Indvandringens historie

Transkript

1 Indvandringens historie Den tidlige indvandring I tidens løb har mange forskellige folkeslag slået sig ned i Danmark. Fremmede der gennem historien er blevet modtaget meget forskelligt efter hvor rige eller fattige de var, og alt efter hvilken politisk betydning, skiftende herskere i Danmark tillagde dem. Allerede omkring 1840 erne støder man på tyske teglværksarbejdere og i 1880 erne mange svenske arbejdere. De næste var polske landarbejdere, der blev hentet hertil i forbindelse med roehøsten. Danmark modtager også omkring begyndelsen af det forrige århundrede en del flygtninge. Det drejer sig om fattige russiske jøder, der er forfulgt i Rusland. Helt frem til 1.verdenskrig kunne man frit rejse ind i Danmark og tage arbejde. Efter 1930 blev der lukket for import af fremmed arbejdskraft. Der var dog fra omkring 1933 adgang for mennesker der flygtede fra Hitlertyskland. Men det blev indskrænket i 1938 af frygt for at tirre naboen mod syd. De første udlændinge efter 2.verdenskrig var tyskere på flugt fra det østlige Tyskland, de flygtede for at undslippe russerne. Disse tyskere var meget lidt populære og de interneredes i lejre og blev alle sendt hjem, de sidste i Polsk roepige

2 Polakkaserne : Østeuropa i krise Det næste hold flygtninge kom i forbindelse Warszawa-pagtens invasion i Ungarn Danmark modtager ca flygtninge fra Ungarn. Siden begynder polske jøder at flygte i kølvandet på politiske uroligheder og det kommunistiske styre. I perioden fra 1970 kommer også et mindre antal politiske flygtninge fra Chile. Det havde indtil da været opfattelsen, at forsørgelsen af flygtninge burde påhvile private. Fra 1956 ændredes holdningen til at det offentlige skulle forsørge flygtningene.i 1950érne, blev der fri adgang og ret til arbejde for nordiske statsborgere. Derefter fulgte en større debat om for eller imod import af arbejdskraft i 1960 erne. De radikale mente at kunne anføre at brugen af udenlands arbejdskraft ville øge landets velstand, den borgerlige presse var nogenlunde enige, hvorimod fagbevægelsen var mere skeptisk. Endelig medførte Danmarks medlemskab af EF i 1973, at statsborgere fra andre EF-lande kunne søge arbejde i Danmark.

3 : Arbejdskraft fra Tyrkiet Det danske bruttonationalprodukt stiger hvert år med fem procent. Arbejdsløshed er ikke til at få øje på. Hvis 60'érnes økonomiske fremskridt skal fortsætte, er det nødvendigt at hente arbejdskraft til landet. I praksis kan indvandrere frit opholde sig i Danmark i tre måneder, og hvis de har fået arbejde i landet kan de få en ubegrænset arbejds- og opholdstilladelse. Industrien hungrer efter arbejdskraft, og Danmark sender derfor bud efter arbejdere i Tyrkiet, Jugoslavien, Pakistan og Marokko. De fleste gæstearbejdere ønsker ikke at blive i Danmark. De er hovedsageligt mænd, som er rejst ud for at tjene penge i et par år, for derefter at vende hjem til familien igen. Men sådan går det ikke. Der eksisterer ikke præcise tal for, hvor mange gæstearbejdere der kommer i perioden, men det anslås at være ca : Stop for arbejdstilladelser I starten af 1970'erne opleves en begyndende arbejdsløshed blandt udlændinge. Fagforeningerne advarer om, at gæstearbejderne er underbetalte og dårligt beskyttet. Der bliver strammet op på reglerne for indvandring. Der strammes op i udstedelsen af arbejdstilladelser. I første omgang bliver udlændinge, der vil søge arbejde i Danmark, afvist ved grænsen. Det er dog langtfra alle, der bliver stoppet, og man kan fortsat søge arbejdstilladelse ved danske ambassader og konsulater i udlandet. I Januar besluttes det, at

4 udlændinge ikke kan nøjes med en arbejdstilladelse fra en ambassade eller konsulat. De skal også dokumentere, at de er inviteret af en dansk arbejdsgiver. Virksomhederne skal dokumentere, at de ikke kan skaffe egnede ansatte via den lokale arbejdsformidling. Fagforeningerne påviser, at indvandrerne ikke får den betaling, de har krav på. De er ofte hverken medlem af fagforening, A-kasse eller sygekasse. Der indføres et midlertidigt stop for udstedelsen af arbejdstilladelser, indtil der er kommet en klarere og mere holdbar politik på området. Stoppet forhindrer imidlertid ikke indvandrere i at invitere deres familier til Danmark. Familiereglerne bliver først strammet i maj 1972, og herefter kan kun ægtefæller og børn under 20 år få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. 1973: Indvandrerstop Stoppet betyder, at det principielt er slut med indvandring af gæstearbejdere til Danmark. I starten af 70'erne taler industrien i Danmark varmt for at få flere gæstearbejdere til landet. Det fører til at stoppet for arbejdstilladelser fraviges. Men den 29. november 1973 bliver alle regler annulleret. De kraftigt voksende oliepriser og den efterfølgende økonomiske krise i mange vesteuropæiske lande får myndighederne til at stoppe op. Med øjeblikkelig virkning indføres et næsten totalt stop for udstedelse af opholdstilladelser til indvandrere fra tredjelande (lande uden for det europæiske fællesmarked og Norden). De indvandrere, der har fået arbejdsog opholdstilladelse, får lov til at blive. Stoppet betyder, at det principielt er slut med indvandring af gæstearbejdere til Danmark. Efter stoppet for indvandringen i 1973 fortsætter antallet af udenlandske statsborgere med at stige. Det skyldes bl.a., at indvandrerne har ret til familiesammenføring. Ifølge familiesammenføringsreglerne har en udlænding med opholdstilladelse ret til at få ægtefælle og børn under 18 år til landet. 1975: Bådflygtninge fra Vietnam En ny type flygtninge begynder at komme til Danmark - verden er blevet mindre. Fra 1975 kommer vietnamesiske bådflygtninge til Danmark. I alt modtager Danmark flygtninge fra Vietnam. Desuden modtager Danmark omkring 500 flygtninge fra Chile efter Pinochets militærkup i Tidligere kom primært flygtninge fra Europa, men nu kommer flygtninge fra fjernere regioner.

5 1983: Liberal udlændingelov En ny liberal udlændingelov vedtages af Folketinget. "De facto"-flygtninge får nu ret til asyl, og familie-sammenføring bliver et retskrav. I 1983 bliver en ny udlændingelov vedtaget af Folketinget uden om den borgerlige regering. Nu får de såkaldte "de facto"-flygtninge et retskrav på opholdstilladelse. "De facto" -flygtninge er flygtninge, der ikke er anerkendt efter Genevekonventionen, men som anses som værende forfulgt i deres hjemland. Desuden får alle flygtninge med den nye lov ret til at blive i Danmark mens deres asylansøgning bliver behandlet. Familiesammenføring bliver nu et retskrav for alle udlændinge med asyl i Danmark, og gælder forældre over 60 år, ægtefæller og børn under 18 år. Danmark har en af Europas mest libe-rale lovgivninger. Familiesammenføringsreglerne bliver også lempet. Det bliver nu et retskrav for indvandrerne at få deres ægtefælle og børn til Danmark. Efterfølgende er reglerne dog blevet strammet. I 1994 vedtager Folketinget i forbindelse med en større stramning i asyllovgivningen også et krav om, at familiemedlemmer i Danmark skal kunne forsørge en sammenført ægtefælle. Efter 1998 har indvandrere ikke længere ret til at få deres forældre herop og flygtninge skal selv kunne forsørge forældrene. Samtidig lempes forsørgelses-kravet for ægtefæller for danske statsborgere, men skærpes for udlændinge. Antallet af familiesammenføringer har de sidste par år ( ) ligget på knap om året, og heraf udgør danske og nordiske ansøgere halvdelen. 1985: Den mellemøstlige bølge Der er krig i Mellemøsten. Nye flygtningegrupper fra Iran, Irak og andre arabiske lande kommer til Danmark. Krigen mellem Irak og Iran udløser i

6 midten af firserne en ny flygtningestrøm. Iranere flygtede allerede efter ayatollah Khomenis magtovertagelse i 1979, men nu vokser tallet. Danmark modtager godt iranere i den sidste halvdel af 1980'erne. Et mindre antal irakere kommer ligeledes hertil på flugt fra krig og forfølgelse. Et større antal statsløse palæstinensere ankommer også i denne periode. Flygtninge fra Libanon kommer ligeledes til Danmark i perioden. Samlet modtager Danmark i alt knap flygtninge fra disse 4 steder på bare fem år fra Desuden ankommer godt flygtninge fra Sri Lanka i forbindelse med de tamilske tigres oprør : Tamilsagen Den liberale udlændingelov og en stigning i flygtningestrømmen får Justitsministeriet til at nedprioritere familiesammenføringssagerne. Tanken er, at de tamilske flygtninge snart kan hjemsendes, og derfor ikke skal have familierne til Danmark. Men urolighederne fortsætter i Sri Lanka. Efter fredsslutningen i Sri Lanka i 1987 bliver de tamilske familiesammenføringssager nedprioriteret. Hvorvidt der reelt er fred i Sri Lanka, er der dog ikke enighed om. Det bliver drøftet om de tamilske flygtninge, der har været i Danmark under 2 år, kan hjemsendes. Denne drøftelse bliver begrundelsen for, at man stiller familiesammenføringerne i bero. Syltningen af de tamilske familiesammenføringssager fortsætter indtil starten af I løbet af foråret 1989 må Justitsministeriet besvare en række spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg og ombuds-manden omkring sagen. Dette fører til at S og SF fremsætter forslag om nedsættelse af en kommissionsdomstol, som skal undersøge "Tamil-sagen". Under førstebehandlingen i Folketinget d. 25. april 1989 holder daværende Statsminister Poul Schlüter sin berømte "Gulvtæppetale", i forbindelse med offentliggørelsen af "Tamil-rapporten". I slutningen af 1992 bliver den borgerlige regering væltet : Tamilsagen Den liberale udlændingelov og en stigning i flygtningestrømmen får Justitsministeriet til at nedprioritere familiesammenføringssagerne. Tanken er, at de tamilske flygtninge snart kan hjemsendes, og derfor ikke skal have familierne til Danmark. Men urolighederne fortsætter i Sri Lanka. Efter fredsslutningen i Sri Lanka i 1987 bliver de tamilske familiesammenføringssager nedprioriteret. Hvorvidt der reelt er fred i Sri Lanka, er der dog ikke enighed om. Det bliver drøftet om de tamilske flygtninge, der har været i Danmark under 2 år, kan hjemsendes. Denne drøftelse bliver begrundelsen for, at man stiller familiesammenføringerne i bero.

7 Syltningen af de tamilske familiesammenføringssager fortsætter indtil starten af I løbet af foråret 1989 må Justitsministeriet besvare en række spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg og ombuds-manden omkring sagen. Dette fører til at S og SF fremsætter forslag om nedsættelse af en kommissionsdomstol, som skal undersøge "Tamil-sagen". Under førstebehandlingen i Folketinget d. 25. april 1989 holder daværende Statsminister Poul Schlüter sin berømte "Gulvtæppetale", i forbindelse med offentliggørelsen af "Tamil-rapporten". I slutningen af 1992 bliver den borgerlige regering væltet. 1995: Flere brændpunkter i verden Flygtningestrømmen fra Mellemøsten fortsætter op igennem 1990'erne. Nye flygtningegrupper kommer til fra borgerkrigene i Somalia og det tidligere Jugoslavien. I perioden oplever Danmark det hidtil største antal flygtninge fra Irak. Sadam Husseins styre og følgerne af Golfkrigen sætter sine spor. Næsten irakere kommer til landet i denne periode som politisk forfulgte. I perioden sker en fordobling af antallet af nyankomne flygtninge i Danmark. Der er primært tale om flygtninge fra Bosnien-Hercegovina og Exjugoslavien, som tilsammen udgør knap mennesker. I kølvandet på murens fald i 1989 følger en ustabil periode i den østlige del af Europa bliver startskuddet på flere års krig i det tidligere Jugoslavien. Forbundsrepublikken bryder sammen, fordi Slovenien, Kroatien, Bosnien og Makedonien træder ud. For mange ex-jugoslavere er der ikke noget at vende tilbage til. Krigen og dens etniske udrensninger har gjort dem statsløse. De er kommet til Danmark som flygtninge, men ender med at skulle blive danskere. De får lov til at blive i landet ved hjælp af forskellige særlove. 1998: Fra integrationslov til ny regering Integrationsloven fra 1998 er et forsøg på at samle trådene fra en lang række forskellige love. Samtidig strammes udlændingeloven endnu engang. Integrationsloven træder i kraft 1. januar Alle der kommer til landet får samme økonomiske hjælp fra det offentlige: Den såkaldte

8 integrationsydelse. Men beløbet er lavere end den tilsvarende støtte til danskere, og det er i strid med både danske og internationale regler. Loven afføder en heftig debat, og regeringen hæver beløbet, så det svarer til kontanthjælpen. Integrationsloven betyder også, at familiesammenførte nu tilbydes danskundervisning og et integrationsforløb. Desuden lægges integrationen nu ud til kommunerne og nyankomne flygt-ninge spredes efter kvoter. Udlændingeloven strammes m.h.t. udvisning af kriminelle udlændinge. Der bliver blandt andet åbnet mulighed for at udlændinge, med mere end 7 års ophold i Danmark, kan udvises ved dom for grov kriminalitet. Der har været en del debat omkring udvisningen af udlændinge med bl.a. narkodomme. Selv personer, der er født og opvokset i Danmark er blevet dømt til udvisning i by- og landsretten. Siden efteråret 1998 har Højesteret omstødt en række udvisningsdomme. Højesteret vægter i dommene hensynet til den enkeltes privatliv og familieliv, som er sikret af Den Europæiske Menneskeretskonvention. Men selvom asylansøgere i dag kan spærres inde, og unge under 25 år ikke længere har krav på at få deres ægtefæller her til landet, har det ikke standset, hverken den negative indvandrer-debat eller antallet af udlændinge der kommer til Danmark. Folketingsvalgene i 1998 og 2001 viste en markant stigning hos de partier, Den nye regering Den danske regering og Dansk Folkeparti har stram-met grebet om indvandrere og flygtninge endnu mere i den seneste udlændinge pakke. Antallet af indvandrere skal halveres. Ingen adgang for flygtninge, som er forfulgt af andre grunde end lige race, religion og politisk anskuelse, sådan som en meget snæver fortolkning af FNs flygtningekonvention lyder. De, som faktisk får asyl, skal være på prøve i syv år, før de får lov at blive her, og det er først efter 9 år, at de kan blive danske statsborgere. Derudover afskaffer man udlændinges retskrav på at få familien til Danmark. Fremover får flygtninge sværere ved at få asyl i Danmark. Regeringen fjerner de facto-begrebet, så flygtninge kun får ophold, hvis de har krav på beskyttelse efter internationale konventioner. Desuden fjernes ægtefællers retskrav på at få ægtefællen til Danmark. Begge ægtefæller skal være over 24 år, og ægtefællerne skal stille sikkerhed for kr., så det offentlige ikke skal forsørge ægteparret. Til gengæld indfører regeringen et "Green Card" for udlændinge. De højt uddannede får lettere ophold, hvis deres evner er efterspurgte.

9 I 2002 søgte om asyl, det er halvering i forhold til året før, hvor tallet var som slog sig fast på en meget stram flygtningepolitik.