nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

Transkript

1 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse sammenlignet med hver syvende unge med dansk oprindelse. Lidt over halvdelen af disse nydanske unge er arbejdsløse, på kontanthjælp eller i særlige forløb. En erhvervsfaglig eller videregående uddannelse (se faktaboksen sidst i artiklen) hænger tæt sammen med højere beskæftigelse blandt årige, jf. figur 1. Figur 1: Beskæftigelsesfrekvens for årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, fordelt på højest fuldførte uddannelse, 2015, pct % 7 81% % 52% 54% 4 Med uddannelse (erhvervsfaglig eller videregående) Uden uddannelse (erhvervsfaglig eller videregående) Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Anm. 2: Med uddannelse omfatter en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Uden uddannelse omfatter ingen erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS22. Mere end hver femte ung med ikke-vestlig oprindelse er hverken i uddannelse eller beskæftigelse Unge med ikke-vestlig oprindelse eller nydanske unge er i højere grad end unge med dansk oprindelse hverken i uddannelse eller beskæftigelse. Samlet set er 20 pct. af efterkommere og 26 pct. af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse i alderen år hverken i uddannelse eller beskæftigelse. Det samme gælder for 14 pct. af unge med dansk oprindelse, jf. figur 2. Det svarer til, at omkring nydanske unge og unge med dansk oprindelse hverken er i uddannelse eller beskæftigelse. I resten af artiklen betegnes denne gruppe som værende på kanten.

2 Figur 2: årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og årige personer med dansk oprindelse, fordelt på beskæftigelse og uddannelse, 2015, pct. Efterkommere Indvandrere Personer med dansk oprindelse 8 74% 86% I uddannelse og/eller beskæftigelse I uddannelse og/eller beskæftigelse I uddannelse og/eller beskæftigelse Anm.: Kun indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet. Fra 2008 til 2009 steg andelen af unge på kanten blandt såvel nydanske unge som unge med dansk oprindelse, mens andelen har været nogenlunde konstant siden da. Langt størstedelen af nydanske unge på kanten har oprindelse i ti lande 29 pct. af efterkommerne på kanten har oprindelse i Tyrkiet. Derefter følger efterkommere med oprindelse i Libanon 1 og Pakistan med henholdsvis 19 pct. og 8 pct. Blandt indvandrere på kanten udgør indvandrere med oprindelse i Irak og Somalia de to største grupper. Henholdsvis 20 pct. og 16 pct. af indvandrere, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, kommer fra disse to lande. Det hører dog med i billedet, at hovedparten af de nydanske unge generelt har oprindelse i bl.a. Tyrkiet. Figur 3 viser, hvorvidt nydanske unge på kanten er overrepræsenterede blandt efterkommere og indvandrere med oprindelse i bestemte lande. Det fremgår af figuren, at det er tilfældet for efterkommere med oprindelse i Libanon, hvor 28 pct. hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, mens det som ovenfor nævnt gælder for 20 pct. blandt alle efterkommere. Inden for gruppen af indvandrere er henholdsvis 41 pct. og 38 pct. af unge med oprindelse i Somalia og Libanon på kanten sammenlignet med 26 pct. blandt alle indvandrere. 1 En stor del af personerne med oprindelse i Libanon er palæstinensere.

3 Tyrkiet Libanon Pakistan Jugoslavien Marokko Somalia Irak Iran Vietnam Sri Lanka Irak Somalia Bosnien-Hercegovina Afghanistan Libanon Tyrkiet Jugoslavien Iran Thailand Pakistan Figur 3: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med oprindelse i de 10 største oprindelseslande, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, 2015, pct. 45% 4 35% 5% 28% 21% 2 24% 18% 17% 11% 27% 16% 38% 2 19% 27% Efterkommere Indvandrere Anm. 2: Kun de 10 største oprindelseslande er vist i figuren. Hovedparten af hhv. efterkommere og indvandrere, som er på kanten, har oprindelse i disse 10 lande, mens resten fordeler sig på andre ikke-vestlige lande. Hver anden af de nydanske unge på kanten er arbejdsløse, på kontanthjælp eller i særlige forløb Lidt over halvdelen af de nydanske unge på kanten er arbejdsløse, på kontanthjælp, kursister eller i vejledning og opkvalificering. 10 pct. er på førtidspension, på barsel eller på kanten af arbejdsmarkedet, jf. figur 4. Figur 4: årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, fordelt på status i forhold til arbejdsmarkedet, 2015, pct. Efterkommere Indvandrere I alt 39% 17% 21% 35% 18% 4% 21% 4% Arbejdsløs Anm. 2: På kanten af arbejdsmarkedet omfatter jobafklaringsforløb, ledighedsydelse, ressourceforløb og sygefravær fra ledighed. Anm. 3: Øvrige omfatter feriedagpenge, revalidering, støttet beskæftigelse uden løn og øvrige uden for arbejdsstyrken Kontanthjælp (ikke i aktivering) Kursister, vejledning og opkvalificering Barsel På kanten af arbejdsmarkedet Førtidspension Øvrige 4% 22%

4 Få nydanske unge på kanten har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse Blandt nydanske unge på kanten, som er i alderen år, har kun 37 pct. af efterkommerne og 31 pct. af indvandrerne en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Blandt alle nydanske unge er det henholdsvis 53 pct. og 49 pct., jf. figur 5. Der er stor forskel på mænd og kvinder. Nydanske kvinder på kanten har således næsten dobbelt så ofte som mændene en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Figur 5: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, med en erhvervskompetencegivende uddannelse, fordelt på køn, 2015, pct % 37% 22% 44% % 49% Efterkommere Indvandrere Efterkommere Indvandrere På kanten Alle Mand Kvinde I alt Anm. 2: På kanten omfatter indvandrere og efterkommere, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse. Hver fjerde har været anbragt eller fået en forebyggende foranstaltning Efter serviceloven (lov om social service) kan socialt udsatte børn og unge blive anbragt uden for hjemmet eller modtage forebyggende foranstaltninger. Forebyggende foranstaltninger omfatter fx aflastningsophold og en fast kontaktperson. Figur 6 viser, at 23 pct. og 28 pct. af henholdsvis efterkommere og indvandrere på kanten har været anbragt eller fået forebyggende foranstaltninger i løbet af deres liv. Blandt alle unge efterkommere og indvandrere er den tilsvarende andel henholdsvis 11 pct. og 17 pct. Dette resultat tyder på, at nydanske unge på kanten i højere grad er socialt udsatte end nydanske unge generelt.

5 Figur 6: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, som har været anbragt eller fået en forebyggende foranstaltning, 2015, pct. 28% 2 17% 11% 5% Efterkommere Indvandrere Efterkommere Indvandrere På kanten Alle Anm. 2: På kanten omfatter indvandrere og efterkommere, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse. Halvdelen af mændene er blevet dømt for overtrædelse af straffeloven Blandt mænd, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, er henholdsvis 46 pct. af efterkommerne og 54 pct. af indvandrerne blevet dømt for overtrædelse af straffeloven i løbet af deres liv, jf. figur 7. Straffelovsovertrædelser omfatter blandt andet seksual-, volds-, og ejendomsforbrydelser. Ejendomsforbrydelser kan f.eks. være indbrud, tyveri og hærværk. Figur 7: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, som har været dømt for overtrædelse af straffeloven, fordelt på køn, 2015, pct. 6 54% 5 46% % 38% 2 6% 21% Efterkommere Indvandrere Efterkommere Indvandrere På kanten Alle Mænd Kvinder I alt Anm. 2: På kanten omfatter indvandrere og efterkommere, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse.

6 Op mod halvdelen var på kanten for 4 år siden De nydanske unge på kanten har ikke altid været hverken i job eller uddannelse. Går man tilbage til 2011, var 41 pct. også uden job eller ikke optaget på en uddannelse. 30 pct. var under uddannelse, 13 pct. i beskæftigelse og 15 pct. både under uddannelse og i beskæftigelse, jf. figur 8. Med tiden er gruppen under uddannelse blevet reduceret. Udviklingen skyldes, at flere og flere har fuldført deres uddannelse eller afbrudt uddannelsen. I 2015 havde 32 pct. af de unge, der var under uddannelse eller både under uddannelse og i job i 2011, således fuldført en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Figur 8: årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse i 2015, fordelt på, hvad de lavede i , pct % 10 65% 6% 55% 1 48% 1 1 I uddannelse I beskæftigelse Både i uddannelse og beskæftigelse Hverken i uddannelse eller beskæftigelse Note 1: Kun indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet. Ses der i stedet på de årige nydanske unge, der hverken var i uddannelse eller beskæftigelse i 2011, var 57 pct. også i denne situation i pct. var kommet i beskæftigelse i 2015, 10 pct. var i uddannelse, og 9 pct. både i uddannelse og beskæftigelse, jf. figur 9.

7 Figur 9: årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der hverken var i uddannelse eller beskæftigelse i 2011, fordelt på, hvad de lavede i 2015, pct. I uddannelse 57% I beskæftigelse Både i uddannelse og beskæftigelse 9% Anm.: Kun indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet. Fakta: Hvad er en erhvervsfaglig og videregående uddannelse? En erhvervsfaglig uddannelse kan påbegyndes efter grundskolen og omfatter fx uddannelserne til murer, tømrer og elektriker. En videregående uddannelse bygger oven på en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse: - En kort videregående uddannelse varer som regel 2 år og omfatter bl.a. erhvervsakademiuddannelserne. - Mellemlange videregående uddannelser varer 3-4½ år og omfatter fx uddannelserne til skolelærer og sygeplejerske. - En lang videregående uddannelse varer typisk i 5 år og omfatter bl.a. uddannelserne til jurist og civilingeniør. Erhvervsfaglige og videregående uddannelser er erhvervskompetencegivende uddannelser.