Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009

Transkript

1 Rapportering om udviklingen i - Oktober oktober 2009

2

3 3 Rapportering om udviklingen i Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for Kollektiv Trafik leverer Trafikstyrelsen halvårlige statusrapporter til centret vedrørende udviklingen af takster, indtægter, rejser, produktion mv. inden for den offentlige tog- og bustrafik. Formålet er at holde departementet underrettet om den overordnede udvikling på disse områder. Nedenstående udgør Trafikstyrelsens tredje statusafrapportering. Rapporten indeholder en opdatering af den statistik, som blev leveret med den første statusrapport i september Nærværende rapport omfatter således en status for udvikling frem til og med 2008 i den offentlige bustrafik samt for den individuelle handicapkørsel, som trafikselskaberne har ansvaret for at udføre. Endelig leveres en status for udviklingen frem til og med 2008 i togtrafikken opdelt på geografiske områder og togoperatører/togsystemer.

4

5 5 Rapportering om udviklingen i Indhold Buskørsel 7 Udvikling i økonomien 7 Udvikling i køreplantimer og påstigere 8 Gratiskørsel 8 Handicapkørsel 10 Udvikling i økonomien Udvikling i rejser og transportarbejde Togtrafik 13 Udvikling i rejser og transportarbejde Fordeling på operatører 13 14

6

7 7 Rapportering om udviklingen i Buskørsel Trafikselskaberne indberetter årligt data for offentlig buskørsel til Trafikstyrelsen. Seneste indberetning vedrører regnskabet for I nedenstående status for udviklingen i den offentlige buskørsel er indberetningerne vedrørende regnskabet for 2008 indarbejdet. Udvikling i økonomien De samlede udgifter til offentlig buskørsel på landsplan var i 2008 på 5,9 mia. kr., de samlede passagerindtægter på landsplan nåede 2,8 mia. kr., mens de samlede regionale og kommunale tilskud tilsammen var på 3,1 mia. kr. Sammenlignes 2008-tallene med tallene fra år 2007 ses, at de samlede udgifter til offentlig buskørsel steg med 530 mio. kr. (løbende priser). En del af stigningen, omkring 125 mio. kr., kan tilskrives, at den kollektive bustrafiks afgiftsfritagelse for energiafgifter bortfaldt med virkning fra 4. kvartal, De samlede passagerindtægter faldt i 2008 med 8 mio. kr. (løbende priser). Det samlede tilskud fra kommuner og regioner steg - for at dække de stigende udgifter og vigende passagerindtægter - med 565 mio. kr. (løbende priser). Passagerfinansieringsgraden beregnes som samlede passagerindtægters andel af samlede udgifter. I 2008 varierede passagerfinansieringsgraden fra 44 til 61 procent trafikselskaberne imellem, med et landsgennemsnit på 47%. Sammenlignes landsgennemsnittet for 2008 med landsgennemsnittet året før ses, at passagerfinansieringsgraden er faldet med 5 procent point mellem 2007 og 2008, hvilket bekræfter stigende udgifter og vigende passagerindtægter. For sammenligning af udviklingen i økonomiske nøgletal indenfor offentlig buskørsel fra år 2000 til 2008, se Tabel 1 og Tabel 2 nedenfor. Tabel 1. Økonomiske nøgletal for offentlig buskørsel, (løbende priser) Samlede udgifter (mio. kr.) Samlede passagerindt. (mio. kr.) 4.374, , , , , , , , , , , , , , , , , ,2 Samlet tilskud (mio. kr.) 1.863, , , , , , , , ,7 Passagerfinansieringsgrad 53% 57% 56% 53% 58% 56% 57% 52% 47% Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Amtsrådsforeningen for årene og til Trafikstyrelsen fra år 2006 og frem.

8 8 Rapportering om udviklingen i Tabel 2. Udvikling i økonomiske nøgletal for offentlig buskørsel, (Indekseret og deflateret med nettoprisindeks) År 2000 = Samlede udgifter Samlede passagerindt Samlet tilskud Nettoprisindeks (1) (1) Den benyttede opregningsfaktor er nettoprisindekset, jf. Finansministeriets ØAV (Økonomisk Administrative Vejledning). Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Amtsrådsforeningen for årene og til Trafikstyrelsen fra år 2006 og frem. Udvikling i køreplantimer og påstigere Antallet af køreplantimer og antallet af påstigere var i år 2008 på niveau med år Antallet af køreplantimer var på 9,5 mio. og antallet af påstigere på 361,6 mio. i For sammenligning af udviklingen i køreplantimer og påstigere indenfor offentlig buskørsel fra år 2000 til 2008, se Tabel 3 og Tabel 4 nedenfor. Tabel 3. Køreplantimer og påstigere, Køreplantimer 9.064, , , , , , , , ,0 Påstigere (1) 392,5 392,8 381,8 389,6 376,0 369,0 368,0 362,5 361,6 (1) Trafikselskaberne har siden 2007 indberettet data for påstigere til Trafikstyrelsen. Data for påstigere før år 2007 stammer fra flere kilder. For årene : Analyse af amters og kommuners administration af det statslige tilskud til takstnedsættelser i den lokale og regional kollektive trafik For årene : Passagerudvikling , udarbejdet af Danske Regioner og trafikselskaberne Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Amtsrådsforeningen for årene og til Trafikstyrelsen fra år 2006 og frem. Se også note (1) for data for påstigere. Tabel 4. Udvikling i køreplantimer og påstigere, (Indekseret) År 2000= Køreplantimer Påstigere (1) (1) Se note (1) til Tabel 3. Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Amtsrådsforeningen for årene og til Trafikstyrelsen fra år 2006 og frem. Se også note (1) for data for påstigere. Gratiskørsel Der sker fortsat nye tiltag med gratis kollektiv trafik rundt omkring i landet. Nedenfor ses oversigt over gratiskørsel i Danmark pr. medio september Bus&Tog samarbejdet arbejder på lignende oversigt, hvilket betyder, at nedenstående oversigt fremover eventuelt opbygges på anden måde med fx nye kategorier.

9 9 Rapportering om udviklingen i Tabel 5. Gratiskørsel, offentlig buskørsel, pr. medio september 2009 Trafikselskab Kommune Kategori Movia (1) Ballerup Rødovre Vordingborg Servicebusser Servicebusser Telebusser BAT - Ingen gratiskørsel Fynbus Langeland Nordfyn Lokalruter Lokalruter Sydtrafik Aabenraa Sønderborg Gratis skolekort (2) Gratis skolekort (2) Midttrafik Favrskov Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Ringkøbing-Skjern Randers Skanderborg Syddjurs Skolebusruter Bybusruter, lokalruter, skolebusruter Lokalruter, skolebusruter Lokalruter, skolebusruter Bybusruter Gratis skolekort (3) Skolebusruter Skolebusruter Skolebusruter Nordjyllands Trafikselskab Læsø Morsø Øens eneste rute (R840) Lokalruter (1) Derudover kører buslinje 20E (Ejer: DFDS) fra DFDS terminal / Østerport st. / Kongens Nytorv st. (2) Gyldige til busrejser i alle zoner i kommunen. Gælder ikke for X bus og togrejser. (3) Skolebørn kan rejse gratis med alle lokalruter og regionalruter. Ringkøbing-Skjern kommune kompenserer Region Midtjylland for skolebørns brug af regionalruter. Kilde: Trafikselskabernes indberetninger til Trafikstyrelsen.

10 10 Rapportering om udviklingen i Handicapkørsel Trafikselskaberne indberetter årligt data for handicapkørsel til Trafikstyrelsen. Seneste indberetning vedrør regnskabet for I nedenstående status for udviklingen i handicapkørsel er indberetningerne vedrørende regnskaberne for 2008 indarbejdet. Udvikling i økonomien De seks trafikselskabers samlede bruttoudgifter til handicapkørsel steg i 2008 til 306,4 mio. kr., en stigning på 26,1 mio. kr. (løbende priser) i forhold til kr. En del af stigningen tilskrives stigende brændstofudgifter. Den samlede brugerbetaling faldt med 1,5 mio. kr. til 52,8 mio. kr., mens det samlede offentlige tilskud steg med 27,5 mio. kr. til 253,5 mio. kr. Følgelig bliver passagerfinansieringsgraden for alle trafikselskaber under ét på 17% i Dette dækker over en spredning på passagerfinansieringsgrader på 10 til 26 procent trafikselskaberne imellem. Sammenlignet med året før er der tale om et fald i den landsgennemsnitlige brugerfinansiering på 2 procent point. Movia har i det forgangne år harmoniseret ordningerne, der er overtaget fra de tre trafikselskaber, som eksisterede på Sjælland før kommunalreformen. Dette har bl.a. betydet, at taksterne i det tidligere Vestsjællandstrafikselskab (VT) og Storstrøms Amts Trafikselskab (STS) er hævet, mens taksterne i det tidligere HUR er sænket. Dette har betydet et fald i brugerbetalingen og har (i samspil med øgede brændstofpriser) været medvirkende til at passagerfinansieringsgraden i Movia er faldet med hele fem procentpoints fra 24% i 2007 til 19% i For sammenligning af udviklingen i økonomiske nøgletal for handicapkørsel fra år 2000 til 2008, se Tabel 6 og Tabel 7 nedenfor. Tabel 6. Økonomiske nøgletal for handicapkørsel, (løbende priser) Samlede bruttoudgifter (mio. kr.) Samlet brugerbetaling (mio. kr.) Samlet offentligt tilskud (mio. kr.) 235,4 252,5 271,2 275,7 270,6 279,0 270,4 280,3 306,4 36,5 42,6 46,4 53,2 55,8 56,5 55,7 54,3 52,8 198,9 209,9 224,8 222,5 214,8 223,2 214,7 226,0 253,5 Passagerfinansieringsgraden 16% 17% 17% 19% 21% 20% 21% 19% 17% Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Amtsrådsforeningen for årene og til Trafikstyrelsen fra år 2006 og frem.

11 11 Rapportering om udviklingen i Tabel 7. Udvikling i økonomiske nøgletal for handicapkørsel, (Indekseret og deflateret med nettoprisindeks) År 2000 = Samlede bruttoudgifter Samlet brugerbetaling Samlet offentligt tilskud Nettoprisindeks (1) (1) Den benyttede opregningsfaktor er nettoprisindekset, jf. Finansministeriets ØAV (Økonomisk Administrative Vejledning). Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Amtsrådsforeningen for årene og til Trafikstyrelsen fra år 2006 og frem. Udvikling i rejser og transportarbejde Antallet af visiterede var i 2008 tæt på , hvilket svarer til en stigning i forhold til året før. Antallet af rejser faldt mellem 2007 og 2008 til ca rejser i alt. Den gennemsnitlige turlængde faldt fra 14,4 km. i 2007 til 13,3 km. pr. rejse i Kombinationen af fald i antallet af rejser og fald i gennemsnitlig turlængde pr. rejse har medført et fald på 12% i det samlede persontransportarbejde fra 2007 til Persontransportarbejdet var i 2008 på 11,7 mio. person-km. For sammenligning af udviklingen i nøgletal for persontransportarbejde og visiterede indenfor handicapkørsel fra år 2000 til 2008, se Tabel 8 og Tabel 9 nedenfor. Tabel 8. Nøgletal for persontransportarbejde og visiterede indenfor handicapkørsel, Antal visiterede Antal rejser (i 1.000) 1.057, , , , , ,8 985,2 923,8 879,7 Gennemsnitlig turlængde (km.) Samlet persontransportarb. (mio. person-km.) 13,8 15,1 14,4 14,5 14,5 15,6 13,6 14,4 13,3 12,1 14,3 17,0 16,2 15,8 15,7. 13,4 13,3. 11,7 Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Amtsrådsforeningen for årene og til Trafikstyrelsen fra år 2006 og frem.

12 12 Rapportering om udviklingen i Tabel 9. Udvikling i nøgletal for persontransportarbejde og visiterede indenfor handicapkørsel, (Indekseret) År 2000 = Antal visiterede Antal rejser Gennemsnitlig turlængde Samlet persontransportarb Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Amtsrådsforeningen for årene og til Trafikstyrelsen fra år 2006 og frem.

13 13 Rapportering om udviklingen i Togtrafik Udvikling i rejser og transportarbejde Persontransporten på det danske banenet har været stigende i en årrække opgjort både som rejser og transportarbejde. Udviklingen i antal passagerrejser med tog på det danske banenet fremgår af nedenstående tabel for perioden Det samlede antal rejser på alle baner er i perioden vokset med 36,6%. I 2008 var der omkring 5,5 % flere rejser end året før. Metro har stået for størstedelen af passagertilvæksten. På de statslige baner (inkl. S- tog) er antallet af rejser vokset med 2,8 % fra 2007 til Tabel 10. Udviklingen i antal rejser med persontog på banenettet, Mio. rejser årligt Intern Østdanmark 35,8 35,4 33,6 34,1 34,4 35,5 36,4 37,2 38,0 Intern Vestdanmark 16,2 16,6 17,1 18,3 18,7 19,3 20,4 20,3 20,3 Øst- Vestdanmark 6,7 7,1 7,2 7,6 7,8 7,8 7,9 8,1 8,3 Øresund 2,4 4,4 4,7 5,2 5,8 6,3 7,5 9,2 10,4 International 0,7 0,7 1,0 0,9 0,9 0,8 0,8 0,9 1,1 Total fjernog regionaltog 61,8 64,3 63,7 66,0 67,5 69,8 73,0 75,7 78,0 S-tog 91,7 90,6 86,8 88,4 89,6 90,5 90,4 88,6 90,9 Metro.... 3,3 20,4 33,8 36,1 36,5 39,4 46,5 Privatbaner 12,0 12,2 11,5 11,2 11,2 11,2 11,1 10,6 10,6 Total alle baner *) 165,5 167,0 165,3 186,0 202,1 207,5 211,1 214,3 226,0 *) Kombirejser mellem fjern- og regionalrejser og rejser med S-tog, Metro og Privatbaner er talt med flere gange. Kilde: Danmarks Statistik I perioden fra 2000 til 2008 er det samlede persontransportarbejde på banenettet vokset med 16,9%, heraf 1,9 % det seneste år jf. nedenstående tabel. På de statslige baner (inkl. S-tog) produceredes i 2008 i alt omkring 1,7 % flere personkilomenter end året før.

14 14 Rapportering om udviklingen i Tabel 11. Transportarbejde med persontog på banenettet, Mio. personkm Intern Østdanmark Intern Vestdanmark Øst- Vestdanmark Øresund International Total fjernog regionaltog S-tog Metro Privatbaner Total alle baner Kilde: Danmarks Statistik Fordeling på operatører Fordelingen af rejser, transportarbejde og togkørsel opgjort på operatører i år 2008 fremgår af nedenstående figur.

15 15 Rapportering om udviklingen i Figur 1: Fordeling af rejser, transportarbejde og togkørsel på operatører i år 2008 Rejser (mio.) Transportarbejde (mio. personkm) B S-tog; 90,9 Arriva; 5,9 Privatbaner; 10,6 M etro ; 46,5 DSB S-tog; A rriva; 231 Privatbaner; 184 Metro; 195 DSB; 71,8 DSB; Kørsel (1.000 togkm) DSB S-tog; Arriva; Privatbaner; M etro; DSB; Kilder: Danmarks Statistik, DSB Årsrapport 2008, OD matrice for Arriva samt Arriva månedsrapporter. *) Kombirejser mellem fjern- og regionalrejser og rejser med S-tog, Metro og Privatbaner er talt med flere gange. De korte rejser dominerer billedet, når der kigges på fordelingen af rejser på operatører. Således har 40 % rejst med S-tog og 21% med Metro, mens kun 32 % af samtlige rejser har været med DSB. Til gengæld har DSB i 2008 stået for 74 % af det samlede persontransportarbejde med tog på de danske baner, men kun 53 % af trafikarbejdet opgjort i togkm. Til sammenligning har privatbanerne f.eks. stået for 3 % af persontransportarbejdet, men 11 % af trafikarbejdet. Det gennemsnitlige antal passagerer pr. togkm. pr. operatør i 2008 fremgår af nedenstående figur. I snit har der i 2008 siddet 83 passagerer i hvert eneste tog, der har kørt på de danske baner.

16 16 Rapportering om udviklingen i Figur 2: Gennemsnitlige antal passagerer pr. togkm. pr. operatør i år 2008 Pass. pr. togkm DSB DSB S-tog Arriva Privatbaner Metro

17

18 Trafikstyrelsen Adelgade 13 DK-1304 København K. Takstrapportering