N R. 2 J U N I DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN

Transkript

1 N R. 2 J U N I DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN Bestyrelsen i Dansk Holstein Racens tyre maj Interbull april All-European Championship i Schweiz. 29 Ungskue og Landsskuet før og nu Aftenmøde med avl og stordrift Agro Nord

2 Frugtbarhed Sundhed Funktionelt eksteriør Mælk Viking vi avler efter DE INDRE VÆRDIER l Viking avler vi efter sundhed, frugtbarhed, ydelse og funktionelt eksteriør. Det giver de mest holdbare køer og den bedste økonomi på din bundlinje. Sunde og økonomiske køer

3 DC Forord Dansk Holstein Udgiver: Avlsforeningen Dansk Holstein Agro Food Park 15, Skejby 8200 Aarhus N. Tlf Fax Homepage: Redaktion: Jørgen Schelde Pedersen Flemming Petersen Landskonsulent Keld Christensen Henning E. Andersen (ansvarsh. og tekn. red.), Tryk og teknisk redaktion: Kannike Holding A/S Henning E. Andersen Digevænget Beder Tlf Indhold: Bestyrelsen i Dansk Holstein 2 nye fra de største områder Racens tyre maj Interbull april Elektroniske øremærker, anvendelse.. 19 Kvægbruget har betydning for den globale udledning af klimagasser. 21 Selektion for nedsat metanproduktion og forbedret fodereffektivitet hos malkekvæg På vej mod klimaneutral mælkeproduktion i Holland All-European Championship Fribourg i Schweiz Ungskue og Landsskuet før og nu EM 2013 Fribourg flot fascinerende. 42 Dansk Holsteins Årsmøde Aftenmøde med avl og stordrift Mit liv samt syn på landbruget har forandret sig efter 5 måneder på New Zealand Agro Nord auktion med godt resultat AGRO NORD 2013 det 25. skue Agro Nord afkomsgrupper i en tid med genomisk test Landsskuet Dommerkurser og dyrskueaftener Värmlandsgruppens besøg i Danmark.. 60 Tyrefædre i kvægavlsforeninger maj Borderway UK Dairy Expo Ungdom Kort nyt Landet rundt Fotografer: Elly Geverink, Han Hopman, Olav Vibild, Jens Tønnesen samt med - arbejdere i Viking og Dansk Holstein m.fl. Forsidebillede: Mariella har været en god investering for Per Høgh, Møldrup. Der er leveret mange tyre til avl og der er solgt kvier på de seneste 2 auktioner (Foto: Elly Geverink) Når disse linjer læses står vi på kanten af sommeren. Det har været en lang og kold vinter, som ikke kun har tæret på foderreserverne, der ikke var for store, da vinteren begyndte, men også en kold tid for afkastet fra køerne med de høje foderpriser og en alt for lav mælkepris. Foråret kom sent, men arbejdet i marken er forløbet let. Lad os håbe, at der også er gode tider for mælkeprisen, der er tegn i verdensmarkedet på ret kraftige stigninger, og Arla er også på vej med en prisstigning på 10 øre i maj, men den måtte gerne følges op af flere. NTM er ikke en statisk størrelse, og hele tiden overvåger vi nye signaler og diskuterer forbedringer. Ikke kun justeringer af vægtninger som dem, der er kommet med i majtallene fra NAV for yver og ydelse, men også nye egenskaber, det sidst tilføjede er klovsundhed og vel en af de egenskaber som mange mælkeproducenter vægter højt. Andre ting kan med tiden komme til, her tænker jeg på udledning af metan og fodereffektivitet. Vi havde to gode indlæg om emnet på sidste avlsforummøde, og det er nu blevet til to artikler i bladet om emnet. Den genetiske variation er tilstede, så det drejer sig om at få fat i de registreringer som gør, at vi kan bruge det i avlen. Vi skal bare huske, at når vi tilføjer noget nyt, får vi måske ikke så stor fremgang på andre ting. Brugen af GENVIK-plustyrene har givet stor fremgang for NTM for den sæd der er brugt i 2012, 4 enheder højere end året før. Det bliver så spændende, når døtrene kælver, om GENVIK-plustyrene i gennemsnit kan holde deres forspring til de brugstyre de er brugt samtidig med. Sommertid og dyrskuetid Sommertid er lig med dyrskuetid, men årets dyrskuer for Holstein startede med Europa-skuet i Schweiz den 1. marts. Et fantastisk flot skue med Hol - stein- og Rød Holstein-køer fra det meste af Europa. Skuet blev afholdt i en hal med plads til tilskuere, og der var stopfyldt og en rigtig god stemning. Hos Rød Holstein, hvor Niels Erik Haahr var dommer, vandt Schweiz alt. Niels Erik får fortjent stor ros for sin indsats som dommer hos Rød Holstein, men også som dommer for mønstringskonkurrencen. Jeg vil her ønske Niels Erik tillykke med et veludført arbejde. Hos Holstein blev fløjpladserne fordelt bedre mellem landene, og Schweitz fik kun en enkelt fløjplads, men til gengæld blev hun Grand Champion. Landekonkurrencen blev hos Holstein vundet klart af Spanien. Også herhjemme startede dyrskuerne i marts måned med Agro Nord. Det er et skue som passer godt ind med arbejdet på et kvægbrug, hvilket ses på både antallet af udstillede dyr, som er ret konstant, samt de mange tilskuere, der bruger en dag på Agro Nord. Skuets opbygning med afkomsgrupper både fra VIKING og udenlandske avlsselskaber virker godt, og der er god tid til kontakt med leverandører af genetik og udstyr til kvægbrug. Auktionen er tradition på Agro Nord, og igen i år blev der solgt nogle gode kvier til gode priser. Når vi tager til dyrskue med vore dyr er det selvfølgelig for at vinde, men for mange er det også for at være sammen med familie, venner og kollegaer om vores interesse for køerne. Inde i bladet fortæller tre nuværende og tidligere udstillere om deres oplevelser og indgang til Landskuet, og jeg tror det er meget dækkende for alle, der udstiller ikke bare på Landskuet men også på de mange lokale skuer, som giver udstillerne et afbræk i hverdagen og besøgende fra byerne et godt billede af landbruget. Vel mødt på sommerens dyrskuer og ikke mindst på gensyn på Landskuet. GOD SOMMER. Kristian Nielsen Nr Dansk Holstein 3

4 Bestyrelsen i Dansk Holstein 2 nye fra de største områder Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein På årsmøderne i de seneste vintermåneder var der nyvalg til avlsforum og konstituering i de lokale foreninger. Der kom naturligvis en række nye avlsforummedlemmer til lokalt, og i to af foreningerne havde de siddende formænd, nemlig Peter Stephansen og Carsten Port, meddelt, at de ophørte eller ikke mod tog genvalg som formand. I Avlsforeningens bestyrelse blev konstitueringen dog uforandret. Efter 14 år som formand for Avlsforeningen Ringkøbing Holstein og med et veloverstået årsmøde bag sig havde Peter Stephansen valgt at slutte sit arbejde for Hol - stein i organisationerne. Han har her til stadighed arbejdet for den sunde let omgængelige Holsteinko med godt eksteriør. I samme forbindelse er sekretær Anders Christensen fratrådt efter vel års sekretærarbejde. Carsten Port fandt, at 10 år som formand i Sønderjysk Holstein var nok og satte formandspladsen på valg, men han finder stadigt arbejdet spændende, så han sidder fortsat som medlem i den lokale bestyrelse. Carsten Port har støttet alle facetter omkring avlsarbejdet med Holstein-koen, men mange af os forbinder dog især Carsten med hans glæde ved dyrskuer og at vinde her foran kollegerne. Nye i bestyrelsen Ole Trillingsgaard er således ny - valgt formand for Ringkøbing Bestyrelsen Fra venstre; Torben Rasmussen, Johnny Nielsen, Anton Hammershøj, Ole Trillingsgaard, Kristian Nielsen, Bo Skovbjerg Nielsen, Jørgen Schelde Pedersen, Erik Hansen, Carsten Hedegaard, Søren Knudsen, Thomas Andreasen og Flemming Petersen. Der var afbud fra Erik Jørgensen og Karoline Holst, så de er her indsat som portræt 4 Dansk Holstein Nr

5 Thomas Andreasen, Sønderjysk Holstein, samt Ole Trillingsgaard, Ringkøbing Holstein, er nye i bestyrelsen Hol stein, og han har hjemme i Hygum ved Lemvig en besætning på 75 køer i robotstald fra Ole Trillingsgaard ser den største udfordring for Holstein koen, at den skal være en harmonisk ko med ro botyver, gode lemmer og et roligt temperament. Thomas Andreasen, Lintrup, over - tog taktstokken efter Carsten Port i Sønderjysk Holstein. Sammen med Kirsten og familien og deres medhjælpere driver de Villemaj - gaard med 220 Holstein køer, hvoraf ca. 20 er rød Holstein. Der er planer om i den nærmeste fremtid at øge koantallet til 260 årskøer for at matche udviklingen. Familien på Villemajgaard går også stærkt op i dyrskuer og udstiller i Åbenrå, på Landsskuet og i Ribe. Thomas vælger generelt tyre med høje avlsværdital for eksteriør. Han vil ger- ne have køer, han kan holde ud at kigge på, ikke kun til dyrskuer, men også i det daglige arbejde hjemme i stalden. Han stiller krav til den fremtidige Hol stein-ko om, at den skal kunne fungere optimalt i det staldsystem, han har. Løsdrift stiller store krav til køernes funktionelle egenskaber og kræ ver derfor at de har super lemmer, roligt temperament og et godt yver med rigtig patteplacering, så malkningen bliver uproblematisk, selv efter 50 ton mælk! En af de store udfordringer han ser fremadrettet, er køernes reproduktion og han mener, det er et af de fokuspunkter, det er vigtigt at have for øje. Thomas er optaget af fremtidens kvægavl og finder det spændende med de muligheder, der er indenfor genomisk selek - tion. Han tester et udvalg af opdrættet og skyller de bedste dyr. Konstitueringen og nyt fra kontor Ved konstitueringen blev Kristian Nielsen og Johnny Nielsen fortsat valgt som henholdsvis formand og næstformand med de opgaver disse poster yderligere medfører. Avlsforeningen har jo i h t vedtægterne plads i VikingGenetics Holstein bestyrelse, Viking Danmark samt i Landsskuet og naturligvis Bovi- Denmark A/S. Mette Bech er efter afsluttet barsel tilbage siden 1. januar med de fleste af sine opgaver. Samtidig er Mette Sandholm deltids, idet hun er ansat i VFL Kvæg hos Avlssystemer, men hun skal også arbejde deltids hos Dansk Holstein med primært genomiske test af Hol - stein-dyr i udlandet samt tilknyttede opgaver. Nr Dansk Holstein 5

6 At left: Observer daughter: Triecta Observ Shavon-ET At right: Dam of Offie: Clear-Echo Offroad 1607-ET VG-87 6 Dansk Holstein Nr Product of the U.S.A.

7 Racens tyre maj 2013 Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein De ændrede vægte i Y-indekset og den øgede vægt på malkeorganer i NTM er sat i værk. De laver dog ikke store omrangeringer på tyrene. Senere følger flere justeringer i vægte på delegenskaber i malkeorganer og krop. Der er enkelte tyre med store afvigelser fra sidste NTM, men gennemgående kun meget begrænsede ændringer. VH Mandel, VH Mota og VH Miracle ligger alle 3 med minimum NTM +35 sammen med Maximum, G-Force og Uno. Der er denne gang ingen nypublicerede tyre med NTM over +30. Hos VikingGenetics kan man dog tilbyde sæd af Dansk Holstein-tyre af meget høj kvalitet, og hvor alle egenskaber kan få et stort skub i den rigtige retning. Avlsforeningen Dansk Holstein har sammen med partnere i Norden besluttet nogle ændringer, der er trådt i kraft og nogle, som skal testes i Interbull, inden de kan tages i anvendelse. Nyheder i NAV avlsværdivurdering er: Vægtningen af egenskaber i Y- indekset er ændret for Holstein og DRH Vægtningen af egenskaber i NTM er blevet ændret for RDC, Jersey og Holstein Metoden til beregning af GE- BV er for lemmer er blevet forbedret. VH Mandel (Man-O-Man x RGK Didrik) fra Anderstrup Holstein er med NTM +38 toppen af Vikings brugsplan For Y-indekset har Holstein og Rød Holstein besluttet af følge de nyeste informationer fra mejerisektoren, nemlig at øge vægten på fedt i forhold til protein. Den tidligere samt nye vægt for begge Holstein- farver er fortsat ens og er følgende (se tabellen). Hvis de aktuelle afregningspriser skulle være afgørende, kunne vi for Danmark, Sveriges og en del af Finlands mælkeafregning godt have gået en smule længere, men da der i Finland også er andre mejerier med en væsentligt anderledes afregning end i Arla -områder, har vi i fællesskab truffet beslutningen på det anførte grundlag. Beregninger har imidlertid vist, at ændringen, om end den ville væ - re endnu tættere på en ligevægt mellem fedt og protein ikke ville flytte så meget rundt på tyrene, idet vi gennem de senere år har taget god højde for F-indeks på de anvendte tyre. Race Vægt M-ind F-ind P-ind Begge Holstein Gammel Ny Nr Dansk Holstein 7

8 Større vægt på malkeorganer NTM vægte er opdateret 2. maj De nye vægte er drøftet på en NAV workshop af racerepræ - sentanter fra de 3 NAV-lande og vedtaget af NAVs bestyrelse. Kolonner markeret 2. maj 2013 i tabel 1 viser de nye vægte. Hos Hol - stein var der i alle 3 lande stor opbakning til en øget vægt på malkeorganer. Effekten af den ændrede vægt i NTM på korrelationer mellem NTM og de enkelte egenskaber er vist i tabel 2. Ændringerne er relative små og bevirker kun mindre ændringer i den genetiske fremgangs sammensætning. Husk at læ se tallene således: med den sammensætning vi har sat i NTM mellem de forskellige egenskaber, så får vi nu 59 % af fremgangen på ydelse modsat HVIS vi satte al vægt ind på ydelse (100 % vægt ale ne på denne egenskab): NTM er således et meget velafbalanceret indeks med vægte på de egenskaber, der direkte kan måles på mælkeproducenternes økonomi i dagligdagen. Der er nu lidt øget avlsmæssig fremgang på malkeorganer Tabel 1. Vægtfaktorer i NTM for Holstein (DRH således uændret) Egenskaber Holstein DRH Gamle 2. maj maj 2013 Ydelse* 0,75/0,68 0,75/0,68 0,75/0,68 Vækst 0,06 0,06 0,11 Frugtbarhed 0,31 0,31 0,23 Fødsel 0,15 0,15 0,17 Kælvning 0,17 0,17 0,17 Yversundhed 0,35 0,35 0,35 Øvrige sygdomme 0,11 0,11 0,12 Krop 0,00 0,00 0,00 Lemmer 0,12 0,12 0,15 Malkeorganer 0,18 0,25 0,24 Malketid 0,08 0,08 0,08 Temperament 0,03 0,03 0,03 Holdbarhed 0,11 0,11 0,11 Klovsundhed 0,08 0,08 0,10 *Vægtfaktor for tyr/vægtfaktor for køer med egen ydelse VH Maine med NTM +31 er fra Suvi Rajala i Ylöjärvi, Finland. Oprindelig er afstamningen et embryon, der kom fra Katara Jari Ja Juha. Moren er en B Goldwyn-datter (VG-87) og mormoren en Laudan-datter, som stammer fra Ekeröd-gården i Sverige. Laudan-koen var Champion på det finske landsskue i 2006 og en balanceret fremgang på ydelse samt sundheds- og repro-egenskaberne. Som beskrevet i Dansk Holstein side 5 er der flere ændringer undervejs for egenskaberne malkeorganer og krop, samt præ - sen tation af alle avlsværdital. Flere af disse skal godkendes i Interbull- beregningen og følger derfor senere efter en sådan test. Nye tyre Som nævnt indledningsvis, så er nye tyre denne gang at finde fra NTM +30 og lavere. Og husk, Tabel 2. Korrelationer mellem NTM egenskaber og NTM. Holstein-tyre født tyre Indekser Gamle 2. maj 2013 Ydelse 0,61 0,59 Vækst 0,10 0,09 Frugtbarhed 0,44 0,44 Fødsels indeks 0,32 0,31 Kælvnings indeks 0,25 0,25 Yversundhed 0,48 0,49 Øvrige sygdomme 0,47 0,47 Krop -0,03-0,03 Lemmer 0,24 0,24 Malkeorganer 0,19 0,25 Malketid 0,03 0,03 Temperament 0,00 0,00 Holdbarhed 0,68 0,68 Klovsundhed 0,33 0,33 8 Dansk Holstein Nr

9 også været godt tilfreds med + 5 denne gang. Men flere af Vi king - Gene tics tyrefædrene fra fortiden, såsom D Banker, har sønner, der vender tilbage med høje NTM, VH Bart, NTM +28 (+10), VH Bjarke og VH Bowie med NTM +22. Flere af de gamle tyre holder godt, men der kan måske sættes en finger på kun, men stadig godt positiv, NTM +22 på VH Bismark. VH Salomon er en døtreafprøvet tyr og han har NTM +27. Her en VH Salomon datter fra Karl Erik Knudsen, Kjellerup det er stadig gode tyre. De har forskellige fædre, og i avlsplanen fra VikingGenetics tages også stort hensyn til afstamninger og outcross. På hitlisten med nye tyre ses også en række fra de udenlandske kvægavlsforeninger. Top-5 på NTM-listen har 4 sønner efter Man-O-Man, og af de 5 tyre er 3 af Man-O-Man-sønnerne udenlandske. Men Man-O-Mansønnerne har alle høje genomiske avlsværdital, både i VikingGenetics og andre kvægavlsforeningers avlsprogram, idet de kommer ud med høje tal overalt. Har i nogle lande, hvor frugtbarhed ikke vægtes så højt som vi gør det, nogle udmærkede sønner, men i det danske test-system får de en nedtur. Massey-sønner gør det godt i danske beregninger, og først længe efter nordisk brug af tyren kom han med på tyrefædrelisterne i andre lande, og vi har således leveret Massey-embryoner til udenlandske kvægavlsforeninger inden for det seneste halve år. Men som en god Massey-søn er VH Miracle også anvendt af flere udenlandske kvægavlsforeninger i deres avls - pro grammer. Døtreafprøvede tyre Når tyre med døtreafprøvning nu får avlsværdital, så vil vi indtil videre sammenligne til de genomiske resultater for 3-4 år siden. Og her er der overvejende god overensstemmelse. Hvis vi tager tiden i betragtning, så stemmer tyrenes resultater dengang og nu godt overens, vel vidende at de fleste af de genomiske avlsværdital har sikkerheder omkring 60% og DER- FOR VIL KUNNE ÆN DRE SIG. Men ændringerne er for de fleste tyre indenfor det forventede eller det, der kan godkendes. Sidste gang steg VH Basil med 11 NTM enheder til +37, medens han denne gang falder 6 NTM enheder til +31. Han er således stadig 5 enheder bedre end det seneste genomiske avlsværdital, og måske er det en god ide, når vi kender det genomiske avlsværdital, at vente de 3 måneder længere til vi har en større sikkerhed på det døtreafprøvede resultat. Vi havde jo Variation Variation kan udtrykke de ændringer der er på avlsværditallene fra genomiske til døtreafprøvede, men det kan også bruges til at vise den afstamningsmæssige varia tion, som mange kvægavlsforeninger sæt ter i højsædet. At kapløbet ikke blot skal være på højeste genomiske NTM, men også andre vigtige faktorer, skal med i den afsluttende vurdering. Der skal nemlig være afstamningsmæssig variation for at kontrollere indavl, og netop derfor skal alle igangsatte tyre ikke blot have Man-O-Man eller lignende højt-testede tyre som fædre. Variation skaber fremgang. Nr Dansk Holstein 9

10 Racens tyre maj 2013 Stgb. Nr Navn Arvl. GS NTM P- Y- Sh Y- Føds.- Kælvn.- Døtre- Masti- Øvr. Klov- Holdsygd. info ind. ind. ind. ind. ind. fbh tisres. sygd. sundh. barh Maximum (TV G VH Mandel (TY G G-Force (TV G Uno (TY G VH Mota (TY G Freddie (TY VH Miracle (TY G VH Osmus (TY G Picanto G O Style (TY VH Jewel G VH Basil (TY VH Manson (TY G Guarini (TV VH Lincoln (TY G Maserati (TV G VH Maine G Offie G VH Meno (TY G Omanoman G EarnhardtP (TY G VH Gejser (TY G Key G VH Goblin G VH Bostrup (TY G VH Gregor (TY G Election G Manpower G O DakkerRC (TV G Levi (TV VH Lund (TY G Bookem (TY G VH Lumb (TY G VH Blume (TY G VH Leo (TY G VH Lyrik (TY G Shotglass G VH Bart (TY VH Ronaldo (TY G VH Sergio (TY G VH Okse (TY G D Onside (TY Denim (TV G VH Loop (TY G VH Opell G VH Lakrits G VH Bynke (TY G Lastyear (TY G VH Mito (TY G VH Gavin (TY G D Oscar (TY Bube G D Mason (TY Altaiota (TV Oman Justi (TY VH Omega G VH Marcus (TY G VH Orlando (TY G VH Oppidan (TY G VH Brilon G Award RF (* VH Salomon (TY VH Suarez (TY G VH Motto (TY G VH Rudolf (TY G VH Obama G VH Pop (TY G VH Bert (TY G VH Nimbus G VH Onzelot 10 Dansk Holstein (TY G Nr

11 Krop Lem- Malke- Mal- Tempe- Eff Far Morfar Opdrætter mer org. ketid rament døtre Man-O-Man Laudan Sædimport Tyskland Man-O-Man RGK Didrik Anderstrup Holstein I/S, Skørping Man-O-Man S Jordan 3 Sædimport Holland Man-O-Man P Shottle Sædimport Italien Man-O-Man Ramos Erik H. W. F. Wiltink, Outrup Oman Justi Die-Hard Sædimport USA Massey Roumare Anderstrup Holstein I/S, Skørping D Onside V Exces I/S Asmussen & Kaczmarek, Rødekro Snowman Mac Sædimport Holland Oman Justi Teamster Sædimport USA Juwel Oman Justi Anna Lappalainen, Finland RGK Bob CV Oman Justi Tirsvad Holstein, Brædstrup Man-O-Man B Goldwyn Anton Hammershøj, Hobro B Goldwyn Oman Justi Sædimport Tyskland VH Lima Mascol Per Agergaard, Lemvig Man-O-Man Pronto Sædimport Tyskland Man-O-Man B Goldwyn Suvi Rajala, Finland Observer Offroad Sædimport USA Massey Oman Justi Jørgen Vindum Sand, Herning Man-O-Man P Shottle Sædimport Tyskland Man-O-Man Lawn Boy P Sædimport USA VH Gotfred RGK Flak I/S Hahlgaard, Skive Super Buckeye Sædimport Storbritannien VH Grafit Fibrax Sanna ja Markku Hämäläinen, Finland VH Bismark V Exces I/S Asmussen & Kaczmarek, Rødekro VH Grafit V Exces Erling Kildal, Grenaa Super Planet Sædimport USA Man-O-Man B Goldwyn Sædimport Tyskland Man-O-Man Mac Sædimport USA Buckeye Oman Justi Sædimport USA Legend Jet Stream Anderstrup Holstein I/S, Skørping Planet Ramos Sædimport USA Legend Ränneslöv Roland Oosterink, Skjern Bowser B Goldwyn Anderstrup Holstein I/S, Skørping VH Lima V Exces Fjordgården v/anders Olsen, Svinninge Legend P Shottle Vognsild Østergård I/S, Aars Snowman P Shottle Sædimport USA D Banker RGK Bob CV Ole Østergård, Spjald VH Raage Rakuuna Hans Henrik Christensen, Kjellerup VH Service Rakuuna Anders og Verner Pedersen, Kjellerup D Onside V GroovyBL Jens Knudsen, Faaborg T Officer Ha Manfred Tirsvad Anderstrup, Skørping Freddie N Wizard Sædimport USA D Limbo Stol Joc Tirsvad Holstein, Brædstrup D Onside Mascol Nötcenter Viken AB, Sverige VH Lima Rakuuna Hans O og Julie Skogs, Sverige VH Bismark Ramos Finn og Johan Høyer, Viborg Les Cri P Shottle Sædimport USA McCormick Ramos Ari Hyttinen, Finland VH Grafit D Onside Tronsmark Holstein, Bindslev Oman Justi Juote I/S Aslundgård, Bevtoft Beacon Jeeves Sædimport Tyskland Mascol Oman Justi Gudmund Kristensen, Janderup Vestj Oman Justi Ito Sædimport USA Ha Manfred Emp Elton Sædimport USA D Onside Slättaröd BR Moberg Lantbruk, Sverige Man-O-Man B Goldwyn Erik Kristensen, Bolderslev D Onsild V Exces I/S Skelsgaard, Thisted D Onsild V Exces Gammelbygaard, Højer Bowser Rakuuna Henrik Johansson, Sverige Ramos Oman Justi Sædimport Holland D Sammy Oman Justi Over Tolstrupgaard I/S, Viborg Super Toystory Anderstrup Holstein I/S, Skørping Massey RGK Bob CV Jørgen Pedersen, Vildbjerg Rakuuna Ramos Jukka ja Minna Määttä, Finland D Orange Mascol Britt M och Anders Gunnarsson, Sverige Planet Ramos Vagn Kristensen, Stoholm Jyll Big Time Oman Justi Morten Hansen, Vrå Nästgården Slättaröd Hvittorp Lantbruk HB, Sverige Nr D Onside RGK Bob CV Christian Schmidt Lund, Rødding Dansk Holstein 11

12 Revision, regnskab og økonomisk rådgivning Hvordan ser din landbrugsbedrifts økonomi ud? Dansk Revision Randers hjælper dit landbrug med at være på forkant med nye krav og ændrede forhold. Vi er klar til at hjælpe med en bred vifte af ydelser. Ud over vores basisydelser revision og regnskabsmæssige assistancer yder vi rådgivning til landbrugsvirksomheder inden for: Regnskabsudarbejdelse Drifts -og finansierings rådgivning Skat og moms Erhvervsservice Dansk Revision Randers er med i udviklingen fra traditionelt til moderne landbrug. Dansk Revision, Randers Tronholmen 5 DK-8960 Randers SØ Dansk Holstein Nr

13 Interbull april 2013 Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Interbull beregner stadig kun på døtreafprøvede tyre, derfor er nyhederne knap så hotte. Men det ændres i løbet af Blandt nyhederne i toppen af listen er der henholdsvis 3 Ramos-, 2 Oman Justi- og 2 Planet-sønner, så der er ikke megen forandring. De mest optrædende tyre på top-100 er Oman Justi (38 sønner), Ramos (12 sønner), Mascol (11 sønner) samt E Boliver (5 sønner). Her kunne Out-cross gerne omtales! Nyhederne er således begrænsede, og de findes i de måneds- eller kvartalsvis skiftende tyre. På top-100 listen findes i alt 43 tyre fra USA samt 38 fra Norden (Danmark 34 tyre, Sverige 3 og Finland 1), og derefter er der et spring ned til Holland med 9 og Tyskland med 4 tyre. Som i andre sammenligninger kan det tidligere danske, nu nordiske, avlsprogram sagtens stå sin prøve i for- hold til mange andre lande. Der kan stilles mange spørgsmålstegn til fakta, men vigtigt er at konstatere, at med NTM som base, Tabel 1.Avlsmæssigt niveau for ydelsesegenskaber. Tyre født i 2007 eller senere. Land Antal M-indeks F-indeks P-indeks Y-indeks Canada ,6 105,0 102,8 102,3 Tyskland ,7 102,2 101,0 100,7 Danmark ,4 104,6 105,7 105,9 Finland ,6 103,4 104,2 104,1 Frankrig ,0 103,6 106,8 105,6 England ,0 104,2 102,0 101,6 Italien ,8 100,3 100,1 99,1 Holland ,8 103,3 105,4 105,1 Sverige ,5 104,6 106,7 106,6 USA ,3 104,4 103,1 102,5 D Onside har mange fantastisk gode egenskaber, og selv om krop kun er 65 blev vist gode afkomsgrupper det seneste år. Denne D Onside-datter er fra I/S Sommerbjerg, Ejstrupholm så er der ikke mange lande med moderne avlsprogrammer for Holstein, der kan matche Norden (og USA). Nogen vil også anføre vigtige forskelle i programmerne, også nogle af synspunkterne til fordel for andre avlsmål, men fakta er, at et langtrækkende avlsmål skal være økonomisk funderet. Nordiske tyre på højt ni - veau, det kommenteres også af andre lande efter - hånden I tabellerne opstilles de vigtigste egen skaber i NTM og sammenlignes mellem lande. Sammenligningerne kan læserne selv foretage. Nr Dansk Holstein 13

14 Tabel 2. Avlsmæssigt niveau for eksteriøregenskaber. Tyre født i 2007 eller senere. Land Antal Krop Lemmer Malkeorg. Canada ,2 102,2 108,5 Tyskland ,5 100,6 104,0 Danmark ,8 100,9 103,8 Finland ,2 99,4 105,8 Frankrig ,2 100,3 104,5 England ,8 100,3 106,7 Italien ,5 101,7 108,1 Holland ,8 101,2 104,9 Sverige 67 99,8 99,9 101,3 USA ,2 101,7 110,7 Tabel 3. Avlsmæssigt niveau for yversundhed. Tyre født i 2007 eller senere. Land Antal Gennemsnit Canada ,6 Tyskland ,8 Danmark ,2 Finland 71 99,5 Frankrig ,0 England 94 97,2 Italien ,3 Holland ,4 Sverige ,9 USA ,1 Tabel 4. Avlsmæssigt niveau for holdbarhed. Tyre født i 2005 eller senere. Land Antal Gennemsnit Canada ,9 Tyskland ,7 Danmark ,1 Finland 69 94,8 Frankrig ,4 England ,7 Italien ,9 Holland ,5 Sverige ,9 USA ,3 Tabel 5. Avlsmæssigt niveau for fødsels- og kælvningsegenskaber. Tyre født i 2007 eller senere. Land Antal Fødselsindeks Antal Kælvningsindeks Canada , ,7 Tyskland , ,9 Danmark , ,8 Finland , ,0 Frankrig , ,7 England 97 97,2 9 93,4 Italien , ,8 Holland , ,4 Sverige , ,1 USA , ,8 Men gennemgående har danske tyre høje avlsværdital i forhold til mange af de lande vi samarbejder med på den ene og anden måde. Når der er så store forskelle mellem landene, så skal det afslutningsvis anføres, at der sagtens i andre lande kan findes enkelttyre, der fuldt og helt kan leve op til vores nordiske avlsmål. Vi skal bare søge lidt mere for at finde dem, det samme gælder jo i øvrigt hvis man vil søge tyre med bedre type eller tyre, som kan matche samme kategori af tyre, der anvendes til sæsonkælvning og afgræsningsprincipper i New Zealand og Irland. Fra et besøg fornylig af en gruppe mælkeproducenter fra Sachsenområdet i Tyskland kan et enkelt udsagn være gældende for mælkeproducenter, der har anvendt genetik fra Dansk Holstein-tyre med vores avlsprofil. Efter en kort orientering samtidig med kartofler og bøf med løg kom en lidt ældre, men interesseret og aktiv deltager og fortalte: Jeg var med på en lignende tur for 5-6 år siden til Danmark, hvor du også viste os rundt i besætninger og gav avlsmæssig information. Hjemkommet fra denne tur bestilte jeg hos daværende geschäftsführer E. Brade sæd af et par danske tyre, og jeg er meget tilfreds med de malkende døtre: middelstore til godt middelstore og let omgængelige køer, som jeg gerne vil have flere af. Han opfordrede til at trække et par punkter mere ind i informationen samtidig med at deltagerne indtog 14 Dansk Holstein Nr

15 desserten og derpå skulle videre på turen. Jo, der er mælkeproducenter ude i den store verden, der godt ved hvad vi avler efter og gerne vil have vores produkter. Toplister og hitlister overlades til selvstudium, og yderligere information med grafer kan ses på hjemmesiden Genomiske avlsværdital Som anført indledningsvis bliver de yngre genomisk testede tyre senere på året (Interbull-kørsel 13. august) indlemmet i beregningerne, og det bliver spændende. For håbentlig skal det måske til føj - es, for det er vort håb, at de genomiske værdier med den kendte sikkerhed kan give et bedre Interbull avlsværdital end blot en i store træk omregnet afstamningsværdi. Det er vigtigt at kende de afvigelser (Mendelske variation), som de enkelte tyre udviser ved den genomiske selektion i de enkelte lande. Samtidig testes en række hundyr og tyre på tværs af landegrænser i salgs- og markedsføringsøjemed, Tabel 6. Avlsmæssigt niveau hunlig frugtbarhed. Tyre født i 2007 eller senere. Land Antal Gennemsnit Canada ,1 Tyskland ,3 Danmark ,1 Finland ,9 Frankrig ,4 England 83 97,0 Italien ,6 Holland ,2 Sverige ,7 USA ,2 Tabel 7. Avlsmæssigt niveau for malketid og temperament. Tyre født i 2007 eller senere. Land Antal Malketid Antal Temperament Canada , ,6 Tyskland , ,7 Danmark , ,9 Finland , ,3 Frankrig , ,2 England , ,5 Italien 22 96, ,5 Holland , ,7 Sverige 69 95, ,7 USA , ,8 og disse dyr må også kunne hjælpe Interbull til at kunne præsentere sikre genomiske avlsværdital for brugerne. De udenlandske tyre, der på basis af en dansk genomisk test er medtaget i tabeller med Racens tyre NTM beregninger skulle jo gerne forblive stort set de samme til den tid. Har du på nuværende tidspunkt interesse i at se de genomiske værdier som en rettesnor på tyre testet i deres hjemland, så klik ind på hjemmesiden og se disse tabeller fra henholdsvis Tyskland, Holland, USA og Canada. Det kan give en sammenligning, men alligevel ved vi fra test af samme tyre i Danmark, at der kan komme væ - sentlig anden rangering ud af det på andre landes lister. Stadigvæk er den bedste rangering på basis af NTM i Norden, når den mangler, så kan de nationale tal kun give et fingerpeg om mulige styrker og svagheder ved tyrene. Tabel 8. Avlsmæssigt niveau for NTM. Tyre født i 2007 eller senere. Land Antal Gennemsnit Canada 318-4,3 Tyskland 792-4,3 Danmark 364 5,6 Finland 70 4,1 Frankrig 328-0,6 England 88-0,6 Italien 404-4,1 Holland 492 0,8 Sverige 78 2,9 USA ,0 Se også siderne Nr Dansk Holstein 15

16 Interbull april 2013 Holstein (bemærk der kan være ændringer til danske tyre efter NTM beregninger i maj 2013) Navn Nat Firma Far Morfar M- F- P- Y- Sh Y- Føds. Kælv. Hunlig Yver- Hold- Krop Lem- Malke- Malke- Temp NTM afv. ind. ind. ind. ind. ind. ind. ind. frugt sundh. barh. mer org. tid NTM VH Tirsvad Bob Basil DNK VIK Rgk Bob Cv Oman Justi (11) FREDDIE USA CRI Oman Justi Die-Hard (0) VH MANDO SWE VIK Mascol D Novalis NY CO-OP O-STYLE USA CRI Oman Justi De-Matt R Teamster (7) Guarini DEU GGI B Goldwyn Oman Justi (0) MORNINGVIEW LEVI USA ABS Buckeye Oman Justi (1) Rosylane-Llc P Doctor USA CRI Oman Justi S Marathon (0) Dansire Officer Onside DNK VIK T Officer Ha Manfred (-1) Dansire Oman Oscar DNK VIK Oman Justi Juote (-2) Dansire Mascol Mason DNK VIK Mascol Oman Justi (-1) COASTAL-VIEW STAL USA CRI Oman Justi B-M Bombay (0) VIA THELO FRA Oman Justi Lorak (6) End-Road O-Man Bronco USA WWS Oman Justi BW Marshal (6) Dansire Exces Etoto DNK VIK V Exces VAR Calano (0) OMAN JUSTI USA WWS Ha ManfredEmp Elton (-1) Dansire Groovy Grove DNK VIK V GroovyBL D Novalis (0) MAGORIAN DEU GGI Mascol Oman Justi (2) Dansire Jordan Jul DNK VIK S Jordan 3 Riverland (-1) VH Bob Bismark DNK VIK RGK Bob CVS Jordan (-2) VH Oman Oxford DNK VIK Oman Justi V Exces (-8) WA-DEL SUREFIRE-ET USA CRI Ramos Oman Justi (0) BLOM FARM AWARD NLD CRV Ramos Oman Justi NY Dansire Ramos RøddingDNK VIK Ramos V Brando (-2) Regancrest Altaiota USA ALTA Oman Justi Barbee-M Juror Ito (0) Dansire Lancelot Limbo DNK VIK Lancelot T Funkis (-2) VH Oman Oskar DNK VIK Oman Justi DR Chassee (3) Hendel Ramos Berland USA WWS Ramos Oman Justi (3) S Ross TV TL SWE VIK DR ChasseeT Funkis (0) DELTA ATLANTIC NLD CRV Ramos Oman Justi NY VH Oman Oyvind DNK VIK Oman Justi V Exces NY Dansire Shottle Sol DNK VIK P Shottle T Funkis (-1) Billard DEU GGI Billion Oman Justi NY DE-SU HISTORY-ET USA ABS Jardin P Shottle (4) MAVID DEU GGI Mascol Eminenz (-2) Muranda Role Justy JPN Oman Justi BW Marshal (0) Ensenada Boone Primo USA WWS Ricecrest BooneO-J C Amel (1) Kevrel Oman Memphis USA Oman Justi S Morty (0) TOMERTON DEW USA WWS Oman Justi P-C Duster (-1) VH Mascol Mugsy DNK VIK Mascol Jocko Besn (3) 16 Dansk Holstein Nr

17 Dansire Oman Opman DNK VIK Oman Justi KOL Nixon (2) Har-Dale-Acres O Herman USA CRI Oman Justi Fustead L Charm (-2) Coldsprings Garner USA CRI Oman Justi B Patron (-1) SCHILLVIEW GARRETT USA ABS Oman Justi C P Mtoto (0) VH Flak Frode DNK VIK RGK Flak VAR Elvis (2) Dansire Mascol Mile DNK VIK Mascol Jocko Besn (0) ALTAREVISOR USA ALTA Ramos Oman Justi (-1) Interbull april 2013 Rød Holstein Stgb.nr Navn Far Morfar M- F- P- Y- Sh Y- Føds. Kælvn. Hunlig Yver- Hold- Krop Lem- Malke- Malke-Temp NTM Afv. ind. ind. ind. ind. ind. ind. ind. frugt sundh. barh. mer org. tid NTM Award RF Ramos Oman Justi NY Apple Red TALENT C Regiment (-1) Fidelity Kian Lightning (2) Tableau TALENT Faber (3) Scottish Ferdi Delta Lava (-1) Kodak Kevin Stadel (3) Jerudo Jerom S Rudolf (1) Scarlet Canvas RF Ramos (0) Destry RC B Goldwyn R Durham (-3) Deejay RedBeautiful Tulip (5) Andy RF B Goldwyn Jocko Besn NY Fiction RF Oman JustiNew Ronald (-1) Frontier Spencer ANDRIES NY Talentino TALENT Kian (1) Spencer Lightning Spektrum (0) Nearby Canvas RF Ramos (-2) Kevin POWER Sunny Boy (4) Sunflower Oman JustiLightning (-2) Acme RC TALENT R Durham (0) Ideal TALENT Lightning (1) Klimmer Taco PABLO (0) Arnold Lightning P RENS (2) BoneFide RElayo Red Lentini RF (3) Matrix Red Marmax RC S Rudolf (-1) A Pericles Tulip D Jabot (-1) DRH MalvoyMarmax RC E Celsius (1) Rugny RUBENS LAUREL (-4) Nr Dansk Holstein 17

18 Hitliste Interbull april 2013 Navn Nat Far Ant eff NTM Y-ind Føds.Kælvn. Hunlig Yver- Hold- Krop Lem- Malke- Malke- Temp døtre ind. ind. ind. frugtb sundh. barhed mer org. tid NTM VH Tirsvad Bob Basil DNK RGK Bob CV Badger-Bluff Fanny Freddie USA Oman Justi VH MANDO SWE Mascol Co-Op O-Style Oman Just-EtUSA Oman Justi MORNINGVIEW LEVI USA Buckeye Y-indeks LOWLANDS MAMBA NLD Canvas RF Long-Langs Oman Oman-EtUSA Oman Justi ANAPOLIS FRA Lancelot Idevra Mascol Zorro Et Tv Tl ITA Mascol ACTION FRA Oman Justi Fødselsindeks VIA THELO FRA Oman Justi ARTABAN FRA Oman Justi Kings-Ransom Dover-Et USA Laudan Dansire Oman Odder DNK Oman Justi SIRAC BR FRA R Brett Kælvningsindeks Roylane Champion Champ-Et USA C Champion Diamond Twin Altazeus NLD V Elo BOMAZ BOULDER-ET USA O Finley Janos DEU Jocko Besn ELAGAASTER STUART NLD Jardin Hunlig Frugtbarhed Slättaröd SWE G BEST Östenå SWE Oman Justi S Ross TV TL SWE DR Chassee Kings-Ransom Oman Derek-EtUSA Oman Justi Rasputin DEU S Rudolf Yversundhed Dansire Dram Dandy DNK RGK Dram Dansire Manager MorganDNK Manager Dansire Etlar Estrup DNK VAR Etlar Dansire Oman Odder DNK Oman Justi Zenjo DEU O Zenith Holdbarhed Dansire Officer Onside DNK T Officer Dansire Oman Opman DNK Oman Justi Glen-Toctin Hummer-EtUSA Ramos Sully Altaoptimize-Et USA Ramos CRACKHOLM FEVER CAN B Goldwyn Krop FAGERHULT SWE E Boliver Go-Farm Artes Et Tv Tl ITA B Goldwyn DUDOC RADIUS CAN P Shottle Dansire Shottle Shark DNK P Shottle Dream-Prairie Breaker-Et USA Mr Burns Lemmer Dansire Exces Etoto DNK V Exces LAGON-ET SWE Lord Lily MAVID DEU Mascol CHRISTIANSBORG SWE B Goldwyn B Rock SWE Ramos Malkeorganer EXPRESS BOLLY CAN S Bolton Farnear-Tbr Altaavalon-Et USA Mac Go-Farm Artes Et Tv Tl ITA B Goldwyn DE-SU FORK-ET USA S Bolton PINE-TREE SID-ET USA R Mr Sam Malketid Let-It-Ride Js Nevada-Et USA Jet Stream Dansire Ford Freedom DNK A Ford Ridge-Star Jammer-Et USA De-Ka-Acres Mount Earl-Et Dansire Chassee Claude DNK DR Chassee Dansire Lancelot Limbo DNK Lancelot Temperament Dansire Oman Onsild DNK Oman Justi GALASTAR BLUESKY GBR P Shottle Huntsdale Altatrump CAN Toystory D Exces Exotic DNK V Exces FITLIST NLD Lucky Leo Dansk Holstein Nr

19 REGISTRERING Elektroniske øremærker, anvendelse Uffe Lauritsen, Specialkonsulent, RYK 3 år med elektroniske mærker (EID) Her i foråret er det 3 år siden det blev obligatorisk at bruge elektroniske øremærker. I mange besætninger bærer mere end halvdelen af køerne nu EID, og en del landmænd spekulerer lidt over hvad de nu kan bruges til. Formålet med EID var at gøre registreringerne mere enkle og mere sikre, og det opnår vi kun ved at udnytte mulighederne. Der er en række initiativer på vej fra forskellig side. I denne artikel fokuseres udelukkende på anvendelse i forbindelse med ydelseskontrol samt i forbindelse med managementsystemer leveret af diverse malkemaskinfirmaer. Ydelseskontrol RYK har siden 2004 tilbudt tekniske løsninger, hvor de elektroniske øremærker anvendes sammen med TruTest mælkemålere. Indtil starten af dette år udelukkende en løs - ning, hvor der bruges en håndholdt antenne. Forudsætningen for at bruge denne kombination er, at der er fri adgang til køerne forfra i malkestalden, fx fast exit. Man skal kunne bevæge antennen ind i området cm fra øremærket. Til overraskelse for mange reagerer køerne stort set ikke på trafikken oppe foran. Arbejdslettelsen ved prøveudtagningen er stor. Ind- læringen er let, og de fleste kan med lidt instruktion og vejledning let selv finde ud af det. Forudsætningen er at samtlige køer er mærket med EID. RYK har håndholdte antenner, der udlejes sammen med mælkemålerne. Vi henviser også gerne til landmænd, som har erfaring med brug af de elektroniske mærker sammen med mælkemålerne. Der er løsninger på vej, hvor fast installerede antenner sender konumrene videre til TruTest mælkemålerne, mere om det i et senere nummer af dette blad. Vi har et par anlæg kørende, hhv. en malke - stald og en karrusel. EID som erstatning for transpondere i halsrem For dem der har mælkemålere i malkestald eller på karussellen, er der efterhånden hos de fleste firmaer mulighed for at bruge de elektroniske mærker. Til forskel fra de håndholdte antenner skal der som oftest i hvert tilfælde (stald), foretages individuelle tilpasninger af antennens placering og tekniske justering. Man må på - reg ne at der skal nye antenner til, da EID teknisk er forskellig fra transponderne. Når der investeres i nye anlæg eller ældre opdateres med nyt isenkram og software, kan vi kun anbefale at I sørger for at det bliver til EID. Der spares mange penge til transpondere, og I slipper for konstant at holde styr på sammenhængen transponder og konummer. Med de elektroniske øremærker sker det helt automatisk, I skal bare huske at oprette dyrene i managementsystemet. Vi har set flere anlæg, hvor EID har erstattet transpondere, og det virker meget tilfredsstillende. Hvis du er interesseret i at høre mere og eventuelt få vejledning, hører vi gerne fra dig. Kontakt din kontrolassistent eller egen RYK afdeling for brug af EID sammen med TruTest målere. Nr Dansk Holstein 19

20 Højeste Snowman søn aaa TL TV TY SNOWMAN X MAC X SHOTTLE Photo: Alex Arkink NTM +30 Y-indeks 120 M-indeks 117 F-indeks 118 P-indeks 120 Yversundhed 113 Krop 105 Lemmer 97 Malkeorganer 124 Holdbarhed 122 Højeste Man-O-Man søn aaa TL TV MAN-O-MAN X LAUDAN X JEFFERSON Photo: KeLeKi NTM +36 Y-indeks 122 M-indeks 118 F-indeks 115 P-indeks 122 Yversundhed 110 Krop 110 Lemmer 116 Malkeorganer 109 Holdbarhed 128 Available through German Genetics International GmbH 20 Dansk Holstein Nr

21 Kvægbruget har betydning for den globale udledning af klimagasser Af Troels Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Der er en stigende opmærksomhed på, at den menneske skabte aktivitet forøger udledningen af drivhusgasser til atmosfæren og dermed bidrager til den globale temperaturstigning. I et globalt perspektiv er det anslået, at jordbruget er årsagen til 18 % af den samlede udledning af drivhusgasser, og i de seneste opgørelser fra FAO henføres ca. 22 % heraf til at stamme fra mælkeproduktionen. Også i Danmark er bidraget fra jordbruget markant, 16 % ifølge den seneste nationale opgørelse. Ved en skøns - mæssig opdeling på produktionsgrene udgør kvægbruget ca. 40 % heraf i Danmark. I den nationale opgørelse indgår kun den udledning som sker i Danmark i forbindelse med produktionen af mælk og kød. Dette er i overensstemmelse med de principper, der ligger i forpligtelserne som Danmark har tilsluttet sig med Kyoto-aftalen. En hensigtsmæssig tilpasning af produktio nen på den enkelte bedrift, bør derimod baseres på udledningen i hele kæden, fra produktion af gødning og foder til produktet leveres til forbrugeren. I tidligere undersøgelser er det vist at udledningen af drivhusgasser i kæden, indtil mæl ken forlader gården, udgør % af det samlede bidrag frem til forbrugeren. For at opnå markante reduktioner i bidraget fra produktionen af mælkeprodukter er det dermed afgørende at der sker en reduktion i udledningen fra primærproduktionen. oxid (CO 2 ). Kuldioxid stammer fra forbruget af energi i form af el og diesel, mens metan primært stammer fra dyrenes omsætning af foder, og lattergas dannes i forbindelse med anvendelse af handelsog husdyrgødning i planteproduktionen. Udledningen af drivhusgasser opgøres i CO 2 ækvivalenter (eq) som er en fællesregneenhed, hvor udledningen af drivhusgasser omregnes ud fra deres relative driv huseffekt i forhold til effekten af CO 2 i atmosfæren i et 100-årigt perspektiv. Det betyder at 1 kg metan svarer til 25 kg CO 2 eq, mens 1 kg lattergas svarer til 298 kg CO 2 eq og 1 kg kuldioxid til 1 kg CO 2 eq. Resultater Beregninger af bedriftens udledning er baseret på eksisterende generelle registreringer, som er til rådighed fra kvægbedriften i form af økonomiregnskab, gødningsregnskab, markplan, mælkeleverance og opgørelser af foderforbrug over et år. Resultaterne i tabel 1 er fra 29 typiske danske kvægbedrifter i Det er karakteristisk for kvægbedrifterne, at der kun er et beskedent salg af afgrøder, da langt det meste af afgrøde- Udledningen af klimagasser Fra kvægbedriften udledes der tre betydende drivhusgasser, metan (CH 4 ), lattergas (N 2 O) og kuldi- Nr Dansk Holstein 21

22 Tabel 1. Kvægproduktionens udledning af klimagasser incl. import. Enhed 29 bedrifter i 2010 Gns Min Maks Samlet udledning CO 2 eq (ton) Pr areal CO 2 eq (kg) Pr DE CO 2 eq (kg) Fordeling på produkter -mælk (EKM), kg leveret % kød (levende vægt), kg % afgrøde solgt, FE % Udledning for produkterne -mælk (EKM), kg leveret CO 2 eq. (kg) 0,94 0,74 1,25 -kød (levende vægt), kg CO 2 eq. (kg) 6,74 4,40 9,74 -afgrøde solgt, FE CO 2 eq. (kg) 0,53 0,53 0,53 produktionen opfodres på bedriften. I klimaregnskabet foretages fordelingen mellem produkterne ved først at fratrække en standardemission pr solgt FE salgsafgrøde, som for korn svarer til 0,530 kg CO 2 eq pr FE. Herefter er bedriftens resterende udledning fordelt på mælk og netto kødtilvækst ud fra det teoretiske foderforbrug til de to produkter. Mælk er på alle bedrifterne det produkt som for - år sager den største andel af udledningen, i gennemsnit 78 %, mens 17 % kan henføres til tilvæksten. På nogle af bedrifterne er opdrættet helt eller delvist udliciteret, hvorfor der her er en lav kødproduktion og dermed kun en lille andel af bedriftens emission knyttet til kødproduktion. Den anvendte metode til fordeling af bedriftens udledningen mellem mælk og kød vil påvirke den beregnede udledning pr kg mælk, hvorfor variationen mellem bedrifterne fra 0,74 til 1,25 kg CO 2 eq pr kg EKM kan være påvirket heraf ud over den variation der direkte skyldes produktionen. af foderet. Derimod udgør forbruget af elektricitet kun 6 % af den samlede udledning. Emission fra opbevaring af hus - dyr gødning afhænger af gødningssystemet som på disse bedrifter overvejende var gylle og er nogenlunde ligeligt fordelt på metan og lattergas. Den samlede emission fra markbruget udgør 30% af hele bedriftens emission, og som det ses af figur 1 er det typisk for denne del af emissionen, at den er fordelt på en række kilder. Det meste af emissionen sker som lattergas i forbindelse med håndtering af gødning eller som en indirekte emission via NH 3. Diskussion og potentiale for reduktion Der er lavet en del beregninger af udledningen fra mælkeproduktionen i forskellige lande og produktionssystemer ud fra samme metode som anvendt her, dog ofte med forskellige afvigelser. En sammenligning mellem EU lande fandt at dansk mælkeproduktion var blandt de lande med lavest udledning, når der indgik de samme tre hovedkilder, metan, lattergas og fos - sil energi, som i ovenstående beregninger, mens Danmark var relativt dårligere, såfremt også bidraget fra areal-ændringer blev indregnet. Det skyldes, at DK i forhold til mange andre EU lande har en relativ høj import af proteinfoder til mælkeproduktionen. Ved analyser af udledningen af klimagasser fra danske kvægbrug er det fundet, at effektiviteten i stalden er det område som giver størst forskel mellem bedrifterne på udledningen pr kg mælk. Såfremt foderforbruget på besætningsniveau kan reduceres med 25 % per kg Udledningen fra besætningen udgør over halvdelen af bedriftens samlede udledning som det fremgår af figur 1, og den overvejende del heraf er fra dyrenes fordøjelse Figur 1. Fordeling af udledningen af klimagasser fra kvægproduktionen. 22 Dansk Holstein Nr

23 produceret mælk, falder udledningen med ca. 12 %. Det lavere foderforbrug kan opnås ved en kombination af flere forhold som f.eks. højere fodereffektivitet blandt de malkende køer og færre golddage eller færre kvier pr kg mælk. De bedrifter der har højest selvforsyning med foder har også lavere udledning, hvilket igen kan forklares ud fra flere forhold. Høj selvforsyning opnået ved et højt udbytte pr ha betyder et lavere behov for indkøb af foder og en lavere emission pr hjemmeproduceret FE, mens en høj selvforsyning pga. en lav belægning betyder et lavere forbrug af husdyrgødning pr ha og dermed en reduktion i lattergas. Årsagerne til variationen i udledningen pr kg produkt er, som ovenstående illustrerer, ofte vanskelig at gennemskue, fordi reduktioner et sted i produktionen kan modsvares af forøgelser andre steder. Det betyder, at effekten af partielt erkendte reduktioner som f.eks. reduktion af metan udledningen via øget andel af kraftfoder eller udskiftning af græsensilage med majsensilage kan modsvares at øget udledning af lattergas eller forbrug af fossil energi. Før partielt lovende tiltag kan anbefales, er det derfor nødvendigt at foretage en samlet vurdering for hele produktionen i et LCA perspektiv. Holstein Show 2013 Tyskland juni 2013 i Oldenburg Weser Ems Halle Onsdag 12. juni, 2013 Start kl. 15:00 Mønstringskonkurrence Præsentation af døtreafkomsgruppe - NYT Salg DHV-Genetik 2013 Breeders night Torsdag 13. juni, 2013 Start kl. 9:00 Bedømmelse af køer Udpegning af Junior-Champion Udpegning af Grand-Champion Information om tilbudte DHV-Genetik 2013 samt afkomsgruppe oplyses på: For yderligere information kan du kontakte: Deutscher Holstein Verband e.v. (DHV) Adenauerallee Bonn / Germany Phone: Fax: [email protected]

24 Selektion for nedsat metan - produktion og forbedret fodereffektivitet hos malkekvæg Af Jan Lassen, institut for Molekylær Biologi og Genetik, Aarhus Universitet Introduktion Den største variable omkostning på besætningsniveau er udgiften til foder. Koens evne til at udnytte foderet bliver dermed en særdeles vigtig parameter for landmanden i jagten på et fornuftigt økonomisk resultat. En stor del af bruttoenergien, som koen optager, ryger ud som metan, og dermed forringes fodereffektiviteten. I gennemsnit udledes 6% af bruttoenergien svarende til 10% af den omsættelige energi koen optager, som metan. Der er dog en betydelig variation mellem køer på denne værdi. En del af denne variation må formodes at være genetisk lige så vel som andre kvantitative egenskaber som mælkeydelse, daglig tilvækst eller forskellige kropsmål. Der er flere mulige metoder til at måle metanemission fra malke - kvæg. De har hver især deres fordele og ulemper og skal anvendes efter hvilke faglige spørgsmål man ønsker at belyse. I forhold til at lave genetiske studier er det altafgø - ren de at have registreringer for mange dyr gerne tusindvis. Samtidig er det særdeles vigtigt at lave registreringer som er præcise og beskriver den egenskab man er interesseret i at ændre. Er dette ikke tilfældet, vil man ikke få den fremgang man ønsker, og man risikerer måske ligefrem at få tilbagegang for egenskaben man ønsker at forbedre. Der er ikke en State-of-theart metode til at gennemføre me - tan registreringer, som er anvendelige til genetisk analyse. En mulig metode kunne dog være at udnytte individualiseringen af køer i AMS-systemer og installere en må le enhed i forbindelse med malk ning Tom robot Ko 1 Ko 2 Figur 1 Eksempel på måleprofil hvor tre køer besøger malkerobotten for at blive malket. I denne artikel beskrives en metode til at udføre individuelle me - tan registreringer. Metoden skal være præcis og fleksibel, således at den kan monteres i mange forskellige staldtyper hvor der praktiseres AMS malkning. Samtidig skal metoden være i stand til at levere data fra mange dyr på kort tid. Formålet er ligeledes at udføre genetiske studier af disse registreringer, så - ledes at størrelsen af den genetiske variation for egenskaben metan - emission kan kvantificeres. Materiale og metode Målemetode Der anvendes en metode, som er anvendelig i produktionssystemer med malkerobotter. Der placeres en måler ved en malkerobot. Måleren placeres således at der suges luft ind i maskinen bag foderpladen, som sidder i robotten. På den måde suges der luft ind, når en ko malkes, da koen ofte vil have hovedet nede ved foderpladen for at æde kraftfoder. En ko er typisk i malkerobotten mellem 4 og 10 minutter, og der laves en måling hvert 5. sekund. For hvert besøg afrapporteres en enkelt måling, som i dette tilfælde er gennemsnittet af alle målinger for hvert besøg. En ko besøger en robot cirka 2-5 gange pr døgn, og derfor opnås der på blot få døgn et væsentlig antal observationer pr ko. En typisk måleprofil af en given periode er vist i figur Dansk Holstein Nr

25 CH 4 /CO 2 0,1 0,09 0,08 0,07 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0, Kg Grovfoder Figur 2. Metan/Kuldioxidforholdet plottet mod køernes gennemsnitlige daglige grovfoderoptagelse i en tre ugers periode omkring dataopsamling. Der er opsamlet data flere steder i landet blandt andet på Kvæg - bru gets forsøgscenter (KFC). Resultaterne af analysen af data fra KFC viser en gentagelighed for metanproduktionene mellem besøg i robot på 0,36 for Holstein og 0,38 for Jersey. Analysen af data fra over 600 Holsteinkøer viser en arvbarhed for metanmålingerne på 0,21. Resultaterne er positive og giver belæg for at sige, at metanproduktionene fra malkekvæg er under en form for genetisk kontrol. Arvbarheden på 0,21 er på niveau med forventningerne og dette tal skal genberegnes, når der er mere data til rådighed. Hvis denne arvbarhed bekræftes i fremtidige studier, er der bestemt mulighed for at selektere mod køer som har lavere metanproduktion. Data fra KFC giver grund til at tro at der er en raceforskel mellem Jersey og Holstein (Figur 2). Dette skyldes, Jerseykoens effektive natur med høj koncentreret mælkeproduktion og lavt vedligeholdelsesbehov sammenlignet med den større og tungere Holsteinko. Metoden som anvendes i dette Jersey Holstein forsøg er under udvikling og kan formentlig forbedres yderligere. Der er stadig mulighed for at forbedre luftudtagningen således, at der opnås en bedre beskrivelse af den reelle biologi i koen. Dette vil også give en bedre genetisk analyse og dermed baggrund for at lave en genetisk rangering af dyrene, som giver mulighed for at selektere på baggrund af dyrenes metanproduktion. Perspektivering Muligheden for at lave individuelle metanregistreringer på et stort antal dyr åbner for nye muligheder og mange perspektiver. I første omgang giver det muligheden for at lave kvantitative genetiske analyser, som kan beskrive den genetiske kontrol af egenskaben. Samtidighed er det særdeles vigtigt at få Placering i avlsmål >Uklart hvordan vi skal selektere. >Økonomisk værdi? Sammenhæng til fodereffektivitet Miljøbelastning i form af afgift? >Genetiske korrelationer? Mere effektive og mindre køer > ydelse kortlagt de genetiske sammenhænge til andre egenskaber, så konsekvenserne af at selektere for lavere metanudskillelse på andre egenskaber kortlægges. En anden vigtig opgave er at bestemme den økonomiske værdi af at sænke metanudskillelsen. Det skal beregnes med udgangspunkt i, hvordan fremtidens produktionsforhold ser ud. Kan man forvente en afgift på køernes metanproduktion, som giver en direkte økonomisk værdi, eller er der sammenhænge til fodereffketivitet, som giver egenskaben en inddirekte økonomisk værdi? Endelig er metanproduktionen i bund og grund et spild af energi, der som sådan også har en økonomisk værdi. Genomisk selektion er fremtidens metode til at rangere dyr for deres genetiske niveau. I forhold til dette studium åbner de nye metoder på DNA området op for at vi kan kortlægge hvilke specifikke gener, der påvirker koens metanproduktion både positivt og negativt. Denne information vil hjælpe til at lave en endnu stærkere rangering af dyrene og kan i høj grad hjælpe til en rangering af alle dyr for egenskaben. Konklusion Arvbarheden for køers metanproduktion er 0,21. Metoden vi bruger er egnet til at udføre individuelle metanmålinger i stor skala, men metoden kan og skal forbedres yderligere. Brugen af denne metode åbner for nye muligheder på en række faglige områder og giver derfor anledning til samarbejde mellem mange discipliner. Tilkendegivelser Projektet er finansieret af Det Frie Forskningsråd Teknologi og Produktion. Projekt nummer Nr Dansk Holstein 25

26 TM HORNLØS AVL Førende genetik Sunde køer koster mindre SANDY-VALLEY CHIPPER-P RF COLT P-RED X PLANET X SHOTTLE TM Ved at avle på hornløshed (Polled), vil det i fremtiden ikke længere være nødvendigt at afhorne kalvene. Hornløshed kommer af et dominant gen, som gør det nemt at avle på. GTPI Mælk PTAT Malkeorganer Fødselsindeks 8% Holdbarhed Agerkrogvej 15, 6862 Tistrup Tlf: Dansk Holstein Nr

27 På vej mod klimaneutral mælkeproduktion i Holland Veeteelt, april Oversat i uddrag af Anders Vestergaard KLM (Luftfart), CRV (Kvægavl) og Friesland Campina (Mejeri) gør det arbejder for klimaneutral produktion. Men hvad med mæl keproducenterne? Med projektet Sobre og økonomiske landbrugssektorer er målet at opnå en reduktion af drivhusgasser fra hollandsk landbrug på 30 pct. i 2020 i forhold til Et mål der næsten er nået på 16 bedrifter, som har deltaget i en undersøgelse af forholdet. Her er opnået en reduktion på 28 pct. i For hele landet har reduk - tio nen været 18 pct. En malkekvægbedrift producerer 1,1-1,3 kg CO 2 -enheder pr. kg mælk. Dette tal er sammensat af metan, lattergas og kuldioxyd, og heri er medregnet udledning fra produktion af kunstgødning og kraftfoder, incl. soja, og fra transport af grundstoffer. Metan udgør pct., lattergas pct. og kuldioxyd pct. af udledningen fra en malkekvægbedrift. Kun en mindre del kommer fra den el, gas eller diesel, der bruges. Metan fra fordøjelse Metan frigøres under koens fordøjelsesproces fra vommen og ud - ån des roligt og lydløst. Dermed er mælkeproduktion udløseligt forbundet med metanproduktion. Det er dog muligt at nedsætte me - tanudledningen, f.eks. med højere mælkeydelse, mere majsensilage i foderet eller lavere udskiftningsprocent i besætningen. Lattergas I den foretagne undersøgelse er den største forbedring sket i udledningen af lattergas, som frigø - res ved kvælstofomsætning, især i jorden, hvor bakterier omsætter organisk stof til nitrat eller kvæl - stof. I malkekvægbedriften er lattergasudledningen nedsat betydeligt ved bedre udnyttelse af gødningsstoffer, lavere kunstgødningsforbrug og forbedrede udbringningsmetoder. Kuldioxyd Denne drivhusgas spiller en beskeden rolle i mælkeproduktionen mindre end 5 pct. af landbrugets samlede produktion. Den opstår ved forbrænding og stammer så - ledes fra diesel- eller gasforbruget på en bedrift eller hos producenter og leverandører af kunstgødning og kraftfoder. Tiltag mod udledning Det primære landbrug tegner sig for 12 pct. af Hollands samlede udledning af drivhusgasser, men ca. halvdelen af lattergas og metan kommer fra landbruget. Vindmøller eller solcellepaneler kunne vel i nogen grad nedsætte dette forhold. Kalender for dyrskuer 2013 Dato Aktivitet Sted 25. maj Fjerritslev Dyrskue Fjerritslev maj Landbrugsmessen Gl. Estrup Auning 31.maj-1. juni Det Sønderjyske Fællesdyrskue Aabenraa 1-2. juni Lemvig Marked og Dyrskue Lemvig 5. juni Nibe Dyrskue Nibe 7-9. juni Roskilde Dyrskue Roskilde 7-8. juni Dyrskuet Thy-Mors Thisted juni LRØ Dyrskue Horsens juni Det Fynske Dyrskue Odense 15. juni Løgstør Dyrskue Løgstør 15. juni MidtWest Farmshow Skive juni Hjørring Dyrskue Hjørring 4-6.juli Landsskuet, The National Show Herning 26. juli Dyrskuet i Ribe Ribe 27. juli Hobro Dyrskue Hobro 10. august Dyrskuet i Aulum Aulum 4-5. oktober Kimbrerskuet Aars Nr Dansk Holstein 27

28 Eksport af dansk avlskvæg Vi køber løbende også fra status 2 besætninger: Gode 1. kalvs køer maks. ca. 7 uger efter kælvning. Højdrægtige kvier fra ca. 6 til ca. 7½ mdr. drægtige. Lavdrægtige kvier fra ca. 2 til ca. 5 mdr. drægtige. Tilmelding til kontoret eller sædvanlig kontaktperson. Bovi-Denmark A/S Sdr. Tingvej 6, DK-6630 Rødding Telefon: Fax: [email protected] 28 Dansk Holstein Nr

29 All-European Champion - ship Fribourg i Schweiz Af dommer Niels Erik Haahr, Anderstrup Holstein Efter godt 2 års ventetid fra sidste Europæiske skue i Cremona 2010 var tiden endelig kommet til at de bedste køer fra Europa skulle kæmpe om titler. Forventningerne til skuet har været enorme fra alle sider. Schweiz har arbejdet benhårdt for at stable et skue på benene, som ville imponere alle og være en reklamesøjle for deres land og genetik. Et budget på 1,2 mio. Euro fortæller lidt om, hvor stort der er blevet satset. Lørdag den 2. marts kl. 9 stod jeg klar i ringen til at bedømme Red Holstein. Arenaen, som var lavet til bedømmelsen, var imponerende. De siddepladser var mere end besat, idet der var lukket over tilskuere ind i hallen. Lysshowet og musikken var på niveau med det, man ser ved de store koncerter, så rammerne var perfekte til et superskue. Junior Champion blev Plattery Savard Renita fantastisk hold, som satte en stor fed streg under, at der er ingen som kommer bare i nærheden af Schweiz, når det gælder Red Holstein. Ud af de første 5 køer havde Schweiz de 4. Vinderen en super ung ko Yerly Ralstorm Gemina (Ralstorm X Stadel ). Herefter blev det helt store lys- og lydshow sat i gang under udpeg- Bedømmelsen Red Holstein Nu ventede alle bare i spænding på køerne og ja så selvfølgelig på, om ham knægten fra lille Danmark havde begreb om at få dem placeret nogenlunde rigtigt. Hold 1: Et super hold unge køer, som blev vundet af Plattery Savard Renita (Savard X Stadel) fra Schweiz. En sikker vinder, som har alle de kvaliteter, jeg ønsker ved en ung ko. Hold 2: Andenkalvs køerne. Et Suard-red Jordan Irene blev udpeget som Grand Champion samt Senior Cham - pion. Hun er min ønskeko udtrykte dommer Niels Erik Haahr ved hædringen Nr Dansk Holstein 29

30 ningen af Junior Champion. De 4 bedste unge køer på skuet skulle kæmpe om titlen. Som Junior Champion valgte jeg Ralstorm Gemina foran Savard Renita, begge 2 super unge køer. Magtdemonstration Næste hold i ringen blev endnu en magtdemonstration af Schweiz, som tog sig af placeringerne Specielt de 3 første køer i holdet var fantastiske. Vinder blev Jowis Incas Flavia, en typestærk ko med super lemmer og malkeorganer. Hun slog den kendte La Waebera Acme Sublime, som lige havde vundet Swiss Expo, måske en overraskelse for nogen, men for mig var Flavia en sikker vinder, blandt andet via holdets klart bedste malkeorganer. Som en stor elsker af ældre køer så jeg frem til det sidste hold i ringen, og hvilket super hold. Fra top til bund var det køer af den helt rigtige kaliber, men da Suard Red Jordan Irene kom i ringen var der ingen tvivl, denne ekstremt harmoniske 5. kalvs Jordan med helt fantastiske malkeorganer overskyggede alt jeg endnu havde set denne dag. På en lige så sikker andenplads kom endnu en Jordan. Doucette, som koen hedder, imponerede mig ved at være i sådan en form efter 7 kælvninger. Efterfølgende skulle Senior Champion kåres. Et let valg for mig, Jordan Irene med Jordan Doucette som Reserve. Nu kom klimaks på skuet: Grand Champion og for mig ingen tvivl: Suard-Red Jordan Irene!! Schweiz vandt suverænt landekonkurrencen, idet de havde alle fløje samt toppen i holdene Hos Holstein blev schweiziske Decrausaz Iron O Kalibra Senior og Grand Champion Intermediate Champion blev Huddlesford Duplex Medora fra Spanien Som afslutning på Red Holsteinskuet var der landekonkurrence, og efter at folk havde set hvad værts landet havde at byde på i de individuelle hold, var det ingen overraskelse, at Schweiz blev en sikker vinder foran Tyskland, Italien og Frankrig. For mig var det en fantastisk oplevelse at få lov at dømme dette skue, at bedømme de bedste køer i Europa under så professionelle forhold, som der var i Fribourg, vil være en oplevelse jeg aldrig glemmer. Bedømmelse Holstein Efterfølgende gik Holsteinbe- 30 Dansk Holstein Nr

31 dømmelsen i gang, og den blev dømt af David Boyd fra Irland. 9 hold køer af absolut verdensklasse. Fløjpladserne blev fordelt med Tyskland 2, Spanien 2, Italien 2, Schweiz 1, Frankrig 1, England 1, så en mere jævn fordeling, sammenlignet med Cremona i 2010, hvor Schweiz tog 4 og Italien 3. Junior Classes : 1. Hold: 1 Duplex FR, 2 Goldwyn DE, 3 Goldwyn CH 2. Hold: 1 Bodrum DE, 2 Goldwyn FR, 3 Goldwyn CH 3. Hold: 1 Goldwyn IT, 2 Alexander NL, 3 Alexander DE Junior Champion: C.M.E Goldwyn Vanity fra Italien. Res. Junior Champion: Southland Alexander Carola 11 fra Holland. Intermediate Classes : 4. Hold: 1 Jasper DE, 2 Lightning DE, 3 Goldwyn FR 5. Hold: 1 Pagewire IT, 2 Goldwyn IT, 3 Jasper CH 6. Hold: 1 Duplex ES, 2 Affirmed, 3 Baxter FR Intermediate Champion: Huddlesford Duplex Medora, Spanien Res. Intermediate Champion: FG Jasper Ise, Tyskland. Senior Classes: 7. Hold: 1 Cento UK, 2 Atlas ES,3 Negundo ES 8. Hold: 1 Goldwyn ES, 2 Bolton CH, 3 Duplex FR 9. Hold: 1 Boss Iron CH, 2 Goldwyn ES, Rubens AT. Senior champion: Decrausaz Iron o`kalibra fra Schweiz Res. Senior Champion: Ashlynvray Goldwyn fra Spanien. Grand Champion: Decrausaz Iron O Kalibra CH. Land konkurrence: 1) Spanien 2) Schweiz 3) Tyskland 4) Italien 5) Frankrig Junior Champion blev italienske C.M.E Goldwyn Vanity Spanien og Schweiz var de stærkeste kandidater til at vinde lande - konkurrencen. Spanien fik flest 1-taller og løb med sejren Hvilket Holsteinskue. Aldrig har kvaliteten været bedre, og de 3 Champions havde alle de kvaliteter, vi ønsker i Holsteinpopulationen, men uden tvivl, Decrausaz Iron O Kalibra var i en klasse for sig selv og en sikker Grand Champion, og dermed har Schweiz produceret 3 europæiske Holstein grand champion på stribe imponerende. Den afsluttende landekonkurrence var et imponerende syn. I løbet af dagen var folk begyndt at ane, at Spanien kunne presse de ellers sejrsvante Schweizere uden tvivl, og de 2 grupper skilte sig ud, men det var fortjent, at Spanien vandt den prestigefyldte konkurrence. Næste europæiske skue bliver i Frankrig 2016, og man må sige, at der er virkelig noget at leve op til for franskmændene, og alle var enige om at der skulle gives topkarakter til Schweiz for dette års skue. Nr Dansk Holstein 31

32 Ungskue og Landsskue 3 generationer fortæller om oplevelser og forventninger Ungskue og Landsskuet før og nu Landsskuet har eksisteret siden 1831, hvor det første gang blev afholdt i Viborg og skiftede sted hvert år. I 1993 ændredes navnet fra Ungskuet til Landsskuet, og i dag er det Nordeuropas største dyreudstilling, der hvert år besøges af mange gæster fra indog udland. For Dansk Holstein betyder Landsskuet, at racens avlsmål bliver vist frem af de mange udstillere, som hvert år bruger tid, penge og kræfter på at komme afsted. I denne artikel fortæller repræsentanter fra tre generationer af udstillere på Landsskuet om, hvorfor de kommer igen og om de oplevelser skuet har givet dem. De tre er tidligere landmand, udstiller og dommer på Landsskuet Per Key Kristiansen, landmand og udstiller Thomas Andreasen og fremtidens landmand og udstiller Jacob Therkildsen. Inden Ungskue skulle der en grundig vask til med varmt vand fra gruekedlen Tidligere udstiller på Landsskuet Per Key Kristiansen Tyrene læsses til Ungskue-transporten 60 år på Landsskuet: Per Key er født og opvokset på Key gården ved Skals. I 1969 købte han en nabogård til barndomshjemmet, men i 1973 flyttede han og konen Lisbeth til en gård i Aars. Her udvidede de bedriften fra 30 sortbrogede køer i bindestald til 80 i løsdrift. Per var selvstændig landmand, indtil han skiftede spor i 1987 og blev ansat som kåringsdommer ved Landstilsynet og senere i 1991 blev afkomsinspektør. Lige siden Per Keys første besøg på Ungskuet i Randers i 1952 har han været fast deltager. Dengang havde Pers far dyr med hjemme fra Keygården. Når deres dyr skulle på skue, blev der tændt op i gruekedlen, og dyrene blev vasket i varmt vand og brun sæbe. På dyrskuepladsen var der ikke vaskeplads som i dag, så dyrene måtte nøjes med koldt vand og Valo, da det var den sæbe, som var lettest at opløse i koldt vand. Hjemmefra var dyrene klippet i hovedet og på ryggen, 32 Dansk Holstein Nr

33 og derudover fik tyrene redt hårene op på lårene. Man forsøgte, præ cis som i dag, så vidt muligt at skjule dyrets fejl. Ifølge Per er en af de betydeligste forskelle fra dengang til nu, at udstillerne er blevet langt dygtigere til at klargøre. Om transporten til Ungskue fortæller Per: Der var altid spænding, når vi skulle af sted til skue med tyrene. De stod i forvognen, og kvier og foder var i anhængeren. Og så var der plads til et par trækkere bag i anhængeren. Lastbilerne var ikke så store og høje som i dag, så tyrene stod med hovedet ud over siden og var bundet ned, så de ikke kunne springe op. Også med overnatning på skuet forholdt det sig anderledes. Det var først i 60 erne vi begyndte at tage telt med. Det stod inde under anhængeren, som dyrene var kommet i. Ellers har jeg sovet i hestebokse, og da jeg var allermindst, sov jeg i en griseboks med min fætter Peter hos nogle grisefolk min far kendte fra Viborg. Der måtte vi holde stanken ud. Først sidst i 60 erne, da skuet kom til at ligge fast i Herning, blev der anvist plads til telte. Sejre at mindes. Per kan se tilbage på mange store oplevelser fra Ungskuet. Der hvor jeg selv var mest oversvømmet af glæde, fordi det gik rigtig godt, var ikke med mine egne dyr, men min fars kviesamling, der fik ærespræmie i Det var tre Skjern Foch-kvier, så vidt jeg husker. Jeg havde fra sidst i 50 erne stået bagest i konkurrencen, og så kom vi endelig op og stod først. En anden stor succes var Pers egen Post-ko, der i 1988 blev kåret som Danmarks smukkeste malkeko, eller Miss Danmark som det hedder i dag. Med Post-koen var jeg nervøs for, om hun blev fløj i sit hold, for Per Keys første store succes som udstiller med egne dyr ved Ungskuet var med tyren Varde Bank, S 10884, som fik Taurus Legats ærespræmie i På billedet ses en lidt yngre Per selv med tyren. Lisbeth har også været aktiv i dyrskueforberedelserne og har f.eks. selv knyttet grimen, som tyren har på P C Star viste sig at være bærer af defekten Muldyrfod, men sønnen VE Post var fri for defekten. Datteren fra Per Key Kristiansen, Dybvad Mølle, Aars gik også godt på skuer gennem flere år og samlede meget sølvtøj hjem. Miss Danmark titlen kom i hus i 1988 hun var jo ikke hundrede procent ren i hasen. Men hun havde et godt yver. Egentlig mener jeg, hun var bedre året før. Sådanne bemærkninger om dyrenes mere eller mindre rigtige placeringer gennem tiden kommer hyppigt fra Per, når han fortæller om sine oplevelser som udstiller. Det er ikke kun konkurrencen om at have de bedste dyr, der har betydet noget for Per. Det sociale har været medvirkende til, at Per er blevet ved med at komme igen, og han kan se tilbage på mange gode minder fra snakke i staldene og fester i teltene med venner og bekendte. Ændring af racen Da Per var på Ungskue som dreng og ung mand, var det primært tyrene, det drejede sig om. Den fine- Nr Dansk Holstein 33

34 Per Key har hentet mange præmier hjem i tidens løb ste præmie var ikke Miss Danmark, men Taurus legats ærespræ - mie, som gik til den bedste tyr. De tyre, der klarede sig godt på Ung - skue, fik indflydelse og blev brugt til videre avl. På den måde var dyr - skuerne direkte forbundet med avlen. Det var udelukkende tyrens eksteriør og flotte placeringer, der bestemte tyrens brugbarhed i avlssammenhæng. Per beskriver bedøm melsen af tyre som et spil uden lige. De dengang langt flere kvægavlsforeninger gik gerne rundt dagen inden bedømmelse og prøvede at få købt den tyr, de troede ville gå hen og blive vinder af Taurus Legats Ærespræmie, for på den måde at få fat i den bedste tyr, inden den blev alt for eftertragtet og dyr. Først i begyndelsen af 60 erne kom køerne for alvor med på skuet. I de efterfølgende år forsvandt tyrene langsomt fra skuet, og Per mener, at med dem forsvandt også en del tilskuere fra pladsen. Mange kvægavlere brugte skuet som en mulighed for at udse sig gode tyre, der kunne være interessante i forhold til deres avlsarbejde. I takt med at man fik større fokus på tyrenes afkom end tyrene som individer, fik køerne mere plads og betydning på dyrskuerne. I de år skete der en betydelig ændring i forhold til, hvilken type ko der blev foretrukket. Man begyndte at importere kvier og tyre fra Holland og Tyskland i første halvdel af 1900-tallet, og på den måde blev det såkaldte jyske præg efterhånden avlet ud. Per beskriver kø - er ne fra den gamle jyske race som: knap så store, knap så stærke i overlinjen men åbne og malkeprægede. Med typeændringen skiftede racen i 1949 navn fra Jysk Kvæg til Sortbroget Dansk Malkekvæg. I 1966 gik man videre og begyndte at importere sæd fra USA. Den udenlandske type blev efterhån - den den foretrukne på dyrskuerne og i avlen i det hele taget. Denne ændring af racen var mere eller mindre gennemført i 1970 erne, hvor dyrskuerne stadig havde betydning for avlsarbejdet til trods for, at man på daværende tidspunkt godt vidste, at godt ekste ri - ør ikke var garanti for høj avlsværdi. 60 år, mest spændende er.. Meget har ændret sig i de 60 år, Per Minderne friskes op har deltaget på Ungskuet og Landsskuet. Han har været med til ændring af point- og dommersystem til bedømmelse af kvæg, forandring af de fysiske omgivelser og han har set dyrenes type ændre sig betydeligt gennem tiden. Med de genomiske tests store betydning for avlsarbejdet har dyrskuerne mistet deres betydning for avlens udvikling. Alligevel tror Per fortsat, der vil være udstillere på Landsskuet i fremtiden. Han hå - ber skuet kan beholde sin rolle som udstillingsvindue for kvægavlen, mælkeproducenterne og landbruget i det hele taget. Per har deltaget i skuet på flere måder, og han er ikke i tvivl om, hvilken han bedst synes om: Udstillere på dyrskuerne har altid været glade og optimistiske mennesker, som nyder at vise deres dyr frem og være sammen med andre ligesindede. Dyrene bliver flottere, og udstillerne bliver dygtigere til at klargøre og præsentere dem. Jeg har prøvet 17 år som trækker, 17 år som udstiller og 17 år som dommer eller assistent. Der er intet der kan sammenlignes med at være udstiller og være med i det so - cia le liv på pladsen. 34 Dansk Holstein Nr

35 Udstiller på Landsskuet Thomas Andreasen Thomas Andreasen er landmand og har på Villemajgaard ved Lintrup 200 køer, hvoraf de fleste er Holstein. Resten er DRH, som han ejer i fællesskab med Lars Bo og Troels Kynde de kalder sig TLT. Han er gift med Kirsten, og sammen har de børnene Anne, Jeppe og Morten. De skulle egentlig ikke have været udstillere Hele familien Andreasen er samlet om spisebordet for at tale om deres fælles interesse at udstille på Landsskuet. Thomas fortæller om første gang de var afsted, at han ikke var sikker på, de ville komme igen. Dengang var Kirsten ikke involveret i projektet, men i dag er hun både med til forberedelserne såvel som pasning og klargøring af dyrene, når de er afsted. Hun er endda med til at trække dyrene, når de skal i ringen. Jeg har fundet ud af, at jo mere man involverer sig, jo sjovere er det, siger Kirsten. De kom igen, selvom Thomas havde sin tvivl, og Landsskuet er nu blevet en obligatorisk del af sommerferien, efter de var med for første gang i Dengang blev de af kolleger opfordret til at tage af sted, efter at de havde været med på lokalskue i Åbenrå et par år. Først var det mig, der ville af sted, og Kirsten som holdt lidt igen. Nu er det omvendt, så jeg er den, der stiller spørgsmål til, om vi skal af sted, hvor Kirsten mener, at det skal vi selvfølgelig. Hvis det ikke var blevet en familiebegivenhed, var det stoppet siger Thomas og tilføjer, at den helt store fornøjelse er, at hele familien kan samles om det. De er blevet taget rigtig godt imod af andre udstillere, så det er efterhån - For Kirsten og Thomas er sammenholdet omkring arbejdet med køerne vigtigt, ikke kun til dyrskuetid Vi går naturligvis selv med i fællesskabet og nyder samspillet med hjælperne før og under dyrskuerne den det sociale, der bærer det. Tho mas kalder det konkurrence med et socialt pift og fortæller om venskabelige drillerier imellem udstillerne. Det var jo egentlig ikke meningen, at vi skulle med. Der går jo noget tid med det, og det griber om sig. Nu tager vi ikke bare en enkelt ko med. Vi kan ikke lige drosle ned for det igen. Enten er man med, eller også er man ikke med. Forberedelserne Familien begynder forberedelserne en måned inden de skal til det første dyrskue. De holder dyr skue - forberedelsesweekender, hvor alle dem, der skal med til Landsskue, kommer til Villemajgaard og hjælper med at pudse grimer, træne med dyrene, ordne praktiske ting, hvorefter hele flokken griller sammen om aftenen. Den flok inkluderer udover deres egen familie også Troels familie, Lars Bo samt et par kusiner. I disse weekender afholder de også mønstringskonkurrence for børnene hjemme på græsplænen, så formen bliver pudset af, inden det for alvor gælder til mønstringskonkurrencen på Landsskuet. Kirsten understreger, at det er vigtigt, at forberedelserne er hyggelige, fordi det er en lige så stor del af at udstille, som når man er afsted. Thomas tilføjer: Det bliver en ekstra opgave i hverdagen i tiden inden, og man skal prioritere den tid det tager, ligesom man skal huske, at det ikke er helt gratis at komme af sted. Fokus på enkeltdyr Efter at Thomas er blevet udstiller, For børnene er det ikke bare arbejde, vi skal møde vennerne fra andre steder i landet Nr Dansk Holstein 35

36 Anne med Rustler kvien Jackie der blev bedste kvie i 2012 Far og jeg trækker ikke hver sin vej, men ved oplæring kan en hjælpende hånd være nyttig er der sket en ændring i forhold til, hvordan han ser på sine dyr, ligesom det har fået betydning for avlsarbejdet. Vi bruger tyre, som eksteriørmæssigt ligger i den gode ende. Men ikke kun. Vi har nogle dyr vi gør det på, og så har vi nogle vi kører NTM på. Vi må nok erkende, at det ikke er dem, der ligger højest i NTM, vi tager med på dyrskue. Han tror på, at det nok skal lykkes at avle nogle gode dyr i begge retninger. I stalden er de gå - et fra madrasser til at strø med fibre, hvilket har betydet store forbedringer i forhold til hasekvaliteten i besætningen. Thomas er optimist og tror, at i år bliver bedre end de foregående år på Landsskuet. I de kommende år tror Tho - mas, at der vil være døtre efter Alexander, Bowser, Suarez, Bookem og Goldwynsønner på dyr - skuerne. I besætningen har han selv nogle kvier efter Grafit, som han tror særligt på. De dyr, som har været med til dyrskue, kommer til at betyde noget særligt. Dyrskuerne betyder i det daglige, at køerne ikke bare er produktionsmaskiner. De har en historie. Vi bliver ekstra glade, hvis en af vores gode køer kælver. En ko er ikke bare en ko, og på den måde er det ikke blevet industri. Selvom man har køer, skulle det gerne være det, der drev værket. Børnene går også højt op i, om de kalve der kommer er noget som kan bruges til dyrskuer senere, ligesom de godt kan huske, hvilke dyr der har været noget særligt indtil nu. Det er især Brit, en rød Wireredkvie, som blev bedste DRH-kvie i 2011 og Jackie, en rød Rustlerkvie, der blev bedste DRH-kvie i De skal begge med til Landsskue som 1. kalvs køer til sommer. At se på køerne som individer, mener Thomas er vigtigt, også når det ikke er i dyrskuesammenhæng. Jeg tror det er vigtigt at vi husker at se på enkeltdyr, f.eks. når vi er med avlsforeningen på besætningsbesøg. Der skal vi huske ikke bare at se på fine stalde med galvaniseret inventar. Vi skal kigge på enkeltdyrene og tale om dem. For det er dem, avlen handler om. Thomas mener ikke, at Landsskuet har nogen betydning for avlsarbejdet. Til gengæld tror han, det har stor værdi for landbrugets image, hvorom han tilføjer: Det er vigtigt, vi landmænd signalerer glæde og stolthed over de dyr, vi arbejder med til hverdag. Og så skal man huske, at det kun er en lille procentdel af de danske mælkeproducenter, der er vilde med dyrskue. Det kunne være fint, hvis det nåede bredere ud, og man fik fat i nogle fra den gruppe, der ikke er interesserede. Drømme for fremtiden Børnene, Kirsten og Thomas er 36 Dansk Holstein Nr

37 enige, om at de bliver ved med at udstille på Landsskuet. For Tho - mas er der en drøm, som han vil forsøge at få til at gå i opfyldelse. Jeg drømmer lidt om at slå igennem ved de sortbrogede og få en god placering der. Vi er ikke sådan helt oppe og ringe ved de sortbrogede. På et eller andet tidspunkt må vi få en der klarer sig rigtig godt. Det er ikke sikkert, det bliver i år, det er svært at spå om. Men det er det, der gør det spændende. Fremtidig udstiller på Landsskuet Jacob Therkildsen Jacob er 23 år og læser til agrarøkonom på Bygholm Landbrugsskole. Han skal sandsynligvis hjem og væ re med i bedriften på Raunhøj med sin far Per og storebror Christian. De driver et økologisk landbrug med 230 køer, hvoraf 70% er Holstein og 30% DRH og RDM. Det er endnu ikke fastlagt, om det bliver lige med det samme, at Jacob skal hjem og være med. Hvad der sker efter sommer ved jeg ikke helt. Nu må vi se. Først skal jeg lige til Landsskue. Årets højdepunkt Jacob fortæller om Landsskuet: Det er årets højdepunkt. Det er konkurrence og socialt samvær. Det er en fast tradition. Jeg kan rigtig godt lide den stemning, der er i staldene onsdag efter midnat, når folk går rundt og snakker med bekendte i staldene, og dyrene er kommet på plads. Jacob har været med familien til Landsskue de sidste ti år. Et af de første minder var den første ærespræmie for en Solar-ko. Det er den eneste ærespræmie, hvor jeg kan huske, hvad vi fik. Det var en speciel oplevelse, fortæller Jacob og peger på en lampe i stuen. Siden Billede af familien Therkildsen dengang siger Jacob, at der ligesom er gået mere ko i den. Da de begyndte med at udstille, var Jacob rundt og se hele pladsen og opholdt sig en del på campingpladsen. Men i takt med at de har fået flere og bedre køer med, er det de seneste år køerne, det har drejet sig om. Derfor er Jacob nu at finde i stalden eller i Hal Q, når der er Landsskue. I hvert fald indtil fredag aften. Jeg er stor fortaler for at vi går højt op i køerne indtil fredag aften. Alt det sociale, der er med fest og den slags, er et plus ved siden af konkurrencen, som man selvfølgelig ikke vil undvære. Inden Landsskuet Til spørgsmålet om hvordan de forbereder sig til Landsskue, svarer Jacob: Vi begynder at holde øje med de dyr, der kælver, og ser på dem vi har lidt forventninger til. Vi vælger ud, og så skulle vi gerne i gang med at trække med dem 14 da- Ja, at vinde med besætningsgruppen på Landsskuet er næsten det største at opnå Nr Dansk Holstein 37

38 Dog er en Danmarks smukkeste malkeko ikke at kimse af, heller ikke selv om vi har prøvet det før med Raunhøj Nixon Pretty. Her vinderen 2012 Marla Lichtblick Fabel Første gang Nixon Pretty var på Landsskuet blev det kun til 22 points... og hun har nu indtil videre været Miss Holstein med 24 points flere gange samt Danmarks smukkeste malkeko ge før. Og så får vi dem klovbeskåret. Det er noget af det, jeg tror er vigtigst at få g jort inden dyrskue. Vi vasker altid, før vi klipper, og klipningen skal helst være så tæt på tidspunktet for udstilling som muligt. Arbejdsfordelingen er klar. Jacob står for klipning af køerne, og til det får han ofte hjælp af gode venner. Far Per står for at vaske, imens Christian sørger for, at der er styr på bedriften, hvilket Jacob understreger, at man ikke må flytte fokus fra. Derudover er det et fælles projekt at få køerne til at gå. I dagene på Landsskuet passer Per bedriften, og så kommer han og mor Hanne og følger bedømmelsen i dagtimerne. En helt særlig ko I de ti år Jacob har været med på Landsskue, er der særligt én ko, som har betydet meget. Det er vores Nixon-ko. Det når man nok ikke rigtigt igen. Hun har været Miss Holstein 4 gange og Miss Danmark to gange. Det er vildt. Vi havde hende med som 1. kalvs ko på Landsskuet i 2003, hvor hun fik 22 point. Men så fik hun tre kalve og kom med til Herning i 2006 som 4. kalvs ko og blev Miss Holstein. Året efter blev hun både Miss Holstein og Miss Danmark. Hvis hun når at finde formen til sommer, vil de overveje at tage hende med til Herning endnu engang. Selvom Nixon-koens Landsskuehistorie er intet mindre end imponerende, er det ikke en af hendes titler, Jacob ser som det største. Det er der - imod oplevelsen, da Raunhøj vandt besætningsgruppekonkurrencen i Jeg havde egentlig altid regnet at vinde med enkeltdyr som det største, men når man står derinde med sin gruppe, så er det det største. 38 Dansk Holstein Nr

39 Vi kan ikke blive træt af sådanne laurbærkranse, her overrakt af Peder V. Laustsen Dyrskuer og avlsarbejde Nixon-koen går ikke længere på Raunhøj, men er i pleje hos Jørgen Mikkelsen, hvor de har forsøgt at skylle hende. Det har vi fået en enkelt kvie ud af. Hun er ikke ligefrem nogen super skylleko, så der fandt vi noget, hun ikke er mester i. Nixon-koen har fået sin 8. kalv i marts, en kvie efter Acme. Bortset fra skylning har Nixon-koen været god at have i stalden, siger Jacob. I sin 8. laktation malkede hun kg mælk, og hun har givet kg i livsydelse. Så hun er økonomisk, selvom hun er en dyrskueko. Hun har fået 8 kalve på 12 insemineringer og har haft én yverbetændelse. Det er vores ideal. De sidste ti år er der blevet lagt vægt på eksteriør, type og lemmer i avlsarbejdet. Vi kan godt lide at arbejde med den type køer. Vi tror på at hvis koen har et godt eksteriør og bliver passet ordentligt, har den et stort potentiale. Men det er ikke kun rettet mod dyrskue. Vi tager ingen køer med, som ikke kan klare sig i systemet. De bliver trukket ud fra sengebåsene. På Raunhøj bruges der tyre, der passer ind med den rigtige eksteriørprofil, har høj produktion og et højt total type index. Ikke nødvendigvis NTM. De ser ligeså meget på TPI og LPI, hvilket er en strategi Jacob også tror på fremadrettet. Jeg ønsker en harmonisk ko, og jeg tror sundheden kommer af godt management og ikke fra avl. Ikke fordi vi overhovedet ikke kigger på det. Vi kan heller ikke tjene på at have en uøkonomisk ko. De næste par år tror Jacob, at døtre efter tyre som Aftershock, Goldwyn, Mandel og Fever vil være at se på dyrskuerne herhjemme. Landsskuets fremtid Jacob er optimistisk, når talen falder på Landsskuets fremtid. Jeg håber og tror der bliver ved med at komme lige så mange udstillere og dyr i fremtiden, som der gør i dag. De der gør det her er så tilpas nørdede, at de ikke kan lade være med komme. Men det er svært spå om, for politisk er det måske ikke så meget in at udstille og blande køerne. Jacob mener, Landsskuet skal bruges som en mulighed for at vise vores branche frem og garanterer, at han i hvert fald er at finde på Landsskuet som udstiller i fremtiden. Interviewer og skribent: Ditte Hammershøj Nr Dansk Holstein 39

40 ABS LEVER 29HO16263 Larcrest CASUAL Super x Ramos x SHOTTLE Mor: Larcrest Crimson EX-91 gtpi Dansk Holstein Nr

41 ER KVALITET CANNON Even-Par Shf Cannon gtpi 2290 Mormor: Glen-Valley Bolt Cynthia VG-87 Spørg om vores ny Rød Holstein katalog! VERDENSFØRER I KVÆGAVL Nr Dansk Holstein 41

42 EM 2013 Fribourg flot fascinerende Af dommer Lars Bo, Kjellerup Spænding, koncentration og glæde går hånd i hånd når ungdommen konkurrerer Forestil dig de bedste køer fra de fleste Holstein-lande i Europa. i landet med de fleste europamestre, både sort og rød Holstein.. og en forventning om et show,der klapper som et urværk. Mange vil nok tænke. et storslået show i Schweiz. Landet med hjemmebanefordelen svigtede ikke Et meget meget flot show fik arrangørerne stillet på benene og gennemført til UG. I uge 9 var byen Fribourg vært for det seneste EM-dyrskue og EMmønstring. Her havde jeg den store ære sammen med Niels Erik Haahr at dømme en del af mønstringskonkurrencen. Dyrene ankom først på ugen og blev indlogeret i den store Fribourg Arena, der dannede rammen om EM. Forholdene i staldene var perfekte og for at nævne lidt følgende: filt overalt på gulve, hvor dyrene skulle gå store skærme, hvor bedømmelsen kunne følges rigtig temperatur helt nye malkeanlæg til hvert enkelt land Hele ugen henimod lørdag var der en speciel forventningens glæde - stemning hos alle omkring køerne, og mange køer blev udråbt som favoritter. Indtil flere var aftenen før sikker på, at Spanien og Schweiz ville nå langt, og at Champion hos Holstein skulle findes heriblandt. Stande og stemning Alle havde små stande, hvor der blev serveret specialiteter fra de enkelte lande. Hos de små Hol - stein lande, som f.eks. Polen, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn oplevede jeg en særlig stolthed omkring det at være med. Da f.eks. Ungarn fik en meget flot 4.plads i et hold og koen kom tilbage i stalden, ja så var de klar til fest. De vidste godt, at det nok ikke blev til topplaceringer, men det at kunne vise og fortælle, hvad netop deres land kunne bidrage med, var en glæde for dem. Det sidste døgn i staldene før showet er spændende at studere. Her er det at folkene helt tæt på køerne alle når til point of no return : det rigtige malketidspunkt og den rigtige mængde foder, og selvom disse cowfittere har prøvet det masser af gange, så er det stadig levende køer de arbejder med. I de forskellige landes team er der helt klare fordelinger om, hvem der gør hvad, således at de der fodrer har fuldstændig tjek på om hver enkelt ko æder, det den skal, de sidste 6 timer før bedømmelsen! Her snakker vi ikke om at en ko lige skal have et par grebfulde ensilage til at æde den næste time, men om den ene håndfuld frisk hø nu og igen om 5 minutter. 42 Dansk Holstein Nr

43 De fleste lande havde den sidste måned samlet køerne i en forberedelsesstald, så dyrene kunne omstille sig til store mængder hø, specielt lavet kraftfoder sammen med hele tiden at følge hver ko s dags - ydelse. Absolut intet blev overladt til tilfældighederne, og under hver malkning på skuet blev samtlige køers mælkemængde noteret, så man hele tiden vidste hvor ydelsen lå. Blandt andet også med henblik på den sidste tilmalkning før bedømmelsen. Bedømmelsesringen var også et kapitel for sig, gummimåtter overalt med spåner ovenpå og omkranset af siddepladser. Storskærme så tilskuere længst væk fra ringside samt i staldene kunne følge dommer og køer. Fantastisk lydog lysanlæg, der skabte en kulisse og en stemning, som fik mange nakkehår til at rejse sig. Et flot syn at se alle de gode køer i perfekte rammer blive mønstret meget professionelt. Klippe- og mønstringskonkurrencen Mønstringskonkurrencen var delt over to dage med deltagelse af en junior og en senior fra hvert af 15 lande. 30 kvier fra 3 besætninger var stillet til rådighed for de unge piger og drenge. Også her skal arrangørerne have megen ros, idet alle kvier var vasket mange gange og trænet en del med, inden de ankom til showet. Dette forarbejde Hvis der var landekonkurrence ville de to engelske deltagere vinde, idet de var med i toppen af begge alderskategorier gav deltagerne ro og rimeligt ensartede vilkår. Alle deltagere blev bedømt på deres omgang med kvierne, renligheden og orden på halmmadrassen, hvor kvierne var opstaldet. Størst vægt havde dog deres klipning, klargøring og overlinie samt den store finale med selve mønstringen i den store ring. Der skulle kå - res en junior og en senior i selve det at mønstre, samt en hvor klipning, orden og mønstring blev sammenvejet. På dag 1 var klippeområdet åbent i 8 timer, hvor skiftevis junior og senior skulle klippe deres kvier. Mange deltagere virkede meget spændte over pludselig at være så meget i rampelyset samt at de nu havde en tidsramme at skulle forholde sig til. Men alle var gode til at tage hensyn til hinanden, og det at deres landsmand måtte stå ved kvien gjorde deltagerne rolige. Un der klipningen kunne man virkelig se at samtlige kvier var trænet i at stå bundet. Resten af dagen var det frit for de unge at træne med deres kvier. Dag 2 var finaledag, hvor deltagerne havde 6 timer til rådighed på klippeområdet til at færdiggøre overlinien samt at finpudse resten af klipningen, inden de kl skulle være klar til mønstring i ringen. Livsbekræftende var det at se alle deltagerne med koncentrationen lysene ud af øjnene og nervøsiteten gemt i baglommen, trække rundt og mønstre deres kvie på bedste vis. Alle med drømmen intakt om at nå mellem de sidste 5 til lineup og den endelige kåring af Europas bedste mønstrer 2013! Ved junior vandt i mønstring Belgien over Spanien, og ved senior vandt en ung pige fra Holland foran Italien. I den sammenvejede del vandt Belgien junior og Italien senior. Bedste land blev England, der havde begge deltagere i top 5. Det var en stor oplevelse at dømme alle disse unge deltagere, og se hvilken ildhu de lægger for dagen. Jeg er sikker på, at en del vil være at finde, når næste EM finder sted i Frankrig Nr Dansk Holstein 43

44 KOLDING-BRØRUP HOLSTEIN BYDER VELKOMMEN TIL DANSK HOLSTEINS ÅRSMØDE 2013 Fredag den 27. september i Vejen Idrætscenter Ledsagerarrangement Journalist og radiovært, Søren Dahl vært på Cafe Hack Aftenfest i Vejen Idrætscenter Overnatning i Vejen Kolding-Brørup Holstein og besøgsværterne glæder sig til at give jer og vore sponsorer en hyggelig dag. BESÆTNINGSBESØG Følgende besætninger åbner dørene: I/S Flintholm, Tirslund Wissingsminde v/simon Simonsen, Skanderup Aage Schmidt Lund, Fårkrog I/S Rishøjgaard, Gjerndrup 44 Dansk Holstein Nr

45 Aftenmøde med avl og stordrift Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Aftenmødet blev igen en succes med stor interesse og gode indlæg. De praktiske kvægbrugeres indlæg på basis af spændende ideer og dygtig driftsledelse kan altid trække tilhørere, og det samme gælder også nyhedsstof fra den fagre nye verden. Derfor så vi frem til et godt fremmøde med Jørn Kjær Madsen, Rønhave, samt Søren Ernst Madsen, Trans- Embryo, som indledere. De mange fremmødte blev da heller ikke skuffet. Stordrift og avl samt nye teknologier i fremtidens avl var spændende titler, men de blev også udfyldt på en informativ og forståelig måde, det meste af det. På Rønhave består ledelsen omkring mælkeproduktionen af bl.a. disse 3 medarbejdere sammen med Jørn Kjær Madsen (t.h) Rønhave Jørn Kjær Madsen Lego leverer klodser, vi leverer mælk Foruden at have leveret en række tyre til kvægavlsforeningen og udført dygtig driftsledelse på Rønhave, så kunne Jørn Kjær Madsen uddybe dette så det fremstod forståeligt for alle. På vej mod 2000 køer er der behov for store linjer og strategier, detaljer er der også, men det er de overordnede linjer, der skal sættes på plads. Jørn Kjær Madsen fortalte om arbejdets fordeling på de forskellige ledere i de forskellige stalde, samt deres arbejds- og ansvarsom- Der er ta-selv-bord til køerne på en af gårdene råde. Med de 1700 køer fordelt på 3 staldafsnit samt lige så mange stykker opdræt i 5-6 stalde, så er der behov for systematik og aftaler om hvem gør hvad og hvornår? Takket være nogle dygtige driftsledere, hvoraf flere har været på og omkring Rønhave i flere år, så kan det lykkes rigtigt godt. Når jeg forlader kontoret er det ofte for at sætte mig på en traktor med kreaturvognen efterspændt, for på den måde kommer jeg rundt jævnligt og får lige et indtryk af, at tingene er som de skal være fortalte Jørn Kjær Madsen. Det er vigtigt at vi holder en god kontakt til de forskellige enheder, Nr Dansk Holstein 45

46 for derigennem føler de ansatte også at vi interesserer os for deres gøremål, og vi kan aftale nogle ændringer eller konstatere at tingene kører godt. Avlsarbejde koster penge På Rønhave køres avlsarbejdet i overordnede linjer. Der vælges et antal tyre til brug en periode, og vores mål er at stable gode tyre ovenpå gode tyre, og derved få et solidt fundament. Avl er interessant og spændende, og fra fik vi den lyst lidt mere underbygget, da vi kom videre i et embryokøb og fik lavet S Jordan 3-køer. Herfra tog det lidt fart, og VH Bismark m.fl. blev senere en realitet. Arbejdet med ET og genomisk selektion har rettet fokus på en række spændende dyr, og der laves årligt et antal ægtransplantationer. Over de senere år har disse resulteret i følgende tyre (NTM nævnt gældende fra februar 2013): VH Bismark(RGK Bob) +26 VH Sultan (VH Stuart) +26 VH Cadiz (D Cole) +25 VH Rojas (B Rock) +20 VH Bermuda (RGK Bob) +17 VH Rusken (B Rock) +16 VH Cream (D Cole) +15 Til insemineringsarbejdet på Røn - have anvendes de bedste danske samt udenlandske tyre. Der an - ven des en del kønssorteret sæd, og vi gør brug af insemineringsplanprogrammet til at sikre mindst mulig indavl. Der kom en kommentar på programmet, at det gerne måtte kunne tage bedre højde for parringskombinationer, således at store køer på store køer eller tynde patter på tynde patter ikke var ønskeligt. Der gøres heller ikke brug af kåring i særlig udstrækning, idet de unge køer oftest er insemineret inden kåring har fundet sted, og derved fødes VH Bismark var en af de første avlsmæssige succes er fra Rønhave. Gennem et genomisk testprogram og efterfølgende ET-program på de bedste hundyr følger flere succes er der sammen med kvieinsemineringer en meget stor del af kalvene lavet uden at vide noget om eksteriør på dyret selv. De bedste dyr (med højeste NTM) genomtestes, men det er resten, der er vigtige, idet det store antal skal være gode dyr funderet på en række af gode tyre i afstamningen. I tilknytning hertil blev vist, at omkostninger ved ET og salg af tyre er noget, der skal følges nøje. Der er ikke store penge i avlsarbejdet efter genomisk test af hundyr for at finde de bedste, ET og den tilhørende recipient-del samt endeligt test og salg af tyre. Der skal helst en vis succes-rate til for at fortjenesten er hjemme. Trans Embryo Genetics Søren Ernst Madsen Fagre nye verden det kan vi fortsat sige. Hjælpemidlerne i kvægavlen forandrer sig løbende. Efter at ægtransplantation nu har været rutinemæssigt anvendt i mere end 35 år, er der de seneste år introduceret nye bioteknologier så som Ovum-Pick-Up og IVF i avlsarbejdet. Søren Ernst Madsen fortalte kort om udviklingen i antallet af ægtransplantationer, antal producerede embryoner og ETkalve over årene. Han kom ind på vigtigheden af genomisk selektion og dermed udnyttelsen af de bedste dyr endnu mere intensivt. Udpegningen af de bedste dyr i en helsøskende flok ved hjælp af ge - no misk selektion har betydet, at nu skylles typisk kun den bedste eller de to bedste ud af en helsøskende-flok. Derfor er antallet af dyr, hvorpå der skylles, væsentligt indskrænket i forhold til tidligere. Derimod skylles de bedste langt mere intensivt og med flere forskellige tyrefædre. Tyrefædrene er som oftest unge genomiske ungtyre. Stadig gælder de genetiske basisregler om avlsfremgangen pr år i en given population som vist i figuren. Med genomisk selektion er der mulighed for at øge selektions- 46 Dansk Holstein Nr

47 Selektionsstyrken x Sikkerheden x Avlsmæssig spredning Generationsinterval styrken og til dels også sikkerheden samt spredningen. Hvis man samtidig kan sænke generationsintervallet, vil der være en stor gevinst i avlsfremgangen. Det er her de nye bioteknologier kommer ind i billedet. Ved at tage umodne æg ud af æggestokkene på meget unge individer (OPU) og derefter modne æggene i laboratoriet (IVF) vil man kunne sænke generationsintervallet betydeligt samt have mulighed for at anvende sæd fra mange forskellige tyrefædre til æggene. OPU / IVF Ovum Pick Up og IVF (reagensglas-befrugtning) er nogle af de teknologier som er taget i anvendelse over det meste af verden i de sidste 2-3 år. I Holland og Tysk - land samt USA og Syd ame rika er det efterhånden helt rutinemæssige teknikker som har været an - vendt i mere end 10 år. Fordelen er som sagt at der kan udtages æg af helt unge individer (helt ned til 6-8 mdr alderen). I laboratoriet modnes æggene og der tilsættes sæd. Herefter dyrkes æggene til embryoner i løbet af en uge. Der kan både opsamles æg fra unge kvier og fra nykælvede køer. Som en anden stor fordel kan der opsamles æg fra drægtige dyr, og det kan ske op til flere gange ugentligt pr dyr. En anden ny teknologi er den såkaldte embryo-biopsi. Her udtages en lille celleprøve af det modne embryon. Denne celleprøve kan anvendes til genomisk test og herved kan der vælges de bedste genomiske embryoner til transplantation. På denne måde kender man allerede den avlsmæssige værdi på de ufødte kalve. Men det er ikke enden på udviklingen. Rent faktisk kan der være endnu mere fagre nye verden på vej. Ved hjælp af stamcelle-teknologi er der en teoretisk mulighed for at fremtidens avlsarbejde kan begrænses til laboratorie-arbejde. Faktisk kan en hel generation af dyr holdes på embryoniveau og efter genotypning kun de bedste anvendes via deres stamceller til en ny generation i samme runde. Flere af de nævnte processer er allerede taget i brug og der sker hurtig udvikling på de forskellige felter. Det ligger nok stadig nogle år ud i fremtiden at undgå at skulle bruge recipienter til embryonerne, men som andre steder kan virkeligheden hurtigt overgå både fantasi og teori. Nr Dansk Holstein 47

48 Mit liv samt syn på landbruget har forandret sig efter 5 må ne der på New Zealand Af Annegrete Hedegaard, Ørbæk, Fyn 5 måneder på New Zealand 5 måneder eller kortere tid med ophold på New Zealand kan forandre mange ting. Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil uddanne mig videre til, og jeg har lært andre landbrugsmæssige forhold og betingelser at forstå og kende. Foruden en fantastisk natur på New Zealand og med udfordrende klima har jeg lært mange ting om mælkeproduktionens mangfoldige udfordringer. Et udenlandsophold kan også give lærdom om mig selv, og det har udviklet mig på mange måder. En meget spændende tur og et godt ophold hos en dejlig værtsfamilie fik jeg med i opholdet. Jeg er en pige på 21 år, der lige har været 5 måneder på New Zealand for at malke køer. Jeg opholdt mig på Nordøen mellem Rotorua og Taupo. Der boede jeg hos en familie med 380 Holstein-køer, 350 ungdyr og som drev 400 ha jord. I bjergene gik der omkring 100 fedetyre. På gården havde vi også 15 heste, som blev brugt til jagt om vinteren. 100 folde 2 km gåtur for køerne Køerne blev malket i en forholdsvis åben side-by-side malkegrav med 25 sving-over malkemaskiner. De 380 køer var delt op i to hold. Det første hold var de ældste køer, der blev malket først, og der- Mine værtsforældre og mig efter 1. kalvs køerne. Køerne gik på græs hver dag, og de blev flyttet til nye folde med frisk græs efter hver malkning. Malkestalden ligger ret godt placeret, da der er græsmarker 2 km til begge sider, og derved skal de to hold gå lige langt til og fra malkning. Alt i alt er der 100 forskellige folde til malkekøerne. Endvidere er der græsarealer til kalve, ungdyr samt tyre et stykke fra gården. Fodringen af køerne var noget mere enkel end den vi ser herhjemme. Udover det græs køerne fik på markerne, kom de også på cropsmarker. Crops er en slags rapsplante, som køerne gnaver af helt nede ved jorden. Planten ligner store kål hoveder, og det er en plante med et meget højt proteinindhold. Derudover fik de kraftfoder under malkningen. Hvis der ikke var græs nok til dem på markerne, på grund af manglende regn, blev der kørt græsensilage ud til dem. 48 Dansk Holstein Nr

49 Interessant og udfordrende dag Da jeg ankom til New Zealand i november 2012 skulle jeg i gang med en meget anderledes hverdag. Det var meget spændende, interessant og ikke mindst særdeles udfordrende. I begyndelsen var jeg helt rundt på gulvet, ikke bare fordi der var vendt op og ned på dag og nat, eller fordi det pludselig var blevet forår. Nej, også fordi der var så utrolige mange nye indtryk og ikke mindst nye ting at sætte sig ind i. Min arbejdsdag på gården forløb således: Det første hold køer blev drevet ind fra marken med crosser til malk ning kl Jeg startede malkningen op imens den anden medarbejder fik alle køerne drevet ind på opsamlingspladsen. Vi var altid to til at malke køerne Kl hentede jeg det andet hold køer. Vi var færdige med at malke og vaske malkestalden kl Formiddagen gik med at fodre, passe samt flytte kalve og andre ungdyr. Derudover skulle jeg sprøj te græsmarkerne for tidsler og andet ukrudt. Nogle marker kunne sprøjtes med 4-hjulet cros ser, men på de stejle marker måtte rygsprøjten i brug. Endvidere gik der en del tid med at reparere og vedligeholde alle hegnene til græsmarkerne. Efter middagspausen var der ofte andre småopgaver der meldte sig, såsom rengøring af vandtrug og flytning af vandingsanlæg. Jeg drev køerne op til eftermiddagsmalkningen kl , og kl var vi som regel færdige med at malke. Jeg fik også lov til at hjælpe med at ride hestene i form til jagtsæsonen, Køerne drives denne vej to gange om dagen Malkestald og opsamlingsplads det var jo lige sagen. Jeg kunne simpelthen ikke få nok af at ride rundt i den frie natur i et så fantastisk bjergrigt landskab, hvor jeg kunne nyde den dejlige sol, for ikke at tale om de enestående omgivelser. Fra regnskov til ørken på New Zealand Da jeg ankom til gården i november var landskabet meget grønt samt frodigt, og der var masser af græs til køerne. I december fik vi ikke så meget regn, men markerne var stadig grønne. Midt i januar begyndte vi at vande de marker, som lå ned til en flod, og vi kunne derved pumpe vand op fra floden til at vande markerne med. I februar meldte tørken sig mere og mere, og så gik landskabet fra at være rigtig smukt, grønt og frodigt til at væ re brunt, tørt og mange ville sige kedeligt, men jeg var nu stadig meget fascineret af landskabet Nr Dansk Holstein 49

50 Malkegraven trods tørkens fremtræden. I marts faldt køerne mere og mere i mælkeydelse, og landmændene begyndte at golde køerne af før tid. Mange landmænd på New Zea - land golder alle køerne af i maj måned, hvor vinteren begynder så småt, og derved skal de ikke malke vinteren over. Når kælvningen begynder i juli-august måned kommer alle kalvene i denne periode. Min værts-far er en ud af få landmænd på New Zealand, som malker hele året rundt. Grunden til dette er, at han mener, en jævn kælv ning over hele året skaber stabilitet i mælkeproduktionen. Samtidig får han ekstra for mælken i den periode, hvor andre landmænd har goldet køerne. Jersey-krydsning med Holstein Mange landmænd på New Zea - land krydser fra Jersey til Holstein. Det undrede jeg mig meget over og spurgte min værts-far, hvad årsagen var. Han forklarede mig, at der er jerseyavlere, som synes, at jersey-koen er blevet en for lille og skrøbelig ko til at begå sig i bjergene. Samtidig er jersey-koen ikke rummelig nok til at indtage den mængde grovfoder, der skal til for at give en høj ydelse. Min værts-far er Holsteinavler og fokuserer meget på holdbarhed og yversundhed, da han mener, at det er to væ - sentlige elementer i at have en robust og højtydende besætning. Ydel sen på gården svinger meget fra år til år, da min værts-far stort set kun bruger med hjemmeavlet foder, og i et år som dette, hvor alt tørrer væk og områder bliver er - klæ ret tørkeramt, falder produk - tio nen markant. I denne situation går staten ind og giver landmæn - de ne et tilskud, ellers kan de ikke overleve som mælkeproducenter. Derimod var sidste år et rigtig godt samt frodigt år, hvor min værts-far havde rigeligt hjemmeavlet foder, og ydelsen lå på kg mælk pr. ko. Også ferie fantastisk land De sidste 14 dage af mit ophold på New Zealand havde jeg ferie, hvor min kæreste kom til New Zealand for at vi kunne holde ferie sammen. Vi kørte lidt rundt på Nord - øen og tog derefter til Sydøen. Vi 50 Dansk Holstein Nr

51 De ældste køer kørte ned langs vestkysten på Syd - øen, og var blandt andet på Milford Sound en enestående oplevelse. Queenstown samt Christ - church var også to meget fantastiske byer at opleve. Vi blev meget forbavsede, da vi så forskellen mellem Nord- og Syd - øen. Nordøen er ikke så frodig, hvorimod Sydøen er betydelig mere frodig, hvilket skyldes, at der kommer mere regn, og der er områder, hvor det regner 200 dage om året. New Zealand er et utrolig fascinerende land, da det har alle slags landskaber, lige fra bjerge med is til frodige dale og områder med ørken. Ja min værts-far sagde faktisk, at alt hvad Australien har, landskabsmæssigt, har New Zea - land egentlig også, trods det Australien er ca. 28 gange større end New Zealand. Inden jeg rejste til New Zealand, var jeg meget i tvivl, om det var landbrug/kvægbrug, jeg skulle arbejde videre med. Men efter mit ophold her er min interesse for landbruget steget, og i dag er jeg ikke tvivl om, at det er landmandsuddannelsen, jeg skal i gang med. Dette er udsigten fra en af markerne Østkysten til Gisborne på Nordøen Mit udenlandske ophold har lært mig rigtig meget ikke kun om landbruget, men også om mig selv. Derudover har jeg fået mere selv - stændighed og ansvar. Nu føler jeg mig meget mere klar og rustet til at igangsætte min uddannelse. Svært, men spændende Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg havde det lidt svært i starten. Det var hårdt at være væk fra alle herhjemme og de trygge rammer. Og jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle blive så glad for at være på New Zealand, at jeg faktisk slet ikke ville hjem da afrejsedatoen nærmede sig. At bryde en så stor grænse er ikke let, men jeg har lært, at det kan betale sig i sidste ende. På New Zealand fik jeg et utrolig dejligt netværk med de andre unge Tranies, der arbejdede i samme område, og som rejste med samme bureau som jeg. Det udmundede i et fællesskab, jeg heller aldrig havde troet, at jeg kunne få på så kort tid. I vores friweekender tog vi på ture rundt i landet, og vi fik nogle helt fantastiske og ikke mindst uforglemmelige oplevelser sammen. I dag har jeg stadig kontakt til nogle af de unge mennesker, jeg mødte dernede, og som kommer fra hele verden. Nr Dansk Holstein 51

52 Agro Nord auktion med godt resultat Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Det er naturligvis med en vis spænding vi de seneste år har arrangeret auktioner på Agro Nord og Agromek, idet de økonomiske tider ikke har været gunstige. Alligevel lykkedes det igen på Agro Nord at skabe en succes med samme gennemsnitspris som på Agromek godt 3 måneder tidligere. Der var udenlandsk interesse på flere måder, både med kontrakter på dyrene og med telefonen for at byde på dyr. Udpegning af de udvalgte dyr var sket efter en tilmelding af en række særdeles gode emner fra besætninger med interesse i avlsarbejdet. Der var forskellige steder flere kombinationer at vælge iblandt eller der var kuld af helsøskende at kigge på. Vi var godt tilfredse med de udbudte kalve med varierende afstamninger. Og da kataloget kom på hjemmesiden samt udsendt til interesserede, var der også tilbagemeldinger om interesse. Det lykkedes også til udlandet at skabe interesse for et par kalve, og på en af kalvene var der to udlæn - dinge med på telefonen, men de fik ikke det sidste bud. Interesse var der Udlandet, her de 3 tyske kvæg - avls foreninger samt vores egen VikingGenetics støttede med kontrakter på de dyr, som de mente ville være interessante i deres avls - program. Alle udbudte dyr havde XY-Ting solgte dyreste kalv på Agro Nord-auktionen til Johan Ejsing, budsum kr minimum en kontrakt, men enkelte var pyntet med adskillige, og det trækker især, når der er embryokontrakter iblandt. Opvarmningen var lidt træg, men da der kom gang i auktionen, var det muligt at sælge alle kalve på nær en enkelt. Gennemsnitsprisen blev på kr, og kalvene skiftede til nye, men kendte ejere. Flere af dyrene skiftede til ejere, som tidligere har købt og fået gode resultater af investeringerne. Alle dyrene havde en genomisk test i enten Danmark, Tyskland, USA eller i alle tre lande , Bookem x Man-O- Man Candy, fra XY-Ting, Skjern, havde netop genomiske værdier i de tre lande, og med høje værdier, flere af dem de højeste på auktionen. Der var tilmed kontrakter til VikingGenetics samt de 3 tyske kvægavlsforeninger, og bare til Tyskland var der foruden tyrekontrakter også embryo-kontrakter for samlet ca kr. samt skyllekontrakten til Viking. Derfor påkaldte denne kvie sig også stor opmærksomhed, og to tyske interesserede var på telefonen med deres bud. Men ved kr. gav de slip, og Johan Ejsing, Nørager stod 52 Dansk Holstein Nr

53 Agro Nord auktionen 2013 Sælger CHR Far Mor morfar Køber Pris kr. bemærkninger i øvrigt Kalve Auktionskälbern Jan Nielsen Explode B Goldwyn I/S Solbakken NTM 12 XY-ting Bookem Man-O-Man Johan Ejsing NTM 26, RZG 149, GTPI 2189 Per Høgh Falster Destry RC Anton Hammershøj GNTM 18, GRZG 136 XY-ting Emerald Man-O-Man I/S Bjørnholm NTM 17, RZG 141,GTPI 2136 Morten Hansen VH Osmus D Dundee Thomas Andreasen GNTM 30 Hood Holstein Braxton Super Kristian Skov Allan Kjær Simonsen Epic Juwel Henrik Haugaard NTM 25, RZG 137 Jens Oluf Madsen Sunday Planet Jan Nielsen RZG 144 tilbage med et værdifuldt dyr fra en meget spændende kofamilie. Kalvens mor har i skrivende stund 3 tyre til test i Tyskland samt godkendt tyr, Bookem-helbroder, i VikingGenetics. Mormor er en ko, Viking har importeret som embryon og solgt på Agro Nord 2008, og hun er bl.a. moder til VH Lyrik. at prøve denne indkøbsform. Det er i hvert fald embryoner, der hvis de snarest ilægges kan have interesse for test til kvægavlsforeninger. Stilleauktion Når vi har samlet en række kalve, sætter vi stor indsats ind på at få dem godt solgt. Stille-auktionen får også vores indsats, men her er der ikke så store forberedende og omkostningskrævende aktiviteter forud. Her blev denne gang solgt 3 pakker ud af 10 udbudte, og modsat tidligere lykkedes det ikke at sælge nogle pakker de følgende dage til købere med udvist interesse. De solgte embryoner gik for op til kr pr embryon, og en ny kø - ber lagde billet ind på 2 pakker af meget eftertragtet afstamning hos Per Høgh. Køber er Gert Jørgen sen, Skærbæk, og han var af sin rådgiver blevet vejledt og opildnet til Nyt gårdskilt Mål: 70 x 100 x 0,5 cm Plade: Opskummet PVC Billed: Printet med serigrafifarve på UV bestandig folie Laminat: Smudsafvisende UV silkematlaminat Produktionspris: Kr ,- exkl. moms Bestilling hos Avlsforeningen Dansk Holstein Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N Tlf Nr Dansk Holstein 53

54 AGRO NORD 2013 det 25. skue Af Jens Holm Danielsen, Koordinator Agro Nord Agro Nord blev igen en udstilling, som man kunne glædes over. Såvel tilmeldingen af dyr som af maskiner og teknisk udstyr overgik forventningerne, og alle kvadratmeter i Messecenter Vest - himmerland var solgt, da efter - spørgslen var stor. Selv på dagen før Agro Nord løb af stablen havde man henvendelser fra firmaer, der ville med. Efter udstillingen kan man så glædes over, at en meget lang række udstillere allerede har bestilt stand til næste år. Damion-datter fra Ewald Kusk Kristensen, Sønderholm, blev Miss Agro Nord Mange dyr, mange gæster Før skuet havde man frygtet om tilmeldingen af dyr ville blive mindre end normalt, men det skete ikke. Sædfirmaerne havde alle gjort et stort forarbejde, hvilket betød 5 afkomsgrupper og adskillige døtre efter firmaernes øvrige tyre. Men også fra kvægbrugerne var interessen stor, hvilket betød at Agrocentrets stald var godt belagt. Det betød at der fra søndag, hvor de før - ste køer ankom, og til torsdag eftermiddag, hvor dommerkurset var forbi, var der stor aktivitet. Besøgstallet var så tæt på som overhovedet muligt, idet optællingen viste et antal på 5.898, et særdeles tilfredsstillende resultat. Agro Nord blev i år afholdt for 25. gang i Aars. Det blev fejret med en god reception inde i bedømmelsesringen, hvor der blev serveret vin og nogle små godbidder. Mon ikke det faldt i publikums smag, og derfor er det et spørgsmål om ikke det skal gentages næste år. Kvaliteten af såvel grupper som af elitekøer var høj. Det kan bedst udtrykkes ved at gengive dommeren, Tjebbe Huybrechts sidste ord: Hvor var Danmark henne, da jeg i sidste weekend overværede det europæiske skue i Schweiz? Det skue er sikkert omtalt på anden plads i bladet, men om Danmark havde haft de helt store chancer er et åbent spørgsmål. Men ordene varmede og gav sikkert et helt reelt udtryk for den meget høje kvalitet som dyrene havde. Dommeren udførte et godt og solidt arbejde dagen igennem, hvor han i ringen fik god hjælp af Kristian Bøgh, der sikkert også sugede nyttig erfaring til sig. Aftenens traditionsrige finale betød et større opbud af køer af alle tre racer i ringen. I år havde firmaerne bedt om at deres fløjkøer måtte være med i en præsenta - tions runde, hvilket naturligvis blev imødekommet. Miss Agro Nord 2013 fra Sønderholm Miss Agro Nord 2013 blev i sikker stil vundet af koen 1736 fra Ewald Kusk Kristensen, Sønderholm, en meget stor, lang og harmonisk Damion-datter. Som reservechampion udpegede dommeren Ashlar-datteren 2929 fra Per War- 54 Dansk Holstein Nr

55 GAVE IDÉ UR Reserve Champion blev Ashlar-datter fra Per Warming, Blære. Hun blev også bedste afkomsgruppeko, så også Semex kunne have glæde af hæderen ming, Blære, en ko som dagen igennem flere gange gjorde det særdeles overbevisende i ringen, idet hun først på dagen også vandt titlen som bedste afkomsgruppeko. Foruden et rigtigt godt ekste ri - ør havde koen fremragende malkeorganer. Som et nyt tiltag havde man i år valgt også at markedsføre Agro Nord på Facebook. Det var meget spændende at følge de mange kommentarer både før og efter skuet. Facebook er ikke mindst et godt middel for de unge, hvilket også tydeligt fremgik af de mange henvendelser, så også dette initiativ vil blive videreført. Allerede nu glæder vi os til 2014, hvor vi kan mødes med mange af de danske kvægbrugere, som til den tid forhåbentlig har haft et bedre økonomisk år end tilfældet var i år. Så på glædeligt gensyn i Dansk Holstein tilbyder et flot ur en oplagt gaveidé. Uret er i meget solid helstålskasse med tyde lige tal og visere. Vandtæt til 3 atm. Schweizisk quartz - værk med dato. Gedigen stållænke. Diskret Dansk Holstein-ko trykt på skiven. Et flot og præ - sentabelt ur, der tåler at blive brugt! Uret har ridsefrit safirglas. Fås både som dame- og herreur. Normalpris 498,- kr. Dansk Holstein tilbyder uret til 350,- incl. moms og levering. 1 års garanti. Bestilling hos: Urmager/Guldsmed Hartmann Adelgade 14, 7800 Skive Tlf: Fax: Nr Dansk Holstein 55

56 Agro Nord afkomsgrupper - i en tid med genomisk test Af afkomsinspektør Jørgen Knudsen, VFL Kvæg De bedste 1. kalvs køer på Agro Nord 2013 At komme til Agro Nord og se afkomsgrupper har altid været spændene. Nogle få år tilbage var det nye brugstyre, der kunne besigtiges, og en god gruppe betød en øget efterspørgsel efter en ny brugstyr. I dag er det stadig afprøvede tyre, der udstilles døtre efter, som trods gode avlsværdital ikke er aktuelle som tidligere. Nu er der en sværm af højt testede ungtyre, som fylder brugsplanen hos de fleste kvægavlsforeninger. Hvad skal vi så bruge afkomsgrupper til? Ja, de supergode afprøvede tyre vil stadig være aktuelle, og en god gruppe vil betyde efterspørgsel efter en given tyr. Samtidig vil grup- per udstillet på Agro Nord af de enkelte selskaber vise, hvad man formår og hvilken type ko man ønsker at fremavle. De gode grupper præsenterer også fint de enkelte selskaber og giver en flot ramme om standene, som også i år var rigtig godt besøgt. At holde en messe omkring kvægavl uden køer vil jo også være lidt kedeligt. Der var i år udstillet 5 grupper: BREEDnCARE med R Cricket, ABS med Jeeves, Semex viste Ash - lar, og VikingGenetics kom med VH Bismark og D Onside. Grupperne har vel sjældent været bedre, meget flot præsenteret og med gode køer grupperne igennem. Fløjkøerne i de enkelte hold var følgende: Semex: Ashlar-koen fra Per Warming, hun blev også bedste afkomsgruppeko samlet: ABS: I Jeeves-gruppen kom bedste ko fra I/S Hedelund. BREEDnCARE: Bedste R Crick - et-ko kom fra Anna og Jens V. Poulsen. VikingGenetics: VH Bismark-ko var fra Højager Holstein samt D Onside-ko fra I/S Myrhøjgård. Det var en meget fin udstilling af afkomsgrupper og en god konkurrence mellem de forskellige udbydere af genetik, og sammen med udstillere og gæster håber jeg, at der også i fremtiden vil være opbakning til at vise afkomsgrupper og dermed skabe en festlig dag omkring kvægavlen med masse af værdifuld information. 56 Dansk Holstein Nr

57 Landsskuet 2013 Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Landsskuet finder sted i dagene juli, og programmet er i store træk som gennem de seneste mange år. De roste ændringer foretaget hen over årene bibeholdes og små ting ændres. Landsskuet er som de lokale skuer en oplevelse for familie og medhjælpere på de enkelte bedrifter sammen med naturligvis et stort arbejde forud og på selve dagen. På trods af opfordringer til ændring til 2-dommersystem og udpegning af bedste ko/køer, så er der bredt ønske om at bibeholde åben votering, og dermed er der brug for 4 aktive dommere. Her er den ene dommer hos Rød Hol - stein og de 3 ansvarlige hos Dansk Holstein. Ved kviebedømmelsen hos Dansk Holstein er der en assisterende ungdommer udpeget for at lugte til savsmuldet i manegen. Dommerne er: Rød Holstein: Bert Groen Dansk Holstein: Markus Mock (Tyskland) Søren Knudsen Niels Erik Haahr Hos kvierne: Jørgen Knudsen Christian Bøgh Derby-finalen Da bedømmelsen af Derby-årgangen er blevet afsluttet inden be- dømmelsen af 1. kalvs-kalvskøerne er påbegyndt, er dette allerede sket som det første programpunkt. Da Derbypræmien er langt den største på Landsskuet har vi fundet det på sin plads at lægge den en smule senere med deraf større publikumsbevågenhed, og derfor startes bedømmelsen med gruppen af 2. kalvs køer. Torsdagens program på Landsskuet bliver således fra kl : Bedømmelse kalvs køer med ærespræmie Derby-ko konkurrence, sidste 6 med åben votering Bedømmelse 1. kalvs køer med ærespræmie Bedømmelse 4. kalvs og ældre køer med ærespræmie Åben Votering bedste køer, blandt ærespræmiekøer Miss Holstein ved Åben votering Højager Holstein får her præmie for bedste VH Bismark-datter på Agro Nord. På Landsskuet er de normalt også med i kampen om præmierne Der bliver hos Dansk Holstein ingen klasser opdelt efter livsydelse, men udelukkende efter kælvning. Rød Holstein har dog valgt at bibeholde holdinddeling med livs - ydelseskøer. Rød Holstein afslutter fortsat ærespræmiekonkurrencen med åben votering om bedste ko. De etiske regler Modsat tidligere, så var det en fornøjelse at være med i arbejdet omkring det europæiske skue i Schweiz og se den ildhu, som de schweiziske veterinærer gik op i et rent skue med fair konkurrence. Nyere regler vil blive diskuteret, og hovedessensen er: Raske dyr skal ej behandles på et dyrskue, og syge dyr kan ikke udstilles. Dette skulle være et klart og letforståeligt signal, og vi vil også tage et kig på disse regler og eventuelt senere tilpasse vore hertil. På Landsskuet har alle malkeracer også støttet de udarbejdede etiske regler, hvor der tages hensyn til velfærd og pres på dyrene. Og her fremgår klart betingelserne for at udstille dyr og hvad der er lovligt. Den enkelte udstiller har med sin tilmelding og elektroniske accept af tilmeldingen samtidigt lovet at overholde de etiske regler. Disse kan ses i Værd at vide eller på Nr Dansk Holstein 57

58 Dommerkurser og dyrskueaftener Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Dommerkurser og interesse for udstilling er temaer af stor vigtighed og de er bundet sammen. Har vi ingen dyrskuer, er der ej brug for dyrskueaftener og hvad der gælder at forberede, så er der ej brug for ret mange dommere. Omvendt er dygtige dommere nødvendige for at udstillere har lyst til at møde frem. Dommerlisten er opdateret i foråret og anvendes, især ungdommer-as pi - ran terne er et efterspurgt tema på flere skuer. Dygtige dommere for at få en god tilslutning til dyrskuer generelt og visa versa. Tingene hænger heldigvis sammen, og vi ser en stor interesse for både at udstille og at være dommer. Dommere 2013 Vinterens kurser for ungdoms medlemmer måtte i januar 2013 desværre aflyses, men vi tager fat igen for 2014-sæsonen, men vurderer lige hvad der gik galt. De tidligere unge aspiranter var dog inviteret med til dommerkurset i Messecenter Vesthimmerland dagen efter Agro Nord, så vi havde realistiske omgivelser, og ikke mindst et passende antal køer af dyrskuekvalitet. Som vanligt et godt kursus med megen snak, men dog stor enighed om opstilling og begrundelse. Netop begrundelse for en dommers opstilling er meget vigtig, for hvis opstillingen er en smule anderledes end andre måtte lave den, så kan dommerens kommentarer jo give ham kredit for denne. Men dommeren kan dog ikke køre en helt egen linie og så bare argumentere for denne. Dommerkurser for ungdom Kurserne for ungdommen har haft høj prioritet gennem de seneste år, derfor også ærgerligt at måtte aflyse. De seneste år er antal endda steget til i nærheden af 40, så dem må vi have fat i igen. De lokale ungdomsforeninger eller lokale avlsforeninger kan også lave kurser, her er det så vigtigt, at de Dommerlisten er følgende: Navn By Dommere Jens Bo Otterup Christian Bøgh Hobro Søren Christensen Fårup Jacob Edstrand Aarhus N Bert Groen Nørager Erik Hansen Rødding Morten Hollensen Brønderslev Niels Erik Haahr Skørping Jørgen Knudsen Aarhus N Mogens Madsen Aarhus N Ole Nielsen Branderup Erik Haahr Pallesen Skørping Casper Pedersen Bindslev Jørgen Buur Pedersen Viborg Flemming Petersen Ribe Aspiranter Ungdom Andreas Døssing Gram Anders Hansen Rødding Martin van Ittersum Skærbæk Michael Jørgensen Tjele Martin Mouridsen Skjern Karsten Dahl Schmidt Grindsted Jacob Therkildsen Hjortshøj bedste bliver meddelt til Avlsforeningen Dansk Holstein, således at vi kan få disse kandidater med på de kommende kurser. På et sådant dommerkursus, som vi sammen med Jersey repræsentanter arrangerer for ungdommen, er der tid til at give kommentarer til hver enkelt deltager, det er især vigtigt i forhold til de nyeste kandidater, således at de lærer noget mere og lærer af deres fejl. Alle uanset race er velkomne som deltagere, og det fundamentale i at bedømme køer er jo underordnet om det er den mindre Jersey-ko eller de større Holsteinere og RDMkøer. På mange skuer er der god efter - spørg sel efter kandidaterne noteret som Ungdommer-aspiranter. De inviteres som meddommere sammen med enedommerne, og de får sammen med denne mere erfaring og lærdom. De seneste år er endda nogle af disse aspiranter inviteret ud til de mindre skuer som enedommer eller to sådanne ungdommer-aspiranter sammen for at støtte hinanden, en rigtig god ide. Samtidig kunne opfordres til, at alle skuer, som det foregår på mange skuer, har et rotationsprincip, således at nye dommere kommer til hvert andet eller tredje år. Det har mange fordele, dommerne kender ikke køerne så godt, nye får chancen for øvelse (og dermed mulighed for træning til 58 Dansk Holstein Nr

59 Dommerkursus for den endelige dommerliste Landsskuedommer) og udstillerne en glædelig overraskelse, når de ser dommerlisten. International kvalitet Over de seneste 7-8 år har vi nu haft Erik Hansen og Niels Erik Haahr på dommerlisten på EHRC-skuer. Erik Hansen startede med Holstein og senere Rød Holstein. Niels Erik Haahr startede i år med Rød Holstein på EHRC-skuet i Schweiz, se hans fortælling fra skuet andetsteds. Og så er det endda nok et minefelt at skulle bedømme rødbroget i Schweiz på et EHRC-skue, idet de er så skrappe og forventer meget, men dommerens optræden er senere rost fra flere sider. Derfor skal der også i vores dommerudvikling være plads til uddannelse og træ - ning, så næste mand kan udføre denne opgave i Europa eller måske Nordamerika senere hen. Foruden de to nævnte er også Søren Christensen på den Europæiske dommerliste, og vi tager til de næste dommerkurser i Europa også Bert Groen ind som kandidat til næste mand på listen. Dygtige dommere er der brug for, nye dommere er der i allerhøjeste grad også brug for, vi støtter arbejdet med at finde dem og træne dem, for nogle bliver det kun til at lære og forstå hvad en dommer tænker og gør, medens andre gerne tager udfordringen som dommer op. HUSK ÅRSMØDET 27. september * Se side 44 Nr Dansk Holstein 59

60 Värmlandsgruppens besøg i Danmark Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Gennem 10 år eller måske endda mere end 10 år har vi arrangeret besøgture for interesserede mæl keproducenter fra Värmland i Sverige. Deltagerne er meget interesseret i mælkeproduktion på stærke og sunde køer, men staldbyggeri og -indretning har over årene fået større plads i gruppens program, som vi har planlagt. I år gik turen ned gennem Sverige med besøg bl.a. på Gjorslev, og på 4.-dagen sluttede turen på Kabbeltved ved Hjørring. Tidligere landskonsulent for Svensk Holstein, Waldemar Andersson, har været drivkraften bag gruppens ture, men efterhånden er der så mange, der gerne vil give en ide og hjælpende hånd til en ny tur. Vi fejrede i år minimum 10 års besøget ved vores traditionelle aftensammenkomst undervejs på turen, og vi har udvekslet mange synspunkter og informationer. Vi har også indlagt mange besætninger, ikke blot med gode køer, men også i højere grad de senere år med særlige staldsystemer. Ved besøget i marts har Agro Nord været trækplasteret i en år - række, men med besætningsbesøg før og efter udstillingen samt besøg på staldinventarfirmaernes stande har forskellige firmaer fået mulighed for at præsentere deres teknik til moderne malkestalde eller til produktion af grovfoder til en stor mælkeproduktion. Gruppens deltagere har over årene været Besøget hos I/S Kabbeltved, Hjørring, var sidste impulser på den 4-dage lange tur ret trofaste, og flere af dem har enten brugt besøgene til basis for eget nybyggeri eller moderniseringer af stalde. Et par af de seneste års faste deltagere er for øjeblikket ved at bruge millioner sv. kr på nybyggeri til 240 malkekøer. Danske ideer og firmaer har stor indflydelse på byggeriet. Turen 2013 var planlagt som følger: Lars-Inge Gunnarsson, i Halland i Sverige, Formand i Viking Genetics Salsbjerggaard ved Lundby på Sjælland, Jerseybesætning på NZ basis Tvingbro Jersey, Mette og Preben Tving Andersen, kendt som tidligere Dansk Jersey-formand og som Repro-mester Gjorslev Gods, engageret fremvisning af managementsystemer og gode køer Agro Nord-udstillingen, turens påskud Maskinfirmaet Agrotek i Hobro Holmegården ved Laust Krej - bjerg, Nørager, økologisk mæl keproduktion Palle Trads, Hobro, et ekstra besøg til ny stald fremvist af Dan Egtved I/S Kabbeltved, Hjørring, sidste indtryk af dansk mælkeproduktion på den 4-dages lange tur Vil du gerne se lidt om oplevel - serne på turen, klik ind på og læs en spændende rapport fra turen. Køer og information på Gjorslev Gods imponerede gæsterne 60 Dansk Holstein Nr

61 305 dages ydelser Oversigten med afsluttede 305 dages ydelser det seneste kvartal fortsætter. Her bringes et udpluk af ydelserne i de respektive laktationer. For publicering skal far og morfar være stambogsførte tyre. Vi tager forbehold for en manglende ko grundet kun 6 årlige kontrolleringer og laktationsydelser dermed ikke afsluttet. 305 dages ydelser alle afsluttet i januar kvartal 2013 Dyr nr Far Morfar Lakt. Kg % Kg % Kg Kg Ejer By mælk fedt fedt prot. prot. F+P 1. Laktation D Ole Billion , , Kalstrup Mølle I/S Nibe B Goldwyn Oman Justi , , Anderstrup Holstein I/S Skørping P Shottle E Boliver , , Anderstrup Holstein I/S Skørping D Costa VAR Camaro , , Niels Erik Maegaard Ringe T-Baxter Oman Justi , , Anderstrup Holstein I/S Skørping HMT Olympo S Drake , , Cornelis Van Der Meer Toftlund Planet VAR Etlar , , Bjarne Vestergård Hansen Spjald L Talent VAR Calano , , Torben Kragh Henne D Dundee V Gottorp , , I/S Søvig Janderup Vestj D Banker Mars , , Johnny Jørgensen Bindslev 2. Laktation Rakuuna A Ford , , Jens Oluf Madsen Rødkærsbro V Haslund T Claus , , Gunnar Forum Skals Lancelot DR Chassee , , Marcel Van Den Hengel Skærbæk V Exces TVM Holo , , Vagn Reppien Thomsen Bramming Rakuuna D Obert , , Sofiegaard I/S Rødekro D Mason D Carup , , Thomas Jung Johansen Karup J V Haslund Oman Justi , , Lisbeth Klinge Knebel D Ernie V Eaton , , Lykkegården I/S Ørsted V Haslund D Sammy , , Gunnar Forum Skals D Sommer V Erry , , Voldsted V/Mogens Larsen Holstebro Sep Storm C Outside , , Gjorslev Gods V/Tesdorpf Store Heddinge P Shottle G Tribute , , Gjorslev Gods V/Tesdorpf Store Heddinge RGK Fombay A Win , , Poul Just Mikkelsen Kjellerup D Demeter Titan , , Hans Peder Hornbjerg Aars Emil II V Raul , , I/S Hedelund Aalestrup F Accoord VAR Camaro , , I/S Søvig Janderup Vestj Billion P Shottle , , Anderstrup Holstein I/S Skørping D Lipton SDJ Ribus , , Ronny & Hanne Van Vliet Skjern V Gottorp Var Hamer , , I/S Søvig Janderup Vestj D OBS VAR Elvis , , Bjarne Vestergård Hansen Spjald V GroovyBL T Ulster , , Nygård Hansen Mælk Haarby 3. Laktation og senere W Superior V Bojer , , Breeuwsma I/S Skærbæk D Cap T , , Nørmølle I/S Fjerritslev B Goldwyn RGK Bob CV , , Torben Kragh Henne C Stormati T Funkis , , Anderstrup Holstein I/S Skørping Just-Hux T Funkis , , Langbakgaard I/S Hobro G Tribute D Design , , I/S Lieuwes Hirtshals V Exces VAR Calano , , Bjarne Vestergård Hansen Spjald C Stormati Bo Charles , , Torben Kragh Henne V Raul T-B Steven , , I/S Hedelund Aalestrup RGK Flak VAR Etlar , , Jesper Navne Rudkøbing Buckeye H Titanic , , Torben Kragh Henne VAR Elvis T Uniway , , Knud Sehested og Lene Skiffard Kjellerup V Exces VAR Camaro , , Bjarne Vestergård Hansen Spjald Alves C Courier , , Torben Kragh Henne Laudan HV Huxley , , Gjorslev Gods V/Tesdorpf Store Heddinge C Champion V Bojer , , Niels Henrik Nørgaard Fårup E Impuls Luxemburg , , Marc De Baan Ribe HMT Lasard R Capri , , Bjarne Vestergård Hansen Spjald VAR Calano VAR Calvin , , Mogens Bakkensen Årre V Exces Lord Lily , , Gunnar Forum Skals Oman Justi S Inquirer , , Niels Henrik Nørgaard Fårup DRH Malvoy R Marty , , Erik H. W. F. Wiltink Outrup D Contra V Curtis , , Jouwstra I/S Kibæk L Talent DRK Lund , , Torben Kragh Henne V Globus VAR Etlar , , Gaardsted Højgaard I/S Løgstør V Bojer T Funkis , , Kærgård I/S Løkken S Jordan 3 T Funkis , , Tronsmark Holstein Bindslev V Exces V Bojer , , Knud Sehested og Lene Skiffard Kjellerup D Luton V Frihed , , Breeuwsma I/S Skærbæk Oman Justi T Fænrik , , Gunnar Forum Skals RGK Fombay RGK Didrik , , I/S Toftgård Bramming V Exces Oman Justi , , Gaardsted Højgaard I/S Løgstør C Stormati V Chrysler , , Gjorslev Gods V/Tesdorpf Store Heddinge F Engard F Zade , , Andries Johan Katers Randers NV VAR Elvis T Rambo , , Knud Sehested og Lene Skiffard Kjellerup Mascol Lancelot , , Mogens Bakkensen Årre D Sacho V County , , Helge Jensen Skærbæk RGK Bjørn V Bojer , , Gunnar Forum Skals V Exces V Dahl , , Gildesgård V/Jens Folkmann Aakirkeby Nr Dansk Holstein 61

62 Tyrefædre i kvægavlsforeninger maj 2013 Tyrefædre i kvægavlsforeninger Maj 2013 Kvf Norden Tyskland Holland Italien Europa i øvrigt Viking VH Basil USA Canada Vikig Genomtestet RSH, RMV, Masterrind Tyskland Genomtestet TopQ Tyskland Genomtestet OHG Tyskland Genomtestet Vost Tyskland Vost Tyskland Genomtestet CRV Holland CRV Holland Genomtestet VH Lincoln, VH Gregor, VH Blume, VH Leo, VH Lyrik, VH Ronaldo, VH Sergio, VH Brilon, VH Motto, VH Obama, VH Bert, VH Clark, VH Mando, VH OnealP Picanto, Bude Boss, Big Point, Originator, Banesto, Omero, Giant, Robo, Snowplan, Beasley, Dastin Boss, Big Point, Sundance, Beauty, Fanatic, Sunkiss, Picanto, Bedford, Banesto, Originator, Giant Boss, Boom, Platin, Goal, Select, Big Point, Originator, Dastin, Go NowRC, Juno, Baxtino, Elsass Bube, Banesto, Boss, Fanatic, Snowmaster Chevrolet, Frederick, Snowrush, Atlantic Gofast Award RC Snowrush, Snowfever, Chevrolet, Alonso, Eusebio, El Salvador, Fast Illusion, Skyfall, Cupido, Monopoly Mascaleses, Mincio Key (UK) ABS Europa Guarini Tiergan (UK), Pello (UK) ABS Europa Genomtestet Offie, Shotglass, Last year, Parker P Balisto, Sargeant, Shotglass, Galaxy, Flyn, Eloquent, Platinum, Loren, Model, Shaw, Cooper, Shandro, Smurf, Cashcoin, Perfect Aiko, Doorman, Cashmoney Balisto, Sargeant, Shotglass, Eloquent, Flyn, Platinum, Loren, Model, Jeopardy, Brock, Bob 5170, Shaw, Frisco, Cooper, Shandro, Smurf, Enforcer, Shan, PerfectAik RF, Krunch, Jetset, Distinctio, Eldorado Krunch, Sargeant, Shotglas, Galaxy, Flyn, Loren, PerfectAikoRC, OhareP, AcceptPRC, ParkerP Abram, Gillespy Cashcoin, Galaxy, Krunch, Model, Pedro, Platinum, Shaw, Shotglass, Supersire, Tanix Observer Levi, Observer, History, Massey AltaBarney, Cashcoin, Diamond, Platinum, Flyn, Galaxy, Pesky, Balisto, Krunch, Ardie, Turvy, La- Bron, AltaJackman, Distinction, Chet, Predestine, Jacey, AltaEmbassy, Windsor, Melito, AltaWiseman, AltaPlano, Lamar, Jabir, Jerod, Judah, Brono, Beluga, Gilmore, AltaSecure, Rainier, AltaOtis, Certify, Santor, Mack, Charlie, AltaOak, Anderson, Tango, Marland Alpine, Aikman RC, Brekom RC Alpine, BrekemRC, Sympatico RC Alpine, Chipper RCP Alpine Aikman Select Sires WWS USA Select Sires WWS USA Genomtestet AltaEmbassy Massey, Jett Air, AltaAvalon, McNuggets, Genomics, Watson, Chase, Latham, Imression, Billings, ltaexacter, Abram Jabir, Cashcoin, Jecey, Predestine, Mack, AltaOak, Distinction, Tango, Windsor, Beluga, Jerod, Galaxy, AltaJackman, Brono, Diamond, Gold, Willpower Accelerated Genetics Topo, Frankinstein, AladdinCV, ReliefP, ShanosberPRC 62 Accelerated Dansk Holstein AltaEmbassy Latimer, Nr Genetics WWS USA Genomtestet 669, Jacey, Mack, AltaOak, Distinction, Tango, Windsor, Jerod 1223, Beluga, Headliner, Galaxy, Brono, AltaJackman, Platinum, Willpower, Gold, Jabir, Fuzion,

63 Tyrefædre i kvægavlsforeninger maj 2013 Tyrefædre i kvægavlsforeninger Maj 2013 Select Sires Kvf WWS USA Norden Tyskland Holland Italien Europa i øvrigt Massey, Jett Air, AltaAvalon, McNuggets, Genomics, USA Watson, Chase, Latham, Imression, Billings, ltaexacter, Abram Viking Select Sires WWS USA Vikig Genomtestet Genomtestet VH Basil Picanto, Bude AltaEmbassy Key (UK) Jabir, Cashcoin, Jecey, Predestine, Mack, AltaOak, Distinction, Tango, Offie, Windsor, Shotglass, Beluga, Last Jerod, year, Galaxy, Parker P AltaJackman, Brono, Diamond, Platinum Accelerated Shakespeare, Dollars, Observer, Genetics Topo, Frankinstein, AladdinCV, WWS USA ReliefP, ShanosberPRC Accelerated Genetics WWS USA Genomtestet RSH, RMV, Masterrind Tyskland Genomtestet TopQ Tyskland Genomtestet Semex Canada Semex Canada OHG Genomtestet Tyskland Genomtestet VH Lincoln, VH Gregor, VH Blume, VH Leo, VH Lyrik, VH Ronaldo, VH Sergio, VH Brilon, VH Motto, VH Obama, VH Bert, VH Clark, VH Mando, VH OnealP Boss, Big Point, Originator, Banesto, Omero, Giant, Robo, Snowplan, Beasley, Dastin Boss, Big Point, Sundance, Beauty, Fanatic, Sunkiss, Picanto, Bedford, Banesto, Originator, Giant Boss, Boom, Platin, Goal, Select, Big Point, Originator, Dastin, Go NowRC, AltaEmbassy Chevrolet, Frederick, Snowrush, Vost Juno, Baxtino, Mascaleses Supersire, Cashcoin, Predestine 669, Jacey, Mack, AltaOak, Distinction, Tango, Windsor, Jerod 1223, Beluga, Headliner, Galaxy, Brono, AltaJackman, Platinum, Diamond, Table 757, Cashmoney, Balisto, Sargeant, Shotglass, Skyline, Miles, Flyn, Casual, Bob Galaxy, 5170, AltaPlano, Flyn, Eloquent, Pride, AltaOtis, Platinum, Loren, Amigo, Model, Orbit, AltaHydro, Shaw, Cooper, Alta5G, Shandro, AltaPonder, Smurf, Triton, Cashcoin, Ducati, Perfect Aiko, DakkerRC, Doorman, ShineP, Cashmoney OhareP, Balisto, EarnhardtP, Sargeant, DiscountP, Shotglass, DoloP, Eloquent, Flyn, Platinum, Loren, Model, Jeopardy, Brock, Bob 5170, Shaw, Explode, Frisco, Observer Cooper, Shandro, Smurf, Enforcer, Shan, PerfectAik RF, Krunch, Jetset, Distinctio, Canada Gold, Willpower Latimer, Willpower, Gold, Jabir, Fuzion, Gizmo, Alpine, Loberry, Aikman Destined RC, RC, Brekom SympaticoR RC C, AikmanRC, Alpine, Lucid RC, BrekemRC, SenecaRC, Sympatico ClipperP RC, RC Impression, Diplomat Chevrolet Jacey Krunch, Sargeant, Shotglas, Galaxy, Flyn, Loren, PerfectAikoRC, OhareP, AcceptPRC, ParkerP Jabir, Nominee, Alpine, Hunger, Chipper Tango, RCP Ahead Tyrefædre i kvægavlsforeninger DRH maj 2013 Tyrefædre i kvægavlsforeninger DRH Maj 2013 Kvf Norden Tyskland Holland Italien Europa i øvrigt Viking Genomtestet RSH Tyskland Genomtestet TopQ Tyskland Genomtestet VOST Tyskland Genomtestet CRV Holland DRH Can Be, VH LawRC Elspe Fageno, GoNowRC, BookmanRC, Eragon, Red Mist, AdonisMR Rc, KanuP, Lanzarote, AiryP, Lacoste, ColourP, Colani, KuytRed, LamatP Go NowRC, BookmarkRC, Adonis MR RC, RevivalRCPO, MantoRC, GigantRC, Fageno, Red Mist, Eragon, KanoPÅ, Elspe, Tabit, Milkyway, Lanzarote, Ellmau, Can Be, AiryP-Red, Target, Lacoste, PaschaRed, Ladys Son, Colour P, Largo P, AndroidP Jorck, KanuP, RudolphRed, Desmond Dario, Direct, Desmond Redman, AwardRC USA O DakkerRC, ApplejaxRC, Bama-Red PerfektAiko, FraikoRC, AcceptP, Moses-Red FontoyRC PerfectAikRC, OhareP, FraikoRC, DaveRCP, PaigeRC, Advance, Bama- Red, Ducati PerfectAikRC Canada AikmanRC, BrekemRC, Sympatico, ChipperRCP, ClipperRCP, AikmanRC, BrekemRC, SympaticoRC, LancityRC, OHG Tyskland Genomtestet CRV Holland Genomtestet Fageno, Red Mist, KanuP, ColourP Trophy, Accolade, Aram, Ricardo, MaddockP, IronicRC, TropicalRC, ElliotRC FraikoRC (IRL) AikoRC (CZE) AikmanRC Nr Dansk Holstein 63

64 Borderway UK Dairy Expo 2013 Af Niels van Veldhuisen & Theis Kroot Danskere med i konkurrencen Til dette års UK Dairy Expo var Niels og jeg så heldige at komme med som repræsentanter for Danmark og Dansk Holstein. Vi ankom til England torsdag den 7. marts, så vi kunne få set os lidt omkring før det for alvor gik i gang. Vi blev modtaget af en helt fantastisk mand ved navn Glyn Lucas, Glyn er manden bag UK Dairy Expo og hjalp os med alt, hvad vi havde brug for! UK Dairy Expo ville dette år 2013, blive afholdt for anden gang nogensinde, og p.g.a den store succes i 2012 havde de besluttet, at de gerne ville have nogen internationale deltagere. Vi blev kontaktet af cowfitteren Erica Rijneveld fra Holland, som de seneste år også har været med til Landsskuet i Herning. Det var ikke kun os, der deltog som internationale gæster, to piger fra Holland var også med til dette års UK Dairy Expo, det var også meningen at en Italiener skulle havde deltaget, men han blev desværre forhindret. Der var omkring 300 køer til udstilling samt mange maskiner og landbrugs produkter. Grunden til at vi var taget den lange vej til England, var at vi ville deltage i klippe- og mønstringskon- To glade deltagere fik mange oplevelser med hjem fra UK Dairy Expo kurrencen, og begge konkurrencer blev afholdt fredag den 8. marts. Fredag morgen var vi så klar til klippekonkurrencen, og der var omkring 10 deltagere. Først fik vi halvanden time til at klippe alt på kvien på nær toplinjen. Da tiden var gået, fik vi så 20 minutter til at vaske kvien, hvorefter vi så fik 40 minutter til at gøre kvien helt færdig, med toplinje og de sidste små kneb. Vi blev bedømt for klipning af hele kvien, samtidig med at vi også blev bedømt for måden vi vaskede kvien på. Vinderen var en utrolig dygtig dreng fra England, som scorede 99 ud af de 100 mulige points. 2 timer efter at vi var færdige med klippe konkurrencen, var det så tid til mønstringskonkurrencen. Her var der omkring 20 deltagere. Niveauet var utroligt højt, og her var det en dygtig pige, som løb med førstepladsen. Niels og jeg måtte desværre se os slået i både klippe- og mønstringskonkurrence og finde os selv i den bagerste halvdel i begge konkurrencer. På trods af dette har det været en rigtig hyggelig tur og vi har lært utrolig meget af englænderne! Vi klar til mønstringskonkurrencen i Herning, og vi har da allerede snakket om deltagelse til UK Dairy Expo Dansk Holstein Nr

65 UNGDOM Heldags bustur til Sjælland 2013 Onsdag den 14 marts havde West Breeders arrangeret en bustur til Sjælland, hvor der var besøg på Gjorslev gods, Tøvestensgården og Salsbjerggård. Efterhånden som tilmeldingerne kom ind, blev vi klar over at det var nogle spændende steder vi skulle besøge. Vi havde håbet på, at der ville komme ca 30 tilmeldinger, da det var hvad der skulle til for at turen kunne løbe rundt, men da vi kom til dagen for sidste tilmelding, var 110 personer tilmeldt. Det gav nogle andre udfordringer, da vi var nødt til at leje en ekstra bus og få folk fordelt i de to busser. Men det hele gik op i en højere enhed, og på dagen startede de to busser ud fra henholdsvis Kjærgård Landbrugsskole og Aalborg busterminal, og begge busser havde opsamling undervejs. Grundet det store deltagerantal havde besøgsværterne bedt om, at vi kom i to hold, da det var en lidt stor mundfuld at skulle have besøg af over 100 mand ad gangen. Gjorslev og management Gjorslev Gods er nok kendt af de fleste, både pga. deres resultater på dyrskuerne i Roskilde og Herning, men også for deres høje ydelse, godt kg EKM/ko og deres høje dækningsbidrag. Her blev vi vist rundt af kvægbrugsleder Christian Petersen, der fortalte om de ting, der ligger til grund for den Skåneholdet på Gjorslev, der har en stor del af æren for den høje ydelse høje ydelse og DB. Noget af det man lægger meget vægt på er at arbejdsgangene er de samme uanset hvem der udfører opgaverne. Der er således helt faste rutiner omkring kælvning, der sikrer at alle kalve får den bedste start, uanset hvilken tid på døgnet de bliver født og hvem der tager imod kalven. Man har desuden en politik om at alle skal kunne alt, det betyder at der ved sygdom ikke er tvivl om hvordan f.eks. fodret læsses og blandes. Man har desuden en lang tradition for at have elever i kostalden og gør noget for at de bliver oplært i, hvorfor og hvordan tingene fungerer. Der bliver eksempelvis en gang hvert år hentet en sæk med forplantningsorganer på et nærliggende slagteri, for at eleverne kan få et indblik i hvad der foregår, når man inseminerer osv. Klovbeskæringsboks og skåneboks Blandt andre ting man lægger vægt på for at opnå de fine resultater kan nævnes faste rutiner omkring klovbeskæring. Man har valgt at sende en mand på klovbeskæringskursus og investeret i en professionel klovbeskæringsboks for at sikre at arbejdet bliver gjort ordentligt og til tiden. Og der er skåneboks til nykælvere. Man har fjernet sengene i et afsnit tæt på malkekarrusellen og lavet en dybstrøelsesboks i stedet for. Her går alle nykælvere i den første tid efter kælvning, her er god plads og de får tid til at restituere sig inden de bliver lukket ud i sengebåse stalden til de øvrige køer. I øvrigt er der sand i sengebåsene ude i sengebåseafsnittet. Og sidst men ikke mindst er der meget faste rutiner omkring goldning og fodring af goldkøer for at Nr Dansk Holstein 65

66 Sådan skal køerne se ud på Tøvestensgaarden som brugskøer og dyrskuekøer sikre en optimal goldperiode med en god laktation til følge. Et meget interessant besøg og en vært med helt klare holdninger til, hvordan køer skal passes. Familiebedriften Tøvestensgården Tøvestensgården er et familie foretagende med ca 240 holsteinkøer, der passes af faderen og de tre sønner og uden øvrige ansatte. Ydelsen i besætningen er på knap kg EKM/ko. Køerne malkes i robotter og fodres med et hængebaneanlæg, så alt i alt en stald med fokus på at nedsætte det hårde fysiske arbejde. På Tøvestensgården gå man meget op i dyr skuer, og der var også taget en flok køer fra, så vi kunne se de dyr der havde gjort sig godt på skue, samt køer som ikke ville kunne vinde noget på et dyrskue, men fungerede godt i besætningen. Lars Andersen fortalte om, hvilken type køer de går efter, og hvordan de udvælger de tyre, som de forventer kan give de bedste dyr. Et spændende sted, hvor folk fik en god diskussion om hvordan en ko skal se ud. for at passe køer på New Zealand måden. Her er der sæsonkælvning, og græs er grundstenen i foderrationen. På Salsbjerggård er der godt 500 køer med en ydelse på lidt over kg EKM/ko. Køerne går i to åbne stalde med udvendigt foderbord. Opsamlingspladsen er udendørs og malkestalden en 32 pladsers swingover lavet efter new zealandske principper. Malkestalden er desuden indrettet med en ekstra gang ved siden af malkepladserne, som bruges når der in - se mineres, drægtighedsundersø - ges osv. Sæsonkælvning Vi fik en grundig gennemgang af forholdene omkring sæsonkælvning. Topprioriteten ved sæsonkælvninger at alle dyr bliver løbet rettidigt, det betyder at alle køer løbes tre gange og kvierne to gange inden de lukkes ind til foldtyren. Det giver i sagens natur meget arbejde med kælvninger og pasning af kalve i en periode, men det ser man som en fordel, da man så kan sætte fokus på det og koncentrere arbejdsindsatsen omkring disse op gaver. I den periode er der selvfølgelig også fokus på at køerne ikke får mælkefeber, det håndterer man i forbindelse med malkningen, hvor de køer der har kolde ører behandles omgående. Der er som sagt meget arbejde med kalvene i en periode, men det har til gengæld den fordel at der kun er to hold kvier, som indenfor de to hold er lige store. Det har desuden også den fordel at den samme bygning kan bruges til både småkalve og drægtige kvier, der bliver blot ændret på indretningen i takt med at dyrene bliver ældre. Kvierne opstaldes på dybstrøelse. Det giver selvfølgelig udfordringer at have sæsonkælvning, og i pe- Se New Zealand på Salsbjerggård Salsbjerggård er af mange kendt På Salsbjerggård er der udendørs løbegårde i begge ender af staldene 66 Dansk Holstein Nr

67 rioder er der et stort arbejdspres. Til gengæld koncentrerer de forskellige opgaver sig, og man kan sætte fokus på dem efterhånden som de kommer. Som nævnt med kælvning, men løbning og drægtighedsundersøgelser ligger også inden for korte perioder, men tager til gengæld ikke tid i den periode hvor kælvningerne står på. En af fordelene er også at køerne er på samme sted i laktationen, hvilket betyder at i den periode hvor ydelsen er højest, malkes der tre gange i døgnet. Det ændres så til to gange, når man kommer længere hen i laktationen. Et interessant besøg og spændende at se en bedrift, hvor man gør det meget anderledes end hovedparten af de danske mælkeproducenter. Dagens sidste programpunkt var spisning på Hotel Frederik d. II i Slagelse, her mødtes de to busser, og vi fik, sammen med værterne for dagens besøg, en buffet. Efterfølgende gik turen hjemad. Vi vil gerne fra West Breeders sige en meget stor tak til besøgsværterne for at åbne stalddøren for os og for at fortælle om jeres bedrifter. Det var nogle meget spændende ejendomme at se, og vi er sikre på at alle deltagere har haft noget med hjem fra turen. Og tak fordi I var så fleksible at ville have os ad to omgange. Der skal også lyde en stor tak til vores sponsorer, uden jeres hjælp ville det ikke have været muligt at lave turen for en deltagerbetaling på kun 250 kr. Især tak til jer der trådte til i sidste øjeblik da vi fandt ud af at vi skulle have en bus mere. Sidst, men ikke mindst, en meget stor tak til alle deltagere. Det er altid rart at der kommer nogen, når vi laver et arrangement, og det har været en fornøjelse at være på tur Madison tur tilmeld dig! Den første uge i oktober, nærmere bestemt til den , arrangerer ungdomsforeningen vores årlige uden - landstur. Turen går til USA, til staten Wisconsin, der er et af verdens største mælkeproducerende områder. Her skal vi opleve den amerikanske kultur, på malkekvægsbesøg, samt se verdens største dyrskue i Madison. Vi er allerede begyndt at planlægge besætningsbesøg, hvor vi b.la. vil få Ocean View Valley (Opdrætter af O. Zenith) og Mystic Valley (Opdrætter af Toystory og J Lou) at se. Vi regner også med at finde nogle store besætninger på over køer, så man kan opleve stordrift i USA. Efter at have set en masse gode besætninger skal der bruges to dage på verdens største dyrskue, World Dairy Expo, hvor der er nogle exceptionelt gode dyr, samt en masse stande, der fremviser det nyeste inden for genetik og merchandise omkring dyrskue samt til den daglige kvægproduktion. Turen regner vi med vil komme til at koste omkring kr., og det inkluderer fly, hotel, samt transport og nogle måltider. Vi regner også med at søge nogle sponsorer så det kan blive billigere. Lyder det som noget for dig? Så kan du kontakte Rasmus Stephansen på og tilmelde dig, der er først bindende tilmelding til Landsskuet, men vi vil meget gerne have for - hånds tilmelding. med så mange glade og spørgelystne mennesker. På West Breeders vegne, Jens Thellesen Nr Dansk Holstein 67

68 KORT NYT Fusion mellem franske kvæg - avls foreninger Fra januar 2013 er de to franske seminforeninger Creavia og Amelis sammensluttet til organisationen Evolution med medlemmer. Som direktør er ansat Thierry Simon, der har virket i Fransk Holstein siden I et interview med Holstein International udtaler Simon bl.a., at Evolution foreløbig satser på at igangsætte 120 genomisk testede tyre årligt vil være sidste år med traditionelt afprøvede tyre. For tiden er 70 pct. af de benyttede tyre genomisk testede. Denne andel vokser og forventes at stige op mod 90 pct. Evolutions hovedmål er øget ser - vice for medlemmerne til bedst mulig pris og forbedret position på det internationale marked. Et fremtidigt spørgsmål er, hvor gamle vi skal lade tyrene blive, og hvor stort et sædlager vi skal have pr. tyr. Når døtrene af den nuvæ - rende generation genomisk testede tyre begynder at kælve, vil disse tyres sønner og sønnesønner allerede være taget i brug. Som tyremødre bruger vi aktuelt kun kvier med topgenetik og især som tyrefædre kun toptyre fra vores eget program. (Uddrag fra Holstein International) Avl efter immunitet Efter 10 års undersøgelser ved Guelph universitet i Canada er immunitet introduceret som ny avlsværdiegenskab. Semex har retten til afprøvning af tyre, og testning af afkom efter Immunity+tyre står på den kommende tids program. Udover management er der således også avlsmæssige tiltag, som kan medvirke til bedre dyresundhed og -velfærd. I Holland er i 2010 påbegyndt et projekt på dette område, men den første praktiske mulighed for avl efter immunitet kommer fra Canada. Efter 10 års undersøgelser er denne foranstaltning moden for praksis. Harry Schilling, direktør for Semex i Holland og Belgien: Semex har omkring 30 tyre til rådighed, som giver afkom med lavere føl - somhed overfor bl.a. mastitis og børbetændelse. Praktisk betydning af høj immunitet Et eksempel er fra en besætning i Florida med køer, hvor 700 tilfældigt udvalgte blev undersøgt for immunitet. 16 procent noteredes som dyr med høj immunitet, og disse havde i forhold til besætningens gennemsnit 27 procent mindre mastitis, 38 procent mindre børbetændelse og 15 procent mindre acetonæmi (husmandssyge). Høj arvelighed Af de undersøgte tyre er de 10 procent, der var bedst m.h.t. total immunitet, udvalgt og betegnes som Immunity+tyre. Der er indført tærskelværdier, som disse tyre skal opfylde. Efter undersøgelsen i Florida er de rå tal korrigeret, og på basis heraf forventes det, at døtre af Immunity+tyrene vil have 4-8 procent mindre mastitis. Medens f.eks. yversundhed og frugtbarhed har en arvelighedsgrad mellem 4 og 10 procent, er denne for immunitet 25 procent og kan dermed sammenlignes med arvbarhed for ydelse. Konsekvenser Kvægavlerne bør ligesom med genomiske tyre ikke satse på en enkelt Immunity+tyr. Det er et koncept, som vil tage flere generationer, før der opnås en tydelig effekt. Der arbejdes med et studium af, om der er en sammenhæng mellem genmarkører og immunrespons. Tilsyneladende er der fundet markører på kromosom 23, som bestemmer immunitet, men ifølge Semex kan det vare et par år, før en genomtest er mulig. (Kilde: VEETEELT, februar 1, 2013) 68 Dansk Holstein Nr

69 Ydelsen for tyske stambogskøer 2012 Også i Tyskland daler antallet af malkekvægsbedrifter. I sidst afsluttede regnskabsår var der 3,4 procent færre stambogsbedrifter end året forud, men samtidig er ko-antallet steget med knap eller 2,5 procent. Den gennemsnitlige besætnings - størrelse er steget med 15 køer til 99,3. Som sædvanlig ligger Osnabrückområdet i spidsen m.h.t. ydelse. 666 besætninger med køer præsterede kg mælk, 4,05 procent fedt, 399 kg fedt, 3,38 procent protein og 333 kg protein. Af de bedst kendte avlsbesætninger er der ingen i tabellerne over de højestydende. Et bemærkelsesværdigt resultat er nået af Griepentrog KG i Mecklenburg-Vorpommern: årskøer med kg mælk, 3,93 procent fedt, 472 kg fedt, 3,46 procent protein og 415 kg protein. Derimod er der flere kendte navne blandt ejerne af de højestydende køer. Achim Groemeier, Stemwede, har fløjen blandt ældre køer og nr. 1 og 3 af førstekalvskøerne begge efter Juwel, og da alle tre køers navne har forbogstavet S, er de formentlig af samme kofamilie og nok også i familie med den positivt afprøvede tyr Short Cut, der har T Lambada som morfar. 5 sortbrogede Holsteinkøer har mellem g kg mælk i livsydelse. På femtepladsen en 20 år gammel ko med 16 kælvninger! Også Rød Holstein har en ældre dame med født i 1993 livsydelse kg mælk, men ikke længere i live. (Kilde:Milchrind nr. 1, 2013) Ydelsen for tyske stambogskøer Antal køer Ændring Mælk Fedt Protein 2012 fra 2011 kg pct. kg pct. kg Sortbrogede Holstein , , Rødbrogede Holstein , , Øvrige sortbrogede , , Øvrige rødbrogede , , Helmut Knell, Tyskland Efter en vellykket lørdag i Schweiz med succes til tyske Holstein-udstillere på Europa-skuet tog den tidligere formand for Verband Deutscher Holstein glad hjem, hans mangeårige arbejdet viste succes. Søndag morgen havde han taget arbejdstøjet på hjemme, men han døde i køkkenet, inden han nåede ud til egne køer til malketid. Stadig i fuld sving og 62 år gammel døde Helmut Knell. Godt nok havde han efter 15 år som formand for Tysk Holstein fratrådt, og også i andre stillinger trak han sig. Han var stadig ved sin død formand for ZBH (kvægavlsforeningen lokalt) samt næstformand i den lokale ydelseskontrolforening. Listen over hans jobs til gavn i andre organisationer er lang, og hans indsats har været mærkbar. Helmut Knell var en person med en fantastisk evne til at binde tingene sammen, og han var en problemknuser eller snarere oplukker med sit meget åbne sind til opgavernes løsen men også en meget klar vision for fremtiden. En samtale med Helmut Knell var berigende og munter. Og at slutte 14 timer før hans død med at fejre Holstein racens succes i en lille tår champagne i Fribourg er et minde for mig om en livsglad og foretagsom mand lige til det sidste. Keld Christensen Nr Dansk Holstein 69

70 Farvel til Leif Efter at have leveret over portioner sæd er den tyske Lukassøn Leif afgået knap 13½ år gammel. Ud af Illinda-kofamilien med de usædvanlige høje fedtprocenter gav Leif også stor fremgang for denne egenskab samtidig med gode malkeorganer og klove, men især høje karakterer for yversundhed og holdbarhed. Som tyrefar har Leif ikke gjort sig stærkt gældende, men med afkomsundersøgelsens over døtre i besætninger er hans indflydelse ikke uden betydning. Det temperament, som Lukas og adskillige af hans sønner var belemret med, var Leif også fri for, så bortset fra hasekvalitet og kælvningsevne var han måske mere moderne end visse samtidige kendisser. Den anden snemand Længe før han blev verdensberømt, var Holsteintyren Snowman stedt til hvile i modsætning til den anden Snowman, som havde øgenavnet 80 dollar-champion. Historien om ham begynder i 1956, da den gråhvide (skimlede) hest Snowman bragtes på en auktion i Pennsylvania som udtjent arbejdshest. Ingen ønskede at kø - be den ubrugelige otteårige, så han endte på en slagters lastvogn, men så dukkede en hollandsk emigrant op. På grund af et motorstop kom han så sent til auktionen, at kun slagtehestene var tilbage. Han var ude efter en elevhest til sin rideskole og fik øje på Snowman, som han købte for 80 dollar og fik optrænet fra arbejds- til ridehest, men senere solgte ham til en nabo. Der brød Snowman sig ikke om at være og vendte selv hjem til rideskolen. Da rideskolens ejer var klar over, at dette kun lod sig gøre ved at hesten havde forceret et temmelig højt hegn, købte han den tilbage og fik den lært at springe så godt, at den vandt konkurrencer over eliteheste og blev meget populær. Er der indenfor Holstein en parallel til dette? Ja, det kan en ny bestemmelse nok bidrage til. Hidtil har de store seminforeninger i USA haft eneret til at få tyre DNA-testet, men fra 1. april 2013 kan alle avlere, som har en tyr, de ser muligheder i, få denne testet. Pris for testen er ikke oplyst, men canadiske kvægbrugere får samme mulighed, og vil de slippe dollars, kan de få resultatet publiceret på CBN s hjemmeside. Således har den almindelige kvæg - bruger i Nordamerika måske en chance for at levere morgendagens champion. (Kilde: Holstein International) De 10 mest benyttede Holsteintyre i Tyskland mest benyttede i Tyskland antal 1. ins. Gumar Guarini Lonar Samburu Schaffner Goldday Monreal Goldboy Pioneer Beagle Goldday er stærkt efterspurgt grundet flere fantastiske afkoms - grupper på skuerne i Tyskland 4 Goldwyn-sønner (med forbogstav G), som har dansk stambogsnummer, optræder i tabellen. Også Lonar og Schaffner begge med fremragende mødre er brugt her i landet. Tableau beholder med førsteinesmineringer sin topplacering blandt RH-tyrene. De 10 mest benyttede Holsteintyre i Holland mest benyttede i Holland antal 1. ins. Impover Cricket Impuls Paramount Big Winner Delta Emerald Atlantic Navarro Heuvel Suarez G-Force Pånær Delta Emerald og Heuvel Suarez har de 10 tyre i tabellen dansk stambogsnummer. Blandt RH-tyre er Fidelity og Topspeed Kodak klart overlegne med henholdsvis næsten og godt førsteinsemineringer. 70 Dansk Holstein Nr

71 LANDET RUNDT Vendsyssel Holstein Årsmøde Onsdag den 13. februar 2013 blev der afholdt lokalt årsmøde. Dagen begyndte med et besætningsbesøg hos Kabbeltved I/S, Mygdal, Hjørring, der har en besætning på 300 årskøer med 4 malkerobotter, og hvor der er bygget ny ungdyrstald i Efterfølgende var der middag og møde i Mygdal Forsamlingshus. En god dag med et spændende besætningsbesøg og velbesøgt årsmøde med 90 deltagere. Jørgen Buur Pedersen Fra venstre: Ejer af højestydende 1. kalvs DH-ko i Vendsyssel Johnny Jørgensen Ejer af højestydende DH-besætning i Vendsyssel Casper Pedersen (Tronsmark Holstein) Ejer af højestydende DH-ko i Vendsyssel Ole Christensen Dansk Holstein Himmerland Afholdte arrangementer Årsmøde: Tirsdag den 5. februar 2013 blev der afholdt lokalt årsmøde. Dagen begyndte med besætningsbesøg hos Jens Hostrup, Hobro. Et interessant besætningsbesøg, hvor der er fokus på at optimere i det eksisterende produk - tions anlæg. Efterfølgende var der middag og møde på Nørager Kro. Et godt årsmøde med ca. 100 deltagere. Fra venstre: Marcel Jacobs, hædret for en ko, der har produceret kg mælk. Per Warming, hædret for en ko med kg værdistof. Jørgen Sørensen, I/S Vognsild Østergaard, hædret for en ko med kg værdistof. Leif Jensen, Gaardsted Højgaard I/S, hædret for en ko med kg mælk Alle der modtog hæder for kgs køer Grillaften: Onsdag den 12. juni 2013 afholdes grillaften hos Torben Bæk, Holme, Aars. Nærmere information vil kunne ses på Dansk Holsteins hjemmeside. Jørgen Buur Pedersen Nr Dansk Holstein 71

72 Nordvestjylland Årsmøde i Han Herred I år startede vi hos Petra og Matthijs Westra, Tranum Enge ved Brovst. Her har de 180 køer i sengebåsestald med malkestald. Da de kom for 15 år siden, var det uden den store erfaring, men de har gjort det godt. De har været flittige udstillere på vort lokale dyrskue i Fjerritslev også med succes. Der har været ren Holstein på gården i mange år, men i forbindelse med udvidelse for et par år siden kom der nogle krydsninger ind. Med jersey-generne inde kom der nogle mere nysgerrige køer ind, som skulle pille alt ned, som sad løst ved malkegraven. Så raceforskel kan de snakke med om. Efter besøget var der samling på Skovsgaard Hotel, hvor Kristian Nielsen berettede om årets aktiviteter, og der blev orienteret om de nye tiltag der sker på avlssiden i såvel Viking som i andre lande. Palle Larsen På årsmødet i Viborg-Skive blev en del ejere hædret for deres køer med kg mælk i livstidsproduktion Viborg-Skive Holstein Årsmøde Foreningen har afholdt årsmøde i Stoholm med indledende besætningsbesøg hos Vagn Kristensen, Gammelstrup. Her var der blandt andet en interessant fremvisning af flere køer i VH Zac-familien. De 90 fremmødte deltagere ny - valg te Bo Madsen, Rødkærsbro, til bestyrelsen. Jens Pedersen, Kok - holm, valgte efter 20 års arbejde i bestyrelsen ikke at genopstille. Udover anerkendelser til kg køer var der anerkendelser til: Højestkårede enkeltko: , P Shottle, fra Jens Oluf Madsen, Faarup, Rødkærsbro Højestydende besætning: Gunnar Forum, Nr. Rind, 434,2 køer med , Gunnar Forum og Jens Oluf Madsen modtager hæder for højstydende besætning og højstkårede ko Medens deltagerne nyder den medbragte kaffe fortæller Matthijs Westra de interesserede om bedriften. Trods kulde fik alle et godt indtryk af deres kvægbrug, som har udviklet sig en del på de 15 år de har haft ansvaret på det lave område i Tranum Enge Dyrskue Foreningen ser frem til et godt dyrskue i Skive den 15. juni. Traditionen tro forventer vi 150 dyr, og der meldes allerede om god tilmelding af maskinstande. 72 Dansk Holstein Nr

73 Grillaften Foreningens grillaftener har siden opstarten i 1986 været en stor publikumssucces. Det afholdes i år helt tæt på Viborg hos Lisbeth og Henning Jensen, Bjerringholmvej, samt Vivi og Bjarne Moustsen, Dorthea - lund. Bespisningen vil i år være på Asmildkloster Landbrugsskole. Anders Dahlgaard Midt / Øst Holstein Julearrangement Tirsdag den 4. december 2012 afholdt foreningen det traditionelle Julearrangement hos VikingGenetics i Assentoft. En vellykket aften med gode indlæg af: Bart Kooij & Henrik Schøler Niel sen som havde været på med på studietur til Californien arrangeret af VikingDanmark. Turen havde fokus på management og reproduktion i store besætninger. Henrik Schøler Nielsen og Bjarke Kudahl Kristensen orienterede om sidste nyt fra Holstein i indog udland. Derefter var der hygge med æbleskiver og gløgg en rigtig god aften, som havde samlet ca. 65 af foreningens medlemmer. Vinterudflugt Onsdag den 9. januar 2013 afholdt foreningen i samarbejde med Viborg/Skive Holstein Vinterudflugt til det vestlige Midtjylland. Der var spændende besætningsbesøg hos Brian Brodersen, Strellev, Ølgod Hedegård I/S v/solveig Nielsen & Kirsten Jørgensen, Ansager Midtgård v/tage Schmidt, Grindsted Vi vil gerne fra Midt/Øst Holstein takke besætningsejerne for et rigtig godt og informativt besøg. Turen sluttede af med spisning. Den havde i alt samlet ca. 70 deltagere. Generalforsamling/ Årsmøde Onsdag den 6. februar 2013 blev der afholdt generalforsamling/års - møde. Dagen begyndte med et besætningsbesøg hos Haurbak Ve - ster gård I/S ved Kjellerup, hvor stalden var åben om formiddagen. Et spændende besøg, hvor vi blandt andet så 5 malkerobotter. Herefter generalforsamling på Ans Kro. Formanden aflagde en god og positiv beretning efterfulgt af indlæg ved avlsrådgiver Henrik Schøler. Sædvanen tro var der mange hæd - rin ger i Midt/Øst-området. Livsydelse: I alt havde 24 køer rundet kg mælk, 1 ko havde rundet kg mælk og 2 køer opnået over kg værdistof. Et imponerende resultat for området. Årets højestydende besætning blev ikke overraskende Lisbeth Klinge med 76,1 køer kg mælk, 522 kg fedt, 420 kg Protein. Årets højestydende ko (V Exces/V Bojer) fra Knud Sehested & Lene Skiffard havde ydet kg mælk, 784 kg fedt og 612 kg protein. Der blev afholdt valg til bestyrelsen, hvor der indtrådte 3 nye medlemmer. Årsmødet havde samlet ca. 100 af foreningens medlemmer. Kommende arrangementer: Tirsdag den 18. juni afholder for - eningen det årlige Grill arrangement hos Hans Jakob Fenger, Vejlgård, Favrgaardsvej 265, 8300 Odder Hans Jacob Fenger driver et topmoderne kvægbrug ved Odder, hvor funktionalitet er kombineret med et arkitektonisk gennemført byggeri. Det flotte nybyggede stald anlæg blev taget i brug i Projektet er blevet hædret som Vinderprojekt Realdania s idékonkurrence Desuden er der etableret salg af mælk til private direkte fra stalddøren. Ydelse sidste 12 måneder: * 270 årskøer * kg mælk * 4.08 % fedt * 455 kg fedt * 3.36% protein * 375 kg protein * 830 kg værdistof Tilmelding: Senest fredag den 14. juni tlf Henrik Schøler Nielsen Hærvej Holstein Generalforsamling Anerkendelser Højestydende besætning : Graversen I/S, Glud, 826 kg f+p Højestydende ko Henry Nielsen, Træden, , D Sammy 1274 kg f+p Højest kårede 1.kalvs ko: Ckr.nr D Onside fra Ploug - strupgård, Nørup Desuden hædres 12 køer for en livs ydelse på kg mælk. Valg til bestyrelsen Mads Nielsen og Henrik Graversen afløser Peter Mortensen og Karen Henriksen. En stor tak til Peter og Karen for jeres indsats. Konstituering: Formand Søren Knudsen og næstformand Henrik Graversen. Nr Dansk Holstein 73

74 Efterfølgende indlæg af afkomsinspektør Jørgen Knudsen over emnet: Oplevelser og indtryk fra Canadisk mælkeproduktion og Hol - steins Verdenskonference i november Et yderst inspirerende og spæn - dende indlæg. Altid rart med lidt impulser og input udefra til en til tider triviel hverdag. Tillykke til de hædrede besætningsejere med de flotte resultater og til tak Jørgen for et spændende og velforberedt indlæg. Vinterudflugt Traditionen tro var der en flot opbakning til foreningernes udflugt, der i år gik til Midtjylland. I år besøgte vi Haurbak Vestergård, Kjellerup, med 329 årskøer og aktuel ydelse på kg mælk. Der malkes med 5 robotter, og kvierne er udliciteret. Hereftergik turen til Martin By - skov Jeppesen, Karup, med 657 års køer og aktuel ydelse kg mælk. Der malkes i 2 x 28 Bou ma - tic malkestald. Kvier er opstaldet på anden ejendom. To meget inspirerende og veldrevne kvægbrug. Tak til begge bedrifter og medarbejdere for et flot forarbejde og jeres store gæstfrihed. En dag, hvor alle fik lidt impulser med hjem. Klaus Elmelund Kolding-Brørup Holstein Årsmøde Aftenen indledtes med bedrifts - be søg hos Thomas Johansen, Hjelm drup. Der er en besætning på 197 køer med aktuel ydelse på kg mælk. Fakta er følgende: 3 Lely robotter, reduceret foderbord, kvier op til 6 mdr. på dybstrøelse, ældre kvier i kostalden og driver 170 ha. Herefter var der beretning ved formanden og uddeling af anerkendelser. Højestkårede 1.kalvs ko 2012: Chr.nr , S Ross, Klaus Schellerup, Holsted. Højestydende besætning : Virkelyst Landbrug v/gregers Kristensen, Gamst, med 868 kg fedt & protein Højestydende ko : Chr.nr , V Exces kg fedt & protein, Virkelyst Landbrug v/gregers Kristensen, Gamst. Der blev yderligere hædret ti kgs køer og en kg værdistofs ko. Tak til Thomas og teamet bag St. Ballegård for jeres gæstfrihed og tillykke til de hædrede besæt nings - ejere for jeres flotte resultater. Vinterudflugt Knap en busfuld drog nordpå, hvor vi indledte med besætningsbesøg hos Sommerbjerg DF v/mads Helms og Ingeborg Brandt, Gludsted. Det er en økologisk bedrift godt på vej mod de 700 køer med aktuel ydelse 9830 kg mælk, 769 kg værdistof. Halvdelen af kvierne udliciteret. På bedriften blev i december indviet en ny stald til 330 køer med flis og andet komposterbart materiale som underlag, og køerne i den anden stald ligger i sand. Kokomforten er absolut i højsædet. Herefter gik turen til Joan & Hans Skovgård, Them. Bedrift på 347 årskøer og en aktuel ydelse kg mælk, 822 kg værdistof. Her er 5 Lely robotter, kvier udliciteret, 40 ammekøer og 400 kødkvægs - krydsningskvier. På I/S Skovgård er over en årrække opbygget en yderst velrenommeret og veldrevet gårdbutik. Tusind tak til besøgsværter og ansatte for jeres gæstfrihed og anderledes måde at se tingene på. Dette gav alle deltagere inspiration og noget at gruble over. Klaus Elmelund Vestjydens Holstein Arrangementer Torsdag den 21. februar afholdte foreningen vinterudflugt, og i år gik turen til Kronjylland, hvor vi besøge to af områdets mange gode Holsteinbesætninger. Første besøg var hos Niels Nør - gaard, Nørbæk. Her så de 44 tilmeldte et særdeles godt og veldrevet kvægbrug på 200 køer i ny løsdriftsstald fra 2012 med spaltegulv og sand i sengebåsene. Besætningen malkes med 3 Lely A2 malkerobotter, og ydelsen i kontrol - året 2011/2012 var på kg mælk 482 kg fedt og 425 kg protein. Turens andet besøg var hos I/S Lundbjerggård, Handest. Også her så deltagerne et godt og veldrevet kvægbrug, denne gang på 440 køer i en nyere løsdriftsstald fra Stalden var efterfølgende udvidet i 2008, og besætningen malkedes i karrusel. Stalden var udført som en kombination af fast gulv og spaltegulv, og der var også her sand i sengebåsene. Ydelse 2011/2012: kg mælk 412 kg fedt og 346 kg protein. Ved begge besøgene blev deltagerne grundigt orienteret om avlsarbejdet i den pågældende besætning, samt præsenteret for nogle af ejendommenes allerbedste køer. Der skal lyde en stor tak til besøgsværterne for så gæstfrit at åbne stalddørene for os, samt for det store arbejde der altid er forbundet med sådanne besøg. 74 Dansk Holstein Nr

75 Kommende arrangementer Den årlige grillaften afholdes torsdag den 18. juli kl hos I/S Gammelgård v/jens & Johan Johannessen, Vejrupvej 5, Sdr. Vejrup, 6740 Bramming. Besætningen består af 450 køer, som går i en nyere løsdriftsstald, og der malkes i traditionel malkestald. Efter at have set besætningen og staldene serveres der, sædvanen tro, grillmad med diverse tilbehør. Flere detaljer og fuldt program kan ses på henholdsvis Dansk Holsteins hjemmeside og på Vikings hjemmeside Tilmelding absolut nødvendig senest fredag den 12. juli til kontoret i Rødding, tlf Jens Erik Nielsen Sønderjyllands Holstein Asmus Petersen rettede en varm tak til den afgående formand Årsmøde På årsmødet valgte formanden igennem 10 år at trække sig tilbage. Der er kun ganske få, som ikke kender navnet og personen Car - sten Port, i hvert fald i Sønderjylland. Carsten Port har været omdrejningspunkt for mange foretagender for den sortbrogede ko. Næstformanden, Asmus Petersen, holdt en flot takketale, som gav anlæg til en lidt følelsesladet grimasse på den afgående formand. Bestyrelsen vil endnu engang sige en gang kæmpe tak til POR- TEN. På generalforsamling valgte Peter Jacobsen og Jos Kroot at udtræde af bestyrelsen. Her skal der lyde en stor tak for indsatsen til begge. På Porten havde svært ved at kapere roserne og forlade formandsposten samme tid kan vi byde velkommen til Ole Nielsen og Bertus van Veldhuisen. Fremmødet til generalforsamling var acceptabelt, og der var kg køer fordelt på 28 ejere, som skulle hædres. Efter mødet fortalte Erik Hansen om sine oplevelser på turen til World Holstein kongressen i Canada i efteråret Interessant indlæg, hvor man som lytter virkelig blev klar over forskellen på mælkeproduktion i Danmark og Canada. Bestyrelsen har konstitueret sig, og den nye formand hedder Thomas Andreasen, Villemajgård, Lintrup, og Asmus Petersen blev genvalgt som næstformand. Genomisk aften Gårdejer Morten Hansen havde taget turen til Sønderjylland for at fortælle om sine erfaringer med DNA test i sin besætning. Morten har stor succes med mange højt testede dyr i besætningen. Avlsrådgiver Torben Nørremark, Viking, havde et indlæg vedrørende økonomi og genomtest på besætningsniveau. Begge indlæg gav stof til eftertanke for de interesserede fremmødte. Erik H. Pallesen På årsmødet i Sønderjyllands Holstein blev 28 fremmødte ejere hædret for 32 køer med mere end kg mælk Østlige Øer Holstein Årsmøde Den 13. februar afholdt foreningen årsmøde, som begyndte med et besøg på Højlandsgården hos Robert og Richard Hansen. Her er der 127 årskøer i en blandet besætning med Holstein og RDM, primær vægt på Holstein og en ydelse på 9531 kg mælk med 3,89% fedt og 3,32% protein. Vi så Nr Dansk Holstein 75

76 Når Holstein-avlere på Østlige Øer har årsmøde er det lagkage på bordet en meget flot kostald, hvor det kunne ses, at der var tænkt på kommende udvidelse i byggeriet. Vi er meget glade for, at de åbnede dørene for os. Herefter var der frokost i Hår lev - hallen og efterfølgende generalforsamling med beretning fra årets gang, gennemgang af regnskab samt valg til den lokale bestyrelse og Dansk Holsteins avlsforum. Slutteligt hædredes to kg s køer fra henholdsvis Hedvig Boserup og Jan Duchwaider, Nakkedamsgård, samt Jan Larsen, Kur regård. På Favrskovgaard fortalte en veloplagt Hans Jacob Fenger om bedrift og byggeri Jyllandstur Den 31. januar var det endnu en gang lykkedes at fylde en bus med sjællandske kvægentusiaster, en tur til det østlige Jylland arrangeret for RDM og Holstein Østlige Øer. Første stop var en Holsteinbesætning, Real Dania-stalden hos familien Fenger ved Odder. Et spæn - den de, stort og meget specielt byggeri med et supergodt indeklima, og Hans Jacob Fenger fortalte begejstret og detaljeret om tankerne og hele processen op til og under byggeriet. Herefter gik turen til Hornsyld Købmandsgård, hvor Claus Bæ - lum bød os indenfor til en spæn - dende fortælling om virksomheden og en dejlig frokostbuffet! Vi fik et indblik i virksomhedens historie og lidt om deres varesortiment, der også udbydes på Sjælland. Vi kørte videre til Bendt Jensen, Barrit, for at se RDM- besætningen på 120 køer i en ca. 15 år gammel stald. Bendt Jensen havde gjort fint klar til vores besøg, bundet 10 køer op og fortalte om sit avlsarbejde. Her kom han ind på RDM-turen over amerikansk brunkvæg til i dag Viking Red. På kaffebordet stod der smagsprøver på produkterne fra Barrit andelsmejeri, hvortil Bendt Jensen leverer sin mælk. Barritskov Gods var vores sidste stop på turen, her er hjem- og arnested for Årstiderne, direkte levering af økologiske fødevarer. Det er en spændende historie om en god idé, der nu er en stor forretning. Aftensmaden blev indtaget på Barritskov, inden hjemturen påbegyndtes. Dyrskue-forberedelsesdag Den 23. marts i det meget kolde forårsvejr, mødtes omkring 30 personer, glade nye ansigter med hang til køer, til dyrskue-forberedelsesdag på Lynggården. Familien Bülow havde åbnet dørene for os til deres flotte stald, og der var dækket op til kaffe, brød og kage. Formålet med dagen var at få vist nye dyrskue-udstillere, hvordan man gør sine dyr klar til skue, samt Dyrskueforberedelse er vigtigt, og det kan ingen bedre undervise i end Christian Pedersen og Lars Bo få afmystificeret lidt af alt det man ser folk gøre på dyrskuepladsen. Christian Pedersen, Gjorslev, fortalte om hvordan man klipper henholdsvis en ko og en kvie før et dyrskue, hvor meget og hvor lidt man skal/kan nøjes med at gøre for at kunne vise sit dyr frem. Christian er meget rutineret i at klippe køer, og han fortalte både om, hvad man som minimum bør klippe og på hvilken måde. Herefter gik han lidt mere i dybden med, hvilke skær han ville bruge hvornår, og hvordan han sætter overlinje for dem, der ville gå skridtet videre. Herefter forklarede og fremviste Lars Bo, hvordan man lærer en ko, som man tager direkte fra kostalden, at blive trukket med på en rolig og fornuftig måde. Samtidig gav han tips til, hvordan man fik dyrene til at fremvise sig bedst muligt, når man viser dem frem i dyrskueringen. På en let forståelig måde, kom vi således hele vejen rundt fra forberedelse til man trækker koen i ringen. Både Christian og Lars gjorde meget ud af at få afmystificeret, hvad man skal kunne for at tage sine dyr med på dyrskue og at det ikke behøver at blive mere omfattende end man selv ønsker det. Humøret var højt hos begge undervisere, og vi er sikre på, at alle fik nogle guldkorn med hjem. Vi afsluttede med store mængder 76 Dansk Holstein Nr

77 pizza i Lynggårdens dejlige kontor/balsal, med udsigt ud over kostalden, og der var en super stemning. Vi håber, at der var mange af de unge deltagere, som fik blod på tanden i forhold til at deltage på dyrskue, og vi satser på et gensyn. Grillaften i juli Sæt kryds i kalenderen for sommerens hyggelige komsammen i uge 29, mere præcist onsdag den 17. juli og mød op hos I/S Jeppesen i Svinninge. De fleste kender nok familien Jeppesen vi har før besøgt dem men siden sidst er der sket mange spændende tiltag på Æblehøj, blandt andet endnu en ny stald! Og dertil også! Vær sikker på god mad håb på godt vejr kom og vær med til en hyggelig aften med Dansk Holstein Østlige Øer. Johnny Nielsen og Marie-Louise Cecilie Jacobsen DC Dansk Holstein Formand Kristian Nielsen, Besøg Dansk Holsteins hjemmeside På siden kan du læse om: O Dansk Holsteins organisation med præsentation af bestyrelsen og medarbejdere O Dansk Holsteins historie O Eksteriørbedømmelse besætninger og køer O Udstillinger O Højtydende Dansk Holstein-køer og besætninger O Dansk Holsteins toptyre-liste aktuelle avlsværdital O Blå Bog udenlandske tyre opdateres 3 gange årligt O Aktuelle nyheder O Spændende Holstein-links overalt i verden O Arrangementskalender ungdomsforeninger og lokale avlsforeninger O PR-materiale Næstformand Johnny Nielsen, Bo S. Nielsen, Anton Hammershøj, Erik Jørgensen, Torben Rasmussen, Ole Trillingsgaard, Søren Knudsen, Jørgen Schelde Pedersen, Flemming Petersen, Thomas Andreasen, Carsten Hedegaard, Erik Hansen, Karoline Holst, Dansk Holstein Kontorets adresse: Agro Food Park 15, Skejby 8200 Aarhus N Tlf Fax [email protected] Homepage: Dansk Holstein medarbejdere Landskonsulent Keld Christensen, tlf (Privat tlf Mobil ), [email protected] Konsulent Mette Bech (Mobil ), [email protected] Assistent Mette Sandholm (Mobil ), [email protected] Sekretær Elisabeth Damgaard Deding, tlf , [email protected] Dansk Kvægs medarbejdere beskæftiget ved kåring og døtregruppebedømmelse Afkomsinsp. Villy Nicolaisen (Mobil ) Afkomsinsp. Jørgen Knudsen (Mobil ) Afkomsinsp. Mogens Madsen (Mobil ) Afkomsinsp. Jacob Edstrand (Mobil ) Afkomsinsp. Torben Andersen (Mobil ) Afkomsinsp. Carsten Dahl (Mobil ) Afkomsinsp. Søren Christensen (Mobil ) Nr Dansk Holstein 77

78 Vendsyssel Holstein Køer med kg mælk i livsydelse Gns. Kg % Kg % Kg Kg Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P Stubben Sindal T Lambada T Burma 7, , , Mogens Barkholt Bindslev V Bojer T Daimi 9, , , Lars Chr. Ottosen Brønderslev V Bojer T Funkis 8, , , Michael Mølvang OlesenTylstrup V Bojer T Funkis 9, , , Dansk Holstein Himmerland Køer med kg mælk i livsydelse Gns. Kg % Kg % Kg Kg Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P Preben Gundersen Aars VAR Calano T Funkis 8, , , Per Warming Aars Lord Lily VE Otto 9, , , Ladefoged I/S Nørager T Najade T Tesk 7, , , Per Selvejer Åbybro T Funkis CEN Erri 11, , , Ladefoged I/S Nørager VAR Camaro Lasso 8, , , Tage Aagaard Winther Hobro VAR Camaro East Cash 7, , , Ringkøbing Holstein Køer med kg mælk i livsydelse Gns. Kg % Kg % Kg Kg Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P Preben Madsen Vildbjerg KOL Nixon RGK Sulky 10, , , Volsgård I/S Vinderup V Bojer TVM Hard 8, , , Preben Madsen Vildbjerg T Burma NJY Hubert 10, , , Jørn Hjortkjær Lemvig RGK Pust RGK Post 9, , , Jørgen Hummelmose Vinderup Lord Lily HV Hoover 9, , , Midt-Øst Holstein Køer med kg mælk i livsydelse Gns. Kg % Kg % Kg Kg Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P Knud Sehested & Lene Skiffard Kjellerup T Najade T Funkis 6, , , Evald Vestergard Kjellerup T Funkis Øko 10, , , Skovgård Them V Bojer E Knockout 7, , , Erling Gert Nielsen Mørke T Ultimo T Funkis 8, , , Jens Jørgen Jensen Randers NV T Funkis T Burma 9, , , Erling Kildal Grenå V Bojer T Ufo 7, , , Lisbeth Klinge Knebel T Lambada T Funkis 9, , , Jens Møller Randers NØ T Funkis ØJU Lerche 11, , , Niels Henrik Nørgaard Fårup Merdrignac R Stoneham 7, , , Hærvejens Holstein Køer med kg mælk i livsydelse Gns. Kg % Kg % Kg Kg Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P Peter Kragsig Kristensen Brande VAR Calano T Funkis 9, , , Søndergård Løsning V Bojer T Funkis 8, , , Erik Jensen Skanderborg HV Huxley HV Farmer 9, , , Dansk Holstein Nr

79 Kolding-Brørup Holstein Køer med kg mælk i livsydelse Gns. Kg % Kg % Kg Kg Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P Jasper Oudijk Vorbasse V Bojer H Apollo 8, , , Boe Lundgaard Thomsen Brørup TVM Hesne VAR Virgil 10, , , Vestjydens Holstein Køer med kg mælk i livsydelse Gns. Kg % Kg % Kg Kg Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P Simon van Vulpen Ribe S Igniter VE Thor 8, , , Mads Pedersen Ribe V Carry VAR Dag 7, , , Alex Thomsen Janderup Vestj HV Hyatt VE Thor 10, , , I/S Sønderfenner Ribe VAR CamaroS Rudolf 8, , , Flemming Jørgensen Gredstedbro T Funkis JY Jura 10, , , Sønderjyllands Holstein Køer med kg mælk i livsydelse Gns. Kg % Kg % Kg Kg Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P Trienke Zijlstra Vojens VAR CamaroBasar 8, , , Flemming Skovsende Agerskov V Bojer KOL Kilda 9, , , Klaus Møbjerg Hansen Rødding Vista 1570 Kekel 10, , , Ny Østerholm I/S Tinglev V Bojer HV Farmer 8, , , Jens Ingvart Winther Bredebro Aero 521 Hub , , , Breeuwsma I/S Skærbæk V Fresco HV Farmer 9, , , Gert Jens Chr. Beuschau Tinglev HV Huxley HV Topas 9, , , Johannes Hjort Nielsen Gråsten F Tveråd HMT Tegl 9, , , Højager Holstein Rødding T Laluffe Basar 8, , , Johannes Sytse de Jong Agerskov V Bojer Zacklude 9, , , Asmus Petersen Christiansfeld V Johnson T Funkis 7, , , Flemming Mink Haderslev V Boye V Crone 9, , , Christian Schmidt Lund Rødding V Curtis TVM Hesne 6, , , Søren Wollesen Rødekro V Bojer KOL Nixon 7, , , Helmuth Carstensen Tinglev V Bojer HV Farmer 8, , , Fyns Holstein Køer med kg mælk i livsydelse Gns. Kg % Kg % Kg Kg Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P Palle M G Jørgensen Blommenslyst SDJ Ribus KOL Hobro 9, , , Søfælde I/S Ringe V Bojer T Funkis 7, , , Rudbjerggaard Ringe V Ferry HMT Tegl 9, , , Per Villebro Frørup TVM Hesne V Ceylon 9, , , Østlige Øers Holstein Køer med kg mælk i livsydelse Gns. Kg % Kg % Kg Kg Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P Peter Thomasen Kirke Hylling V Bojer T Burma 7, , , Lars Andersen Slagelse T Funkis SK Flex 11, , , Nr Dansk Holstein 79

80 Magasinpost SMP Id NU ER SNOWMAN SØNNERNE KOMMET Glen-Toctin Snow Light (mf. Bolton) Jhs Snowrush (mf. Shottle) Men ikke nok med at være først, de er også på topniveau! Bouw Snowfever (mf. Goldwyn) TLF BETTER COWS BETTER LIFE