Golfbaner, dræning og afvanding

Transkript

1 Golfbaner, dræning og afvanding Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

2 1

3 Copyright december 2014 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Torben Rønnebæk, Vilvorde, Roskilde Tekniske Skole. Materialet kan frit kopieres. Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelsen: Golfbaner, dræning og afvanding. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af denne tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet til AMUuddannelsen: Golfbaner, dræning og afvanding, december 2014 udviklet for Undervisningsministeriet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Torben Rønnebæk, Vilvorde, Roskilde Tekniske Skole. Forside: Værløse Golfklub og Vilvorde Roskilde Tekniske Skole. 2

4 Indholdsfortegnelse Introduktion Drænetablering... 6 Forundersøgelse... 6 Jordbundens ledningsevne... 7 Drænafstand Udregning af drænafstand Drændimension Dræningsmønster/type Praktisk etablering af dræn Udjævningslag Fittings Sandfang og Faskine Faskine Reetablering af arealet Græsetablering Kvalitetssikring - Anlæg Kvalitetssikringens begreber Kvalitetsrapport Afvigelsesrapport Sagsoplysninger Afvigelsesrapport Sagsoplysninger Links og referenceliste Stikordsregister

5 Introduktion Der er gennem de seneste år sket en del ændringer i vejrliget der har betydet, at der er kommet midlertidige oversvømmelser på flere golfbaner i Danmark. Der er selvfølgelig stor forskel på, hvor omfangsrigt disse oversvømmelser har været og hvor lang tid det har taget, før vandet var forsvundet. Metrologiske eksperter har været ude med prognoser der siger, at vi i fremtiden kan forvente mere varme, men samtidig også flere perioder med kraftigere regnmængder. Det betyder, at vi kan og måske flere steder, skal imødegå denne udfordring, ved at etabler drænanlæg og andre regnvandsforanstaltninger. Andre regnvandsforanstaltninger kunne fx være etablering af grøfter, søer, overløbsbassiner, regnbede og andre lignende anlæg. Disse anlæg vil ikke blive omtalt i dybden i dette kompendium, da der findes kurser, kompendier og anden lekture der dækker disse områder. Dette kompendium omhandler primært emnerne der er med til opnåelsen af målet til kurset Golfbaner, dræning og afvanding, hvor målbeskrivelsen siger: Deltageren kan projektere dræn på golfbaner, herunder foretage nødvendige forundersøgelser og ud fra disse, foretage de nødvendige beregninger for udførelse af dræn. Deltagerne kan udføre enkle dræningsopgaver af fairway og lignede områder, ud fra kendskab til drænmaterialernes egenskaber. Deltagerne kan fastlægge dræningsmønstre, herunder beregning af afstand mellem drænrørene, for den givne opgave og de foreliggende jordbundsforhold. Intensionen med kompendiet er ligeledes, at samle den brede viden der er om emnet i ét undervisningsmateriale. Derfor vil der være udklip fra andre kompendier, artikler fra aviser og tidsskrifter, udenlandske undervisningsmaterialer, Normer samt egne undervisningsmaterialer. 4

6 Ved dræning forstås opsamling og afledning af overflade- og grundvand. Der skelnes mellem flere forskellige typer af dræning. Grundvandssænkende dræn, bruges fx i landbruget for at fremme afgrøder og for at kunne behandle jorden tidligere på sæsonen, men er også anvendt på visse golfbaner som ligger på jordområder med højt grundvandsspejl. Grundvandssænkende dræn må kun udføres efter skriftlig tilladelse fra myndighederne (Kommunens Teknik og Miljøafdeling). Ovenfor: Greenbunker og forgreen på Værløse Golfklub efter en dag med kraftig regnvejr (72 mm på 6 timer) under svendeprøven i I de lavtliggende områder samt i flere bunker har dræningen ikke kunne følge med og dage efter regnskyllet var der stadig vand. Nedenfor: Et af de lavtliggende områder der var oversvømmet efter regnvejret. Området går på tværs af to fairway. Som det kan ses i perferien, så er der andre mindre områder der også er oversvømmet. Klubben etablerede herefter yderligere dræn for at imødekomme lignende situationer. 5

7 1. Drænetablering Forundersøgelse Uanset hvilke arealer der skal drænes, vil en forundersøgelse være en nødvendighed, såfremt man skal være sikker på at drænet kan få den virkning der er hensigten, nemlig at dræne vandet væk. Der er fra gammel tid fastsat nogle retningslinjer for hvilken drænafstand man skal vælge alt efter dybden drænet ligger. Disse retningslinjer er udarbejdet ud fra markdræn dræn i landbruget, og ville som sådan også kunne gælde tilsvarende arealer på golfbaner. Her tænkes primært på fairwayområder der som regel ikke er bygget op at et specielt vækstlag, men er anlagt på den almindelige markjord. Dog er der nogle spillemæssige krav i branchen som der ikke er i landbruget, hvorfor man ikke bør tage de gamle retningslinjer for den fulde sandhed. Den gamle vejledende retningslinje siger at hvis man placer drænet i en dybde af 1 meter, så dækker det 10 meter svarende til 5 meter til hver side. Tillige kan nævnes, at der også findes en retningslinje for greens og teesteder som siger, at drænene dér skal lægges med 3 til 5 meters afstand. Dette vil nogle mene, passer godt ind i den gamle retningslinje for markdræn, idet drænene på greens og teesteder oftest ligger i en gennemsnitsdybde på ca. 60 cm. Men der er stor forskel på jordbunden og dens evne til at lede vandet væk både hvad angår specielle vækstlag og den almindelige markjord, hvilket er argumentet for, at foretage en forundersøgelse af jordbundens ledningsevne. 6

8 Jordbundens ledningsevne Alt efter hvilke område der skal drænes og hvilken sammensætning jordbunden (vækstlaget) har, så vil jordens ledningsevne være forskellig. Ledningsevnen er den evne jorden har til at lede vandet. Jo større jordpartikler der er, jo større porevolumen er der som udgangspunkt. Men dette forudsætter samtidig at der ikke også er en stor mængde meget fine jordpartikler såsom ler og silt og til dels det fineste af finsandet. Ler og siltpartiklerne er så små mindre end 2 hundrededele af en millimeter at de danner meget fine pore i jorden som er vandholdende. En del af disse er så vandholdende, at ikke engang planterne med et sug der svare til bars tryk kan optage vandet. Så alt efter sammensætningen af de forskellige jordpartikler, så vil jordbundens ledningsevne være forskellig. Jo flere og jo finere jordpartikler, jo mere vandtilbageholdende er jorden og drænene skal derfor placeres tættere på hinanden for at give den ønskede effekt. På greens og teesteder hvor man har specielt fremstillet vækstlag, kan den hydrauliske ledningsevne være oplyst fra vækstlagsproducenterne som holder dette inden for nogle rammer der er fastlagt i USGA. Dog vil disse tal ikke være 100 % korrekt set i forhold til, når der er etableret græs og dette har opbygget et givent filtlag, komprimering af vækstlaget efter golfspillere, greenkeeper og diverse maskiner. Legeledes gælder det for andre græsarealer på golfbanen. Derfor bør man foretage infiltrationsmålinger på det område man ønsker at dræne eller et tilsvarende areal såfremt man arbejder med et nyt vækstlag der endnu ikke er udlagt og taget i brug. Infiltrometeret placeres på græsset, beholderne i bunden fyldes med vand og vandets nedsivning måles herefter i mm pr. time. Målingerne kan anvendes til at fastslå problemer med komprimering eller filt, og give information om, hvor hurtigt vandingsvand siver ned i jorden. Jordpartiklernes størrelser er: Sten > 20 mm Grus 2 20 mm Grovsand 0,2 2 mm Finsand 0,02 0,2 mm Silt 0,002 0,02 mm Ler < 0,002 mm United States Golf Association (USGA) publicerede i 1989 standarder for hvorledes en green skulle opbygges med sandmaterialer som vækstlag, så man opnåede en hurtigere spilleoverflade der samtidig kunne tåle et øget spillepres. Filtlag er et lag ophobet organisk materiale mellem græsset og jorden som ikke er blevet nedbrudt af jordens smådyr og mikroorganismer i samme tempo som det bliver dannet. Denne manglende nedbrydning resulterer i en ophobning af uomsat dødt organisk materiale der benævnes som et filtlag (på engelsk: thatch-layer). Filtlaget kan have mange negative konsekvenser for græsvæksten, hvis laget bliver mere end 1-1,5 cm. Et lag på 0,5-1 cm må betragtes som normalt og uundgåeligt. 7

9 Infiltrometer (til højre på billeder) består af to ringe. I den inderste sidder en svømmer der hæver målpinden op til nul på skalaen der lige kan anes på pladen lige under det hvide tidsur. Imellem den inderste og yderste ring er der ingen måling, men ringen fyldes med vand inden den inderste ring fyldes for at sikre, at målingen i den inderste sker uden vandet derfra, trækker ud til siderne i vækstlaget. Ved siden af infiltrometeret ligger et penetrometer til måling af komprimeringsforholdene. Man bør dog bemærke, at man inden målingen i tørre perioder, er nødsaget til at vande området i 10 til 15 minutter måske mere, så man undgår en fejlvisning ved, at den tørre jord suger vandet til sig, frem for at vandet siver ned i jordbunden. Det på billede viste infiltrometer er opbygget som to-ringssystemet hvor målingen sker i den inderste ring. Et infiltrometer kan som sådan bare bestå af to ringe af fx jern, hvor den yderste ring er 1,73 gange så stor i diameteren som den inderste ring. Formålet med den yderste ring er, at målingen i den inderste ring sker ved at vandet siver nedad og ikke udad. Når der fyldes vand i ringene skal den yderste ring fyldes først. Alt efter jordens beskaffenhed og ønskede drændybder kan der foretages flere målinger i dybden hvor der graves et hul og infiltrometeret placeres i bunden af hullet. Der bør generelt foretages mindst tre målinger på det givne areal for at fjerne eventuelle små variationer i ledningsevnen på arealet. En anden metode til at beregne afledningshastigheden er at grave et hul i en ønsket dybde og fylde hullet med vand efter en særlig metode og så måle hvor meget vand der siver væk fra hullet. Forskellen mellem de to metoder er, at ved infiltrometermålingen måles der kun den mængde der siver nedad, hvorimod der ved udsivningen fra et hul også beregnes vand der siver ud til siderne (dette er den metode der anvendes ved beregning af faskiner. Se evt. afsnittet om dette). 8

10 Afledningstesten der nævnes på forgående side, hvor der graves et hul i en ønsket dybde, udføres som skitseret med følgende ti punkter: 1 Udstyr Haveslange, skovl, grus, retskinne og målestok/ målebånd. 2 Græstørv Først bortgraves græstørv. Selve prøvehullet skal laves ved den forventede bund af faskinen!! 3 Prøvehul Prøvehullet skal graves min. 0,25 m x 0,25 m og mindst 0,3 m dybt (dybde = forventede bund af faskinen). Der hældes ca. 5 cm grus i bunden af prøvehullet. 4 Vand - mætning Vandmætning af jorden kan begynde. Der fyldes min. 0,20 m vand over gruslaget. 9

11 5 Vand - mætning Hullet holdes fyldt i ca. 30 min. I våde perioder (med meget regn) kan dette nedsættes til 15 min. 6 Forsøget starter Synkehastigheden måles. Hvis synkehastigheden er næsten ens, mindre end 0,2 m ved 2 målinger efter hinanden (15 min.) kan forsøget begynde. 7 Forsøget starter ikke Hvis synkehastigheden ikke er ens ved 2 målinger (mere end 0,2 m) efter hinanden fortsættes vandmætningen. 10

12 8 Synkehastighed Prøvehullet fyldes med vand. Der lægges en retskinne over hullet, og herfra måles nedstik til vandoverfladen. 9 Måling Der måles, hvor langt vandet synker i en given tidsperiode (fx 10 min.). Mål synkehastigheden flere gange. 10 Beregning Synkehastigheden omregnes til m/s. Herefter kan testen afsluttes og hullet tildækkes. Kilde til tekst og foto i nedsivningstesten er: Teknologisk Institut, rørcentret Vejledning i Udførelse af nedsivningstest. Beregningerne skal bruges i forbindelse med fastlæggelsen af drænafstanden som beskrives på de følgende sider. Om det er gennemsnittet af infiltrationsmålingerne hvor der er anvendt infiltrationsmeter, nedsivningstestens resultater eller en kombination af begge metoder der ligger til grund for det videre arbejde og beregningerne er underordnet. Dog bør man som minimum have en måling gennem overfladen idet et eventuelt tykt filtlag kan være årsag til en langsom nedsivning gennem overfladen. Hvis dette er tilfældet, skal der iværksættes arbejdsopgaver der imødegår dette. 11

13 Drænafstand Som tidligere nævnt har man gennem årtier haft en retningslinie for afstanden mellem drænrenderne sat i forhold til dybden hvori drænet ligger. Den vejledende retningslinie siger at hvis man placer drænet i en dybde af 1 meter så dækker det 10 meter svarende til 5 meter til hver side. Den normale drænafstand har varieret alt efter hvor i Danmark man befinder sig, men normalen har ligget mellem 10 og 16 meter. Men afstande større og mindre end dette kan selvfølgelig forekomme. På green- og teestedsområder placeres drænene normalt cm under overfladen, hvilket ville give en afstand på 5 til 7 meter, hvis de gamle retningslinier følges. Men modsat landbrugsjorde og sidestillet hertil fairway og roughområder, anbefaler USGA, at man normalt etablerer stikledninger med en afstand på maksimalt 5 meter. Heraf er der en tidligere udledning, at drænene etableres med en afstand svarende til 3 til 5 meter. I stedet for at tage en retningslinie på henholdsvis 10 til 16 meter og 3 til 5 meter, bør man foretage en beregning der vil være mere nøjagtig. Udregning af drænafstand Formlen vi anvender til udregningen er: A = G 2 x 4H N Hvor: A = Drænafstand i mm! G = Gennemsnitlig dybde til drænet i mm H = Hydraulisk ledningsevne i mm N = Projekteret/forventet nedbør i mm/t Hvilket betyder, at vi dels må finde ud af hvilken dybde vi lægger drænet i, den hydrauliske ledningsevne for vores vækstlag (og evt. drængrus) se starten af dette kapitel, samt hvilken nedbørsmængde vi forventer. 12

14 Det er selvfølgelig faldet og koterne på overfladen der styrer placeringen af drænene, men det kan også styre dybden på drænrenden. På teested og greenområder udføres drænrenden normalt med en dybde på 20 til 30 cm under drænlaget hvilket giver en normal dybde på 50 til 70 fra overfladen. På øvrige arealer må man vælge den dybde, jordbunden og dræningsopgaven fordre. Nederst i drænrenden udlægges et 5 cm lag stenfrit udjævningslag hvorpå drænrøret placeret. Derfor skal drænrenden graves 5 cm plus drænrørets diameter dybere end drænkoterne foreskriver. Drænkoterne angiver nemlig koten oven på drænrøret, hvilket indirekte også er det mål vi skal bruge i vores beregninger. For at vi kan foretage beregningen af drænafstanden er vi derfor nødsaget til at finde ud af, hvor vi har drænets dybde der hvor det etableres tættest på overfladen, og der hvor det har den største afstand til overfladen, for derefter at tage gennemsnittet af disse to mål. Tegningen giver et eksempel på en drænrende på fx en fairway. Under en green vil den skrevne afstand mm angive afstanden mellem råjordsplanumet og bunden af drænrenden. Det skrevne H = (se skema A) henviser til et skema der angiver de førnævnte gamle retningslinier hvor dybden sættes i forhold til afstanden mellem drænledningerne, hvilket vi vil væk fra. Man kan også beregne det ud fra det mål der er tættest på overfladen og gange ud med faldet på fx de anbefalede minimum 5 og længden af drænledningen. Når dette er gjort har vi fundet tallet der kan sættes ind i formlen i stedet for bogstavet G. I det efterfølgende regneeksempel regner jeg med 45 lbm drænledning og et fald på 5 og drænledningens overkant 15 cm under råjordsplanum. 13

15 Den hydrauliske ledningsevne kan vi som tidligere beskrevet, fx finde ved at foretage infiltrationsmålinger. Når der er foretaget målinger eller man har fastsat tallet ud fra andre givne omstændigheder, kan tallet sættes ind i formlen i stedet for bogstavet H. I det efterfølgende regneeksempel regner jeg med et fiktivt tal på 40 mm/t. Dernæst skal man bruge det projekterede/forventede nedbør i mm/t. Tallet kan hentes på fx dmi.dk eller planteinfo.dk eller tilsvarende hjemmesider der angiver metrologiske målinger. I det efterfølgende regneeksempel regner jeg med 8 mm/t som vil dække de fleste regnvejrsdage. Dog skal man være opmærksom på at der er stor forskel på nedbørsmængden rundt om i Danmark, hvorfor man bør undersøge hvad normalen er i det område golfbanen er placeret i. Tallet indsættes i formlen i stedet for bogstavet N. Skitse af opbygningen af green der her ligger til grund for beregningen: Vækstlag 300 mm Ud fra foregående afsnit ser udregningen Minimum afstand 100 mm her beregnet med 150 mm Drænlag 100 mm Drænledning A = G 2 x 4H N således ud: A =? G = 45 lbm dræn x 5 fald = 225 mm / 2 = 112,5 mm (gennemsnittet) mm (afstand mellem overfladen og drænledning hvor denne ligger tættest på overfladen) = 662,5 mm H = fx 40 mm. (Det reelle tal findes ved forsøg). N = 8 mm (reelt tal findes fx via DMI for normale forhold) A = 662,5 mm x 662,5 mm x 4 x 40 mm 8 A = A = 2963 mm Afstanden mellem drænledningerne bliver ud fra udregningen, 296 cm (afrundet og ændret til cm). 14

16 Hvis vi tager udgangspunkt i udregningen på foregående side og sætter det op i forhold til anbefalingerne om, at etablere drænledninger med en afstand på 3 til 5 meter, så kan vi fastslå, at dræningen af arealet ville fungere hvis vi havde valgt 3 meters afstand. Modsat hvis vi havde valgt 5 meters afstand uden at have foretaget beregningen, så ville arealet ikke være drænet i det omfang som ville være tiltænkt. Formlen kan anvendes på alle arealer der ønskes drænet. Og et eksempel på en fairway kunne se således ud: Skitse af opbygningen af fairway der her ligger til grund for beregningen: Ud fra foregående afsnit, og en hydraulisk ledningsevne der er lidt ringere end greeneksemplet ser udregningen således ud: Her beregnet afstand på 250 mm Vækstlag 300 mm Råjord Drænledning A = G 2 x 4H N A =? G = 205 lbm dræn x 5 fald = 1025 mm / 2 = 512,5 mm (gennemsnittet) mm (afstand mellem overfladen og drænledning hvor denne ligger tættest på overfladen) = 1062,5 mm H = fx 32 mm. (Det reelle tal findes ved forsøg). N = 8 mm (reelt tal findes fx via DMI for normale forhold) A = 1062,5 mm x 1062,5 mm x 4 x 32 mm 8 A = A = 4250 mm Afstanden mellem drænledningerne bliver ud fra udregningen, 425 cm (ændret til cm). Jo større ledningsevne jorden har, jo større afstand vil der blive mellem drænene. Jo mere nedbør der kommer, jo tættere afstand vil der blive mellem drænene. 15

17 Drændimension I USGA standarderne foreskrives der en minimums diameter på 100 mm for drænledninger under greens. Dette gør at vi herhjemme ville være nød til at vælge en dimension der hedder 110 mm (også benævnt 113 mm), selvom mindre dimensioner kan dræne vandet væk inden for de givne krav. For øvrige arealer er der som sådan ingen krav, men man bør ikke gå under 65 mm pga. muligheden for at spule rent og helst ikke under 80 mm på green og teesteder. Drænrørsdiameter vælges ud fra ønsket om hvor meget vand der skal bortledes opgjort som l/s/ha Der regnes normalt med 1 l/s/ha og for sportspladser o.lign. regnes der med 3 4 l/s/ha, da overfladen forventes tør få timer efter styrtregn. Vi kan tage et eksempel på valg af dræn og vælger i regneeksemplet på næste side en regnmængde på 20 mm/t, hvilket må betragtes som højt i forhold til normale vejrforhold i Danmark. På de kommende sider er der et eksempel på hvorledes man kan beregne sig frem til drændimensionerne. I eksemplet er brugt en green, men metoden er den samme hvis det var en fairway eller andre arealtyper. Green 2, Ishøj Golfklub under etableringen i år Bemærk drænrendernes alternative form som fremkommer ved at kippe planerskovlen på mini-graveren under råjordsreguleringen. Disse drænrender overholder dog ikke de gældende Standarder for etablering af dræn. Bemærk også det manglende udjævningslag under drænet. 16

18 Stikledning 5 m Hovedledning 1 Sandfangsbrønd Hovedledning 2 På en tilfældig greentegning er der her tegnet stikledninger ind med en afstand på 5 meter (med undtagelse af smildrænet i forkant green). Disse er ført hen til hovedledning 1 som igen føres videre til hovedledning 2 som slutter ved sandfangsbrønden. Fra bunkerne er der ført stikledninger direkte hen til hovedledning 2, da der ikke må være en gennemgang af drænledninger mellem green og bunker. Stikledninger dækker som tidligere nævnt 3-5 m og her i udregningen 5 m. Dette giver et areal på: 5 m x 19 m (den længste drænledning) = 95 m 2 Dette areal skal ganges med vores fastsatte regnmængde pr. time (20 l/t) og omregnes til l/s (liter i sekundet). 95 m2 x 20 l/t 60 x 60 = 0,53 l/s Stikledningen skal derfor kunne aflede 0,53 l/s, hvilket er mere end hastigheden for kravet for sportsarealer som nævnt på foregående side 4 l/s/ha svarende til 0,038 l/s for samme areal. Vores beregning belaster næsten 14 gange så meget som Normen foreskriver, hvilket understreger, at den valgte dimension af drænledning vil kunne klare mere end de gældende Danske krav. Stikledningerne vil belaste hovedledning 1 mere og mere jo flere stikledninger der kobles på, hvorfor hovedledningen evt. skal dimensioneres større på et tidspunkt. Hvilket selvfølgelig også gælder for hovedledning 2. På næste side finder vi dimensionen ved at sammenholde afledningsmængden i l/s med faldet på drænledningen i promille. 17

19 Med minimum 3 fald og helst ikke under 5, skal vi ikke under den røde streg og helst ikke under den blå. Hvis vi skal aflede 0,53 l/s som beregningen på foregående side gav os, sætter vi en lodret streg ud for dette (pink farve). Der hvor den lodrette streg krydser stregen for vores fald tager vi som udgangspunkt og går mod højre hen ad stregen for vores fald. Den første skrå streg vi møder er den drændimension der er nødvendig, for at vi kan få afledt den mængde vand vi har regnet med. Som det lige kan anes vil Ø 50 mm dræn kunne anvendes selv ved 3 fald, da krydset er til venstre for 50 mm-stregen. Ved 5 er stregen også til venstre for 50 mm-stregen. Som tidligere nævnt anbefales dog ikke at gå længere ned end 65 mm pga. muligheden for at spule rent og helst ikke under 80 mm på green og teesteder. Samtidig skal vi huske, at vores afledning på 0,53 l/s var næsten 14 gange så stor som Normen foreskriver, og at et drændimensionsvalg efter USGA-standard på 113 mm ville give en dobbelt så stor drænrørsdiameter end beregnet nødvendigt. Jo flere stikledninger der føres til hovedledningen jo mere vand skal der løbe igennem. Derfor skal hovedledningen også beregnes. På næste side beregnes Hovedledning 2 18

20 Hovedledning 2 og evt, det sidste stykke af hoveddræn 1 inden grenrøret herved, skal bortlede vand fra ca. 500 m 2 svarende til: 500 m 2 x 20 l/t 60 x 60 = 2,78 l/s De 2,78 l/s afsættes med en lodret linie (gul) og den første drænledningsdimension vi kommer til mod højre er 113 mm. Derfor skal Hovedledning 2 udføres med en 113 mm drænledning. Og der burde nok også være et sted på Hovedledning 1 hvor drænet udføres med et overgangsstykke fra 80 mm til 113 mm, så den sidste stykke at Hovedledning 1 også udføres med 113 mm drænledning. Hovedledning 2 kunne eventuelt udføres med lukket 113 mm rør, hvis der egentlig ikke ønskes dræning på dette areal (se tegningen). Hvis eksemplet havde været på en fairway, så ville metoden være den samme. Arealet og derved vandmængden måske bare større. 19

21 Dræningsmønster/type Alt efter om drænetableringen sker på et allerede etableret område eller om arealet står som uetableret, så vil arbejdsgangen være lidt forskellig. Ved det uetablerede område vil man oftest regulere hele råjordsplanumet færdig såfremt det er nødvendigt, inden man etablerer drænrender, men hvis man har mandskab og maskiner til rådighed, kan det være en fordel hvis man graver drænrenderne samtidig med, at man arbejder sig bagud, ud af området og derved får det overskydende råjord med ud fra starten af. Hvis området er etableret i forvejen, og man skal tage hensyn til dette, så bør man tænke over, hvorledes man belaster området mindst muligt, herunder hvordan man køre mindst muligt med de tunge maskiner og hvordan man eventuelt benytter sig af køreplader. At arbejde sig bagud ud af området er ligeledes her en strategi der vil være fornuftig. Hvis der tilmed spilles på området skal man ikke grave mere op end man kan nå at etablere inden fyraften for at genere spillerne så lidt som muligt. Brug af tørveskærer inden udgravningen vil kunne give mulighed for at pålægge tørven igen samme dag om end dagen efter, så graverender ikke skal etableres som såbed. Dels vil dette give gene for spillerne i lang tid og dels vil der meget sandsynlig blive en forskel i græssammensætningen mellem det nyetablerede og det gamle græs. En forskel der, uanset om den er stor eller lille, ikke vil være der hvis der bruges den samme tørv igen. Drænlag og drænrender skal være med til at fremme spillemulighederne, samt for at opnå de ønskede egenskaber for græsoverfladen. På greens og teesteder etableres drænrender i det færdigregulerede råjordsplanum med en bredde på minimum 15 cm og dybde på minimum 20 cm og den overskydende jord fjernes fra råjordsplanum. Bunden af renden udføres med det fald, der ønskes på drænledningen. Faldet skal minimum være på 3 men anbefales ikke at være mindre end 5. (som også er USGA minimum standard). 20

22 På øvrige arealer kan drænrenden etableres i den brede der ønskes. Dog bør man vurdere om det fx er overfladevand man ønsker at få hurtig væk, så man skal etablere en bredere rende med en grovere drænmateriale eller om det er vandet i jorden man ønsker drænet væk og derved kan etablere en smallere drænrende og med et finere drænmateriale. Der er også en mulighed for at gå ned i dræningsdimension hvis man samtidig lægger drænrørene tættere på hinanden. Det kan til tider være en fordel alt efter arbejdsopgaven, idet vejen for vandet bliver kortere hen imod drænrøret. Hvis man gør dette skal man selvfølgelig kontrollere i skemaet, at den givne drændimension kan aflede den mængde vand som røret egentlig dækker. Selve mønstret hvorved drænrørene lægges, menes af nogle også at have betydning, men dette er dog ikke videnskabeligt dokumenteret på nogen måde. Det der til gængæld har betydning er, om drænrørene lægges korrekt i forhold til jordens og derved råjordsplanums faldretning. Koten kontrolleres imens drænrenden graves for at sikre faldet er rigtig. Bemærk at de hér har valgt at grave drænrenderne efter de er færdige med råjordsplanumet og har placeret råjorden fra drænrederne mellem disse. Dette giver ekstra arbejde med bortkørslen og kan ikke anbefales. Drænrørene skal etableres på tværs af jordens faldretning. Der er selvfølgelig situationer hvor dette ikke kan gøres hundrede procent, men i disse tilfælde skal drænrørende lægges så tæt på tværretningen som muligt. Samtidig set i forhold til dræningsmønstret der jo kan være/er styrende for dræningen. På de følgende sider er der eksempler på forskellige dræningsmønstre udført på en green. At eksemplerne viser en green frem for fx en fairway er, så man bedre kan se den kompleksitet det kan være at opnå et dræningsmønster der går hundrede procent på tværs af jordens faldretning. Principperne er lige gangbare på en fairway eller andre arealer. 21

23 Der findes mange forskellige indgangsvinkler til hvorledes drænsystemet anbefalet og mange arkitekter, specielt udenlandske anvender sildebensmønstret som deres førstevalg. Andre vælger at køre ensidet dræn der kan have den fordel, at hovedledningen ikke ligger under selve greenen. På fairway er placeringen af hoveddrænet måske ikke så stort et problem og der kan fordelene ved sildebensdræn måske ophæve ulemperne. Nedenfor vises forskellige muligheder for dræning af samme green. Det er principper, hvorfor der ikke er beregnet den korrekte afstand. Først princippet for sildebensdræn. Hovedledningen er placeret i midten af det drænede areal og derfra forbindes sidedrænene også kaldet stikledninger. Der afsluttes med en sandfangsbrønd inden drænet løber ud i en faskine eller anden afledningsmulighed. Fordelen er, at faldet på stikledningerne fordeles ligeligt til begge sider og specielt ved store områder der skal drænes, så vil hoved-drænet ikke skulle graves så langt ned som hvis drænet blev udført som ensidet dræn Ensidet dræn dækker over metoden hvor hoveddrænet er placeret i siden af det drænede område (hér placeret uden for greenen). Stikledninger er ført ind i greenområdet. 22 Sandfangsbrønd Sandfangsbrønd Bemærk at der i begge tilfælde er placeret et dræn i forkanten af greenen (nederste del af greenen på tegningen). Dette smildræn skal sikre at opsamle vand i det lavstliggende område af greenen. Ligeledes kan det gøres på fairway.

24 I eksemplet til venstre er der bogstaveligt, taget højde for faldet på greenen og drænene er etableret på tværs af faldretningen uanset hvorledes dette er. Sandfangsbrønd Dette er dog ikke normalt da det ville besværliggøre arbejdet meget og det ville ikke være til at grave drænrenderne på en fornuftig måde med de korrekturforskelle der oftest er på greenområder. I eksemplerne er der ikke beregnet den korrekte afstand hvorfor de kun er tænkt som principper. Noget andet ville være på fairway eller lignende områder, hvor der måske kunne tages større højde for faldet. Dog må det endelig ikke blive som eksemplet ovenfor, idet det er meget uhensigtsmæssigt med de mange knæk. Dels i etableringsfasen men også siden hen, hvor man eventuelt skal spule drænene eller på anden måde servicere systemet. Hvis vi ser på fordele og lemper på de to metoder, sildebensdræn og ensidet dræn, så vil ulempen ved sildebensdræn være at der skal bruges flere fittings T-muffer da der er flere stikledninger monteret på hoveddrænet. Fordelen er derimod som tidligere nævnt det, at man vil kunne holde hoveddrænet tættere på jordoverfladen idet sidedrænene kun dækker det halve område til hver side. Længden til begge sider behøver selvfølgelig ikke være ligeligt fordelt, men kan være som terrænet fordre. Hvis vi forestiller os en fairway der skal drænes i en bredde på 100 meter og hoveddrænet placeres i midten med stikledninger på 50 meter til hver side og det etableres med 5 fald, så vil hoveddrænet og derved også dele af stikledningerne, ligge 25 cm højere end hvis drænet blev udført som ensidet dræn med stikledninger på 100 meter. Alt efter længden på det drænede areal, så kan en forskel på 25 cm betyde en hel del ekstra gravearbejde og derved også den eventuelle bort- og tilkørsel af materialer (henholdsvis jord og drængrus). Dette er en fordel for sildebensdrænet og samtidig en ulempe for ensidet dræn. 23

25 Praktisk etablering af dræn Under planlægningen af en ny golfbane eller hvis en eksisterende golfbane har haft en arkitekt til at redesigne banen af den ene eller anden årsag, så er der sandsynligvis udarbejdet nogle dræningsplaner med tilhørende koter, der kan arbejdes ud fra. Såfremt der ikke forefindes en dræningsplan må man som udførende, selv udarbejde én og vedlægge denne i den samlede projektmappe, så der er dokumentation for hvor drænet er placeret. Der selvfølgelig situationer hvor det projekterende arbejde udføres sideløbende med det praktiske arbejde, hvilket i nogle situationer kan være i orden, men udregningerne af drændimensioner og afstand mellem drænrenderne bør dog som minimum være foretaget inden opstart af det praktiske arbejde. Dokumentationen bør under alle omstændigheder udføres og være tilgængelig sidenhen. Med den planlagte placering af drænrender, drændimensioner mm. kan arbejdet føres ud i det praktiske. Drænrender graves som tidligere beskrevet i en brede på mindst 15 cm og med en dybde på mindst 20 cm hvis det er under green eller teesteder og i en brede og dybde som projekteret ved øvrige arealer. Udjævningslag Drænmaterialet Drænrendernes bund kontrolleres for korrekte koter og der udlægges et 5 cm udjævningslag af stenfrit materiale i renderne. Her kan drængrus der overholder USGA standarden godt anvendes, hvorfor det ikke er nødvendigt at arbejde med to forskellige materialer som på skitsen der er vist i afsnittet Udregning af drænafstand. Der findes flere forskellige materialer der anvendes i forbindelse med dræningsopgaver hvoraf kan nævnes Drængrus, Filtergrus, Filtersand og Perlesten for at tage nogle enkelte eksempler. Det skal dog bemærkes at fx Filtergrus og Filtersand indeholder finmateriale der er så småt at det eventuelt vil kunne vaskes igennem de almindelige slids (huller) der er i drænrørene. Det mest almindelige dræn har slidser der er 1,5 mm gange 5 mm store, hvorfor man bør finde grusmateriale med mindste fraktion der er større end 1,5 mm. 24

26 Krav til drænmaterialer efter USGA standarden: Materiale Beskrivelse Højst 10 % af partikler er større end 12 mm Drængrus Mindst 65 % af partiklerne er mellem 6 og 9 mm Højst 10 % af partiklerne er mindre end 2 mm Anbefalede partikelstørrelser for drængrus. To materialer der kunne høre indenunder ovenstående krav er Drængrus 2-6 mm og Drængrus 2-8 mm. USGA giver ud over ovenstående krav også en række andre krav såfremt materialet skal anvendes under en green eller teested der er opbygget efter USGA standarden. Disse krav og udregninger er ikke taget med i dette kompendium og der henvises til Kompendium omhandlende Anlæggelse og pleje af Green og Anlæggelse og pleje af bunker og teesteder, begge fra Drænrende graves ud af fairwaybunker på Værløse golfbane. Råjorden er lagt direkte op på ladet af en traktorvogn. Jordbunkerne skal bruges til profileringen mellem bunkerne og det område der er berørt af ændringerne. Dræn under etablering på en, her i kompendiet, unavngiven golfbane. Bemærk overgangen mellem de to drændimensioner til højre for grusbunken. Der er ikke anvendt originale samlemuffer og reduktionsstykker, hvilket der selvfølgelig er et krav om. Tilsynet burde have grebet ind i tide og fået entreprenøren til at rette fejlen. Tilmed opfylder drængruset ej heller kravene i USGA. Begge problemer og de forkert opførte faskiner gør, at golfbanen i dag har problemer med afvandingen. 25

27 De 5 cm udjævningslag udlægges med forholdsvis stor nøjagtighed, så det vil være muligt at placere drænrøret direkte ovenpå og fiksere dette med noget drængrus, for hver 1-2 meter eller i det omfang det er nødvendigt, hvilket er vist på de to billeder. Dræningsopgaven hér er dog på en green under etableringen, hvorfor det gør arbejdet noget nemmere. Hvis man arbejder med en større dybde på drænrenden, så kan man benytte sig af en skovl eller lignende til at holde på drænrøret, imens der bliver lagt noget drængrus ned omkring for at fiksere drænrøret. Når drænrøret er fikseret og man har kontrolleret at det ikke har forskubbet sig og man har sikret sig at faldet er korrekt, så kan man fylde drænrenden med enten drænmateriale eller jord alt efter hvad der skal drænes og funktionen med drænet. Hvis drænrenden fx fyldes op med Perlesten 4-8 mm og den omkringliggende jord har et højt indhold af finstof ler, silt og til dels det fineste af finsandet, så vil der ikke være en normal vandring af vand fra jorden ud i drænrenden og videre til drænet. Kun det vand der presses ud i drænrenden eller kommer direkte oppefra ned i drænrenden hvis den går helt til overfladen, bortledes. Det er de kapillærer kræfter i jorden der her er på spil. Hvis der er et højt indhold af finstof i jorden og det ikke er overfladevand man skal have hurtigt ned i drænrenden fra oven af, så bør man enten fylde drænrenden med det opgravede jord eller en finere drængrus fx 2-6 eller 2-8 mm. 26

28 Fittings Inden nedlægningen i drænrenderne, proppes drænenderne af med en slutmuffe som det mest korrekte. Der er dog set alternative løsninger som kunne fungere, men som ikke står i producenternes håndbøger. Et eksempel på en sådan løsning, er at udføres en opklipning og ombøjning af enden som vist på følgende foto: De afklippede trekanter kan evt gøres større for at undgå de store vinger enden har fået efter ombukningen. Foto 1. Et slids skåret på langs og to mindre trekanter skåret ud. Foto 2. Enden bøjes op og den langsgående slids bøjes ud på hver side af drænet. Foto 3. Enden er næsten bøjet helt om Foto 4. Færdig ombukning. Hvis de to mindre trekanter var skåret lidt større ud ville vingerne være mindre, men man risikere, at der opstår huller i siderne hvis der klippes for meget af. Når drænet ligger hvor det skal og det er fikseret, skal det som tidligere nævnt kontrolleres endnu engang om koterne er korrekte, inden renderne fyldes. Pas her på at påfyldningen ikke forskubber drænrørene. Husk at udfylde målebogsblad og kvalitetssikrings proceskontrol vedrørende dette punkt. Men hensyn til kvalitet, så bør drænrørene være korrugerede upvc drænrør med almindelig slids (bredde 1,5 mm) og husk altid at anvende originale grenrør (Tstykker), reduktionsmuffer og øvrige fittings. Drænslange fikseres og koten kontrolleres. 27

29 2. Sandfang og Faskine Inden det afledte vand ledes ud i en faskine eller anden afledning skal det igennem en sandfangsbrønd. Dennes opgave er at opsamle sand og andre partikler der eventuelt ledes med det afdrænede vand, så det fx ikke slemmer faskinen til. Sandfanget, minimum Ø 300 mm etableres i en dybde så bunden ligger minimum 20 cm og gerne 30 cm under knækket i vandlåsen og derved er der cm vandstand i brønden. Knækket i vandlåsen skal ligge minimum 20 cm under laveste dræntilløb. Se de to eksempler. Vandspejlet skal ligge minimum 75 cm under terrænet. Fald på røret fra sandfang til faskine bør lægges med 10 fald. Faskinen anbringes så tæt på overfladen, som faldforholdene tillader. Tilløbsledningen kan eventuelt tilsluttes i midten eller i bunden af faskinen hvis dette er nødvendigt. Minimum jorddækning over faskinen er cm. Drænrør Dræntilslutning Insitu-muffe Min. 20 cm. Vandspejl Min. 20 til 30 cm. Vandlås Fast rør til faskine e.lign.. Snittegning af eksempel 1på en sandfangsbrønd med tilhørende fittings. Faskinens bund skal være minimum 1 meter over grundvandsspejlet. Snittegning af eksempel 2 på en sandfangsbrønd med tilhørende fittings. Vandlåsen er her kun delvist, men effekten er den samme. Fordelen er at afløbet er tættere på overfladen så faskinen ikke skal graves så dybt som i eksempel 1. Dog skal røret til faskinen være minimum 30 cm under laveste dræntilslutning. Drænrør Dræntilslutning Insitu-muffe Min. 30 cm. Vandspejl Min. 20 til 30 cm. Vandlås Fast rør til faskine e.lign.. 28

30 Faskine En faskine er et underjordisk reservoir hvor vandet kan ledes hen med henblik på nedsivning. Faskiner skal dimensioneres i forhold til den vandmængde der kommer og under hensyntagen til jordens afledningsevne (nedsivningsevnen). Faskinen skal være så stor, at den kan modtage et 10 minutters regnskyl, hvor regnintensiteten i = 140 l/s/ha (dvs. n = ½). Regnintensiteten kan evt. også angives i l/s/m 2. (se mere på de følgende sider). Faskinernes udformning skal være smal og lang, frem for kvadratisk, idet man skal påregne, at bunden med tiden slemmer til og afledningen primært vil ske fra siderne. Overfladearealet vil også være væsentlig større ved en smal og lang faskine frem for en kvadratisk. Et eksempel med to faskiner med samme areal og kubikmeter giver ovenstående tekst perspektiv. Faskine 1 er 4 x 4 meter og en dybde på 1 meter. Arealet udgør 16 m 2 og faskinen er på 16 m 3. Faskine 2 er 1 x 16 meter og en dybde på 1 meter. Arealet udgør 16 m 2 og faskinen er på 16 m 3. De ovenstående to faskiner kan indeholde samme mængde vand, men da udformningen er forskellig, så vil afledningen være forskellig. Faskine 1 har følgende overflade at aflede på: 4 sider á (4 x 1 meter) = 4 m 2, i alt 16 m 2 sider i alt at aflede på giver 16 m 2. Faskine 2 har følgende overflade at aflede på: 2 sider á (1 x 1 meter) = 2 m 2 plus 2 sider á (16 x 1 meter) = 32 m 2. Sider i alt at aflede på giver 34 m 2. Vi regner ikke bunden med som tidligere nævnt, selvom der selvfølgelig vil være en faldende afledning derfra også. I regneeksemplet vil denne afledning dog være ens da arealet af bunden er ens. Det overraskende er, at Faskine 2 har mere end dobbelt så stort areal at aflede vande på, hvilket understreger at en faskine skal etableres som lang og smal frem for kort og bred. Længden har dog en naturlig begrænsning visse steder, hvorfor det ikke altid kan lade sig gøre, men det skal altid tilsigtes at faskinen er væsentlig længere end bred. 29

31 Størrelsen på faskinen kan udregnes når man har fastsat hvilken materiale man ønsker i sin faskine. En stenfaskine har typisk et porerumfang på 25 % hvor plastikkassetterne er oppe på ca. 95 %. På nedenstående hjemmeside findes der nederst på siden et link til et exel-regneark hvori der er indtastet en masse formler, og hvis man indtaster diverse data om overfladeareal mm., kan regnearket beregne størrelsen på faskinen og andre afledningsløsninger. Dog er regnearket beregnet til afledning fra hårde overflader såsom belægninger, hustage osv. hvorfor løsningen ikke helt kan sidestilles med afledning fra green og andre golfbanedræn, hvis ikke lige man foretager en beregning af det reducerede fladeareal som gennemgås under punktet Dimensionering af regnvand på de efterfølgende sider. På hjemmesiden findes også andre anvisninger om nedsivning og håndtering af regnvand på egen grund. Hjemmesiden er: Ud over at kende porevolumen i sin faskine er man også nødsaget til at kende afledningshastigheden. Denne findes ved at tage en afledningstest (nedsivningstest) som udføres som skitseret med følgende ti punkter (er vist tidligere i kompendiet): 1 Udstyr Haveslange, skovl, grus, retskinne og målestok/ målebånd. 2 Græstørv Først bortgraves græstørv. Selve prøvehullet skal laves ved den forventede bund af faskinen!! 30

32 3 Prøvehul Prøvehullet skal graves min. 0,25 m x 0,25 m og mindst 0,3 m dybt (dybde = forventede bund af faskinen). Der hældes ca. 5 cm grus i bunden af prøvehullet. 4 Vand - mætning Vandmætning af jorden kan begynde. Der fyldes min. 0,20 m vand over gruslaget. 5 Vand - mætning Hullet holdes fyldt i ca. 30 min. I våde perioder (med meget regn) kan dette nedsættes til 15 min. 6 Forsøget starter Synkehastigheden måles. Hvis synkehastigheden er næsten ens, mindre end 0,2 m ved 2 målinger efter hinanden (15 min.) kan forsøget begynde. 31

33 7 Forsøget starter ikke Hvis synkehastigheden ikke er ens ved 2 målinger (mere end 0,2 m) efter hinanden fortsættes vandmætningen. 8 Synkehastighed Prøvehullet fyldes med vand. Der lægges en retskinne over hullet, og herfra måles nedstik til vandoverfladen. 9 Måling Der måles, hvor langt vandet synker i en given tidsperiode (fx 10 min.). Mål synkehastigheden flere gange. 10 Beregning Synkehastigheden omregnes til m/s. Herefter kan testen afsluttes og hullet tildækkes. Kilde til tekst og foto i nedsivningstesten er: Teknologisk Institut, rørcentret Vejledning i Udførelse af nedsivningstest. 32

34 Dimensionering af regnvand og beregning af faskine Når man dimensionere sin faskine skal man tage i betragtning at der kan komme tidspunkter med ekstremt regnvejr, hvorfor faskinen bør etableres med et overløb. Overløbet kan eventuelt være til overfladen og kan derved samtidig fungere som udluftning, hvilket er nødvendigt ved store faskiner. Hvis der etableres store og/eller lange faskiner kan det være nødvendigt med et eller flere fordelerrør der fordeler vandet der kommer fra sandfangsbrønden, ud over et større areal i faskinen frem for at vandet løber ind i faskinen et sted. Mellem faskinens stenmateriale, plastkasetter eller andet og den omkringliggende jord skal der etableres en geotekstil for at forhindre, at der kommer jordpartikler ind i faskinen. Geotekstilen skal være en ikke vævet geotekstil med en vandgennemtrængelighed på 50 til 100 liter pr. sekund pr. m 2 for ikke at virke som en vandspærre der sinker afledningsevnen. Dimensioneringen af faskinen kan som nævnt tidligere beregnes ud fra nedbørsmængden, og med kilde i kloakviden.dk kan vi opstille følgende vejledning. Geotekstiler er, syntetiske tekstiler, som er modstandsdygtige over for jord, sand og vand. Geotekstiler anvendes ved bygge- og anlægsarbejder, fx til at modvirke erosion, samt ved dræning, filtrering og spærring. (taget fra Gyldendals Den store Danske) Dimensionsgivende regnvandsstrøm beregnes normalt som: q R,d = A x φ x i A = regnmodtagende areal i m 2 eller ha ( m 2 ), og beregnes som summen af: de indgående vandrette arealer, den vandrette projektion af de skrå flader, og 1/3 af de lodrette flader, der rammes af den største slagregnsmængde, hvilket som regel er de flader, der vender mod den fremherskende vindretning. φ = afløbskoefficient er en faktor med værdier 0,0-1,0 f.eks.: 1,0 = tætte belægninger 0,8 = belægninger med grus-/græsfuger 0,6 = grusbelægninger 0,1 = have- /parkarealer med afvanding. (φ er et græsk bogstav og udtales fi). i = regnintensitet i l/s/ha f.eks.: 110 l/s/ha (n = 1/1) 140 l/s/ha (n = 1/2) 230 l/s/ha (n = 1/10). - hvor n = den årlige sandsynlighed for intensitetens optræden.. 33

35 Faskinen skal være så stor, at den kan modtage et 10 minutters regnskyl, hvor regnintensiteten i = 140 l/s/ha (dvs. n = ½). Regnintensiteten kan evt. også angives i l/s/m 2. En faskine fyldt med sten, f.eks. singels (32/64 mm), giver en hulrum på ca. 25 %. Faskinens rumfang for q R,d = F r x 140/ x 60 x 10 x 100/25 liter (kan herefter angives i m 3 ved at dividere med 1000). Faskinens længde findes herefter ved at dividere det fundne rumfang med faskinens tværsnitsareal (normalt 0,5 m 2 ). 0,5 m Permeabel afdækning på sider og bund. 0,5 m 2 0,5 m Terræn Tæt afdækning 1,0 m F r = A x φ = det reducerede fladeareal (m 2 ). På foregående side ses, at φ for have- /parkarealer med afvanding er lig med 0,1. Da kravene på sportsarealer herunder golfbaner normalt er højre og der forventes spil kort efter styrtregn kan φ sættes højere, fx 0,2 eller 0,3. Regneeksempel hvor A er et 500 m 2 fairwayområde, afløbskoefficienten φ sat til 0,2 og regnintensiteten i er 140 l/s/ha på 10 minutters regnskyl, og faskinen er en stenfaskine med 25 % porevolumen. q R,d = F r x i x 10 min x 100/25 porervolume q R,d = (A x φ) x i x 10 min x 100/25 q R,d = (500 m 2 x 0,2) x ((140 l/ m 2 x 60 sek.) x 10 min) x 100/25 liter q R,d = 100 m 2 x (0,84 l/m 2 /sek. x 10 min) x 4 liter q R,d = 100 m 2 x 8,4 x 4 liter q R,d = 3360 liter (divideret med 1000 = 3,36 m 3 ) Længden på faskinen er, hvis vi fastslår at faskinen er 1 meter dyb og 0,5 meter bred (0,5 m 2 i tværsnit): 3,36 m 3 / 0,5 m 2 = 6,72 meter lang. Hvis vi i stedet anvende plastkassetter (95 % porervolume) vil regnestykket se således ud: q R,d = F r x i x 10 min x 100/95 porervolume q R,d = (A x φ) x i x 10 min x 100/95 q R,d = (500 m 2 x 0,2) x ((140 l/ m 2 x 60 sek.) x 10 min) x 100/95 liter q R,d = 100 m 2 x (0,84 l/m 2 /sek. x 10 min) x 1,053 liter q R,d = 100 m 2 x 8,4 x 1,053 liter q R,d = 884,52 liter (divideret med 1000 = 0,88452 m 3 0,88452 m 3 divideret med tværsnittet på 0,36 m 2 (Wavin Q-Bic 0,6 x 0,6 x 1,2 meter) = længden på faskinen 2,457 meter 34 En stenfaskines normal dimensionering. Længden findes ved udregning af faskinens nødvendige porerumfang.

36 Ud fra de to udregninger på foregående siden kan det udledes, at der vil være væsentligt mere gravearbejde med en stenfaskine end en faskine med plastkassetter. Dog er der kun regnet på, hvor meget vand der kan være i faskinen og ikke indregnet afledningsevnen. Afledningsevnen på stenfaskinen vil være: To ender á 0,5 m 2 (0,5 m x 1 m) og to sider á 6,72 m2 (6,72 m x 1 m) i alt 14,44 m 2 Afledningsareal. Afledningsevnen på plastkassette-faskinen vil være: To ender á 0,36 m 2 (0,6 m x 0,6 m) og to sider á 1,44 m2 (2,4 m x 0,6 m) i alt 3,6 m 2 Afledningsareal. Derved vil der være 4 gange så stort afledningsareal på stenfaskinen end plastkassette-faskinen. Hvilket igen betyder, at hastigheden hvorved faskinen tømmes, er større ved stenfaskinen end plastkassette-faskinen. Kravet om at vores faskine skal være så stor, at den kan modtage et 10 minutters regnskyl, hvor regnintensiteten = 140 l/s/ha kan vi ikke ændre på, hvorfor størrelsen på vores faskiner i de to udregninger, teoretisk ikke kan gøres mindre. Dog står der ikke direkte at den givne mængde skal være i faskinen på en gang. Det giver os reelt muligheden for at beregne, hvor meget mere vand faskinen kan modtage førend den er fuld når vi indregner resultatet fra vores afledningstest (nedsivnings-test). Eller modsat hvor lille faskinen kan tillades at være og samtidig kunne modtage regnintensiteten på 140 l/s/ha. Dog vil resultaterne af sådanne beregninger være meget forskellige i forhold til hvor i landet der arbejdes og der er desværre ikke nogle oversigter over, de forskellige jordtypers afledningsevne som kan give os nogle retningslinier. Samtidig vil udregningerne nogle steder i landet, vise en meget lille forskel der gør, at det reelt ikke kan svare sig at gøre faskinen mindre end det beregningen på foregående side og øverst på denne viser. Og hvis man forventer øget regnmængde i fremtiden vil det jo heller ikke fordre, at gøre faskinen mindre, tværtimod. 35

37 Hvis der skal tages hensyn til de forventede kommende klimaændringer, kan regnintensiteten ganges med en af nedenstående klimafaktorer: Regnens gentagelsesperiode 2 år 10 år 100 år n 1/2 1/10 1/100 Klimafaktor 1,2 1,3 1,4 Ovenstående er beregnet for en forventet teknisk levetid (fremskrivningshorisont) på 100 år. Klimafaktoren bør kun anvendes, når der udtrykkeligt er fremsat krav om, at der skal tages hensyn til de forventede fremtidige klimaændringer. Kommunen kan give tilladelse til etablering af faskiner hvis de placeres min.: 5 m fra beboelse og bygninger med kælder 2 m fra andre bygninger (garager, udhuse) 2 m fra skel 25 m fra drikkevandsboringer 25 m fra vandløb, sø, hav osv. Derudover må faskiner, hvis kommunen er godkendelsesmyndighed, ikke modtage vand fra offentlige veje, jernbaner eller fra parkeringspladser til mere end 20 biler. Faskiner må ikke være fælles med hus- eller processpildevand. Faskine etableret i en lille lavbundet bunker. Højdeforskellen mellem nøddestenene og råjordsplanum skal minimum være 10 cm. Geotekstil skal (modsat her) udlægges på sider og top for at forhindre, at der kommer sand og jordpartikler ind i faskinen. Geotekstilen skal være en ikke vævet geotekstil med en vandgennemtrængelighed på minimum 50 til 100 liter pr. sekund pr. m 2. 36

38 3. Reetablering af arealet Når selve dræningsarbejdet er færdigt skal det berørte område færdigetableres. Der er selvfølgelig undervejs i drænetableringen foretaget arbejde der har påvirket udenomsarealerne med fx afgravning/skæring af græstørv kørsel med maskiner mm. Hvis ikke man har sikret sig en ordentlig kørevej og har fået udlagt tilstrækkelige køreplader ud, så der er sket komprimeringsskader på området skal dette selvfølgelig imødegås med det samme så der ikke opstår komprimering med traktose og iltfattige forhold til følge. Hvordan dette imødegås og med hvilke maskiner kommer helt an på situationen. Hvis problemerne er store må der måske ligefrem foretages en grundig grubning af arealet. Som regel kan en luftning med en dybdelufter dog kunne afhjælpe de fleste problemer. Der hvor jordbunden (muldjord, lerjord eller andet) har været afgravet og der eventuelt er foretaget råjordsregulering efterfulgt at jordudlægning foretages ligeledes en grubning der skal sikre en forbindelse mellem råjord og den givne jordbund fx muldjord. Jordbunden kan selvfølgelig være sandjord såvel som lerjord eller andet derimellem. Jo højere ler- og siltprocenten er i jordbunden og råjorden for den sags skyld, jo vigtigere er det at foretage grubningen, da jorde med højt indhold af ler og silt komprimere meget let. Grubningen foretages med en maksimal afstand mellem grubbesporene på 50 cm og udføres i to retninger i harlekinmønster. Hvor der er plads til det kan grubningen med fordel udføres med traktor efterspændt en tre-tands-grubber. Der findes modeller hvor de kobles til PTO-akslen så der kan komme vibrationer i gruppetænderne. Vibrationerne vil være med til at løsne jordlagene. Såfremt den traktormonterede grubning ikke kan udføres kan grubningen udføres med rendegraver eller gravemaskine. Dette giver oftest en grubning med et stjernemønster idet gravearmen hver gang trækkes ind mod basis på maskinen. 37

39 Uanset om reetableringen af dræningsopgaven skal ske ved udlægning af græstørv skåret på arealet fra start af, tilkørt tørv udefra eller noget i den stil, eller om renderne skal tilsås med græsfrø, skal renderne og eventuelt området som helhed, reguleres og der skal fjernes sten og andet der senere kan genere golfspillet. Stenrivning kan foretages manuelt eller maskinelt. Maskinelt kan det foretages med en stenopsamler eller en stenrive monteret på fx en traktor eller på mindre arealer fx en Nibbi. Uanset om stenrivningen og finreguleringen foretages manuelt eller maskinelt er kravet til jævnheden, at der ikke må forefindes lunker større en 20 mm målt under en 3-meter retskinne. Kravet bliver proportionelt mindre, hvis der anvendes mindre retskinner. Kravet omkring accepterede stenstørrelser er desværre ikke helt klar for denne type arbejde. Normerne henviser under arealtyperne der hører til en golfbane, til krav fastsat af Dansk Golfunion (DGU). DGU har desværre ikke fastsat nogen normer for dette arbejde, hvorfor kravet derved ikke står præcist. Dog foreskriver Normerne, at der ikke må forefindes sten større end 20 mm for arealer der anvendes til sport, hvilket så er det eneste krav, den udførende entreprenør står tilbage med. Normen er derfor, at såfremt der ikke fremgår andet af udbudsmaterialet tegninger, beskrivelser mv., så må sten maksimalt være 20 mm og de skal trykkes ned i overfladen. Hvis ovenstående krav synes for vage er man selvfølgelig velkommen til at stille egne strengere krav. Hvis man arbejder med dræningsopgaver, hvor man fylder drænrenderne med jord helt eller delvist, så skal man sikre sig, at man har fået sat jorden, så man efterfølgende ikke får nogle grimme sætninger. Efter finregulering og stenopsamling kan arealet tilsås med ønsket græsblanding eller der kan etableres græstørv hvis dette er valgt som en løsning. Sætningsskader af hele drænrenden fra bunker forbi sandfangsbrønden og videre til et regnbed der hér er valgt som slutløsning frem for en faskine. Området er sat ud af spil indtil reetablering har fundet sted. 38

40 Græsetablering Allerede i planlægningsfasen vil der som reglen blive sat retningslinier for, om der skal etableres rullegræs eller der skal sås græsfrø på arealet. Arbejdet forud for græsetableringen er den samme uanset om der skal etableres rullegræs eller der sås græs, hvorfor det er selve etableringen der er forskellig. Den billigste løsning er såning, men det er også den løsning der tager længst tid førend der kan spilles på arealet. Som nævnt tidligere er kravet på greenområdet, at der makismalt må være en lunke på 10 mm på en 3-meter retskinne og 20 mm på udenomsarealerne. Det skal her nævnes at der selvfølgelig ikke kan måles hen over eller i overgangen mellem de korrekturer der oftest er på og omkring greenområder eller på kuperede fairwayområder, hvis det tydeligt kan ses, at lavningen skyldtes korrekturen og ikke en direkte lunke. Såfremt man alligevel vil måle på sådanne arealer, hvor en 3- meter retskinne ikke kan anvendes, kan man gå ned i længde. Kravet på de henholdsvis 10 og 20 mm bliver proportionel mindre, hvis der anvendes mindre retskinner. Kontrol mv. anføres selvfølgelig i kvalitetsikringsmappen. Valg af græsarter og -sorter I valg af græsarter og sorter til de forskellige arealer på en golfbane, må man tage sig for øje, hvilken type pleje man senere vil kunne bidrage med. De enkelte græsarter kræver forskellig pleje hvis man skal gå helt i detaljer. Ved reetablering skal man selvfølgelig forsøge at matche det eksisterende græs. Dette gøres bedst ved at skære tørv fra samme areal før igangsættelsen af gravearbejdet eller ved at skære tørv på et lignende område. I forbindelse med græssåningen, anbefaler producenterne at der bringes gødning ud umiddelbart inden såningen og gerne nedfældet i de øverste cm jordbund/vækstlag. Den gødning, man bringer ud, skal helst tage udgangpunkt i en gødningsanalyse som med fordel kan tages allerede i starten af projektet. Såfremt nedfældningen af frøene i overfladen sker ved manuel rivning kan gødning og nedfældning af frøene ske samtidig. 39

41 Det er vigtigt at græskimplanterne ikke mangler næring og vand for den sags skyld, i etableringsfasen. Producenter oplyser hvilken mængde græsfrø der skal anvendes pr. en given areal og ud fra dette tal, kan den nødvendige mængde beregnes og bestilles allerede i planlægningsfasen. Kontrol af kvalitet mængde mv. påføres selvfølgelig kvalitetssikringsmappen. For at etablere en så jævn fordeling af græsfrøene som muligt foretages såningen af frøene ad to omgange i forskellige retninger. Ligeledes kan det anbefales med manuel nedfældning af græsfrøene. På de fleste såmaskiner er der monteret en pig- og glatvalsede tromle eller en gittertromle efter frøudkastet der skal sikre, at frøene bliver trykket ned i jordoverfladen og at frøene får god jordkontakt. Jordkontakten er en af parameterne der skal være opfyldt for at sikre en god græsetablering. Hvis græsfrøene nedfældes manuelt skal man efterfølgende køre arealet over med en tromle af en art eller på anden måde får trykket jorden tæt om frøene. Hvis man sår græs ud i tørre perioder, kan man lægge en meget tynd plantedug hen over de nysåede arealer. Dette beskytter imod fordampning, så kimplanterne ikke tørrer ud, og imod at græsfrøene blæser væk. Såfremt man anvender plantedug skal denne selvfølgelig fjernes når græsplanterne er etableret og vokset op til mm og har løftet dugen. Etablere man derimod græstørv, så skal dette ligeledes ikke mangler næring og vand, i etableringsfasen. Det kan i varme og tørre perioder anbefales, at man vander midt på dagen for at køle området ned. Såfremt græstørven får lov til at tørre ud, bare det mindste, så vil græstøven trække sig sammen og der vil opstå revner. Tilmed vil kanterne af tørven visne og der vil opstå striber af tørret gulnet græs der sammen med revnerne skaber et meget dårligt resultat. 40

42 4. Kvalitetssikring - Anlæg I forbindelse med etableringen af dræn og tilhørende arbejde bør der udfærdiges en kvalitetssikringsmappe. Såfremt der er ekstern arkitekt på arbejdet og det ikke er greenkeeperne der udfører det som en del af deres hverdag, så vil der oftest være et krav om, at der skal udfærdiges en kvalitetssikringsmappe. Selve dette emne omkring kvalitetssikringen er ikke en del af målet til kurset Golfbaner, dræning og afvanding, men kapitlet er taget med, da det bør være en del af enhver arbejdsproces i vores branche. Det er selvfølgelig sager hvor greenkeeper også udfærdiger en kvalitetssikringsmappe eller dele deraf i forbindelse med renoveringer på banen, men det er ikke så udbredt som det måske burde. Kvalitetssikringsmappen bør udfærdiges for at sikre, at det arbejde der bliver udført overholder de krav og normer der er for arbejdet, og vil samtidig give en form for sikkerhed for, at der ikke bliver glemt nogen arbejdsopgaver. Udfærdigelsen af kvalitetssikringsmappen vil samtidig sætte den der skriver denne i forbindelsen med sagen, godt ind i arbejdsopgaverne og vil oftest kunne finde nogle steder i arbejdsprocesserne, hvor der skal være ekstra fokus i selve udførelsen. Efterfølgende når arbejdet er udført, vil kvalitetssikringsmappen være et dokument der bevidner, at arbejdet er udført korrekt og efter de anvisninger der er givet for arbejdet samt de normer og standarder der ligger til grund for arbejdet. Med andre ord er kvalitetskontrollen som udgangspunkt til, for at sikre både den udførende og kunden. Vores fag er i langt større grad påvirket af jurister når der skal afgøres tvister. 41

43 I en tvist gælder det om at konkretisere det aftalte. Dernæst afgrænse selve tvisten før der kan træffes en afgørelse. Derfor skal alt udført og aftalt kunne dokumenteres. Det er dog ikke noget større problem fx at grave en green op for at kontrollere om den er udført korrekt. Tilsynet foretager prøvegravninger imens de udførende K.I.S.B.U.-gruppen ser til. Tilsynet ønskede at kontrollere om vækstlagsog drænlagstykkelsen overholdte de foreskrevne krav. Ligeledes kunne tilsynet se om drænlaget var udført med det foreskrevne drænmateriale. Prøvegravninger over drænrender kan ligeledes forekomme da tilsynet fx kan ønske at se, om drænrendens udformning og drænrørets dimensioner og placering er udført korrekt. Eventuelle afvigelser i projektet der opstår undervejs bør ligeledes skrives ind i kvalitetssikringsmappen, da dette giver både den udførende og kunden sikkerhed for, at afvigelserne senere, ikke skal danne grundlag for en tvist. Se mere om dette under afsnittet om afvigelsesrapporter. 42