Modul fo r ej-kemtekniska produktgrupper

Transkript

1 Modul fo r ej-kemtekniska produktgrupper Vejledning til kemikaliekrav ved udvikling og revision af kriterier uden for kemiskteknisk område i Nordisk Miljømærkning, juni 2015

2 , juni 2015 Indhold 1 Indledning Begreber Kemisk stof/produkt/råvare Definition af stoffer Kemisk råvare Kemisk produkt Produkter - REACH om artikler Indgående stoffer Definition af indgående stoffer, forureninger og bagatelgrænse (i kemiske produkter) RPS relevans, potentiale og styrbarhed Mængde Eksponering Miljøpåvirkning Sundhedspåvirkning Nødvendighed og alternativer Styrbarhed Kemikaliekrav i ikke-kemtekniske produktgrupper Lovgivning Kemiske stoffers og kemiske produkters klassificering Negativlister Kemiske stoffer i materialer og fysiske produkter Emissioner fra materialer og fysiske produkter (byggeplader og gulve) Baggrund for krav til VOC Inneklimamerker Sertifiseringssystemer for bygninger Bilagseksempler Referencer Bilag 1 Ordbog og definitioner Bilaga 2 Versionshistorik... 33

3

4

5 Side 1 af 37 Nordisk Miljømærkning 1 Indledning Kemikalie Vägledning i Nordisk Miljømærkning er en række interne arbejdsdokumenter, der primært er udviklet for at hjælpe produktansvarlige og produktrådgivere med kravformulering og baggrund for de stillede krav. Kemikalie Vägledning i Nordisk Miljømærkning består af fem moduler: Kemisk-tekniske modul Lovgivningsmodul Kemikaliemodul Egenskaber Kemikaliemodul stoffer og produkter De to hoveddokumenter, Kemisk-tekniske modul og, er udviklet for at hjælpe produktansvarlige og produktrådgivere med kravformulering og baggrund for de stillede krav. Lovgivningsmodulet og Kemikaliemodulerne er hjælpedokumenter, der henvises til fra Kemisk-tekniske modul og Kemisk-tekniske modul skal kunne anvendes til alle kemisk-tekniske produktgrupper, og forslag til formuleringer af henholdsvis krav, dokumentationskrav og baggrundstekst skal i videst muligt omfang skal anvendes. skal kunne anvendes til alle ikke kemisk-tekniske produktgrupper, men det er meget væsentlig at tage stilling til, hvordan kravforslag og baggrundsargumentation tilpasses den enkelte produktgruppe. Dette gøres med udgangspunkt i RPStankegang (Relevans-Potentiale-Styrbarhed) for hvert krav og tilpasses med argumentation i RPS. Vejledningen er ikke i sig selv et livscyklusbaseret dokument, og skal kun anvendes efter en livscyklusbaseret RPS-analyse af produktgruppen er gennemført. Begrundelse for valg af krav træffes med baggrund i de overvejelser der er gjort i den specifikke produktgruppes RPS, og afvigelser fra de foreslåede kravtekster og dokumentationskrav samt valg af kravtekst og tilhørende dokumentationskrav skal drøftes med forankringsgruppen/produktudviklingschefen (PUC). Som produktansvarlig skal man huske på, at det vil være en stor hjælp for ansøgere og sagsbehandlere, hvis krav til de samme kemikalier er formuleret tilnærmelsesvis ens, og især hvis dokumentationskravet er det samme på tværs af produktgrupperne. En sådan ensretning kan også hjælpe til med at kvalitetssikre kriterierne, da krav til de samme stoffer/stofgrupper i større udstrækning kan blive ens, hvis Vejledningen følges. Vejledningen skal fremover, ved behov, kunne revideres og udvides på enkeltområder for sig, uden at iværksætte en revision af alle moduler. Vejledningen kan også bruges til uddannelse af nye produktansvarlige uden for det kemisk-tekniske område, da de giver et overblik over den lovgivning, der findes på området samt baggrund for de krav, der findes i kriterierne på et overordnet plan. Kemisk-tekniske modul og Kemikaliemodulerne kan være et godt supplement til uddannelsen, da de går mere i dybden med kemikaliekravene.

6 Nordisk Miljømærkning Side 2 af 37 Det kan være hensigtsmæssigt, når der laves kriteriedokumenter og baggrundsdokumenter, at gøre sig klart, hvem disse dokumenter henvender sig til. Kriteriedokumenter er skrevet til ansøgere og potentielle ansøgere og bør derfor holde sig til klart og utvetydigt formulerede krav til de miljømærkede produkter. Baggrundsdokumentet er skrevet til alle, der er interesseret i, hvorfor og hvordan der stilles krav til de miljømærkede produkter, og det kan derfor indeholder lange og mere indviklede forklaringer og politiske eller kommunikative informationer, som ikke bør findes i kriterierne. Hvis der er behov for at stille dobbeltkrav, skal det altid begrundes i baggrundsdokumentet.

7 Side 3 af 37 Nordisk Miljømærkning 2 Begreber I dette kapitel præsenteres og defineres nogle af de begreber, som ofte anvendes i kriteriedokumenterne, og som det er nødvendigt at definere. Dette kan gøres generelt i starten af fx kapitlet for kemikaliekrav eller specifik under det krav, hvor det er relevant. Indsæt gerne en uddybende tekst i baggrunden, der beskriver, hvordan kriterierne definerer, de anvendte begreber. Det er vigtigt, at være tydelig omkring dette for at undgå tolkninger af kriterierne. 2.1 Kemisk stof/produkt/råvare Det er vigtigt, at man ved præcist, hvad man ønsker at stille krav til, når man formulerer kriterier. Der er krav, der går på det kemiske produkt, der er krav til råvarer i det kemiske produkt, og der er krav til stoffer i det kemiske produkt. Men hvad mener vi, når vi siger det ene frem for det andet? Og hvad siger lovgivningen? Vær opmærksom på, at det er vigtigt at specificere grænsen for krav hvad er indgående stoffer, hvor er bagatelgrænsen, og omfatter krav også forureninger? Husk også at definere forureninger. Se nærmere om dette senere i dette kapitel. Bemærk: I afsnit defineres begreberne kemisk stof, kemisk råvare, kemisk produkt og artikel. Disse indsættes normalt ikke i kriteriedokumenterne, og er blot taget med i dette modul for at skabe en fælles forståelse af disse begreber internt i Nordisk Miljømærkning. Derimod er der i kriteriedokumentet ofte behov for, at definere indgående stoffer en sådan definition er givet i afsnit Definition af stoffer REACH og CLP forordningen definere begrebet stof (sv.: ämne) således: Et stof er et grundstof og forbindelser heraf, naturligt eller industrielt fremstillet, indeholdende sådanne tilsætningsstoffer, som er nødvendige til bevarelse af stoffets stabilitet, og sådanne urenheder, som følger af fremstillingsprocessen, bortset fra opløsningsmidler, der kan udskilles, uden at det påvirker stoffets stabilitet eller ændrer dets sammensætning. Det er også denne definition, der anvendes i Nordisk Miljømærkning. Dog anvendes ordet forurening i stedet for urenhed (se også afsnit 2.2) Et stof klassificeres på baggrund af sine fysisk/kemiske-, sundhedsmæssige- og miljømæssige egenskaber. Reglerne for klassificering er beskrevet i CLP Forordningen (se, Kap. 3 i Lovgivningsmodul) Eksempler på krav i kriterierne til indgående stoffer De fleste krav i kriterierne stilles til indgående stoffer, og berører alle de områder, der anses for relevante for miljømærkning. Kravene går på: Udelukkelse af uønskede sundhedseffekter (CMR, allergi, hormonforstyrrelser mv.) Udelukkelse eller begrænsning af uønskede miljøeffekter (bioakkumulation, persistens, giftighed) Udelukkelse af enkeltstoffer eller stofgrupper (fx Bisphenol A, phtalater, halogerende flammehæmmere mv.) Udelukkelse af stoffer til bestemte anvendelser (fx parfume i produkter til børn)

8 Nordisk Miljømærkning Side 4 af 37 Krav til stoffernes fysiske form (nano) Krav om, at stofferne skal leve op til visse andre lovgivninger (farver godkendt til levnedsmidler, konservering godkendt til kosmetik, tilsætningsstoffer godkendt til materialer, der kommer i kontakt med levnedsmidler) Krav til rester fra kemikaliefremstillingen (restmonomere, katalysatorrester osv.) Krav til stoffer som fraspaltes (fx formaldehydfraspaltere) Krav til stoffer eller stofgrupper der emitteres (formaldehyd, VOC, ammoniak osv.) Kravene gennemgås nærmere i Kap. 3 om Krav til kemiske stoffer og produkter Kemisk råvare Med en kemisk råvare menes de råvarer, der indgår i det kemiske produkt. En kemisk råvare kan bestå af ét eller flere stoffer, og kan være fast flydende eller gasformigt. En kemisk råvare kan behandles som et hele eller deles op i sine bestanddele. For forskellen mellem kemisk råvare og kemisk produkt, se også kap Definitionen af kemisk råvare læner sig op af CLP forordningens definition af blanding og REACH definitionen af kemisk produkt, der lyder: En blanding eller opløsning, der er sammensat af to eller flere stoffer. REACH tilføjer: Et kemisk produkt kan være fast, flydende eller gasformigt. Et kemisk produkt kaldes også ofte for et "præparat". Forskellen er at en mellem kemisk råvare (som defineret af Nordisk Miljømærkning) og en blanding eller opløsning (som defineret i CLP-forordningen), er at kemisk råvare også kan bestå af et enkelt stof. En kemisk råvare klassificeres på baggrund af de indgående stoffers klassificering og mængden af hvert af de indgående stoffer. Overordnet set behandles kemiske råvarer på samme måde som stoffer, og de krav der stilles er gældende for alle råvarens bestanddele. Kemisk råvare kan være det samme som ingrediens. Bemærk, at der stilles normalt krav til de indgående stoffer i råvarerne eller til det færdige produkt Kemisk produkt Det er vigtigt at skelne mellem et kemisk produkt og et (fysisk) produkt (en vare). I dette afsnit beskrives kemisk produkt, mens (fysisk) produkt beskrives i afsnit Når ordet kemisk produkt anvendes, menes hele det færdige produktet med alle indgående kemiske råvarer og dermed stoffer. Nordisk Miljømærknings definition af kemisk produkt, er den samme som REACH definitionen (se afsnit 2.1.2). Der er altså et vist overlap mellem definitionen af kemisk råvare og kemisk produkt. Et kemisk produkt kan optræde som kemisk råvare i et nyt (kemisk) produkt. Det afhænger altså af, hvor man er i produktkæden om et kemikalie betragtes som et kemisk produkt eller kemisk råvare. Et kemisk produkt klassificeres på baggrund af de indgående stoffers klassificering og mængden af hvert af de indgående stoffer. Bemærk, at hvis der f.eks. stilles krav, der udelukker kemiske produkter med en bestemt klassificering, forhindrer det ikke, at stoffer med den uønskede klassificering findes i et kemisk produktet. Stofferne kan indgå i så små mængder, at produktet ikke skal klassificeres.

9 Side 5 af 37 Nordisk Miljømærkning Produkter - REACH om artikler Fysiske produkter (varer) som tøj, sko, elektronik, legetøj, møbler, emballage, papir osv. falder ind under REACH forordningens definitionen af artikler. Forordningen definerer en artikel som: en genstand, der under fremstillingen har fået en særlig form, overflade eller design, der i højere grad end den kemiske sammensætning er bestemmende for dens funktion. Inden for denne definition, vil de fleste produkter, der ikke er kemisk produkter, kunne betragtes som en artikel ifølge REACH. Hvornår en eller flere kemiske råvarer gennem forarbejdning bliver til en artikel kan være vanskeligt at afgøre. En artikel kan bestå af flere forskellige dele og af flere forskellige materialer (metal, plast, glas, tekstil osv.). De enkelte dele kan i sig selv være artikler, hvis de opfylder ovenstående definition. Artikler klassificeres ikke og der stilles derfor i stedet krav til de indgående stoffer. Bemærk: I daglig tale anvendes ordet produkter i stedet for artikler, og man skal derfor være opmærksom på om der menes kemiske produkter eller fysiske produkter (varer). 2.2 Indgående stoffer Når der stilles krav til stoffer og stofgrupper i kemiske produkter, er det meget vigtigt at definere, hvad der menes. Hvornår skal et stof medregnes, og hvornår skal det ikke? Hvornår anses et stof for at indgå? På samme måde skal produktionsforureninger defineres, og der skal tages stilling til, om og hvilke krav, disse skal være omfattet af. Følgende definitioner skal som udgangspunkt anvendes, men der kan naturligvis være grunde både tekniske og produktgruppespecifikke til at nedenstående ikke er passende; det er især vigtigt at overveje niveauet for indgående stoffer med fokus på den aktuelle produktgruppe og den sandsynlige eksponering af miljø og mennesker for de kemiske stoffer. I mange produktgrupper, uden for det kemisk-tekniske område, vil det være relevant at definere en bagatelgrænse for indgående stoffer. Afvigelser fra definitionerne skal, som nævnt i Kap. 1, aftales med forankringsgruppen/produktudviklingschefen (PUC) Definition af indgående stoffer, forureninger og bagatelgrænse (i kemiske produkter) Uppdaterad juni 2015 Følgende definitioner af indgående stoffer, forureninger og bagatelgrænser skal som hovedregel anvendes i kriteriedokumenterne. Som indgående stof regnes, med mindre andet er nævnt, alle stoffer i det kemiske produkt, også tilsatte additiver (f.eks. konservering eller stabilisator) i råvarerne, men ikke forureninger/urenheder fra produktionen inklusiv råvareproduktionen. Som forureninger regnes rester fra produktionen inklusiv råvareproduktionen, der indgår i det færdige produkt i koncentrationer under 100 ppm (0,0100 vægt %, 100 mg/kg), men ikke stoffer, der er tilsat en råvare eller produktet bevidst og med et formål, uanset mængde. Forureninger på råvareniveau i

10 Nordisk Miljømærkning Side 6 af 37 koncentrationer over 1,0 % i råvaren regnes dog som indgående stoffer. Kendte fraspaltningsprodukter af indgående stoffer, regnes også som indgående. For kemikalier der bruges til svanemærekde faste produkter skal tilføjes følgende disclaimer: Erklæring omkring indgående stoffer gøres af kemikalieproducenten ud fra den viden der haves på det angivne tidspunkt, baseret på information fra råvareproducenter/-leverandører og recepten og tilgængelig viden om det kemiske produkt. Der tages forbehold for udvikling og ny viden. Skulle sådan ny viden opstå, er underskriveren forpligtiget til at indsende en opdateret erklæring til Nordisk Miljømærkning. Engelsk tekst: Ingoing substances are defined, if not otherwise mentioned, as all substances in the chemical product including additives (e.g. preservatives or stabilisers) in the raw materials/ingredients, but not residuals from the production, incl. the production of raw materials. Residuals from production, including production of raw materials, are defined as residuals, pollutants and contaminants derived from the production of the raw materials, which are present in the final product in amounts less than 100 ppm ( %w/w, 100 mg/kg), but not substances added to the raw materials or product intentionally and with a purpose regardless of amount. Residuals in the raw materials above 1.0 % are regarded as ingoing substances. Known substances released from ingoing substances, are also regarded as ingoing substances. Disclaimer for kemikalier der bruges til svanemærekde faste produkter This appendix is completed and signed by the chemical supplier based to the best of his/her knowledge at the time of the application, also based on information from raw material manufacturers, recipe and available knowledge on the chemical product with reservations for new advances and new knowledge. Should such new knowledge arise, the undersigned is obliged to submit an updated declaration to Nordic Ecolabelling. Bemærk, at der i ovenstående definition ikke er defineret en bagatelgrænse. Alle indgående stoffer medregnes derfor i kravene uanset hvilken mængde, de indgår i. Der er derimod defineret en grænse for forureninger i det kemiske produkt. Grunden til, at indgående stoffer og forureninger behandles forskelligt i denne sammenhæng, er, at forureninger anses for uundgåelige, mens indgående stoffer er bevidst tilsat og har et formål i produktet. Ønskes der en bagatelgrænse for stoffer som kan indgå i det kemiske produktet, skal denne defineres sammen med definitionen for indgående stoffer og forureninger. Det er vigtigt at understrege, at der kun bør indføres en bagatelgrænse, hvis forureningsgrænsen ikke er dækkende. En bagatelgrænse kan af producenterne misforstås som en mulighed for at tilsætte op til bagatelgrænsen af et givet stof. Formuleringen af en bagatelgrænse kunne være:

11 Side 7 af 37 Nordisk Miljømærkning Kravene i disse kriterier gælder alle indgående stoffer i henhold til definitionen, der indgår i det kemiske produkt i mængder over 0,01 %. Requirements in this criteria document applies to all ingoing substances according to the definition, that are present in the final product in amount over 0.01 %. Grænseværdien skal naturligvis tilpasses den enkelte produktgruppe. I kriteriedokumentet skal det klart og tydeligt fremgå, hvilken bagatelgrænse, der er gældende for de konkrete krav. Hvis en bagatelgrænse ønskes indsat i kriteriedokumentet, skal dette aftales med PUC. Grænsen på 1,0% forurening i råvaren er sat for at opmuntre producenterne til at vælge råvarer med høj kvalitet, der indeholder meget små mængder af problematiske sporstoffer fra råvareproduktionen. Niveauet er valgt af hensyn til arbejdsmiljø og klassificering af råvaren. Man bør dog overveje om man i alle tilfælde skal opmuntre producenterne til at vælge råvare af højeste kvalitet, da disse kan kræve ekstra oprensningstrin eller ekstra energi under fremstillingen. Se også afsnit om forureninger Forureninger Forureninger i produkterne stammer fra to forskellige typer af kilder: de kendte og de ukendte. Kravene i kriterierne forholder sig specifikt til de kendte forureninger fra råvarer og processer og stiller krav til, hvor meget af forureningerne, der er acceptable i produkterne. Ukendte forureninger håndteres ikke direkte, da det ikke er muligt at stille krav til stoffer, man ikke kender tilstedeværelsen og mængden af. Disse stoffer håndteres ud fra generelle krav om indgående stoffer og disses egenskaber Overvejelser Når det nu kan konkluderes, at der findes to typer af forureninger, og kriterierne kun kan forholde sig direkte til den ene slags, så er der nogle områder og problemstillinger, som skal berøres, når man laver kravene i kriterierne. Når der stilles krav til forureninger, er det godt at huske på følgende: Formuleringen må ikke aktivt tilsættes betyder, at forureninger af de nævnte stoffer tillades, da de ikke er aktivt tilsat. Et maksimalt niveau for forurening bør derfor altid være defineret sammen med denne formulering. Definition af begrebet forurening og en tilhørende grænse for, hvornår et stof kan anses for at være en forurening. Man skal samtidig være meget opmærksom på, om denne definition og grænse er passende til de konkrete tilfælde. Når der i et krav vælges en anden forureningsgrænse for et stof end den der er defineret som generel forureningsgrænse, bør det beskrives i baggrundsdokumentet, hvorfor netop denne grænse er valgt. Vær præcis, når der skrives krav eller begrænsninger til forureninger. Skriv hvilke kendte forureninger, der er omfattet af begrænsning/krav (angiv eventuelt forureningens navn på flere nordiske sprog og/eller engelsk); og skriv om begrænsningen/kravet gælder i råvaren eller i produktet. Eksempel: NTA (nitrilotriacetat, casnr ) som synteserest/forurening i MGDA tillades op til 0,10 % i det endelige produkt. NTA må ikke findes i råvaren i mængder over 1,0 %, da det så ikke vil

12 Nordisk Miljømærkning Side 8 af 37 blive anset for en forurening. Her er man præcis på, hvilken forurening, der tillades, hvor den tillades henne, og i hvilke mængder i råvare og i slutproduktet. Hvilket niveau af sikkerhed giver miljømærket forbrugerne med hensyn til indhold af uønskede stoffer? o Miljømærkning har kun viden om indholdet af kendte stoffer og ned til en fastsat forureningsgrænse ud fra leverandørens oplysninger Begrundelser for anden forureningsgrænse Som sagt skal det begrundes, når det vælges en anden end den generelle forureningsgrænse, På denne begrunder man, at der for dette specifikke stof er grund til at tillade mere/mindre, fordi Og nogle af de begrundelser, der bør komme med i forklaringen er: industriens evne til at minimere forureningen (oprense råvare eller proces), myndighedernes håndtering af stoffet i samme sammenhæng (lovgivning, anbefaling eller vejledning) samt sikkerheden af den dokumentation, der ønskes (måleusikkerhed ved test). I forbindelse med kriterieudviklingen kan det også være relevant at forhøre sig hos testlaboratorier og/eller råvareleverandører om, hvilke forureninger, der kan findes i råvarer/produkter samt hvilke forskellige grænser for forurening, der findes i de konkrete tilfælde. Dette kan være gældende, når der findes forskellige renhedsgrader af en råvare (standard, kosmetik, fødevarer, lægemidler), og så vælge et kravniveau, der passer med råvarens betydning i produkterne; eller forureningens betydning/uundgåelighed i produktet Når der opstår en ikke-sporbar forurening Der kan findes forureninger i de kemiske produkter, der ikke umiddelbart kan spores til en råvare, proces eller andet. I de tilfælde skal Miljømærkning tage stilling til, om det kan være et enkeltstående tilfælde og et problem, der kun relaterer sig til det enkelte produkt/produktion/batch eller om det er et generelt problem for den type produkter/produktion. I det tilfælde, at det vurderes, der er tale om et specifikt problem for det berørte produkt, må sagen vurderes individuelt og en afværgeløsning findes i samråd med licenshaver. I tilfælde af, det viser sig at være et generelt problem, skal det overvejes, hvordan dette kan håndteres af kriterierne her og nu og fremadrettet. Det kommer til at afhænge af, hvor problematisk stoffet anses for at være, samt de muligheder der er for at regulere det inden for kriterierne og i praksis. 2.3 RPS relevans, potentiale og styrbarhed Dette dokument fokuserer primært på de kemikalier, der anvendes i eller på materialer eller som proceskemikalier/hjælpekemikalier. På hvilket niveau kravene til kemikalierne skal stilles vurderes ud fra RPS betragtninger (for mere information om RPS, se RPS-notatet på LiveShare under tværgående dokumenter). En RPS skal indgå som en del af forarbejdet (forstudie eller evaluering/revision) for at belyse de områder, hvor der skal stilles krav og i en vis udstrækning også hvilke krav. RPS udarbejdes på forskellige niveauer

13 Side 9 af 37 Nordisk Miljømærkning produktgruppeniveau og kravniveau. De overvejelser, der er beskrevet herunder, gælder RPS vurderinger på kravniveau. Relevans bedømmes som oftest baseret på miljøeffekter, men i nogle tilfælde vil sundhedseffekter også have en stor betydning Mængde Det kan være en del af relevansen (R) at se på, i hvilke mængder stofferne indgår i produktet (procentuelt) sammenholdt med de mængder andre stoffer/materialer, der indgår i produktet. Dette skal naturligvis altid sammenholdes med de miljø- og/eller sundhedsproblemer, stoffer udgør. Nogle stoffer kan give store problemer i små mængder, mens andre kan være uproblematiske i store mængder. For en række produktgrupper stilles der kun krav til et materiale, når dette materiale indgår med mere end fx 5 eller 10 % af hele produktet. Dette betyder at der ikke stilles krav til de stoffer, der indgår i disse materialer (overfladebehandling, indhold af tilsætningsstoffer osv.), medmindre det er specificeret. Det kan det være nyttigt at tænke på, at nogle alvorlige miljø- og sundhedseffekter ofte viser sig allerede i små mængder, og der derfor bør være særligt fokus på disse stoffer i små mængder. Eksempler: Hormonforstyrrende stoffer kan have en effekt i meget lave mængder og dertil kommer den såkaldte cocktail-effekt, der betyder, at flere stoffer sammen kan give en større effekt end enkeltstofferne summeret. Nogle stoffer som fx parfumestoffer og konserveringsmidler kan være sensibiliserende i meget små mængder Eksponering Det er forskelligt hvordan brugeren eller miljøet bliver udsat for eksponering af stofferne og deres effekter i det kemiske produkts livscyklus. Nogle stoffer er f.eks. kun et problem, hvis produktet havner i vand eller brændes af. Andre stoffer er et problem, når de deponeres. Nogle stoffer er problematiske i brugsfasen, da skadelige stoffer afdamper eller på anden måde bliver tilgængelige for mennesker i brugsfasen. Dette er også et aspekt af relevansen (R). Eksempler: Natriumhypoklorit og organiske klorforbindelser, der bl.a. anvendes til mange rengørings og desinfektionsformål, kan ved kontakt med organisk materiale danne adsorberbart organisk halogen (AOX). En række AOX forbindelser er problematiske for miljø og sundhed. AOX forbindelser ender oftest i spildevandet. Ved afbrænding af PVC dannes af sure røggasser, hvilket øger behovet for røggasrensning, hvilket igen øger mængden af affald fra røggasrensning. Ved rensning af røggasserne kan 1 kg PVC give op til 1,7 kg salt fra røggasrensningen, afhængig af hvilken røggasrensningsmetode, der anvendes. Mængden af affald fra rensningen kan, afhængig af rensemetoden, øges fra 5 til 20 % på grund af PVC i affaldet.

14 Nordisk Miljømærkning Side 10 af 37 Formaldehyd kan afdampe fra forskellige byggeprodukter, hvor der anvendes formaldehydholdig lim (fx spånplader). Formaldehyd er et problem i brugsfasen, da det kan give allergi og er klassificeret som mistænkt for at være kræftfremkaldende. Isothiazolinoner, der anvendes som konserveringsmidler i fx maling, kan afdampe i brugsfasen og give allergi. Plastblødgørende phtalater i fx legetøj og gulve, kan afgives i brugsfasen. En del phtalater er kendt for at være hormonforstyrrende, mens andre phtalater endnu blot er under mistanke for at være hormonforstyrrende Miljøpåvirkning Som et miljømærke med skrappe miljøkrav er det en selvfølge at kigge på, hvor stort et miljøproblem stofferne udgør. Som oftest inkluderes arbejdsmiljøet i denne overvejelse. Men det er vigtigt at kombinere dette input med punkterne mængde og nødvendighed og alternativer. Den potentielle miljøpåvirkning er en del af relevansen (R). Eksempler: Kølemedier som giver klimaeffekt i varmepumper, køleskabe eller i lastbiler til transport af køle- og frysevarer Flammehæmmere i isolationsmaterialer og skumplast Sundhedspåvirkning Da Svanen også tager hensyn til sundheden er en vurdering af stoffernes sundhedspåvirkning også interessant. I denne sammenhæng er det meget vigtigt at huske, at stoffers sundhedspåvirkning kan ske allerede i meget små mængder, og at der kan være tale om kombinationseffekt ( cocktail-effekt ). Den potentielle sundhedspåvirkning er også en del af relevansen (R). Eksempler: CMR-stoffer udelukkes som hovedregel i Nordisk Miljømærkning, men i sjældne tilfælde gør nødvendigheden, at visse stoffer tillades i små mængder. Det er også her vigtigt at have tanke på bagatelgrænsen. Det kunne tænkes, at der netop for disse typer af stoffer, skulle defineres en undtagelse, der stiller skrappere krav til bagatelgrænsen end den generelle. Hormonforstyrrende stoffer er et problem på flere måder. For det første er der ikke en klassificering til hormonforstyrrende stoffer som sådan, så Miljømærkningen må henvise til mere eller mindre officielle lister over stoffer, der er mistænkt eller bevist hormonforstyrrende. Denne uofficielle status gør henvisning ved kravformulering vanskelig. Kommissionen er dog ved at fremkomme med fælles kriterier for klassificering som hormonforstyrrende. Endnu et aspekt er, at netop hormonforstyrrende stoffer har vist at kunne have den såkaldte cocktail-effekt eller kombinationseffekt, hvilket gør, at effekten af flere stoffer kan være større en summen af effekterne. Det er altså meget vigtigt at overveje mængde og bagatelgrænse i denne sammenhæng.

15 Side 11 af 37 Nordisk Miljømærkning Nødvendighed og alternativer Som en del af potentialet (P) kan det være væsentligt at vurdere, hvor nødvendig et kemikalie er i et produkt. Det skal i den forbindelse også nøje overvejes, hvilke alternativer, der findes og hvilke problemer, der kan være ved disse. Eksempler: For at gøre papir fedttæt, kan man anvende organiske fluorforbindelser som bestrygningsmiddel. Organiske fluorforbindelser har dog en række uheldige miljø- og sundhedsmæssige egenskaber, og det er derfor relevant, at kigge efter alternativer Styrbarhed Det er vigtig at tænke på hvilken styrbarhed en licensindehaver har til at ændre på de stoffer som et kemiske produkt eller materiale indeholder. Hvor mange led tilbage i leverandørkæden bliver et givet stof tilsat, og indeholder stoffet urenheder/forureninger? Fx har dette har vært et problem i kriterierne for hvidevarer, varmepumper og elektronik at flammehæmmere tilsættes langt tilbage i leverandørkæden. Hvis det ikke er mulig at forbyde stoffer, kan det være en mulighed at ansøger skal oplyse om materialet indeholder fx flammehæmmer og helst hvilken type og i hvilke mængder. Bemærk, at der under REACH findes en oplysningspligt for artikler, der indeholder stoffer, som er optaget på Kandidatlisten. Se også Kap Kemikaliekrav i ikke-kemtekniske produktgrupper De ikke kemisk-tekniske produktgrupper er en meget uhomogen gruppe. Der er forskel på de overvejelser man skal gøre sig afhængig af om der er tale om et fysisk produkt eller om en tjeneste, hvor der anvendes kemiske produkter. Forslag til disse overvejelser er givet i afsnit 3.4 i dette kapitel. Først er der dog i afsnit 3.1, givet en kort beskrivelse af den lovgivning det er behov for at have kendskab til, når der skal stilles kemikaliekrav i de ikke kemisk tekniske produktgrupper. Når der stilles kemikaliekrav, kan det gøres ved at stille krav ud fra klassificeringen, eller ud fra de kemiske stoffer eller produkters egenskaber (som fx giftighed, nedbrydelighed eller bioakkumulation). Alternativt kan der stilles krav til forbud eller begrænsning af enkelte navngivne indholdsstoffer eller stofgrupper. Nedenfor i afsnit 3.2 og 3.3 er der en kort beskrivelse af de to metoder. Hvis der ikke er muligt at forbyde indholdstoffer i fx et materiale, fordi der ikke findes alternativer eller det er en bestanddel i materiale, kan hele materialet forbydes. Kriterierne for legetøj skriver for eksempel Polycarbonat må ikke indgå i legetøj som kan tiltænkes at anvendes af børn i leg med fødevare. Argumentet for kravet, er at polycarbonat (PC) er fremstillet af monomeren bisphenol A. Ved fødevarekontakt kan restmængder af bisphenol A overføres. 3.1 Lovgivning Når der stilles kemikaliekrav, er der i de fleste tilfælde behov for at have et vist kendskab til den bagvedliggende lovgivning. Lovgivningsmodulet giver en introduktion til lovgivning, der er relevant for både de kemisk-tekniske og ikke kemisk-tekniske produktgrupper.

16 Nordisk Miljømærkning Side 12 af 37 Både REACH og CLP (henholdsvis Kap. 2 og 3 i Lovgivningsmodulet), er det altid relevant at have et vist kendskab til. CLP beskriver bl.a., hvordan man ud fra et kemiske stofs egenskaber formidler dets farlighed, gennem en klassificering (farepiktogrammer, farekategorier og H- og S-sætninger). CLP beskriver også, hvordan men ud fra indholdsstofferne formidler et kemisk produkts farlighed gennem en klassificering. Klassificeringen af kemiske stoffer og kemiske produkter kan ses som grundstenen under både REACH og megen anden kemikalielovgivning. REACH er et stort og komplekst regelværk. Formålet med REACH er at øge sikkerheden for sundhed og miljø gennem øget datagrundlag for kemikalier og artikler. Dette datagrundlag, altså de kemiske stoffers egenskaber, er i høj grad det samme datagrundlag som kræves for at kunne klassificere et stof gennem reglerne i CLP. REACH bygger videre på denne farevurdering formuleret gennem klassificeringen og inddrager, hvis relevant også eksponering for at vurdere risiko. Varer (fysiske produkter) som tøj, sko, elektronik, legetøj, møbler, emballage, papir osv. falder ind under REACH definitionen af artikler (se afsnit og Kap. 2 i Lovgivningsmodulet). For sådanne artikler er der et oplysningskrav, hvis de indeholder mere end 0,1 % af et stof på Kandidatlisten (listen over SVHC-stoffer som er kandidater til godkendelsesordningen i REACH). Nordisk Miljømærkning vil typisk gå et skridt videre og forbyde stoffer på Kandidatlisten (se, Kap. 2.1 i Kemikaliemodul stoffer og stofgrupper), såfremt der findes alternativer eller de ikke er væsentligt for produktgruppen. Der er i EU lidt uklarhed om, hvordan det skal beregnes om en artikel, der er sammensat af flere dele, har overskredet 0,1 %-grænsen for indhold af kandidatlistestoffer. Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig, Østrig og Belgien har en fælles fortolkning af, hvorledes man beregner indholdet af kandidatlistestoffer i artikler - de syv lande kalder deres tolkning for Once an article, always an article. Tolkningen medfører at pligten omkring oplysningskrav gælder for, hver del af artiklen. Andre EU lande mener, at de 0,1 % skal beregnes ud fra vægten af hele den sammensatte artikel. Der er en række grænsetilfælde, hvor det kan være svært at afgøre om en vare skal defineres som en artikel eller f.eks. et kemisk produkt i en særlig beholder. Fx er en kuglepen et kemisk produkt i en beholder. Her er beholderen en artikel, mens indholdet er er kemisk produkt, der falder ind under de almindelige REACH regler for kemiske produkter. Når der stilles kemikaliekrav i ikke kemisk-tekniske produktgrupper, er altså det godt at kende følgende begreber fra REACH: Artikel, SVHC, Kandidatlisten og Godkendelsesordningen, der alle er relateret til 0,1%- reglen for artikler. Derudover er det godt at kende Begrænsningsbilaget (Bilag XVII), der beskriver anvendelsesbegrænsning af bestemte stoffer - se mere i Kap. 2 i Lovgivningsmodulet. Hvis der i produktgruppe indgår produkter, der indeholder elektronik, er der behov for at kende RoHS og WEEE, derudover bør det undersøges om produkterne falder ind under Ecodesigndirektivet og Energimærkningsdirektivet (se Kap. 7, 8 og 9 i Lovgivningsmodulet). RoHS begrænser anvendelsen af bestemte kemiske stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr, mens WEEE stiller krav til producenter om mærkning, tilbagetagning og affaldshåndtering af elektriske og elektroniske produkter. Ved revision af kriteriet for Legetøj, er der behov for at have kendskab til Legetøjsdirektivet (Kap. 10 i Lovgivningsmodulet).

17 Side 13 af 37 Nordisk Miljømærkning 3.2 Kemiske stoffers og kemiske produkters klassificering Kemikaliekrav til proceskemikalier og kemiske stoffer i kemiske produkter og materialer stilles for at beskytte sundhed og miljø ved håndteringen af stoffer, produkter og materialer- kravene kan stilles ud fra de kemiske stoffers eller de kemiske produkters klassificering, på denne måde sidestilles forskellige stoffer med den samme klassificering. I de fleste tilfælde bør man stille krav til de kemiske stoffers klassificering, da man på denne måde også stiller krav til de kemiske produkter som stofferne indgår i. Hvis der laves undtagelser for udvalgte stofklassificeringer, kan der være behov for at stille krav til de kemiske produkters klassificering. Gennem klassificeringen stiller man indirekte krav ud fra de kemiske stoffer eller kemiske produkters egenskaber (fysisk-kemiske egenskaber, bioakkumulering, nedbrydelighed og toksicitet over for miljø og sundhed). Undertiden stilles der i de ikke kemisk-tekniske produktgrupper også krav direkte ud fra de kemiske stoffers egenskaber der kan fx stilles krav til nedbrydelighed af skumdæmpere (som fx i basismodulet for papir: Alternativt kan skumdæmpere anvendes, hvis 95 vægtprocent af de indgående stoffer med skumdæmpende funktion er enten let eller potentielt nedbrydelig ). I kemikaliemodul Egenskaber Kap. 2.4 gives der eksempler på, hvordan der kan stilles krav ud fra klassificeringen. 3.3 Negativlister Udover at udelukke stoffer med en bestemt klassificering, er der ofte en række stoffer, der ønskes udelukket eller begrænset. I nogle tilfælde ønsker man blot at begrænse bestemte anvendelser af et stof eller en stofgruppe. Stoffer eller stofgrupper, der ønskes udelukket specifikt, optræder ofte på en såkaldt negativliste. Nogle gange udelukkes specifikke stoffer, selvom et klassificeringskrav udelukker brugen af dem, men i så fald gøres det af kommunikative hensyn over for både ansøgere og forbrugere. Hvis dette giver anledning til dobbelt krav, bør det beskrives i baggrundsdokumentet. Negativlisten kan også bruges til at udelukke stoffer eller stofgrupper, hvor der er debat eller usikkerhed, og hvor Miljømærkningen vælger forsigtighedsprincippet (fx nanomaterialer). Fordelen ved en negativliste er, at det er muligt at udelukke stoffer, der ikke umiddelbart falder ind under andre krav, eller hvor usikkerhed gør, at Miljømærkningen ønsker at benytte sig af ekstra forsigtighed ved fastsættelse af krav. Et eksempel er forbud mod organiske fluorforbindelser, hvor man er bekymret for deres effekter på miljø- og sundhed samt deres spredning globalt. Man kan forbyde definerede stoffer som PFOA (perfluoreret oktansyre)), eller have forbud mod stofgrupper som PFAS-er (perfluorerede organiske forbindelser, som inkluderer PFOA, PFOS og flere andre fluorforbindelser). Man kan også vælge at have et generelt forbud mod organiske fluorforbindelser. Ulempen ved brugen af negativlisten er, at man ikke kan være sikker på, at have udelukket den uønskede effekt af de stoffer, der nævnes, da andre stoffer kan besidde samme uønskede egenskaber. Det vil, som sagt, derfor altid være mest hensigtsmæssigt at udelukke klassificeringer/egenskaber ud over stoffer eller stofgrupper. Vælge man at udelukke en stofgruppe kan man risikere at udelukke stoffer, der ikke besidder den uønskede egenskab man ønsker at udelukke.

18 Nordisk Miljømærkning Side 14 af 37 En vigtig overvejelse, når man laver negativliste til udelukkelse af specifikke enkeltstoffer eller stofgrupper, er, hvorvidt stoffet eller stofgruppen kan udelukkes på baggrund af deres klassificering eller andre egenskaber (fx anaerob nedbrydelighed). Det vil sige, at såfremt stoffet udelukkes på baggrund af en uønsket klassificering, bør det nøje overvejes, hvordan ansøgere og underleverandører gøres opmærksomme på dette. Krav til klassificering er generelt at foretrække, da det sikre at alle stoffer med de samme uønskede klassificeringer udelukkes. Man skal dog holde sig for øje, at det for ansøger oftest er lettest at forholde sig til en negativliste. Det er derfor være en god idé i baggrundsdokumentet, at nævne relevante stoffer med en given klassificering, som ønskes udelukket. I kravet hvor negativlisten angives, bør man nederst under de udelukkede stoffer indsætte følgende tekst: Ud over de ovennævnte stoffer er det forbudt at anvende en række andre stoffer eller stofgrupper, der er udelukket på baggrund af deres problematiske sundheds- eller miljøegenskaber. De mest relevante er: [indsæt med baggrund i krav til CMR, anaerob nedbrydelighed osv listen skal ikke være udtømmende]. På den anden side er negativlisten meget velegnet i de tilfælde, hvor stoffer eller stofgrupper endnu ikke har en harmoniseret klassificering (se Lovgivningsmodul Kap ), men hvor den almindelige opfattelse alligevel er, at stoffet eller stofgruppen udgør et problem for miljø eller sundhed. I Kemikaliemodul stoffer og stofgrupper er der givet konkrete eksempler på, hvordan man kan stille krav til specifikke stoffer eller stofgrupper, der ønskes udelukket eller begrænset. Kemikaliemodul stoffer og stofgrupper er oprindeligt skrevet ud fra de kemisk-tekniske produktgrupper, og er altså derfor ikke fuldstændigt dækkende for de ikke kemisk-tekniske produktgrupper. I de kommende versioner, af Kemikaliemodul stoffer og stofgrupper vil der blive arbejdet på, at få tilføjet flere stoffer og stofgrupper, der er dækkende for de ikke kemisk-tekniske produktgrupper. 3.4 Kemiske stoffer i materialer og fysiske produkter Fysiske produkter kan bestå af mange forskellige dele, og man bør derfor allerførst identificere, hvilke materialer disse dele består af fx plast, metal, træ, tekstil, papir osv. Herefter er det en god idé at kortlægge materialernes livscyklus herunder at søge information om tilsætningsstoffer og evt. overfladebehandling af materialerne. Her kan man evt. søge information i andre produktgrupper, hvor materialerne indgår. Som beskrevet i kapitel Mængde, er det vigtig at vurdere hvilken mængde de enkelte materialer (og da deres indhold af kemiske stoffer) indgår med i det færdige Svanemærkede produkt. En række kriteriedokumenter har sat forskellige grænser for, hvornår forskellige krav gælder for materialer - se for eksempel kriterierne for tekstiler og møbler og inventar. I disse kriterier er der en bagatelgrænse for materialer som indgår i meget små mængder (som sytråd i tekstiler) og andre krav for materialer som indgår med fx % af det færdige produkt. Bemærk: Det kan også være aktuelt at stille krav til de proceskemikalier, der anvendes til fremstilling af materialerne, selvom de ikke nødvendigvis indgår direkte i det færdige produkt. Derudover kan være aktuelt at stille krav til de stoffer, der indgår i emballagematerialet, som anvendes til produktet. I praksis bør proceskemikalier og stoffer i emballage have deres eget afsnit i kriteriedokumentet.

19 Side 15 af 37 Nordisk Miljømærkning Nedenfor gives en række eksempler på, hvilke overvejelser man kan gøre sig, når der skal stilles krav til produkter, der indeholder forskellige materialer. Da der her er tale om version 1.0 af Kemikalievejledningen, skal nedenstående ikke betragtes som en fuldstændig gennemgang af de nævnte materialer. Eksempler på overvejelser plast og gummi: Hvilke plastmaterialer kan der være tale om - er de overfladebehandlet, indeholder de tilsætningsstoffer og kan der findes restmængder af proceskemikalierne i polymeren (katalysator, restmonomerer)? Nogen af de mest almindelige krav til plast, er at forbyde klorerede (halogenerede) polymerer, begrænse tilsætninger og stille krav til andelen af recirkuleret materiale. For recirkuleret plast bør mængden forureninger i plasten vurderes (fx flammehæmmere, blødgørere og bly og Cadmium i recirkuleret PVC). Enkelte kriterier stiller også krav til, hvilke råvarer polymererne er produceret af (fornybare/ikke-fornybare) og til fx indhold af nitrosaminer i gummi. Forslag til mere detaljerede spørgsmål: Skal der stilles krav til indholdet af restmonomere (se evt. Kap i Kemikaliemodul Stoffer og stofgrupper)? Hvilke tilsætningsstoffer kan plastmaterialerne indeholde (blødgører, pigmenter, stabilisatorer, katalysatorrester eller andet)? Hvilke kemiske stoffer/produkter anvendes i produktionen af kompound og masterbatch? Findes der alternativer? Hvordan anvendes proceskemikalierne er der behov for at stille krav til arbejdsmiljø? Når de ovenstående spørgsmål er besvaret, kan man undersøge om, der tidligere er stillet krav til de fundne plastmaterialer eller indholdsstoffer, men husk at kravene altid må tilpasses produktgruppen. Se også Kemikaliemodul Stoffer og stofgrupper, som beskriver en række stoffer som kan indgå i plastmaterier, og hvor højmolekylære stoffer og polymerer er beskrevet i kapitel 2.2. Det er meget god information i mange af baggrundsdokumenterne til Nordisk Miljømærknings kriterier, se for eksempel: Legetøj, 2012 (forbud mod PVC, forbud mod indgående stoffer med forskellige klassificeringer, forbudslister mod tilsætningsstoffer, stoffer i overfladebehandling og pigmenter i plast, begrænsning af nitrosaminer og nitrosamindannende stoffer i gummi) Møbler og inventar, 2011 (krav til recirkuleret plast og til polymere stoppematerialer som PUR, latex og gummi) Skriveredskaber, 2013 (andel recirkuleret eller fornybar plast) Engangsposer, -slanger og -tilbehør til medicinsk brug, 2007 (Forbud mod PVC og mod blødgører og andre tilsætningsstoffer som er klassificeret eller har uønskede egenskaber) Basismodulet for papirprodukter, 2011 (restmonomerer i polymerer i retentionsmidler, bestrygningsmidler osv.) Engangsartikler i kontakt med mad, 2012 (krav til produktion af polymerer fra fornybare råvarer, forbud mod PVC, PVDC og blødgører samt at produkter der indeholder polymer må være komposterbar)

20 Nordisk Miljømærkning Side 16 af 37 Fedttæt papir, høring 2013 (begrænsning af D4 og D5 i silikone, forbud mod fluorpolymerer og andre fluorforbindelser) Varmepumper, 2013 (begrænsning af flammehæmmere samt blødgører i plast og gummidele. Krav til mærkning af plastdele) Tekstiler, 2012 (krav til en række syntetiske fibre som akryl, PA, PET, elastan og PP, krav til stoppematerialer som PUR og latex, forbud mod PVC og fluorerede polymerer og til anvendelse af en lang række kemikalier som kan anvendes i forbindelse med polymerer såsom syntetiske fibre eller polymerer til overfladebehandling af tekstiler) Krav til PVC: I kriterierne for vinduer, som skal til NMN i marts 2014, er PVC ikke forbudt, men der stilles meget strenge krav. Kravene er at minimum 30 % skal være recirkuleret PVC, og der er krav til indeholdt af forskellige stoffer i både jomfrueligt og recirkuleret PVC. Derudover er der krav til klorfremstillingen til PVCproduktionen. Se bakgrundsdokumentet for opdateret information. I mange andre kriteriedokumenter er PVC forbudt eller begrænset. I kriterierne for butikker gives der 1. point, når der ikke sælges produkter af PVC indeholdende PVC; regntøj, gummistøvler, strandartikler/strandlegetøj, legetøj, liggeunderlag, udemøbler, festtelte og parasoller. Der er også et obligatorisk krav til PVC i plastfilm og engangshandsker som siger: Den plast som anvendes til emballering af butikskædens egne varemærker som emballeres centralt må ikke være af PVC eller PVDC. PVC eller PVDC film som anvendes til emballering i butik eller engangshandsker må anvendes under forudsætning at den ikke indeholder phtalater. Det findes en række gode rapporter om plast, blandt andet Hazardous substances in plastic materials [COWI 2013]. Eksempler - metal: Det har været vanskeligt at stille krav til metaller i Nordisk Miljømærkning. Det hænger blandt andet sammen med, at der er lav sporbarhed på, hvor materialerne er produceret. Metalindustrien har et godt system til at mærke produkterne efter forskellige kvalitetsparametre, men altså ikke efter, hvor de er produceret. I kriterier hvor metaller indgår stilles der derfor mest krav til overfladebehandling af metaller eller krav til andelen recirkulerede materialer. Det er meget god information i mange af bakgrundsdokumenterne til Nordisk Miljømærknings kriterier, se for eksempel: Tekstiler, 2012 (krav til bly, cadmium og nikkel i metal i fx knapper, glidelås, spænder) Møbler og inventar, 2011 (krav til andel recirkuleret metal, separerbarhed af dele med metal og til overfladebehandling af metaller) Varmepumper, 2013 (produktionsprocessen skal beskrives, inklusiv produktions- og renseteknik for overfladebehandling og metalbelægning af metaldele. Der er forbud mod metalbelægning med cadmium, hexavalent krom, nikkel eller forbindelser af disse. Overfladebehandling med nikkel og trivalent krom, kan tillades for dele som bliver udsat for mekanisk slitage, kemisk slitage eller det er andre specielle tekniske behov, men da stilles der krav til renseteknik. Brændeovne, 2010 (produktionsprocessen skal beskrives, inklusiv produktions- og renseteknik for overfladebehandling og metalbelægning av metaldele, garanti dele, krav til kemikalier, VOC anvendelse og udslip ved overfladebehandling samt forbud mod anvendelse af bly, kviksølv, cadmium, krom og nikkel ved overfladebehandling af metaller)

21 Side 17 af 37 Nordisk Miljømærkning Vinduer, revideret kriterier til NMN i marts 2014 (krav til genvundet aluminium og stål) Det er også en række dokumenter som har krav til kemikalier som indeholder metalforbindelser, som pigmenter og biocider. Derudover er der krav til indhold af bly, kviksølv og cadmium i batterier og til kviksølv i LCD-skærme. Eksempler træ: I forbindelse med anvendelse af træ, anvendes kemikalier i forskellige dele af livscyklussen. I nogen tilfælde anvendes: gødning eller sprøjtemidler i skovbruget, biocider ved transport og lagring af tømmer og bearbejdet træ (også andre råvarer såsom bambus) og kemikalier ved imprægnering og overfladebehandling af træ. Der stilles krav til emissioner af formaldehyd i bearbejdede træmaterialer som er produceret med formaldehydholdig lim. Det er meget en god information i mange af bakgrundsdokumenterne til Nordisk Miljømærknings kriterier, se for eksempel: Vinduer, revideret kriterier til NMN i marts 2014 (krav til imprægnering og overfladebehandling og holdbarhed efter behandlingen) Møbler og inventar, 2011 (krav til biocider ved tømmertransport, krav til overfladebehandling og emissioner) Byggeplader, 2011 (krav til kemiske produkter som tilsættes eller anvendes i overfladebehandling og krav til emissioner) Holdbart træ, (forbud mod biocider, krav til kemikalier til imprægnering/modificering/behandling af træ, krav til arbejdsmiljø, kemikalierester i produktet og krav til holdbarhed af produktet) Eksempler tekstil: Reviderede kriterier for tekstiler blev vedtaget i 2012, og anvendelse af kemikalier i hele livscyklussen blev gennemgået. Det stilles krav til anvendelse af sprøjtemidler ved både dyrkning af bomuld og mod utøj på får, og der stilles kemikaliekrav til alle typer behandlinger som spinding, farvning, vævning/strikning af fibre. Det stilles også kemikaliekrav i de fleste produktionstrin af tekstiler helt frem til overfladebehandling af de færdige produkter. Derudover stilles der også kemikaliekrav til produktionen af syntetiske fibre og regenererede fibre, hvor krav til kemikalier i produktion af cellulosemassen også skal opfyldes (forbud mod klorblegning). For mere information se baggrundsdokumentet for tekstiler. Kravene i kriterierne for tekstiler er omfattende, og i andre kriterier, hvor tekstiler kun indgår som et af flere materialer, er antallet af krav til tekstiler begrænset - fx i kriterierne for møbler og inventar. Eksempler papir: Kemikaliekrav til produktion af papir og til overfladebehandling er givet i kriterierne for papir med Basismodulet, Kemikaliemodulet og Tillægsmodulerne for toiletpapir, servietter mm, fedt-tæt papir og kaffefilter. I kriterierne for hygiejneprodukter og engangsprodukter i kontakt med mad stilles der også krav til kemikalier som anvendes til overfladebehandling af papir.

22 Nordisk Miljømærkning Side 18 af 37 Kravene i kriterierne for produktion af papir er omfattende, og i andre kriterier, hvor papir indgår (som fx tryksager), er der udarbejdet enklere krav til papiret. I kriterierne for bygningsplader stilles der også krav til papir, som anvendes til gipsplader. For tjenester anvendes der ofte kemiske produkter som en del af tjenesten (fx Rengøringstjenester, Bilvaskehaller og Tekstilservice). Der kan stilles krav til de kemiske produkter på samme måde som i Kemikaliemodul Egenskaber og Kemikaliemodul Stoffer og stofgrupper Emissioner fra materialer og fysiske produkter (byggeplader og gulve) Nytt avsnitt juni 2015 Emisjoner til luft beskrives på følgende måte på hjemmesiden til Treteknisk 1 (et bransjeforskningsinstitutt for treindustrien i Norge): De fleste byggematerialer tilfører romluften kjemiske stoffer gjennom emisjon (dvs. avgassing). Emisjoner drives av forskjeller i damptrykk. Når damptrykket til en gass er høyere i materialet enn i den omkringliggende luften, avgis gass fra materialet helt til likevekt oppnås. Emisjonshastigheten angis med en emisjonsfaktor (enheten er mikrogram per kvadratmeter og time). Emisjoner måles vanligvis som mengde per kubikkmeter luft (µg/m 3 ) eller som deler per million(ppm). Emisjon av et stoff til romluft avhenger av mange faktorer: Stoffets egne egenskaper som mengde, fysisk og kjemisk binding og dets flyktighet. Det aktuelle materialets struktur og oppbygging, spesielt porøsitet. I omgivelsene er luftveksling, stoffets konsentrasjon i romluften, relativ luftfuktighet, lufttemperatur og overflatetemperatur avgjørende. Forekomst og avgivelse av andre gasser påvirker også prosessen. Gjennom året vil likevekten av ulike gasser i romluften variere. Ved avgassing fra et materiale kan denne gassen tas opp ved adsorbsjon i andre materialer. Senere kan emisjon desorbere (dvs. afgives) fra materialene, noe som på mange måter tilsvarer en ny emisjon. VOC og SVOC I innemiljø er det stort sett gruppen VOC (flyktige, organiske forbindelser) som blir analysert. VOC er ifølge VOC-direktivet Organiske forbindelser med et damptryk over 0,01kPa, ved 20 C. 2 Denna definition ska primärt användas eftersom den kommer från lagstiftningen. Alternativt kan følgende definition benyttes: Organiske stoffer med et begyndelseskogepunkt som er lavere end eller lig med 250 C målt ved et normaltryk på 101,3 kpa VOC-direktivet 3 DIREKTIV 2004/42/EF om begrænsning af emissioner af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiskeopløsningsmidler i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparationslakering og om ændring af direktiv 1999/13/EF -

23 Side 19 af 37 Nordisk Miljømærkning Det er tusenvis av ulike stoffer som hører inn under denne gruppen. Eksempler er alifatiske og aromatiske hydrokarboner, terpener, ketoner, alkoholer, estere, aldehyder og diverse halogenerte forbindelser, flere stoffer som man finner naturlig i tre. Totalt innhold av VOC betegnes ofte TVOC, men ingen entydig definisjon av begrepet eksisterer, og resultater fra ulike laboratorier kan ofte ikke sammenlignes 4. Der opstilles også tillatte grenser for emisjon av tungflyktige organiske forbindelser, SVOC, som kan defineres som organiske forbindelser med kogepunkt over 250 C 5 ved 20 C og 101,3 kpa. Nedgangen i bruk av VOCer har ført til økt bruk av SVOCer. Bygg- og anleggsprodukter er en viktig kilde til SVOCs og Byggevaredirektivet 6 har et valgfritt kriterium 7 om at SVOCs må unngås innen sektoren 8. Det store problemet er at SVOC-er kan forflytte seg fra en overflate, for eksempel maling, til andre overflater, hvorfra de kan inhaleres og intas 9. Det er ikke alle inneklimamerker som rapporterer innholdet av SVOC 10. Irritasjonseffekter av TVOC på normalbefolkning er i enkelte studier 11 vist å inntreffe ved ca. 700 µg/m 3. Andre studier viser ikke like klart denne sammenhengen for TVOC og mange mener at TVOC ikke er en presis nok parameter for helseeffekt da variasjonen er betydelig og at det ofte er enkelt VOC er som kan representere risikoen. Se omtale av LCI senere. Følsomme grupper kan reagere ved langt lavere konsentrasjoner for enkelt VOC er som for eksempel formaldehyd (se nedenfor). Folkehelseinstituttet i Norge har nylig revidert (2015) rapporten Anbefalte faglige normer for inneklima hvor problemstillinger og studier beskrives. Formaldehyd Nordisk Miljømerking har spesiell fokus på emisjon av formaldehyd da dette er et stoff som benyttes i produksjon av mange produkter og kan forårsake mange negative helseeffekter. Formaldehyd kan forårsage sundhedsmæssige problemer i forbindelse med produktion og anvendelse af produkter. Formaldehyd har udvist et bredt spektrum af mutagene effekter i mange typer testsystemer, i form af binding til arvemassen. Forsøg med rotter har vist at formaldehyd er et kræffremkaldende stof, hvilket formaldehyd også er klassificeret som (ikke kun mistænkt for). 12 Terskelen for luktubehag synes å variere mye, fra ca 50 μg/m3 og opp til 500 μg/m3 (van Gemert, 2003) mens mild til moderat irritasjon av nese og hals er oppgitt å kunne opptre ved konsentrasjoner fra 375 μg/m3 hos følsomme personer 13 Det har vist at hvis børn udsættes for formaldehyd-irritation kan det nedsætte deres modstandskraft mod luftvejsinfektioner. 14 Omkring 1 % af befolkningen er overfølsomme over for formaldehyd, og i arbejdsmiljøsammenhænge er der konstateret mange tilfælde af astmatisk reaktion over for formaldehyd. 4 8a_Gulv_FGframs_Principfraga_ _SB se bilag 1 5 Kriteriet for indendørs maling. 6 Construction products directive 89/106/EEC 7 European Collaborative Action. Urban air, indoor environment and human exposure. Report No 27; Harmonisation framework for indoor material labelling schemes in the EU (2010) 8 CEN/TC 351 Construction products: Assessment of the release of dangerous substances. 9 EnVIE; Coordination Action on Indoor air Quality and Health Effects 10 Baggrundsdokument for Gulv vers. 6, side Committee for Risk Assessment, RAC, Annex, Background document to the Opinion proposing harmonised classification and labelling at EU level of Formaldehyde, 28 November Anbefalte faglige normer for inneklima. Folkehelseinstituttet i Norge. Rapport 2015:1. Oslo Bakgrundsdokument till hus

24 Nordisk Miljømærkning Side 20 af 37 En stor kilde til formaldehyd i byggevarer og møbler er fra bygningsplater som inngår (på grunn av lim som benyttes i platene)15. Man bør også være opmærksom på at træbaserede produkter kan have højere formaldehyd niveauer på grund af det naturligt forekommende formaldehyd i træ samt anvendelse af lime i træplader 16. Spesielt om emisjoner fra tre Terpener, aldehyder og alkoholer er svært flyktige ekstraktivstoffer, som findes i form af harpiks, fedtsyrer og steroler i træet 17. Emisjon fra friskt virke av furu eller gran domineres helt av terpener, spesielt de flyktige monoterpenene (som gir den typiske trelukten ). Lauvtre inneholder som regel ingen målbare mengder terpener: Her registreres isteden ulike alkoholer, aldehyder og syrer. Emisjonen varierer mye. For månedsgammelt furuvirke kan den f.eks. variere mellom 1 og 5 mikrogram per kvadratmeter og time. Imidlertid er verdier under 0,1 også registrert 18. Tre er et porøst materiale. Tre som ikke er overflatebehandlet kan ta opp stoffer fra luften og senere gi dem fra seg i små mengder (ved adsorbsjon og desorbsjon). Filmdannende overflatebehandling bremser denne egenskapen betraktelig Baggrund for krav til VOC Bakgrunnen for at det stilles krav til flyktige organiske forbindelser (VOC), er blant annet Nordisk Miljømerkings mål om å redusere jordnær ozondannelse. Dessuten bidrar organiske løsemidler til drivhuseffekten og visse til nedbrytning av ozonlaget 19. I tillegg er mange VOC:er som tradisjonelt anvendes i produkter til overflatebehandling helseskadelige, og kan innebære et arbeidsmiljøproblem 20. Bakgrunn for at NM ikke stiller krav til test av kreftfremkallende stoffer Kort fortalt forbyr NM i dag CMR stoffer for relvante produktgrupper og det er da ikke nødvendig å kreve test for dette Inneklimamerker Det finnes standardiserte tester av emisjoner og de fleste inneklimamerker baserer seg på EN ISO 16000:2006, den internasjonale standarden for bestemmelse av flyktige organiske stoffer fra byggevarer. Eurofins har følgende beskrivelse av disse standardene og prosedyrene Emission behaviour is measured by sampling air from ventilated test chamber outlet with adsorbing materials and analytical procedures appropriate for the testing parameters as specified in CEN/TS 16516, ISO and -6. The limits of detection and quantification shall be applied as specified in CEN/TS 16516». SP Sverige og Eurofins Norge tilbyr tester i tråd med M1 ordningen som inkluderer TVOC, formaldehyd, ammoniakk og lukt test til ca kr men dersom man kun ønsker TVOC og formaldehyd er kostnaden et sted mellom Baggrundsdokument for gulve vers. 6, side Notat om emissionsmærker 2012HBB a_Gulv_FGframs_Principfraga_ _SB se bilag 1 19 Miljøvejledninger Ordbog, 2009: Afsnit om organiske opløsningsmidler i ordbogen på Miljøvejledninger.dk, fundet på 20 Baggrundsdokument for gulv vers. 6, side 52

25 Side 21 af 37 Nordisk Miljømærkning kr. 21 Selv om de fleste inneklimamerker bruker EN ISO som test er det forskjell i hvordan resultane blir evaluert og presentert. En enkel versjon av denne testen kan omfatte bare TVOC, rapportert som toluen ekvivalenter. Mer avanserte versjoner sammenligner VOC resultater med ett eller flere nivåer (grenseverdier). En slik grenseverdi er LCI (lowest concentration of interest) 22. Det handler om, at identificere en Occupational Exposure Limit (OEL), som kan accepteres, da der ikke må være risici forbundet med at opholde sig i rummet under arbejdstiden. Disse værdier kan findes på forskellige måder, hvor målbare værdier har højeste prioritet og estimerede værdier er mindre attraktive 23. Arbeidet pågår nå internasjonalt i EU for å utvikle felles internasjonale LCI verdier 24. Det er usikkert når disse verdiene vil bli klare. Andre tilsvarende grenseverdier er CLI (franske LCI-værdier), NIK (LCI-værdier brugt af tyske AgBB), og CREL (amerikanske LCI-værdier) og brukes av ulike inneklimamerker for å evaluere VOC-utslipp i forhold til inneklima 25. Det er også forskjell i om merkene gjelder generelt for byggevarer eller spesielt for gulv. Tabellen under viser ulike inneklimamerker som benyttes mye i Europa. Tabell 1. Mye brukte inneklimamerker i Europa 26 Inneklimamerke Paramatere som testes Tid for test [dage] Opprinnelsesland Organisation For byggevarer generelt M1 27 TVOC, formaldehyd, ammoniakk, sum av CMR stoffer, lukt 28 Finland The Building Information Foundation RTS Rakennustieto Dansk Indeklima Mærkning Irritasjon (relatert til VOC, aldehyder og kreftfremkallende stoffer) og lukt* Felles for Danmark og Norge Teknologisk Institut (Danmark) AgBB 28 TVOC, SVOC, sum av CMR stoffer, R verdi (basert på LCI verdier), sum VOC som ikke har LCI verdi 3 og 28 Tyskland Ausschuss zur gesundheitlichen Bewertung von Bauprodukte 21 Elisabeth Kolrud sitt interne notat om kostnader ved emisjonstesting. 22 8a_Gulv_FGframs_Principfraga_ _SB se bilag 2 23 European Collaborative Action (2010), Harmonisation framework for indoor material labelling schemes in the EU, Report No Harmonisation framework for health based evaluation of indoor emissions from construction products in the European Union using the EU-LCI concept. No 29. JRC. EU a_Gulv_FGframs_Principfraga_ _SB se bilag a_Gulv_FGframs_Principfraga_ _SB se bilag 2 27 Emission Classification of Building Materials

26 Nordisk Miljømærkning Side 22 af 37 ANSES 29 (tidligere AFSSET) For gulvbelegg GUT 30 (tepper) TVOC, sum av CMR stoffer, R verdi (basert på LCI verdier), sum VOC som ikke har LCI verdi Bl.a. TVOC, SVOC, udvalgte kræft-fremkaldende VOCer, aldehyder samt stoffer med LCI-værdier 3 og 28 Frankrike French Agency for Food, Environmental and Occupational Health & Safety 3 og 28 Europa Association of Environmentally Friendly Carpets e.v. Der Blaue Engel Tyskland Der Blaue Engel Tregulv (wood-base products) Tepper (carpets) Gulv av plast, gummi, linoleum og kork (resilient floors) TVOC, SVOC og formaldehyd. For alle stoffer med LCI værdi henvises til R-konceptet. TVOC, SVOC, formaldehyd. For alle stoffer med LCI værdi henvises til R-konceptet. TVOC, SVOC, formaldehyd, sum av CMR stoffer. For alle stoffer med LCI værdi henvises til R-konceptet (kun noen stoffer) og 28 3 (kun noen stoffer) og 28 *Dansk Indeklima Mærkning er basert på bestemmelse av den inneklimarelevante tidsverdien. For hvert enkelt materiale analyserer man hvilke forurensninger som avgis til lufta, og det er fastsatt verdier af Dansk Indeklimamærkning for hvor høy konsentrasjon som kan aksepteres av hver enkelt forurensning i innemiljøet med hensyn til irritasjon. Ved hjelp av testkammerforsøk og omregninger av hvilken konsentrasjon som vil oppnås ved bruk av det gjeldende materialet i et standard rom, regenes det hvor lang tid det vil ta før forensningen fra materialet vil synke under de fastsatte verdiene for irritasjon. Parallelt med dette gjennomføres sensoriske forsøk, hvor et luktpanel vurderer hvor akseptabel lukta fra materialet er. Det fastsettes så en tidsverdi basert på at lukta skal oppleves som akseptabel. Resultatet oppgis som to inneklimarelevante tidsverdier: en verdi basert på lukt og en verdi basert på irritasjonseffekten. Slik får prosjekterende og brukere av byggevarer opplysninger om hvor lenge det kan forventes at det opptrer inneklimaproblemer på grunn av bruk av en gitt byggevare. Tidsverdien kan brukes som et konkret valgkriterium ved valg av inneklimavennlige materialer Ausschuss zur gesundheitlichen Bewertung von Bauprodukte 29 Agence nationale de sécurité sanitaire de l alimentation, de l environnement et du travail 30 Gemeinschaft umweltfreundlicher Teppichboden 31 Temaveileder H0-1/2009 Hus og Helse, SINTEF Byggforsk/Statens bygningstekniske etat 2009

27 Side 23 af 37 Nordisk Miljømærkning Parametere som TVOC og SVOC er samleparametre kan også inneholde emisjoner av stoffer som ikke regnes som problematiske Sertifiseringssystemer for bygninger I tilllegg til Svanens kriterier for hus finnes det mange forskjellige miljøsertifiseringsordninger for bygg som benyttes i Norden og øvrige deler av verden. I totalvurderingene som gjøres av byggenes miljøprestasjon er det vanlig at krav til inneklima også inngår. Emisjoner fra materialer er et av fokusområdene og mange av ordningene etterspør emisjonstester. I Norge krever BREEAM NOR emisjonstest for Svanemerkede byggevarer selv om vi har argumentert for at det bør være unødvendig siden Svanen har strenge krav til hvilke stoffer som kan inngå i produktet i utgangspunktet 32. BREEAM-NOR revisjonen pågår pr juni 2015 og det norske sekretariatet har bidratt aktivt med målsetningen at Svanemerkede produkter skal gi god uttelling. Tabell 2. Krav til emisjon fra byggevarer i sertifiseringsordninger for bygg 33 Sertifiseringsordning Krav til inneklima/emisjoners Land Organisation BREEAM NOR (Tregulv, vinyl, linoleum, kork, gummi, teppe, laminatgulv) 1. Formaldehyd E1 2. Utslippsnivå skal etter 4 uker etter produksjon være lavere enn det som stilles som krav til lavt forurensende materialer i NS-EN 15251:2007, tillegg C, som er basert på samme målemetode som brukes i M1.* Norge Norwegian Green Building Council (NGBC) 3. Bekrefte fraværet av regulerte treimpregneringsmidler og at minimumsnivå er overholdt BREEAM:SE Formaldehyd E1 Sverige Sweden Green Building Council (SGBC) DGNB Stiller ikke konkrete emisjonkrav til byggevarer, men kriterium 20 har som mål å sikre god luftkvalitet via tilpasset ventilationsmengde og lavemissionsmaterialer. Danmark Green Building Council Denmark (DGNB) 1 VOC og formaldehyd Luftens indhold af formaldehyd testes ved måling i bygningen senest fire uger efter færdiggørelse af bygningen. Grænseværdien for formaldehyd er 100 mg/m³. 2 Opfattet luftkvalitet 32 8a_Gulv_FGframs_Principfraga_ _SB se bilag a_Gulv_FGframs_Principfraga_ _SB se bilag 2

28 Nordisk Miljømærkning Side 24 af 37 Byggvarebedømningen (kravene til høyre er for den strengeste klassen rekkommenderas ) 1. Uppgifter finns om emissionshastighet för de fem høgsta topparna av VOC 2. Formaldehyd*: Emissionshastigheten för formaldehyd <0,05 mg/m 2 h Sverige Byggvarubedömningen Service AB eller Formaldehydhalt <0,05 mg/m 3 3. Bedömning av emissioner*: Emissionshastighet för TVOC <200 μg/m 2 h eller TVOC-halt <200 μg/m 3 Sunda Hus Gör ingen bedömning av emissioner till luften från golv idag.** Sverige SundaHus Miljøbygnad Ingen krav til emissioner Sverige Sweden Green Building Council LEED international Stiller krav til VOC og henviser til ulike amerikanske inneklimaordninger. Følgende står: Projects outside the U.S. may use the German AgBB/DIBt testing method and all testing methods based on AgBB/DIBt method (GUT, EMICODE, Blue Angel) using test results obtained at the 3, 7 and 14 day time point Kan benyttes i alle land US Green Building Council BREEAM international 1. Wood flooring: Formaldehyde E1(EN 717-1:2004). Verify that regulated wood preservatives are absent and of the minimum content. Kan benyttes i alle land BREEAM International 2. Resilient, textile and laminated floor coverings: Formaldehyde E1(EN 717-1:2004). Verify that regulated preservatives are absent and of the minimum content. Allergi&Astma förbund Finland Alla material i hus ska ha låga emissioner och uppfylla tex M1 Finland Allergia- ja Astmaliitto ry I tillägg finns det kriterier för planering, byggandet, fuktsäkrning, renhet under byggandet, mätningar vid ibruktagning. Det ska även finnas allmän information och en underhållsplan för huset samt introduktion för den som flyttar in i huset- *Disse kravene tilsvarer i praksis M1 **Sunda Hus har i en e-post august 2013 skrevet følgende om hvorfor de ikke bedømmer emisjoner per i dag: Vi gör ingen bedömning av emissioner till luften från golv idag. Detta för att det finns ingen en fastställd orsak-samband mellan TVOC och emissionsrelaterade hälsoproblem. Det tycks snarare vara kopplad till vilka ämnen som emitteras. Eftersom information om enskilda ämnenas emissioner inte finns med i byggvarudeklarationer för golv kan vi inte göra en bedömning av det. Dessutom skulle en bedömning

29 Side 25 af 37 Nordisk Miljømærkning av enskilda ämnens emissioner kräva att det fanns vettiga gränsvärden att förhålla sig till. Min uppfattning är att de gränsvärden man förhåller sig till i t.ex. AgBB är för generösa för en del ämnen. Därför har vi inte kommit längre med detta. 3.5 Bilagseksempler I kriterierne er der ofte bilag, der tjener et af flere formål. En del bilag anvendes som hjælp til ansøgere/underleverandører til at afgive de nødvendige erklæringer i forbindelse med kravene i kriterierne. Nogle bilag indeholder oplysninger som er for omfangsrige eller komplicerede til at skrive direkte ind i kravene. Der er i Kemisk-tekniske vägledning givet eksempler på, hvordan hjælpebilagene til ansøgere og underleverandører kan udformes, se bilag 4-6 i Kemisk-tekniske vägledning. Disse bilag skal tilpasses de enkelte kriteriedokumenter, men indledningen, der definerer indgående stoffer og underskriverens forpligtelser, bør altid være inkluderet.

30 Nordisk Miljømærkning Side 26 af 37 4 Referencer About Dermatology, 2007: Internetoplysninger om emollients fundet på About.com, COWI 2013: Klima- og forurensningsdirektoratet (i dag Miljødirektoratet), Hazardous substances in plastic materials, Prepared by COWI in cooperation with Danish Technological Institute, TA 3017, 2013 Wikipedia Emulgator, 2012: Internetoplysninger om emulgatorer fundet på Wikipedia, Wikipedia Surfactant, 2012: Internetoplysninger om surfactants fundet på Wikipedia,

31 Side 27 af 37 Nordisk Miljømærkning Bilag 1 Ordbog og definitioner Nedenstående definitioner er taget fra lovgivningen, og bør i videst muligt omfang benyttes på tilsvarende vis i Nordisk Miljømærkning. Akut toksicitet (svensk: akut toxicitet) for vandmiljøet forstås som et stofs iboende egenskab til at skade en organisme ved kortvarig eksponering for stoffet. Antioxidanter er stoffer, som forlænger et produkts holdbarhed ved at beskytte det mod f.eks. fedtharskning og misfarvning. Aroma, se Parfume Aromatiske kulbrinter er kulbrinter, som indeholder mindst en aromatisk ringstruktur (for eksempel benzenring). Eksempler: benzen, xylen, toluen, styren. Eksempler på polyaromatiske kulbrinter (PAH) er antracener og pyrener. Aromatiske opløsningsmidler er organiske stoffer, som er eller hovedsageligt består af stoffer med aromatisk ringstruktur. Eksempler: xylen, toluen, benzener, phenoler. Dog er polyaromatiske kulbrinter (PAH) ikke opløsningsmidler. Bioakkumulering (svensk: bioackumulering) forstås som nettoresultatet af optagelse, transformering og eliminering af et stof i en organisme gennem alle eksponeringsveje (dvs. luft, vand, aflejringer/jord og føde). Biocid, se Konserveringsmiddel Biokoncentration forstås som nettoresultatet af optagelse, transformering og eliminering af et stof i en organisme som følge af vandbåren eksponering. Biotilgængelighed (eller biologisk tilgængelighed), (svensk: biotillgänglighet eller biologisk tillgänglighet) forstås som den grad, i hvilken et stof optages i en organisme og spredes til et område i organismen. Den er afhængig af stoffets fysisk/kemiske egenskaber, organismens anatomi og fysiologi, pharmakokinetik og eksponeringsvej. Tilgængelighed er ikke en forudsætning for biotilgængelighed.

32 Nordisk Miljømærkning Side 28 af 37 Blandinger er en blanding eller opløsning, der er sammensat af to eller flere stoffer. Blødgøringsmidler (engelsk: emollients) hører til en gruppe af stoffer, der har til formål at blødgøre og fugte huden. Blødgøringsmidler bliver på huden og fungerer plejende ved at gøre huden blød og glat. Blødgøringsmidler er ikke nødvendigvis et overfladeaktivt stof, men kan i visse tilfælde falde ind under definitionerne på overfladeaktive stoffer. [About Dermatology, 2007]. Emballage (svensk: förpackning) er alle produkter af hvilken som helst art og materiale, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering fra producenten til brugeren eller forbrugeren og præsentation af varer, det være sig råvarer eller forarbejdede varer. Alle engangsartikler, der anvendes til samme formål, skal tilsvarende betragtes som emballage. Emulgatorer (engelsk: emulsifiers) er stoffer, der letter dannelsen af emulsioner og stabiliserer dem. Emulgatorer består af molekyler med en hydrofil og en lipofil del. Emulgatorer bliver brugt som hjælpestoffer sådan, at to ikke blandbare stoffer kan omdannes til en emulsion. Desuden kan de bruges til at stabilisere kemiske suspensioner. Emulgatorer er overfladeaktive stoffer og dermed også tensider. [Wikipedia emulgator, 2012], [Wikipedia surfactant, 2012]. Farve er stoffer, som udelukkende eller hovedsagelig er bestemt til at farve produkter, og/eller hele kroppen eller visse dele deraf, ved absorption eller refleksion af synligt lys; endvidere betragtes udgangsstofferne for oxidative hårfarvestoffer som farvestoffer. Fuldstændig nedbrydelighed (aerobt), (svensk: fullständig nedbrytbarhet) forstås som det bionedbrydningsniveau, der opnås, når det overfladeaktive stof anvendes totalt af mikroorganismer under iltholdige forhold, således at det nedbrydes til kuldioxid, vand og mineralsalte af andre tilstedeværende grundstoffer (mineralisering), og nye mikrobielle cellebestanddele (biomasse). Halogenerede kulbrinter (svensk: halogenerade kolväten, norsk: halogenerte hydrokarboner) er kulbrinter, som har mindst en kovalent bundet halogen (sædvanligvis Cl, Br). Eksempler: klorbenzen, dibrommethan, tetraklormethan. Disse kan også være opløsningsmidler. Halogenerede organiske opløsningsmidler er organiske opløsningmidler med mindst en kovalent bundet halogen (sædvanligvis Cl, Br). De kan tillige være aromatiske. Eksempler: tetraklormethan, hexaklorbenzen. Der findes gamle trivialnavne såsom kulstoftetraklorid og methylenklorid, som antyder, at de er klorsalte, men det er ikke korrekt.

33 Side 29 af 37 Nordisk Miljømærkning Halogenerede organiske stoffer er organiske stoffer, som indeholder mindst en kovalent bundet halogen (sædvanligvis CL, Br, F). Disse kaldes blandt andet for organiske klor-/brom-/fluorforbindelser og klororganiske stoffer. Til denne gruppe hører ikke organiske salte, som har en ionbundet halogen (Cl -, Br - ), som kemisk kaldes -klorider og -bromider. Konserveringsmidler (biocider) er aktive stoffer og blandinger, som indeholder et eller flere aktive stoffer i den form, hvori de overdrages til brugeren, og som er bestemt til at kunne ødelægge, hindre, uskadeliggøre, hindre virkningen af eller på anden vis bekæmpe virkningen af skadegørere kemisk eller biologisk. [Biociddirektivet]. Eller sagt lidt anerledes: stoffer, som udelukkende eller hovedsagelig skal hindre udvikling af mikroorganismer i produkter. [Kosmetikforordningen]. Kronisk toksicitet (svensk: kronisk toxicitet) for vandmiljøet forstås som et stofs iboende egenskab til at forårsage skadelige virkninger i organismer, der lever i vand, under eksponeringer, der bestemmes i relation til organismens livscyklus. Kulbrinter er organiske stoffer, som kun indeholder grundstofferne kul (C) og brint/hydrogen (H). Monomer er et stof, der kan danne kovalente bindinger med en kæde af andre lignende eller ikke-lignende molekyler under de forhold, der karakteriserer den relevante polymerisationsreaktion, som anvendes til den specifikke proces. Nanomateriale (Kosmetikforordningens definition) er et uopløseligt eller biopersistent og bevidst fremstillet materiale med en eller flere eksterne dimensioner eller en intern struktur i størrelsesordenen nm. Nanomateriale (EU-Kommissionens definition): et naturligt, tilfældigt opstået eller fremstillet materiale, der består af partikler i ubundet tilstand eller som et aggregat eller som et agglomerat, og hvor mindst 50 % af partiklerne i den antalsmæssige størrelsesfordeling i en eller flere eksterne dimensioner ligger i størrelsesintervallet nm. Nedbrydning forstås som sønderdeling af organiske molekyler i mindre molekyler og til sidst i kuldioxid, vand og salte. Opløsningsmidler er stoffer, som udelukkende eller hovedsageligt har til formål at opløse stoffer i produktet for at skabe en homogen blanding, eller at opløse stoffer på overflader, der hvor produktet anvendes. Eksempler: vand, olie, organiske opløsningsmidler.

34 Nordisk Miljømærkning Side 30 af 37 Organiske opløsningsmidler (ikke aromatisk, ikke halogeneret) er organiske stoffer med funktion af opløsningsmiddel. Eksempler: olier, benzin, alifatiske naftaforbindelser, alkoholer, ketoner, ethere, glykoler, glykolethere, aldehyder, acetater, estere. Organiske stoffer er kemiske forbindelse, som altid indeholder kul (C) og oftest hydrogen (H). Rent kulstof (inklusive mineralerne grafit og diamant), kuloxider, kulsyre, karbonater og karbider regnes som uorganiske forbindelser. Overfladeaktivt stof (svensk: tensid) forstås som ethvert organisk stof og/eller præparat, der anvendes i vaske- og rengøringsmidler, der har overfladeaktive egenskaber, og som består af en eller flere hydrofile og en eller flere hydrofobe grupper af en sådan art og størrelse, at det kan formindske vandets overfladespænding, danne monomolekylære sprednings- eller adsorberingslag i grænsefladen mellem vand og luft, danne emulsioner og/eller mikroemulsioner og/eller miceller og bevirke adsorbering i grænsefladen mellem vand og faste stoffer. Parfume/aroma er tilsætninger (stoffer, blandinger, ekstrakter, olier) i et produkt som helt eller delvist har til formål at give selve produktet, eller overflader på hvilke produktet anvendes, eller omgivelserne duft eller smag. Det kan tillige være tilsætninger i et produkt med formål at maskere eller mindske duft eller smag fra en anden råvare. Parfumer og dufte kan helt eller delvist være naturlige og komme fra planteriget i form af olier eller ekstrakter. De kan også være helt eller delvist syntetiske, naturfremmede stoffer eller kunstigt fremstillede (naturidentiske) stoffer. Produkter fra dyreriget forekommer også. Visse parfumestoffer kan foruden duft have en konserverende (antimikrobiel) egenskab. Og ofte anprises parfumestoffer og planteekstrakter som velgørende/plejende eller havende andre positive egenskaber. Polymer er et stof bestående af molekyler, der er karakteriseret ved sammenkobling af en eller flere typer monomere enheder. Sådanne molekyler skal være fordelt på en række molekylvægte, inden for hvilken forskellene i molekylvægt hovedsagelig skyldes forskelle i antallet af monomere enheder. En polymer består af: a) et simpelt vægtflertal af molekyler, der indeholder mindst tre monomere enheder, som er kovalent bundet til mindst en anden monomer enhed eller anden reaktant b) mindre end et simpelt vægtflertal af molekyler med samme molekylvægt. I denne definition forstås ved en»monomer enhed«en monomers form i en polymer efter reaktionen. Primær nedbrydelighed (svensk: primär biologisk nedbrytbarhet) forstås som en strukturel ændring (transformation) af et overfladeaktivt stof ved hjælp af mikroorganismer, som medfører tab af stoffets overfladeaktive egenskaber som følge af nedbrydning af moderstoffet og dermed tab af de overfladeaktive egenskaber.

35 Side 31 af 37 Nordisk Miljømærkning Primæremballage eller salgsemballage (svensk: primär förpackning eller konsumentförpackning) er emballage udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en salgsenhed for den endelige bruger eller forbruger. Sekundær emballage eller multipak (svensk: sekundär förpackning eller gruppförpackning) er emballage udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en samling af et vist antal salgsenheder, uanset om den sælges som sådan til den endelige bruger eller forbruger, eller om den kun bruges til at fylde hylderne på salgsstedet; den kan fjernes fra varen, uden at dette ændrer varens egenskaber. Stof (svensk: ämne) er et grundstof og forbindelser heraf, naturligt eller industrielt fremstillet, indeholdende sådanne tilsætningsstoffer, som er nødvendige til bevarelse af stoffets stabilitet, og sådanne urenheder, som følger af fremstillingsprocessen, bortset fra opløsningsmidler, der kan udskilles, uden at det påvirker stoffets stabilitet eller ændrer dets sammensætning. Tensid, se Overfaldeaktivt stof. Tertiær emballage eller transportemballage (svensk: tertiär förpackning eller transportförpackning) er emballage udformet på en sådan måde, at håndtering og transport af et antal salgsenheder eller multipakemballager gøres lettere, så skader forårsaget af fysisk håndtering eller transport kan undgås. Transportemballage omfatter ikke vej-, jernbane-, skibs- og luftfragtcontainere. Tilgængelighed (svensk: tillgänglighet) af et stof forstås som den grad, i hvilken dette stof bliver en opløselig eller løsrevet form. For metaltilgængelighed forstås den grad, i hvilken metaliondelen af en metalforbindelse (Mo) kan løsrives fra resten af forbindelsen (molekyle). Vaske- og rengøringsmiddel (svensk: tvätt- och rengöringsmedel) forstås som ethvert stof eller præparat, der indeholder sæbe og/eller andre overfladeaktive stoffer, og som er beregnet til vaske- og rengøringsprocesser. Vaske- og rengøringsmidler kan foreligge i en hvilken som helst form (flydende, i pulver- eller pastaform eller i form af stænger, blokke, støbte stykker, figurer osv.) og markedsføres eller anvendes til husholdningsformål eller i institutioner eller til erhvervsmæssige formål. Andre produkter, der betragtes som vaske- og rengøringsmidler, er: hjælpepræparat til vask (svensk: tvätthjälpmedel): beregnet til iblødsætning (forvask), skylning eller blegning af beklædningsgenstande, linned osv. tekstilskyllemiddel (svensk: mjukmedel): beregnet til at ændre stoffers berøringskarakteristik i processer, som supplerer tøjvask

36 Nordisk Miljømærkning Side 32 af 37 rengøringsmiddel (svensk: rengöringspreparat): beregnet til universalrengøring i husholdningen og/eller anden rengøring af overflader (f.eks. materialer, produkter, maskiner, apparater, transportmidler og udstyr hertil, instrumenter osv.) andre vaske- og rengøringsmidler (svensk: andra tvätt- och rengöringsmedel): beregnet til alle andre vaske- og rengøringsprocesser.

37 Side 33 af 37 Nordisk Miljømærkning Bilaga 2 Versionshistorik Den första uppdatering av Kemikaliemodul Stoffer och stoffgrupper godkändes av NKG den 14 juni Den nya version heter 3.1 så att alla moduler har jämförbart numrering. Avsnitt som har ändrats: Text om emissioner från byggskivor och golv Definition av ingående ämnen Dokument döptes om till modul iställer för vägledning för att vara konsekvent i hela kemikalievägledning utan att ändra på versionsnummer.