4615_HubertOgPletten.indd 1 02/05/07 9:39:40

Transkript

1 4615_HubertOgPletten.indd 1 02/05/07 9:39:40

7 ARNE SVINGEN Illustreret af Jon Ranheimsæter på dansk ved Lotte Nyholm A B C forlag 4615_HubertOgPletten.indd 3 02/05/07 9:39:43

8 Bøger om Hubert: Hubert og pletten Hubert i muse-knibe Hubert og klasseturen Hubert i vikarkaos og der er flere på vej Lixtal: 13 Hubert har sin egen hjemmeside på Her kan du læse mere om Hubert, downloade sjove opgaver m.m. HUBERT OG FLEKKEN Copyright 1999 Gyldendal Norsk Forlag AS, Oslo Dansk udgave: Copyright 2007 ABC Forlag Prepress, tryk og indbinding: Nørhaven Book Printed in Denmark udgave, 1. oplag ISBN _HubertOgPletten.indd 4 02/05/07 9:39:43

9 Indhold En nuttet hvalp 7 Noget sært på taget 14 Den nye sidde-stilling 21 Giga-giraffen 28 Et wc-monster 35 Vand, vand, vand! _HubertOgPletten.indd 5 02/05/07 9:39:43

10 6 4615_HubertOgPletten.indd 6 02/05/07 9:39:43

11 En nuttet hvalp Det er da helt utroligt, så lang tid det tager med dig, sagde mor. Jeg kunne ikke finde mit Superman-viske-læder, sagde Hubert. Skynd dig nu, ellers kommer du for sent til første time. Mor så på ham og rakte ham madkassen. Og rod dig nu ikke ind i noget på vejen. Nej, nej, lovede Hubert. Han lagde madkassen i sin rygsæk og løb ud ad døren. I første time skulle han have Henry og ingen kom for sent til Henrys timer. Henry var skrap. Hubert løb ud gennem porten og ned ad vejen. Pedellen havde lovet at åbne for vandet i vand-posten i dag. Så er det ved at være sommer, tænkte Hubert. Da han kom rundt om hjørnet ved butikken, kunne han se et eller andet bevæge sig inde mellem buskene. Nej, han skulle jo skynde sig. Men han kunne ikke lade være med at kigge _HubertOgPletten.indd 7 02/05/07 9:39:43

12 Det var et dyr. Sådan lidt stort og med en masse hår på. Kunne det være farligt? Først tænkte han på en gal rotte. Eller en sur grævling. Måske en blod-tørstig bjørne-unge? Men så stak et sjovt, lille hoved frem mellem alt det grønne. Det var en lille hund. En hvalp _HubertOgPletten.indd 8 02/05/07 9:39:44

13 Hej med dig! Er du blevet væk? sagde Hubert og bøjede sig ned. Hvalpen kom ud fra buskene og løb hen til Hubert. Den logrede og snuste til hans hånd. Det kildede. Så sprang den pludselig op ad Hubert og gav ham et slik på hagen. Jeg har vasket mig, at du ved det! Hunden stak sit hoved ned i hans rygsæk. Hubert klappede dens bløde pels. Hvor er du fin. Du er nok heller ikke ret tung. Hubert tog den op. Den sprællede med benene og kom med et lille klynk. Lider du af højde-skræk? Hvalpen så ned. Den var vist lidt bange. Bare rolig, sagde Hubert til den. Men så fik han en sær fornemmelse i bukserne. Det var, som om nogen havde skruet op for varmen. Hans bukser klæbede til lårene. Han satte hvalpen fra sig og så ned ad sig selv. Der var kommet en stor plet fra maven og ned over begge lår. Hvalpen havde tisset på ham. Se nu, hvad du har gjort! Hubert var helt ude af sig selv. Men det kunne hvalpen ikke tage sig af. Den var i gang med at snuse til en tot græs. Du har tisset på mig! _HubertOgPletten.indd 9 02/05/07 9:39:44

14 _HubertOgPletten.indd 10 02/05/07 9:39:45

15 Pletten sad på det værst mulige sted. Det så ud, som om Hubert selv havde tisset i bukserne. Ingen ville tro, at det var en hvalp, som havde tisset på ham. Hvad skulle han gøre? Timen startede lige om lidt, og Henry var nok sur allerede. De andre ville råbe Tisse-Hubert eller Buksepisseren efter ham! Dumme hund, sagde Hubert og fór af sted hen mod skolen. Måske ville pletten tørre, hvis han løb rigtig hurtigt. Men da han kom hen til skolen, var den dumme plet lige så stor og våd som før. Hubert, Hubert, skynd dig! Henry bliver sur! Det var Veras stemme. Hun stod lige bag ham. Hubert bøjede sig ned og bandt sit snøre-bånd _HubertOgPletten.indd 11 02/05/07 9:39:45

16 Min kondi er meget dårlig, sagde Hubert uden at vende sig. Det blev en kæmpe knude. Du får skældud af Henry. Jeg er ikke færdig med knuden, sagde Hubert surt. Jeg venter altså ikke på dig, sagde Vera _HubertOgPletten.indd 12 02/05/07 9:39:46

17 Nej, nej, skynd dig bare. Hun løb hen mod skolen. Hubert rejste sig. Nu kunne han ikke blive væk. Vera var en rigtig sladder-hank. Det ringede ind til første time. Hubert tog rygsækken af og satte den om på maven. Men den nåede ikke langt nok ned. Han hev ned i sin sweater, men også den var alt for kort. De sidste elever drønede ind ad porten til skolen. Hubert så ned på pletten. Den var ækel. Det var jo hunde-tis. Han så ud som en baby, der havde glemt at få ble på! Adrrr! Så hørte han raske skridt bag sig _HubertOgPletten.indd 13 02/05/07 9:39:46

18 Noget sært på taget Vauw, har du set den der? Hubert pegede op på skolens tag. Hvor? spurgte drengen og kom hen imod ham. Han gik i klassen over Hubert. Han gloede op på taget uden at få øje på noget. Kan du ikke se den? sagde Hubert. Hva for én? Lige dér, næsten nede ved tag-renden. Jeg kan ikke se noget. Hubert pegede og pegede, mens han gik hen mod skolens port. Der var den igen. Hvor? Nu er den væk igen. Hubert tog fat i porten og holdt den, så drengen kunne gå ind. Selv stod han bag den, så pletten ikke kunne ses. Værsgo, sagde Hubert _HubertOgPletten.indd 14 02/05/07 9:39:47

19 Sig nu, hvad det var, sagde drengen. Mmm, ikke lige nu. Måske senere _HubertOgPletten.indd 15 02/05/07 9:39:49

20 Drengen løb op ad trappen. Hubert åndede lettet op. Men det her var kun starten. Hvordan skulle han komme ind i klassen, forbi dem alle sammen og helt hen til sin plads i vindues-rækken uden at nogen fik øje på pletten? Når først han var på plads, skulle det nok gå. Så kunne han bare bøje sig langt frem over bordet. Og så ville ingen se pletten. Men der var langt hen til hans plads. Han slæbte sig op ad trappen og hen mod klasse-værelset. Han kunne høre Henry snakke inde i klassen. Han lød sur. Hubert så sig om. Ved siden af døren stod der et kort, der var rullet sammen. Han tog det og rullede det op. Det var et stort kort over Europa. Hubert fik en idé. Han rullede kortet halv-vejs sammen. Så tog han det op foran maven. Det nåede ham til knæene og skjulte lige præcis pletten. Med lidt besvær og et brag fik han åbnet døren. Bare han havde haft tre arme! Hele klassen gloede på ham. Henry stod med himmel-vendte øjne. Connie bad mig tage det her med til næste time. Det er derfor, jeg er lidt sent på den. Hubert gik hen mod sin plads _HubertOgPletten.indd 16 02/05/07 9:39:49

22 Javel. Læg det her, sagde Henry og pegede på katederet. Æh, nej. Hun sagde, at jeg skulle passe godt på det. Så jeg tror næsten, det er bedst, hvis jeg lægger det lige ved siden af min plads. Men netop som han nåede sin plads, kunne han mærke, at Henry greb fat i kortet bagfra. Du lægger det heroppe, sagde Henry bestemt. Det ligger bedst her hos mig, sagde Hubert og hev i kortet. Han hørte et gisp fra de andre i klassen. Det var første gang, nogen svarede Henry igen. Det var ikke noget, man gjorde. Hubert, sagde Henry strengt. Alle vidste, at Henry havde en meget kort lunte den korteste på skolen. Hubert slap kortet. I samme sekund krøllede han sig sammen og faldt. Nu var det gulvet, der skjulte pletten. Hvad laver du? skreg Henry. Han stod lige over Hubert med kortet i hånden. Hubert følte sig meget lille. Og meget dum. Adrr, hvor ulækkert, råbte Hubert _HubertOgPletten.indd 18 02/05/07 9:39:51

23 Hvad taler du om? Hen på plads med dig! Møg-beskidt! Det er en skandale! Sådan nogle svin, sagde Hubert. Jeg tror, jeg kravler hen til mit bord. Så kan jeg se, om der er lige så beskidt over det hele _HubertOgPletten.indd 19 02/05/07 9:39:52

24 Og det gjorde han. Alle lo. Hubert ålede sig op på sin stol, mens han skjulte sin under-krop under bordet. Han havde klaret det. Vi tales ved efter timen. Og du skal ikke glæde dig, sagde Henry. Hubert glædede sig ikke. Men lige nu gjaldt det om at bøje sig langt frem over bordet. Henry bladede i en bog. Du er jo så aktiv i dag, Hubert. Så måske kan du vise os, hvordan du stiller de stykker op, I har for til i dag. Jeg? Der er vist ingen andre her i klassen, der hedder Hubert. På tavlen? Du har måske ikke læst dine lektier? Jo Så lad os se! Hubert kunne mærke, at han begyndte at svede. Henry hadede elever, der ikke havde læst lektier. Men Hubert havde læst lektier. Han kunne bare ikke gå op til tavlen _HubertOgPletten.indd 20 02/05/07 9:39:52

25 Den nye sidde-stilling Jeg fik ondt i benet, da jeg lå nede på gulvet. Hubert tog sig til knæet. Hubert, den må du længere ud på landet med. Jeg gider ikke høre alt det ævl og bævl. Kom så herop. Hubert sad og håbede, at Henry ville blive vældig syg og var nødt til at styrte ud på wc og kaste op. Men Henry var frisk og rask og løb ingen steder. O.k. Så må jeg sige det, som det er, sagde Hubert. Hvad mener du? sagde Henry. Der blev helt stille i klassen. Hubert rømmede sig. Igen og igen. Til sidst kom der et host. Ja, altså sagde han. Så tav han igen og kom med endnu et host. Jeg har haft ondt i benet, siden jeg væltede på min cykel i går. Jeg var lige ved at køre ind i en gris. En gris? Det var i hvert fald noget, der så ud som en gris. Så derfor faldt jeg af cyklen _HubertOgPletten.indd 21 02/05/07 9:39:52

26 Så må du da ned til skole-sygeplejersken. Efter timen. Jeg kan slet ikke gå lige nu. Jeg vred rundt på benet, da jeg tjekkede gulvet for skidt. Nu er det nok. En gris på vejen og skidt på gulvet. Du er langt ude, Hubert. Jeg henter én, der kan se på dig. Og hvis der ikke er noget i vejen med det ben Det er o.k., når jeg sidder ned, sagde Hubert. Men Henry var allerede på vej hen mod døren. I læser bare side 23, mens jeg er væk. Hubert ville råbe noget efter ham. Og aller-helst ville han rejse sig og sige, at benet ikke gjorde ondt mere. Men det kunne han jo ikke. Så ville alle se tisse-pletten. Da Henry var ude ad døren, gav alle sig til at snakke. Hubert gloede ned på side 23. Han læste den om og om igen. Han forstod ikke et ord af, hvad der stod. Han kunne slet ikke tænke. Hvad ville der ske, når Henry kom tilbage? Hubert! Vera prikkede ham i ryggen. Ja, sagde han uden at vende sig om. Hvorfor sidder du sådan? Ved du ikke det? Nej _HubertOgPletten.indd 22 02/05/07 9:39:53

27 Det er godt for hjernen at sidde sådan. Den arbejder meget bedre, når alt blodet løber frem, løj Hubert. Du skulle prøve. Er det sådan her? sagde Ole. Han sad i rækken ved siden af og lyttede altid til andres samtaler. Han skød stolen bagud og lænede sig langt frem over bordet _HubertOgPletten.indd 23 02/05/07 9:39:54

28 Godt forsøg, sagde Hubert. Det vil jeg også prøve, sagde Kurt. O.k. da, sagde Jens, der sad bagest i klassen. Flere og flere ville prøve den nye stilling. Jeg føler mig meget mere vågen, sagde Vera. Det er også godt for ryggen, sagde Kurt. Da Henry kom ind igen, sad hele klassen lænet frem over bordene. Hvad er nu det? sagde han og standsede lige inden for døren. Det er Huberts nye sidde-stilling, sagde Lise. Kan anbefales, sagde Hubert. Hold op med det. Sæt jer ordentligt op alle sammen. Lige med det samme! Og, Hubert, der kommer én og ser på dig lige om lidt. Det kan godt vente til fri-kvarteret. Hubert var ikke glad. Henry så bare surt på ham. Og nu går vi så i gang med at se på regne-stykkerne fra i går. Nu var der brug for en krise-plan. Men det eneste, Hubert kunne tænke på, var pletten _HubertOgPletten.indd 24 02/05/07 9:39:54

29 Og den var stadig meget våd. Han hørte ikke efter, hvad Henry sagde. Det kunne ikke lade sig gøre at hoppe ud ad vinduet. Der var to etager ned. Og alle ville glo, hvis han gik ud af klassen. Han måtte finde på noget, så de andre ikke lagde mærke til, hvad han gjorde. Pludselig kom han til at tænke på Thomas. Han vippede hele tiden på stolen. Han rev et lille stykke papir ud af en bog og skrev: Vil du ikke godt vippe på stolen og vælte? Du skal få min madpakke. Din ven Hubert. Så foldede han det sammen og skrev Thomas uden på. Thomas var altid sulten. Og han væltede tit på sin stol. Men det bedste var, at han sad i den anden ende af klassen. Sedlen gik først til Kurt, så til Lise. Så lod Tim den gå videre til Beate, og så lå den på Thomas bord. Hubert så, at Thomas læste sedlen og gjorde sig klar til at spæne. Men Thomas tog sin blyant og skrev noget på sedlen. Ville han ikke? Var han ikke sulten? _HubertOgPletten.indd 25 02/05/07 9:39:54

30 Nu gik sedlen samme vej tilbage. Hvad har du på? stod der. Var han blevet kræsen? Røget kalkun og ost, skrev Hubert og sendte den retur. Hallo! Det var Henrys stemme. Tim, hvad er det, du har der? Øh sagde Tim. Svar mig så, Tim. Det er en seddel til Thomas, mumlede Tim. Hubert kunne mærke, at han fik gelé i knæene. Giv mig den. Hvem er det, som sender sedler til dig i timen, Thomas? I ved jo, at jeg hader sedler. Henry var så gal, at spyttet stod ud af hans mund. Hubert vidste, at han måtte finde på noget lige med det samme. Tim gav sedlen til Henry. Jaså, sagde Henry, mens han læste _HubertOgPletten.indd 26 02/05/07 9:39:54

31 Så gjorde Hubert noget, han ikke havde planlagt. Han vidste ikke engang, om det ville hjælpe. Han gjorde det bare _HubertOgPletten.indd 27 02/05/07 9:39:54

32 Giga-giraffen Med venstre hånd tog han fat i vinduet og åbnede det. Han pegede og råbte: En giraf! En giga-giraf! Der må være hul i hegnet på zoo! Det tog et halvt sekund. Så fór alle i én stor pære-vælling hen og gloede ud på gaden. Lad mig komme til. Hvor er den? Lad være med at skubbe! Så stopper I, lige med det samme, råbte Henry. Men en giraf på fri fod var mere interessant end en gal lærer. Mens alle stod der og gloede ud ad vinduet, sprang Hubert hen mod døren _HubertOgPletten.indd 28 02/05/07 9:39:56

33 Han var lige ved at falde i en rygsæk, men kom fri og fór videre. Jeg kan kun se en puddel, kunne han høre en af de andre sige. Måske er det, fordi den bøjer sig ned, sagde en anden. Et sekund efter var han ude på gangen. Ingen havde set pletten. Henry var nok ved at springe i luften, men den skideballe måtte han klare senere _HubertOgPletten.indd 29 02/05/07 9:39:58

34 Han trak vejret dybt og løb hen mod wc erne. Hans plan var lige så enkel, som den var smart. Han ville gøre sine bukser våde over det hele. Så var der ingen, der kunne påstå, at han havde tisset i bukserne. Og han ville nok blive bedt om at gå hjem og skifte. Gangen var tom for både elever og lærere. Fedt! Han løb hen til drengenes wc og stoppede så. Måske var der nogen derinde? Han stod lidt og lyttede. Der var helt stille. Så kiggede han ind. Der så helt tomt ud. Han gik hen til vasken. Først tog han sine sko af. Så tog han bukserne af. Han lagde dem op i vasken og skulle lige til at åbne for vandet. Men nu blev der skyllet ud på et toilet. Hubert blev helt stiv. Der var nogen! Han hev fat i sine bukser og løb ud. Hvor kunne han gemme sig? Der var ingen gemme-steder i gangen. Så hørte han en lyd. Lyden af skridt, som kom nærmere og nærmere. Der var kun ét at gøre: pigernes wc! Før han fik tænkt sig om, havde han åbnet døren. Hallo? sagde han ud i luften. Intet svar. Så sneg han sig ind. Det var første gang, han var inde på pigernes wc. Der var en helt anden lugt derinde. Og der var ingen pissoirer _HubertOgPletten.indd 30 02/05/07 9:39:58

35 Lige da han ville tage sine bukser på, kom han til at se ned på sine fødder. Åh nej! Kun sokker. Ingen sko _HubertOgPletten.indd 31 02/05/07 9:39:59

36 Hubert lagde sine bukser over vasken og løb hen til døren. Han lagde øret til. Der lød skridt lige udenfor nu. Der var én, der nynnede. Det kunne ikke være en dreng, stemmen var alt for lys. Det måtte være en pige. Hubert vendte om og løb ind på et toilet. Men da han skulle låse, fik han øje på sine bukser. De lå stadig i vasken! Nu tog pigen i døren. Han låste døren og krøb op på wc et. Der stod han. Uden bukser. Uden sko. Med gelé i knæene. Inde på et pige-toilet. Måske findes der noget, der er værre. Men Hubert kunne ikke komme i tanke om det lige nu. Pigen gik ind på wc et ved siden af. Han kunne høre, at hun satte sig ned og tissede. Det var første gang, han var i samme rum som en pige, der sad og tissede. Men han kunne ikke tænke på andet end på bukserne, som lå i vasken. Hej! Pigen bankede på væggen. Hubert var lige ved at dø. Er der nogen? Der er ikke mere papir her. Kan du lige skubbe noget herind? Hubert holdt vejret. Hallo? Der var ikke noget at gøre. Hun gav ikke op. Hubert tog rullen, krøb op på wc et og smed det ind til hende _HubertOgPletten.indd 32 02/05/07 9:39:59

37 Står du oppe på toilettet? sagde pigen forbavset. Det mest normale ville have været at skubbe det ind under væggen. Men det var for sent nu. Han satte sig ned og håbede, hun ville gå sin vej _HubertOgPletten.indd 33 02/05/07 9:40:01

38 Han hørte hende tørre sig og skylle ud. Så hørte han flere stemmer. En flok fnisende piger kom ind. Der var fire. Han er så skøn. Men hans hår er lidt sært. Ja, det står lige op i luften. De fnisede igen. Så blev der helt stille. Hvad er det for nogen bukser? Det er ikke mine, sagde pigen, der havde tisset. Det ligner drenge-bukser. Det er drenge-bukser! De er våde. Lige netop på det sted Adrrr. Der er nogen inde på det toilet der, sagde pigen. Jeg bad om noget papir, og det blev smidt ind over væggen. Er det ikke lidt sært? Måske er det en af de dér perverse fyre, hviskede en. Skal vi hente en lærer? sagde en anden. Hej. Hvem er det, som er derinde? sagde en tredje med høj stemme. Hubert sagde ikke en lyd. Vi bliver nødt til at hente en lærer. Det klarer jeg, sagde en af de andre _HubertOgPletten.indd 34 02/05/07 9:40:01

39 Et wc-monster Hvis det havde været muligt, havde Hubert skyllet sig selv ud i wc et. Noget måtte gøres. Men her var intet andet end wc-papir. Måske kunne det bruges? Han trak lidt i det. Så trak han lidt mere. Det var meget tyndt. Men han kunne jo prøve. Hallo, du derinde. Nu lød der igen en stemme. Hubert trak og trak i papiret. Så gav han sig til at rulle sig ind i det. Først hovedet. Det var lidt svært i starten, men lidt efter lidt gik det bedre. Så gik han i gang med halsen. Og så længere og længere ned. Det er da helt vildt, så meget wc-papir den derinde bruger, sagde en af pigerne. Måske er det én, der har diarré? Nu var Hubert i gang med benene. Det er altså lidt klamt, hviskede en pige. Hubert trak vejret dybt. Meget stille låste han døren op. Jeg tror der kommer nogen. Der lød et gisp fra en af pigerne _HubertOgPletten.indd 35 02/05/07 9:40:01

41 Så slog han døren op med et brag. Pigerne skreg i kor. Uuuuuuhh, råbte Hubert. Et monster, et monster, skreg pigerne. Uuuuuuhhh, ugaabugga, yabbadabbadoo, skreg Hubert. Han svingede med armene, så wc-papiret flagrede. Pigerne fik så travlt med at komme ud, at de var lige ved at trampe hinanden ned. Hubert hørte deres hyl, mens de løb ned ad gangen. Han så sig i spejlet. Hele hans krop var viklet ind i wc-papir. Han så ud som en mumie. En ægte wcpapir-mumie! Det bedste ved det hele var, at ingen kunne se, hvem han var. Han greb sine bukser og løb tilbage til drengenes wc. Hej! råbte han. Intet svar. Aldrig havde han været så glad for at se sine sko! Han hev papiret af og trak sine bukser på. Men netop som han havde fået skoene på, hørte han stemmer. Pigerne havde hentet en lærer. Hubert gik hen til døren og så ud gennem en sprække. Han havde wc-papir over det hele, sagde en af pigerne. Han lignede en, der var løbet sin vej fra et fængsel, sagde en anden _HubertOgPletten.indd 37 02/05/07 9:40:03

42 De slæbte læreren ind på pigernes wc. Da alle var gået derind, løb Hubert ud og ned ad trappen. Han løb videre hen ad gangen på første sal uden at se sig om. Men hvad nu? Så fik han en idé. Det var i dag, pedellen ville lukke op for vandet i vand-posten. Det var hans sidste chance. For så kunne hans bukser meget nemt blive våde over det hele. Hej, din tøse-dreng. Hva laver du her? Hubert så sig tilbage. Det var Roy og to af hans venner. Roy var to år ældre end ham og næsten dobbelt så stor. Der var to ting, Roy var god til. Spille fodbold og tæve drenge, der var mindre end ham selv. Roy kunne ikke lide Hubert, men Hubert vidste ikke hvorfor. Roy havde spændt ben for Hubert fire gange, hugget hans madpakke to gange og væltet ham rundt i sneen én gang. Så Hubert var sikker på, at Roy ikke kunne lide ham. Lad os lige se lidt på dig, råbte Roy. Hvis Hubert vendte sig om, ville de se tisse-pletten. Og så ville hele skolen få det at vide i løbet af ingen tid. Hubert blev helt stiv. Han rørte sig ikke ud af stedet _HubertOgPletten.indd 38 02/05/07 9:40:03

43 Hvad laver sådan en lille skide-spræller her ude på gangen? Roy kom nærmere. De to venner var lige i hælene på ham. Jeg skal hente noget, sagde Hubert med lav stemme. Og hvad er det så? Skal du hjem til moar og sidde på skødet? Jeg skal hente noget, sagde Hubert lidt højere. Jeg hørte det. Han råbte på sin moar, sagde en af de andre. Så du er en rigtig mors dengse? Roy grinede. Jeg skal skynde mig, sagde Hubert og gik videre. Han kunne høre de andre løbe efter. Men netop som han følte en hånd på sin skulder, krøllede han sig sammen. Lidt efter lå han på gulvet og hostede som en gal. Det lød helt vildt. Og det føltes, som om indvoldene var ved at komme ud af halsen på ham. Men han lå på maven. Roy kunne ikke se pletten. Det var dog som satan, sagde Roy. Det smitter, sagde Hubert mellem to host. Du er godt nok syg, sagde Roy. Skal vi sparke ham? sagde en af de andre. Det smitter, bare man rører ved mig, sagde Hubert _HubertOgPletten.indd 39 02/05/07 9:40:03

44 Jeg skal ikke være syg, sagde Roy. Hvis du smitter mig, får du bank. Og jeg taler om rigtige bank, tøsedreng. Dumme tøse-dreng, sagde en af de andre. Så er vi dem, der er gået, råbte Roy. Hubert hostede og hostede. Roy og hans venner løb deres vej. Da de var væk, holdt Hubert op med at hoste. Det sved i halsen, og han var helt forpustet. Han kom på benene i en fart. Nu var der ikke mange meter tilbage, før han var ude i skole-gården. Hej, du dér! sagde en stemme bag ham. En voksenstemme _HubertOgPletten.indd 40 02/05/07 9:40:03

46 Vand, vand, vand! Hubert vendte sig om. Han opgav at skjule pletten. Bag ham stod skolens pedel. Har du ikke time nu? spurgte han. Har du lukket op for vandet i vand-posten? Nej, jeg har ikke nået det endnu, sagde pedellen. Har du ikke? Hvad skal jeg gøre? Hvad er det for en plet på dine bukser? Jeg har ikke tisset i bukserne. Det har jeg altså ikke. Vil du ikke godt lukke op for vandet nu? Please. Haster det så meget? Jeg vidste ikke, at vand-posten var så populær. Vil du ikke nok? O.k. Jeg kan da godt gøre det nu. Super! Hubert jublede. De gik hen mod døren. Gennem ruden i døren så Hubert en stor skygge nærme sig. Han så med det samme, hvem det var. Det var den strengeste person, Hubert kendte. Skolens inspektør. Ingen havde set hende smile. Nogen sinde _HubertOgPletten.indd 42 02/05/07 9:40:07

47 Du må være meget tørstig, sagde pedellen og så sig om. Hvor var Hubert blevet af? Han var væk. Han havde bare åbnet en dør og var gået ind. Nu var han på forbudt område. Han stod midt inde i lærer-værelset. Åh nej, sagde Hubert til sig selv. Der var ikke en eneste lærer at se. Han løb hen til et vindue og åbnede det for at klatre ud. Men inden han nåede det, blev døren bag ham åbnet. Hubert gemte sig bag et gardin. Gennem stoffet kunne han se, at det var inspektøren, der kom ind. Gardinet lugtede ikke godt, og hans næse gav sig til at klø. Hubert kunne mærke, at han skulle nyse. Men han holdt sig for næsen og fik nyset klemt tilbage i sidste sekund. Han måtte bare blive, hvor han var. Og vente. Inspektøren gik hen til sofaen og satte sig. Hun ledte lidt i sin taske og tog nogle papirer op. Så vendte hun sig om. Hun så lige hen på ham. Nu var det ude med ham. Sikke et skønt vejr, sagde inspektøren til sig selv. Og så skete det. Hun smilede! Hun så slet ikke på Hubert. Hun så ud ad vinduet og smilede, fordi vejret var godt. Ingen ville tro ham, når han fortalte det _HubertOgPletten.indd 43 02/05/07 9:40:07

48 Hubert kunne mærke næsen klø igen. Men han kunne ikke gøre noget. Hvis han rørte sig, ville inspektøren få øje på ham. Hubert lukkede øjnene. Men det kløede mere og mere. Der var ikke noget at gøre. Han var nødt til at nyse. Atjuu! Men i samme sekund ringede det ud. Inspektøren sad og så i sine papirer. Hun hørte slet ikke nyset. Om lidt ville der være fuldt af lærere herinde. Og hans næse blev bare ved med at klø. Han måtte ud! _HubertOgPletten.indd 44 02/05/07 9:40:10

49 Ganske stille trak Hubert gardinet til side. Han tog et skridt. Og ét til. Inspektøren sad stille og roligt og læste. Han sneg sig hen mod døren, mens han holdt vejret. Da han var kommet halv-vejs, så det ud, som om inspektøren ville rejse sig. Hubert gjorde sig lille. Men så satte hun sig ned igen. Hubert løb de sidste skridt hen til døren og tog fat i hånd-taget. Han åbnede døren og så lige ind i en voksen mave. Han så op. Maven var Henrys. Hvad laver du her? råbte Henry. Uæææææh, var alt, hvad Hubert kunne finde på at svare. Så fór han forbi Henry og løb alt, hvad han kunne. Nej, stop! skreg Henry. Der var mange elever ude på gangen nu. Men Hubert løb så hurtigt, at ingen nåede at se pletten. Han hørte, at Henry kom farende efter ham. Stop, din kanut, råbte Henry. Aldrig havde Hubert løbet så hurtigt. Han smed sig mod yder-døren og fór hen til vand-posten. Der stod pedellen og rodede med et eller andet. Var der ikke vand i endnu? Men der stod også en pige. Hun bøjede sig ned. Hun drak. Han havde lukket op for vandet! _HubertOgPletten.indd 45 02/05/07 9:40:10

51 Du må være meget tørstig, sagde pedellen, da Hubert kom stormende. Af banen, råbte Hubert. Han fór hen mod vand-posten, tog sigte og sprang op i den. Så rullede han sig rundt. Vandet var is-koldt, men det var skønt alligevel. Jubii, råbte Hubert. Vand er det bedste i verden! Hmm, det må jeg nok sige, sagde pedellen. De andre elever kom ud i skole-gården lidt efter lidt. Alle så på Hubert. Henry kom også. Han var ild-rød i hovedet. Se ham Hubert, sagde Roy. Han tror nok, han bliver rask af det der. Vera og de andre fra klassen lo. Hubert, du er skør, råbte hun. Hubert grinede bare og spyttede vand ud. Men så hørte han en kendt lyd. Det lød som små bjæf. Hubert så sig om. Lidt derfra stod den lille hvalp og logrede. Se den søde hund! sagde Vera. Den vil jeg klappe. Nej, nej, nej, hylede Henry. Det her tager jeg mig af. Og du kommer op af det vand, lige med det samme! Han pegede på Hubert med en rystende pege-finger. Hubert sprang ned. Han var sjask-våd _HubertOgPletten.indd 47 02/05/07 9:40:15

52 Hvad laver den ækle hund her? sagde Henry surt. Han tog fat i den og løftede den op. Hvalpen sprællede med benene og kom med et lille klynk. Den så ned. Den var nok lidt bange. Jeg tror ikke, den kan lide sagde Hubert. Men det var for sent. En stor tisse-stråle var på vej ned mod Henrys bukser. Der blev en stor og våd plet. Lige præcis dér. Henry så helt forkert ud. Hubert kunne ikke lade være. Han var bare nødt til det: Se, Henry har tisset i bukserne! råbte han. Hele skolen brølede af grin. Den lille hvalp vred sig løs fra Henry og løb hen til Hubert. Han bøjede sig ned og lod den slikke sig på hagen. Du er slet ikke så dum alligevel, sagde Hubert. Hvalpen logrede glad _HubertOgPletten.indd 48 02/05/07 9:40:15