NR. 4 DECEMBER 2008 AVLSFORENINGEN FOR DANSK HOLSTEIN

Transkript

1 NR. 4 DECEMBER 2008 AVLSFORENINGEN FOR DANSK HOLSTEIN NTM...giver økonomiske og sunde køer 4 Racens tyre Årsmøde Årets SDM er Ydelsesresultater Verdenskongres i Irland

2 Dansk Holstein-Aftenmøde Mandag 23. februar 2009 Teatersalen, Herning Kongrescenter Tema:»Hvorledes bruges teknologien i avlsarbejdet«19.00 Velkomst ved Peder V. Laustsen Genomisk selektion Skal der være en udviklingsafdeling i avlen? Kan avlen klares alene med tal? Oplæg og debat ved Niels Erik Haahr, Anderstrup Holstein Lars Nielsen, VikingGenetics Klovsundhed hvad er næste skridt? Kaffe SDM-Dansk Holstein er vært for Holstein-brugere Sidste nyt om Holstein-koen Peder V. Laustsen og Keld Christensen, SDM-Dansk Holstein Natmad i koncertsalen, Dansk Kvæg er vært Invitation til vintermøder Du inviteres hermed til informationsmøde om mælkeproduktion og Holsteinavl i USA ved Dan Carroll, racesekretær i den store kvægavlsforening Select Sires, og Tony Evangelo, marketing area manager for WWS (World Wide Sires) i Skandinavien. Onsdag 4. februar 2009 har vi arrangeret følgende 2 møder Kl. 10,00 Messecenter Års, Messevej 1, Aars Kl. 19,30 Bygholm Landbrugsskole, Hattingvej 49, Horsens Emner at forvente orientering om: Mælkeproduktionen og betingelser herfor i USAKvægavl og ny teknologi i USA Avlsmål for Holstein i USA, - er der forskelle fra øst til vest Information om tyre i Select Sires og WWS markedsføringsprogram Mød op og lyt på dine amerikanske kollegers eller konkurrenters produktionsmuligheder og betingelser, samt hør om udbud på Holstein-tyre gennem WWS. Tilmelding nødvendig af hensyn til plads og servering senest mandag 2. februar på VikingGenetics og Avlsforeningen Dansk Holstein WORLD WIDE SIRES, LTD. 2 Dansk Holstein Nr

3 DC Dansk Holstein Udgiver: Dansk Holstein, Udkærs vej 15, Skejby 8200 Århus N. Tlf Fax Homepage: Redaktion: Pieter Oosterhof Bo Skovbjerg Nielsen Landskonsulent Keld Christensen Henning E. Andersen (ansvarsh. og tekn. red.), Tryk og teknisk redaktion: Kannike Holding A/S Henning E. Andersen Digevænget Beder Tlf Indhold: NTM...giver økonomiske og sunde køer 4 Racens tyre Tyre med høje indekser giver bedre resultater! Genomisk selektion på Anderstrup Et år med forandringer Årets SDM er Robotter igen Gode besætningsbesøg på årsmødet.. 24 Banker Årets tyr Nye tyremødre hædret Flere livsydelseskøer Ydelsesresultater Registrering af klovlidelser hvorfor og hvordan Dansk Holstein er med ved bordet Verdenskongres i Irland From grass to glass Spændende oplevelser Dyrskue i Irland EAAP Europas største kongres for husdyrvidenskab Dyrevenligt gulv er en god investering 53 Ny opgørelse over sygdomsbehandlinger i malkekvægsbesætninger Kort Nyt Ungdom Landet rundt Fotografer: Elly Geverink, Olav Vibild, Jens Tønnesen samt medarbejdere i Viking og Dansk Holstein Forsidebillede: Ko på græs. Foto: Elly Geverink Forord Udfordringer til os alle Kvægbrugerne er netop nu inde i en periode med nye og store udfordringer. Kan økonomien bære os igennem de nærmeste år, kan genomisk testede tyre bidrage med større fremskridt end hidtil, kan det fælles nordiske avlsmål bidrage til sundere, stærkere og bedre køer og kan vores førerstilling bevares inden for mælkeproduktionen sammenlignet med omverdenen? Mit svar er ja, med instinktet for det at kæmpe og parret med visioner vil det lykkes for mange. Dansk svineproduktion er helt i front bedst i Europa det vil vi også være i mælkeproduktionen. For et år siden var mælk en mangelvare og prisen steg med 80 øre, de er på vej til at forsvinde igen. Men forhåbentligt tog man også bestik af det dengang, så den kortvarige prisstigning var et boost til at gøre det endnu bedre. I dag bliver ikke alle projekter om køb af jord eller udvidelse af produktionen godkendt. Mælkeproducenter med en dynamisk udviklingsstrategi giver dog ikke op, og ordet finans - kri se findes ikke i deres sprogbrug, derimod så må vi prøve på en anden måde. Hans evner og målrettethed kommer på prøve. Arladirektøren udtaler: Vi kan ikke fjerne udviklingen, men vi kan kan gøre hvad vi kan for at afbøde effekterne. Genomisk testede avlstyre er et lige så stort fremskridt som inseminering og kan forventes at øge den avlsmæssige fremgang betydeligt, størrelsen heraf afhænger af antal testede dyr og økonomiens rammer heri. Men under alle omstændigheder er der kæmpemæssige muligheder. Men som med nye og større maskiner eller væsentligt mere kompliceret teknik i maskiner og stalde kræver dygtig ledelse og management, så kræver den nye teknologi i sin udførelse stor indsigt og forståelse for at opnå den fulde succes. Og vi vil være til stede ved evaluering af implementeringen set fra både brugernes og avlernes synsvinkel. Nordisk har vi nu en kvægavlsforening Finland kommer helt sikkert med snarest, vi har et avlsmål og vi har derfor også et fælles samlet indeks NTM, der har klar fokus på optimering på egenskaber som i første række reproduktion og sundhed. Holstein-koen er gearet til fremtiden, men der er forhold omkring lemme- og klovsundhed vi kan forbedre, og her glædes vi over, at vores støtte og tryk på forberedelserne til bedre klovregistrering snarest er klar til brug vil således fortsat stille krav til og være udfordrende for mælkeproducenterne. For bedste resultat skal der være optimalt samspil mellem avl, produktionsstyring og driftsledelse. Vi stiller med dansk holstein gerne op som medspiller til disse udfordringer. Glædelig jul og godt nytår. Keld Christensen Nr Dansk Holstein 3

4 NTM..giver økonomiske og sunde køer Af Anders Fogh og Morten Kargo, Dansk Kvæg NTM Nordisk Total Merit er navnet på det nye totaløkonomiske indeks i Danmark, Sverige og Finland. NTM erstatter dermed S-indekset på eksempelvis stamtavler og brugsplaner. Indførelsen af NTM betyder, at tyre, kvier og køer har samme NTM i alle landene. Indekset er nyt, men målsætningen med avlsarbejdets er stadig at fremavle funktionelle og produktive køer. Da målsætningen er den samme som tidligere, har køer og tyre som tidligere havde høje S- indekser også høje NTM-indekser idag. NTM blev offentliggjort for første gang d. 15. oktober NTM har et gennemsnit på nul, lige som det er tilfældet i Finland og Sverige i dag. I Danmark var gennemsnittet tidligere 100. I oktober 2008 blev et nyt fælles total indeks (NTM) offentliggjort for første gang for Holstein, de røde racer og Jersey i Finland, Sverige og Danmark. Udviklingen af et fælles total indeks for malke - ra cerne er en naturlig forlængelse af, at de fleste af de vigtige delindek - ser, eksempelvis ydelse og yversundhed, bliver beregnet fælles nordisk i dag. Desuden betyder dannelsen af VikingGenetics, at avlsarbejdet drives på tværs af landegrænser, og der er derfor brug for fælles avlsmål. NTM-indekset afløser S-indekset, som har tjent kvægavlen gennem mere end 25 år. Da grundlaget for S-indekset og NTM-indekset er det samme, er de ændringer, som er foretaget i forbindelse med overgangen til NTM-indekset at betragte som justeringer af avlsmålet. Indførelse af NTM betyder, at tyre og køer i Finland, Sverige og Danmark har samme indeks i alle tre lande. På den måde er det muligt mere præcist at udvælge de avlsmæssigt bedste nordiske tyre og køer ud fra en total økonomisk betragtning. Kun små justeringer i for - hold til tidligere S-indeks Det overordnede mål for alle racer i Finland, Sverige og Danmark er stadig køer med et højt avlsmæssigt niveau for produktion og funk tionelle egenskaber. Undersøgelser har vist, at avlsarbejdets retning med de tidligere nationale total indekser i Danmark, Sverige og Finland var mere eller mindre ens. Ændringen fra S-indeks til NTM-indeks har derfor kun givet moderate ændringer i køernes og tyrenes rangering. NTM er derfor ikke en revolution i forhold til det tidligere S-indeks, men en særdeles velbearbejdet opdatering, der er baseret på for vent - ningen til fremtidens produk - tions forhold. I nedenstående tabel ses sammenhængen mellem NTM-indeks og delindekserne, samt mellem S-indeks og de samme delindekser for afprøvede tyre født i 1999, 2000 og Det ses, at sammenhængene er på nogenlunde samme niveau for S-indeks og NTM-indeks. Dette indikererviser, at den Ændringer for danske Holstein tyre ved at gå fra S- indekset til NTM -indekset for produktionsegenskaber Egenskab S-indeks NTM-indeks Y- indeks 0,54 0,42 Vækst -indeks 0,07 0,01 Hunlig frugtbarhed 0,31 0,46 Fødselsindeks 0,30 0,33 Kælvningsindeks 0,39 0,45 Yversundhed 0,42 0,48 Øvrige sygdomme 0,38 0,49 Holdbarhed 0,49 0,55 Krop 0,04-0,02 Lemmer 0,12 0,17 Malkeorganer 0,47 0,47 Malkbarhed 0,22 0,15 Temperament 0,08 0,02 Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation 4 Dansk Holstein Nr

5

6 Rakuuna steg 5 enheder i NTM. Han er middel i ydelse men meget stærk i alle reproduktionsegenskaber, derfor får han det store tillæg avlsmæssige fremgang for de enkelte egenskaber vil være på samme niveau som tidligere. Der er dog en tendens til, at der med NTM vil være øget fremgang for frugtbarhed, sundhed i øvrigt, ligesom fremgangen for lemmer formodes at blive svagt øget. Der vil stadig opnås stor avlsmæssig fremgang for ydelse, men fremgangen vil være mindre end tidligere. Avlsmæssige sammenhænge mellem de enkelte indekser og henholdsvis NTM-indeks og S-indeks for kvægavlsforeningstyre født i 1999, 2000, og 2001 Forskellige gennemsnit, men samme anvendelse Gennemsnittet er ændret ved overgangen til NTM. Det gen- nemsnitlige NTM er således 0 for 3-5 år gamle køer. Det er den praksis, der tidligere blev brugt for de finske og svenske totalindekser i Finland og Sverige, mens gennemsnittet tidligere var 100 i Danmark. Denne ændring påvirker ikke køernes og tyrenes indbyrdes rangering, og NTM kan derfor bruges på samme måde, som man tidligere anvendte S-indekset. Solidt grundlag for NTM De økonomiske vægte, som ligger bag NTM, er baseret på den økonomiske værdi af hver enkelt egenskab i avlsarbejdet. Som et eksempel er vægtfaktoren for protein - ydelse beregnet som den økonomiske gevinst af at forbedre ydelsen med et kg protein fra det nuværende niveau. De vigtigste faktorer er naturligvis foderpriser, prisen på mælk og den marginale foderudnyttelse. Samme beregning foretages for alle de andre vigtige egenskaber, f.eks. yversundhed, frugtbarhed, kødproduktion og holdbarhed. 6 Dansk Holstein Nr

7 Photo: Wolfhard Schulze Jamila S-indeks 131 Y-indeks 118 Yversundhed 122 Holdbarhed 102 Krop 118 Lemmer 105 Malkeorganer 117 Photo: Wolfhard Schulze Labella S-indeks 129 Y-indeks 121 Yversundhed 100 Holdbarhed 113 Krop 115 Lemmer 114 Malkeorganer 113 Photo: Wolfhard Schulze Larina S-indeks 136 Y-indeks 115 Yversundhed 128 Holdbarhed 128 Krop 82 Lemmer 111 Malkeorganer 113 VIKING DANMARK Ebeltoftvej 16, Assentoft, 8900 Randers / dir [email protected] German Genetics International GmbH

8 Racens tyre Af afkomsinspektør Jacob Edstrand, Dansk Kvæg Siden sidste blad i september er der beregnet avlsværdital to gange. I den mellemliggende periode er der sket ændringer, idet det er blevet et NTM i stedet for S-indeks. Med nye vægtninger i NTM, betyder det for nogle tyre ændringer, når der er høj ydelse og gode funktionelle egenskaber. Flere helt nye tyre rangerer godt i tabellen. Nyt samlet indeks Det kendte S-indeks er fra 15. oktober 2008 ændret til NTM, og gennemsnittet er nu 0. Det betyder at vi fremover umiddelbart kan sammenligne avlsværdital NAVlandene i mellem. Gennem arbejdet og gennemførelsen har man sænket vægtningen på Y-indeks lidt, mens der er lagt mere vægt på fødsel og kælvningsegenskaber, sundhed og lemmer. Kort sagt: der er ikke tale om en omlægning af S- indekset men en tilpasning. Generelt er rangeringen blandt tyrene for NTM som vi hidtil har kendt den, dog er der enkelte tyre, der udviser store stigninger og fald. Mange udenlandske tyre med godt NTM Toppen af tabellen domineres af udenlandske tyre, som vi kender godt, men flere af deres tal for de funktionelle egenskaber har æn - dret sig en del. S Jordan 3 falder 5 enheder i frugtbarhed og stiger 10 enheder i sundhed i øvrigt, og får D Onside-datter fra Jens Nicolajsen, Snedsted indeks for holdbarhed på 118. Ramos falder ligeledes 5 i frugtbarhed men stiger ikke mindre end henholdsvis 14 i sundhed og 11 i holdbarhed. P Shottle stiger fra 102 til 110 i sundhed, mens Oman Justi stort set fastholder sine indekser. På trods af så store ændringer, er deres indbyrdes rangering den samme med kun 1 til 3 enheder i NTM. Rakuuna blev første gang omtalt i bladet december 2007 og han udvikler sig stadig positivt. Han har nu fået indekser for sundhed på 113 og holdbarhed på 129, og samlet stiger han 6 enheder til 35 i NTM. Rakuuna s far T Lambada er nu far til 27 afprø - ve de tyre med NTM, der i gennemsnit har 9 i NTM. De danske tyre rangerer ligeledes næsten som vi kender dem, dog er D Cresten faldet 6 enheder i NTM til 27, men steget med 7 til 103 i frugtbarhed. V Exces har også tabt terræn og falder lidt i både frugtbarhed, kælvningsevne, sundhed og -9 i holdbarhed. Han har dog meget at give af, og er stadig den højest rangerende danske tyr med 136 i NTM. Lige efter følger D Sammy nu med NTM 134, han er steget med 10 enheder til 128 i sundhed. Nye tyre Flere nye danske tyre banker på med NTM fra 32 til 24. Øverst kommer D Dundee (V Dahl x T Funkis) med 32 i NTM og med lovende Y-indeks 126. Få egenskaber omkring gennemsnit, mens frugtbarhed 109, malkeorganer 111 og yversundhed 116 er positi- 8 Dansk Holstein Nr

9 Arne Kaspersen, Frøstrup har en af døtrene efter D Mesne ve. Lige efter følger D Freedom (Ford x H Boudewin) med 31 i NTM. Han er lige nu den nye tyr med det højeste Y-indeks på 133. Fødselsindeks og kælvningsevne på henholdsvis 111 og 117 i kombination med et fornuftigt ekste ri - ør ser lovende ud, dog har han kun 91 i yversundhed. De nu 18 afprø - vede sønner efter Ford har et gennemsnit på 18 i NTM. D Dalby (V Dahl x T Funkis) med NTM 128 er 5. afprøvede V Dahl-søn. V Dahl-sønnerne har et gennemsnit på ikke mindre end 26 i NTM. D Dalby har Y-indeks 111, gode tal for de funktionelle egenskaber og et fornuftigt eksteriør. Herefter følger D Jesper (Jurassic x Luxemburg) med NTM 27, gode funk - tio nelle egenskaber og godt ekste - riør. Temperament 93. Jurassic er en Ked Juror x Aerostar. D Elegance (V Eaton x T Ulv) med hele 128 i yversundhed, 119 i malkeorganer og 117 i Y-indeks giver NTM 26 på trods af kun 87 i frugtbarhed. Andre egenskaber ligger på gennemsnittet. D Elegance er indtil nu den eneste tyr efter V Eaton med NTM. Til slut følger D Rangers (Riverland x Lukas) og D Fortune (Finley x Lukas) med henholdsvis NTM 125 og 124. Generelt fornuftige tyre med stærke og lidt svagere sider. D Rangers har kun 76 i temperament. Afslutning I tabellen er der mange gode tyre, der fortjener at blive brugt, og for enkeltegenskaberne kan hitlisten studeres så man kan finde de allerbedste tyre indenfor de områder du vil satse på. Alle de informationer, der findes gennem jeres registreringer, og som danner grundlag for avlsarbejdet, har I alle muligheder for at få tilbage. Se bare mulighederne i genomisk selektion. Vi skal stadig have en facitliste, så afkomsinspektørerne håber på fortsat godt samarbejde i forbindelse med kåringsbesøg. Sammen skal vi arbejde på at bedømmelsesarbejdet kan forsætte og med rigtigt resultat. Fra inspektørgruppen ønskes I alle en god jul. Udflugt til Tyskland Se side 75 Nr Dansk Holstein 9

10 Racens Toptyre december 2008 Stgb. Navn Arvl S- P- Y- Sh Y- Døtre- Kælvn. Føds.- Ind. ma- Indeks Hold- Krop Lemnr. sygd ind. ind. ind. ind. fbh ind. ind. stitisres øvrige barh. mer Oman Justi (TV S Jordan 3 (TV Ramos (TV V Exces (TV P Shottle (TV Rakuuna (TV D Sammy (TV RGK Bob CV (CV D Dundee B Goldwyn (TV D Freedom (TV Mascol (TV D Cole (TV DR Chassee (TV O Zenith (TV M Chuck CV (CV D Onside (TV V Erik (TV Ränneslöv (TV D Novalis (TV Lukas (TL V Excel (TV Flagello (* V GroovyBL (BL Bissjön (TV V Elo (TV T Ulster (TV D Dalby VAR Platin (TV Brandus D Cresten Ligö (TV Alves (TV D Banker (TV D Jesper (TV D Citation Gibor A Win 395 (TV D Mesne D Elegance (TV RGK Dram J Lots (TV D Costa J Loby (* Slättaröd (TV Burt (TV V Ersgard (TV D Palm D Rangers D Corinth (TV Marshal VAR Elvis (TV A Tucano (* Stäme-ET (TV V Epos (TV S Jorryn (TV H Harry (TV L Abrian (CV D Fortune D Stilist (TV D Cooper (TV V Erry (TV E Boliver (TV V Globus (TV P Lund (TV

11 Malke- Malke- Tempe- Ant eff Far Morfar Opdrætter org. tid rament døtre navn navn Ha Manfred Emp Elton USA sædimport D Novalis D Jabot Holland sædimport S Rudolf L Ambition Tyskland sædimport Luxemburg R Leadman Verner Pedersen, Hauge, Kjellerup C P Mtoto M Aerostar England sædimport T Lambada Goldfinger Finland B Sabre New Ronald Dansire -Holland, Randers Lukas H Marconi Torben Kragh, Over Fidde, Henne V Dahl T Funkis Thorkild Sørensen, Vinding, Sørvad S James M Storm Canada sædimport A Ford H Boudewin Torben Andersen, Ll Torup, Skals C P Mtoto S Rudolf Tyskland sædimport V Curtis Lord Lily Ole Østergaard, Thorsted, Spjald D Novalis D Jabot Holland sædimport R Durham L Mandel USA sædimport D Novalis Eta Lutz Holland sædimport T Officer Ha Manfred Tirsvad Anderstrup, Skørping Luxemburg S-B Mascot Anderstrup Holstein, Skørping E Addison Fatal Lars-Inge Gunnarsson, Laholm, C Target B Cleitus Holland sædimport R Leadman Inspirat Tyskland sædimport Lukas M Aerostar Klaus Niermann, OHG, Tyskland Ha Manfred Fatal Carlo Vanzetti, Candiolo Jocko Besn T Fløs J. & D. Langedijk, Bylderup-Bov Spånstad Hæradskøp Bissjöns Lantbruk AB, Lövänger, Lukas N Luke Peder V Laustsen, Ø Vedsted, Ribe Lukas M Aerostar Sv Ove Lykke Andersen, Grenå V Dahl T Funkis Svend Aage Stokkeby, Frørup Mandingo Kingway Ev Hans Brodersen, Strellev, Ølgod Rembrandt D Novalis Holland sædimport C Courier Manat Kr O Dahlgaard, Snedsted Gubbilt HJ Vogd Ligö Lantbruk AB, Rimforsa O-J C Amel CMV Mica USA sædimport V Bojer B Patron A. & Chr. Schmidt Lund, Rødding Jurassic Luxemburg Svejsagergaard I/S, Redsted M V Curtis T Lambada Jan Nielsen, Overlade, Løgstør Gibbon Sunny Boy Tyskland sædimport L Winchest B Patron Holland sædimport Merdrignac Jocko Besn Kristian Nielsen, Hørdum, Snedsted V Eaton T Ulv Henning Fruerg-Pedersen, Tjele Lukas S-B Mascot Viggo Jensen, Østerild, Thisted Gubbilt Atong Juby Gård, Linghem VAR Calano TVM Hesne Tirsvad Anderstrup, Skørping O Tugolo Esquimau Sverige G Best L Winchest Erik Martinsson, Båstad D L Aaron K Prescott USA sædimport Lukas S-B Mascot Tirsvad Holstein, Brædstrup H Palmer VAR Edvard I/S Alfred & Kjeld Andersen, Varde Riverland Lukas Tirsvad Holstein, Brædstrup V Curtis TVM Hesne Jørgen Peter Johansen, Åst, Vandel Ha Manfred S Rudolf Samen Opfokstal, Tyskland Luxemburg Dannix Christian Christensen, Hobro O Tugolo Esquimau T+d Marinus-Visser, Holland, V Bojer C P Mtoto Bröderna Bengtsson, Laholm Lukas S-B Mascot Viggo Jensen, Østerild, Thisted Jocko Besn E Celsius Holland sædimport New Ronald D Jabot Holland sædimport E Labelle Sunny Boy Holland sædimport O Finley Lukas Tirsvad Anderstrup, Skørping D Novalis East Cash Holland sædimport V Curtis T Funkis Erling Lind, Vinderup L Winchest Lasso Tirsvad Holstein, Brædstrup O-J C Amel P Mathie USA sædimport Jocko Besn Ne Maurice J. & D. Langedijk, Bylderup-Bov C P Mtoto P-C Duster Sverige

12 Tak for en spændende tid GAVE IDÉ SDM-UR Waldemar Anderson takkede fra Svensk Holstein for et mangeårigt godt samarbejde Den 1. september valgte jeg at fratræde stillingen som afkomsinspektør ved Dansk Kvæg for gå på efterløn. Det blev til knap 18 år, som har været en meget spændende periode i mit liv. Det at være afkomsinspektør er jo et meget udadvendt job, og jeg har i de år haft fornøjelsen af at besøge rigtig mange interesserede kvægbrugere. Desuden har jeg haft samarbejde og kontakt med mange organisationer og mennesker, både inden og udenfor landets grænser. Det var jo ikke alene en stor udfordring, men også en stor berigelse. Kvægbruget og kravene til malkekoen har ændret sig meget og det har været spændende at være med til at forme Holstein-koen og effektivisere og tilrettelægge bedømmelsesarbejdet. Jeg vil her gerne benytte lejligheden til at sige Holstein og DRH samt alle personer, jeg har haft kontakt med, tak for det gode samarbejde og den tillid, der er vist mig gennem årene. Når jeg nu ser tilbage på min aktive tid i kvægavlens tjeneste, er det med erindring om utrolig mange gode og positive oplevelser. Udpegning som Årets SDM`er i selskab med 500 glade Holsteinfolk var en fantastisk oplevelse. Tusind tak for det. Per Key Kristiansen SDM tilbyder et flot ur en oplagt gaveidé. Uret er i meget solid helstålskasse med tyde - lige tal og visere. Vandtæt til 3 atm. Schweizisk quartzværk med dato. Gedigen stållænke. Diskret SDM-ko trykt på skiven. Et flot og præsentabelt ur, der tåler at blive brugt! Uret har ridsefrit safirglas. Fås både som dame- og herreur. Normalpris 498,- kr. SDM tilbyder uret til 350,- incl. moms og levering. 1 års garanti. Bestilling hos: Urmager/Guldsmed Hartmann Adelgade 14, 7800 Skive Tlf: Fax: Dansk Holstein Nr

13 Tyre med høje indekser giver bedre resultater! Af Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen, Dansk Kvæg I 2008 har der været en serie af artikler i Dansk Holstein om effekten af at bruge tyre med høje indekser. I artiklerne er vist sammenhængen mellem indekser og hvad der egentlig ligger bag indekserne. Eksempelvis hvad får du ud af at bruge tyre med høje indekser for ydelse, frugtbarhed, kælvning osv. Vedstående tabel er et sammendrag af disse artikler, og budskabet er, at det helt klart betaler sig at gå efter tyre med høje indekser, da det giver resultater som kan ses i stalden og på bundlinien. Hvad betyder en forskel på 20 indeks - enheder hos en Dansk Holstein tyr på afkommets præstation Avlsværdital Egenskab Effekt Hvad betyder det: Mælk, kg 350 Mere mælk Ydelse Fedt, kg 14 Mere fedt Protein, kg 14 Mere protein Kælvning til første inseminering, dage -4 Kortere interval Frugtbarhed Første til sidste inseminering, dage -10 Kortere interval Insemineringer, antal -0,08 Færre insemineringer Livskraft (1. kælvning), % -4,2 Færre dødfødte kalve Fødsel Livskraft (senere kælvninger), % -1,1 Færre dødfødte kalve Forløb (1. kælvning), Koder -0,17 Lettere kælvninger Forløb (senere kælvninger), Koder -0,08 Lettere kælvninger Livskraft (1. kælvning), % -3,5 Færre dødfødte kalve Kælvning Livskraft (senere kælvninger), % -0,7 Færre dødfødte kalve Forløb (1. kælvning), Koder -0,1 Lettere kælvninger Forløb (senere kælvninger), Koder -0,03 Lettere kælvninger Behandlinger i 1. laktation, % -7 Færre behandlinger Yversundhed Behandlinger i 2. laktation, % -7 Færre behandlinger Behandlinger i 3. laktation, % -7 Færre behandlinger Øvrige sygdomme Frugtbarhedssygdomme, % -2,0 Færre behandlinger Lemmesygdomme, % -0,5 Færre behandlinger Stofskiftesygdomme, % -0,5 Færre behandlinger Kød- Slagtevægt, kg 6 Større slagtevægt produktion Klassificering, Europ 0,3 Højere klassificering Krydshøjde, cm 2,5 Større Kropsdybde, point 0,5 Dybere Brystbredde, point 0,4 Bredere Malkepræg, point 0,5 Mere åben Overlinie, point 0,3 Strammere Krydsbredde, point 0,5 Bredere Krydsretning, point 0,6 Mere hældende Hasevinkel, point 0,4 Mere kroget Hasestilling, point 0,4 Mere parallelle Hasekvalitet, point 0,4 Renere Knoglebygning, point 0,4 Finere Klovhældning, point 0,3 Mere stejl Foryvertilhæftning, point 0,5 Fastere Bagyverbredde, point 0,5 Bredere Bagyverhøjde, point 0,6 Højere Yverbånd, point 0,5 Stærkere Yverdybde, point 0,8 Højere Yverbalance, point 0,5 Fortungt Pattelængde, point 0,9 Længere Pattetykkelse, point 0,5 Tykke Forpatteafstand, point 0,8 Tætstillet Bagpatteafstand, point 0,8 Tætstillet Nr Dansk Holstein 13

14 Forbedret avlsprogram Genomisk selektion på Anderstrup Af Niels Erik Haahr, Anderstrup Holstein De første meldinger omkring det nye avlsredskab genomisk selektion, blev modtaget med blandede følelser på Anderstrup. Grundtanken omkring at man nu kan sortere dyrene via DNA, syntes vi uden tvivl er interessant, men tanken om at vores hidtidige selektion af potentielle donorer, som er blevet udvalgt udfra en samlet vurdering af ydelse, eksteriør, brugsegenskaber samt tyrelinie nu lige pludselig var mere eller mindre reduceret til en blodprøve, det tog i vore øjne en del af charmen ved at være kvægavler. Efterfølgende har resultaterne jo vist, at der ligger store muligheder for det fremtidige avlsarbejde, og disse muligheder har vi på Anderstrup tænkt os at udnytte 100 %. Avlsstrategi via Genomisk selektion på Anderstrup Vores hidtidige store brug af ET i besætningen vil fortsætte, men nu med fokus på færre dyr. I vores program hidtil har de ca. 100 ET kalve pr. år været fordelt på ca donorer. Det antal ET kalve forventer vi fremover at lave på ca. de halve donorer. Donorerne vil være fordelt mellem køer og kvier, med en overvægt af kvier, da vi forventer at kvierne vil vise sig at have mere positive genomiske test. Dette skyldes det hurtigere generationsskifte og dermed også bedre tyrelinier. Via det store antal ET kalve for- venter/håber vi, at vi hvert år vil være i stand til at selektere 4-5 toptestede kvier, som vil blive skyllet 2-3 gange med genomtestede ungtyre/brugstyre. De højt testede køer vil ligeledes blive skyllet intensivt for at lave potentielle toptyre samt den næste generation donordyr. Programmet har hidtil været suppleret med indkøbt avlsmateriale, som har resulteret i ET-kalve. Dette program vil blive reduceret til ca. det halve antal kalve, som vi vil selektere fra nogle af de højst testede dyr i udlandet. Der har de seneste år været store diskussioner og undersøgelser om, hvor brugstyrene kommer fra. Vi har altid været af den mening/tro, at hvis du arbejder intensivt og se r- i øst med en given opgave så vil resultaterne komme før eller siden. Med genomisk selektion ser jeg store muligheder for at den driftige kvægavler vil have mulighed for at distancere sig betydeligt i muligheden for at levere den fremtidige brugstyr. Dette skyldes at der nu er mulighed for at samle og intensivere arbejdet omkring den rigtige genetik. Økonomi Der er ligeledes hele tiden store diskussioner omkring økonomien i avlsarbejdet. Mange gør sig kloge på området uden at have den fornødne indsigt i økonomien i avls - ar bejdet. Der er stor forskel på omkostningerne, alt afhængig af hvilket niveau der drives avl på. Lige fra tyrekalven, der er født via inseminering, til avleren der giver 14 Dansk Holstein Nr

15 Anderstrup Didrik Carine er hidtil brugt meget som tyremoder, også til udlandet, og efter genomisk test er VikingGenetics godt tilfredse kvægavlsforeningen mulighed for at teste fire helbrødre og indsætte den bedste, og som samtidig laver et stort antal hunligt afkom, som kvægavlsforeningen kan selektere i som fremtidige tyremødre og dermed er med til at øge avlsfremgangen. Vores holdning er at alle tyre i bund og grund repræsenterer den samme værdi uanset hvordan de er fremstillet, mens der skal være en betydelig bonus via vilkårspenge for de tyre som viser sig som toptyre. Vilkårspengene skal dække de økonomiske huller som den genomiske selektion medfører via omkostningskrævende ET-tyre kalve, der ikke bliver taget ind. Her vil jeg gerne anføre, at jeg har forståelse for at kvægavlsforeningen forsø - ger at købe deres avlsmateriale til den billigst mulige pris, for de driver en forretning. Når man kigger på det som en forretning må man forvente at stationsafprøvning af tyremødre, som har været en dødssejler i mange år, nu har fået det endelige dødsstød, også her i Norden. På samme måde må avleren se på salg af tyre som en forretning og genomisk selektion har nu medført, at begge parter ved hvad de sælger og hvad de køber, hvilket jo er en optimal situation for alle. Udviklingsarbejdet Kvægavlsforeningen skal gøre op med sig selv om der er brug for disse driftige avlere, der laver et stort stykke arbejde for at frembringe noget godt avlsmateriale. Konklusionen kan også være at der med genomisk selektion rent faktisk ikke er brug for dette udviklings arbejde mere, men hvis arbejdet skal fortsætte er det nødvendig med en økonomisk gulerod. Hvis den gulerod ligger i vilkårspengene er der kun ekstra betaling for et avlsprodukt hvis det har givet kvægavlsforeningen en stor indtjening. For mig at se en optimal situation for en virksomhed, hvis man kan få sine leverandører til at sælge produktet til under kost pris og først betale leverandøren en bonus, når virksomheden har tjent penge på produktet. Anderstrup Oman Gisa er genomisk testet med godt resultat Nr Dansk Holstein 15

16 Juror Ford x Rudolph x Tesk Vil du bruge Sandy eller andre ABS-tyre, så kontakt Dansk ABS Glædelig jul og godt nytår dtr: Pattison Sandy 1145-Grade GP-80 Lee Pattison, Garnavillo, IA Dansk ABS v/robert Bruinsma Tlf.: danskabs@ .dk

17 Årsmødet 2008 Et år med forandringer Uddrag fra beretningen ved årsmødet Ved Peder V. Laustsen og Keld Christensen, Dansk Holstein Knap 600 deltagere blev budt velkommen til morgenkaffe i Silkeborghallerne af Midt-Øst Holstein. Ledsagerne var indstillet på en tur til Designa Køkkens udstillingslokaler, medens øvrige årsmødedeltagere hørte om bluetongue, nyt NTM-indeks, genomisk selektions revolutionerende muligheder samt om snarlig registrering af klovproblemer. Beretningen indledtes med det faktum, at mælkeprisen det seneste år har været på det højeste niveau for de seneste år, men at prisen efter en stigning på 80 øre har tabt pusten og er halveret. Foderomkostninger samt andre udgifter har taget et ryk opad, og der er de forblevet. Oveni disse ændringer kan vi imødese omkostninger og ikke mindst arbejde med bluetongue og vaccinationen herfor. Sygdommen er tabsvoldende, hvis vi lader stå til, og mange besætningsejere efter - spør ger vaccine for igangsætning af vaccinationen. Nordisk samarbejde VikingGenetics er i sit første år, og mange ting er stadig under tilpasning over grænser og Kattegat. Senere forventer vi Finlands deltagelse i VikingGenetics, og gennem en del år er der lagt op til denne udvikling. Med dannelse af en international kvægavlsforening vur- derer bestyrelsen i Avlsforeningen Dansk Holstein, at vores gode netværk med 13 lokale avlsforeninger for alvor kan vise sig at være et nyttigt fundament for en race af vores størrelse. Og så længe aktiviteten lokalt kører på fuld skrue, så er det uklogt at ændre på det. Kontakten til landmanden er af stor betydning, møder på staldgangen og i det lokale forsamlingshus er med til at sende budskaber begge veje. Nordisk AvlsværdiVurdering kaldet NAV har over en årrække lavet fælles indekser for flere egenskaber, og i løbet af det seneste år har vi arbejdet sammen om at sætte et fælles avlsmål for de tre Hol s- teinpopulationer i Finland, Sverige og Danmark. Det har betydet, at vi er nået i mål med det nye fælles S-indeks, fra den 15. oktober Historien indtil nu om NAV 2008 omdøbt til NTM (Nordic Total Merit). Processen har været gennemført i et meget godt samarbejde med de to øvrige Holsteinorganisationer, og de senere mange års arbejde og samarbejde har bibragt os alle stor forståelse for at give og tage til fælles gavn. Resultatet af ændringerne eller tilpasningerne i det nye avlsmål vil betyde markante forbedringer på frugtbarhed og sundhed, og der henvises til artikel andetsteds i Dansk Holstein om NTM og dets sammensætning. Genomisk selektion Fremtiden er altid spændende, hvor er vi på vej hen? hvor omfattende og hvor hurtigt vil udviklingen gå? Kigger vi i bakspejlet, og går nogle årtier tilbage, så er det 2002 Danmark, Sverige, Finland og Norge etablerede Nordisk AvlsværdiVurdering (NAV) 2002 Første R&D project for beregning af fælles EBVs startede 2004 Norge trådte ud af NAV 2005 Første fælles EBVs publiseret - type, malkbarhed, temperament og hunlig frugtbarhed 2006 Ydelse og mastitis 2007 Kælvningindeks 2008 Oktober TMI S-indeks / NTM 2009 Holdbarhed og kødproduktion Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation Nr Dansk Holstein 17

18 Årsmødet 2008 Produktiv levetid fra første kælvning til afgang slagt/død ufatteligt hvor hurtigt udviklingen er gået. Vi kan faktisk konstatere at der har været to store tiltag, som virkelig har rykket noget i avlsarbejdet. Omkring 1945, blev de første afkomsprøve-stationer etableret, og det endte med at flere kvægavlsforeninger havde sin egen station, hvor man så kunne indsætte døtre efter egne tyre, 20 stk. pr. tyr. Og ret hurtigt kunne man lave målinger på malketid og eksteriørbedømme gruppen. Omkring midten af 70 er ne afløstes denne stationsafprøvning af feltdata, hvorudfra blev beregnet P-/R-tal og ekste ri - ør tal. Fra 1982 havde vi så mange enkeltegenskaber under avlsværdivurdering at en samling og sammenvejning i S-indekset blev et vigtigt arbejdsredskab. I 1996 annoncerede daværende formand for Avlsforeningen, Kaj Ole Pedersen, at DNA-test var noget, som han troede på kunne blive et stort skridt fremad. I 2008 kom vidunderet, større end måske opfindelsen af inseminering. Et stort forskningsprojekt har bragt os så tæt på sandheden blot gennem en DNA-prøve (blod eller væv) at vi ikke behøver at teste ungtyre for at kende sandheden om deres avlemåde. Vi kan få svaret i gennem denne DNA-prøve, og Lars Nielsen, VikingGenetics, illustrerede de mange muligheder for ændringer ved anvendelse af dette hjælpemiddel i udvælgelse af avlsdyr. Der ligger et stykke arbejde med at finde en kontrakt- eller salgs-model, som kan anvendes ved salg af tyre til VikingGenetics, og Peder V. Laustsen fortsatte, at han set gennem avlernes briller ville vide mere om mulighederne for at teste egne hundyr. Frokosten indtog mødedeltagerne som stående buffet ude ved besætningsbesøgene, her foran den nye stald på Risbak Holdbarhed Alle avlstekniske og avlsmæssige forbedringer har til formål at forbedre holdbarheden og skabe bedre og stærkere køer. Holdbarhed er ikke kun et antal køer der når 18 Dansk Holstein Nr

19 Årsmødet 2008 Hos Anders & Verner Pedersen, Hauge, blev der vist en gruppe efter V Exces, dejligt at kunne vise resultater på den måde af besætningens avlsarbejde kg mælk, kg mælk eller kg fedt og protein. Holdbarhed måles på de produktive dage køerne opholder sig i besætningerne fra 1. kælvning til afgang til slagt eller død. Her sker der forbedringer hele tiden, og Hol stein-køerne klarer ca. 960 dage. Forskellige beregninger viser, at Dansk Holstein avlsmæssigt klarer sig ganske tilfredsstillende, og at af to årgange afprøvede ungtyre har afprøvede tyre med danske fædre et gennemsnitligt indeks for holdbarhed på 106 mod de internationale på 98. Sidstnævnte gruppe udviser store forskelle fra land til land, og afprøvede tyre med canadiske fædre har indeks for holdbarhed på 107. Dyrskuerne Omkring vore dyrskuer, så var det Landsskuet, som blev hårdest ramt af Bluetongue zoneopdelingerne. Med den mindre tilslutning fik Landsskuet ikke helt samme festlige afvikling som sædvanligt, men lokalt gjorde mange skuer en stor indsats for at imødegå en stemning påvirket for meget af zoneopdelingen. På et af årets sidste skuer samlede vi op på nogle af konkurrencerne fra Landsskuet, og på Hobro Dyrskue fik vi således afviklet anden afdeling af Derbykonkurrencen. Samtidig fik nogle udstillere lejlighed til at vise kvaliteten her i stedet for på Landsskuet. Dansk Holstein har stort potentiale Det avlsarbejde, der er gjort de seneste år, har de seneste år båret frugt i form af nogle fremragende brugstyre og derpå følgende også gode køer. Avlsarbejdet har været kørt efter lidt forskellige principper i de tidligere kvægavlsforeninger, men dog naturligvis med det samme mål, stærke og sunde køer. Og tyre som V Bojer, V Dahl, VAR Calano og VAR Camaro, KOL Nixon, RGK Pust, samt T Funkis og T Lambada har givet så stor fremgang på mange egenskaber, at der står og har stået mange fremragende køer i mange stalde. Udenlandske kvægavlsforeninger har nu siden omkring år 2000 søgt efter de bedste tyremødre i Danmark, og i dag eksporterer vi nok lige så mange tyre til især Tyskland, som vi hentede tilbage i tiden til Danmark. Resultaterne taler for sig selv med tyske tyrefædre som Juwel, Folleto og Vachim, og flere vil følge efter. Når de udenlandske kvægavlsforeninger kommer på indkøbstur er det også for at finde tyremødre af høj kvalitet. De søger de samme egenskaber, der er lettere at registrere og finde i Danmark. Så helt forkert har vores arbejde nok ikke været gennem årene, og vi kan godt med stolthed rette ryggen, men vi skal dog fortsat være vågne for nye udfordringer til at bringe os videre. 0 Nr Dansk Holstein 19

20 Årsmødet 2008 Indberet afgangsårsager Besætnings - race Antal besætninger Besætnings - størrelse Køer % med afgangsårsag Gennemsnit ,8 24,4 Dansk Jersey ,9 34,4 DRH 11 73,5 33,9 RDM ,7 33,7 Dansk ,8 26,9 Holstein Øvrige/BLA ,1 19,4 Hvorfor er indberetningsgraden så dårlig? Registrer noget bedre Et område hvor vi helt klart kan blive meget bedre, er registreringer af de ting, som kan være med til at øge dyrenes velfærd og sikkerheden i avlsarbejdet. Over for Dansk Kvæg har vi presset gevaldigt på for at komme i gang med registreringer af klov - sund hed, og der sker en hel masse. Dyrlæge Pia Nielsen, Dansk Kvæg, orienterede om kvægbrugernes mu ligheder for indberetninger i frem tiden. For yderligere henvises til artikel andetsteds i dette blad. Vi imødeser, at vi med gode registreringer kan beregne avlsværdital for klovsundhed, og de svenske resultater viser: Klovsygdomme registreret af klov beskærere er velegnede til at skabe genetisk fremgang Klovsygdomme ser ud til at være en lovende egenskab for genetiske forbedringer på Lemmer og klove Der er en lovende korrelation mellem klovsygdomme og overlevelse Registrering af klovsygdomme er praktisk muligt som vist i Sverige Klovbeskærerregistreringer er ubetinget nødvendige for effektiv klov sundhedspleje på bedrifterne Det skal anføres, at med den udvikling klovproblemer har i mange besætninger, kan resultaterne også anvendes i den daglige driftsledelse såvel som ved vurdering af den enkelte besætnings status. Dansk Holstein har mange sejre!!! 20 Dansk Holstein Nr

21 Ny hjemmeside OBS! er lukket Se den nye hjemmeside, der løbende bringer nyheder om Holstein i ind- og udland. Har du ideer til informationer, du gerne vil finde på siden, så skriv til os på mail [email protected] Nr Dansk Holstein 21

22 Årsmødet 2008 Årets SDM er 2008 Af Peder V. Laustsen og Keld Christensen, Dansk Holstein Initiativrig og klar til nytænkning, kreativ tankegang og gode samarbejdsevner, tålmodig, lyttende, afbalanceret, meget vidende, også om hvordan butikken Dansk Kvæg og Kvægavl hænger sammen. Fratrådt afkomsinspektør Per Key Kristiansen lyttede sammen med sin kone Lisbeth til de fine anerkendelser, som både han alene men også sammen med Lisbeth har høstet gennem en lang årrække. Bag bestyrelsen nominering til Årets SDM er ligger en lang række facts og resultater fra et stort arbejde for avlen og i alle dets organisationer. Født på Keygården i Skals med en familie dybt involveret i avl har Per både det ko-mæssige såvel som det organisatoriske med fra barnsben. Han har fulgt det nøje og taget grundigt ved læ - re, så han er utroligt vidende, hurtigere end computeren til at regne tingene ud, ikke kun kåringspoin- tene, og sammen med en umådelig taktisk forståelse med tilgang til opgaverne fra den positive vinkel for alles gavn, er der sat mange aftryk fra hans indsats: O I Vesthimmerland i både avlsforening og kvægavlsforening og som en af arkitekterne bag Messecenteret med mange medspillere O Som udstillerkollega i mange år fra Skals og Dybvad Mølle Lisbeth og Per Key Kristiansen ved hædringen 22 Dansk Holstein Nr

23 O Havde den første Miss Danmark på Ungskuet 1988 O Som dommer på utallige dyr - skuer efterhånden O Landsskuet! har styret afmeldinger, holdinddelinger og ikke mindst stået i porten og sørget for at alle når frem til bedømmelsestidspunktet O Som en meget afholdt organisator blandt ikke mindst nordiske kolleger som leder og chef for harmoniseringen af bedømmelser under NAV-regi O Ved dyrskuedommerkurser har din ro kunnet gyde olie på urolige gemytter, når flammende entusiasme fra en række deltagere skulle tøjles O Du nyder stor respekt hos dine afkomsinspektørkolleger og mange personer i Dansk Kvæg for din altid store evne og vilje til at løse opgaver. I de afsluttende bemærkninger til hæderen lød det: Du og Lisbeth hædres primært for det store og uegen nyttige arbejde du, Per, men også I begge sammen har gjort i det daglige arbejde og ved festlige lejligheder som Landsskuet og andre aktiviteter. Jeres altid positive, venlige og imødekommende attitude til alle personer og alle op ga ver i Holstein- og kvæg avlsverdenen er et særkende for jer. Vi har en klar fornemmelse af, at for mange kvægbrugere, og især hos de yngre og unge, er du en person, som de ser meget op til og har respekt for. Der er også udtrykt af en af dine kunder : Jamen, hvem skal nu komme og forklare det du plejer at forklare mig, Hvem? Fra Sverige udtrykte både tidligere landskonsulent og mangeårig ven af Dansk Holstein Waldemar Andersson samt avlsleder og afkomsbedømmer Tommie Eriksson en varm tak for de mange dage Per Key har tilbragt i Sverige i bestræbelserne på at nå en meget høj grad af ensartet bedømmelse, således at nordiske bedømmere har et af de bedste og mest stabile niveauer i verden. Nr Dansk Holstein 23

24 Årsmødet 2008 Robotter igen Gode besætningsbesøg på årsmødet Af Keld Christensen, Dansk Holstein Igen robotter, ja, for også sidste år havde besøgsværterne på Fyn malkerobotter. Og det bliver der jo flere og flere der har. Et årsmøde er intet uden gode besøg om eftermiddagen, og i år var der dertil kaffe og fortæringer ud over alle grænser på gårdene. Og alt sammen i strålende solskin. Godt to uger før årsmødet måtte den ene af 4 besætninger melde fra til åbent hus af veterinære årsager. En salmonella-bakterie havde indfundet sig hos I/S Skovgaard, Them, og derfor var besætningen lukket. Alligevel var der åbent hus i den meget flotte og spændende gårdbutik, og vi, der besøgte I/S Skovgård, fik indtrykket af en meget travl fredag eftermiddag i butikken. Et årsmøde kan ikke være uden besætningsbesøg, både for at have en fælles social oplevelse i staldene og en snak med sponsorer, men ikke mindst for at se resultaterne hos de enkelte besøgsværter, hvordan er der ombygget til robotstald, hvordan er den nye stald med forskellige eller alskens tekniske hjælpemidler og ikke mindst hvordan ser de mest spændende køer ud. Hos årets åbent-hus værter Erik Andersen Anders & Verner Pedersen I/S Jørgensen var der linet op til fest. Masser af sponsorer var på plads i og udenfor staldene, køer var klargjort og opstillet i sengebåsene, afkomsgruppe efter Exces vist af besætningens egne døtre hos Verner Pedersen, hyggearrangementer og anden fremvisning såsom heste m.v. Så der var rigtig meget at nyde på denne dejlige eftermiddag. Dansk Holstein og alle årsmødedeltagere sender derfor en stor tak Besætningsbesøgene er en vigtig del af årsmødedagen 24 Dansk Holstein Nr

25 Ledelsen for Midt-Øst Holstein modtog på vegne af alle involverede en store tak for indsatsen til et godt årsmøde Dyrene blev flittigt studeret ude i besætningen hos Erik Andersen, Pederstrup Tak til Midt-Øst Holstein Bestyrelsen i Midt-Øst Holstein har haft gang i mange nye ideer for årsmødets afvikling, støtte til ungdomsmedlemmer, hovedsponsorer og fokusering på andre detaljer ved besætningsbesøg, så der var nyt undervejs. Fra Dansk Holstein rettes en stor tak til bestyrelsen og deres mange hjælpere både før og under årsmødet. At I også havde fået flere af Viborg HK s kendte piger ud at servere drikkevarer til burgerfesten på gårdene var en oplevelse for mange autografjægere. Behøver vi at takke for det gode vejr, det er jo en tradi - tion efterhånden. for oplevelserne i de fire besætninger, der så velvilligt og velforberedt havde åbnet alle døre for os. Uden jeres velvillighed og gæstfrihed vil årsmøder ikke være den samme attraktion for deltagerne. Nr Dansk Holstein 25

26 Årsmødet 2008 Banker Årets tyr Af Keld Christensen, Dansk Holstein Traditionen tro vælger årsmødedeltagerne Årets tyr, og det blev i år en suveræn vinder med 80 % af afgivne stemmer. I/S Sønderbygaard, Skodborg, kunne glæde sig over den fornemme succes for D Banker, som er lavet på en af bedriftens meget spæn - dende kofamilier. Sjældent er en Årets tyr valgt med så stor en opbakning, men med 80 % af de afgivne stemmer var der ingen slinger i valsen hos årsmødedeltagerne. I/S Sønderbygaard, Skodborg, er opdrætter af tyren, og sammen kunne far og søn glæde sig over denne succes for avlsarbejdet på bedriften. Avlsarbejde og dets organisationer har gennem en længere årrække haft stort tag i begge generationer på Sønderbygaard. Christian Lund har tidligere indkøbt Patron-embryoner fra en meget velkendt hollandsk kofamilie, der i en anden gren er ophav til bl.a. V Eaton. Patron-koen, der kom ud af købet, blev skyllet en række gang til ind- og udland, og et af resultaterne blev således særdeles positivt. Det kan også her tilføjes, at der ligeledes er sendt V Bojer-embryoner til Viken i Sverige, og at et par af de heraf resulterende heldsøstre til D Banker har været blandt de bedste og meget efterspurgte for embryoner. Årets tyr D Banker er samtidig årets mest benyttede tyr i Danmark med sæddoser, og Afstamningsfakta på D Banker Walkup Astronaut Lou Ann Walkup Bell Lou Etta High-Sights Cleitus Leilani Den Dogge S Leileni (Southwind) Den Dogge Bel Letta (Belt) (B Patron) D BANKER derudover er der eksporteret en del til en række lande. D Banker er positiv for alle sundheds-, frugtbarheds og brugsegenskaber og dertil er der god ydelse og ekste ri - ør. Han er hele vejen igennem en all-round tyr. Tillykke til I/S Sønderbygaard med hæderen. Familien Lund fra Sønderbygård, Skodborg, var de glade modtagere af hæderen som opdrætter af Årets tyr 26 Dansk Holstein Nr

27 Vi forebygger sygdomme og øger produktionen Polled Holstein - sæd tilbydes Felix -P datter DANISH GENETICS A/S Tlf , [email protected] Se opdateret hjemmeside med nyheder eller ring til Henrik Jørgensen på Nr Dansk Holstein 27

28 Årsmødet 2008 Nye tyremødre hædret Af Keld Christensen, Dansk Holstein Hidtil har det at lave en brugstyr været et stort stykke arbejde samt parret også med lidt held. Det er noget med at kigge afstamningen lidt ud for styrker og mangler, få anvendt de rigtige tyrefædre og så være heldig, at der kommer en god kalv. Så kan man vente på godkendelse som ungtyr, afprøvning og igen en venteperiode for både tyr og opdrætter, bliver forventningerne til virkelighed? Jeres produkt har været på brugsplanen i Dansire og Viking og anvendt til minimum 2000 insemineringer. Sådan har det været i mange år, og siden midten af 70 erne har vi brugt ideerne i professor Neimann-Sørensen i avlsplanerne for malkeracer. I løbet af sommeren er et meget banebrydende værktøj blevet til realitet, nemlig genomisk selektion og herfra også et genomisk avlsværdital for det nyfødte dyr. Det vil ændre processen radikalt med at finde de næste tyre. På årsmødet blev ejerne af de anførte tyremødre hædret for frem- Tyremødre (sønner med min insemineringer) Tyr Afstamning Tyremoder Opdrætter bringelsen af en brugstyr med anvendelse til minimum 2000 in s- emineringer de seneste 2 år. Et par af de hædrede køer havde været omkring Future Genetics og her klaret sig så godt, at de blev skyllet yderligere nogle gange, og dette resulterede i tyre som F Tolstrup og F Jucamp. Fra Lykke Andersens fremragende kofamilie med den velkendte Aerostar Lady som stammoder er kommet flere brugstyre, og fra Lukas-datteren 1250 også F Tolstrup. Lars Søndergård havde sendt V Curtis-søsteren Fecamp 1344 til Skølvad, også hun var succesfuld og det gav således F Jucamp. Lars Søndergård kunne foruden egen succes også glæde sig over andres, idet netop V Curtis var fader til en af de andre tyre, hvis moder blev hædret. I øvrigt har ca. 30 sønner været igennem afprøvningen, og V Curtis-sønnegruppen overrasker nok mange i forhold til forventningerne. Jørgen P. Johansen fra Sandager - D Day Dutchboy x VAR Zanuck Tir-An Holstein Tirsvad V Haydn Jocko Besne x VE Otto Andreas Gregersen Augustenborg D Corinth V Curtis x TVM Hesne Jørgen P. Johansen Vandel F Tolstrup V Bojer x Lukas Sv. O. Lykke Andersen Grenå F Jucamp Juote x Fecamp Lars Søndergård Hobro gård kunne netop glædes ved anvendelsen af V Curtis som tyrefader. Hans ko 2755 TVM Hesne x VAR Varan x VAR Platin blev hædret som en succesfuld tyremoder, og med de nævnte tyre i afstamningen er det heller ikke overraskende, at D Corinth kunne blive meget god for alle egenskaber, ikke mindst frugtbarheden og sundheden. Jocko Besne er nok den tyrefader, der de seneste 2-3 år har leveret flest sønner i Holstein-verdenen. Andreas Gregersen har anvendt denne tyrefader til sin ko 638 (VE Otto x NJY Hubert x SDJ Import), og med mange gode avlsværdital i sit NTM blev V Haydn en god brugstyr. Mascot Jeanette og hendes amerikanske moder Cleitus Jean er mødre til og stamtræ til mange positivt afprøvede sønner rundt i Nord - amerika og Europa. D Day er en Dutchboy-søn tillagt på Tirsvad Zanuch Judith. Af samme kofamilie er på tidligere årsmøder hædret mødre til brugstyre som V Ersgard, V Erry og RGK Toppe. Mest benyttede brugstyre Hos Dansk Holstein anvendes knap 1 mio. sæddoser årligt. Her er godt 30 % ungtyre og resten afprøvede tyre. Det er vigtigt, at de bedste tyre anvendes intensivt, og det synes at være lykkedes. 28 Dansk Holstein Nr

29 Tyreopdrættere modtager anerkendelser for en god tyremoder Mest anvendte Dansk Holstein-tyre Sidste 12 Insemine- S- måneder ringer indeks D Banker RGK Flak V GroovyBL V Exces V Haslund D Sammy VAR Hector Rakuuna Var Etlar I samme periode er anvendt en række importtyre, og de mest benyttede er vist efterfølgende: En vurdering af avlsværditallene giver det glædelige billede, at dan- Mest benyttede Holstein-importtyre Navn S-indeks Eksportør Fader Antal doser Amador 125 GGI DL Aaron 4538 Oman Justi 147 WWS Ha Manfred 3682 Sep Storm 102 Semex M Storm 2349 G Tribute 118 Semex M Storm 2040 O Zenith 132 WWS R Durham 1797 Billion 124 WWS BW Marshall 1768 Buckeye 125 Semex BW Marshall 1597 L Talent 122 Semex M Storm 1580 ske Holstein-brugere i meget stor udstrækning vælger insemineringstyre, der i bred forstand lever op til avlsmålet. Det kan der kun være stor tilfredshed med, men naturligvis er der plads til alle, blot de har viden om, at de få, der vælger anderledes, er i en anden retning end det avlsmål, som Dansk Holstein har udstukket med de økonomiske betingelser vi har og forventes at måtte producere under om 5-10 år. Nr Dansk Holstein 29

30 Årsmødet 2008 Flere livsydelseskøer Af Keld Christensen, Dansk Holstein Trods større besætninger og kortere tid til opsyn med den en kelte ko stiger antallet af køer med livsydelser over og kg mælk samt over kg værdistof. Mange forhold forbedres i både avl, staldbyggeri og managementsystemer, således at køerne har gode muligheder for at producere mere og holde længere kg Hvert år stiger antallet af køer, der hædres for at have produceret mere end kg mælk. Det avls - arbejde, der har været udført de seneste år, har understøttet disse mål mod ydelse og holdbar - hed. I 1984 hædrede Dansk Hol s- tein 1 ko for kg mælk. I 1990 var det steget til 4 køer og i 1995 til 14 køer. Derefter er det eksploderet i antal med denne præstation Årsmødedeltagerne har gennem de seneste år hørt om NJY Hubert som den helt store trendsætter for livsydelse på kg mælk, og nu markerer han sig også blandt køerne med kg mælk kg mælk kg mælk er det næste store mål for sportsfolk med hang til udholdenhed, her køer med ekstrem lang livstidsproduktion. Også her når vi langt, og den til alle tider højestydende Holsteinko er på kg mælk kg værdistof Sammen med kg mælk vil Avlsforeningen Dansk Holstein fortsætte med at hædre køerne med kg værdistof på årsmødet. Det er en lige så fantastisk præstation, og faktisk gælder, at de to milepæle nås inden for kort tidsafstand for en del køer. Hæder for kg mælk I de to nedenstående tabeller over hædrede køer og ejere ses, at som fædre til køerne har NJY Hubert fortsat en dominerende rolle som fader til 6 af de 12 køer. Et stort tillykke til alle ejere af disse flotte præstationer uanset hvilken grænse, der er nået. Det er meget flotte præstationer, der af t- vinger stor respekt for ejernes dygtige arbejde i stalden sammen med køernes evne til et langt liv med god produktion. Livs- Navn By Chr. Fader Gns. ydelse Per Skarregaard Ringkøbing NJY Hubert Jørgen Ejler Miang Rødding M Aerostar Per Høgh Møldrup NJY Hubert I/S Fruergaard Højslev T Escort Ulrik Langballe Snedsted NJY Hubert Livsydelse minimum kg værdistof Livs- Navn By Chr. Fader Gns. ydelse Flemming Skovsende Agerskov NJY Hubert 13, Justenborg I/S Hadsund Ked Juror 10, N. C. Nielsen Bindslev NJY Hubert 14, Jan Nygaard Larsen Frederikshavn JY Wilow 13, I/S Fruergaard Højslev T Escort 11, Johannes Kuilboer Ølgod VE Otto 12, Bjarne German Skals NJY Hubert 15, Dansk Holstein Nr

31 kg mælk er en meget fornem grænse at krydse, der bliver flere og flere stolte ejere kg værdistof er forposten til de kg mælk, derfor er det forventningsfulde modtagere af hæder på årsmødet Nr Dansk Holstein 31

32 Ydelsesresultater Af Keld Christensen, Dansk Holstein Hvert år imødeses ydelsesresultaterne med spænding, i dag måske knap så udbredt som tidligere, men alligevel Forsætter udviklingen i ydelsesstigningen, reduktionen i antal besætninger og dermed fortsat stigning i besætningsstørrelsen. Fremgangen i ydelsen er blevet til et lille fald på samlet 2 kg værdistof, der er der er knap 7500 flere køer med i ydelseskontrollen og besætningsstørrelsen er øget far 116,5 til 124,9 pr. besætning. Holstein-køerne klarer tidens effektivisering, og når ydelsen er stabiliseret og koantal øget er det vel et udtryk for ønsket om øge den samlede produktion frem for hæve gennemsnitsydelsen tilsvarende. Samtidig kan det også være et udtryk for besætningsejernes ønske om at opprioritere andre egenskaber. Den genetiske trend viser til stadighed fremgang. Alle ydelsesresultater og lister kan ses på hjemmesiden I ydelsesresultaterne pr. race ses for alle racer en mindre tilbagegang for de 3 af malkeracerne med -2 kg værdistof. Men der er i alt godt flere køer i ydelseskontrollen, og det tyder derfor på, at strategien i mange besætninger har været at øge koantal for at kunne fylde den nationale mælkekvote. Det underbygges af en øgning i insemineringsarbejdet på godt 3 % insemineringer med tyre fra malkeracerne. Besætningsstrukturen fortsætter ikke uventet stigningen, og det gennemsnitlige koantal pr. besætning er i ydelseskontrollen opgjort til 127 mod sidste års 116, for Dansk Holstein 125 køer på nuværende tidspunkt. Antal køer pr. besætning var i på 98, og der er således sket en voldsom stig- Ydelseskontrollen Gennemsnit for alle køer og besætninger med 365 dage i ydelseskontrollen % I alt køer Kg mælk Kg fedt % fedt Kg protein % protein Kg værdistof Kg Dif. RDM-køer 7,9% , , SDM-køer 72,6% , , JER-køer 12,0% , , DRH-køer 1,1% , , FAY-køer 0,0% , , KRY-køer 6,3% , , Gns af alle køer 100,0% , , Ændringer fra 06/07 til 07/08 Antal køer Procent køer pr race Ktr. år 06/07 Ktr. år 07/08 Forskel Ktr. år 06/07 Ktr. år 07/08 Forskel RDM-køer ,1% 7,9% -0,2% SDM-køer ,8% 72,6% -0,2% JER-køer ,8% 12,0% 0,2% DRH-køer ,0% 1,1% 0,1% FAY-køer ,0% 0,0% 0,0% KRY-køer ,3% 6,3% 0,0% Danmark ,0% 100,0% 32 Dansk Holstein Nr

33 ning. Andre ændringer ses af tabellen. 6 besætninger over kg mælk I toppen af listen over højtydende besætninger findes en række besætninger, som er kendetegnet ved konstant høj besætningsydelse. Her er ikke alene tale om god genetik, men i lige så høj grad om dygtigt management. 6 besætninger har i år mere end kg mælk i gennemsnit, heraf dog en med mere end kg mælk. Blandt top-10 er der 8 gengangere fra sidste år, et udtryk for stabiliteten. Listen over højestydende besætninger toppes af Søren Bojer, I/S Stubben, Allan Kjær Simonsen, Bjarne Vestergård Hansen og I/S Hedelund kg mælk i Vendsyssel fremover I de senere år er antallet af køer, der runder kg mælk i Vendsyssel, steget markant. Vi er nu kommet over tyve om året. Dette er et resultat af det store avlsarbejde, der altid er foregået i Vendsyssel, og de mange dygtige kvægavlere, der bliver bedre og bedre til at passe deres køer. Derfor har vi i bestyrelsen drøftet, hvordan vi fremover skal hædre livsydelseskøerne. Vi har derfor besluttet, at vi fremover vil hædre kg køer på vores lokale årsmøde i februar med diplom og gave. Derudover vil vi løbende offentliggøre en liste med kg køer i Dansk Hol stein bladet uden billeder. Køer med kg værdistof og kg mælk vil vi stadig hædre med laurbærkrans ude i staldene og med billeder i Dansk Holstein. Bestyrelsen Vendsyssel Holstein Højtydende køer 55 køer med bekendt afstamning har produceret kg fedt + protein eller mere. Den højest - ydende ko har præsteret knap kg mælk og kg værdistof, og koen er efter S Forbiden og ejet af Jan C Langedijk, Bylde - rup-bov. På de to efterfølgende pladser følger yderligere et par kø - er over kg værdistof fra Sø - ren Bojer, Aars og Torben Kragh, Henne. I alt har Torben Kragh 5 køer med på listen efterfulgt af Anderstrup Holstein, I/S Hede - lund og Søren Bojer med hver tre køer. Blandt fædrene til køerne er T Funkis fader til seks af de 55 køer. I alt har 30 af køerne danske fædre og den anden lille halvdel en række udenlandske fædre. Hvis læserne kan huske niveauet for Y-indeks for fædrene til køerne, så er der rigtig mange af dem med middelmådige Y-indekser omkring Så de kan altså godt malke endda også meget selv med fædre, der er på et jævnt niveau, det vigtige er at de gør det længere og problemfrit. Søren Bojer, Aars, er ofte hædret og omtalt for rekordydelser, igen i år har han højeste besæt - ningsydelse og flere Bredere avlsmål Når ydelsesfremgangen det seneste år er knap så stor som tidligere har skeptikere allerede taget ordet, men med så høj en ydelse er det vanskeligere at fortsætte i samme tempo, besætningsstrukturen er væsentligt forandret over de senere år med større besætninger, og her er vægten på sundhed og reproduk - tion måske større end i tidligere tiders staldsystemer. Mandskabssituationen kan også til tider være en begrænsende faktor for fuld effektivitet sammen med måske fodringsmæssigt anderledes systemer. højtydende køer 0 Nr Dansk Holstein 33

34 Højestydende besætninger Navn By års- Kg % kg % pro- kg pro- Kg værdi- % Forskel køer mælk fedt fedt tein tein stof leveret % fedt Søren Bojer Aars I/S Stubben Sindal Allan Kjær Simonsen Storvorde Bjarne Vestergård Hansen Spjald I/S Hedelund Aalestrup Torben Kragh Henne ,0 Knud E. Dalsgaard Aalestrup Justenborg I/S Hadsund ,0 Jens Klinge Knebel Helmer Jensen Sørvad Ole Pedersen Hjørring Per Skarregaard Ringkøbing I/S Gunnar og Kent Andersen Tårs Anders Rasmussen Andersen Havndal Kristian Sloth Lemvig Bygholm Landbrugsskole Horsens Tronsmark Holstein Bindslev Anders Hvid Pedersen Them Bertel Winther Fjerritslev Røde Mølle V/Martin Pedersen Hjørring ,0 Christen Christensen Tjele Erling Kildal Grenaa Hedeagergaard I/S Ansager Christian Schmidt Lund Rødding Anderstrup Holstein I/S Skørping Flemming Knudsen Sindal Cornelis Jan Barsingerhorn Tønder I/S Myrhøjgård Tjele ,0 Tage Aagaard Winther Hobro Peter Kristensen Agerskov Aage Schmidt Lund Rødding John Jensen Karin Knudsen Jensen Føvling ,0 I/S Højager-Holsteins Rødding Hans Thysen Skærbæk Oluf Bøgh Hobro ,0 I/S Sanko Mørke Flemming Petersen Ribe Jan Chr Haslund Tjele Mads Stokholm Pedersen Ribe Tom Scholtens Skærbæk Krogelund V/Jørgen Bundgaard Højslev ,0 Aslundgård v/svend Nørgaard Bevtoft Paulus Jacobus De Graaf Vemb Henrik Vandborg Hobro Gunnar Forum Skals Lars Regnar Fink Aabenraa Mogens Kudahl Højslev Niels Henrik Nørgaard Fårup I/S Søvig Janderup Vestj ,0 Ulla Hansen og Lars Erik Jensen Rødekro Kurt Larsen Tylstrup Gammelbygaard Bent H. Lund Højer ,0 Verner Villadsen Ribe Lars Rasmussen Spøttrup I/S Tinggaard v/jan & Lars O. Olsen Ringsted Preben Gundersen Aars Knud Amstrup Pedersen Kongerslev Bjarne Madsen Branderup J Kærgård I/S Mogens & Mads Sørensen Løkken I/S Vestergaard v/ R & J.Jensen Løkken Kurt Hesselberg Juel Brørup ,0 Henning Fruergård-Pedersen Tjele Karsten Holm Kolind I/S Tømmerbyfjord Frøstrup Torben Andersen Skals Dansk Holstein Nr

35 Højestydende køer Navn By Ko nr. S- Y- Far Kg Fedt Kg Prot. Kg Kg værdiind ind mælk % fedt % prot. stof Jan C Langedijk Bylderup-Bov S FORBIDEN , , Søren Bojer Aars D HERALD , , Torben Kragh Henne V ALLEZ , , Jan C Langedijk Bylderup-Bov S FORBIDEN , , Søren Bojer Aars W GARTER , , Gerard Niewöhner Frederikshavn T FUNKIS , , Anderstrup Holstein I/S Skørping V CURTIS , , Niels Hansen Brovst E ADDISON , , Leander N. Thyrrestrup Aars VAR CALANO , , Johanna & Gijsbertus Mourik Hovborg TIGRIS , , Johan Schmidt Sommersted VAR CALANO , , Jens Klinge Knebel T FUNKIS , , Torben Kragh Henne VAR CAMARO , , Torben Kragh Henne RGK BOB CV , , Haugård Iller I/S Ans By T FUNKIS , , Justenborg I/S Hadsund B FREEMAN , , Bertel Winther Fjerritslev T NAJADE , , I/S Hedelund Aalestrup T , , Knud Sehested og Lene Skiffard Kjellerup V BOJER , , Anderstrup Holstein I/S Skørping OMAN JUSTI , , Søren Bojer Aars R CAPRI , , Anton Hammershøj Hobro JURASSIC , , Bertel Winther Fjerritslev V BOJER , , Lars Bo Heltzen Tjele T MYLLE , , I/S Vestergaard v/ R & J.Jensen Løkken T FUNKIS , , Bjarne Vestergård Hansen Spjald VAR CAMARO , , Jan C Langedijk Bylderup-Bov OMAN JUSTI , , I/S Gårestrupgård Hjørring C BORMIO , , Kim Løvig Nielsen Højslev T LAMBADA , , Anderstrup Holstein I/S Skørping S SINATRA , , Henrik Vestergaard Holstebro RGK ELIAS , , Bjarne Vestergård Hansen Spjald V BOJER , , Melle Jan Kloosterman Tistrup TIGRIS , , I/S Hedelund Aalestrup S MAGNA , , Holme Østergård Fjerritslev T , , Niels Bondesen Rasmussen Varde H PALMER , , John Jensen Karin Knudsen Jensen Føvling T FUNKIS , , Torben Kragh Henne C COURIER , , Hornbjerg Holstein I/S Aars V BRANDO , , I/S Hedelund Aalestrup R MARSHALL , , Poul Just Mikkelsen Kjellerup L MAJOR , , Torben Kragh Henne VAR ETLAR , , Rainer Christiansen Løgumkloster DH-98A , , I/S Hedelund Aalestrup R MARSHALL , , Frank W M Miezenbeek Hjørring KED JUROR , , Mads Stokholm Pedersen Ribe T FUNKIS , , Henning Fruergård-Pedersen Tjele BASAR , , Mogens Tobiasen Ribe V CURTIS , , Henrik Høeg Mikkelsen Trustrup V CARRY , , Lars Lauridsen Bramming HILL BESNE , , Baunehøjgaard v/søren Andersen Tjele T NANKING , , Finn Bartholomæussen Hobro D WEBSTER , , I/S Torrupvej Varde RGK FRANS , , Ronald H Niewøhner Brovst ROMEO , , Marc De Baan Ribe VAR GARBO , , Nr Dansk Holstein 35

36 Agromek udsolgt Jan Nielsens V Excesdatter er god og eftertragtet af de udenlandske kvæg - avlsforeninger. Hun så godt ud i rækken på Agromek Af Keld Christensen, Dansk Holstein Ja, det er ikke på indgangsbilletterne, for antal besøgende til Agromek var lidt under normalt antal. Det er derimod i Dansk Holsteins stilleauktion, der meldes udsolgt på 6 embryo-pakker. Selv om der ikke var elitekøer var det vel en ganske spændende lille udstilling for Holstein med 3 afkomsgrupper fra VikingGenetics. Der har i år allerede været en udstilling i januar for Agromek, for 14 dage siden drog maskinudstillere hjem fra LIB-messen i Fredericia, så måske er pengene til indkøb lidt begrænsede og derfor også lysten til at tage til Agromek. Men som nogle maskinudstillere siger: kvaliteten for en udstilling er ikke mange gæster, det er kunder, der vil købe nu eller senere. Stilleauktionen Og det må så siges, at det var af de rigtige kunder vi havde forbi Stilleauktionen, idet vi fik udsolgt på 6 embryo-pakker. Priserne var nok ikke helt på ønsket niveau for alle, men dog har alle sælgere godkendt en realistisk mindstepris på embryonerne, og den blev nået. Den varierer mellem og kr. pr. embryon. Embryonerne var af meget høj kvalitet, idet mødrene er stærkt efterspurgte internationalt såvel som nationalt. Afkomsgrupperne fra Viking Viking stillede med en stor og god gruppe efter V Exces sammen med 2 mindre efter de nye brugstyre D Onside og D Cresten. De to sidstnævnte er det for lidt at kommentere på, men der er ikke ret mange malkende døtre i første laktation efter de to tyre, mange er i slutning af laktation eller golde. På papiret dog et par anderledes afstamninger og gode tyre. Gruppen efter V Exces viste der - imod mere om tyrens avlemåde. Det var rigtigt gode køer med god funktionel type med rigtig gode lemmer og tilfredsstillende til ret gode malkeorganer. Malkeorganerne er tyrens svage punkt, men når vi får en snak med mange besætningsejere er de overvejende godt tilfredse med deres V Exceskøer. Det er sunde og gode køer at arbejde med. Agromek 2009 Om et år forventer vi klart at være tilbage med en bredere udstilling. Vi håber der er nye og bedre faciliteter i form af en ny Hal Q2 lige uden for, og her har Dansk Hol - stein lovet at stille op til vinterskue med 100 og gerne 125 køer. Stilleauktion på Agromek 2008 Antal Far Mor S-ind Kåring Morfar Opdr. / Sælger Køber 3 Planet Brittany - 90-EX C Outside Dansk Holstein Justenborg I/S 4 Goldwyn True Type - 87-VG C Stormatic Torben Kragh Vagn Kristensen 4 Juwel Oman Justi Jens Nørgaard Bentzen Allan Kjær Simonsen 4 D Sammy P Shottle Tirsvad Holstein Johannes Lauridsen Planet+ 4 Sokrates Laudan Anderstrup Holstein Ole Larsen Planet+ 4 Roumare Oman Justi Vagn Kristensen Erik Andersen 36 Dansk Holstein Nr

37 Registrering af klov lidel ser hvorfor og hvordan Af dyrlæge Pia Nielsen, Dansk Kvæg Malkekøernes klovsundhed i dagens kvægbesætninger er for mange en udfordring, ikke kun økonomisk, men også når det drejer sig om arbejdsmængde. Der har været et ønske om registreringer af klovlidelser, dels for at avle efter bedre klovsundhed, dels for at gøre indsatsen mod problemerne mere målrettet og effektiv. Nu er løsningen på vej, den kommer til foråret. Baggrund Den 8. januar 2008 tog Nordisk AvlsVærdivurdering, NAV, initiativ til et møde mellem ledende kloveksperter fra Finland, Sverige og Danmark. På mødet blev der besluttet, hvilke fælles nordiske klovregistreringer man ville arbejde efter. Inden for avlen er det især sålesår, såleblødning, balleerosion og digital dermatitis, DD, der er interessante, idet disse klovlidelser har en arvbarhed på 4-8 %. Man har indenfor NAV i Finland, Sverige og Danmark ønsket, at selv de mest basale registreringer skal indeholde data om tilstedeværelsen af disse fire klovlidelser. For at kunne bruge sådanne registreringer til avl vil det være nødvendigt at registrere alle tilfælde af disse fire lidelser, de svære tilfælde såvel som de milde. Der er imidlertid også andre, der kan se værdien i at registrere klovlidelser i en fælles database som Dyreregistrering. Således har der fra politisk side været ytret ønske om på sigt at kunne lave et velfærdsindeks som også inkluderer klovsundhedstilstanden i de enkelte besætninger. For at kunne lave et sådant indeks vil det være nødvendigt at registrere alle de for skellige klovlidelser. Til gen - gæld vil det kun være interessant at registrere de svære tilfælde, som er smertevoldende for dyrene, og ikke de milde klovlidelser, der ikke generer dyrene. I den forbindelse skal det nævnes, at der i 2009 kommer en lov, Lov om Hold af Kvæg. Hvad loven helt præcist vil komme til at indeholde er endnu uvist. Det er dog sandsynligt, at den vil komme til at indeholde ét eller andet krav til registreringer af klovlidelser. Sidst men ikke mindst har det væ - ret et ønske fra landmænd, rådgivere og dyrlæger at få et overblik over, hvilke lidelser der især giver problemer i en specifik besætning. Med mere præcise oplysninger om årsagen til dyrenes haltheder vil tiltagene mod klovproblemerne kunne målrettes meget mere end de kan i dag med hurtigere løsning af problemerne til følge. De forskellige gruppers ønske til klovregistreringer er samlet nedenfor. Se tabel. Hvem Formål Hvad skal registreres Avl Avle efter bedre klovsundhed DD Balleråd Såleblødning Sålesår Alle sværhedsgrader Dyrevelfærd/ Lave Index/score for dyrevelfærd Kun svære grader, men Velfærdsindeks af alle lidelser Landmænd Følge op på tidligere behandling Ben og behandling Klovbeskærere Alle klovlidelser Rådgivere Overblik og rådgivning ALT! Dyrlæger Registreringsløsningen kommer til foråret Løsningen er et program, der kø - rer online med Dyreregistrering. Indtastes gårdens CHR-nummer af klovbeskæreren inden han går ind i stalden, vil programmet trække besætningsdata ned, og fordi registreringsløsningen er udstyret med et kø-system, så vil det kunne køre uden ventetid også når forbindelsen i stalden ikke er optimal. Så længe dyrene kun er udstyret med de traditionelle øremærker, Nr Dansk Holstein 37

38 Antal beskårne: 102 CHR-nr A Balleråd Mild Balleråd Svær Skærmbillede Såleblødn Mild Såleblødn Svær Sålesår Mild Sålesår Svær Spaltebet Mild Spaltebet Svær Nydann. Mild Nydann. Svær DD Mild DD Svær (HB) VF HF Sygdomskoder Sygdomskoder C VB HB Forbinding (1) Sko (0) Menu Opfølgning Næste ko Det er touch skærme med henholdsvis 8,4 og 10,4 tommers skærme. De er begge udviklet efter militære standarder og ryger ikke ud af programmet, når de falder en meter ned på betongulv, så de må formodes også at kunne holde til klovbeskærerboksens rystelser. Det er en let og hurtig måde at registrere på, men det er op til jer landmænd at bede klovbeskærerne om registreringerne. Nye muligheder i Dyreregistrering Disse muligheder udvikles sidelø - bende med registreringsværktøjet og forventes klar til brug samtidig med at registreringsløsningen bliver færdig, det vil sige til foråret. Der arbejdes med forskellige former for output, også kaldet landmandsværktøjer eller rådgivningsværktøjer. Udviklingen af denne output er i gang, og her beskrives nogle af de muligheder, som der arbejdes med. vil dyrets CHR-nummer skulle indtastes manuelt. På sigt vil løs - nin gen dog være at forsyne dyrene med elektroniske øremærker. En antenne placeret ovenpå beskærerboksen vil kunne aflæse dyrets individnummer og sende det til programmet via en bluetouth forbindelse. Programmet, som Dansk Kvæg har beskrevet i samarbejde med medlemmer af klovbeskærernes bestyrelse, vil med bare ét taste - tryk kunne registrere en klovlidelse og sværhedsgraden af denne. Når Næste ko -tasten aktiveres, gemmes alle registreringerne på den pågældende ko. Er der god online forbindelse i stalden, sendes registreringerne straks til Dyreregistreringsdatabasen. Er forbindelsen dårlig gemmes registreringerne i et kø-system, indtil der igen er online forbindelse. Med elektroniske øremærker vil det første skærmbillede kunne se således ud: Det vil dog også være muligt først at se tidligere registreringer på det pågældende dyr Programmet vil kunne sættes i en hvilken som helst computer med Windows installeret. Sætter du det i din personlige computer på staldkontoret vil du med musen kunne klikke på de enkelte felter på skærmen. Til klovbeskærerne anbefaler Dansk Kvæg en touch skærm som kan holde til slag, rystelser og vand. Skærmen skal være så stor, at en stor behandsket tommelfinger kan blive indenfor én tast. Det kunne f.eks. være en Algiz 8 eller 10: Styringslister: Der har været ytret ønske om at kunne udskrive styringslister til udvælgelse af dyr til ekstra klovbeskæringer. Derfor arbejdes der på at muliggøre udskrift af lister over Køer med mere end x antal dage siden beskæring. Køer med mælkeydelse over x antal kg mælk Kvier efter alder i måneder (12-16 mdr., mdr. og 20 mdr. til kælvning) Dyr med bestemte klovlidelser ved sidste beskæring (sålesår, hul væg, dobbeltsål, proptrækkerklove) Andre lister: Liste over alle dyr beskåret ved sidste klovbeskæring med klovregistreringer ud for hvert dyr 38 Dansk Holstein Nr

39 landmandsværktøjer allerede til foråret - det vil sige så snart de er færdigudviklede må der i Dyreregistreringsdatabasen ligge registreringer fra mindst én tidligere klovbeskæring. Oversigt over registrerede klovlidelser i procent Opfølgningsliste: Lister over dyr der har fået lagt forbinding/sko, har sålesår, hul væg eller anden anmærkning (ex. Klov brand - byld) Oversigt over registrerede klovlidelser i procent Et hurtigt overblik er målet derfor arbejdes der med udskrifter i histogramform. Se ovenfor. Antallet af dyr vil kunne ses i en tabel nedenfor: Antallet af dyr: Udvikling over tid er en vigtig parameter, idet et sådant histogram hurtigt vil afsløre en eventuel forværring af sundhedstilstanden i besætningen. Har man iværksat tiltag for at nedbringe frekvensen af en klovlidelse det kunne være vask af klove for at nedbringe forekomsten af digital dermatitis vil et histogram over Udvikling over tid hurtigt kunne sige noget om, hvorvidt dette tiltag faktisk har virket. For at kunne anvende vedstående Balle- Sålebl. Såle- Spalte- DD Nydan. Hul Dobbeltråd sår bet. væg sål Svær Mild Ingen Indtastning i Dyreregistrering vil blive gjort lettere således at man vil kunne indtaste alt, der vedrører klovlidelser, under fanerne Stald - registrering og Klovbeskæring. Indtil videre må man dog i Dyre - registrering anvende fanerne Sundhed og Sygdom og derefter følgende faner og koder: Sygdom til selve lidelsen (koderne 32-36, 39, 48, , 144 og 156) Behandlingsmetode til udskæring/forbinding/lokalbehandling/sko (koderne 60-74) Lokalitet til at vælge hvilke(t) ben, det drejer sig om (kode 1-15) Sværhedsgrad til mild/svær og til vorteudgaven af digital dermatitis (kode 51-53) Står du ude blandt køerne med KvikKoen i hånden, så brug den! KvikKoen kan nemlig fint registrere selve klovlidelsen. Vil du også have registreret klovlidelsens sværhedsgrad eller hvilke ben, der er involveret, må du dog vente lidt endnu det kan KvikKoen endnu ikke. Ved at indtaste klovlidelser i Dyreregistreringsdatabasen allerede før klovbeskærernes registreringsværk - tøj og output-delen er færdigudviklede, vil man kunne få optimal udbytte af landmandsværktøjerne lige fra starten. Så vent ikke start nu! Histogram, alle køer, alle klovlidelser i procent stablet og parret med sidste beskærings resultater. (Udvikling over tid) Nr Dansk Holstein 39

40 Verdenskongres i Irland Dansk Holstein er med ved bordet Af Keld Christensen, Dansk Holstein. World Holstein Friesian Federation (WHFF) holdt i begyndelsen af oktober sin kongres i Irland. WHFF har til opgave at harmonisere en række forhold mellem landene og være ledende i forslag til udvikling på forskellige fronter. Det gælder f.eks. harmonisering af afkomsbedømmelses- eller kåringsarbejdet eller enighed om koder for navngivning af arvelige defekter m.v. Arbejdet har ikke til enhver tid været effektivt og fremskridtssøgende, og derfor havde repræsenter fra europæisk Holstein arbejdet på en vedtægtsændring, som kunne indebære en effektivisering af det nødvendige arbejde. Vedtægtsændringen blev godkendt. En række arbejdsgrupper aflagde på kongressen rapport fra de seneste 4 års arbejde, som er den tid, der er mellem to verdenskongresser. For nogle af arbejdsgrupperne var der ikke store fremskridt, men hvis der ikke er kommet nye forhold omkring arvelige defekter, ja så skal de jo heller ikke behandles. Men f. eks har det været et ønske at alle informationer om arvelige defekter naturligt kunne samles under Interbull, men her har især USA sat sig imod, og med deres tro venner har de kunnet styre mange forhold. På en række felter såsom afkomsinspektørernes ensartethed med bedømmelse kloden rundt gøres fremskridt, men når nogle af egenskaberne skal beskrives, kniber det med enigheden. Arbejdsgruppen omkring frugtbarheden er med en amerikaner som formand, en deltager fra Mexico og Anders Chr. Sørensen fra Foulum, kun kommet med begrænset output indtil mexicaneren blev sat på som leder af gruppen. Det betød mere drift i arbejdet, men alligevel påstår ame- rikaneren, at frugtbarheden er god og at problemerne er besætningsrelaterede. Ændringer på vej Da disse forhold har irriteret især europæerne, besluttede vi fra Euro pean Holstein and Red Hol stein Federation (EHRC) at se på vedtægterne. Europa betaler med antal registrerede besætninger 2/3 af budgettet i WHFF, men har kun 1/3 af bestyrelsesposterne. Foruden en række forhold, der trængte til opdatering i vedtægterne, var der også forslag om en fordeling af pladserne i bestyrelsen, således at Europa (selv om vi stadig betaler samme del af budgettet) skulle have halvdelen af bestyrelsespladserne i den nye 10-mands bestyrelse. Forslaget til nye vedtægter blev godkendt, efter lidt taktisk spil fra den øvrige verden mod de 2/3 af stemmerne fra Europa med alle delegeredes stemmer. Et godt team Ved valg af de 5 nominerede fra Den nye daglige ledelse i WHFF er David Hewitt, UK, som sekretær og Egbert Feddersen, Tyskland, som præsident 40 Dansk Holstein Nr

41 Europa var der 5 forslag, og de blev enstemmigt godkendt af de delege rede fra Europa. Det var Hol stein-repræsentanter fra Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og Danmark. De øvrige repræsentanter i WHFF er Canada, USA, Argentina, Japan og Australien. Ved den efterfølgende konstituering var der enstemmigt følgende valg: Præsident: Egbert Feddersen fra Tyskland Vicepræsident: Matthew Shaffer fra Australien Sekretær: David Hewitt fra UK ganisationer grundet mangel på beslutning. Således er det ved de seneste par vedtagelser om nye standardegenskaber ved bedømmelse af køer ICAR der har godkendt og besluttet, hvor det klart bør være efter indstilling fra WHFF og EHRC i fællesskab. Hvis WHFF får den nødvendige styrke, så vil EHRC afgive nogen kompetence, men vi er afventende. Dansk Holstein har bestyrelsespost Med endnu en post i det interna - tio nale selskab til Danmark er ikke bare Dansk Holstein og nordiske Holstein-populationer repræsenteret, men med vores arbejde baseret på flere og bedre registreringer samt effektivitet på mange fronter i avlsarbejdet er der tydeligt tegn på respekt for det arbejde vi har gjort og stadig udfører i vores del af verden. F.eks. blev Danmark el- Det er med stor fornøjelse vi alle fra primært Europa ser frem til at sætte lidt mere skub i arbejdet. Med de tre nævnte er der klart basis for mere fremskridt, og vi vil forsøge at få WHFF ind på den mere centrale plads, hvor de er skubbet væk af ICAR og andre orler Norden også nævnt som eksempler eller sammenligning i de fleste af de indlæg, der blev givet om avlsarbejdet, langt oftere end noget andet land eller område. Det var ligeledes påfaldende, at Niels Bo, der jo også fra sin fortid er meget velkendt i holsteinkredse verden over, fik mange henvendelser på mange forhold i det nordiske avlsarbejde, og fra flere seriøse parter også om både tæt samarbejde, som partnere med knowhow og ekspertise. Vi har siden starten på EHRC haft sæde i dennes ledelse, og sammen med sine samtidige startede Folmer Lund et tæt samarbejde i Europa mellem holsteinpopula - tio nerne. Der er naturligvis kommet flere til, men der er et fortsat tæt og godt samarbejde med fremgang i arbejdet for harmonisering. Samme effekt håber vi at se i WHFF. Nr Dansk Holstein 41

42 Verdenskongres i Irland From grass to glass World Holstein-kongressen i Irland Irland er en spændende ø, den grønne ø, som vi på mange måder måske ikke har tænkt så meget på i Holstein-regi tidligere. Forskelligheden er stor med avl forskellige typer Holstein. Des u- den er Irland en ø med mange spændende aktiviteter for turisme når det ikke lige regner, og hvis nogen tænker på religionskrigene, så var det i Nordirland nærmere centreret omkring Belfast. Irland er veklkendt for sin anderledes angræsningssystem i Europa samt for Historien om Irland samt de 5 faglige sessioner på kongressen refereres efterfølgende af danske og svenske referenter. Landbrug og mælkeproduktion i Irland Redigeret af Anders Vestergaard, Tilst Ved Irland skal her forstås Den irske fristad (Republikken Eire). Irlands samlede areal er 9 mio. hek t- ar = kvadratkilometer. Til sammenligning er Danmarks stør - relse kvadratkilometer. Der er ca landbrugsejendomme i Irland med en gennemsnitsstørrelse på 32 ha i 2007 mod 28 ha i 1995, og ca. halvdelen af bedrifterne er under 20 ha. I 1995 var 12 pct. af arbejdsstyrken beskæftiget ved landbrug, men nu kun 5,5 pct. adskillige har hel eller deltidsarbejde udenfor landbruget. Kvægavlen 95 pct. af malkekøerne i Irland er Holstein, 42 pct. deltager i ydelseskontrollen. Der findes utvivlsomt to kategorier af Holsteinavlere den ene går stærkt ind for økonomisk produktion, har køerne på græs op til 10 Fordelingen på afgrøder er følgende: Afgræsningsarealer 1,9 mio kr. Ensilage og hø 1,5 mio kr. Græs udenfor driften 0,5 mio kr. Kornprodukter 0,3 mio kr. Kartofler og grønsager 0,1 mio kr. måneder om året og praktiserer hovedsagelig forårskælvninger. Den anden gruppe prioriterer nok i første række eksteriør og har tilsy- Produkternes fordeling: Mælk 29 pct. Oksekød 26 pct. Andre husdyr 16 pct. Foderplanter 16 pct. Kornprodukter 5 pct. Andre afgrøder 8 pct. Husdyrbestandens fordeling: (Tal i mio. stk.) Kvæg ialt 6,4 5,9 Deraf malkekøer 1,2 1,1 Kødkvæg 1,0 1,1 Får 5,5 3,5 Svin 1,5 1,6 42 Dansk Holstein Nr

43 Verdenskongres i Irland neladende ingen problemer med at udstille køer med lav mælke - ydel se eller fedtprocent. Således kom både bedste ko og bedste gruppe ved Europaskuet i Bruxelles 2004 nok til manges overraskelse fra Irland. I 2001 iværksattes et krydsningsforsøg med 3 grupper sortbrogede køer: højtydende Holsteins, Hol s- teins med gode holdbarheds- og frugtbarhedsegenskaber samt en gruppe med newzealandske fædre, idet Irlands klima og produktionsforhold jo har meget tilfælles med New Zealands. Senere er også Mont beliard- og Normannerracerne fra Frankrig samt Norsk Rødt Kvæg inddraget i forsøget. Det minder jo om vores berømte (eller berygtede) Næsgård-forsøg, men i modsætning til dette har man i Irland publiceret nogle konkrete resultater. Hvordan disse i fremtiden vil indvirke på renavl og racefordeling er nok et åbent spørgsmål. En graf i et af indlæggene på verdenskonferencen viser, at halvdelen af de irske Holstein-køer i 2006 blev insemineret med sæd fra tyre af andre racer. Holsteins historie i Irland De første sortbrogede (British Frie - sians) kom til Irland efter 1. Verdenskrig fra England og Skotland. Den irske kvægbestand bestod dengang hovedsagelig af Korthorn, som blev udkonkurreret i lø - bet af få år. I 1974 blev 8 tyre og 30 hundyr importeret fra Canada. På dette tidspunkt havde de sortbrogede irske køer for ringe ydelse, da regeringens avlspolitik favoriserede kødkvalitet. Men da afkommet efter de canadiske tyre viste sig overlegent m.h.t. ydelse blev overgangen til Holstein lige så hurtig som den der skete fra Korthorn til Frie - sian. Indtil år 2000 var irerne medlem af den engelske British Friesianorganisation, men dette år blev en national kvægdatabase etableret af den irske kvægavlsorganisation, som Holsteinforeningen samarbejder med. Foreningen har ca medlemmer og registrerer årligt over hundyr. Dens vigtigste opgaver i øjeblikket er at forbedre frugtbarhed og proteinprocent og samtidig bevare den effektivitet og eksteriørkvalitet, der er opbygget gennem årene. Datakvalitet til god management Refereret af Lars Nielsen, VikingGenetics Indlæggene i denne session indeholdt som titlen antyder information om vigtigheden af kvalitets data for at opnå optimalt management. Across breed evaluations are needed Genetic evaluations are across breeds Første indlæg kom fra dr. Leonico Diz fra den argentinske Holstein Association. Indlægget handlede om hvilke forhold der er gældende i et system, der mest af alt minder om Danmark for 20 år siden. Alt omkring registrering er på begynderstadiet, og der er store udfor- Nr Dansk Holstein 43

44 Verdenskongres i Irland dringer, før de når et niveau, som vi kender fra vores verden Andet indlæg kom fra Brian Wickmann fra den irske kvægavlsorganisation og omhandlede temaet Data til at avle økonomiske Holsteinkøer, hvor han havde fokus på registreringer i det irske kvægbrug. Registreringsarbejdet begyndte først i Irland i 1998 og har siden udviklet sig meget. 42 % af de irske malkekøer er i dag i ydelseskontrol og omtrent samme andel bidrager med information om kælvningsegenskaberne. Man har endnu ikke samme registreringer på sundhedsegenskaber, som vi kender i Danmark og Sverige, men vi må tage hatten af for de fremskridt, der er sket i Irland i de senere år. Sidste indlæg i sessionen kom fra Stefan Rensing fra VIT i Verden i Tyskland. Endnu en gang et særdeles velforberedt og interessant indlæg fra Stefan Rensing, der denne gang omhandlede integrerede ITløsninger mellem Farm Management Systemer og Global Holstein - avl. Han påpegede vigtigheden af integrerede nationale kvægdatabaser, som vi kender det fra de nordiske lande og fremhævede også den danske kvægdatabase. Men det står helt klart, at andre lande har stor fokus på implementering af ny information i de nationale databaser og intensivt benytter den information der automatisk kan overføres fra bl.a. robotter og andre malkeanlæg. Stefan Rensing tog udgangspunkt i den tyske kvægdatabase der er under stor udvikling og i dag har et registreringsprogram der minder meget om vores dyreregistrering. De har også registreringsenheder svarende til vores KvikKoen. Som en ekstra finesse kan man i det tyske program angive hvilke personer der har adgang til hvilken information i den enkelte besætning. Eksempelvis kan dyrlægen have adgang til dyrlægedata mens avlsrådgiveren kan have adgang til afstamninger, insemineringer mm. Tyskerne har ligeledes et web-baseret insemineringsplansprogram der indeholder stort set samme muligheder som det danske insemineringsplansprogram. Så vi skal uden tvivl stadig være meget fokuseret for at være i førertrøjen på dette felt. Ellers vil andre stå klar til at komme op på siden af os. Verden vender på hovedet også down under Refereret af Niels Bo, VikingGenetics Kvægavlens nye eller næsten nye teknikker blev vendt på hovedet. Det var teknikker som nannoteknologi til aktivitetsmåling, kønssortering af sæd samt genomisk selektion, især et superindlæg fra Richard Spelman fra Livestock Improvement om genomisk selektion var interessant. God brunst flere drægtigheder Med inspiration fra Hamlet rejstes spørgsmålet to sex or not to sex. Dr. Baison fra Cogent præsenterede kønssorteret sæd set fra stalddøren hos Cogent. Der var ikke nyheder i meldingerne fra Cogent, men fakta er fortsat: Ikke alle tyre kan kønssorteres, kønsraten er sikker med ca. 90%, og drægtighederne er lavere end med den konven - tionelle sæd. Hovedbudskabet er, at hvis management og brunstkontrollen ikke er i top, så går det ikke. Brunstobservation var nøgleordet fra Dairymaster, som var en af de irske hovedsponsorer. De præsenterede en ny aktivitetsmåler, der minder meget om Heatime, som vi sælger i Danmark. Også her er ny teknik i højsædet. I små transpondere findes en meget lille sensor, som registrerer den mindste bevægelse eller aktivitet. Nanno er målet for noget meget småt, og således er det også med alle de små sensorer, der er samlet i en boks i aktivitetsmålerne. Hele boksen med alle sensorer måler under 0,5 cm, så den ny teknik gør at det bliver småt og handy. Genomisk selektion down under Livestock Improvement er langt fremme med genomisk selektion. De har opbygget en DNA-bank 44 Dansk Holstein Nr

45 Verdenskongres i Irland Forandring i avlsplanen med genomisk selektion I de seneste 5 år er 300 tyre afprøvet tyre forventes afprøvet Ungtyre udvælges på deres DNA profil Udvælge på en mindre gruppe af 350 markører til at forudsige overlegenhed Screene over 1000 tyrekalve i 2008 Muligvis 5000 i 2009 Bedste 500 tyrekalve med næste test på 50K markører Top 115 igangsættes til afkomsundersøgelser 1 år gamle Mindre sæt af genmarkører I New Zealand vil man teste mange tyre med et mindre sæt af genmarkører. Målet er at undersøge kalve i 2009 med et markørsæt på kun 350 markører, og her sorteres de bedste 500 tyre fra og undersøges mere detaljeret med gen markørsættet på markører. På den måde kan man med stor sikkerhed finde de ca. 120 nye ungtyre, som stadigvæk skal afkomsundersøges for at få sikkerheden helt op på 80-90%. 120 ungtyre er kun ca. en tredjedel af det antal ungtyre, som New Zealand plejer at afkomsundersøge hvert år. ud fra sæd af alle tyre der er afprø - vet på New Zealand siden I alt er der DNA og senere genomiske avlsværdier på næsten tyre. For ydelse er der en stor sammenhæng mellem de avlsværdital der beregnes ud fra DNA-analyserne og tyrenes avlsværdier efter afkomsundersøgelserne. De genomiske avlsværdier for ydelse har en sikkerhed på 50-60%, og det svarer til at tyren var afkomsundersøgt med ca. 30 døtre. Men vi har den genomiske avlsværdi ca. 4 år før end avlsværdien ved afkomsundersøgelse et kvantespring ind i fremtiden. Sikkerheden i de nye genomiske avlsværdier for yver- og eksteriøregenskaberne er lavere end sikkerheden på ydelse. Ingen sammenhæng mellem racer Undersøgelser i New Zealand er gjort med de samme genmarkører som vi bruger, og un dersøgelserne har vist at der er forskellige genmarkører (SNP) for forskellige racer, og derfor er man nødt til at have mange tyre i den base, der skal danne grundlag for sammenligning af nye tyre for hver race. Sammenhængen mellem racer er simpelthen for lille eller ikke eksisterende. I New Zealand arbejder man også med genmarkører på krydsningsdyr de såkaldte Kiwi er. Her vil man undersøge sammenhænge mellem racer yderligere. Det er fagre nye verden, og New Zealand er langt fremme. Det er vi også i Norden. Vi har genomiske avlsværdier for langt flere egenskaber og med stor sikkerhed på bl.a. frugtbarhed, kælvning samt yversundhed og sundhedsegenskaber iøvrigt. Verden er af lave ja, men på den gode måde. En spændende udvikling, hvor teknikken kan hjælpe os med at finde brunst, inseminere med kønssorteret sæd efter tyre med de allerbedste gener. Fortsættes 0 Nr Dansk Holstein 45

46 Verdenskongres i Irland Sammenspillet mellem avlerne og teoretikerne Refereret af Claus Langdahl, VikingGenetics I denne session var der tre små indlæg, hvor af kun det ene må siges at referere til sessionens titel. Dette indlæg blev givet af dr. Doreen Corridan fra Irland. Hendes meget klare budskab var at det fortsat er vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem avlerne og teoretikerne. Hun så her dyrskuerne som et meget vigtigt sted at mødes. Her har avlerne en chance for at træffe teoretikerne, og teoretikerne får mulighed for at opleve avl som andet end statistik og avlsværdier. Dyrskuerne har altid været og skal fortsat være samlingsstedet ifølge dr. Doreen Corridan. sluttede da også af med en lille smagsprøve. Fertilitet- Genetik och Metabolisk status Refereret af Camilla Rosman, VikingGenetics, Sverige Under konferensen framfördes presentationer från tre olika talare i ämnet fertilitet och det är deras slutsatser och synpunkter som återges nedan. Bland lantbrukare världen över är fertilitetsproblem det, som påverkar ekonomin allra mest. Interbull presenterar idag 4 olika delegen - skaper, men det är bara en hand- full länder, däribland Norden, som kan leverera alla värden. Det är viktigt att skilja på honlig och hanlig fertilitet. Det är också olika egenskaper, om man pratar honlig fertilitet på kvigor eller på kor, där de senare påverkas av en annan metabolisk status. Dessutom är det en komplex egenskap, som man kan dela in i tre olika element; förmågan att komma i brunst efter kalvning, förmågan att bli befruktad samt förmågan att få fostret att fästa. Det är sedan länge känt, att det är ett negativt samband mellan produktion och fertilitet, men det är egentligen inte den höga produktionen som är boven, utan den metaboliska stressen. Body Con di - tion Score hullbedömning, är idag den egenskap med starkast samband till fertilitet. De to øvrige indlæg blev givet af henholdsvis professor David Beever, Keenan, og Peter O Connor fra Bailey, chef for PR. Både Keenan og Bailey var hovedsponsorer på konferencen. Indlægget fra David Beever var interessant, men havde intet avlsmæssigt aspekt og var mest en reklame for Keenan. Indlægget fra Peter O Connor var ganske interessant, og her blev der ikke lagt skjul på at indlægget var en reklame for Baileys. På en morsom og teknisk flot måde blev vi ledt gennem Baileys historie og Frugtbarhedsegenskaber Hunlig frugtbarhed Brunstcyklus Befrugtningen Forblive drægtig Andre egenskaber (Reproduftions unormaliteter, brunststyrke, osv.) Tyrens frugtbarhed Sædens kvalitet Libido Meget lav sikkerhed og arvbarhed 46 Dansk Holstein Nr

47 Verdenskongres i Irland Viktigt framöver blir att finna mer exakta mätmetoder än vi har idag. Progesteron kan till exempel vara en sådan mätegenskap. I sydöstra USA har man undersökt skillnaden i fertilitet idag och 30 år tillbaka. Man kan konstatera att man idag seminerar fler hon d- jur, man seminerar kor oberoende av produktion, och man startar att seminera tidigare, allt för att dölja en försämrad fruktsamhet. Det finns dock en tydlig positiv genetisk trend vad gäller fertilitet i USA sedan införandet av DPR (doughter pregnancy rate). Det finns många anledningar till, att arvbarheten för fertilitet är låg. Dels är det en komplex egenskap och dels är det en brist i registrering av data. I framtiden kommer Genomisk Selektion ha en stor betydelse för det genetiska framsteget, då det är lågarvbarhetsegen - skaper som gynnas mest av denna teknik. Holsteinkon Maximera hennes potential! Redigeret af Gill Zeilon, Svensk Holstein-foreningen Keenan och utfodring Martin Kavanaugh från Keenan skulle tala om, hur man levererar bra lösningar för att undgå stör n- ingar i sin besättning, när det gäller utfodring. Han började utsöka vad det var, som var fel och se samband. 24,5% av de kor som dör på en gård på Irland gör det inom 1 månad efter kalvning. Hennes genetiska potential skapar krav på, att vi skall ha ett gott management i denna fråga. De flesta problem som uppstår efter kalvning beror på en negativ balans och kroppsfetts mobilisering i kon runt kalvning. Vi bör kontrollera energi intaget under sinperioden hos kon. Konventionella, sinko utfodrande system skapar feta kor eller kor som uppför sig som feta. Ex, föl - jan de kor kan vara feta eller uppträda som det: Tunna kor som överutfodras under sinperioden Feta kor under slutet av laktationen Funktionelle kor Næsta talare var professor Gordon Atkins från Canada: Avla för funktionella kor. Hur mäter vi funktionalitet? Betyder bra exte - riör större överlevnad? Alla lantbrukare har inte intresset att visa/döma/få sina kor bedömda i utställningsringen! Men ALLA har dock ändå samma förebild när det gäller hur den perfekta funk tionella kon ska se ut. Som en maskin i en fabrik, kan inte vår ko förbättra sig om vi inte för funk tio naliteten framåt. Om en ko klassificerar sig exempelvis VG (85-89), så stannnar hon cirka två laktationer längre i en besättning än en ko som bedöms P (70-74). Viktiga saker för kons överlevnad är framjuveranfästning och juver - kvalitet. Sedan gick han över till att tala om halta kor och visade på hur trycket blir på inner och ytterklöven hos korna både på framben och bakben. När kon går blir det lite mer tryck på frambenets ytterlöv och när det gäller bakbenet blir i stort sett allt trycket på ytterklöven. Rörelser måste värderas mera hävdade Gordon. När det gäller kons rumpa/ kors och länd så måste vi ha med det i bedömningen för det påverkar fertilitet, kalvningar och rörelser. Han avslutade med att prata lite om mjölktyps styrka och han hoppas att vi kan se det separat och inte blanda ihop det med huldbedömningen. Excel Dairy Hank van Exel, känd lantbrukare och domare från USA, talte om den avlande lantbrukarens roll. Han hade kor i sin besättning i Kalifornien vid namn Exel Dairy. Där var 60 % av korna rena Holsteinkor och 250 stycken av dem var Jersey. Han hade 57 Excellenta kor och 196 VG kor, 35 stycken nomineringar till All Ame rican. Han var stolt över bland annat en EX-92 Stormatic som han veckan efter skulle åka till Royal i Toronto, Canada, med. SWD Valiant kom från dem lik s- Nr Dansk Holstein 47

48 Verdenskongres i Irland om Mr Jed Approval och nu senast Pronto. Avla för honom är buisniss men också en passion. När du har fasta kostnader för lön och foder, så är det samma kronor att fodra en bra som en dålig ko, så varför inte fodra de BRA! Tre viktiga kombina - tioner i hans avels filosofi var: O En kombination av korset, lårleden, ben och klövar O Juvret O Mjölktypsstyrka, som för honom betyder en ko, som kan överleva och producera mjölk år efter år utan problem. Utställningsringen har blivit viktig och den är närmare den ko som alla vill ha idag. Den sammanför folk i en positiv atmosfär, där Holsteinkon kan diskuteras. Det har ändrats i showringen de senaste åren, när det gäller storlek på djuren. Han avsluatde med att typ a djur och index måste samman falla bättre. Afsluttende kommentarer Af Keld Christensen, Dansk Holstein Resultatet af de faglige indlæg var meget varierende, som det også måtte fremgå af omtalen. Men det skal også tilføjes, at vi modsat til Europæisk Holsteins kongres har mange lande med, der er på et andet niveau eller har andre ønsker hos større eller mindre grupper af kvægbrugere, og derfor bliver informationerne måske mere forskelligartede for deltagere fra en række lande med avlsarbejdet i højeste gear for den produktive, sunde og reproduktive samt funktionelle og holdbare ko. Nyt gårdskilt Mål: 70 x 100 x 0,5 cm Plade: Opskummet PVC Billed: Printet med serigrafifarve på UV bestandig folie Laminat: Smudsafvisende UV silkematlaminat Produktionspris: Kr ,- exkl. moms Bestilling hos Dansk Holstein Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf Dansk Holstein Nr

49 Verdenskongres i Irland Spændende oplevelser Af Jette Hammershøj Ti piger ledsagede deres mænd til Verdenskongressen i Killarney i Irland, og vi glædede os til at se lidt nærmere på Irland. Vi tog først til Cobh Heritage Centre, som ligger i en restaureret victoriansk jernbanestation. I centret var der udstillinger, film og billeder, som fortalte historien om 2,5 millioner mennesker, der emigrerede til Ame rika mellem 1848 og Cobh var også den sidste havn, hvor Titanic lagde til, før den katastrofale rejse. Vi fortsatte turen til Midleton Destillery, hvor vi spiste frokost i nogle fantastisk smukke bygninger. I det meget velholdte museum fik vi historien om den berømte Jameson whisky, og til sidst var der smagsprøver og mulighed for at købe de gyldne dråber. Lidt synd for mændene, at de ikke var med! Vi sluttede dagens tur på Blarney Wollen Mills, en spændende butik med bl.a. uldvarer, krystal, porcelæn og smykker. Nogle af aktiviteterne blev generet af regnvejr, men ledsagerne bevarede det gode humør Vejret i Irland er underfundigt Vi så frem til næste dag ved Gap of Dunloe, en gletsjerdal i Macgillacuddy Reeks Mountain Range. Vi skulle køre i hestevogne gennem Gap of Dunloe, en fantastisk og enestående natur med søer, bjerge og vandfald. Desværre var det dårligt vejr, og efter vi blev udstyret med håndklæder samt fik te og kaffe, blev vi koblet på en tur i skønne naturområder. Det blev, trods aflysning, en rigtig dejlig dag. Lørdag bød på dyrskue. The natio nal dairy show. En del af pigerne var med på det arrangement medens andre kiggede nærmere på Killarney med besøg i Katedralen og hestevognstur i naturparken. En enkelt tog ud på egen hånd og fik vist alle set en masse fantastisk natur. En flok herlige piger med godt humør gjorde, at det blev en rigtig god tur til Irland. Nr Dansk Holstein 49

50 Verdenskongres i Irland Dyrskue i Irland Af Erik Hansen, Hjerting Nationalt skue i Irland i år omdøbt til World Conference Show i anledning af, den 11. verdenskongres for Holstein i år fandt sted i Irland. Irland et land med stolte udstillings traditioner. Ikke kun i Irland, men i hele England, har der altid været fokus på prima eksteriør, og kåring omtales traditionelt før ydelse og indeks (f.eks. total indeks). Dette forhold understøttes af, at der også er gode priser på højtkårede dyr ud af gode kofamilier. Derfor har mange avlere med øje for eksteriør, gennem årtier været gode til at indkøbe genetik til dette formål. Som bevis på dette, debuterede Irland første gang til Agribex i 2000 med en flot 3. plads i landekonkurrencen og med bedste unge ko. 4 år senere blev Irland en flot vinder. Af vete - ri nære årsager, har Irland kun deltaget 2 gange. ningsejere havde gjort en del ud af deres egen lille stand ved siden af dyrene. Kviebedømmelsen Der var 4 store hold kvier, og hold - inddelingen var efter amerikansk/ canadisk mønster, forstået på den måde, at holdinddelingen ligger fast år efter år kvier født fra 1/ til 30/ i halvårsintervaller, og alt hvad der er ind imellem ryger i samme hold. I år med op mod 100 ekstra tilmeldte dyr, meget store hold. Kvier født fra 1. januar havde en stor gruppe, der var født i den første uge. Jo, det er længe planlagt, hvornår showdyrene skal kælve med det næste håb! Det sås også af kvaliteten, hvor det var store kvier, med helt prima eksteriør. Afstamningerne var for en dels vedkommende ukendte for os, men også mange efter Talent, Shottle, Goldwin, Duplex, Stormatic, Damion, M Kite, Rubens og Gibson. Vinder hos kvierne blev Moorefarms Avnt Paradise, fader: Kite Advent Red. Kvien, født den 5/1 2008, var stor og elegant, men det var trods alt modig af dommeren at vælge så ung en kvie. Dommer var canadieren Callum Mc Kinven, der var utrolig sikker hele vej - en igennem, og han har dømt Madison flere gange/flere racer. Reserve hos kvierne var også en flot kvie, fader Shottle og født den 2/ Kvierne Uha sikke et show. Goldkøerne Efter kvierne var der 2 goldkoklasser, med henholdsvis 12 køer (1. I stalden aftenen før Det er altid spændende at gå i stalden dagen før dyrskuet, hvad kan vi forvente? hvem vinder? hvad tror jeg? Der var ca. 250 fremmødte dyr, hvoraf der var over 100 kvier og 2 hold goldkøer. At se til på forhånd var kvaliteten god, men fra dansk side var vi ikke imponerede vi så utrolig mange voldsomme yvere. Staldene, hvor dyrene var opstaldede, var ikke prangende, men de fleste besæt- Vinderen Croagh Fran 26 med trækkeren Gary Jones samt sponsor, Holsteinpræsident samt dommer 50 Dansk Holstein Nr

51 og 2. kalvs) og 16 køer ( 3. Kalvs og flere). Interessant og noget vi ikke er vant til, men uanset hvad, der bliver selvfølgelig også hos en goldko skelet til yveret. I denne afdeling var der en klar og suveræn 4 kalvsko som vinder far: Boulet Charles. Malkekøerne Hos malkekøerne var afstamningerne omvendt mere spredte og ukendte for os, men der var ikke skyggen af afkom efter en dansk tyr, og i det hele taget europæisk afstamning enkelte køer efter den spanske tyr Duplex og den engelske tyr Principal. I forhold til aftenen før var vi meget imponerede, og ordet timing forstår dyrskueudstillere i hvert tilfald i Irland. Det så rigtig flot ud, og konkurrencen var benhård. Dommeren arbejdede meget se ri - Croagh Fran 26, Champion på World Holstein Friesian Show '08 øst, og vi danskere var i langt de fleste tilfælde enige, og trods alt han er jo tæt på køerne i ringen. Vi havde nogle spændende timer med top eksteriør, køerne var topklargjorte og med meget entusiastiske udstillere. I finalen var der ikke en suveræn vinder, men mange gode bud, og set fra dansk side, blev der ved målstregen valgt mere ud fra kropseksteriør i forhold til malkeorganer. Men der var en utrolig god og bred top. Dyrskueudstilling det kan de i Irland! Oversigt over finalen: Grand Champion og Champion Senior: Croagh Fran 26 F: Derry Reserve Grand Champion: Mearlaview A Storm Vixan F: Ston Champion 1. lakt køer Kilwarden Goldwyn Vixan F: Goldwyn Champion kvierne: Moorefarm AVNT Paradise F: Advent Kite Nr Dansk Holstein 51

52 EAAP Europas største kongres for husdyrvidenskab Af avlsrådgiver Jakob V. Andersen, VikingDanmark Hvert år afholder The European Association for Animal Produc - tion (EAAP) en stor kongres, hvor indlægsholdere samt deltagere valfarter til fra store dele af verden. Selve kongressen forløber over 4 dage med massevis af videnskabelige indlæg omkring husdyrproduktion. Under dette års kongres skulle jeg fremlægge resultaterne fra mit specialeprojekt. Kulminationen på specialet Det foregående indlæg var ved at være færdigt, og sveden var begyndt at pible frem i mine håndflader. Næste gang var det min tur. Jeg skulle fremlægge mine specialeresultater foran mennesker, hvoraf nogle var kendte forskere. Jeg havde, halvandet år i forvejen, da jeg begynde på mit speciale, ikke drømt om at mit speciale skulle have så stor forskningsmæssig interesse, at en fremlæggelse på en kongres var mulig. Femten minutter senere var det hele vel over stå - et, og det var gået rigtig godt. Jeg havde kort fortalt, hvordan brug af kønssorteret sæd til produktions - køerne påvirker avlsfremgangen på populationsniveau. EAAP en kongres på højt niveau EAAP er Europas største kongres omkring husdyrproduktion. Dagene er opdelt i en formiddags- og en eftermiddagsdel. Der er gerne et eller flere indledende indlæg på en halv time, og derefter indlæg på 15 minutter om emnet. Indenfor genetik og avl var genomisk selektion det helt store emne, og mængden af forskning omkring emnet er enormt. Derudover var jeg til et indlæg omkring hunlig frugtbarhed, og det er godt at se, at der arbejdes intenst for at forbedre reproduktionen. Endvidere var der et indlæg omkring funktionelle egenskaber, og hvordan de håndteres i verden. Jeg blev igen bekræftet i, at Norden er med helt fremme. Mange steder i verden er der store besætninger, hvor der laves mange registreringer. I Norden kommer registreringerne fra næ - sten alle besætninger, og derved er vi et langt skridt foran mange lande. Bliv ved med det gode registreringsarbejde i besætninger det betaler sig. Kongressen viste også hvor hurtigt arbejdet med avl udvikler sig. Der var nogle indlæg om QTL og andre former for DNAundersøgelser, som er ved at blive overhalet af genomisk selektion. Brug for forskning på praktisk niveau Ud af de mange indlæg var en meget stor del af indlæggene møntet på forskningen af forskellige teknikker samt grundforskning. Dette er selvfølgelig nødvendigt for at opnå fremskridt, men det er mindst lige så vigtigt at undersøge, hvordan teknikkerne kan bruges i praksis, og hvilken effekt de har i praksis. Antallet af indlæg om dette var desværre begrænset. Ud fra indlæggene på kongressen tyder det på, at fremtiden byder på meget store fremskridt, hvor genomisk selektion nok er det største. Men hvordan skal de bruges? Dette var der ikke mange som svarede på, og efter min mening er det lige så vigtigt at undersøge. Jeg mener derfor, at kommende forskningsprojekter skal inkludere en undersøgelse, der belyser effekterne i praksis af tiltagene. Det glæder mig derfor meget at se det tætte samarbejde mellem forskning og praktisk kvægavl, som vi har i Danmark. En stor tak Jeg vil gerne takke Th. Aarups fond for legatet, der gjorde det muligt for mig at deltage i EAAPkongressen. Det gav muligheden for at fremvise forskningsresultater, der er baseret på den danske og svenske Holstein- population, og derved øge interessen for denne. Endvidere glæder det mig, at Th. Aarups fond støttede et indlæg, der binder forskning og praktisk landbrug sammen, da det kan hjælpe landmændene. Derudover vil jeg gerne takke mine vejledere på Det jordbrugsvidenskabelige fakultet i Foulum. 52 Dansk Holstein Nr

53 Dyrevenligt gulv er en god investering Af konsulent Erik Bendix, dyrlæge Kenneth Krogh og konsulent Mads Urup Gjødesen, Dansk Kvæg Investering i nye typer af gulve, som sikrer en bedre klovsundhed, bliver på bare et år en god overskudsforretning i sparede udgifter til klovlidelser. Nye typer af drænede gulve til kvægstalde, som i øjeblikket er under udvikling, forventes at kunne opretholde en langt bedre gulvhygiejne end med de gængse faste gulve med fald. Det resulterer i en væsentlig bedre klovsundhed, som hurtigt kan aflæses på dyrlægeregningen. Det viser nye beregninger i sundhedsøkonomi-programmet CowEcon*, der beregner økonomiske tab af mælkeydelse, tilvækst, udsætning osv. Fordelene ved de nye gulvtyper De nye typer af gulve koster ca kr. mere end de gængse faste gulve. Til gengæld har de præfabrikerede drænede gulve følgende væsentlige fordele: Mindre skrabere og dermed færre hornrelaterede klovsygdomme Præfabrikerede som standard, hvilket vil sige mere nøjagtige gulve Ingen ajlepytter Renere klove og ben, og dermed renere sengebåse og bedre celletal Ingen gyllesump der forurener, og dermed færre smitsomme klovsygdomme Tilgodeser både dyrevelfærd og miljø kr. i årlig besparelse ved 200 køer Tager man eksempelvis udgangspunkt i en løsdriftsstald til 200 malkekøer og et gulvareal på ca m2, vil de årlige omkostninger ved en merinvestering i gulve på kr. være på kr. I det beløb er der både indlagt afskrivninger og finansieringsomkostninger, der matcher 20 års lø - betider Den besparelse, man samtidigt opnår som følge af færre klovsygdomstilfælde, er imidlertid langt større. Beregninger i Cow E- con viser således en besparelse på kr. Selvom den økonomiske vurdering af effekten ved bedre staldgulve reduceres til det halve, dvs. til ca kr., vil der altså stadigvæk være en samlet stor økonomisk fordel. Beregningerne er baseret på det faktum, at 20 procent af køerne i mange besætninger konstant er inficeret med digital dermatitis (DD), og at procent af køerne i nogle tilfælde flere inficeres årligt. Forekomsten af hornrelaterede klovlidelser, herunder sålesår, Bedre gulv vil andet lige kunne reducere udgifterne til behandling som følge af færre sygdomstilfælde. Dermed kommer regnestykket til at se således ud: 35 behandlinger mod DD, á kr. = kr. 5 behandlinger mod hornrelaterede sygdomme, á kr. = kr. I alt årlig besparelse = kr. Årlige omkostninger ved den nødvendige merinvestering for at opnå bedre staldgulv ansættes til kr. Afskrivning over 20 år udgør årligt 5 % p.a. = kr. Samlet ydelse ved 20 års lån er sat til 7,5 % p.a. = kr. I alt årlig omkostning = kr. Nr Dansk Holstein 53

54 hulvæg og dobbeltsål er på omkring 20 procent årligt. Af dem kan op til 25 procent af tilfældene sandsynligvis tillægges store uhensigtsmæssige skrabere. Halvering af digital dermatitis Bedre hygiejne på staldgulvene forventes at give op til 50 procents reduktion i antallet af DD. En tilsvarende halvering ses ved hornrelaterede lidelser, hvis skraberstør - relsen halveres. Halvdelen af inficerede og skadede køer skal igennem en sygdomsbehandling, hvilket i eksemplet med 200 køer svarer til køer med DD, og 10 køer med hornrelaterede sygdomme. Med den bedre hygiejne reduceres antallet af behandlinger altså med 50 procent, hvilket svarer til 35 behandlinger mod DD, og 5 mod hornrelaterede sygdomme. CowEcon har beregnet DD til at give et tab på kr. pr. behandlet ko, og en hornrelateret sygdom til kr. Nye gulvtyper bør være det naturlige valg Med udgangspunkt i ovenstående beregning er det vores vurdering, at der naturligt bør vælges disse nye typer af staldgulve, når der bygges nyt eller renoveres staldgulve på kvægbedrifter. Udover den økonomiske effekt må værdier som bedre sundhed, dyrevelfærd osv. heller ikke glemmes, samt glæden ved at arbejde med dyr, hvor hyppigheden af klovproblemer er minimale. De nye gulvtyper forventes på markedet i 2009 Dansk Kvægs Kongres 2009 *Beregninger i CowEcon bygger på standard- og gennemsnitstal af de produktions- og biologiske niveauer samt niveauer på priser for mælk, kød, dyr osv. KvægInfo nr februar i Herning Kongrescenter Et lille udpluk af de mange emner, som du vil kunne høre om på Dansk Kvægs Kongres: Genomisk selektion revolutionerer avlsarbejdet Sæt kursen i blæsevejr Nye rammer for dyrevelfærd Få maks ud af din højteknologi Få det bedste ud af din stald Lær management af de bedste Driv kvægbrug i en miljøtid Kvægbruget i ungdommens hænder debat Og så er der jo som altid beretning ved formand Peder Philipp og direktør Gitte Grønbæk, Dansk Kvæg, ligesom en minister forventes at komme på taler - stolen Et par dage med mange væsentlige informationer for danske mælkeproducenter sæt en eller begge dage af til at blive opdateret på ny viden 54 Dansk Holstein Nr

55 Ny opgørelse over sygdoms - behandlinger i mælkekvægs - besætninger Af dyrlæge Kenneth Krogh, Dansk Kvæg og konsulent Marlene Trinderup, Agrotech. Antallet af behandlinger pr. 100 årskøer er siden 2005 steget fra 98,5 til 103,1. Det viser opgørelser fra kvægdatabasen. I de 147 besætninger som har været med i Ny Sundhedsrådgivning (NySr) i hele 2007 var der i alt 173,5 behandlinger pr. 100 årskøer. Den væsentligste forklaring på forskellene i behandlingshyppighed er en udvikling hen imod en bedre registreringsgrad og en ændret tærskel for behandling frem for et højere sygdomsniveau. I det følgende gælder de angivne tal behandlingshyppighed pr. 100 års - køer. Blandt registrerede sygdomsbehandlinger i Kvægdatabasen i 2007 var yverbetændelse fortsat langt den hyppigste behandlingskrævende sygdom med gennemsnitlig 43,9 behandlinger. I NySrbesætninger var der 60,3 behandlinger for yverbetændelse. På andenog tredjepladsen lå tilbageholdt efterbyrd og goldbehandlinger med henholdsvis 9,4 og 8,2 behandlinger. Der er sket et fald i antallet af registrerede behandlinger af kælvningsfeber fra 4,2 til 3,8. Stigning indenfor tre sygdomme Der er sket en stigning i antallet af behandlinger indenfor 3 sygdomme: O Ketose er steget fra 2,5 til 3,2 (NySr 8,3) behandlinger O Børbetændelse er steget fra 5,4 til 7,1 (NySr 16,9) behandlinger O Klov-/lemmelidelser er steget fra 9,6 til 12,1 (NySr 26,2) behandlinger Stigningen i behandlingshyppighed for ketose og børbetændelse kan forklares ud fra øget brug af systematiske kliniske undersøgelser i sundhedsrådgivningen. Den forholdsvis høje behandlingsfrekvens (16,9) for børbetændelse i NySr er en naturlig konsekvens af de lovpligtige rutinemæssige undersøgelser af nykælvere, hvor der netop tjekkes for bl.a. børbetæn - del se, og dermed konstateres og behandles flere. Samme tendens ses for ketose, idet undersøgelse herfor ofte frivilligt finder sted i forlængelse af de lovpligtige tjek af nykælvere i besætninger med NySr. Stigningen i behandlingen af klov- /lemmelidelser skyldes især en stig ning i behandlingshyppigheden for klovbrandbylder og digital dermatitis(dd). I besætninger med NySr er der forholdsvis mange behandlinger for klovbrandbylder (12,1). Klovbrandbyld eksisterer i mange besætninger med NySr som en såkaldt besætningsdiagnose, hvilket indebærer at kvægbrugeren selv må opstarte behandlingen. Denne mulighed foreligger pt. ikke for diagnosen DD. Det er en rimelig antagelse, at en del af de registrerede tilfælde af klovbrandbylder i besætninger med NySr reelt afspejler fejlregistrerede tilfælde af digital dermatitis og andre klovlidelser. Vi forventer, at der reelt er en del flere klovlidelser end de registrerede, idet mange klovbehandlinger udført af klovbeskærer og besæt - nings ejer ikke bliver registreret. Kun i de tilfælde hvor klovlidelser behandles med medicin af dyrlægen eller besætningsejer, er registrering i kvægdatabasen lovpligtig. I tabel 1 ses den gennemsnitlige hyppighed af sygdomsbehandlinger registreret i Kvægdatabasen i 2005 og 2007 i alle besætninger samt hyppigheden for besætninger som gennem hele 2007 var med i Ny Sundhedsrådgivning. Sygdomme med lavere hyppighed end 0,1 behandlinger pr. 100 årskøer er udeladt. Behandlinger indenfor 8 dage med samme sygdomskode regnes som samme tilfælde Datagrundlag og anvendelse af data. I nærværende opgørelse gives en oversigt over sygdomsbehandlinger registreret i Kvægdatabasen i 2005 og Antallet af besætninger og køer der indgår i opgø - Nr Dansk Holstein 55

56 Oversigt over hyppigheder af sygdomsbehandlinger 2005 og 2007 Tabel 1. Oversigt over hyppigheder af sygdomsbehandlinger registreret i Kvægdatabasen i 2005 og 2007 i alle besætninger samt hyppigheden for besætninger som gennem hele 2007 var med i Ny Sundhedsrådgivning. Sygdomme med lavere hyppighed end 0,1 behandlinger pr. 100 årskøer er udeladt. Klik på de blå tal for at få vist histogram over variationen mellem besætninger: Hovedgruppe Sygdom Behandlingshyppighed Antal behandlinger pr. 100 årskøer Alle 2005 Alle 2007 NySr besætninger besætninger besætninger årskøer årskøer årskøer Yver Pattelidelser 1 0,8 0,7 0,7 Yverbetændelse, i alt 43,1 43,9 60,3 Yverbetændelse 37,4 38,0 48,3 Yverbetændelse, goldperiode 3,8 4,2 2,6 Yverbetændelse efter læsion 0,1 0,1 0,1 Yverbetændelse, akut 1,3 1,3 1,1 Yverbetændelse, subklinisk 0,3 0,4 8,24 Goldbehandling 8,4 8,2 17,4 Intern patteforsegling 0,5 0,6 3,3 Fordøjelse og stofskifte Fordøjelses- og stofskiftelidelser, i alt 12,1 11,5 18,8 Kælvningsfeber 4,2 3,8 3,7 Ketose 2,5 3,2 8,3 Løbedrejning 2 1,2 1,4 2,3 Fordøjelsesforstyrrelse 0,9 1,0 1,8 Løbekatarr/forgiftning 0,8 0,7 0,9 Diarre 0,6 0,5 0,3 Fremmedlegeme 1,0 0,9 1,4 Reproduktion Reproduktionsbehandlinger, i alt 24,0 26,1 46,8 Børkrængning 0,1 0,1 0,1 Børslyngning 0,2 0,2 0,3 Kejsersnit 0,1 0,1 0,1 Fødselshjælp 0,8 0,8 0,9 Abort 1,3 1,4 1,6 Skedebetændelse 0,2 0,2 0,6 Børbetændelse 5,4 7,1 16,9 Tilbageholdt efterbyrd 9,2 9,4 10,3 Cyster på æggestokke 3 0,9 1,1 1,9 Brunstinduktion 4,6 4,7 11,7 Reprolidelse, andet 0,6 1,1 2,5 Klove og lemmer Klov-lemmelidelser, i alt 9,6 12,1 26,2 Klovbrandbyld 3,8 5,0 12,1 Balleforrådnelse 0,1 0,2 0,1 Betændelse, klovspalte 0,4 0,5 0,6 Digital dermatitis 0,1 0,4 1,7 Såleknusning 0,4 0,3 0,3 Laminitis 0,1 0,1 0,4 Trykning 0,1 0,2 0,2 Tyk has 1,4 1,7 4,3 Ledbetændelse 0,2 0,3 3,65 Lemmelidelse, andet 3,1 3,4 2,9 Ialt Alle ovenstående behandlinger 98,5 103,1 173,5 1) Pattelidelser inkluderer pattetråd, patteopstik, patteamputation eller pattehudsbetændelse 2) Løbedrejning inkluderede sygdomsbehandlinger registreret som løbedrejning, højresidig løbedrejning og venstresidig løbedrejning. Forud for beregning blev eventuelle dobbeltregistreringer på ko-niveau inden for de tre mulige koder bortcensureret 3) Cyster på æggestokkene inkluderer registreringer som cyster eller cyster, hormonbehandling 56 Dansk Holstein Nr

57 rel sen fremgår af tabellen. For 2007 er der særskilt lavet en opgø - relse over de besætninger (147) som havde været med i Ny Sundhedsrådgivning i hele Ordningen omkring NySr trådte først i kraft i november Der er derfor ikke så mange besætninger med i denne opgørelse, som er den første over behandlingshyppigheder i NySr-besætninger. I denne opgørelse af registrerede sygdomsbehandlinger fra kalen der - året 2005 og 2007 indgår data fra den danske Kvægdatabase. Opgø - relsen tager ikke højde for faktorer, som individuelle behandlingstærskler og eventuelt manglende kontinuitet i sygdomsindberetninger. Alle besætninger med mere end 5 behandlinger i alt pr. 100 årskøer er medtaget. For hver af de primære sygdomsgrupper samt de hyppigste sygdomsbehandlinger er beregnet et populationsgennemsnit på tværs af alle besætninger som antal behandlinger pr. 100 årskøer. Kendskab til hyppighed- og variation af behandlinger er nyttig ved såvel vurdering af konkrete sygdomsproblemers størrelse som ved udpegning af overordnede indsatsområder. Typisk anvendes behandlingshyppigheder til at forholde sig til en given besætnings behandlingsniveau i forhold til andre besætninger. Tallene kan imidlertid også bruges til at beskrive sygdomsudviklingen i danske malkekvægsbesætninger over tid, idet vi fremadrettet årligt vil udgive en ny opgørelse. Variationen er dog mindst lige så interessant. Stor variation mellem besætninger giver nemlig et godt bud på, hvilke sygdomme vi alt andet lige kan påvirke forekomsten af. Ved at klikke på de blå tal i tabellen popper et histogram med variationen mellem besætningerne. KvægInfo nr Th. Aarups fond I Th. Aarups fond er der ca kr. til uddeling hvert år. Pengene gives til personer, der gennem uddannelse vil dygtiggø re sig indenfor Hol - stein Friesian-avls viden i udlandet. Det kan væ re såvel teoretisk som praktisk viden. Vi får en del ansøgninger, men mange af dem opfylder ikke fondens krav om, at det er specielt SDM- viden, det drejer sig om. Fondens bestyrelse håber på, at potentielle ansøgere er opmærksomme på denne mulighed for støtte. Søges nu senest 5. januar 2009 Invitation til vintermøder se side 2 Nr Dansk Holstein 57

58 Tyrefædre i kvægavlsforeninger september 2008 Kvf Norden Tyskland Holland Frankrig Italien Europa USA Canada i øvrigt Viking D Cresten, Ligö, Eminem Surprise Active Planet, Ozfest, Aladdin, D Sammy, D Cole Linfluence D Onside, D Durum, D Banker, Bissjön, Rakuuna Finland D Sammy, Rakuuna Bertil Bushman RSH Zar, Stylist, Fibrax Spooky (GBR), Mickey Lightning Tyskland Vachim Gavor (CZK) TopQ Bobas, Elmar, Bertil, Roppa, Spooky (GBR) Laramee, Bushman, Ashlar Tyskland Cassano, Zar, Eleve, Sandy, Jeeves, Mickey Gibor, Novize, Vachim Vost Cassano, Charts Chicago(ESP) Jeeves, Malicieux, Ashlar Tyskland Xacobeo(ESP) Mickey, Onward Masterind Jolus, Eleve, Cassan, Spooky (GBR), Mickey, Onward Lightning Tyskland Zar, Donato, Juwel, Gavor(CZK) Emil II, Vachim Creavia Gibor Saver, Teuffeur, Tennyson Bushman, Mega-Man, Sidney Frankrig Thillot, Titos Dri, (GBR) Planet, Mickey, Troarn, Unel Team, Onward, Malicieux Usoko FBD, Usolen, Usonet Fin, Uzo FBD, Okazaki Alta D Sammy Ernesto Bertil Fibrax, Active Alexander, Ally, Onward, Mr Minister, EU/USA Planet, Sandy, Million, Ashlar Mega- Man, Moscow, Sidney Armstead Holland Gibor, Jango, Bertil, Roppa, Planet, Jeeves Genetics Juwel Butembo, Sur-prise, Holland Twister, Peinzer Boy Intermizoo Rubentot, Spooky (GBR) Earnit Italien Fibrax, Active, Quasimo Ciz Active, Yoriko Jeewes, Sandy, Italien Alexander, Million Elpzoo Rubentot Onward, Armstead, Planet, Jeewes Semen Italy Fibrax, Tunddu, Armstead, Jeewes, Active, Incontro Planet, Million Select Sires Leif, Jango, Active Planet, Jeeves, Bushman, Sidney USA Jobess Million, Burt, Alexander, Lightning Michael, C Dorne, Sandy, Socrates, Arrow Sanchez, Lion King, Lawn Boy P Accelerated Ramos P Shottle (GBR) Planet, Alexander, Million, Goldwyn Genetics Micheal, Terminator, USA Onward Semex Malicieux, Pecos, Planet, Ashlar, Sidney, Canada Onward, Jeeves, Million Carnival, Lightning 58 Dansk Holstein Nr

59 Ungdom Ungdommen på World Dairy Expo 2008 Af Louise Frisk, Ammelhede Er du medlem af Ungdoms foreningerne? Unge Vendelboer: Henriette K. Jensen, Glimsholtvej 514, 9870 Sindal Michael Wang Pedersen KOordinator, tlf el forventningsfulde og spændte unge mennesker tog i slutningen af september til Wisconsin i USA. Målet var at opleve amerikanske kvægbrug, amerikansk kultur og ikke mindst overvære World Dairy Expo i Madison. For mange af deltagerne var det første gang vi var i USA, og derfor kan alt virke stort og imponerende på os. Team Future Breeders: Jacob Therkildsen, Risvangsvej 12, 8530 Spørring [email protected] Efter flyveturene og et par timer i bus ankom vi til Madison, noget vi alle havde glædet os til i flere måneder, og endelig var vi der. Vores hotel havde swimmingpool, boblebad, motionscenter og ikke at forglemme kæmpestore senge. Efter et hurtigt måltid på en costa ricansk restaurant, den kunne med garanti ikke opnå en Smiley i Danmark, selvom maden smagte godt, gik vi med en smule jetlag i seng, da vi havde fuldt program fra tidligt mandag morgen. Fokus på management Vi besøgte den første dag Cot ton - wood Farms, Larsons Acres og Townson Holstein. De kan alle karakteriseres som farme med fokus på management og ikke så meget på avl, dog gik de op i hvilke Team Ringkøbing: Jens Rasmussen, Kirsebærmosen 30, 7400 Herning [email protected] West Breeders: Søren Thuesen Klint, Puglundvej 14, Starup 7200 Grindsted [email protected] tyre de ville bruge, men de havde mere fokus på omgivelserne. Larsons Acres havde f.eks. investeret godt 2 millioner i et sorteringsanlæg til sand, hvorved de kunne genanvende sandet hos køerne. Østlige Øers Kvægforening: Claus Mortensen, Følfodvej 2, 4470 Svebølle [email protected] Breeding Fyn: Johan Bebe, Gestelevvej 17, 5750 Ringe [email protected] Young Breeders: Leif Just, Ørstedvej Sommersted [email protected] Tirsdag blev afsat til at besøge to besætninger, som havde mere fokus på avlen. På Mystic Valley Dairy er tyrene Toystory og J Lou tillagt. Næste besøg gjaldt So-Fine Bovines, hvor det der først faldt i øjnene var kalvene, der stod bundet til hver deres hytte på en stor græsplæne. I Danmark vil man med det samme sige, at det ikke er dyrevelfærd, men det så nu ud til at kalvene havde det rigtigt godt. Udenlandsk arbejdskraft Fælles for alle vore besøg var også Nr Dansk Holstein 59

60 Billedkavalkade fra Ungdomsforeningernes tur til USA 60 Dansk Holstein Nr

61 deres valg af arbejdskraft. Alle bedrifter havde mexicanere ansat. Farmene havde et koantal på mellem 400 og køer, der gik i åbne stalde. Vi tænkte os til, hvor koldt det måtte være en februarmorgen med -20 grader! Generelt stod malkeanlæggene ikke stille, i Danmark ville vi kalde det underkapacitet. Den største malkestald vi så var en 2X20 til køer, men de skulle til gen - gæld igennem 3 gange dagligt, så der var fast arbejde 22 timer i døgnet. Alle farme malkede 3 gange, og ydelsen i besætningerne lå på ca kg EKM. Vores indtryk var også, at der ikke var overladt ret meget til tilfældighederne. På hele turen så vi ikke en syg eller halt ko, imponerende i så store besætninger. Ingen syge dyr Avlsmålet i besætningerne var kø - er, der kunne holde til at give den høje ydelse, så derfor var lemmer og yver det højest prioriterede. Deres primære tyrevalg var pt. Jeeves, Onward, Lightning, Sandy og Planet. Desuden var de rigtig glade for deres gamle køer, hvor Blitz og Durham havde gjort sig mest bemærket. Mange af besætningen var begyndt at anvende Durham-sønnerne Mr Sam og O Zenith, da de unge døtre klarer sig rigtig godt i deres systemer: prima lemmer, rigtig gode malkeorganer og meget lette køer at arbejde med. Alle stederne blev vi i øvrigt modtaget med stor gæstfrihed, og vi skulle da lige have kakao og kage, inden vi tog videre! Viljen til at opleve Onsdag var dagen, hvor vi skulle være turister. WWS havde arrangeret en tur til et KÆMPE forlystelsesområde, Wisconsin Dells. Noget skuffede blev vi dog, da vi havde kørt rundt mellem forlystelserne i en halv times tid og fandt ud af, at 90 % havde lukket for vinteren! Så var gode råd dyre, for en hel dag i et lukket område var måske lige i overkanten. Nogle af drengene havde bemærket, at vi havde passeret ABS hovedkvarter i De Forest. Vi vidste, at Robert Bruisma, leder af Dansk ABS også var i USA, og hurtigt blev der arrangeret et besøg på stationen. Vi så alle ventetyrene samt et udsnit af brugstyrene, hvor Dun dee og Boliver er de mest kendte, og vi passerede verdens mest kendte tyrestald: Holstein Hilton. Sikken en bøf Aftenens program stod Select Sires for. Ved et barbecue-arrangement fik vi serveret de største bøffer, der vist findes i USA. Hvis nogen siger de tog sultne derfra, nægter jeg at tro på det! Accelerated Genetics Torsdag morgen, hvor nogle var mere friske end andre, gik turen med bus til Accelerated Genetics, 2½ times kørsel nord for Madison. Hertil var alle udenlandske gæster på World Dairy Expo inviteret. Vi blev inddelt i hold, iklædt hvide rumdragter og var derpå klar til en hurtig rundtur med indlagte indslag om bl.a. deres tyre og kønssorteret sæd. Derefter kørte vi i 3 timer sydpå for at besøge formanden for foreningen. Her blev naturligvis udelukkende anvendt sæd fra Accelerated Genetics, men vi var ikke imponeret af kvaliteten af besætningens kvalitet. Om aftenen bød Accelerated Genetics på et flot arrangement. Vi var inviteret til reception på Monona Terrace, en dejlig aften med bespisning og god underholdning af et lille swingerband. WORLD DAIRY EXPO Fredag og lørdag havde vi til egen disposition. Vi blev udstyret med et lille skilt og havde adgang overalt. Fredag gik for de fleste med at se staldene og dyrskuepladsen, da Holsteinkøerne først skulle bedømmes om lørdagen. Der var et kæmpe område med stalde, og alle racer og områder var blandet. Det var også utroligt spændende at se, hvordan de gør dyrene klar. Derudover havde hver farm også gjort meget ud af deres plads i stalden med udstilling af billeder, skilte og pokaler samt brochurer om farmen. Imponerende bedømmelse Deres bedømmelse og oprangering er anderledes end herhjemme. Holdene er meget store set i forhold til Danmark. 50 kvier var der Nr Dansk Holstein 61

62 i hvert af de 4 hold, så som dommer gjaldt det om at have et helt utroligt overblik, og det havde Brian Carscadden. Han var en meget rolig dommer, der havde sine argumenter i orden og kunne udtrykke dem, så alle kunne forstå det. Om aftenen var vi lidt i et dilemma, WWS holdt reception for os og der var World Classic Sale. 44 kalve skulle auktioneres bort, og det helt specielle ved denne auk tion var måden, hvorpå det blev gjort. En person gav løbende information om kalvene, mens en anden på en eller anden måde nærmest sang budene ud. I starten forstod vi ikke et ord, men efter lidt træning kunne vi godt følge med. Den dyreste kalv blev Come - star Lautalia Goldwyn solgt for $. De andre lå på nogenlunde samme niveau som i Danmark, tilføjes skal bare at det i Danmark er i kroner, men i USA i dollars! Holstein var på Lørdag morgen tog vi tidligt af sted, så vi kunne være med fra starten. Der var konkurrence i at gætte, hvem der kom med i toppen, og med hold på 50 køer synes jeg det var svært at holde overblik, men som regel havde vi budt på de bedste køer. Så der er fremtidige dommere i gruppen! Efter at have set lidt bedømmelse fredag var vi ikke imponeret over mønstringen af dyrene. Men de havde gemt de bedste mønstrere til lørdag. Her var der ingen slinger i valsen, og det var stort set de Ungdomsforeningernes årsmøde Invitation Årsmøde for ungdomsforeningerne i Danmark foregår lørdag den 7. februar søndag 8. februar 2009 i Spejderhytte ved Rødding Tidsplan: Lørdag den 7. februar Rundstykker Fagligt indlæg ved Erik Hansen (ny nordisk avlsværdi) Frokost Bedrifts besøg hos I/S Højager Bedrifts besøg på Gram slot og Nybøl cotel. Efter rundvisning serveres kaffe på Gram slot Aftensmad og derefter fest Søndag den 8. februar Morgenmad Oprydning og derefter farvel og tak for denne gang. Ses vi ikke før så i hvert fald til næste år Alt dette får du for kun 100 kr./person. Sæt et X i kalenderen, så du ikke får lavet andre aftaler på denne weekend. Nærmere information på Dansk Holsteins hjemmeside ( samt Avlsnyt Venlig hilsen West Breeders og Young Breeders 62 Dansk Holstein Nr

63 samme personer, der trak alle kø - er ne dagen igennem. De var yderst professionelle. Finale Så kom det store finaleshow, og her kan man virkelig tale om show. Det kan sammenlignes med Grammy uddeling: værter i smoking og lang kjole, rosettepiger i kjole og med diadem, og vindernavnene kom ind i en lukket kuvert. Første del af showet bestod i at finde den bedste unge udstiller, en konkurrence for helt unge avlere, der ejer det dyr de har med. Hver repræsentant blev introduceret med spotlys, der fulgte dem hele vejen gennem ringen, mens der blev fortalt om hver deltager. Vinderen blev en enarmet pige med en rødbroget ko, helt utroligt at se hende kontrollere en så stor ko, kun med en arm. Endelig kom den helt store finale, nemlig udpegningen af Supreme Champion. Her vandt Thrulane James Rose, en superflot Holsteinko. Reserve Supreme Champion blev en 10 år gammel Brown Swiss. Den race overraskede mig mest positivt. Da udpegningen var slut, blev ringen hurtigt fyldt med mennesker for at komme helt tæt på den nye verdensstjerne, Rose. Og det gjorde ikke indtrykket af hende mindre imponerende. Jeg er sikker på at World Dairy Expo står printet ind i alles hukommelse, som noget stort man kun kommer til at opleve i USA. Chicago Søndag var dagen, hvor vi skulle vinke farvel til Madison. Men inden da, havde vi lige et par timer i Chicago. Nogle af os tog på en busrundtur, hvor en stor, entusiastisk, sort kvinde fortalte om byens seværdigheder og historie. Efter kun at have tilbragt en eftermiddag i byen tog vi i hvert fald fra Chicago med et godt indtryk om en meget levende by med unikke og ikke mindst høje bygninger. Men flyveren ventede ikke, så af sted mod lufthavnen gik det, og efter 6 timer var vi i Amsterdam og senere Danmark. Hjemme igen efter en tur vi alle kan se tilbage på med positive øjne. Team Future Breeders Krydsningsaften Vores første arrangement fandt sted den 18. september, hvor vi besøgte Jens Verner Pedersen ved Hobro. Jens driver en gård med godt 180 krydsningskøer, han krydser efter treracerotationsprincippet. Han fortalte os hele historien bag gården og om, hvorfor det netop blev krydsningerne han kom til at beskæftige sig med. Aftenens anden del stod Jesper Kring, VikingGenetics, for. Han fortalte os om den mere teoretiske del vedrørende krydsningsavl. Et besøg med et meget lille fremmøde, 11 personer blev det til, lidt synd for en bedre og engageret fortæller Jens Verner skal man lede længe efter. Hele hans filosofi bestod i, at man skal gøre det, man har det bedst med, om det så er ren avl eller krydsninger, bare man kan stå inde for det man laver. Thrulane James Rose blev suveræn vinder på World Dairy Expo. Hun snuppede også titlen Supreme Champion på Royal Winter fair i Canada 4 uger senere. 0 Nr Dansk Holstein 63

64 Kåringsaften Midt i oktober holdt vi kåringsaf - ten på Justenborg I/S ved Had s- und. Her fortalte Anders Bech først lidt om bedriften og om hvilke planer han har for den fremtidige drift på gården. Anders kunne godt tænke sig at udvide besæt nin - gen fra de nuværende 100 Hol stein - køer, men han står i samme situa - tion som så mange andre landmænd, kommunen er endnu ikke parat til at træffe en sådan beslutning. Efter en tur rundt på gården på egen hånd havde afkomsinspektør Rolf Andersen sagt ja til at komme og fortælle lidt om, hvordan man kårer køer i Danmark. Først gennemgik han en ko, hvor han fortalte om de forskellige egenskaber han ser på. Vi kunne løbende følge med i vores manual, som Rolf havde taget med til os. Efter gennemgangen blev det vores tur til selv at bedømme et par køer, som vi så sammen snakkede om til sidst. Aftenen sluttede af med det store kagebord, som Inge Bech havde forberedt til os. En lærerig aften hvor godt 30 unge mennesker havde fundet tid til at deltage. Jacob Therkildsen Team Ringkøbing Tirsdag den 16/9 afholdt vi et arrangement hos Johan Nielsen, Skave, som begyndte med at Johan fortalte om den nye stald til ungdyr og goldkøer. En særdeles flot stald, hvor alt så godt ud. I stalden er der installeret Heatimer TM som Michael Wang Pedersen fortalte om. Det var rigtig dejligt at se hvordan den fungerede i praksis og høre om de gode resultater der havde været med den på stedet. Derefter kørte vi videre til Spisestedet i Skave hvor Viking havde sponsoreret kaffen. Efter kaffen holdte Claus Lang dahl et særdeles spændende indlæg om GENVIK genomisk selek - tion. Jeg vil gerne på foreningens vegne sige TAK til Johan Nielsen, fordi at vi matte komme og se din nye flotte stald. Samt til Michael Wang Pedersen og Claus Lang dahl for de rigtig gode indlæg de holdt. Ny bestyrelse Der er blevet skiftet ud i bestyrel - sen for Team RGK. Hielke Wiers - ma, som har gjort en stor indsats for foreningen er trådt tilbage som formand. Vi vil gerne fra bestyrelsens side sige TAK til Hielke for den gode og store indsats du har gjort. Dermed er Camilla Givskov Petersen og Jens Rasmussen kommet ind i den nye bestyrelse. Carsten Lindberg og Lasse Mølby Nielsen fortsætter med den gode indsats. Næstformand for bestyrelsen er Carsten Lindberg, og den nye formand er Jens Rasmussen. Ungdomsforeningerne Heldagstur torsdag den 8/ Ungdomsforeningerne vil hermed gerne have fornøjelsen af at invitere dig med på en heldagstur til det syd- og sønderjyske torsdag den 8. januar. Vi skal se nogle af topbesætningerne i DK inden for Hol - stein- og Jerseyavl. Turen vil foregå i bus, hvor ruten vil blive planlagt når du har tilmeldt dig, så vil vi selvfølgelig prø ve på at få bussen til at komme så tæt på dig som muligt. I år har vi ikke lavet ruten på forhånd, da vi simpelthen har oplevet de andre år at bussen er kommet enten for nordligt eller for sydligt i Danmark. Derfor er der også tilmelding i god tid således at vi kan nå at få tilrettelagt det sidste i ordentlig tid. Sidste tilmeldingsfrist er den 8. december som foregår ved at ringe til Bettina Toft på tlf.: hvor der skal oplyses adresse og telefonnummer, således at vi kan finde ud af hvor bussen skal køre fra, og så vi kan få fat i dig. Prisen vil formentlig blive på maks kroner. Vi vil gø - re alt for at gøre den så billig som mulig. Besætningerne vi skal besøge er ASLUNDGAARD, Bevtoft Der behøves næsten ikke beskrivelse af gården, da dette er en kendt besæt- 64 Dansk Holstein Nr

65 ning i absolut TOPklasse. En af de besætninger der har præget Holsteinavlen meget herhjemme i Danmark, da der er blevet tillagt flere brugstyre i besætningen og dermed hjemtaget flere titler som AARETS TYR og AARETS AVLSKO til Aslundgaard. Besætningen ligger i top både ydelsesmæssigt og eksteriørmæssigt, til trods for at der lige er blevet indkørt to nye Lely-robotter til besætningen, er ydelsen på kg mælk, med en fedtprocent på 4,86 og en proteinprocent på 3,29. Eksteriøret ligger helt i top på 85,4 i helhed hvilket også kan ses på alle de dyrskuer familien Nørgaard tager deres køer med på. De er altid i toppen med deres køer på lokalskuerne og på Landsskuet, hvor der er vundet en del ærespræmier. Køerne går i en stald med sand i sengebåsene så en stald hvor KOkomforten er i topklasse. MICHELLE OG ANDRÈ VAN WEERDENBURG, Rødding For engagerede jerseyavlere skal man blot sige: JAS André, DJ Michell og Q Lerden og så ved man at det er besætningen på Rundkærgaard at det drejer sig om. I besætningen er der tillagt flere brugstyre og måske en ny på vej da DJ Panda, som også er fra besætningen, viser gode takter. Michelle og André er ivrige udstillere på lokalskuer og på Landsskuet, hvor der er taget mange ærespræmier hjem til Rundkærgaard kåringsgennemsnittet ligger på omkring de 82 til 83. Besætningen består af 170 Jerseykøer der går i traditionel løsdrift, som lige er blevet udvidet igennem det seneste år. Køerne bliver malket i en 2x8er malke - stald hvor de årligt giver 6500 kg mælk pr. ko og 680 kg værdistof. Andre yder desuden en stor indsats for Dansk Jerseyavl, da han er næstformand for Dansk Jersey. CARSTEN PORT, Toftlund Du så højst sandsynligt køerne der blev malket i robotten på Landsskuet, nu får du muligheden for at se dem i deres vante omgivelser. Carsten Port gjorde sig opmærksom med sine køer på dette års landsskue. Bedste besætningsgrup - pe, bedste yngre og anden bedste ældre ko blev hjemtaget til Bjørnhedegaard ved dette skue. Ja, det kunne næsten ikke gøres bedre for familien Port som også opnåede sær deles gode resultater på det Sønderjyske Fællesskue. På Bjørnhedegaard går de 130 køer til dagligt i en 6 rækket sengebåsestald som er forholdsvis ny og hvor der er sand i båsene. Besætningen drives økologisk og årligt strømmer der kg EKM pr. ko igennem de tre SAC robotter. To af robotterne er i en dobbelt boks og den sidste står for sig selv. Køerne er kåret med et gennemsnit på 84 i helhed. Så sæt kryds i kalenderen til en særdeles spændende dag i det sydog sønderjyske!!! Vi ser frem til at se dig! Bestyrelsen Team Ringkøbing Ungdom Østlige Øer Sjællandsungdom holdt møde hos Bent Jakobsen, Forlev Så var det tid til at holde endnu et møde, og denne gang blev det hos Bent og Hanne Jakobsen i Forlev, som har en besætning på omkring 115 køer, hvoraf størstedelen er SDM-DH med enkelte Jersey imellem. Familien er ivrige dyrskueudstillere, og i år løb de af med bedste besætningsgruppe på fællesskuet i Roskilde. Som prikken over i et endte det med Miss sjælland, så der var lagt op til en spændende aften. Mødet begyndte kl Der var taget 9 køer fra, som vi skulle lave tyrevalg til og begrunde kombinationerne. De 9 køer var super klargjorte tak for det store arbejde. Vi gik køerne igennem en for en, hvor Kenneth Byskov var med som avlskonsulent. Kenneth kom med kommentarer og forklarede hvad man skal være opmærksom på, hvis man selv vil give sig i kast med at kombinere forskellige tyrevalg i ens besætning. De fremmødte var gode til at byde ind med kommentarer, og vi fik en god diskussion om de parametre, der betyder noget for ens besætning, når den både skal fungere i hverdagen og hvordan man kan være heldig at få et godt emne til dyrskue. Vi gik en tur i stalden for at se resten af besætningen, hvor Bent Nr Dansk Holstein 65

66 fortalte om de forskellige dyr, der var interessante at følge i fremtiden. Til sidst var der kaffe, nybagte boller og æblekage samt socialt samvær. - en rigtig god aften med snak om avl, dyrskue og i det hele taget hvordan vi kommer videre i fremtiden. Mød frem eller luk ned Jeg vil gerne her til sidst give min egen mening tilkende. der var i alt mødt 15 personer op: 8 var familie, 3 venner, 3 medlemmer + konsulenten og det selvom medlemslisten tæller 52 personer. Det er kun det andet møde vi holder, men til den første møde var der kun 7 deltagere, så hvis denne for e- ning skal blive ved med at være til, kommer medlemmerne til at bakke mere op om arrangementerne. Men en stor tak for en stor indsats fra Bent og Hanne med familie for den udmærkede indsats med de klargjorte dyr og det hyggelige kaffebord. Næste møde vil blive meddelt i Avlsnyt og sendt med brev eller sms til medlemmerne. Claus Mortensen formand 1482 V Erik datter Kalvestalden 66 Dansk Holstein Nr

67 Kort Nyt Brachyspina Pressemeddelelser og artikler redigeret af Anders Vestergaard, Tilst Ny arvelig BY-sygdom indenfor Holstein I Sortbroget Kvæg nr. 3, 2007, redegør dr. med. vet. Jørgen S. Agerholm for fundet af nogle misdannede kalve af Holsteinracen med deformiteter, der minder om CVM og som måske skyldes en hidtil ukendt arvelig sygdom. Den første rapport herom er publiceret i 2006 efter undersøgelsen af en kalv født i marts 2006, som viste sig at have en fælles ane med en tidligere undersøgt kalv, hvor defekten ikke var identificeret. Der opstod derfor mistanke om at defekten kunne være arvelig, og efter at der i august 2006 blev fundet en kalv i Holland med tilsvarende symptomer, indledtes et samarbejde mellem Jørgen Agerholm og den hollandske patolog Klaas Peperkamp, Husdyrsundhedstjenestens afdeling i Deventer. En pressemeddelelse fra Holland Genetics fra august 2008 indledes med, at defekten først blev opdaget i Holland og i Danmark, hvilket jo ikke helt er i overensstemmelse med sandheden, men lad nu det ligge. I maj 2007 indgav Agerholm og Peperkamp deres rapport, hvori der redegøres grundigt for de fire observerede og undersøgte tilfælde, som alle havde en fælles ane i 6. generation. Defekter består hovedsageligt i forkortet rygsøjle og lange, tynde ben, men også indre organer kan være angrebet. Der viste sig at være markante forskelle mellem BY og CVM. F.eks. fødes de fleste CVMkalve før normal tid, mens der kan forekomme både afkortet og forlænget drægtighedsperiode, når det gælder BY-kalve, og disse vejer kun omkring 10 kg i gennemsnit, hvor CVM-kalves vægt ligger på ca. 25 kg. I en pressemeddelelse fra august 2008 udsendt af CRV (Avlssamarbejde mellem Holland og Belgien) anføres, at en marker-test udført af den belgiske genetiker Michel Georges, Universitetet i Liege, har vist af defekten er arvelig og at alle bærere kan føres tilbage til Sweet Haven Tradition, bl.a. gennem hans to verdenskendte sønner Clei fus og Leadman. I Holland er testet ca tyre, hvoraf knap var 200 bærere af defekten, bl.a. tyrefædre som Jabot og Bobstar 50. Her i efteråret 2008 forventes marker-testen at stå til rådighed for andre end CRV. Testens sikkerhedsprocent er 95. En gentest ville give 100% sikkerhed, men det er endnu ikke lykkedes at finde genet, der bærer defekten. Og hvorfor skal defekten så i daglig tales kaldes BY? Dens latinske betegnelse er Brachy (på græsk= kort) og spine (engelsk= rygsøjle), og for at undgå forveksling med andre forkortelser indenfor kvægavl har Verdensholsteinforeningen godkendt forkortelsen BY. AGRO NORD Malkekvæg 2009 Den faglige kvægudstilling er planlagt til onsdag den 4. marts, og som sædvanlig sker det hele i Messe og Kulturcentret samt Agrocentret i Aars. Der er på nuværende tidspunkt tilsagn fra tre malkeracer, nemlig SDM, DRH og Jersey. Men vi hå - ber meget på, at RDM tager imod den opfordring til at deltage, som er sendt til de nordlige aktivitetsudvalg. SDM vil i år blive bedømt af en af de bedste og mest erfarne dommere i Tyskland, Simon Guido. Han har dømt på mange af de store internationale skuer gennem de senere år. Det bliver meget spændende at byde ham velkommen til Aars. Nr Dansk Holstein 67

68 Der er ligeledes tilsagn fra Viking Danmark, ABS, Semex og HG DK om at møde med afkomsgrupper. Da alle fire firmaer har særdeles gode tyre i deres tilbud, vil det sikkert betyde en stor tilstrømning af besøgende. Grupperne vil blive præsenteret fra kl , mens bedømmelsen af elitedyrene finder sted fra kl. 12. Som et helt nyt tiltag vil man tilbyde publikum at deltage i nogle korte sessions, hvor udvalgte firmaer og organisationer vil fortælle kort om deres aktuelle tilbud. Vi hå ber på at 4 5 vil tage imod tilbuddet, som nu er blevet muligt at gennemføre, fordi der er sket en udvidelse af Messe og Kulturcentret med et moderne auditorium. Indlæggene vil naturligvis have fokus rettet mod den danske mælkeproducent. Et par af indslagene vil finde sted om eftermiddagen, når bedømmelsen af elitekøerne er forbi. Dagen slutter som sædvanlig med en auktion over udvalgte elitedyr. Igen i år er det SDM Dansk Hol s- tein som tilrettelægger hele auk tionen. Jens Holm Danielsen Agro Nord auktion Dansk Holstein har igen i år til opgave at arrangere elitedyrsauktionen på Agro Nord 5. marts Vi vil gerne gennemføre den efter samme model som seneste auk tion, der var en god succes. For øjeblikket har vi ikke udstukket andre retningslinier, men vi har et spørgsmål omkring genomisk test af de dyr vi påtænker at sælge. Med terminerne for denne test og beregning af resultatet kan vi komme i tidsnød, og vi må vurdere under hvilke betingelser vi Mon vinderkoen, Raunhøj Nixon Pretty, er klar til at forsvare sin position som vinder på Agro Nord 2008 kan få dyr af høj kvalitet sat til salg. Vi vil informere herom senere, i den forbindelse kan også henvises til hjemmesiden, bemærk her internetadressen Keld Christensen Europæisk Holstein skue 2010 i Cremona Danmark deltog i 2006 i Oldenburg. Det europæiske Holstein og Rød Holstein-skue, der skulle have fundet sted her i efteråret 2008 i Cremona, er udskudt til 2010 med afvikling samme sted. Bluetongue gjorde de fortsatte forberedelser ganske umulige i vinter-forår 2008, så aflysning blev besluttet allerede i det tidlige forår. Det næste europæiske skue var allerede bestemt af Europæisk Hol s- tein til at finde sted i 2010 i Schweiz, men efter aftale blev det besluttet, at rækkefølgen beholdes, blot skubbes begge skuer to år til Cremona 2010 og Freiburg Om der inden da kommer flere bremseklodser eller organisatio- 68 Dansk Holstein Nr

69 nerne måske af veterinære risici beslutter at droppe det hele må tiden vise. Afviklingen af det europæiske skue, der på sin vis skal være et sidestykke til World Dairy Expo i Madison eller Royal Winter Fair i Toronto, kan også tænkes i fremtiden at få et andet forløb. I dag har landene mulighed for at tilmelde et antal køer og afkomsgrupper, men det er Holstein-organisationen i det pågældende land, der er ansvarlig for udstillingen. Dette kan tænkes liberaliseret, så der måske er fri tilmelding fra avlere, der har lyst og mulighed for deltagelse og som selv og alene er ansvarlig for risici ved påførsel af smitsomme sygdomme. Især i de sydeuropæiske lande som Italien, Schweiz og Spanien er der store traditioner for udstilling af dyr, og der er her flere penge i at opnå et godt resultat end vi kender det. Det kan anføres, at til den aflyste udstilling i Cremona oktober 2008 havde Holland allerede meldt fra med begrundelsen, at det var ude af trit med avlsmålet og for dyrt og risikabelt. Men deres afmelding var nok mere set i forhold til udstillingen generelt. Vi havde også meldt fra til Cremona 2008 grundet de veterinære forhold, og fremtiden er vi meget usikre på for en sådan aktivitet med de meget forskellige forhold over til veterinære forhold. Keld Christensen Ydelseskontrolog resultater i Holland Hollandske køers ydelse og Race Antal Kg % Kg % Kg køer mælk fedt fedt protein protein Holstein , ,5 342 Holstein , , Frisisk , , Frisisk , , Alle racer , , Alle racer , , Antal kontrollerede besætninger af samtlige racer i Holland var i mod året før. Det samlede antal kontrollerede køer er ikke oplyst, men besætningsstørrelsen er steget fra 70 til 74 køer. I modsætning til de nærmest foregående år er ydelsen på landplan ikke steget, og kun en enkelt race Rød Holstein kan præstere en nævneværdig fremgang både i antal køer og kg fedtprocent. De mest benyt - tede Holstein - tyre i Holland I Veeteelt, oktober, 2, bringes en tabel over de mest benyttede tyre i Holland i perioden til Et uddrag herfra ses nedenstående. Der er her medtaget indenlandske Holsteintyre med mindst og udenlandske tyre med mindst førstegangsinsemineringer. For 3. år i træk er Delta Olympic den mest benyttede indenlandske tyr. Det samme gælder i øvrigt RH-tyren Kian. Bemærk at V Eaton indtager andenpladsen blandt tyre efter hvilke der er importeret sæd. Die Hard med 1,5 mio sæd - doser For første gang overhovedet har ABS Global en tyr med mere end 1,5 mio producerede sæddoser. Det er kun nået af 4 tyre før ham, nemlig Sunny Boy, Com Lee, R Integrity og Jocko Besne. Die Hard (Roebuck x Teskholm) blev bedre kendt med alderen, idet hans sande avlsværdi først blev kendt gennem brugstyredøtrenes præstationer. Derfor blev han kun benyttet som tyrefader i begrænset omfang. Indenlandske tyre Udenlandske tyre Tyrens navn Antal 1. Tyrens navn Antal 1. insemineringer insemineringer Delta Olympic Zesty Delta Paramount V Eaton Dudam Surprise Ginary Tandem Barnkamper Support Jonk Beverlake Louson Oman Justi Himster Grandprix Mr. Samuelo Delta Onedin Stylist Apina Fortune Garrison Talent Nr Dansk Holstein 69

70 Over kg mælk i livs ydel se for hollandske stambogskøer For første gang opnåede hollandske stambogskøer i det sidst afsluttede regnskabsår en livsydelse på over kg mælk helt præcis kg med 4,39% fedt og 3,5% protein. Nedenstående tabel viser udviklingen over en årrække År Antal Alder i dage Antal Levetid afg. køer v/1. kælvning kælvninger i dage , , , Goldwyns popularitet på verdens - plan er uden fortilfælde, udtaler Paul Larmer, Semex. Efterhån - den som hans andengenerationsdøtre er begyndt at kælve hører vi fra alle sider lovord, som placerer ham blandt de 10 bedste Holsteintyre internationalt. Med flertallet af de udstillede døtre i grupperne 2 år eller yngre vil Goldwyn kunne fortsætte med at dominere skuet i lang tid frem o- ver. Ydelser i Sverige, specielt for Holstein For første gang er ydelsen for de kontrollerede køer i Sverige gået tilbage. Ansvarlig for ko-kontrollen, Niels-Erik Larsson, tror der er mindst 3 årsager til dette: høje kraftfoderpriser, grovfoderavlen i 2007 og for det tredje den forhøjede mælkepris, som nok gjorde at køer, som ellers ville være udsat, i mange tilfælde blev længere i besætningen. I forrige regnskabsår var Holstein kun en hårsbredde fra at udgøre Resultater for alle kontrollerede køer halvdelen af den kontrollerede kobestand, og i det nu afsluttede år lykkedes det, som det ses af nedenstående tabel, at blive den mest udbredte race. Goldwyn erobrer ultimativ pris Semex s Goldwyn vandt den ultimative pris på World Dairy Expo 2008, nemlig titlen Premier Sire. Goldwyn, der er en populær international tyrefar, er den yngste Premier Sire nogensinde, idet han kun er 8 år gammel. År Antal Antal Kg ECM % % Kg fedt Besætn.- besætn. køer mælk fedt protein + protein størrelse ,15 3, , ,15 3, ,6 Syv drinks dagligt til en topko På hvilke tider af døgnet foretrækker køer at drikke og hvor meget af den vigtige væske indtager de ad gangen? The Journal af Dairy Science i USA refererer en undersøgelse, der viste, at den daglige vandindtagelse for lakterende køer på TMR-fodring og ydelse på 26,5 kg mælk i gennemsnit var 83,6 liter med 7,3 besøg ved vandbeholderen i løbet af døgnet. Størstedelen blev drukket under fodrings- og malketiderne og kun 1/3 de første 2 timer efter hver malkning, selvom 75% af køerne drak vand mindst 1 gang i denne periode. Nu ønsker forskere at se nærmere på køernes vandindtag på forskellige tidspunkter af laktationen. Resultater for Svensk Holstein År Antal Antal Kg Kg ECM Fedt % Protein % besætn. køer mælk mælk kg kg , ,01 3, , ,01 3,37 70 Dansk Holstein Nr

71 Goldwyn er død Næsten 9 år gammel døde Goldwyn den 24. november Som en af de internationalt bedste tyre med mange fantastiske døtre, er han såvel i Canada som udenfor meget beundret. Goldwyn fik sin første officielle avls værdivurdering november 2004 og startede på en plads som # 84. Ved avlsværdivurderingen januar 2005 steg han til # 5, og siden da har hans resultater overalt over gå - et alle forventninger, udtaler Julien Chabot, avlsleder i Semex. Og Goldwyns fantastiske resultater er kun begyndt, idet der over alt i verden stadig er kvier efter Goldwyn, der skal kælve og så ledes kan fortsætte hans flotte resultater i endnu mange år. Goldwyn er anvendt stærkt som tyrefader i mange lande, og de første sønner forventes i Canada i 2010 med resultater. Millionæren C Outside er også død Comestar Outside EX-95 døde for nylig. I 2006 rundede han millionen i producerede sæddoser. Outside s døtre har gode egenskaber for holdbarhed og god økonomi for kvægbrugerne, og hans resultater var altid i toppen af den canadiske LPI-liste. Hans popularitet var stor, idet hans døtre er den type køer, som farmerne ønsker, fortæller Mike West fra Semex Alliance. Outside er aktuel i 47 lande med i alt døtre i ydelsesavlsværditallene og døtre er med i bedømmelse for type, og i ejerforeningen Quebec kaldes han Mr Consistency. Med mange døtre og B Goldwyn gar også vindere i Danmark, her bedste Derby-ko på Landsskuet 2008 fra Aslundgaard Holstein. adskillige sønner vil hans positive egenskaber fortsat være synlige i Holstein-verdenen. Ungdomsforeningerne Bustur til Sønderjylland Torsdag 8. januar 2009 Årsmøde i Rødding Lørdag 7. februar 2009 Husk tilmelding til begge arrangementer Nr Dansk Holstein 71

72 Landet rundt Vendsyssel Holstein kg mælk i Vendsyssel fremover I de senere år er antallet af køer, der runder kg mælk i Vendsyssel, steget markant. Vi er nu kommet over tyve om året. Dette er et resultat af det store avlsarbejde, der altid er foregået i Vendsyssel, og de mange dygtige kvægavlere, der bliver bedre og bedre til at passe deres køer. Derfor har vi i bestyrelsen drøftet, hvordan vi fremover skal hædre livsydelseskøerne. Vi har derfor besluttet, at vi fremover vil hædre kg køer på vores lokale årsmøde i februar med diplom og gave. Derudover vil vi løbende offentliggøre en liste med kg køer i Dansk Holstein bladet uden billeder. Køer med kg værdistof og kg mælk vil vi stadig hædre med laurbærkrans ude i staldene og med billeder i Dansk Holstein. Der skal også lyde en stor tak til Gerda Holst, der i mange år har lavet laurbærkransene, og derved skabt glæde i de mange besætninger, der har haft livsydelseskøer. Arrangementer Vi har lokalt afholdt dommerkursus på Nyeng, og som altid havde Martin og Mette fundet nogle rigtig gode køer frem til bedømmelsen. Søren Christensen gennemgik en ko, og derefter bedømte vi hver især de to hold. Vi havde en super dag, hvor vi alle lærte en hel masse, og derfor er det ærgerligt at ikke flere møder op. Der skal lyde en stor tak til Martin og Mette for den store indsats. Vi har indstillet de tre bedste til aspirantkursus: Martin Brag, Peter Hollesen og Niels Peter Utoft Vores efterårsudflugt til Skive og Karup måtte vi desværre aflyse pga. for få tilmeldte, men vi prøver igen i januar, hvor der ikke er så mange andre arrangementer. Bo Skovbjerg Nielsen Nordjylland & Vesthimmerland Holstein Fællesarrangement i Vesthimmerland og Nordjylland tirsdag den 9. december 2008, startende med besætningsbesøg kl hos I/S Michelsen, Fandrupvej 28, Farsø. Far og søn driver her en økologisk bedrift med 400 køer og 400 ha. Middag på Farsø Hotel og om ef- Vendsyssel Køer med kg mælk i livsydelse Ejer Ko nr Far Gns. ydelse Leif Mortensen, Løkken Mount 1390 x SK Flex 9,2 år , , Lars Peter Vejen, Tårs B Mountain x NJY Hubert 10,7 år , , Johnny Jørgensen, Bindslev T Lofot x P Roebuck 8,2 år , , Karsten Vestergaard, Tårs JY Holo 10,7 år , , Gerard Liebe, Sæby NJY Hubert x VE Otto 10,8 år , , I/S Lieuwes, Asdal N Luke x R Prelude 10,8 år , , I/S Jonstrup, Hjørring Belt 374 x VE Otto 11,8 år , , Åskoven I/S, Bindslev Aero ,1 år , , Høgsted Kvægbrug, Vrå T Jætte x SK Flex 9,8 år , , Ole Christensen, Hjørring T Funkis x T Blaki 7,3 år , , Dansk Holstein Nr

73 termiddagen indlæg ved Chr. Lund, der driver et større kvægbrug ved Skodborg, og samtidig er han i bestyrelsen for Dansk Kvæg. Chr. Lund vil fortælle om det at drive et økonomisk kvægbrug. Han er kendt for at sige sin mening råt for usødet, så vi ser frem til en interessant dag. Tilmelding på eller senest fredag den 5. december. Fællesarrangement i Nordjylland og Vesthimmerland onsdag den 14. januar 2009 med bustur til Lone og Bent Bertelsen, Ørsted, og Per Therkildsen, Spørring. Ca. afgang fra Støvring kl. 09 og forventet hjemkomst ca. kl. 15. Invitation udsendes. Tilmelding på senest mandag den 12. Januar. Nordjylland kg fedt + protein Lars Kristian Søndergård, Hobro (T Funkis x HJ Vogd). Ydelse: 7,5 år , , Henrik Jensen, Skørping (Bit Holm x VE Otto). Ydelse: 9,9 år , , Hans Andersen, Aars, viser sin ko frem foran sine nye robotter Hans Knudsen, Nørager, har taget sin gamle Mountain-ko med under de store løvtræer Justenborg I/S, Barsbølvej 8, 9560 Hadsund (Ked Juror x Inspiration) Johannes Gunneman, Støvring (Molb Bach x Inspiration). Ydelse: 10,6 år , , Familien Marc R. Hofman, Aalestrup, viser gerne livsydelseskoen frem 0 Vesthimmerland Køer med kg mælk i livsydelse Ejer og bosted Chr. nummer Far Gennemsnitsydelse Hans Andersen, Aars ENG Belt 9, , , Marc R. Hofman, Aalestrup VAR Troy 9, , , J.W.Bulder, Aalestrup VE Ali 10, , , J.W.Bulder, Aalestrup TVM Hiro 9, , , Hans Knudsen, Nørager Mountain 12, , , Frede Hansen, Gedsted VE Vixi 10, , , Jens Martin Jensen, Farsø FYN Nektar 8, , , Lars Roed, Sønderlade SK Flex 9, , , Leif Jensen, Gårdsted VE Abba 11, , , Nr Dansk Holstein 73

74 Familien Warner Bulder, Simested, havde besøg af områdets mange hollandske kolleger ved hædringen af de 2 køer, dejligt sammenhold Frede Hansen, Gedsted, præsenterer sin flotte VE Vixi-ko med et velophængt yver ved hædringen Ingelis og Leif Jensen, Gårdsted, viser endnu en kg ko frem Jørgen Buur Pedersen & Jens Holm Danielsen Nordvestjylland Holstein fællesskab med avlsforeningen i Viborg / Skive. Den 28. oktober afholdtes debataften på Asmildkloster Landbrugsskole. Indledere var fodermester Michael Thomsen, Nr. Rind, og kvægbruger Kurt Jensen, Arden, over emnet: Drifts- ledelse i store malkekvægsbesætninger. Begge indledere gav på hver deres måde gode indspil til flere ting blandt andet: Krav til arbejdsgiver Mandskabsbehandling Styring Økonomi Efter kaffen havde avlsleder Lars Nielsen, VikingGenetics et godt indlæg omkring genomisk selek - tion, NTM og sidste nyt om den aktuelle brugsplan. At emnerne var relevante, vidner fremmødet om ca. 145 personer deltog denne aften. Der skal lyde en stor tak til de 3 indledere for de gode indlæg. Jens Martin Jensen, Farsø, kunne ikke finde bedre vejr og sted at fotografere ko, flot Lars Roed, Sønderlade, hentede SK Flex-koen til besætningen i 2004 efter 8 år i det nordvestjyske Hos Petra og Matthijs Westra, Tranum, har denne ko 1069 (Vista Bert) nået de mange kg via 8 kælvninger. Selvstændig super moderinstinkt og i øvrigt ud af T Najade- kofamilien. Viste også på dagen vilje, men her er hun under kontrol. Midt/Øst Holstein Palle J. Larsen Fremtidens Avlsforening Efter et veloverstået årsmøde, som bestyrelsen i MIDT / ØST Hol - stein var glade og stolte over at arrangere, er vi igen i gang med de lokale arrangementer. Første lokale møde for foreningens medlemmer blev arrangeret i I/S Anders & Verner Pedersen, Kjellerup. Konr , (Dombinator x Leadman) 10,2 år 10143, 4,55, 461, 3,35, 340 René Rasmussen, Thorsø. Konr , (T Eberhard x Jy Wi low). 8,0 år 13804, 3,49, 481, 2,97, Dansk Holstein Nr

75 DC DC Erik Andersen, Kjellerup. Konr , (Lord Lily x G Slocum) 8,1 år 12856, 3,95, 508, 3,14, 404 Niels Henrik Nørgaard, Fårup. Konr , (afgået) (Leadman x Jy Wilow) 9,3 år 10764, 4,52, 486, 3,38, 364 Andries Johan Katers, Randers. Konr , (afgået) (Lindy 713 x Foul Hawk) 9,6 år 10606, 4,00, 424, 3,31, 351 Henrik Schøler Nielsen Henrik Sehested, Silkeborg. Konr , (T Burma x Njy Ibra ) 9,7 år 10413, 3,79, 395, 3,28, 342 Holstein Viborg-Skive & Midt-Øst Holstein Bustur til Osnabrück i Tyskland Avlsforeningerne Viborg-Skive samt Midt-Øst Holstein inviterer hermed til besætningsbesøg og dyr skue i Tyskland. Osnabrücker Schwarz bunttage står for døren for 33. gang den 24. januar 2009, og vi vil arrangere følgende: Erik Klostergaard Rasmussen, Sorring. Konr , ( T Dusk x Sk Flex ) 9,1 år 11132, 4,48, 499, 3,30, 367 Jens Erik Østergaard, Langå. Konr , (Hj Vogd x Hv Topas) 9,1 år 11126, 3,64, 405, 3,09, 344 Fredag 23. januar 2009 Afgang 06,15 Viborg og 07,00 fra Randers og derpå ned ad motorvejen. Besøg undervejs i 2 besætninger i Slesvig-Holstein og omkring Bremen. Overnatning i/ved Osnabrück. Lørdag 24. januar 2009 Dyrskue med elitekøer og afkomsgrupper samt elitedyrsauktion. Midt på eftermiddag hjemad nonstop (dog spisepause). Pris for turen forventes til kr. Tilmelding senest den 12. januar 2009 til Vi håber på god opbakning efter mange år uden udlandsture. Bestyrelserne Viborg-Skive Holstein og Midt-Øst Holstein Nr Dansk Holstein 75

76 Viborg-Skive Holstein Ko nr tilhørende Finn Thomsen, Skals (NJY Hubert x NJY Ingolf). Gens. 11 år kg mælk 410 kg fedt 305 kg protein. Juul vandt besætningsgruppekonkurrencen. Aulum Dyrskue blev afholdt den 9. august Der var 48 tilmeldte dyr af racen SDM Dansk Holstein. Dommer var Erik Hansen, Hjerting, Rødding. Her blev bedste yngre ko og skuets bedste ko en V Dahl-datter fra Lars Remme Larsen i Sørvad. Bedste ældre ko blev en Stormatic-datter fra Martin Christensen i Simmelkær, som også havde bedste besætningsgruppen kg mælk Vi har i Ringkøbing Amt været ude for at hædre køer, der har rundet kg mælk. Tillykke med det! Ko nr tilhørende Lars Moesgaard Knudsen, Nøvling, Vildbjerg. Koen er født i 1997 efter RGK Ramona x HV Topas. Gns. af 9,2 år: , , Ko nr tilhørende Niels B. Hansen, Roslev (US Arizona x VE Nelson). Gens. 10,9 år 9347 kg mælk 391 kg fedt 322 kg protein. Ringkøbing Holstein Thomas Lind Lemvig Dyrskue blev afholdt lørdag den 31. maj Der var 53 tilmeldte dyr af racen SDM Dansk Holstein. Dommer var Jørgen Knudsen, Dansk Kvæg, År - hus. Mogens Juul Nielsen fik titlen bedste ældre med sin Ked Jurorko, bedste yngre gik til Kristian Sloth med en S Jordan-ko. Den blev samtidig også årets pokalko, idet Ked Juror-koen tidligere havde modtaget denne titel. Mogens Ko nr tilhørende Henrik Trillingsgård, Hygum, Lemvig. Koen er født i 1995 efter NJY Hubert x RGK Lira. Gns. af 10,9 år: , , Ko nr tilhørende Per Skarregaard, Hee, Ringkøbing. Koen er født i 1996 efter RGK Moskus x RGK Kakel. Gns. af 9,8 år: , , Ko nr tilhørende Henrik Obling, Hagelskær, Ikast. Koen er født i 1996 efter RGK Rulle x NJY Hubert. Gns. af 9,6 år: , , Anders E. Christensen Vestjydens Holstein Køer med kg værdistof CKR.nr tilhørende Johannes Kuilboer, Strellev, Ølgod. Koen er født i 1993 og er efter VE Otto. Gns. af 12,8 år , , Dansk Holstein Nr

77 CKR.nr tilhørende Andries Jan de Boer, Uhdgård, Ansager. Koen er født i Gns. af 8,3 år , , CKR.nr tilhørende Jan Boer, Hauge, Tistrup. Koen er født i 1996 og er efter East Cash. Gns. af 9,8 år , , CKR.nr tilhørende Mogens Tobiasen, Steens, Ribe. Koen er født i 1996 og er efter HMT Tegl. Gns. af 10,1 år , , CKR.nr tilhørende Bjørn Kuilboer, Strellev, Ølgod. Koen er født i 1995 og er efter M Jubilant. Gns. af 10,7 år , , DC CKR.nr tilhørende Kjærgård Landbrugsskole, Kjærgård, Bramming. Koen er født i 1997 og er efter Ked Juror. Gns. af 9,5 år , , CKR.nr tilhørende Ove Nielsen, Nymindegab, Nørre Nebel. Koen er født i 1996 og er efter VE Thor. Gns. af 10,1 år , , CKR.nr tilhørende Harry van der Veen, Krogager, Grindsted. Koen er født i 1995 og er efter VAR Wolff. Gns. af 11,0 år , , CKR.nr tilhørende Mads Stokholm Pedersen, Ø. Åbølling, Ribe. Koen er født i 1998 og er efter T Burma. Gns. af 8,4 år , , CKR.nr tilhørende Simon van Vulpen, Roager, Ribe. Koen er efter Sunny Boy (på billedet præsenteres koen af Johan van Vulpen, begge er i øvrigt født d. 13. marts 1993). Gns. af 12,9 år , , CKR.nr tilhørende I/S Midtgård Holsteins, Hillerup, Ribe. Koen er født i 1997 og er efter East Cash. Gns. af 8,8 år , , Fortsættes 0 Nr Dansk Holstein 77

78 CKR.nr tilhørende Torben Kragh, Over Fidde, Henne. Koen er født i 2000 og er efter R Lantz. Gns. af 6,7 år , , Vel nok en af de køer i Danmark, der på det færrest antal regnskabsår, har nået de kg mælk, koen er i øvrigt halvsøster til D Brandy. Kommende arrangementer Trosdag den 22. januar 2009 kl afholder foreningen årsmøde. Der indledes med kaffe på Lunde Kro, efterfølgende møde med dagsorden ifølge vedtægter, uddeling af anerkendelser, aktuelt nyt om Dansk Holstein samt præ - sentation af eftermiddagens besøgsejendomme. Mødets første halvdel afsluttes med middag. Fra kl er der besætningsbesøg hos: Anders Sørensen, Tarpvej 131, Lunde John Hansen, Tarpvej 183, Lunde Roelof Inberg, Frøstrupvej 151, Frøstrup Jens Erik Nielsen avlsarbejdet, og han anførte, at han ikke selv anvender aaa-metoden. Der var i aftenens anledning stillet en række rigtig gode køer op, som de fremmødte kunne besigtige. Kaffen blev serveret i Gånsager forsamlingshus, hvor Joost van der Horst havde indlæg om aaa-systemet. Tak til både Arno og Joost for en vellykket aften! Hærvej Holstein Kolding-Brørup Holstein Ko nr (NJY Hubert) hos Bertus van Veldhuisen, Nørre Løgum. Gns. 11,3 år 9270 kg mælk. Koen blev hædret på Bertus fødselsdag, så tillykke med begge dele! Ko nr med hendes 13. kalv. tilhørende familien Klaver, Filskov (VE Otto x NJY Hubert). Gns af 14,3 år Ko nr tilhørende familien Oerlemans, Mejlhøjgård, Hatting (V Bojer x HV Gauss). Gns af 8,8 år Klaus Elmelund Ko nr tilhørende Aldert Van Der Spek, Brørup (M Jubilant x Wilow 340) Gns. af 10,1 år Klaus Elmelund Sønderjylland Holstein En aften omkring aaa Tirsdag den 16. september åbnede Ina og Arno van Herpen dørene for besætningsbesøg. Emnet for aftenen var aaa. Arno fortalte, hvordan han drev besætningen og Kommende arrangementer En aften omkring Klovsundhed afholdes medio januar, hvor der bliver inviteret indlægsholdere til at belyse både de teoretiske og de praktiske sider i emnet. Herunder vil man komme ind på, hvad der kan gøres her og nu, og også hvad der kan gøres fremadrettet. Nærmere information om tid og sted kommer. Vinterbesøg bliver afholdt lørdag den 31. januar, hos Kaj Leonhardt, Krus - åvej 15, Løgumkloster. Avlsforeningens generalforsamling afholdes på Agerskov kro, den 2. marts, kl Der vil komme indlægsholdere, der belyser relevante emner. Hielke Wiersma 78 Dansk Holstein Nr

79 Fyn Holstein DC Dansk Holstein CKR.nr tilhørende Arne Ravn, Ringe. Koen er født den , har haft 10 kælvninger og er efter NJY Hubert x VE Otto. Koen har været trepattet siden kvie, men alligevel givet i gns. af 10,3 år: 9855 kg mælk, 436 kg fedt og 319 kg protein. CKR.nr tilhørende Svalegården I/S ved Finn & Ivan Madsen, Glamsbjerg. Koen er født den , har haft 11 kælvninger og er efter FYN Kupon x VE Otto. Gns. 11,9 år: 8466 kg mælk, 322 kg fedt og 302 kg protein. Udflugt til Tyskland Jakob V. Andersen Avlsforeningerne i Viborg-Skive og Midt-Øst arrangerer tur til Tyskland med besætningsbesøg og dyrskue i Osnabrück. Se under Landet rundt hos de to avlsforeninger side 75. Tilmelding gælder uanset hvor du bor: først til mølle. Formand Peder V. Laustsen, Næstformand Torben Rasmussen, Søren Knudsen, Bo Skovbjerg Nielsen, Pieter Oosterhof, Svend Hestbæk, Jesper Lykke Andersen, Kr. O. Dahlgaard, Peter Stephansen, Peter Jørgensen, Carsten Port, Carsten Hedegaard, Peter Svendsen, Erik Hansen, Dansk Holstein Kontorets adresse: Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf Fax [email protected] Homepage: Dansk Holstein medarbejdere Landskonsulent Keld Christensen (Privat tlf Bil ), [email protected] Konsulent Mette Bech (Bil ), [email protected] Sekretær Merete Charlotte Raft, [email protected] Dansk Kvægs medarbejdere beskæftiget ved kåring og døtregruppebedømmelse Afkomsinsp. Jørgen Knudsen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Rolf Bros Andersen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Villy Nicolaisen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Jacob Edstrand (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Torben Andersen (Mobil ) Afkomsinsp. Carsten Dahl (Mobil ) Nr Dansk Holstein 79

80 MAGASINPOST Id-nr Fremtidens toptyre til rådighed allerede i dag Hurtiger avlsmæssig fremgang Datasæt med brugstyre SixPack: høj sikkerhed (på niveau med brugstyre) InSire SixPack Kystvejen 11, St. Anslet 6100 Haderslev Tlf Fax [email protected] Vi gør avlsbeslutninger lettere for dig ved at samle de bedste InSire-tyre i pakker (6 i en pakke: SixPack). Dermed hæves sikkerheden op til 90% og du vil både få den hurtigste og den største genetiske fremgang. Pakkerne opdateres løbende.