Strategiplanlægning

Transkript

1 Strategiplanlægning

2 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Renovation Over Bækken 2 9 Aalborg Udgivelse: Maj 211 Sagsnr.: Dok.nr.: Titel: Strategiplan Side 2 af 28

3 1. Præsentation og indledning 1.1. Værdigrundlag Forsyningsvirksomhedernes overordnede vision er formuleret således: Forsyningsvirksomhederne vil være kendt som en konkurrencedygtig og resultatorienteret servicekoncern med en klar miljøprofil, baseret på følgende værdigrundlag: Forsyning - med sund fornuft Hvor Forsyning viser, at alle forsyningsarter er omfattet, og at opgaverne løses med sund fornuft, både med hensyn til den interne administration og med hensyn til brugerens behov. Således forpligter ovenstående formulering, at den enkelte virksomhed arbejder videre med, hvordan værdigrundlaget kommer til udtryk i hverdagen. Med andre ord skal virksomhederne definere den menneskelige side af værdigrundlaget. For Renovationsvæsenets vedkommende sker dette ved at forretningsgrundlag, kultur og identitet baseres på følgende værdigrundlag: Grøn og dynamisk - med respekt for dig Hvor grøn afspejler Renovationsvæsenets ønske om at fremstå som en miljøbevidst virksomhed, dynamisk skal henlede tankerne på en virksomhed, der kan håndtere dagligdagens udfordringer og forandringer. med respekt for dig er rettet mod alle interessenter, fra ansatte og leverandører til Renovationsvæsenets brugere (kunder) Strategiplanen Denne strategiplan er baseret på Affaldsplan samt tillæg, vedtaget af byrådet den 14. december 28, der er den gældende affaldsplan for Aalborg Kommune. Strategiplanen har en strategihorisont for perioden og en budgethorisont for perioden Ligeledes kan man finde tekstmateriale, guidelines, figurer, grafer og statistik i Renovationsvæsenets Grønne Regnskab, Kommunalt Regnskab for Renovationsvæsenet, Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse for Renovationsvæsenet og Kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet (Lov nr. 56 af 7. juni 26 og Bekendtgørelse nr. 661 af 14. juni 26). Der er lagt vægt på at lade strategiplanen fremstå fremadrettet i relation til Affaldsplan samt det vedtagne tillæg til affaldsplanen, medens statusbeskrivelsen er sat i forhold til de aktuelle initiativer med tilhørende konsekvensvurdering af indsats og forventet udvikling Beretning for 21 Renovationsvæsenet har i det forgangne år haft travlt med at implementere de lovmæssige ændringer som en konsekvens i forhold til den nationale organisering af affaldssektoren. Bl.a. skal virksomhederne selv fremover vælge miljøgodkendte og registrerede genanvendelsesanlæg og transportører for deres genanvendelige affald, ligesom virksomheder skal have adgang til kommunens genbrugspladser. Der skal også udarbejdes standardregulativer for dels erhverv, dels for husholdningerne, og der bliver etableret et centralt elektronisk datasystem for indberetning af affaldsdata og meget andet. Side 3 af 28

4 1.4. Gennemførte tiltag i 21 Derudover har der været mange opgaver, hvor de vigtigste har været at gennemføre den såkaldte klimamåling* for alle Aalborg Kommunes medarbejdere med det formål at sætte fokus på ledelse og det psykiske arbejdsmiljø. På Team-mødernes dagsorden er begrebet ledelsesevaluering blevet etableret for at sikre respons på ledelsesadfærd. Endvidere bemærkes, at Renovationsvæsenet har gennemført opfølgning af arbejds- og miljøledelsessystemerne og tilsvarende med hensyn til Forsyningsvirksomhedernes kvalitetscertificering på natur- og miljøområdet. Af andre vigtige begivenheder kan nævnes, at Renovationsvæsenets etablerede brændstofovervågning ved SMS-fuels, at sneen drillede 5 af årets 12 måneder, at bestillerordningen endelig kom i gang med ny bil, at der blev anvendt rigtig mange ressourcer på myndighedsarbejdet med at få miljøgodkendt de forskellige byggeprojekter, såsom genbrugspladser og på at igangsætte byggeprojektet: Ny administrationsbygning, samt at kemikaliehallen og GenbrugNords butik på Genbrugsplads Sundsholmen endelig blev indviet og taget i brug. På Affalds- og Genbrugscenter Rørdal blev komposteringsarealet flyttet til en ny placering og den nye entreprenør fik som opgave at producere kompost til anvendelse som afdækning på Rørdal-arealet. Endelig skal nævnes, at distrikterne 2 og 4 har været i udbud, og at Nord-Ren genvandt licitationen for distrikt 4 og overtog distrikt 2 fra Marius Pedersen Aktiviteter En af Renovationsvæsenets hovedaktiviteter er at administrere og indsamle dagrenovation ved husstande for borgere, ca. 19. erhverv og sommerhuse. Husstande, virksomheder og sommerhuse i Aalborg Kommune skal være tilsluttet den kommunale indsamling af dagrenovation. Indsamling af dagrenovation sker i sække, 2- og 4 hjulede containere, storcontainere, vippecontainere samt underjordiske containere. Indsamlingen af dagrenovation er delt i syv områder, hvor Renovationsvæsenet selv indsamler i distrikt 1, medens de øvrige distrikter er udliciteret. Renovationsvæsenet tager sig af alle myndighedsopgaver i forbindelse hermed. Side 4 af 28

5 Efterfølgende skema viser de aktiviteter, der er udliciteret til private virksomheder: Opgave Distrikt Firma Kontraktudløb Dagrenovation Sydvest 3 Miljøteam Dagrenovation Sydøst 6 Miljøteam Dagrenovation Nord 2 Nord-Ren Dagrenovation Vest 5 Brdr. Nielsen Dagrenovation Øst 7 Marius Pedersen Dagrenovation Nordøst 4 Nord-Ren Kompost 1,4 og 5 EHJ-Entreprenør Samarbejdsaftaler 5 Renovest: Papir, småt br.bart og løbende Tømning af papirkurve Alle TFE Derudover kan Renovationsvæsenets aktiviteter opdeles i: Drift af Affalds- og Genbrugscenter Rørdal med deponering af affald, kompostering, jorddeponering og kartering. Drift af genbrugspladserne Over Kæret, Sundsholmen, Hals, Hou, Gandrup, Ulsted, Vester Hassing, Nibe, Storvorde. Diverse indsamlingsordninger ved private husholdninger og ved erhverv. Rådgivning, vejledning, myndighedsbehandling o.l. for virksomheder. Indsamling af erhvervsaffald ved private ordninger efter Renovationsvæsenets anvisning. Modtagelse og behandling af anmeldelser på flytning af alt forurenet jord og jord fra kortlagte grunde og jord fra områdeklassificerede områder. Jorden bliver anvist til modtageanlæg, der kan modtage jord med pågældende forurening. Renovationsvæsenet arbejder ud fra en generel prioritering om at øge genbrug og sikre miljø- og arbejdsmiljøvenlig affaldsbortskaffelse. Forbrændingsanlæg, kontrolleret losseplads og modtagestationen for olie- og kemikalieaffald drives af de fælleskommunale selskaber I/S Reno-Nord og I/S Mokana, medens brændbart affald, indsamlede genbrugsvarer fra husholdninger og affald til deponering fra den tidligere Nibe Kommune varetages af Renovest I/S (Aars Fjernvarmeværk og Oudrup Losseplads). Endelig skal det nævnes, at de fleste genbrugsanlæg drives af private virksomheder Liberalisering af affaldsområdet Som resultat af den nye Affaldsbekendtgørelse blev der indført nye metoder og regler som medførte omfattende ændringer i Renovationsvæsenets administrationsgrundlag. De forskellige tiltag er nævnt i en ikke prioriteret rækkefølge: Genbrugspladserne åbnede pr op for modtagelse af erhvervsaffald. Når affaldet afleveres i sække, må det kun ske i klare sække. Kun kommunens virksomheder og husholdninger kan benytte kommunens genbrugspladser. Virksomhederne kan kun aflevere 2 kg farligt affald. Når affaldet indleveres, har den enkelte virksomhed krav på kvittering. Bom-registrering og vejning iværksættes primo 211 på Sundsholmens genbrugsplads. Pr blev den enkelte kommune forpligtiget til at indføre Standardregulativ. De indsamlede affaldsdata bliver indberettet til Miljøstyrelsen Roskilde (pr ). Nyt gebyrsystem for virksomhederne, som skal afspejle branche, størrelse og ordninger, baseret på et ajourført CVR-register blev indført i 21. Pr blev genanvendeligt affald fra virksomheder fritstillet. Iht. Deponibekendtgørelsen bliver affald karakteriseret med en deklaration ved indlevering til deponi. Side 5 af 28

6 På Affalds- og Genbrugscenter Rørdal modtages større mængder byggeaffald fra erhverv (>1 kg), tilført på lastbiler på max 3.5 kg, dog med hænger. Pr anmeldte Renovationsvæsenet komposteringsanlægget til Miljøstyrelsen og fik godkendt driften på basis af tilførte mængder i 29. Indsamlede mængdedata indberettes til Miljøstyrelsen Roskilde. Renovationsvæsenet administrerer et anvisningssystem for erhvervsaffald, farligt affald og jord. Side 6 af 28

7 2. Målsætninger 2.1. Mål for omdømme og image Renovationsvæsenet vil opfattes som en moderne virksomhed, der sikrer en miljømæssig og økonomisk optimal indsamling og behandling af affald. Dette sker ved en aktiv indsats rettet mod alle målgrupper ved f.eks. brug af diverse medier, afhængig af, og tilpasset til den enkelte målgruppe, ligesom opmærksomheden hele tiden rettes mod, hvordan affaldet afsættes og behandles Virksomhedsmål Renovationsvæsenet skal være effektivt og kunne matche private tilbudsgivere på såvel økonomi som kvalitet. Målsætningen opfyldes ved følgende virkemidler: Levere god rådgivning, service og information til virksomheder og borgere. At sikre rationel udnyttelse af personale og materiel. Udnytte teknologiske muligheder. Vedligeholde og efterleve miljøcertificering og fortsat at udbrede kendskabet hertil og indsats af Renovationsvæsenets medarbejdere. Etablere enkle og letforståelige ordninger. At anvende en takststruktur, der understøtter målene i Aalborg Kommunes affaldsplan med tillæg. Vedligeholde og efterleve arbejdsmiljøcertificering og fortsat at udbrede kendskab hertil og indsats af Renovationsvæsenets medarbejdere. Arbejdsmiljøet holdes i fokus på følgende værdigrundlag: Sund og rask - først som sidst - Hvor sund afspejler Renovationsvæsenets ønske om at have en sund arbejdsplads med sundhedsfremmende tiltag, rask betyder, at man kan udføre sit arbejde uden besværligheder (en sund sjæl i et sundt legeme), og at først som sidst betyder, at Renovationsvæsenet vil sikre medarbejdernes helbred gennem hele arbejdslivet således, at den enkeltes psykiske og fysiske formåen i princippet ikke forringes pga. egen arbejdssituation Personalemål Renovationsvæsenet vil være en attraktiv virksomhed, der kan tiltrække, udvikle og fastholde dygtige og engagerede medarbejdere. Målsætningen kan opnås ved at satse på og understøtte: Gennem uddannelse. Arbejdsmiljøvenligt udstyr. Fleksible arbejdstider og aflønningsformer. Decentralisering af kompetence. Horisontal kommunikation Sociale aktiviteter. Glade og positive medarbejdere Certificering Renovationsvæsenet vil i sit arbejde handle ansvarligt og miljørigtigt og sørge for, at mest muligt affald genanvendes og/eller genbruges. Side 7 af 28

8 Målsætningen opnås ved at behandle affaldet med størst mulig ressourceudnyttelse i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastlagt i Aalborg Kommunes affaldsplan, og ved at Renovationsvæsenet tilrettelægger sin holdningsbearbejdning af brugerne, udnytter moderne, teknisk udstyr og planlægger strategisk på en sådan måde, at Aalborg Kommunes visioner om bæredygtighed og klimamål understøttes. Forsyningsvirksomhederne har udarbejdet en fælles miljøpolitik, som går ud på at producere og levere ydelser med så lavt energi- og ressourceforbrug som muligt, og hertil at anvende den reneste teknologi, der er til rådighed inden for de mulige økonomiske rammer. Denne miljøpolitik tilstræber Renovationsvæsenet i det daglige arbejde at efterleve. Renovationsvæsenet er miljøcertificeret i overensstemmelse med kravene i DS/EN ISO 141:24 og arbejdsmiljøcertificeret efter DS/OHSAS 181:28. Certificeringen betyder bl.a.: at at at at at der er udarbejdet en miljø- og arbejdsmiljøpolitik. der er et overblik over den samlede miljøbelastning med hensyn til ressourceforbrug og affald til genanvendelse, forbrænding, deponi og specialbehandling. der er et overblik over arbejdsmiljøforholdene. der er klare og fælles mål for miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. der hele tiden arbejdes på forbedringer. De overordnede mål for Renovationsvæsenets miljø- og arbejdsmiljøarbejde er bl.a.: at at at at indsamling af affald foregår efter branchens optimale arbejds- og sundhedsmæssige vilkår og betingelser. genanvende og genbruge mest muligt affald. øge bevidstheden om miljø, både internt og eksternt. arbejde for, at alle medarbejdere tager ansvar for miljø og arbejdsmiljø samt udviser social ansvarlighed. Medarbejderne skal i videst muligt omfang inddrages i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Den hidtidige organisering af samarbejdet og arbejdsmiljøet i et LSU henholdsvis et AMU er pr. 1. januar 211 ændret til, at de to områder er slået sammen i en MED-organisation. Renovationsvæsenets miljø- og arbejdsmiljøpolitik fremgår af Renovationsvæsenets miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem og Renovationsvæsenets hjemmeside Dokumentationsgrundlaget findes desuden i Sherlock. Endelig skal det nævnes, at visse myndighedsopgaver - af praktiske grunde - er placeret hos Renovationsvæsenet under instruks fra Administrationen, se i øvrigt Forsyningsvirksomhederne, Administrations strategiplan vedrørende myndighedsudøvelse. Da en lokal og tæt placering er en nødvendighed for udførelse af den daglige drift, er Driftsmyndighedsarbejdet placeret hos Renovationsvæsenet, og Renovationsvæsenets administration er dermed omfattet af Forsyningsvirksomhedernes kvalitetscertificering på natur- og miljøområdet Udbud I følge bekendtgørelsen om kommunal udbudsstrategi skal Aalborg Byråd vedtage en udbudsstrategi for de kommunale driftsområder med konkrete mål for konkurrenceudsættelse af udbudsegnede opgaver. For så vidt det angår Renovationsvæsenets opgaver, har Aalborg Byråd ved en tidligere lejlighed besluttet, at Renovationsvæsenet skal udsætte hovedparten af indsamlingsopgaven af dagrenovation for konkurrence gennem udbud. Udbudsstrategien harmonerer med Renovationsvæsenets værdigrundlag, idet Renovationsvæsenet er meget bevist om at yde god service og fokuserer af den årsag meget på kvaliteten. Således er Renovationsvæsenet bevidst om, at en konsekvent etableret konkurren- Side 8 af 28

9 celøsning bidrager til at fremme udvikling af nye og bedre løsninger i et samspil mellem kommunen og private virksomheder til gavn for kunderne. Men lige så vigtigt må det være at sikre, at Aalborg Kommunes forskellige driftsafdelinger råder over den fornødne kompetence på det marked, der er gjort til genstand for konkurrencen. Renovationsvæsenet opnår denne kompetence ved sin ageren på lige vilkår med konkurrenterne. Ved at være til stede på markedet forhindres en uheldig udvikling i form af f.eks. indirekte prisaftaler og/eller et - for kommunens borgere - utilfredsstillende serviceniveau. Samtidig bevares Aalborg Byråds handlemuligheder, såfremt forholdet mellem entreprenør og kunder ikke fungerer tilfredsstillende. Renovationsvæsenets kompetencer sikrer, at opgaveløsningen foregår på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag, uanset om opgaven løses eksternt eller internt. Ved udformning af kravspecifikationer og udvælgelses-/tildelings-kriterier bliver der draget omsorg for, at de arbejds- og miljømæssige forhold bliver tilgodeset såvel i relation til produktionsforhold som i relation til materialevalg og drivmidler. Aalborg Byråd har det overordnede ansvar for opgavens løsning i forhold til borgerne, men har uddelegeret ansvaret til Renovationsvæsenet om at forpligte såvel interne som eksterne leverandører til at efterleve kommunens krav om, at brugeren/borgeren mødes med respekt, ligeværdighed og i dialog for at skabe den nødvendige gensidige tillid, jf. Renovationsvæsenets værdigrundlag. Renovationsvæsenets udbudspolitik skal således ses i nært sammenhæng med Forsyningsvirksomhedernes udbuds- og indkøbspolitik, som danner rammen om Forsyningsvirksomhedernes køb af varer, tjenesteydelser samt bygge- og anlægsopgaver. Forsyningsvirksomhedernes indkøbspolitik regulerer også hvilke hensyn, der skal tages ved et konkret indkøb herunder blandt andet brugerinvolvering samt bæredygtighedshensyn i forhold til miljø, arbejdsmiljø og etiske forhold. Principperne i Renovationsvæsenets udbudspolitik supplerer dermed indkøbspolitikken med de særlige retningslinjer, der gælder i relation til udbud, som kan medføre udlicitering. Renovationsvæsenets andel af udgifterne til fremmede tjenesteydelser er i de sidste par år opgjort til ca. 55 %, se i øvrigt efterfølgende listede opgaver, der er omfattet af forskellige former for udbud eller større kontrakter: Renovationsvæsenet udbud af dagrenovationsindsamling foretages i distrikterne 2, 3, 4, 5, 6 og 7, med et tre års interval således, at 2 distrikter udbydes samtidigt, se foranstående skema. Fordelen herved er en forholdsvis hurtig tilpasning af udbudsmaterialet i forhold til markedets krav og ændringer i vilkår og serviceniveau. I den tidligere Nibe Kommune foretages indsamling af papir og pap samt småt brændbart ved Renovest I/S. Neddeling af have-/parkaffald udbydes hvert 3 år med 2 års option. Salg af genbrugsvarer og materialer varetages af Danbørs/Danfiber, der udbyder mængderne i to årlige kontraktperioder. Udbud af dieselolieforbruget via Aalborg Forsyning, Service A/S, Lager og Indkøb. Udbud af miljøcertificering. Forbrændingsanlæg, kontrolleret losseplads, genbrugsanlæg for byggeaffald og modtagerstation for farligt affald er fælleskommunalt, medens diverse genbrugsanlæg drives af private virksomheder. Tømning af papirkurve er udbudt som delopgave og skal udbydes hvert 5 år. Større rådgiverkontrakter samt anlægsopgaver skal udbydes iht. EU-tilbudsloven. Indkøb af biler, containere og udbud af større enkeltkontrakter skal foretages i samarbejde med Aalborg Forsyning, Service A/S, Lager og Indkøb og udgør et årligt budgetbeløb på ca. 7 mio. kr. Side 9 af 28

10 3. Emneord og definitioner Boligabonnement Byggeaffald Dagrenovation Erhvervsgebyr Farligt affald Genbrugspladser Abonnement for bolig er en takst, der dækker udgiften til genbrugsordninger samt en forholdsmæssig andel af Renovationsvæsenets fællesudgifter. Abonnementet opkræves ved alle boliger. Sommerhusejere betaler ½ boligabonnement, primært for at have fået retten til at aflevere affald og genbrugsvarer på genbrugspladserne. Kolonihaveforeninger betaler ikke boligabonnement, se under kolonihaveforeninger. Der kan afleveres op til 1 kg byggeaffald på genbrugspladserne. Større mængder end 1 kg kan afleveres direkte på fyldplads på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal eller til eventuel knusning og genbrug på den kontrollerede losseplads i Rærup. Ved byggeaffald forstås: Eternit, jord, tegl og beton samt fyldpladsaffald. Dagrenovation fra virksomheder indsamles på to måder, dels ved almindelig ruteindsamling, dels ved brug af storcontainere eller vippecontainere. Der er stadig en del kunder med storcontainere, men der er fortsat stor efterspørgsel på vippecontainere. Større boligselskabers efterspørgsel på underjordiske containere (eksempelvis molokker) er tilsvarende stærkt stigende. Virksomheder og ejere af ejendomme kan forlange separation af tømningsbeholdere og standplads og betale den faktuelle tømningsomkostning separat og opkræves med udgangspunkt til CVR- registreringen. Se i øvrigt relevante skemaer og figurer under afsnit 4. Renovationsvæsenets opkræver i 211 et administrationsgebyr ved alle virksomheder til dækning af udgifter til planlægning og administration. Dette grundgebyr betales som udgangspunkt af alle CVR-registrerede virksomheder, medmindre der i virksomheden ikke forekommer nogen form for affald. Fra den betaler et udvalg af CVR-registrerede virksomheder ligeledes et gebyr for retten til at benytte de kommunale genbrugspladser. Gebyrets størrelse er differentieret efter virksomhedens branche og antal ansatte. Bestemte virksomhedsformer og brancher fritages for gebyret, ligesom også virksomheder med en årlig omsætning under 5. kr. fritages, jf. bestemmelserne i Affaldsbekendtgørelsen. Ifølge Affaldsbekendtgørelsen kan virksomheder aflevere op til 2 kg. farligt affald pr. år (men ikke kildesorteret genanvendeligt farligt affald) på genbrugspladserne. Renovationsvæsenet tilbyder desuden en direkte afhentning på den enkelte virksomhed af mindre mængder farligt affald. Den typiske kunde er en kommunal institution. Genbrugspladserne skal kunne modtage alle former for sorteret affald med de mængdebegrænsninger, der fremgår af regu- Side 1 af 28

11 Genbrugspladser - Erhverv Haveaffald Henteordning Humanitære organisationer lativet. Ved indgangen til de store genbrugspladser Sundsholmen og Over Kæret etableres bomanlæg med stregkodekort, vejeanlæg for farligt affald og nummerpladefotografering af erhvervsbiler. Ønsker den enkelte bruger at emballere sit affald, skal der anvendes klare sække både før aflevering på genbrugspladser og for borgere ved aflevering til indsamling af småt brændbart ved husstanden. Dette blev vedtaget i 21 i affaldsbekendtgørelsen, men gennemføres konsekvent i 211. Fra fik virksomhederne adgang til kommunens genbrugspladser i samme omfang som husholdninger med, hvad der kan rummes på op til et 3,5 tons køretøj samt godkendt trailer. Der skal betales gebyrer herfor. Se i øvrigt Erhvervsgebyrer og Byggeaffald. Ønsker den enkelte virksomhed at emballere sit affald, skal der anvendes klare sække før aflevering på genbrugspladsen. Dette blev vedtaget i 21 i affaldsbekendtgørelsen, men gennemføres konsekvent i 211. Have- og parkaffald i større mængder kan, ligesom byggeaffald, afleveres på genbrugscentrene i Hou og i Rørdal. Ved henteordningen indsamler Renovationsvæsenet småt brændbart affald ved ejendomme beliggende i by- og bymæssige områder. Er affaldet emballeret, skal der anvendes klare sække. I disse områder får den enkelte husstand afhentet rimelige mængder ved ejendommens skel (dog undtaget haveaffald, hvor man max. må aflevere tre enheder), idet indsamlingen foregår ved ruteindsamling. Renovest forestår indsamling af småt brændbart i den tidligere Nibe Kommune. I landområder indsamles ikke småt brændbart. Denne type affald kan anbringes i den 24 liters container til dagrenovation, som tømmes hver 14. dag, se under tømning. Humanitære organisationer foretager indsamling af tøj i eget udstyr, der er opstillet rundt om i kommunen. Derudover har Renovationsvæsenet - i samarbejde med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen - etableret et kommunalt genbrugsprojekt, hvor kontanthjælpsmodtagere, med stor succes, bliver beskæftiget med sortering og renovering af indbo, der er henstillet til genbrug på genbrugspladserne af kommunens borgere. I 21 blev der etableret en egentlig genbrugsbutik på Sundsholmen 2, 94 Nørresundby, hvorfra projektet sælger indleverede genbrugseffekter. Butikken danner ramme og basis for uddannelse af projektets klienter. Samme type projekt er etableret ved Loppehjørnet, Poul Smeds Vej 4, 9362 Gandrup, der dog får tilført materialer til direkte genbrug fra genbrugspladserne i Hals-området. Husstandsomdelt brochure Renovationsvæsenet udsender årligt en husstandsomdelt Side 11 af 28

12 Jord brochure til generel orientering om de forskellige indsamlingsordninger og anlæg/adresser, hvortil husholdninger kan aflevere kildesorteret affald. Brochuren udsendes den 1. april. Behovet for anbringelse af overskudsjord er fortsat markant, og der tilføres store mængder lettere forurenede jordarter til Affalds- og Genbrugscenter Rørdal. Områdeklassificeringen har medført forbrug af store ressourcer hos Renovationsvæsenet til behandling af jordflytningssagerne. Kildesorteret erhvervsaffald Miljøbeskyttelsesloven med ændringer, som Folketinget vedtog den 15. juni 21 medfører, at kommunerne fra og med 21 ikke længere selv må forestå indsamling eller anvisning af kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald. Virksomheder, der indsamler kildesorteret genanvendeligt affald, indsamlingsvirksomheder for øvrigt affald, affaldstransportører og genanvendelsesanlæg skal lade sig registrere i det nye affaldsregister, som administreres af Miljøstyrelsen. Kolonihaver Mobil Modtagekontrol Kolonihaveforeninger skal være tilmeldt dagrenovation med den nødvendige volumen, dog min. som vejledende: 1 kolonihaveboliger pr. 1 liter. Der tømmes hver uge i perioden fra 1. april til 3. september med halv tømningstakst (gangefaktor,5 med tømningstaksten). Kolonihaveforeninger, herunder tillige helårsbeboede kolonihaveboliger, skal ikke betale boligabonnement. Helårshuse i kolonihaveforeninger betragtes som helårshuse i landområder og vil administrativt blive behandlet som sådan. Dette betyder, at beboere af helårsbeboelse skal betale fuld helårs tømningstakst, men afleverer samme sted, hvor den øvrige del af kolonihaveforeningen afleverer i sommerperioden. Helårsbeboelse har ret til papirtømning, men skal dog benytte kolonihaveforeningens udstyr, under forudsætning af at noget sådant er opstillet. Papircontainerne tømmes ligeledes fra kolonihaveforeningens samlede opsamlingssted. Fakturering for helårsbeboelse (tømningstaksten er faktor 1) fremsendes til kolonihaveforeningen. Renovationsvæsenet har etableret en webbaseret mobilservice, der ud over at kunne servicere den enkelte bruger med besked om afhentningsdatoer for henteordningen, har til hensigt at tilbyde muligheder for at downloade oplysninger om genbrugspladsernes åbningstider, adresser samt en sorteringsguide. I forbindelse med etablering af ovn 4 på I/S Reno-Nord blev der etableret et anlæg til kontrol af modtaget affald. Dette kontrolanlæg blev taget i brug af Renovationsvæsenet i efteråret 28, og arbejdet med at kontrollere modtaget affald er nu en integreret del af Konsulentafdelingens arbejde. I år 21 blev der gennemført 94 modtagekontroller. Modtagekontrollerne førte til 48 opfølgninger over for virksomheder. Målet er, at der mindst gennemføres 2 modtagekontroller. Dette mål blev ikke opnået i 21 pga. manglende ressourcer, og derfor blev Side 12 af 28

13 der i 211 tilført flere ressourcer til modtagekontroller, og målet er, at der gennemføres 2 modtagekontroller i år 211. Papirindsamling Sommerhustømning Tømning Tøj WWW For at forøge indsamling af papirmængder har Renovationsvæsenet udleveret 14 liters containere til alle enfamiliehuse, herunder tillige til landejendomme. Ved enfamiliehusene i by- og bymæssige områder tømmes hver måned, og ved ejendomme i landområder tømmes hver 2. måned. Som ved indsamling af småt brændbart informeres alle husstande om indsamlingsdatoer ved en årlig husstandsomdelt brochure. I den tidligere Nibe kommune foretager Renovest I/S indsamlingen. Se figur 1 for papirindsamling over årene. For tømning af helårsbeboelse i kolonihaveforeninger, se dette. I sommerhusområder tømmes dagrenovation hver uge i perioden fra uge 18 til og med uge 35. Herefter tømmes hver ulige uge. Der anvendes sorte plastsække i stativ, og renovationsarbejderen skal anbringe sækken, uudfoldet for at vise, om den bliver brugt, idet tømningsbeholderen skal stå i skel, synlig fra kørselsvejen. Det forventes, at ca. 1 % af sommerhusene gennemsnitlig benytter tømningsbeholderen i vinterhalvåret, hvilket anvendes ved fastsættelsen af på tømningstaksten (gangefaktor,6). Til finansiering af tømningsomkostningerne opkræves der en tømningstakst for den mængde affald, der kan rummes i en 1 liters tømningsenhed. Taksten dækker de faktiske tømningsomkostninger og er baseret på det kollektive princip, hvilket medfører, at taksten udgør den samme enhedsomkostning, uanset ejendommens geografiske placering, og uanset om tømningsenheden er en sæk på 1 liter eller en container på f.eks. 6 x 1 liter efter princippet om ligefrem proportionalitet. En ejendom eller en virksomhed er forpligtet til at være tilmeldt med det antal tømningsenheder, der kan rumme ejendommens producerede dagrenovaton, dog minimum én tømningsenhed á 1 liter. Dog skal det nævnes, at der i henhold til affaldsplanen er indført et begreb: Ejendomme i landområder, hvor det er et krav, at ejendommen tilmeldes med min. 2 x 1 liter til tømning hver 14. dag. Der vil ved disse ejendomme ikke blive foretaget afhentning af småt brændbart, hvorfor der - som kompensation - stilles 2 liters volumen til rådighed pr. uge uden meromkostning ved ejendomme fra en 24 liters tilmeldt tømningsvolumen. På Renovationsvæsenets genbrugspladser har humanitære organisationer, bl.a. Frelsens Hær, mulighed for opstilling af containere til indsamling af genbrugseffekter som f.eks. tøj og sko. I øvrigt henvises til Renovationsvæsenets hjemmeside der indeholder oplysninger om Renovationsvæsenets mange aktiviteter samt om lov- og regelgrundlaget. Side 13 af 28

14 4. Skemaer og figurer skema 1: Husholdningsaffald for 21 Affaldsfraktion Status 21 Genan- Forbræn- Depone- Mængde pr. ton/år vendelse ding ring husstand kg/år Restaffald ,1 Restaffald (molok) , Hjemmekompostering 5 5 5, Flasker/glas , Plastdunke 1 1,1 Pap & papir ,9 Farligt affald ,6 Dagrenovation i alt ,7 Brændbart affald ,8 Haveaffald ,8 Jern og metal ,9 Elektronikaffald ,7 Neonrør 9 9,1 Batterier ,3 Tøj ,3 Havemøbler 81 81,8 PVC ,9 Planglas ,1 Plastfolie 3 3,3 Gips ,1 Asbest ,9 Træ til spånpladeproduktion ,9 Imprægneret træ ,5 Beton, murbrokker m.m , Fyldplads , Lossepladsaffald ,3 Dæk ,7 Kølemøbler ,9 I alt husholdningsaffald Procent 4,4 54,6 5, Lettere forurenet jord Husholdningsaffald inkl. jord Abonnementer, bolig inkl. abonnementer fra sommerhus (5.121 sommerhuse regnes som ½ boligabonnement). Totalt indsamlet dagrenovation: tons. Ruteindsamlet dagrenovation: (storcontainere) (molok) 63 (affaldskurve) = tons. Dagrenovation fra husholdninger: *,85 = = tons. Dagrenovation fra erhverv på ruteindsamling: *,15 = tons. kr. Omkostning pr. husstand Tømningstakst Boligabonnement Omkostninger i alt figur 1 Side 14 af 28

15 skema 2: Udvikling for boligabonnenter og tømninger Udvikling R21 B211 SP212 SP213 SP214 SP 215 Antal boligabonnement Antal tømning/uge Antal sommerhuse Kilde : 29: Xellent via Cognos: : Aalborg Kommunes Boligprognose Befolkningsfremskrivning, skema 3: Antal virksomheder og gebyrstørrelse pr. type virksomhed, genbrugspladsgebyr Genbrugspladsgebyr Øvrige virksomheder Håndværkere og anlægsgartnere ( 1 ansatte) Håndværkere og anlægsgartnere (2 1 ansatte) Håndværkere og anlægsgartnere (over 1 ansatte) Antal virksomheder Gebyrstørrelse - kr skema 4: Dagrenovationsindsamling, fordelt på distrikter Distrikt R27 R28 R29 R21 B211 SP212 Distrikt 1 (Aalborg AKR) Antal tilmeldte tømningsenheder Mængde i ton pr. år Kg/tømningsenhed 9,5 8,6 8,5 8,4 8,7 8,9 Distrikt 2 (Nord Nord-Ren) Antal tilmeldte tømningsenheder Mængde i ton pr. år Kg/tømningsenhed 1,8 9,2 8,9 9,3 9, 9,1 Distrikt 3 (Sydøst Miljøteam) Antal tilmeldte tømningsenheder Mængde i ton pr. år Kg/tømningsenhed 9,3 1,3 1,2 7,1 1,2 7,6 Distrikt 6 (Sydvest Miljøteam) Antal tilmeldte tømningsenheder Mængde i ton pr. år Kg/tømningsenhed 9,4 1,3 1,2 8,6 1,6 9,3 Distrikt 4 (Nordøst Nord-Ren, område med mange sommerhuse og landejendomme) Antal tilmeldte tømningsenheder Mængde i ton pr. år Kg/tømningsenhed 7,5 8,2 7,8 7,7 8,2 8,2 Distrikt 7 (Østsydøst Marius Pedersen, område med mange sommerhuse og landejendomme) Antal tilmeldte tømningsenheder Mængde i ton pr. år Kg/tømningsenhed 7,8 8,2 6,8 8, 6,4 6,5 Distrikt 5 (Vestsydvest Brdr. Nielsen) Antal tilmeldte tømningsenheder Mængde i ton pr. år Kg/tømningsenhed 1,4 9,4 9, 9,3 9,6 9,6 Samlet for distrikterne Antal tilmeldte tømningsenheder Mængde i ton pr. år Kg/tømningsenhed 8, 9,4 8,7 8,3 9, 8,5 Affald fra storcont. og molokker i ton pr. år Total tons dagrenovation/storcontainer Kilde: Cognos-udtræk for så vidt angår tømningsenheder. Generelt er der sket et fald i mængderne, men det store fald ved distrikt 3 og 6 begrundes i etablering af mange molokker i disse distrikter, se figur 6. Side 15 af 28

16 kg/år Mængde affald pr. husstand 2-21, uden jord figur 2 Husholdningsaffald fordelt på behandling ton Kommunesammenlægning Genanvendelse Forbrænding Deponering figur 3 7 % Husholdningsaffald fordelt på behandling i % Genanvendelse Forbrænding Deponering figur 4 Side 16 af 28

17 ton Restaffald Kommunesammenlægning Restaffald i alt Ruteindsamling Underjordiske containere figur 5 skema 5: Udvikling mht. etablering af underjordiske containere Underjordiske containere Dagrenovation 1,3 m m m Papir/pap Flasker/glas antal 35 Udvikling i etablering af underjordiske containere Dagrenovation Papir/pap Flasker/glas figur 6 Side 17 af 28

18 ton Indsamlet mængde dagrenovation via underjordiske containere figur 7 stk figur 8 Antal af finansierede underjordiske containere Flasker Papir/pap I alt kr Udgift til finansierede underjordiske containere Flasker Papir/pap I alt figur 9 Side 18 af 28

19 ton 12. Pap og papir/ Flasker og glas Kommunesammenlægning Flasker/glas Pap & papir figur 1 ton Tilførte mængder GB Over Kæret og GB Sundsholmen Over Kæret Sundsholmen figur 11 ton Tilførte mængder GB Storvorde, GB Hou og GB Nibe Storvorde Nibe figur 12 Side 19 af 28

20 ton Tilførte mængder, små genbrugspladser i Hals-området Gandrup Hals Ulsted Vester Hassing figur 13 Afleveret affald på alle genbrugspladser 21 fordelt på behandling 1% 5% 28% 57% Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord figur 14 Afleveret affald i 21 på genbrugspladserne fordelt på behandling 1% 5% % Jord Deponi Forbrænding Genanvendelse figur 15 Affaldet afleveret på de små genbrugspladser i Hals-området er med under GP Hou. Side 2 af 28

21 ton Tilført jord 22-21, Rørdal Rentjorddepot Specialdepot figur 16 ton Tilført kompostanlægget Rørdal, Hou, Renovest fra GP Nibe Rørdal Hou Nibe figur 17 NB: Kompost fra GP Nibe behandles på Renovest I/S. Faldet i mængder fra 29 til 21 på Rørdal skyldes den hårde vinter. ton Tilført fyldpladsen 22-21, Rørdal figur 18 Side 21 af 28

22 skema 6: Erhvervsaffald Fraktioner Diverse brændbart Dagrenovation Klinisk risikoaffald Farligt affald Andet organisk affald Storkøkkenaffald Papir og pap Kølemøbler 8 2,2 1, Flasker og glas Plast PVC Jern og metal Have- og parkaffald Elektronikaffald Autogummi Lossepladsaffald Handels-, kontor- og industriaffald Beton, tegl og andet bygge- og anlægsaffald Lossepladsaffald Blæsemidler Træ Planglas Asfalt Asbest, støvende Bygge- og anlægsaffald i alt Erhvervsaffald ekskl. behandlingsrester i alt Restprodukter fra affaldsforbrænding Restprodukter fra energifremstilling Slam, sandfangsand, ristestof Behandlingsrester i alt Erhvervsaffald i alt Forurenet jord Rent Jord Erhvervsaffald i alt inkl. jord NB: Mængden af erhvervsaffald er faldet en del siden 28, hvilket primært skyldes mindre byggeaktivitet og finanskrisen. Side 22 af 28

23 ton Erhvervsaffald fordelt på behandling Genanvendelse Forbrænding Deponering Særbehandling figur 19 % Erhvervsaffald fordelt på behandling Genanvendelse Forbrænding Deponering Særbehandling figur 2 skema 7: Indsamlet af Renovationsvæsenet E Erhvervsaffald - 21 Enhed Mængde Afleveret på genbrugspladserne 9 % *) ton Dagrenovation 15 % ton Elektronik ton 47 Olie- og kemikalieaffald - institutioner ton 5 Papir/pap ton 275 Specielt sygehusaffald ton 11 Storcontainer brændbart ton Storcontainer brændbart til neddeling ton 17 Storcontainer dagrenovation ton Storcontainer lossepladsaffald ton 11 I alt erhvervsaffald indsamlet af AKR ton *) 9 % af det affald, som er afleveret på kommunens genbrugspladser, stammer fra erhverv og indgår i totalmængden på ton. Side 23 af 28

24 5. Initiativer med statusopgørelse og konsekvensvurdering 5.1 Indledning Budgetberegningerne for perioden er gennemført på baggrund af de beskrevne forudsætninger, se efterfølgende: Oplysningerne er angivet i de vedhæftede skemaer: Personaleoversigt Driftsændringer Forslag til anlægsbudget Forslag til driftsbudget Forsøgsprojekter I lighed med tidligere er der fortsat afsat 3. kr. til f.eks. igangsætning og udvikling af supplerende indsamlingsordninger, udvikling og eksperimentering med udstyr m.m. 5.3 Uddannelse I forbindelse med uddannelsesbudgettet blev der tidligere indarbejdet økonomi for uddannelse af konsulenter i henhold til kvalitetssikringssystemet. Der er således reserveret midler til dette. Ligeledes er der reserveret midler til uddannelse af administrative medarbejdere generelt. For 3F-medarbejdere er der behov for at gennemføre tilfredshedsundersøgelser, at gennemføre 1.stehjælps kurser og at uddanne chauffører i lovpligtigt EU-kursus i glatførekørsel samt energirigtig kørsel. Der er afsat midler hertil. 5.4 IT - generelt GIS: Sherlock : Xellent: RenoSys: Telefoni: Rita: Etableringen af selvbetjeningstjenester på internettet baseret på GIS (f.eks. borgerens egen Affaldsplan samt oversigtskort for placering af kuber) har taget længere tid end forventet, fordi de har skullet afvente udbygning af de nødvendige sikkerhedsstrukturer på kommunens netværk. IT-centret har først meldt dette produktionsklar i maj måned 211. Dermed er borgernes affaldsplan klar til idriftsættelse. En første udgave af kubeplaceringen er også klar, idet der dog er et efterløb i form af fejlretning af adressedata i RenoSys samt en automatisering og kvalitetssikring af dataoverførslen til portalen. Publiceringen af tjenesterne vil ske koordineret med Administration. Skal ibrugtages af alle relevante personer, heriblandt nøglepersoner på genbrugspladserne. Der skal derfor etableres web-adgang om muligt, ligesom der skal satses på uddannelse. Vognmændene skal have mulighed for at trække kørelister via GIS. Forbedres med hensyn til at kunne håndtere positionering og vejning af kuber og containere for udnyttelse i Rita-systemet. SMS- og apparat-funktionaliteterne skal udbygges. Renovationsvæsenets datakommunikation og dataopsamlingsudstyr til renovationsbiler foreslås fortsat udbygget. Der ønskes yderligere afsat 2. kr. 5.5 IT på Genbrugspladser Renovationsvæsenets vision for indretning og modernisering af genbrugspladserne generelt omfatter etablering af videoovervågning, adgangsregistrering, og netværksetablering for at sikre datatransmission mellem Over Bækken og den enkelte genbrugsplads via lysledernettet osv. I forbindelse hermed overvejes det at forbedre interaktionen med kunderne Side 24 af 28

25 via digitale teknologier, såsom kommunikation via sms- og bluetooth-teknologi, sorteringsvejledning og nyheder på opsatte storskærme. Sigtet med disse overvejelser er at opnå en endnu større forståelse blandt kunderne for miljøspørgsmål og sortering af affald, og for at optimere Renovationsvæsenets servicegrad. Ligeledes forventes bluetooth-teknologien at kunne give et bedre overblik over kundevaner o.a. En forventelig meromkostning på 5. kr. ønskes afsat til etablering af kommunikationsveje og servere. 5.6 Genbrugspladser På genbrugspladserne Gandrup, Nibe og Hou foreslås der opstillet containere til opsamling og oplagring af affald og genbrugsvarer. Containerne, som står på genbrugspladserne i Hou og i Nibe, er for størstedelens vedkommende på lejebasis. Det anbefales, at der afsættes 1 mio. kr. til nyanskaffelser og til gradvis udskiftning. Samtidig ønskes der afsat ca. 4. kr. til at fjerne de små genbrugspladser, når det bliver aktuelt. 5.7 Affaldsplanlægning, Rådgivning, udlicitering Renovationsvæsenet skal i gang med den nye affaldsplan. Der er afsat 6. kr. hertil. Der foreslås fortsat afsat midler til rådgivning for udbud af indsamling dagrenovation i distrikt 6 og distrikt 7 i 212, i alt 2. kr. 5.8 Underjordiske containere Ønsket om, at Aalborg Kommune fortsat investerer i etablering af underjordiske containere til indsamling af papir og pap samt flasker ved boligselskaber og sammenhængende bebyggelser, er fortsat stort, især hvis de store områder Eternitgrunden og Godsbaneområdet melder sig på banen. For at imødekomme efterspørgsel og sikre en fortsat udbygning foreslås, at et beløb afsættes til en årlig investering på i alt 3. kr. pr år. Udviklingen inden for affaldsteknologien og investeringslysten hos de større kunder med bygning af det nye Regionshospital som eksempel strander ofte på manglende muligheder for Renovationsvæsenet med at bistå med finansiering af udstyr og anlæg hos kunder, som har behov for en minimering af anlægsudgifterne og med betaling via reguleret driftsbidrag i stedet. Her tænkes især på investeringer i underjordiske containere, affaldssug, underjordisk affaldsopbevaring m.m. Skal der investeres i moderne anlæg og teknologi bør der ske nytænkning inden for området. Det ønskes undersøgt, om Renovationsvæsenet fremadrettet kan få mulighed for at tilbyde løsninger, hvor man senere kan minimere anlægsomkostningerne og afdrage over driften, men selvfølgelig efter principgodkendelse og aftale med FU og Byråd, der tager stilling til en evt. medfinansiering i hvert enkelt tilfælde efter ansøgning om tillægsbevilling. 5.9 Alternative jorddeponier, Kemira-grund Renovationsvæsenet vil gerne levetidsforlænge Affalds- og Genbrugscenter Rørdal og er derfor interesseret i at finde alternative områder. Således skal mulighederne ved Kemiragrunden og søen i Østerådalen undersøges for deponering af rene som lettere forurenede jordarter. Projekterne skal dog kortlægges og økonomien beregnes, før Renovationsvæsenet har mulighed for engagement. 5.1 Asfaltering af areal, Over Bækken 2 I forbindelse med opførelsen af den nye administrationsbygning var det nødvendigt at reducere ambitionsniveauet på grund af de forhånden værende midler. Pladsarealet blev i lighed med solceller taget ud af byggebudgettet. Der foreslås derfor afsættes i alt 35. kr. fordelt med 2. i 212-budgettet og 15. kr. i 213- budgettet. Side 25 af 28

26 5.11 Konsulentafdelingen Siden nye regler om jordflytning trådte i kraft pr er antallet af jordflytningsanmeldelser steget voldsomt: fra 125 i 27 til ca. 325 i 28, videre til 914 i 29, og endelig til sager i 21. Udviklingen forventes at fortsætte og indkomne sager p.t. indikerer ca. 2. stk. Desuden skal der vedtages nyt jordregulativ, som regulerer jordflytninger, hvor jorden ønskes bortskaffet som affald - dvs. hvor jorden ikke flyttes til genanvendelsesformål. Det vurderes, at det nye regulativ kan medføre samme antal jordflytninger som jordflytninger omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen. Dermed forventes det samlede antal jordflytninger til behandling at komme op på over 4. sager. Der blev i 21 tilført ekstra ressourcer til jordområdet. Imidlertid var der tidsbegrænsning på disse ressourcer. Dette foreslås ændret til en fuldtidsnormering i konsulentafdelingen pr. 1. januar 212. Ligeledes ønskes det overvejet, om der skal tilføres ekstra ressourcer til sagsbehandling af virksomheders tilmelding til dagrenovationsindsamlingen, idet erfaringen har vist, at der er mange og tunge sager desangående Solceller på Administrationsbygning I forbindelse med opførelsen af den nye administrationsbygning var det nødvendigt at reducere ambitionsniveauet på grund af de forhåndenværende midler. Som følge heraf blev byggebudgettet reduceret med omkostningen til at etablere solceller, som oprindeligt foreslået. Det foreslås derfor, at der rådes bod herpå, og at der afsættes 5. kr. til formålet i Led-lys på genbrugspladserne Ny teknologi vinder indpas - også ny lys-teknologi. Selvom det er kostbart at udskifte lysanlæggene på de etablerede genbrugspladser, foreslås det alligevel at installere led-lysanlæg på genbrugspladserne Sundsholmen, Over Kæret og Storvorde. Fordelene herved er forventelige meget store besparelser på driftsomkostningerne. Der ønskes afsat 1, mio. kr Diverse driftsomkostninger, der ønskes anvendt til fordeling over årene med 3. pr. år: - Opmåling på Rørdal for afdækning af kapacitetsstatus - Møbler til ny administrationsbygning - Pusleplads til lastbiler - Nye hejseporte i den gamle bygning - Reparation af gulv og grav i værksted - Ændring af nøglesystem til kortregistrering på alle pladser Side 26 af 28

27 6. Sammenhæng med Kommuneplan 6.1 By og bolig Renovationsvæsenets indsamlingsaktiviteter er afhængig af byens og boligområdernes indretning. Det skal således bemærkes, at der ved planlægning af nye boligområder skal tages hensyn til dels placering af affaldet og adgangsvejene hertil, dels at der benyttes det af Renovationsvæsenet godkendte udstyr, så de arbejdsmiljømæssige problemer minimeres mest muligt. Her tænkes specielt på etablering af underjordiske containersystemer, affaldssug ved byfornyelsesprojekter og ved nybygninger som boligkarreer o. lign. Renovationsvæsenets generelle bemærkninger til indretning af affaldssystemerne - og som det fremgår af lokalplansteksten - er i øvrigt således: - Mulighed for placering af nye stativer og containere til genbrugsmaterialer og kildesorteret husholdningsaffald. - Gode adgangsforhold til tømningsenhederne, så gangafstande minimeres. - Acceptable tilkørselsforhold for renovationsbilerne, herunder at der etableres vendepladser ved stik- og blindveje. Det skal bemærkes, at hvis behovet måtte opstå, er Renovationsvæsenet indstillet på at deltage i løsning af miljøproblemer, der er forårsaget af trafikken i midtbyen. Emissionerne fra trafik kan således mindskes yderligere ved omlægning af indsamlingsstrukturen. På nuværende tidspunkt kan virksomhederne i Midtbyen, ud over pligten til at være tilmeldt Aalborg Kommunes indsamling af dagrenovation, indgå aftaler med forskellige vognmænd om afhentning af industriaffald og affald til genbrug. Hvis krav og behov opstår, bør det være muligt for Renovationsvæsenet at pålægge disse virksomheder, at alt brændbart affald afhentes af samme renovationsbil. Endelig skal problemet med tømning af affald i de ældre byområder nævnes, idet der ved ældre ejendomme er behov for at acceptere op-/udsætning af tømningsenheder på tømningstidspunktet i skel, eventuelt på offentligt areal. Det drejer sig således om ejendomme, hvor der er forsøgt etableret en arbejdsmiljømæssig korrekt afhentning på ejendommens grund uden succes, hvorfor affaldet skal afhentes i skel. 6.2 Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi I forbindelse med tilsyn på virksomhederne vil TMF søge at påvirke virksomhederne til: at indføre renere teknologi for at begrænse affaldsdannelsen, at nedbringe mængden af erhvervsaffald til deponering og forbrænding, og at genbrug fremmes i samarbejde med industri og landbrug, at sikre, at mindst 25% af de miljøtunge virksomheder senest i 212 har fået tilbudt samarbejde om miljø- og ressourcestyring og at der indgås samarbejde med detailhandelen om at begrænse mængden af affald med særlig fokus på begrænsning af emballage. For alle projekter indebærer det, at Renovationsvæsenet afsætter de fornødne ressourcer til at bidrage med faglig og teknisk bistand i fornødent omfang. Endvidere vil man fra Renovationsvæsenets side være opmærksom på, om man i forbindelse med kommende nyanlæg, renoveringer og udbygninger af genbrugspladserne har mulighed for at etablere synlige grønne tiltag, der kan virke oplysende og motiverende for brugerne af pladserne. Side 27 af 28