på damp og væskeform, altså i ligevægt, også kaldet mættet damp. Et kølemiddels normalkogepunkt. Et kølemiddels normalkogepunkt er det kogepunkt som kølemidlet vil have, hvis det skal koge ved 1 atmosfæres tryk, eller Pa, altså hvis man bare lukker kølemidlet på væskeform ud det fri. For de tre viste kølemidler vil dette være: Kølemiddel R134a R410A R600a Normalkogepunkt -26 C -52 C -11,8 C Side 68 af 129

69 Kølemidlernes navne og opdeling. Kølemidlerne opdeles på flere forskellige måder. En af måderne er følgende: Kemisk indhold (Carbon = Kulstof) Eksempler CFC Chlor Fluor - Carbon R12 R11 HCFC Hydrogen Chlor Fluor - Carbon R22 HFC Hydrogen Fluor - Carbon R134a R410A R407C HC Hydrogen Carbon R600a R290 Naturlige R717, R744 CFC kølemidlerne bliver ikke mere brugt, de blev forbudt i 1995 på grund af deres meget store evne til at nedbryde OZON laget. Dette skyldes deres store indhold af Chlor. HCFC kølemidlerne indeholder også Chlor, men i mindre grad, så her har man vedtaget at kølemidlet R22 kan anvendes nogle år endnu, men kun i regenereret stand. Ud over denne opdeling, opdeles kølemidler også efter deres numre. Nummer Enkle kølemidler som består af et enkelt molekyle rent kemisk. Kan påfyldes et køleanlæg i både væske og dampform Blandinger af enkle kølemidler som i køleanlægget opfører sig som om de stadig var enkle kølemidler. Disse kaldes for zeotrope kølemidler. Kan kun påfyldes et køleanlæg i væskeform, da blandingsforholdet ikke er det samme i væskeform som i dampform Blandinger af enkle kølemidler som i køleanlægget opfører sig som et kølemiddel. Disse kaldes for azeotrope kølemidler. Kan påfyldes et køleanlæg i både væske og dampform Kølemidler som indeholder mere en 8 atomer af samme slags. (Hydrogen) Naturlige kølemidler, som ammoniak R717, CO 2 R744 >1000 Indeholder en kemisk dobbeltbinding R1270 Kølemidlernes nummerering. R foran alle kølemidler står for det engelske ord Refrigerant. Nummeret efterfølgende angiver, for de enkle kølemidler, deres kemiske sammensætning. Eksempel R134a: Man tager kølemiddelnummeret og tillægger = 224. De 224 indsættes nu i nedenstående matrice Carbon Hydrogen Fluor Det vil altså sige at R134a indeholder 2 Carbonatomer, 2 Hydrogenatomer og 4 Fluoratomer. Det lille a bagefter betyder at R134a rent kemisk er opbygget asymmetrisk. Side 69 af 129

70 Hvis antallet af Carbonatomer x ikke er lig med summen af antallet af Hydrogenatomer og Fluoratomer, skal der fyldes op med Chlor. Eksempel R = 102 Carbon Hydrogen Fluor Ved beregning kan man se at mangler 2, disse er Chlor atomer. Nummereringssystemet er fremstillet af firmaet Dupont en gang i 1920 erne. Metoden kan kun anvendes ved enkle kølemidler, samt med lidt modifikation også på kølemidler med en nummerering over Kølemidler med numre fra 700 serien, nummereres ud fra molvægten + tallet 700. F.eks. vejer Ammoniak 17g pr. mol. Derfor nummeret R717. Mol er en kemisk måleenhed som angiver vægten i gram af 6,02x10 23 atomer af et stof. Tallet kaldes også for Avogadros tal. De forskellige molvægte kan findes i det periodiske system. Ud over de opdelinger vi har set på, deles kølemidlerne yderligere op i 2 grupper, som er gruppe 1 og gruppe 2. Gruppe 1 kølemidler omfatter farlige fluida. Eksempler: R600a Isobutan (Brandfarlig), R717 Ammoniak (Giftig, ætsende) Gruppe 2 kølemidler : Alle andre fluida. Eksempler: R134a, R410A Nedenstående tabel viser en del kølemidler samt deres data. Side 70 af 129

71 Azeotropiske og zeotropiske kølemidler. Et azeotropisk kølemiddel som opfører sig som et enkelt kølemiddel. Det vil sige at hele fordampningsprocessen, fra start af fordamper til slut af fordamper før dampene overhedes, vil foregår ved konstant temperatur. A angiver den fysiske start på fordamperen og B den fysiske afslutning af fordamperen. Et zeotropisk kølemiddel (som jo er en blanding af enkle kølemidler) opfører sig lidt anderledes. Når et zeotropisk kølemiddel fordamper sker der en temperaturstigning gennem fordamperen, man kalder dette for glide. Glide er temperaturforskellen mellem temperaturen ved indsprøjtning i starten af fordamperen, og temperaturen lige før kølemidlet går på overhedning i slutningen af fordamperen. Det der sker i det zeotropiske kølemiddel er at den del af kølemidlet med det laveste kogepunkt fordamper først, og den del af kølemidlet der har det højeste kogepunkt fordamper sidst. I kondensatoren hvor kølemidlet går fra at være på gasform til at være på væskeform, kondenserer den del af kølemidlet med den højeste kondenseringstemperatur først og derefter kondenserer de dele af kølemidlet der har en lavere kondenseringstemperatur. Dette er årsagen til at temperaturen i kondenseringsdelen af kondensatoren ikke foregår ved konstant temperatur, men ved faldende temperatur. Der findes også kølemidler som man kalder for nærazeotropiske. Disse har så lille en glide, at det har nogen betydende virkning i det daglige. Dog skal disse stadig påfyldes i væskeform. Eksempler på azeotropiske, nærazeotropiske og zeotropiske kølemidler, samt deres påfyldningsform på et køleanlæg og olietyper. Side 71 af 129

72 R134a R404A R407C R410A R600a Skal påfyldes i væskeform Nej Ja Ja Ja Nej Kan påfyldes i væskeform Ja Ja Ja Ja Ja Skal påfyldes i gasform Nej Nej Nej Nej Nej Kan påfyldes i gasform Ja Nej Nej Nej Ja Olietype POE POE POE POE Mineralsk Azeotropisk Ja Nej Nej Nej Ja li Nærazeotropisk Nej Ja Nej Ja Nej zeotropisk Nej Ja Ja Ja Nej Olien i kølesystemet. I de køleanlægstyper som vi arbejder med, sker der i kompressoren en blanding af kølemiddel og den olie som er med til at smøre pumpen i kompressoren, samt de lejer der er i motordelen af kompressoren. Olien kommer derfor med rundt i hele køleanlægget. Olien hjælper ligeledes til med at motor og kompressor kan komme af med varmen. Da olie og kølemiddel kunne blandes sammen, skal de være tilpassede til hinanden. Arbejde med kølemidler. Når man arbejder med kølemidler skal man passe på sig selv, omgivelserne (naturen), og materiellet, og det skal ske i den nævnte rækkefølge. Ud over det skal passe ikke at komme i kontakt med den olie der er i systemet. CFC, HCFC, HFC, HC kølemidlerne. Sørg for ikke at komme i kontakt med det flydende kølemiddel, da det giver forfrysninger. En forfrysning virker på samme måde som en forbrænding. Pas på ikke at indånde kølemidlerne da de kan optages og dermed give skade på helbredet, såsom nedsat mulighed for at få børn, samt andre skader på centralnervesystemet. Specielt for R134a er at det kan give hjerterytmeproblemer. R134a er 52% af kølemiddelblandingen R407C. Lad være med at drikke i nærheden af kølemiddeldampe af HFC typen (R134a, R410A, R407C, etc.) da disse er vandelskende, og optages i diverse drikke. Lad være med at ryge hvor der er kølemiddeldampe tilstede, da disse dampe kan dekomponere gennem varmen i rygningen til forskellige farlige stoffer. Kølemidler af HC typen giver de samme skader ved direkte kontakt, som de andre kølemidler, men ved indånding kan de give malersyndrom, da indånding af HC kølemidler svarer til at sniffe lightergas. HC kølemidler er også meget brandfarlige, så der skal tages hensyn til at det ikke er åben ild, meget varme flader, samt statisk elektricitet. Side 72 af 129

73 Kølemiddeldampe er iltfortrængende og der skal derfor tages ekstra hensyn, hvis der arbejdes i små rum og steder såsom kældre. Olien i systemet er også farlig for os og naturen. Særlig POE, esterolien, er farlig for os da man, selv efter få ganges kontakt med POE olie, kan udvikle allergi. Det ubehagelige ved allergi er at det er så godt som umuligt at slippe af med igen. Kølesystemer med mineralolie er heller ikke gode for os, men vi er lidt mere resistente over for den. Læs altid sikkerhedsdatabladet for kompressorolie eller kølemiddel for at få oplysninger om hvordan man skal beskytte sig, når man arbejder med kølemiddel eller kompressorolie. Hygiejnisk grænseværdi. Den hygiejniske grænseværdi for et stof, er en fastsat grænse for den koncentration af stoffet der må være i luften der hvor man arbejder. Det er den værdi som en given alarm bør sættes til. Kortvarige overskridelse må godt forekomme. I tabellen er der vist nogle grænser i henholdsvis ppm (parts per million) og i gram / m 3. Kølemiddel Navn HGV (ppm) HGV (g/m 3 ) R134a 1,1,1,2 tetrafluoroethan 500 2,13 R410A R32/R125 (50/50 w/w%) 500 2,17 R600a Isobutan 500 1,21 Derfor ved arbejde med kølemidler!! Side 73 af 129

74 Miljø. Ozon nedbrydende kølemidler. De kølemidler vi anvender i dag har, ingen ozon nedbrydende effekt, også kaldet for ODP (Ozone Depletion Potential), hvilket betyder evnen til at nedbryde ozon. De gamle kølemidler såsom R11, R12, R502 mfl. indeholder alle grundstoffet Chlor, som er den ozon nedbrydende del af kølemidlet. Derfor er alle de kølemidler vi anvender i dag Chlorfri. Udfasning af de Chlorholdige kølemidler blev startet da Montreal protokollen blev underskrevet i For de industrialiserede blev totalstoppet for nyt udstyr indeholdende Chlorholdige kølemidler sat til Disse anlæg må heller ikke efterfyldes. For de ikke industrialiserede lande er der andre frister. De eneste anlæg vi har tilbage som indeholder et Chlorholdigt kølemiddel og som stadig må efterfyldes er R22 (kun regenereret R22, ikke nyt!). Fristen for disse anlæg er sat til Drivhuseffekten. Drivhuseffekten er den effekt der gør at jorden ikke kan komme af med varmen. Solen er den varmekilde som tilfører jorden energi i form af forskellige former for stråling. Denne indstråling bliver på jorden omdannet til varme. En stor del af denne varme skulle gerne reflekteres ud i rummet igen, men det kan den ikke så nemt, hvis var lagt en dyne over. Denne dyne består for en meget stor del af vanddamp og CO 2. Dynen skal være der for ellers fryser jorden til is, men bliver der for meget af den, stiger temperaturen på jorden. Problemet er at en meget lille temperatur-stigning giver give anledning til meget store skader. Vi kender det lidt fra os selv, vi skal ikke have meget feber for at have det dårligt. Kyoto-aftalen er en international aftale, hvis formål er at beskytte jordens klima. De lande, der tiltræder traktaten forpligter sig dermed til at begrænse og senere reducere udledningen af kuldioxid og fem andre drivhusgasser. Traktaten er en videreførelse af FN konventionen "United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC)". Kyoto-aftalen blev indgået den 11. december 1997 i Kyoto, Japan. Aftalen indebærer, at de globale udslip af drivhusgasser skal reduceres med 5,2 % i forhold til 1990-niveau frem til perioden Protokollen indebærer bl.a., at EU skal reducere sine udslip med 8 %, USA med 7 %, og Japan med 6 %, 0% for Rusland, Kina og Indien. De mål der blev sat i Kyoto er senere hen blevet udskudt nogle gange, f.eks. i København i Kyoto-aftalen trådte i kraft, da Rusland ratificerede aftalen. I november/december 2005 afholdtes den første konference mellem Kyoto-aftalens parter (COPMOP1) i Montreal i Canada. Samtidig fortsatte forhandlinger med de lande, der har valgt at gå udenfor Kyotoaftalen. USA er det land, der udleder flest drivhusgasser, og netop USA har afvist at deltage i Kyoto-samarbejdet. Indien er heller ikke med i samarbejdet. Kina er på grund af sin status som udviklingsland ikke bundet til at reducere sin udledning af drivhusgas på trods af, at landet mængdemæssigt har den største udledning i verden. Ved COP 17 i Durban deltog 192 lande. Der afholdes møde 1 gang om året, og de sidste plus den næste er: COP 15 Danmark 2009 COP 16 Mexico 2010 COP 17 Durban 2011 COP 18 Qatar 2012 Side 74 af 129

75 De gasser som er omhandlet af Kyoto-aftalen er: Kuldioxid (CO 2 ) Methan (CH 4 ) Dinitrogenoxid (N 2 O) Hydrofluorcarboner (HFC) (Vore fluorholdige kølemidler) Perfluorcarboner (PFC) Svovlhexafluorid (SF 6 ) I Beregningen af hvor kraftig en drivhusgas en gas er, anvender man kuldioxid (CO 2 ) som målestok. CO 2 sættes til værdien 1. Man siger at den har en GWP (Global Warming Potential) på 1. Når man så skal angive hvor kraftig en drivhusgas f.eks. kølemidlet R134a er, indgår der to ting, nemlig hvor stor en dyneeffekt den har og hvor lang den forbliver i atmosfæren. Måletiden for GWP er sat til 100 år. GWP for enkle kølemidler: Kølemiddel nummer og navn GWP R12 Dichlorodifluoromethane* 2400 R22 Chlorodifluoromethane* 1700 R32 Difluoromethane 550 R125 Pentafluoroethane 3400 R134a Tetrafluoroethane 1300 De kølemidler der er mærket med * indeholder Chlor. Da GWP faktoren er vægtbestemt, betyder der altså at hvis man udleder 1kg R134a, svarer det til at man udleder 1300kg CO 2. En normal bil udleder ca. 150g CO 2 pr. km. så et udslip på 1kg R134a svarer altså til at man kører / 150 = 8666 km. Side 75 af 129

76 GWP for blandings (zeotrope) kølemidler. Når man skal finde GWP værdien for et blandingskølemiddel, gøres dette efter følgende formel. GWP = %R(1) x GWP R(1) + %R(2) x GWP R(2) +..%R(n) x GWP R(n) Tabel over blandingskølemidler, deres fordeling og GWP værdier. Kølemiddel og fordeling GWP R404A (44% R125, 52% R143a, 4% R134a) 3300 R407C (23% R-32, 25% R125, 52% R134a) 1600 R410A (50% R32, 50% R125) 1975 Det at kølemidlet giver anledning til en drivhuseffekt er ikke den eneste grund til at man ikke lukke det ud i naturen. Der er en meget bedre årsag. Hvis naturen havde haft brug for kølemidler som R134a, havde den nok selv lavet det. Det har den ikke, derfor skal vi ikke lukke dem derud! Side 76 af 129

77 Lovgivning og regler. Køleområdet er underlagt flere regelsæt. Disse er: Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet varetager opgaver som angår sikkerhed. Det være sig både regler for selve arbejdets udførelse, og for arbejdsmiljøet. For os specielt gælder PED (Pressure Equipment Directive) som er et europæisk direktiv som gælder for alle anlæg (indeslutninger) hvori der er, eller kan dannes et tryk på mere end eller lig med 0,5 bars overtyk. I Danmark kaldes dette for trykudstyrsdirektivet. Miljøstyrelsen. MST, miljøstyrelsen står for den Danske administrationen af EU lovgivningen der omhandler hvordan vi skal behandle de kølemidler som betragtes som drivhusgasser. Det er ligeledes miljøstyrelsen som står for den Danske administration af EU lovgivningen som omhandler hvordan vi skal være uddannet for at må arbejde med køleanlæg, hvori der er et kølemiddel som betragtes for at være en drivhusgas. Beredskabsstyrelsen. ADR, som er transport af fagligt gods ad vej. Kølemidler og diverse hjælpestoffer betragtes som værende farligt gods. Ude på landevejene administreres reglerne for transport af farligt gods af politiet. Kølemiddelbranchens Miljø Ordning. KMO, Kølemiddelbranchens Miljø Ordning, står for administration af autorisationer til uddannelse i kategori II, III, IV. Ydermere står KMO for regnskabet for anvendt og returneret kølemiddel i Danmark. Sikkerhedsstyrelsen. Stærkstrømsbekendtgørelsen finder anvendelse, da alt køleudstyr på en eller anden måde skal kobles til lysnettet. Heri findes regler omkring f.eks. gennemføringer i bygningsdele, sammenføring med andre installationer, ekstrabeskyttelse (jordforbindelse) og meget andet. Sikkerhedsstyrelsen står også for de regler der f.eks. er for varmt brugsvand til husholdninger. Side 77 af 129

78 PED, Pressure Equipment Directive: Hvis anlægget overstiger en hvis størrelse med hensyn til rør, beholdere, tryk gælder følgende hovedbetragtninger for sådanne anlæg.: De skal: være sikre, og opfylde de væsentligste sikkerhedskrav, der dækker konstruktion, fremstilling og prøvning. og overholde gældende standarder på området. og opfylde passende overensstemmelsesvurderingsprocedurer. og være påført CE-mærkning og anden information på mærkepladen. Hvis et køleanlæg derimod kan henføres til artikel 3 stykke 3 i PED behøver man ikke at opfylde lige så strenge krav. Disse anlæg skal: være sikre. og være konstrueret og fremstillet i overensstemmelse med god teknisk praksis i det pågældende land. og bære specificerede markeringer, mærkeplade (men ikke CE-mærkning). Tabel for rørstørrelser: Side 78 af 129

79 Tabel for beholderstørrelser: PS (Designtryk): Tilladt maksimaltryk eller designtryk. Det maksimale tryk, som udstyret er konstrueret til, i henhold til producentens specifikationer. PS trykket er altid defineret i forhold til hvordan og hvor apparatet skal anvendes. Det vil sige at der ved definitionen af PS tryk kan indgå størrelser som hvilket temperaturområde apparatet skal placeres ved, højde over vandoverfladen og lignende. Tabel for bestemmelse af retningsgivende design tryk. Side 79 af 129

80 DN: Nominel størrelse (DN) Numerisk betegnelse for størrelse, som er fælles for alle komponenter i et rørsystem, bortset fra komponenter, der er angivet ved yderdiameter eller med gevindstørrelse. Det er et praktisk rundt tal beregnet til referenceformål og er kun løst forbundet med fabrikationsdimensioner. Den nominelle størrelse betegnes ved DN efterfulgt af et tal. Normalt anvendes indvendig rørdiameter. V(L): Volumen af en given beholder i kølesystemet målt i liter. Eksempel. En varmepumpe med en største rørstørrelse på ½ ca. 12,7mm bliver derfor et artikel 3 stykke 3 anlæg. En varmepumpe med et PS tryk på 41,5 bar og en rørstørrelse på 30 mm er et artikel 3 stykke 3 anlæg selv om PS x DN > 1000, rørstørrelsen er mindre end 32mm. AT, Arbejdstilsynet: I Danmark administreres PED af arbejdstilsynet og der er følgende bekendtgørelser som har noget med køleområdet at gøre: Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2001 med senere ændringer "Bekendtgørelse om transportabelt trykbærende udstyr" med senere ændringer. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 99 af 31. januar 2007 "Bekendtgørelse om indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr" med senere ændringer. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 100 af 31. januar 2007 "Bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr" med senere ændringer. For at kunne vide hvordan man kan overholde reglerne i PED og dermed også AT s regler anvender man standarder. Disse standarder er for køleområdet DS / EN 378 afsnit 1 til 4, samt en del understandarder omhandlende helt specifikke områder som standarden DS / EN som omhandler varmepumper. Side 80 af 129

81 Miljøstyrelsen (MST): I 2006 kom Europa Parlamentet (EU) med en forordning som omhandlede visse drivhusgasser. Denne forordning har en del underforordninger, hvoraf en, nummer 303 omhandler hvordan man skal være uddannet for at måtte arbejde med stationære køleanlæg / varmepumper indeholdende visse fluorholdige drivhusgasser. Alle vore fluorholdige kølemidler er drivhusgasser. Der er 4 forskellige uddannelser (kategorier) i forordning 303. Kategori I uddannede, må i Danmark udføre al arbejde på køleanlæg indeholdende de føromtalte drivhusgasser, uanset anlæggets størrelse. Her har AT dog lavet en stramning, således at man har nogle certifikater som er omtalt i AT s bekendtgørelse nr Kategori II uddannede må udføre al arbejde på køleanlæg op til 3kg fyldning af de føromtalte drivhusgasser. Derudover må kategori II uddannede udføre lækagekontrol på køleanlæg med en fyldning over 3kg indeholdende de føromtalte drivhusgasser, under forudsætning af at lækagekontrollen ikke indebærer brud på kølekredsen. Kategori III uddannede må udelukkende genindvinde kølemiddel fra anlæg med en fyldning på mindre en 3kg af de føromtalte drivhusgasser. AT har dog for kategori II og III lavet en stramning, således vi i Danmark kun må arbejde op til 2,5kg Kategori IV uddannede må udføre lækagekontrol på alle anlæg, under forudsætning af at lækagekontrollen ikke indebærer brud på kølekredsen indeholdende de føromtalte drivhusgasser. ADR. (The European Agreement concerning the International Carriage of Dangerous Goods by Road): Stoffer som kølemidler og andre hjælpestoffer, såsom nitrogen, oxygen, etc., som anvendes ved arbejde med køleanlæg, betragtes som værende farligt gods, når disse transporteres på offentlig vej. En montør har ret til at medbringe de stoffer som er nødvendigt for dennes arbejde, uden at have gennemført et kursus i transport af farligt gods, bare det kan dokumenteres at transportgrænserne i kapitel i ADR lovgivningen ikke er overskredet. Problemet opstår så når montører lige kører et andet sted hen med det faglige gods i bilen, det kunne være at køre til frokost. Nu er der tale om en transport, og montører skal nu have gennemført et kursus i transport af farligt gods, samt medbringe de korrekte transportdokumenter. Ud over dette skal der medbringes lovpligtigt sikkerhedsudstyr. Grænserne for hvad det er, fastsættes at beredskabsstyrelsen. Generelt finder der to kurser i transport af farligt gods af vej. Et gennemført kursus efter kapitel i ADR lovgivningen af 2011 giver lov til at transportere farligt gods i store mængder. Dette er et sådant bevis f.eks. en lastvognschauffør har, som transporterer farligt gods over de mængder er der angivet under den såkaldte frimængde i kapitel i ADR af Den anden uddannelse er efter kapitel som omhandler uddannelse af andre end chauffører med uddannelse i henhold til kapitel Det er en kapitel 1.3 uddannelse efter ADR lovgivningen af En kapitel 1.3 uddannelse er specifikt rettet mod f.eks. servicevogne i kølebranchen, og vil derfor primært omfatte kølemidler. En sådan uddannelse er ikke underlagt AMU, men afvikles af private konsulenter eller som indtægtsdækket virksomhed på tekniske skoler. Kursuslængden kan variere fra ca. 4 timer til 1 dag. Et gennemført kapitel 1.3 uddannel- Side 81 af 129

82 se giver lov til at transportere farligt gods i mængder under frimængden i henhold til kapitel Det er politiet der checker servicevognene på vejene. KMO (Kølemiddelbranchens MiljøOrdning): KMO har følgende overskrifter i deres virke: KMO sikrer korrekt håndtering af kølemidler "fra vugge til grav". KMO stiller en returordning for kølemidler til rådighed for brugere (kølemiddelgrossister) og kommuner. KMO samler data om påfyldning og aftapning af kølemidler, og stiller disse data til rådighed for staten og kommunerne. KMO oplyser om uddannelsesmuligheder. SE UNDER LOVE og REGLER / VEJLEDNINGER på KMO s hjemmeside Alle der bruger HFC-kølemidler skal være registreret hos KMO. Det vil sige at KMO har de dokumenter der skal udfyldes og indsendes i forbindelse med påfyldning af kølemiddel og aftapning / returnering af kølemiddel. Forurenet kølemiddel returneres via kølemiddelgrossisten til KMO. Ifølge AT100 skal alle køleanlæg med en fyldning over 1kg af gruppe 2 kølemidler registreres. I disse tider hvor der opsættes mange anlæg er prefyldte, skal det lige pointeres at prefyldt er lig med påfyldt. KMO er udpeget af miljøstyrelsen til at stå for udstedelse af autorisationer til personer som arbejder med HFC kølemidler. KMO står ligeledes for autorisation af virksomheder som arbejder i området 0 2,5kg HFC kølemiddel. Side 82 af 129

83 Anlægsopbygning: Når man skal bygge et anlæg er der visse regler og fremgangsmetoder der skal overholdes. Det er en god idé med en byggeplan hvor man planlægger fremgangsmetoden og hvilke dokumenter der skal udfyldes: Punkt Aktivitet Side 83 af 129

84 Anlægstegning: Side 84 af 129

85 Risikoanalyse / vurdering efter DS / EN Når der skal foretages en risikoanalyse, skal man analysere hvilke risici der kan være tale om, hvor ofte disse forekommer, samt vurdere konsekvensen af disse risici. Ved et køleanlæg kan man opstille følgende risici og deres konsekvenser. Mekanisk farer: Flyvende genstande på grund af sprængning Tilskadekomst på grund af roterende / skærende dele Elektriske farer: Stød Toksikologiske farer: Forgiftning (sikkerhedsdatablad) Andre helbredsmæssige farer: Kvælning på grund af kølemidlets evne til at fortrænge luftens ilt. Analysen fortages nu ved at tildele disse farer en forekomsthyppighed, og sammenholde disse med en vurdering af den tilskadekomst som faren kunne påføre en person. Hvor tit forekommer faren: Hvad er konsekvensen Lette skader / ingen skader Oftest helbredelige A Næsten aldrig OK OK B Lejlighedsvis OK C Hyppigt? Døde personer Hvis en anlæg ikke kan godkendes i henhold til risikoanalysen, skal der aktivt gøres noget for at nedsætte risikoen. Dette kunne for eksempel være at montere en pressostat for at nedsætte muligheden for forhøjet tryk. Side 85 af 129

86 Attest for klargøring af indeslutning og påfyldning / aftapning af kølemiddel Dato 4/ Sagsnummer Udført af Anders Andresen Trykprøvning foretaget ifølge vedlagt instruktion? Risikovurdering efter DS / EN Trykprøvning Godkendt Ja. X. Nej PS tryk 14 Bar Godkendt Ja Nej Tæthedsprøvning (Kun hvis der ikke er foretaget trykprøvning) Påfyldt Nitrogen Tryk (50% af PS) 7 Bar Standtid 17 Minutter Samlinger testet med? Lækage spray. Evakuering Godkendt Ja. X. Nej Ønsket sluttryk <= 2,7 mbar absolut Evakueringstid 17 Minutter Opnået sluttryk 0,97 mbar absolut Vakuummeter ID AB Påfyldning af kølemiddel Kølemiddel R 134a Mængde 0,61 Kg Aftapningsmetode Kølemiddelmængde på køleanlæg Vægt af returbeholder efter aftapning Aftapning af kølemiddel Gas. X. Væske. X. 0,61 Kg 11,4 Kg Returbeholdernummer Vægt af returbeholder før aftapning. Aftappet mængde i procent PS tryk, hvis der ikke er angivet et af producenten RB1/8 DJH 10,8 Kg 98 % Side 86 af 129

87 Idriftsætning og dataopsamling Dato 4/ Sagsnummer Udført af Omgivelse temperatur Fordamper: Anders Andresen +5 C Omgivelse temperatur Kondensator: +25 C Påfyldt kølemiddel R 134a Mængde 0,61 Kg HT pressostat(cutout) 12 (50 C) Bar LT pressostat(cutin) 2 (0 C) Bar Fordampningstryk Kondenseringstryk 1 Bar 9,2 Bar Fordampnings temperatur Kondenserings temperatur -10 ºC +40 ºC Sugegas temperatur +2 C Væske temperatur 35 C Overhedning 12 K Underkøling 5 K Trykgastemperatur +76(målt+56) ºC COP R Bemærkning: Trykgas temperaturen er korrigeret med 20k på grund af det interne trykrør. Side 87 af 129

88 Trykprøvningsprocedure for HFC anlæg op til 2,5 kg fyldning. Der anvendes oxygenfri nitrogen til trykprøvningen. Det sikres at der ikke er personer i trykprøvningsområdet indenfor sikkerhedsafstanden på 8 meter. Trykprøvningspersonalet er bekendt med trykprøvningsproceduren. Der anvendes mindst et klasse 1,6 manometer i henhold til DS/EN kapitel 9.1. I trykprøvningskredsløbet skal der være en overtryksventil / sikkerhedsventil som er indstillet til 1,2xPS. Hvis sikkerhedsafstanden ikke kan overholdes, skal trykprøvningen foretages fra et sted hvor trykprøvningspersonalet kan være i ly for eventulle løsrevne dele fra anlægget som er under trykprøvning. Proceduren skal følge nedenstående billede. Forklaring til proceduren. Trykket hæves til 50% af PS, hvor anlægget står i 2 min. Trykket sænkes til 25% af PS, og anlægget inspiceres visuelt. Trykket hæves nu til 75% af PS, hvor anlægget står i 2 min. Trykket hæves til 1,1 x PS, hvor anlægget står i 30 min. Trykket sænkes til PS, og anlægget tæthedsprøves lækagespray. Anlægget gøres trykløst. Hvis anlægget viser tegn på svaghed eller lækage under trykprøvningen, afbrydes trykprøvningen øjeblikkeligt, og anlægget gøres trykløst. Kun i de grønne områder på tidslinjen må trykprøvningspersonalet være i direkte kontakt med anlægget der er under trykprøvning. Side 88 af 129

89 Tæthedsprøvningsprocedure. Tæthedsprøvningstrykket skal være 50% af PS trykket. En tæthedsprøvning skal altid følges af en risikovurdering. Det maksimale tryk som anlægget må kunne udsættes for, må aldrig overskride 75% af PS trykket for anlægget. Dette kan gøres ved forudindstillet trykregulator, eller med overtryksventil / sikkerhedsventil. Tæthedsprøvningsområdet rømmes for personer. Tæthedsprøvningspersonale skal være i behørig afstand under opstarten af tæthedsprøvningen. Procedure. Trykket hæves til 50% af PS. De ventes en passende tid (2 min.) medens der overvåges om trykket falder. Der lækagesøges med lækagespray. Side 89 af 129

90 Returbeholdere og tømmestation: Returbeholdere Returbeholdere for forurenet kølemiddel lånes / lejes ved henvendelse til sin kølemiddelgrossist. Beholderne er af stål og skal have et rumfang på minimum 14 liters rumindhold. Forskellige kølemidler må gerne blandes i samme beholder. Der er følgende regler for fyldning af returbeholdere: Returbeholder mellem 14 og 30 liters rumindhold må maksimalt påfyldes 0,6kg / liter. Returbeholder over 30 liters rumindhold må maksimalt påfyldes 0,75kg / liter. Kølemidlet returneres gennem kølemiddelgrossisten til regenerering eller destruktion. KMO har de fornødne dokumenter for indberetning af forurenet kølemiddel. Regler for fyldning af returbeholder står i AT vejledning B.4.4 oktober 2010 afsnit 5. Side 90 af 129

91 Påfyldning af kølemiddel. Ved påfyldning af kølemiddel på et køleanlæg er det vigtigt at der tages højde for ikke at give kompressoren væskeslag. Dette kan gøres ved at påfylde kølemidlet i gasform. At påfylde kølemiddel i gasform kræver at kølemidlet er et enkelt kølemiddel som F.eks. R134a, eller et azeotropt blandingskølemiddel som f.eks R507. Kølemidler med glide skal påfyldes i væskeform, da blandingsforholdet er forskelligt i væskeform og gasform. Det blandingsforhold der er det rigtige er når kølemidlet er i væskeform. Sådanne kølemidler er f.eks. R404A, R407C, R410A. Side 91 af 129

92 Instruktion til tømmestation CR600E. 1. Forbind tømmestation til køleanlæg og beholder som vist på tegningen. Læg mærke til at beholderen står lavere en tømmestation, så eventuel kølemiddel på væske form ikke ender i slangen fra tømmestation til beholder. 2. Åbn gasventilen på beholderen, samt eventuel kugleventil på slange. 3. Åbn højtryksventil på tømmestation 4. Roter centerventilen på tømmestationen til RECOVERY (R). 5. Tænd tømmestaionen. Hvis tømmestationen ikke starter, drej da centerventilen til position SELF-CLEANING (S) og vent 5 10 sekunder. Roter centerventil til RECO- VERY (R). Herefter resettes tømmestationens automatsikring og overtryksbeskyttelse HPCO og der tændes igen. 6. Åbn for alle ventiler fra køleanlæg til tømmestation, i nævnte rækkefølge. 7. Åbn for lavtryksventilen på tømmestationen forsigtigt, og tøm køleanlægget for kølemiddel. 8. Følg processen på de to manometre. Når det ønskede vakuum (-0,7 bar e ) er nået, lukkes lavtryksventilen. 9. Roter centerventilen til position SELF-CLEANING (S) og følg igen processen på manometrene. Når det ønskede vakuum er nået, er tømmestationen tom, og tømmestationen slukkes. 10. Luk for alle ventiler på køleanlæg, tømmestation, slanger og beholder. Side 92 af 129

93 11. Afmonter slangen på tømmestationens indgangside. 12. Afmonter slangen på beholderen, og forbind den til tømmestationens indgangsside. 13. Roter centerventil til RECOVERY (R). 14. Tænd tømmestationen. 15. Åbn for ventil på slange og lavtryksventil på tømmestation. 16. Observer på lavtryksmanometer hvornår slangen er tom. 17. Luk for lavtryksventil på tømmestation. 18. Sluk tømmestation. 19. Roter centerventil til SELF-CLEANING (S). Side 93 af 129

94 Opgaver: Temperatur: Omregn -35 C til K. Omregn 285 K til C Omregn 100 C til K. Omregn 58 F til C. Omregn -30 C til F. Temperaturen udenfor et kølerum = 27 C og temperaturen inde i rummet = 2 C. Hvor stor er temperaturforskellen i K? Temperaturen i et frostrum = -28 C og temperaturen udenfor rummet = 35 C. Hvor stor er temperaturforskellen i K? Temperaturforskellen mellem ude og inde i et kølerum = 26 K. Temperaturen i rummet = 5 C. Hvor høj er temperaturen udenfor rummet? Hvad er et normalkogepunkt for et kølemiddel? Hvad er normalkogepunktet for vand? Side 94 af 129

95 Tryk: Hvad er forskellen på effektiv og absolut tryk? Hvad er overtryk? Hvad er 1 pascal et udtryk for? Hvor mange pascal går det på 1 bar? Et manometer viser 10 bar overtryk. Omregn dette tryk til bar absolut. Et manometer viser 0,3 bar undertryk. Omregn dette tryk til bar absolut. Et manometer viser 0,6 bar absolut tryk. Omregn dette tryk til bar undertryk. Et manometer viser et tryk på -0,4 bar. Omregn dette tryk til absolut tryk. Et manometer viser et tryk på -0,4 bar. Omregn dette tryk til bar undertryk. Et vacuummeter viser 10 Pa. absolut. Omregn dette tryk til bar absolut. Et vacuummeter viser 15 mbar absolut. Omregn dette tryk til Pa absolut. Hvordan finder man ud af, om der er andre gasarter end kølemiddel i et køleanlæg? Side 95 af 129

96 Kølekreds, komponenter og funktion: Nævn de fire hovedkomponenter der er nødvendige for, at et køleanlæg kan fungere Kan varme vandre: (Sæt kryds) Fra et sted der er koldere, til et sted der er varmere Eller Fra et sted der er varmere, til et sted der er koldere? Hvad er fordamperens opgave i et køleanlæg? 26. Hvad er kondensatorens opgave i et køleanlæg? Hvad er kapillarrørets 2 opgaver i et køleanlæg? 27. Hvad er den termostatiske ekspansions ventils 3 opgaver i et køleanlæg? Hvad er kølemidlets opgave i et køleanlæg? 30. Hvor overføres varmen fra rummet til kølemidlet i et køleanlæg? 31. Hvor afgives varmen fra kølemidlet til luften i et køleanlæg? Afleveres varmen til omgivelserne på køleanlæggets høj- eller lavtryksside? Hvilke to komponenter adskiller køleanlæggets høj- og lavtrykssiden? Side 96 af 129

97 Hvilken funktion har en kompressor i et køleanlæg? Hvilken komponent bestemmer trykket på lavtrykssiden i et køleanlæg? Hvorfor har et køleanlæg indbygget et tørrefilter? Hvad er underkøling i et køleanlæg og hvor forekommer det? Hvorfor skal denne underkøling være der? Ønsker man en lille eller en stor underkøling Hvad bruger man et skueglas til? Hvad er overhedning i et køleanlæg, og hvor forekommer det? Hvorfor skal denne overhedning være der? Ønsker man en stor eller lille overhedning i et køleanlæg? Hvad er trykgasoverhedning og hvor forekommer det? Hvad er trykforhold i et køleanlæg? Side 97 af 129

98 Termoventilen: Opgaverne i termoventilen går ud fra følgende tegning af en fordamper påmonteret en termoventil. Alle tryk er i Bar e. 46. Kølemiddel R134a P1 = 9,1 Bar T1 = 32 C P2 = 0 Bar T3 = -18 C 1) Hvad bliver fordampningstemperaturen? 2) Hvad bliver kondenseringstemperaturen? 3) Hvad bliver overhedningen? 4) Hvad bliver underkølingen? 5) Hvad bliver trykforholdet? Side 98 af 129

99 47. Kølemiddel R134a P1 = 8 Bar T2 = -10 C T3 = -5 C 1) Hvad bliver fordampningstrykket? 2) Hvad bliver kondenseringstemperaturen? 3) Hvad bliver overhedningen? 4) Hvad bliver trykforholdet? 48. Kølemiddel R410A P1 = 33 Bar T1 = 35 C P2 = 7 Bar T3 = 8 C 1) Hvad bliver fordampningstemperaturen? 2) Hvad bliver kondenseringstemperaturen? 3) Hvad bliver overhedningen? 4) Hvad bliver underkølingen? 5) Hvad bliver trykforholdet? Side 99 af 129

100 49. Kølemiddel R410A P1 = 40 Bar T1 = 35 C P2 = 13 Bar T3 = 20 C 1) Hvad bliver fordampningstemperaturen? 2) Hvad bliver kondenseringstemperaturen? 3) Hvad bliver overhedningen? 4) Hvad bliver underkølingen? 5) Hvad bliver trykforholdet? 50. Kølemiddel R410A P1 = 35 Bar T1 = 35 C P2 = 3 Bar Overhedningen OH = 2K 1) Hvad bliver fordampningstemperaturen? 2) Hvad bliver kondenseringstemperaturen? 3) Hvad bliver temperaturen efter fordamperen? 4) Hvad bliver underkølingen? 5) hvad bliver trykforholdet? Side 100 af 129

101 Miljø og håndterning af kølemidler: 51. Hvilke personlige værnemidler skal du anvende når du arbejder med aftapning og påfyldning af kølemiddel? Hvad betyder ppm? parts per million procent per måned promille per mand Hvad er en hygiejnisk grænseværdi? Et CFC kølemiddel indeholder følgende grundstoffer: 54. Carbon Fluor Klor Brom Helium Brint Et HFC kølemiddel indeholder følgende grundstoffer: Carbon Fluor Klor Brom Helium Brint Nævn et par HFC kølemidler. Hvad vil det sige at et kølemiddel er zeotropisk? Hvilket udstyr brugte du til aftapning af kølemiddel? 58. Side 101 af 129

102 Sæt X ved den gruppe som kølemidlet tilhører. 59. Kølemiddel: Gruppe 1: Gruppe 2: R22 R134a R290 R600a R404A R717 R407C R744 R410A Hvilket materiale skal en returflaske til kølemiddel være lavet af? Stål Aluminium kobber Plast Glasfiber Carbonfiber. Du har en returflaske med et rumvolumen på 25 liter. Hvor mange kg kølemiddel må du fylde på flasken? Hvilken lovgivning omfatter transport af kølemiddel i flasker? Hvad betyder liquid? Hvad betyder vapour? Hvad betyder tara vægt? En returflaske skal periodisk undersøges? gang om året Hvert 5. år Hvert 10. år Hvad betyder det at et kølemiddel har en HGV på 500 ppm? Side 102 af 129

103 Opstart og service: Hvad er formålet med at evakuere et køleanlæg for luft? Fjerne luften i anlægget Fjerne evt. fugt i anlægget Fordamperen rimer bedre til Strømmen løber bedre til kompressorens el-motor Hvorfor er det dårligt at have luft i et køleanlæg? Ved atmosfæretryk koger vand ved 100 C. Hvis du sænker trykket, hvad sker der så med kogepunktet? Det bliver højere Det bliver lavere Uændret Hvilket instrument bruges til måling af lavt tryk (vakuum)? Hvilke luftarter må anvendes til tæthedsprøvning? Nitrogen Brint Oxygen(ilt) Hvilket tryk må man påregne at kunne måle i et R410A anlæg hvis det er placeret ved 10 C og det står stille? Hvad er trykket i en kølemiddelflaske med R134a hvis den er lagret ved 20 C? Hvilken sammenhæng kan man aflæse på en kølemiddelstok? Hvor i et køleanlæg kan man anvende kølemiddelstokken? Side 103 af 129

104 Lovgivning: 77. Hvilken instans stiller krav til køleanlæggets tæthed, så der ikke slipper kølemiddel ud i atmosfæren (drivhusgasser)? 78. Hvilken instans stiller krav til køleanlæggets tæthed, så der ikke slipper kølemiddel ud i atmosfæren (drivhusgasser)? 79. Hvis man kun tæthedsprøver et køleanlæg som er under artikel 3.3 i PED, hvad skal man så yderligere udføre? Hvad er et køleanlægs PS tryk et udtryk for? Hvor stor en fyldning må man arbejde med hvis man har en Kategori II autorisation? Hvad kan man sige om et kølemiddel af sikkerhedsgruppe B2? Hvilken instans stiller krav til et køleanlægs sikkerhed? Hvor gammel skal man være for at arbejde med kølemidler? Side 104 af 129

105 Tilslutning af slanger og udstyr. Servicemanometer. Som det ses, er der altid forbindelse mellem tilslutningerne og manometrene. De to ventiler laver udelukkende forbindelse mellem de to yderste tilslutninger og midtertilslutningen, via skueglasset. Side 105 af 129

106 Anlæg under styrketest (trykprøvning). Manometersættets tilslutningstuds, under lavtryksmanometret (det blå), tilsluttes altid til kølesystemets lavtryksside. Manometersættets tilslutningstuds under højtryksmanometret (det røde), tilsluttes altid til kølesystemets højtryksside, hvis det kan lade sig gøre. Den midterste tilslutning anvendes som arbejdstilslutning, hvorigennem der kan kobles nitrogen, kølemiddelflaske, vakuumpumpe, tømmestation, etc. Arbejdsslagnen er tilsluttet her. De slanger som er anvendes skal altid være med kuglehaner i den ene ende. Kuglehanerne skal altid vende bort fra manometersættet. Efter at anlægget er testet for styrke og tæthed, skal den nitrogenfylding der er på anlægget afblæses. Hvis der arbejdes indendørs skal nitrogenfyldningen enten afblæses ud i en udsugning eller via en slange ud i det fri, da nitrogenet vil medføre en del olie som er sundhedsskadelig ved indånding. Side 106 af 129

107 Vakumering af køleanlæg. Til arbejdstilslutningen på manometersættet tilsluttes nu en vakuumpumpe via et vakuummeter. Ved vakumerinsstart åbnes alle ventiler, idet her tilfælde ikke den røde på manometersættet da den ikke er tilsluttet. Afgangen fra vakuumpumpen føres til udsugningen eller til det fri. Herefter startes vakuumpumpen, og vakuumeteret iagttages. Det ønskede stabile vakuum skal være 2,7mBar abs eller mindre. Der evakueres nu indtil trykket er mindre end 2,7 mbar abs og ventilen på højre side af vakuummeteret lukkes og vakuummeteret iagttages i ca. 5 min. Hvis trykket stiger, åbnes denne ventil igen og der evakueres et stykke tid igen og proceduren gentages indtil der er opnået det stabile vakuum på mindre end 2,7mBar abs. Der kan ikke sættes en tidsgrænse. Vakuumpumpen holdes kørende under hele proceduren. Når det stabile vakuum er opnået, lukkes alle ventiler, og vakuumpumpen slukkes. Vakuumpumpen må aldrig slukkes med ventilen til højre for vakuummeteret åben, da det vil suge olie fra vakuumpumpen op i vakuummeteret og dermed ødelægge det. Vakuummeter og dens slange afmonteres. Side 107 af 129

108 Påfyldning af kølemiddel på lavtryksside. I dette tilfælde har vi kun forbindelse til køleanlæggets sugeside eller lavtryksside. Dette betyder at vi skal påfylde kølemidlet i gasform, da vi ikke må fylde kølemiddel på væskeform direkte ind i kompressoren. Der findes to slags kølemiddelflasker. En med dykrør og en uden dykrør. Dykrøret gør det muligt at få fat i kølemidlet på væskeform uden at vende kølemiddelflasken på hovedet. Det mest normale til små flasker, er man endevender dem, hvis man skal bruge kølemidlet på væskeform. Ved store flasker anvendes dykrør, da de er uhåndterbare og usikre, nå de står på hovedet. Opstillingen til påfyldning af kølemiddel på gas form fra en flaske der er endevendt er vist nedenfor. Flasken er placeret på en vægt, som anvendes til at vise hvor meget kølemiddel vi påfylder anlægget. Af sikkerhedsmæssige årsager er det højeste en kølemiddelflaske må befinde sig over gulvet!. Kølemiddelflasker skal opbevares sikkert så de ikke kan vælte, og ved en temperatur på under 50ºC. Adgangsveje til rummet skal være mærket med Trykflasker fjernes ved brand. Side 108 af 129

109 Alle personer som arbejder med kølemiddel skal have handsker og sikkerhedsbriller på.!! Ventil på kølemiddelflaske åbnes. Ventil på slange til kølemiddelflaske åbnes. Ventil på manomenetsæt åbnes. Vægten nulstilles. Ventilen på manometersættet lukkes. Ventil ved køleanlæg åbnes. Ventilen på manometersættet åbnes og der ventes på at trykket stabiliserer sig. Ventilen på manometersættet lukkes. Kompressoren startes. Påfyld kølemiddel ved at åbne for ventilen på manometersættet indtil den rette mængde kølemiddel er påfyldt. (med forsigtighed!). Der lukkes for alle ventiler. Køleanlægget iagttages nu for at se om de arbejder korrekt. Side 109 af 129

110 Hvis der skal påfyldes mere kølemiddel (fordamper rimer ikke igennem), kan dette nu foretages. Hvis der er kommet for meget kølemiddel på (der rimes helt ned til kompressor) skal hele fyldningen aftappes og der skal startes på ny med påfyldning af kølemiddel. (se senere i dette afsnit omkring aftapning af kølemiddel) Hvis alt er OK kobles kølemiddelflasken fra anlægget og der monteres slutmuffe på denne. Kølemiddelflasken stuves væk på korrekt vis. Side 110 af 129

111 Påfyldning af kølemiddel på højtryksside. Påfyldning af kølemiddel på højtrykssiden kan lade sig gøre, hvis der er en tilslutning til kølesystemets højtryksside. På højtrykssiden kan man påfylde kølemidlet i væskeform. Denne metode er hurtigere. Ventil på kølemiddelflaske åbnes. Ventil på slange til kølemiddelflaske åbnes. Ventil på manomenetsæt åbnes. Vægten nulstilles. Ventilen på manometersættet lukkes. Ventil ved køleanlæg åbnes. Ventilen på manometersættet (Højtryk) åbnes og der overføres den ønskede mængde kølemiddel. Ventilen på manometersættet lukkes. Der ventes på at systemet er trykudlignet. Kompressoren startes. Der lukkes for alle ventiler. Køleanlægget iagttages nu for at se om de arbejder korrekt. Side 111 af 129

112 Hvis der skal påfyldes mere kølemiddel (fordamper rimer ikke igennem), kan dette nu foretages, men i dampform på lavtryksiden. Hvis der er kommet for meget kølemiddel på (der rimes helt ned til kompressor) skal hele fyldningen aftappes og der skal startes på ny med påfyldning af kølemiddel. (se senere i dette afsnit omkring aftapning af kølemiddel) Hvis alt er OK kobles kølemiddelflasken fra anlægget og der monteres slutmuffe på denne. Kølemiddelflasken stuves væk på korrekt vis. Side 112 af 129

113 Tømning af køleanlæg for kølemiddel Til at tømme et køleanlæg for kølemiddel skal der anvendes en tømmestation og en kølemiddelbeholder til returkølemiddel (forurenet kølemiddel). En tømmestation kunne se ud som på nedenstående. Denne tømmestation er oliefri, og kan derfor anvendes til alle typer kølemidler der er opsamlingspligtige. Nedenfor er vist hvor ledes den skal tilsluttes til køleanlægget. Hvis der udelukkende aftappes kølemiddel fra lavtrykssiden skal man iagttage at det tager lang tid for kølemidlet af komme fra højtrykssiden (kondensatoren), da det skal passere gennem kapillarrøret. Der kan påsættes en midlertidig punktertang eller anboringsventil på højtrykssiden, således at der kan aftappes fra høj og lavtrykssiden samtidig. Man skal her tage sig i agt for ikke at ødelægge tømmestationen ved at tilføre den for megen væske direkte fra højtrykssiden. Anboringsventil som monteres på trykrøret lige før tørfiltret. Punktertang som monteres på trykrøret lige før tørfiltret. Side 113 af 129

114 Selv om man synes det kunne være rart at lade en anboringsventil sidde på trykrøret til en anden god gang, skal man ikke gøre dette, da den ikke er speciel tæt, så oven en periode vil den lække al kølemidlet ud i naturen, og det er ikke tilladt!. Nedenfor er vist først tilslutning og tømning kun fra lavtryksside, derefter tømning fra både høj og lavtrksside. Tømning kun fra lavtryksside. Læg mærke til at tømmestationen er placeret fysisk højere end returflasken. Dette gøres fordi tømmestationen komprimerer kølemidlet så det går på væskeform. Kølemidlet i slangen på løbe over i flasken. Husk at tømme slangen fra tømmestation til returflaske for luft med vakuumpumpe, før den tilsluttes til kølemiddelflasken. Dette gøres for at hindre et meget højt tryk i returflasken på grund af luft i denne. Returflasken er placeret på en vægt fordi den ikke må overfyldes. Fyldningsstørrelserne fremgår af nedenstående tegning. Side 114 af 129

115 Ud over fyldningensstørrelserne, skal en returflaske være af stål, og have gennemgået prøvetryk indenfor gældende tidsgrænser. Returflasker får man gennem sin kølemiddelgrossist. Rækkefølge for tømning: 1. Åbn ventilen på returflasken 2. Åbn højtryksventil på tømmestation 3. Roter centerventilen på tømmestationen til RECOVERY (R). 4. Tænd tømmestaionen. Hvis tømmestationen ikke starter, drej da centerventilen til position SELF-CLEANING (S) og vent 5 10 sekunder. Roter centerventil til RECO- VERY (R). Herefter resettes tømmestationens automatsikring og overtryksbeskyttelse HPCO og der tændes igen. 5. Åbn for alle ventiler fra køleanlæg til tømmestation. 6. Åbn for lavtryksventilen på tømmestationen forsigtigt, og tøm køleanlægget for kølemiddel. 7. Følg processen på de to manometre. Når det ønskede vakuum (0,3 Bar abs ) er nået lukkes lavtryksventilen. 8. Roter centerventilen til position SELF-CLEANING (S) og følg igen processen på manometrene. Når det ønskede undertryk er nået, er tømmestationen tom, og tømmestationen slukkes. 9. Luk for alle ventiler på køleanlæg, tømmestation, slanger og flaske. 10. Afmonter slangen på tømmestationens indgangsside. 11. Afmonter slangen på beholderen, og forbind den til tømmestationens indgangsside. 12. Roter centerventil til RECOVERY (R). 13. Tænd tømmestationen. 14. Åbn for ventil på slange og lavtryksventil på tømmestation. 15. Observer på lavtryksmanometer hvornår slangen er tom. 16. Luk for lavtryksventil på tømmestation. 17. Sluk tømmestation. 18. Roter centerventil til SELF-CLEANING (S). Side 115 af 129

116 Tømning fra både høj og lavtryksside. Side 116 af 129

117 Bilag 1 Attest for 47139: Attest for klargøring af indeslutning og påfyldning / aftapning af kølemiddel Dato Sagsnummer Udført af Trykprøvning Trykprøvning foretaget ifølge vedlagt instruktion? Risikovurdering efter DS / EN Godkendt Ja Nej Godkendt Ja Nej Tæthedsprøvning (Kun hvis der ikke er foretaget trykprøvning) Påfyldt Tryk (50% af PS) Bar Standtid Samlinger testet med? Evakuering Minutter Godkendt Ja Nej PS tryk Ønsket sluttryk <= 2,7 mbar absolut Evakueringstid Minutter Opnået sluttryk mbar absolut Vakuummeter ID Påfyldning af kølemiddel Kølemiddel R Mængde Kg Aftapning af kølemiddel Bar Aftapningsmetode Kølemiddelmængde på køleanlæg Vægt af returbeholder efter aftapning Bemærkning Gas Væske Returbeholdernummer Kg Kg Vægt af returbeholder før aftapning. Aftappet mængde i procent Kg % Side 117 af 129

118 Idriftsætning og dataopsamling Dato Sagsnummer Udført af Omgivelse temperatur Fordamper: C Omgivelse temperatur Kondensator: Påfyldt kølemiddel R Mængde Kg HT pressostat(cutout) Bar LT pressostat(cutin) Bar Fordampningstryk Kondenseringstryk Bar Bar Fordampnings temperatur Kondenserings temperatur Sugegas temperatur C Væske temperatur C Overhedning K Underkøling K C C C Trykgastemperatur* Bemærkning: C COP R * Hvis du angiver en korrigeret måling kan du skrive det i bemærkninger Side 118 af 129

119 Bilag 2 Instruktion EKC102D Knapperne: Indstille en menu: 1. Tryk på den øverste knap til der vises en parameter 2. Tryk på øverste eller nederste knap og find hen til den parameter, du vil indstille 3. Tryk på den midterste knap indtil værdien for parameteren vises 4. Tryk på øverste eller nederste knap og find den nye værdi 5. Tryk igen på den midterste knap for at fastlåse værdien. Indstille temperaturen: 1. Tryk på den midterste knap til temperaturværdien vises 2. Tryk på øverste eller den nederste knap og find den nye værdi 3. Tryk på den midterste knap for at afslutte indstillingen. Aflæse temperaturen ved S5 føleren: Kort tryk på den nederste knap Manuel start eller stop af en afrimning: Tryk på den nederste knap i 4 sekunder. Se alarmkode: Kort tryk på den øverste knap Opstart: Reguleringen starter, når spændingen tilsluttes. Fabriksindstilling: Hvis du får behov for at vende tilbage til de fabriksindstillede værdier, kan det ske således: Afbryd forsyningsspændingen til regulatoren Hold den øverste og nederste knap inde samtidig med at du igen tilslutter forsyningsspændingen. Side 119 af 129

120 Fejlkode E1 E27 E29 A1 A2 A4 A15 A45 A59 A61 Statuskode S0 S2 S3 S4 S10 S11 S14 S15 S16 S17 S20 S25 S29 S32 non -d- PS Tekst Fejl i regulator S5 føler fejl Sair føler fejl Høj-temperatur alarm Lav-temperatur alarm Dør-alarm DI 1 alarm Standby mode Møbelrengøring Kondensator alarm Tekst Der reguleres ON-tid Kompressor OFF-tid kompressor Afdrypningstid Køling stoppet af hovedafbryder Køling stoppet af termostat Afrimningssekvens. Afrimer Afrimningssekvens. Ventilatorforsinkelse Køling stoppet pga. åben DI indgang Dør åben (åben DI indgang) Nødkøling Manuel regulering af udgange Møbelrengøring Forsinkelse af udgange ved opstart Temperaturen kan ikke vises. Føleren er ikke monteret Afrimningen er igang / Første nedkøling efter afrimning Password er påkrævet. Indstil password Side 120 af 129

121 Settingsskema EKC 102D: Side 121 af 129

122 Værktøjsoptælling: Side 122 af 129

123 Notat papir: Side 123 af 129

124 Side 124 af 129

125 Side 125 af 129

126 Side 126 af 129

127 Side 127 af 129

128 Side 128 af 129

129 Side 129 af 129