Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Transkript

1 Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 AALBORG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven. De indkomne tilbud vejes på den samme vægt, hvorved det sikres, at det bedste tilbud vinder, så opgaven løses bedst og billigst. Konkurrence om de kommunale opgaver bidrager også til innovation og nytænkning, fordi de private virksomheder kan byde ind med nye og smarte måder at løse opgaven på med brug af bl.a. ny teknologi. Det kan både gøre opgaveløsningen billigere, skabe miljøforbedringer eller sikre medarbejderne mod nedslidning. STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE I 2013 udbød kommunerne 26,0 pct. af de opgaver, der kan udbydes. I 2012 var tallet 25,2 pct. Stigningen på de 0,8 pct. point er primært sket inden for de sociale opgaver. Trods det er der stadig et stort potentiale netop der, idet de sociale opgaver udgør næsten 60 pct. af driftsbudgettet i kommunerne. Hvis kommunerne konkurrenceudsætter lige så meget som gennemsnittet af de ti kommuner med den højeste konkurrenceudsættelse inden for hver hovedkonto, vil andelen af konkurrenceudsatte opgaver være 39,1 pct. Hvis kommunerne øger konkurrenceudsættelsen til 39,1 pct., kan der hvert år spares 4,0 mia. kr. Konkurrenceudsættelse IKU 2013 (pct.) Ændring fra (pct. point) Gennemsnitlig årlig stigning fra 2009 til 2013 (pct.) Aalborg 26,4 0,8 1,9 Region Nordjylland (kommunalt gns.) 25,4 0,8 0,6 Landsgennemsnit 26,0 0,8 0,5 Aarhus 24,5-0,9 1,0 København 28,6 0,6 0,2 Esbjerg 26,0 2,7 0,0 Odense 27,8 1,3 0,8 Note: IKU står for Indikator for KonkurrenceUdsættelse og viser den andel af de kommunale driftsopgaver, som udsættes for konkurrence ud af de opgaver, det er muligt at konkurrenceudsætte. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og DI-beregninger BESPARELSESPOTENTIALET I AALBORG KOMMUNE I Aalborg kan der spares op til 145,5 mio. kr. årligt ved at øge konkurrencen om de udbudsegnede offentlige opgaver, svarende til de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver hovedko n- to. Besparelsespotentialet svarer til En nedsættelse af kommuneskatten med 0,49 procentpoint Årlige lønomkostninger for 306 skolelærere Årlige lønomkostninger for 383 social- og sundhedsassistenter

2 BESPARELSESPOTENTIALET I AALBORG Hovedkonto IKU 2013 (pct.) Potentiel IKU (pct.) Ekstra konkurrenceudsættelse (mio. kr.) Besparelsespotentiale (mio. kr.) Byudvikling 27,3 73,9 93,9 14,1 Trafik og infrastruktur 80,8 80,2 0,0 0,0 Undervisning og kultur 21,9 35,1 172,0 25,8 Sundhed 9,5 27,8 42,6 6,4 Sociale opgaver 23,8 34,6 547,8 82,2 Administration 18,8 29,8 113,4 17,0 Total 26,4 39,1 969,7 145,5 Note: Den potentielle IKU viser, hvor mange procent af opgaveløsningen, kommunen kunne konkurrenceudsætte, hvis den konkurrenceudsatte lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner for hver hovedkonto Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og DI-beregninger BESPARELSESPOTENTIALE (MIO. KR.) OPGAVER, DER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES 17,0 14,1 Hovedkonto 0 Byudvikling Omfatter bl.a. faste ejendomme, fritidsområder og -faciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse og redningsberedskab. 202 mio. kr. 82,2 Byudvikling Undervisning og kultur Sociale opgaver 25,8 6,4 Trafik og infrastruktur Sundhed Administration Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur Omfatter bl.a. kommunale veje, kollektiv trafik og havne. 519 mio. kr. Hovedkonto 3 Undervisning og kultur Omfatter bl.a. folkeskolen, ungdomsuddannelser, folkebiblioteker, kulturel virksomhed, folkeoplysning og fritidsaktiviteter mio. kr. Hovedkonto 4 Sundhed Omfatter bl.a. genoptræning, tandpleje og forebyggelse. 233 mio. kr. Hovedkonto 5 Sociale opgaver Omfatter bl.a. dagtilbud til børn og unge, tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, tilbud til udlændinge, revalidering samt arbejdsmarkedsforanstaltninger mio. kr. Hovedkonto 6 Administration Omfatter bl.a. administrativ organisation, erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter mio. kr. BAGGRUND Besparelsespotentialet Besparelsespotentialet tager udgangspunkt i erfaringer og gode eksempler rundt om i kommunerne. Besparelsespotentialet er beregnet ud fra kommunernes dokumenterede besparelser i den dokumentationsdatabase, Udbudsportalen i KL har etableret. Den gennemsnitlige besparelse er 15 pct. på tværs af 87 cases inden for forskellige opgaveområder. Læs mere om beregningen og offentlig-privat samarbejde på di.dk/kommunefakta. Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) Indikatoren for kommunernes konkurrenceudsættelse (IKU) er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL. IKU angiver den andel af de udbudsegnede opgaver, som kommunerne udsætter for konkurrence.

3 Millionbesparelse og grønnere spildevandsrensning i Aarhus Ligesom andre danske storbyer har Aarhus i de seneste år oplevet en stor tilflytning, hvilket automatisk øger presset på byens spildevandshåndtering. Det efterlod Aarhus Vand A/S med en klar udfordring: byens renseanlæg skulle optimeres. En udvidelse af renseanlæggene, som i dag behandler og renser mere end 35 mio. m3 spildevand, krævede tunge kommunale investeringer. Det fik Aarhus Vand til at søge ekstern hjælp i håb om at finde en mere effektiv løsning, som kunne reducere omkostningerne, uden at forringe afløbskvaliteten og samtidig bidrage til at opfylde ambitionen om en CO2-neutral drift. Den eksterne hjælp kom fra DHI, som kombinerede deres globale viden på området med den lokale viden ved Aarhus Vand til nye og mere effektive styrerutiner i DHI s procesoptimeringssystem. Frem for dyre udvidelser af rensningsanlæggene sørger systemet for, at det nuværende maskineri kan udnyttes mere effektivt. Den nye løsning sikrede Aarhus Vand årlige besparelser på omtrent kr. 5,2 mio. kr. samtidig med, at CO2-udslippet blev reduceret betydeligt, og afløbskvaliteten blev forbedret. Samarbejdet har altså i dette tilfælde både skabt stor økonomisk værdi også for fremtiden samtidig med, at Aarhus Vand går forrest i arbejdet med en mere bæredygtig omstilling. Procesoptimeringen har fuldt ud levet op til vores forventninger. I modsætning til svingende præstationer ser vi nu en mere stabil og bedre afløbskvalitet samt et reduceret energiforbrug på anlæggene. Driftsleder Flemming Husum, Marselisborg Renseanlæg

4 Nyt OPP-plejecenter i Holbæk Kommune I januar 2014 udbød Holbæk Kommune opførelsen af et nyt plejecenter med tilhørende drift i Tølløse. Plejecentret skal omfatte 65 plejeboliger og tilhørende servicefaciliteter samt et dagcenter. Kommunen forventer, at byggeriet står indflytningsklar primo Plejecentret udbydes som et Offentlig-Privat Partnerskab (OPP). Dette betyder, at den leverandør, som vinder kontrakten, både har ansvaret for design, etablering og efterfølgende drift af plejecentret. Derudover kommer OPPleverandøren til at have ansvaret for levering af pleje- og omsorgsopgaver. OPP-modellen betyder, at man får sammentænkt både design, etablering og drift af plejecentret samt selve kerneydelsen, nemlig plejen af de 65 beboer. Det skal de gøre over en 10-årig periode med mulighed for yderligere 5 års forlængelse. Ved at samle både viden og ansvar ét sted, nemlig hos leverandøren, er der mulighed for at høste mulige synergieffekter og dermed optimere plejecentrets samlede økonomi. Holbæks kommende OPP-plejecenter af det andet af sin slags i landet. Kolding Kommune er i gang med et plejecenter efter samme model, som åbner i Vi ser frem til åbningen af et nyt OPP-plejecenter i Holbæk Kommune, som bl.a. skal danne rammen om afprøvning af ny velfærdsteknologi og sikre videndeling mellem den offentlige og private sektor på plejeområdet. Formand for Udvalget for Voksne i Holbæk Kommune, Pernille Kruse Derudover forpligter leverandøren sig også til at deltage i et udviklingssamarbejde med Holbæk Kommune. Det kan eksempelvis være introduktion af velfærdsteknologi eller nye måder at tilrettelægge arbejdet på. Kommunen finansierer projektet og er dermed både bygherre og fremtidig ejer af plejecentret.

5 Struer Kommune udbyder hjemmeplejen uden priskonkurrence I april 2014 udbød Struer Kommune personlig pleje og praktisk hjælp inden for hjemmeplejen i ét samlet udbud. Resultatet blev, at de knap 700 borgere, som modtager hjemmehjælp, per 1. oktober har mulighed for at vælge imellem Tom s Pleje Team ApS, Privathjælpen og kommunen selv. De to private virksomheder skal være leverandører de næste fire år - med mulighed for forlængelse yderligere to år. Beslutningen om udbuddet sker efter, at man i kommunen var blevet opmærksom på, at man betaler meget høje frit valgs priser sammenlignet med andre kommuner og kommunens egen afregningspris. Kommunen har således med udbuddet ville sikre, at deres pris svarer til markedsprisen. Udbuddet fungerede som et omvendt udbud. Kommunen havde internt beregnet deres afregningspris og fikseret denne. Virksomhederne har derfor skulle matche denne pris således, at konkurrencen har foregået på kvalitet i opgaveløsningen, samarbejde og udvikling. Som politisk ansvarlig for området kan jeg med tilfredshed konstatere, at Struer Kommunes ønske om at nedbringe timeprisen for afregning af hjemmehjælp til private leverandører med dette udbud nu er lykkedes, således betalingen fremover kommer til at ligge på samme niveau som i de omkringliggende kommuner. Endvidere glæder det mig, at vi i Struer Kommune fortsat har sikret borgernes frie valg i forhold til hjemmehjælp, idet der fremover vil være valgmulighed mellem to private og den kommunale leverandør Før selve udbuddet tilvejebragte man det frie valg via godkendelsesmodellen. Hermed skulle virksomhederne leve op til nogle krav, som kommunen satte for at kunne blive leverandør. Under denne model var der et stort administrationsarbejde for kommunen. Med udbuddet har kommunen fået sat kvalitet i højsædet og samtidig fået en bedre pris på ydelserne. Formand for Socialudvalget Lene Houe, Struer Kommune Kommunen vurderer, at de ved udbuddet kommer til at spare 1,7 mio. kr. årligt.

6 Kvalitetsløft i hjemmeplejen via mobilapp i Ballerup og Furesø Kronika er en helt ny form for sundhedsapp, udviklet til brug i den kommunale hjemmepleje. App en er et produkt af et succesfuldt samarbejde mellem Region Hovedstaden, Ballerup og Furesø Kommuner samt Viscom A/S og Effector A/S. Ideen opstod blandt fire sygeplejersker fra hver deres fagområde på Herlev Hospital, som ville forbedre kommunernes social- og sundhedspersonales mulighed for at indhente information om borgernes sundhedstilstand. Hjemmehjælperen har via Kronika adgang til information om forskellige kroniske sygdomme på mobilen. Kronika henvender sig til SOSUhjælpere og SOSU-assistenter, der tager sig af borgere, som lider af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), type 2-diabetes, hjertesvigt eller hjertekramper. App en rummer både information om symptomer og behandling samt en række gode råd, der klæder plejepersonalet på til at identificere og behandle borgernes symptomer. Får fru Hansen f.eks. åndenød, kan personalet finde mobilen frem og se, hvad de skal gøre, og mindsker dermed risikoen for indlæggelse på sygehus. Det gør Kronika til et effektivt arbejdsredskab. Region Hovedstaden testede indledningsvist idéen af i Ballerup og Furesø Kommuner og har herefter inddraget de to virksomheder. For at sikre, at hjemmehjælperne ville finde værktøjet relevant og forbedre deres arbejde, har alle parterne holdt flere workshops sammen, inden den første version af Kronika blev lanceret. Alle disse kræfter på tværs af kommuner, region og private virksomheder har bidraget til den unikke og skræddersyede løsning, som Kronika er. Kronika er udover at være et effektivt arbejdsredskab også et læringsredskab, der kan bruges som forberedelse til hjemmebesøg hos borgerne. App en har separate afsnit om hver af de fire kroniske sygdomme, som plejepersonalet enten kan læse i ro og mag eller få læst højt, mens de er på farten. Desuden har personalet mulighed for at se informative videofilm om de fire sygdomme. Med Kronika har vores hjemmehjælpere fået et værdifuldt mobilværktøj, der sikrer, at de altid har den fornødne information lige ved hånden. Dette vil øge kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser hos borgerne. Souschef Karin Bjerre Kohn, Ballerup Hjemmepleje