Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Transkript

1 Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis de vel at mærke også er velfungerende og produktive. Samtidig koster det penge at opdrætte en kælvekvie. Derfor er der både i Danmark og i resten af verden stor fokus på køernes holdbarhed. Køer med højt NTM holder længere At køerne bliver gamle hænger dog både sammen med, at de præsterer en høj ydelse, samt at de er sunde, frugtbare og nemme at passe. I den sammenhæng har avlsarbejdet en stor betydning. I figur 1-7 er vist udsætningsprofilerne afhængig af avlsmæssigt niveau for ydelse, frugtbarhed, yversundhed, krop, lemmer, malkeorganer og NTM. Køerne er opdelt efter faderens indeks for de nævnte egenskaber. I figurerne er kun vist linjer for køer med fædre over 115 eller under 85. Egenskaberne kan inddeles i 3 grupper afhængig af deres betydning for holdbarheden. Det avlsmæssige niveau for krop har ingen effekt på om køerne udsættes eller ej. Døtre efter tyre med høje avlsværdital for krop har således samme risiko for at blive udsat som døtre efter tyre med lave avlsværdital for krop. Fælles for egenskaberne ydelse, frugtbarhed, yversundhed, lemmer og malkeorganer er, at det avlsmæssige niveau for har nogenlunde samme indflydelse på, om køerne bliver udsat. Døtre efter tyre med høje avlsværdital holder således længere end døtre efter tyre med lave avlsværdital. Et år efter kælvning er omkring 79 % af døtrene efter tyre med lave indekser stadig levende, mens det er omkring 83 % blandt døtrene efter tyre med høje indekser. Tre år efter kælvning er forskellen endnu større. Der er således omkring 28 % af døtrene efter tyre med lave indekser, som er levende, mens det er omkring 36 % af døtrene efter tyre med høje indekser. NTM har en meget stor effekt på udsætningsprofilerne. Et år efter kælvning er omkring 75 % af døtrene efter tyre med lavt NTM stadig levende, mens det er omkring 86 % blandt døtrene efter tyre med højt NTM. Tre år efter kælvning er forskellen endnu større. Der er således omkring 23 % af døtrene efter tyre med lavt NTM, som er levende, mens det er omkring 41 % af døtrene efter tyre med højt NTM. NTM virker i alle besætningstyper Ovenstående viser, at avl efter NTM vil give længelevende køer. Andre undersøgelser indikerer også, at NTM virker uanset management niveau for holdbarhed i besætningen. I tabel 1 ses således sammenhængen mellem andelen af køer, som starter 2. laktation og NTM. I denne undersøgelse er køerne dog indledningsvis opdelt efter, om de står i besætninger, hvor køerne generelt bliver gamle, eller i mere gennemsnitlige besætninger. Undersøgelsen viser, at en stigende andel af køerne starter 2. laktation med stigende NTM uanset management niveau! I tabel 1 ses også, at proteinydelsen er højest blandt køerne med højt NTM uanset holdbarheden i besætningen. Besætninger, som er gode til at få køerne til at blive gamle, er dermed ikke nødvendigvis bedre til at få køerne til at yde mere.

2 Tabel 1. Andel af køer som starter 2. laktation afhænger af køernes NTM. Køerne er opdelt afhængig af niveau af holdbarhed i besætningen. I parentes gennemsnitlig 305-dages proteinydelse Høj NTM Middel NTM Lav NTM Køer i besætninger med god holdbarhed 91 % (293 kg) 89 % (281 kg) 87 % (270 kg) Køer i besætninger med middel holdbarhed 85 % (293 kg) 82 % (281 kg) 79 % (268 kg) Køer i besætninger med ringe holdbarhed 76 % (289 kg) 74 % (276 kg) 71 % (264 kg) NTM giver bedst økonomi Trods kvægbrugernes forståelige fokus på holdbarhed og indeks for holdbarhed er avl efter sundhed og reproduktion gennem holdbarhedsindekset dog langt mindre effektivt end avl direkte gennem et indeks for de nævnte egenskaber. Der er nemlig kun en avlsmæssig sammenhæng mellem holdbarhed og funktionelle egenskaber på under 50 procent. Årsagen til dette er bl.a., at køer, som kommer godt over en sygdom, ikke nødvendigvis udsættes tidligere, idet landmanden på det tidspunkt, hvor udsætningen eventuelt skal foretages, har glemt, at koen tidligere har været syg. Det samme er gældende for køer, der kommer godt over en vanskelig kælvning. En ko udsættes som oftest fordi den kommer under kvægbrugerens tærskel for en eller flere egenskaber. En ko kan eksempelvis have en meget høj ydelse og undgå yverbetændelse i 1. laktation, men alligevel blive udsat, fordi hun ikke er blevet drægtig. Omvendt kan en drægtig ko med middel ydelse og kun en enkelt behandlet yverbetændelse undgå at blive udsat i flere laktationen. Det er derfor ikke sikkert, at koen, som holder længst, er den, der bidrager mest til det økonomiske resultat, mens hun er i besætningen. Holdbarhed siger derfor ikke alt om de omkostninger og mindre om de indtægter, som er forbundet med koen. Udvælgelse bør derfor baseres på NTM og ikke indeks for holdbarhed, hvis målet er køer med højt økonomisk afkast. Faktaboks Forskelle i produktiv levetid mellem lande er mere vildledende end vejledende En meget håndgribelig måde at sammenligne avlsmæssigt niveau i forskellige lande er at sammenligne dage fra 1. kælvning til afgang fra besætningen også kaldet produktiv levetid. Det er dog vigtigt at erkende, at produktiv levetid for forskellige lande ikke kan sammenlignes. Det skyldes, forskellige forhold så som: Forskellige mål for produktiv levetid Forskellige krav til hvilke køer som skal indgå i gennemsnit Forskelle i produktionsforhold Især sidstnævnte har meget stor indflydelse på, om køerne bliver gamle eller ej. Eksempler på produktionsforhold, som er forskellige mellem lande, er oksekødspriser, foderpriser, priser på kvier til eksport, behandlingsomkostninger og kvalitetstillæg for mælk. Et godt eksempel på indflydelsen af produktionsforholdene på levetiden er fundet af en ko med BSE i Canada. Tidligere eksporterede de canadiske kvægbrugere mange kvier til USA til en høj pris. Imidlertid betød fundet af BSE, at USA lukkede for importen af canadiske kvier. Resultatet i Canada var, at den produktive levetid faldt drastisk. Flere køer i Canada blev udskiftet med en kvie, fordi den alternative værdi af kvien til salg eller slagtning var meget lavere end tidligere. Dette fald havde intet med avl at gøre, men skyldes ændringer i prisforhold.

3 En vurdering af det avlsmæssige niveau for holdbarhed i forskellige lande ud fra den gennemsnitlige produktive levetid vil derfor være mere vildledende end vejledende. Den eneste måde at bedømme det avlsmæssige niveau er derfor, at bruge Interbulls beregning af internationale avlsværdital. Disse tal viser, at det avlsmæssigt niveau for Holstein tyre fra Canada, USA, Frankrig, Tyskland, Holland og Danmark er på stort set samme niveau. Figur 1 7 Udsætningsprofilerne afhængig af avlsmæssigt niveau.

4

5