flygtninge & migranter

Transkript

1 Fakta om flygtninge & migranter i Danmark

2 Indhold Forord Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre EU-lande?...5 Hvad har en asylansøger ret til?...6 Hvornår har man opholds tilladelse? Er det permanent?...7 Hvad sker der, når flygtninge kommer ud i kommunerne?...8 Hvor mange flygtninge kommer i job? Og hvornår må de egentlig arbejde?...9 Familiesammenføring hvordan, hvem og hvor mange?...10 Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Udgivet af AOF Danmark Maj Redaktion: Lars Gaardhøj Layout: ddsign.dk

3 Forord Den frygtelige krig i Syrien samt uro flere steder i Mellemøsten og Afrika har sendt millioner af mennesker på flugt fra krig, død og ødelæggelse. Mange af disse mennesker er kommet til Europa og dermed også i tusindtal til Danmark. Det er en stor udfordring for et lille land at tage imod tusindvis af mennesker med anden religion og kultur og måske med traumer efter de uhyrligheder, som vi i sikkerhed bag tv-skærmen har set Islamisk Stat stå bag. AOF er sat i verden for at oplyse arbejderne og er i dag et af Danmarks største oplysningsforbund, og vi synes denne udfordring, som Danmark står over for, er værd at oplyse om. For der flyver mange begreber rundt i den offentlige debat. Hvor mange flygtninge hjælper vi egentlig? Hvor kommer de fra? Hvornår må de blive her? Og arbejde? Og hvad med familiesammenføring? Læs med i dette lille hæfte og bliv klogere på begreber og tal, og tag del i debatten på arbejdspladsen, hos familien og andre steder. God læselyst! John Meinert Jacobsen adm. direktør aof danmark 3

4 Hvor kommer flygtninge og migranter fra? I 2015 søgte i alt om asyl i Danmark. Det er en stigning på næsten asylansøgere i forhold til Syrere udgjorde den største nationalitet blandt ansøgerne i OTTE HYPPIGSTE NATIONALITETER BLANDT ASYLANSØGERE I Syrien Iran Afghanistan Eritrea Statsløse Irak Øvrige Somalia 4

5 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre EUlande? Danmark var det niende mest søgte EU-land af asylansøgere set i forhold til vores indbyggertal i For hver danskere søgte 37 udlændinge om asyl i Danmark. Sammenlignet med en situation hvor asylansøgerne fordelte sig ligeligt mellem EU s medlemslande, tager Danmark imod 43 pct. flere asylansøgere, end vores størrelse ellers tilsiger. DANMARK ER DET NIENDEMEST SØGTE EU-LAND Ungarn Sverige Østrig Finland Tyskland Luxembourg Malta Belgien Danmark Bulgarien Holland Cypern EU-gennemsnit Italien Grækenland Frankrig Irland Storbritannien Polen Spanien Estland Letland Tjekkiet Slovenien Litauen Portugal Rumænien Slovakiet Kroatien 5

6 Hvad har en asylansøger ret til? Enhver udlænding kan bede om beskyttelse i Danmark og får dermed ret til at få behandlet en ansøgning om asyl. De danske myndigheder vil derefter vurdere, om udlændingen har krav på beskyttelse og derfor ophold i Danmark. I fire tilfælde vil udlændingen have krav på ophold i Danmark. 1. Hvis udlændingen har en velbegrundet frygt for at blive forfulgt i sit hjemland fx pga. race, religion eller politisk overbevisning, vil han eller hun blive tildelt konventionsstatus. 2. Hvis udlændingen som følge af konkrete og individuelle forhold ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer tortur eller dødsstraf, vil han eller hun blive tildelt beskyttelsesstatus. 3. Hvis udlændingen risikerer at blive udsat for tortur eller dødsstraf som følge af generelle forhold, tildeles han eller hun midlertidig beskyttelsesstatus. Det kan fx være en syrer, som henviser til borgerkrigen i Syrien som den generelle årsag til behovet for asyl. 4. Hvis udlændingen lider af en alvorlig psykisk eller fysisk sygdom, eller hvis der er tale om en familie med mindre børn, der kommer fra et land i krig, tildeles de humanitært ophold. Af figuren på side 7 fremgår tildelingen af de fire typer midlertidige opholdstilladelser i

7 MIDLERTIDIGE OPHOLDSTILLADELSER I konventions- beskyttelses- midlertidig humanitært status status beskyttelsesstatus ophold Hvornår har man opholdstilladelse? Er det permanent? En asylansøger får opholdstilladelse, når han eller hun enten bliver tildelt konventionsstatus, beskyttelsesstatus, midlertidig beskyttelsesstatus eller humanitært ophold. Opholdstilladelsen er i første omgang midlertidig, og dens længde varierer mellem ét og fem år. En midlertidig opholdstilladelse kan blive permanent, hvis udlændingen har boet lovligt i Danmark i seks år. Dertil kommer en række krav bl.a. angående kriminalitet, gæld til det offentlige, selvforsørgelse, aktivt medborgerskab og danskkundskaber. 7

8 Hvad sker der, når flygtninge kommer ud i kommunerne? Når asylansøgere får ophold i Danmark, bliver de fordelt blandt landets kommuner. Kommunerne skal dernæst igangsætte integrationsprocessen. Det indebærer: 1. Boligplacering af flygtningen hurtigst muligt. 2. Helbredsmæssig vurdering fysisk og psykisk inden for tre måneder. 3. Danskuddannelse igangsættes inden for én måned. 4. Integrationsplan, hvor forudsætninger for integration kortlægges, og indsatsen for integrationen planlægges. Indsatsdelen indeholder bl.a. tiltag om skole, uddannelse, arbejde og tilknytning til foreningsliv. Det forventes, at kommunerne skal bruge ca. 600 mio. kr. mere til at modtage flygtninge i 2016, end de gjorde i

9 Hvor mange flygtninge kommer i job? Og hvornår må de egentlig arbejde? Asylansøgere over 18 år må arbejde i Danmark efter godkendelse af Udlændingestyrelsen. Asylansøgeren skal dog have været i Danmark i mindst seks måneder. Kun meget få lykkes dog med at komme i job. I 2015 fik 31 asylansøgere tilladelse af Udlændingestyrelsen til at tage et almindeligt job. Blandt de, der får asyl og dermed opholdstilladelse, er andelen, der får et arbejde, også lav. Kun 17 pct. af nytilkomne flygtninge og familiesammenførte er i beskæftigelse ét år efter, de har modtaget deres opholdstilladelse. Efter tre år er 28 pct. i beskæftigelse. Til sammenligning er 74 pct. af personer med dansk oprindelse i beskæftigelse. ALT FOR FÅ ER KOMMET I ARBEJDE Beskæftigelsesfrekvensen for de nytilkomne flygtninge og familiesammenførte flygtninge efter 1, 2 & 3 år i Danmark: 17 % 22 % 28 % Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Efter 1 år Efter 2 år Efter 3 år 9

10 Familiesammenføring - hvordan, hvem og hvor mange? Udlændinge, som har familie i Danmark, har mulighed for at få opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring. Dvs., at ægtefæller, samlevere og børn kan få opholdstilladelse, hvis de og deres familiemedlem i Danmark opfylder en række krav. 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % FAMILIESAMMENFØRINGER I Afslag på familiesammenføring Familiesammenføring Ved ægtefællesammenføring kræves det bl.a., at begge parter er ældre end 24 år (24-årsreglen), at deres samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land (tilknytningskravet), og at ægtefællen i Danmark skal have været selvforsørgende i tre år. 10

11 I alt blev familiesammenført i Syrere udgjorde den største nationalitet blandt ansøgerne til familiesammenføring i OTTE HYPPIGSTE NATIONALITETER BLANDT ANSØGERE TIL FAMILIESAMMENFØRING I Syrien Øvrige Eritrea Statsløse Thailand Filippinerne Tyrkiet Somalia 11

12