Ringsted Kommunes affaldsplan

Transkript

1 Side 1 af 50 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan Bilag 2

2 Side 2 af 50

3 Side 3 af 50 1 Indledning 2 Affaldsplanens opbygning 3 Målopfyldelse Udviklingen i affaldsmængder 2002 til Handleplaner og initiativer 4 Affaldsordninger - status 4.1 Husholdninger 4.2 Indsamling af restaffald (gråt affald) 4.3 Frivillig hjemmekompostering hos private husstande 4.4 Indsamling af grønt (vegetabilsk og animalsk) affald 4.5 Indsamling af papir og pap 4.6 Indsamling af plastemballage 4.7 Indsamling af metalemballage 4.8 Indsamling af glas 4.9 Indsamling af farligt affald 4.10 Anvisningsordninger for diverse fraktioner 4.11 Erhverv 4.12 Indsamling af farligt affald 4.13 Klinisk risikoaffald 4.14 Indsamling af dagrenovationslignende affald 4.15 Organisk affald 4.16 Anvisningsordning for diverse fraktioner 4.17 Genbrugsplads 5 Affaldskortlægning Fordeling på affaldskilder sammenlignet med I/S FASANs opland og hele landet 5.2 Indsamlingen af emballageaffald 5.3 Indsamlingen af kommunens affald 5.4 Affald fra husholdninger 5.5 Affald fra servicevirksomhed 5.6 Affald fra industri 5.7 Affald fra bygge- og anlægsvirksomhed 5.8 Eksport af affald 5.9 Farligt affald 5.10 Kommunens omkostninger ved håndtering af affald 6 Fremtidige affaldsmængder 6.1 Nationale mål for affaldsbehandlingen for Affaldsmængder fordelt på kilder, typer og behandlingsform 7 Planens økonomiske konsekvenser 8 Grænseoverskridende transport 9 Forbrændings- og deponeringskapacitet 9.1 Behov og kapacitet 10 Anlæg til sortering, behandling, genanvendelse mv. 11 Appendiks A - Prognosetabeller

4 1 Indledning Dette bilag 2 til Ringsted Kommunes affaldsplan indeholder en redegørelse for opfyldelsen af målene i kommunens sidste affaldsplan. Der findes detaljerede beskrivelser af prognoser for de fremtidige affaldsmængder og udgifterne forbundet med håndteringen af disse. Side 4 af 50 Derudover er bl.a. de nuværende ordninger for håndtering af affald beskrevet, og mængderne af affald i kommunen kortlagt. Bilaget er udgangspunktet for beskrivelserne af status og affaldsprognose i bilag 1. Det skal bemærkes, at tallene i alle tabeller er afrundede og angivet uden decimaler. Et nul kan derfor enten betyde, at der ingen mængde er registreret, eller at mængden er mindre end 0,5. Dette gælder ligeledes ved angivelse af procent.

5 Side 5 af 50 2 Affaldsplanens opbygning Ringsted Kommunes affaldsplan består af 3 dele: En hovedplan og to bilag. Hovedplan I hovedplanen findes bl.a. kommunens målsætninger, korte resumeer af planens forslag til initiativer Kommunens handleplan i korte træk og en samlet tids- og aktivitetsplan for alle initiativerne i planen. I bilag 1 og 2 findes mere detaljerede oplysninger. Bilag 1 Planopslag Bilag 1 er udarbejdet som et opslagsværk over Ringsted Kommunes affaldsplan og beskriver de enkelte initiativer detaljeret. Beskrivelserne er udformet som tosidede opslag, der indeholder informationer om: Hvilke initiativer der er tale om Hvilke krav der skal opfyldes Hvor vi står i dag Hvad planen er (hvilke initiativer/handlinger skal sættes i værk) Hvor initiativerne fører os hen, herunder udviklingen i affaldsmængderne. Bilag 1 er opdelt i initiativer for husholdninger, erhverv og tværgående initiativer. Bilag 2 Prognose- og kortlægningsdel Dette bilag 2 er den såkaldte prognose- og kortlægningsdel. Bilag 2 indeholder målopfyldelse i forhold til tidligere affaldsplan, affalds- og regnskabsprognoser, redegørelse for kapaciteter, status for affaldsordninger og kortlægning af affaldsmængder og kommunens omkostninger ved håndtering af affald mv. Affaldsplanen med bilag er trykt/udgivet i 3 separate dele og findes også på kommunens hjemmeside:

6 Side 6 af 50 3 Målopfyldelse Indledning I Ringsted Kommunes Affaldsplan opstillede kommunen en række målsætninger med udgangspunkt i regeringens Affaldsstrategi og i, at kommunen ønskede at bidrage til bæredygtige løsninger på affaldsområdet. Følgende overordnede mål var gældende for affaldshåndteringen i perioden Forebyggelse af affald Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Øget kvalitet i affaldshåndteringen og mere miljø for pengene. De overordnende mål blev udmøntet i en række handleplaner, som fremgår af afsnit 3.2. nedenfor. På baggrund af kortlægningen af kommunens affaldsmængder i 2002 og de planlagte initiativer i affaldsplanen havde kommunen udarbejdet en prognose for udviklingen i de fremtidige affaldsmængder. Prognosen fremgår af Tabel 1 og 2. Tabel 1: Affald fordelt efter kilde, type og behandling 2002, 2008 og 2016 for Ringsted Kommune. Ton Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Husholdningsaffald Dagrenovation Emballageaffald Haveaffald Storskrald Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg Uoplyst kilde 1) I alt ) Farligt affald fra genbrugspladsen. Den samlede mængde forventedes at vokse med ca ton i løbet af perioden, således at mængden ved planperiodens afslutning ville være vokset med 26 %. Det blev forventet, at behovet for forbrændingskapacitet i planperioden ville blive øget med godt ton, mens det årlige deponeringsbehov forventedes at ville stige med knap ton. Tabel 2: Affald fordelt efter kilde, type og behandling 2002, 2008 og 2016 for Ringsted Kommune. Procent Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Husholdningsaffald Dagrenovation Emballageaffald Haveaffald Storskrald Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg Uoplyst kilde 1) I alt ) Farligt affald fra genbrugspladsen.

7 Det blev forventet, at kommunens andel af affald til genanvendelse ville falde med ét procentpoint frem til Hovedårsagen til denne forventning var, at affald fra byggeri og anlæg (som følge af de anvendte vækstforudsætninger) forventedes at udgøre en faldende del af den samlede affaldsmængde i kommunerne. Da en meget stor del af affaldet fra byggeri og anlæg bliver genanvendt, ville en faldende andel af affald fra denne kilde påvirke den samlede andel til genanvendelse negativt. I det følgende afsnit vises, hvorledes den faktiske udvikling i affaldsmængderne i den foregående planperiode ser ud. 3.1 Udviklingen i affaldsmængder 2002 til 2007 Tabel 3 viser den faktiske udvikling i affaldsmængden fra 2002 til 2007 fordelt på behandlingsform. Den samlede affaldsmængde steg med ca ton i perioden, fra at udgøre ca ton i 2002 til at udgøre knap ton i Dette er lidt mindre end forventet, men dækker over et fald i mængden af affald til forbrænding og en stigning i mængden af affald til genanvendelse. Stigningen i mængden til genanvendelse har været større end forventet i Affaldsplan Tabel 3: Affaldsmængde fordelt på behandlingsform. Ringsted Kommune. Ton Behandlingsform Prognose 2007 (Affaldsplan ) Genanvendeligt affald Affald til forbrænding Affald til deponering Affald til særlig behandling I alt Side 7 af 50 Den procentvise fordeling af affaldsmængderne på behandlingsformer fremgår af Tabel 4. Andelen af affald til forbrænding er faldet markant, mens andelen til genanvendelse er steget betydeligt. Andelen af affald til deponi har ikke ændret sig i perioden. Andelen af husholdningsaffald til genanvendelse er steget med 8 procentpoint. Tabel 4: Affaldsmængde fordelt på behandlingsform. Ringsted Kommune. Procent Behandling Prognose 2007 (Affaldsplan ) Genanvendelse Forbrænding Deponi Særlig behandling I alt Genanvendelse, husholdningsaffald ) 1) Der er ikke lavet prognose særskilt for genanvendeligt husholdningsaffald i Affaldsplan Tabel 5 viser affaldsmængderne fordelt på husholdninger og erhverv. Mængden af affald fra husholdninger er steget mere end forventet, mens mængden af affald fra erhverv har været stabil og således ikke er steget som forventet.

8 Tabel 5: Affaldsmængde fordelt på husholdninger og erhverv. Ringsted Kommune. Ton Kilde Prognose 2007 (Affaldsplan ) Husholdninger Erhverv Renseanlæg mv I alt 1) ) Affald fra uoplyst kilde er ikke medtaget i denne tabel Side 8 af 50 I tabel 6 ses udviklingen i mængden af affald fra husholdninger. Mængden af dagrenovation, storskrald og haveaffald er steget i perioden, mens der ses et fald i mængden af emballageaffald. Stigningen i mængden af dagrenovation, storskrald og haveaffald har været større end forventet. Stigningen i mængden af dagrenovation skyldes større mængder af både restaffald, grønt affald og papir. Den større mængde storskrald skyldes primært, at der er indsamlet mere bygge- og anlægsaffald samt jord og sten via Genbrugspladsen. Tabel 6: Husholdningsaffald fordelt på affaldstyper. Ringsted Kommune. Ton. Affaldstyper Prognose 2007 (Affaldsplan ) Dagrenovation Emballageaffald Storskrald Haveaffald I alt 1) ) Farligt affald er ikke medtaget i denne tabel I Affaldsplan blev der i forlængelse af Affaldsstrategi sat fokus på at øge genanvendelsen af storskrald og emballageaffald (især plast- og metalemballager). I Affaldsstrategien blev der opstillet generelle mål for genanvendelse af emballage (22 % for plastemballage og 50 % for metalemballage fra både husholdninger og erhverv). Der blev dog ikke udmeldt potentialer pr. kommune, hvorfor det ikke er muligt at sammenholde de indsamlede mængder hermed. For papir og pap samt papemballager er det derimod muligt at sammenholde de indsamlede mængder med Miljøstyrelsens udmeldte potentialer for husholdninger. Potentialet for genanvendeligt papir og pap fra husholdninger i Ringsted Kommune udgør ifølge Miljøstyrelsens opgørelse ton pr. år, mens den indsamlede mængde i 2007 var ton (1.664 ton papir og 125 ton pap). Der blev indsamlet 88 % af den potentielle mængde papir og pap til genanvendelse i Affaldsbekendtgørelsens krav om indsamling af 55 % af alt papir og pap fra husholdninger blev således opfyldt. Der er indsamlet lidt mere end gennemsnittet for FASAN s opland, hvor der indsamles 82 % af de potentielle mængder. På landsplan indsamles 58 % af den potentielle mængde papir og pap.

9 Figur 1: Indsamlingseffektivitet for papir og pap. Procent Side 9 af 50 Tabel 7 viser mængden af emballageaffald fra husholdninger og erhverv fordelt på fraktioner. Der er en vis usikkerhed knyttet til tallene, idet nogle modtageanlæg stadig ikke benytter affaldstypen emballageaffald. I det omfang mængderne i stedet registreres som erhvervsaffald, fremgår de ikke af nedenstående tabel. Desuden skal det bemærkes, at emballage af f.eks. jern og metal ofte indsamles sammen med øvrigt affald af jern og metal, hvorfor mængderne ofte ikke opgøres særskilt. Dette gælder ligeledes for emballage af træ. Mængden af emballageaffald fra husholdninger er faldet med 18 %, hvilket primært skyldes et fald i mængden af glas. Mængden af emballageaffald fra erhverv er ligeledes faldet. Tabel 7: Emballageaffald fordelt efter kilde og fraktion. Ringsted Kommune. Ton Erhvervsmæssig Fraktion kilde Husholdninger Emballageaffald i alt Pap Glas Plast Jern og metal 0 0 Erhverv Emballageaffald i alt Pap Glas Plast Jern og metal Træ 0 0 Tabel 8 viser den faktiske udvikling i mængden af farligt affald fra husholdninger og erhverv fra 2002 til Tabel 8: Udviklingen i mængden af farligt affald. Ringsted Kommune. Ton Affaldskilder Prognose 2007 (Affaldsplan ) Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling I alt Det ses, at mængden af farligt affald er faldet. Dette skyldes et fald i mængden af farligt affald til forbrænding. I 2002 blev 31 % af det farlige affald genanvendt, mens andelen i 2007 er steget til 37 % i Handleplaner og initiativer I affaldsplan blev der opstillet en række handleplaner og initiativer i forlængelse af planens overordnede mål. I

10 Side 10 af 50 det følgende er handleplanerne og initiativerne oplistet og det fremgår om handleplanerne/initiativerne er realiseret. Derudover fremgår en begrundelse for, hvorfor initiativet evt. ikke er realiseret. Handleplaner: Handleplaner, Husholdninger Dagrenovation At sætte fokus på øget genanvendelse af affald, der i dag indgår i dagrenovations restaffald, særligt grønt affald og emballageaffald. Hjemmekompostering Fastholde, at enfamiliehuse komposterer deres vegetabilske affald gennem fortsat gratis uddeling af kompostbeholdere. Opfordre flerfamiliehuse til at kompostere deres vegetabilske affald gennem rådgivning. Etablering af fællesanlæg støttes med tilskud. Informere og iværksætte kampagner for hjemmekompostering evt. i fælles regi. Organisk dagrenovation Sikre, at kvaliteten af det frasorterede grønne affald til central kompostering er god, gennem uddeling af papirsposer til opsamling af det grønne affald i køkkenet, samt øget fokus på information og kontrol af sortering. Afvente den vurderingsmodel, som Miljøstyrelsen forventes at udvikle i planperioden til at foretage en lokal miljøøkonomisk vurdering af den fremtidige behandling af organisk dagrenovation. Haveaffald Prioritering af hjemmekompostering af haveaffald. At fortsætte informationsindsatsen, herunder evt. fælles kompostkampagne. Undersøge muligheden for anden afsætning af haveaffald fra Genbrugspladsen end komposteringsanlæg på Fakse losseplads, således at transportarbejdet og udgifterne mindskes. Storskrald At sortere i flere fraktioner til genanvendelse på Genbrugspladsen. At gennemføre et forsøg med etablering af affaldsø/lokal miljøstation i samarbejde med landdistriksrådene. At opfordre til etablering af byttecentraler i boligområder. At arbejde for etablering af netværk for gårdmænd og viceværter. At videreuddanne gårdmænd/viceværter, evt. udvikling af fælles uddannelseskoncept. At stille krav til uddannelse af renovationsarbejdere i udbudsmateriale. Emballageaffald Papir At øge niveauet i indsamlingen af papiraffald. At prioritere information om indsamlingsordningerne og sorteringskravene, evt. i fælles regi. Pap At øge niveauet i indsamlingen af papaffald, primært via Ggenbrugspladsen og dagligvarebutikker. Miljøstyrelsens vurderingsmodel er endnu ikke udarbejdet. Arbejdet med storskrald, har primært fokuseret på etablering af forskellige ordninger på Genbrugspladsen. Informationen om papirindsamling er ikke blevet prioriteret, idet der allerede indsamles forholdsvis store papirmængder fra husholdningerne. Mængdeniveauet er primært øget på Genbrugspladsen.

11 At prioritere information om indsamlingsordningerne og sorteringskravene, evt. i fælles regi. Afhængigt af redegørelsen til Folketinget i 2005 om målene for genanvendelse af emballageaffald træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt en særskilt ordning for indsamling af pap fra husholdninger er nødvendig. Glas At øge niveauet i indsamlingen af glas, gennem fortsat udvidelse af antallet af kuber og minicontainere. At prioritere løbende information om indsamlingsordningerne og sorteringskravene, evt. i fælles regi. Afklaring af fælles afsætningsmuligheder. Plast At indføre indsamling af plastflasker og dunke, primært på Genbrugspladsen. At indføre indsamling af polyethylenfolie primært på Genbrugspladsen. Afklaring af fælles afsætningsmuligheder. Jern og metal At etablere særskilt indsamling af jern- og metalemballager primært på Genbrugsplads. Afklaring af fælles afsætningsmuligheder. PVC At sikre, at genanvendeligt PVC-affald indsamles til genanvendelse og ikkegenanvendeligt PVC-affald deponeres. Når nye statslige krav til håndtering af PVC er fastlagt, tilpasses kommunens PVC-ordning hertil. Imprægneret træ At sikre, at imprægneret træ sorteres i henhold til de givne behandlingsmuligheder. Der afventes udmelding fra Miljøstyrelsen om nye behandlingsmuligheder, førend der tages initiativ til en anderledes håndtering af imprægneret træ, jf. beskrivelse under sektorer byggeri og anlæg. Elektrisk og elektronisk udstyr At afklare kommunens evt. rolle i indsamlingen af elektrisk og elektronisk udstyr. Afventer udmelding fra forhandlinger mellem producenter og KL, da disse fra 2005 er underlagt producentansvar. Farligt affald At informere borgerne om kommunens ordning for farligt affald, herunder udarbejdelse af en informationsplan. Evt. fælles information med øvrige I/S FASANkommuner. Overveje mulighederne for etablering af husstandsindsamling af farligt affald i haveboliger Overveje mulighederne for etablering af viceværtordning i etageboliger. At sikre, at imprægneret træ sorteres i henhold til de givne behandlingsmuligheder. Der Der er ikke skønnet behov for en husstandsindsamling af pap fra husholdninger. Genbrugspladsen skal anvendes. Der er udelukkende informeret generelt. Der er ikke undersøgt fælles afsætningsmuligheder. Ringsted Kommune afsætter via egen afsætningsaftale. Der er ikke undersøgt fælles afsætningsmuligheder. Ringsted Kommune afsætter via egen afsætningsaftale. Gælder for husstandsindsamling af batterier. Gælder for husstandsindsamling af batterier. Side 11 af 50

12 afventes udmelding fra Miljøstyrelsen om nye behandlingsmuligheder, førend der tages initiativ til en anderledes håndtering af imprægneret træ, jf. også afsnit nedenfor om initiativer for erhverv. Side 12 af 50 Handleplaner, Erhverv Emballageaffald Papir og pap At informere om udsortering af papir- og papemballage. Glas Fortsat at anvise emballageglas fra erhverv til genanvendelse og informere herom. Plast At anvise plastemballage, herunder plastdunke og andre plastbeholdere til genanvendelse og iværksætte informationskampagne evt. i fælles regi. At øge udsortering af transportemballagefolie. At prioritere tilsynet med, at plast- og transportemballage af plast anvises til genanvendelse. At iværksætte genbrug af store plastdunke over 20 liter. Jern og metal At anvise jern- og metalemballageaffald til genanvendelse, evt. via Genbrugsplads. Der informeres herom. Træemballage At sortere træemballage til genanvendelse, herunder genanvendelse af paller til spånplader. Der informeres herom. Generelt Initiativer vedr. de enkelte emballagetyper fremgår også under initiativer for sektorer nedenfor. Evt. deltagelse i informationskampagner i fælles regi. Arbejde for fælles regler og regulativbestemmelser for anvisningsordninger. PVC At sikre, at genanvendeligt PVC-affald anvises til genanvendelse, og at ikke-genanvendeligt PVC-affald anvises til deponering. Samtidig afventes evt. nye statslige krav til håndtering af PVC. Jf. beskrivelse under sektorer byggeri og anlæg. At deltage i fælles initiativ vedr. sortering af PVC på Genbrugspladsen. Imprægneret træ At sikre at imprægneret træ sorteres i henhold til de givne behandlingsmuligheder. Der afventes udmelding fra Miljøstyrelsen om nye behandlingsmuligheder, førend der tages initiativ til en anderledes håndtering af imprægneret træ, jf. beskrivelse under sektorer byggeri og anlæg. Elektrisk og elektronisk udstyr At afklare kommunens evt. rolle i indsamlingen af elektrisk og elektronisk udstyr. Afventer udmelding fra forhandlinger mellem producenter og KL. Anvises pba. aftaler, indgået af FASAN. Tilsyn er gennemført i en række handels- og kontorvirksomheder Anvises pba. aftaler, indgået af FASAN. Der er igangsat indsamling af paller på Genbrugspladsen. Ingen specifik information. Afventer oplæg til standardregulativer.

13 Kølemidler - KMO I samarbejde med KMO at revurdere ordningen vedr. tilsyn med kølemøbler i virksomheder. Farligt affald At informere virksomhederne om den kommunale ordning for indsamling af farligt affald, herunder at udarbejde en informationsplan. Undersøge mulighederne for at aflevere mindre mængder farligt affald på Genbrugspladsen. Evt. medvirke ved udbygning af I/S FASAN s erhvervsweb. Mineraluld At være opmærksom på evt. særlige regler for deponering af mineraluldsaffald. Batterier og akkumulatorer At batterier og akkumulatorer indsamles særskilt. Forventeligt krav om, at alle batterier skal indsamles. PCB og PCT At iværksætte indsamling af PCB-holdig olie i takt med dekontaminering af transformatorer med PCB-holdig olie. Ozonlagsnedbrydende stoffer At føre tilsyn med overholdelse af regelsættet i forbindelse med håndtering af affald, som indeholder ozonlagsnedbrydende stoffer, fx fjernvarmerør. Almagan-filtre Vurdere ordningen vedr. indsamling af almagan-filtre hos tandlæger. Øvrige fraktioner Revision af ordningen vedr. madaffald fra storkøkkener. At fastholde anvisningsordning for øvrige fraktioner herunder fx have- og parkaffald. At fastholde indsamlingsordning for dagrenovationslignende affald. At fortsætte med at anvise dæk til særskilt behandling. Vurdere muligheden for at anvise kød- og benmel til genanvendelse frem for forbrænding. Vurdere alternative behandlingsmetoder for slam fra kommunalt rensningsanlæg. Industri At udbygge indsamlingen og kildesorteringen af pap, plast og imprægneret træ jf. beskrivelse under emballageaffald og imprægneret træ. Sikre bedre affaldshåndtering på små og mellemstore industrivirksomheder gennem deltagelse i projektet MiljøVis. Generelt At overveje deltagelse i fælles kampagner og projekter Serviceerhverv At øge informationen om eksisterende ordninger. At styrke tilsynet med handels- og kontorvirksomheder samt institutioner. Der er indledt undersøgelser desangående. Der er ikke udarbejdet en informationsplan. Der informeres under tilsyn. FASAN har ikke besvaret Fjernvarmerør leveres til specifikke modtageanlæg. Der har ikke været gennemført initiativer vedr. amalgan-affald. Madaffald anvises til eksempelvis DAKA, med henblik på oparbejdning til kød- og benmel til genanvendelse. Af ressourcemæssige årsager, er der ikke gennemført MiljøVis -projekter. Side 13 af 50

14 At have fokus på anvisningsordninger for genanvendeligt affald jf. beskrivelse under emballageaffald. Generelt At overveje deltagelse i fælles kampagner og projekter. Byggeri og anlæg At sikre, at bygge- og anlægsaffald sorteres og anvendes korrekt jf. beskrivelse under PVC og imprægneret træ (ovenfor), tegl, asfalt og beton (nedenfor) At gennemføre tiltag fra statslig manual om forebyggelse af bygge- og anlægsaffald. At tage initiativer til branchesamarbejde om informationskampagner, om forebyggelse af bygge- og anlægsaffald. At føre tilsyn med overholdelse af regelsættet i forbindelse med håndtering af affald, som indeholder ozonnedbrydende stoffer, fx fjernvarmerør. Generelt At overveje deltagelse i fælles kampagner og projekter. Jord Dialog med entreprenører, bygherrer, rådgivere, vognmænd og de offentlige driftsafdelinger om håndtering af jord. At arbejde på etablering af fælles regelgrundlag og informationsmateriale. Arbejde for at iværksætte fælles kommunale kampagner om jord generelt og forurenet jord. Tegl At sikre overholdelse af reglerne og retningslinjerne vedr. genanvendelsen af tegl gennem det kommunale miljøtilsyn og administration af byggesager. Asfalt og beton At sikre overholdelse af reglerne og retningslinjerne for genanvendelse af opbrudt asfalt og beton gennem det kommunale miljøtilsyn og administration af byggesager jf. beskrivelse under sektorer byggeri og anlæg. Handleplaner, Tværgående Genbrugsplads At sortere i flere fraktioner til genanvendelse, fx emballageaffald. At følge udviklingen i den etablerede loppeordning, hvor lokale organisationer aftager genanvendelige brugsting. At videreudvikle netværk for pladsfolk evt. i fælles regi. At stille krav til uddannelse af renovationsarbejdere vedr. transportudbud fra Genbrugspladsen. At overveje gebyrfastsættelse for erhvervenes benyttelse af Genbrugspladsen. At undersøge mulighederne for at erhverv kan aflevere mindre mængder farligt affald. At undersøge mulighederne for at etablere en fælles erhvervsgenbrugsstation. At etablere en direkte aflæsningsplads for jord og sten. Den statslige manual er ikke udarbejdet. Ikke gennemført. Fjernvarmerør leveres til specifikke modtageanlæg. Indtil videre skal erhvervsaffald afleveres på Genbrugspladsen. Ikke etableret. Jord og sten kan afleveres på Genbrugspladsen eller køres direkte til Side 14 af 50

15 Det kommunale tilsyn med affaldshåndteringen At prioritere det kommunale tilsyn med affaldshåndteringen i kommunen, herunder - Vejledning om affaldssortering og affaldsreduktion over for borgere og virksomheder. - Fremme af intern genanvendelse af affald på virksomheder og offentlige og private institutioner. - Fokus på etablering af kildesorteringsmulighed. - Udfasning af farlige stoffer i affaldet. At iværksætte kurser i affaldshåndtering for de ansatte, der skal foretage tilsynene, gennem deltagelse i projektet MiljøVis samt evt. i fælles regi. Anvende erhvervsaffaldsdatabase vedr. transporterede affaldsmængder i forbindelse med det kommunale tilsyn. Information At informere om sammenhængen mellem borgernes forbrug og de stigende affaldsmængder i informationsarbejdet. At informere om status for gennemførelse af de planlagte initiativer i affaldsplanen en gang årligt. Informationen udarbejdes til orientering for Miljø- og Teknikudvalget og offentliggøres via hjemmesiden. Første gang redegørelse udarbejdes, er i foråret At informere om ordningerne for farligt affald. Borgerne skal generelt have bedre information om de kommunale ordninger og feedback på deres indsats. At fremme brugen af informations- og undervisningsmateriale om sammenhængen mellem forbrug og affald. At sætte fokus på direkte genbrug i de kommunale informationskampagner. At arbejde for, at der tages fælles initiativer til informationskampagner, udarbejdelse af informationsmateriale mv. At arbejde for, at affaldsområdet fremover indgår i Ringsted Kommunes katalog over miljøindikatorer. Vidensdeling At affaldsplanen lægges på internettet såvel i høringsperioden, som når den endelig udgives. Herved søges at nå ud til en bredere kreds af brugere: borgere, interesseorganisationer, virksomheder, brancheforeninger mv., som kan give feedback til kommunen via hjemmesiden. At fortsætte med at udbygge kommunens hjemmeside, således at ovennævnte brugerkreds løbende kan trække informationer ud om kommunens affaldsordninger, planer og initiativer på miljø- og affaldsområdet. Opfordre til, at interesserede brugere søger indflydelse på området gennem f.eks. Ringsted Agenda 21 råd. Kvalitet i affaldshåndteringen og mere miljø for pengene Udbud og kørselsruter At indarbejde vilkår for renovationsbilernes udstødning ved udbud af indsamlingsordningerne. At indarbejde vilkår for transportørernes modtageanlæg. Ved tilsyn er affaldshåndtering prioriteret, med fokus på kildesorteringsmuligheder. Enkelte medarbejdere har deltaget i netværksmøder om MiljøVis. Anvendes som udgangspunkt for drøftelse af affaldshåndteringen ved tilsyn.. Der er udarbejdet en kort redegørelse for Af ressourcemæssige årsager er der ikke redegjort for forholdene i 2007 Side 15 af 50

16 kørselsruter til og fra behandlingsanlæg. At benytte tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud ved udbud af indsamlingsordninger, så både hensynet til økonomi, miljø, kvalitet og service vægtes. Miljøgodkendelser At forbedre miljøgodkendelserne som følge af gennemførelsen af EU s IPPC-direktiv (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening), hvor affaldsdelen er opprioriteret (ved godkendelse af listevirksomhed) Virksomhedernes affaldshåndtering og brancheorienterede tiltag At prioritere virksomhedernes affaldshåndtering ved virksomhedstilsyn. At opfordre til at benytte affaldsbørser for virksomheder. At sætte fokus på at fortsætte og styrke brancheorienterede tiltag i fælles regi f.eks. kampagner målrettet mod specifikke affaldsfraktioner, herunder emballageaffald. Behandling af affaldet Arbejde videre med kravene til behandling af affald i forbindelse med modtageaftaler. Optimering af affaldsordninger At vurdere mulighederne for at optimere eksisterende og igangsætte nye affaldsordninger for både husholdninger og erhverv, både vedr. pris, miljøforhold, service, mv. samt afvente udvikling af et værktøj for miljøøkonomiske beregninger fra Miljøstyrelsen. Prioritering af affaldssortering At prioritere at indføre affaldssortering i alle børne- og undervisningsinstitutioner og udarbejde informationsmateriale til målgrupperne. Affaldsforebyggelse At forbedre eksisterende genbrugsordning, herunder den etablerede ordning for direkte genbrug på Genbrugsplads. At følge op på de statslige initiativer til affaldsforebyggelse, herunder miljøstyring via brancheaftaler eller via vejledning om affaldsreduktion. Derudover afventes en videreudvikling af den statslige affaldskortlægningsmodel til anvendelse på større virksomheder, hvor der er fokus på intern genanvendelse af virksomhedernes affald. At vejlede og motivere virksomheder og borgere til affaldsforebyggelse, herunder motivere handels- og servicevirksomheder til at bruge genanvendelige transportemballager. At motivere virksomhederne til at producere varer, som er lette at reparere og genbruge. At overveje deltagelse i evt. kampagner i fælles regi, hvor temaet er affaldsforebyggelse. Regulativer At opdatere kommunens regulativer løbende i overensstemmelse med ændringer i affaldsbekendtgørelsen og revision af kommunens indsamlings- og Der er givet frit valg til transportørerne. Dagrenovationstransportøren har oprettet en lokal omlasteplads. Der er ikke udarbejdet miljøgodkendelser af virksomheder omfattet af IPPC-direktiver i planperioden. Affaldsbørser er ikke prioriteret. Ikke prioriteret. Miljøstyrelsens værktøj er ikke udarbejdet Ikke gennemført, men fokus på emnet via det grønne regnskab. De statslige initiativer er ikke synliggjort overfor kommunerne. Af ressourcemæssige årsager er dette ikke gennemført. Af ressourcemæssige årsager er dette ikke gennemført. Side 16 af 50

17 Side 17 af 50 anvisningsordninger. At følge regeringens initiativer til ensretning af de kommunale regulativer med det formål bl.a. at lette virksomhedernes arbejde på tværs af kommunegrænser. Fortsætte arbejdet med udarbejdelse af regulativer i fælles regi. Krav til behandling af affaldet At medvirke til at sikre, at de genanvendte materialer har en højere kvalitet, og at behandlingen belaster miljøet mindst muligt. Nyttiggørelse af affaldet At undersøge mulighederne for til stadighed at genanvende eller nyttiggøre affaldet med henblik på at sikre, at der kun i fremtiden deponeres affald, som det ud fra en miljømæssig vurdering er hensigtsmæssigt og forsvarligt at deponere. Deponering At kommunen i sin planlægning er opmærksom på, hvilke affaldstyper der i fremtiden kan anvises til deponering. Gennemsigtighed i de kommunale gebyrer At afvente evt. statslige udmeldinger vedr. ændringer i gebyrhjemlen i miljøbeskyttelsesloven. Arbejde for udvikling af fælles kontoplan bl.a. som baggrund for benchmarking. At iværksætte en undersøgelse af gebyrsystemet i Ringsted Kommune med fokus på fordelingen af udgifterne mellem fællesløsninger og enkeltløsninger. Ikke prioriteret. Ikke prioriteret. Ud over ovenstående initiativer havde kommunen i samarbejde med I/S FASAN planlagt nedenstående initiativer: Fælles initiativer (I/S FASAN) Handleplaner, Husholdninger Dagrenovation Hjemmekompostering Informere og iværksætte kampagner for hjemmekompostering evt. i fælles regi. Haveaffald At fortsætte informationsindsatsen, herunder evt. fælles kompostkampagner. Storskrald At videreuddanne gårdmænd/viceværter, evt. udvikling af fælles uddannelseskoncept. Embalallageaffald Papir At prioritere information om indsamlingsordningerne og sorteringskravene, evt. i fælles regi. Pap At prioritere information om indsamlingsordningerne og sorteringskravene, evt. i fælles regi. Glas At prioritere løbende information om indsamlingsordningerne og sorteringskravene, evt. i fælles regi. Afklaring af fælles afsætningsmuligheder. Plast Afklaring af fælles afsætningsmuligheder. Jern og metal Afklaring af fælles afsætningsmuligheder. Farligt affald At informere borgerne om kommunens ordning for farligt affald, herunder udarbejdelse af en informationsplan. Evt. fælles information med øvrige I/S FASAN-kommuner.

18 Side 18 af 50 Handleplaner, Erhverv Embalallageaffald Plast At anvise plastemballage, herunder plastdunke og andre plastbeholdere til genanvendelse og iværksætte informationskampagne evt. i fælles regi. Generelt Evt. deltagelse i informationskampagner i fælles regi. Arbejde for fælles regler og regulativbestemmelser for anvisningsordninger. Arbejde for fælles regler og regulativbestemmelser for anvisningsordninger. PVC At deltage i fælles initiativ vedr. sortering af PVC på Genbrugspladsen. Farligt affald Medvirke ved udbygning af I/S FASAN s erhvervsweb. Industri Generelt At deltage i fælles kampagner og projekter. Service Generelt At deltage i fælles kampagner og projekter. Byggeri og anlæg Generelt At overveje deltagelse i fælles kampagner og projekter. Jord Arbejde for at etablere fælles regelgrundlag og informationsmateriale. Deltage i evt. fælles kampagner om jord generelt og forurenet jord. Handleplaner, Tværgående Genbrugspladsen At videreudvikle netværk for pladsfolk evt. i fælles regi. At undersøge mulighederne for at etablere en fælles erhvervsgenbrugsplads. Det kommunale tilsyn med affaldshåndteringen At iværksætte kurser i affaldshåndtering for de ansatte, der skal foretage tilsynene, evt. i fælles regi. Information At arbejde for at der tages fælles initiativer til informationskampagner, udarbejdelse af informationsmateriale mv. Kvalitet i affaldshåndteringen og mere miljø for pengene Virksomhedernes affaldshåndtering og brancheorienterede tiltag At sætte fokus på at fortsætte og styrke brancheorienterede tiltag i fælles regi f.eks. kampagner målrettet mod specifikke affaldsfraktioner, herunder emballageaffald. Affaldsforebyggelse At overveje deltagelse i evt. kampagner i fælles regi, hvor temaet er affaldsforebyggelse. Regulativer Fortsætte arbejdet med udarbejdelse af regulativer i fælles regi. Krav til behandling af affaldet Deponering At sikre deponeringskapacitet i samarbejde med I/S FASAN og evt. samarbejde på tværs af affaldsselskaber. Gennemsigtighed i de kommunale gebyrer Arbejde for udvikling af fælles kontoplan bl.a. som baggrund for benchmarking.

19 Side 19 af 50 4 Affaldsordninger - status Indledning Denne del af kortlægningen giver en status over de eksisterende affaldsordninger i kommunen pr. 1. november 2008 fordelt på husholdninger og erhverv. Den øvrige kortlægning er baseret på 2006 og 2007 oplysninger. Når der er denne forskel, skyldes det, at de seneste affaldsdata, der er adgang til, er fra hhv og Der sondres mellem type af ordning, dvs. indsamlings- eller anvisningsordning. En indsamlingsordning kan være udformet som enten en hente- eller bringeordning. Det beskrives, hvordan ordningerne er organiseret, hvornår de er iværksat, og hvilket regulativ der dækker ordningen. Ordninger og regulativer er løbende blevet optimeret og opdateret i perioden. Af afsnittet er vist mængden af nogle af de indsamlede fraktioner for 2002 og Da potentialet for langt de fleste fraktioner ikke kendes tilstrækkeligt præcist, har det ikke været muligt at opgøre ordningernes effektivitet. Affald, der frembringes i Ringsted Kommune, er omfattet af følgende ordninger: Husholdninger: Indsamling af restaffald (gråt affald) Frivillig hjemmekompostering af grønt (vegetabilsk) affald Indsamling af grønt (vegetabilsk og animalsk) affald Indsamling af papir Indsamling af glas Indsamling af storskrald, byggeaffald og haveaffald, via Genbrugspladsen, eksempelvis: Indsamling af papir og pap Indsamling af plastemballage Indsamling af metalemballage Indsamling af farligt affald Anvisningsordninger for diverse fraktioner. Erhverv: Indsamling af dagrenovationslignende affald Indsamling af organisk affald Indsamling af farligt affald Indsamling af klinisk risikoaffald Anvisning af elektrisk og elektronisk udstyr Indsamling via Genbrugspladsen Anvisningsordninger for diverse fraktioner. I det følgende gennemgås ordningerne enkeltvis. 4.1 Husholdninger Indsamlings- og anvisningsordninger for husholdninger er reguleret gennem Regulativ for Husholdningsaffald af 14. april Bestemmelser har været gældende fra 1. september Hvor andet ikke er anført, gælder, at indsamling og transport varetages af privat vognmand efter aftale med Ringsted Kommune. 4.2 Indsamling af restaffald (gråt affald) Ordningen for restaffald er en henteordning, der omfatter dagrenovationens restaffald. Hermed forstås affald fra den daglige husholdning, der ikke kan genbruges, herunder affald, der er påvirket af fødevarer. Videre kan småt brændbart (definitionen fremgår af Regulativ for husholdningsaffald bilag 1) afhentes med restaffald i samme sæk/container, eller det kan bringes til Genbrugspladsen. Ordningen gælder både for restaffald fra husholdninger og dagrenovationslignende affald fra erhverv. Alle grundejere og brugere i kommunen har pligt til at benytte ordningen. Grundejere skal benytte og vedligeholde opsamlingsmateriel til dagrenovation, og grundejere skal placere materiellet således, at affaldet nemt kan afhentes. Restaffaldet afhentes hver 14. dag. Indsamling i sommerhusområder sker hver

20 14. dag i perioden 1. april til 30. september. Side 20 af Frivillig hjemmekompostering hos private husstande Ifølge Regulativ for husholdningsaffald skal alle grundejere/brugere frasortere grønt komposteringsegnet affald til enten hjemmekompostering eller afhentning mod betaling. Enfamilieboliger skal hjemmekompostere, mens etageboliger kan vælge mellem hjemmekompostering eller afhentning til bioforgasning. På Genbrugspladsen udleverer Ringsted Kommune gratis kompostbeholdere til hjemmekompostering. Grundejere må kun kompostere grønt (vegetabilsk) affald. Affald af tilberedt mad må ikke hjemmekomposteres. Haveaffald kan komposteres sammen med grønt (vegetabilsk) affald. 4.4 Indsamling af grønt (vegetabilsk og animalsk) affald Som beskrevet ovenfor har alle grundejere/brugere pligt til at frasortere komposteringsegnet affald. Frasorteret grønt affald afhentes hver 14. dag. Der er ikke indsamling af grønt affald i sommerhusområder. 4.5 Indsamling af papir og pap Indsamling af papir fra husholdninger sker både som hente- og bringeordning. Papir er rene, tørre aviser, reklamer, ugeblade, tidsskrifter mv. Alle husstande i kommunen har pligt til at frasortere papiret, og det afhentes ved husstanden. Indsamling af papir sker enten i en sækkeholder til papir ved enfamilieboliger eller i en 660 l minicontainer ved etageejendomme. Sækkeholderen tømmes hver 6. uge, mens containerne tømmes hver måned. Indsamling i sommerhusområder sker ligeledes hver 6. uge i perioden 1. april til 30. september. Aviser, blandet papir og pap kan endvidere afleveres på Genbrugspladsen. Andet papir defineres som rene, tørre ugeblade, reklamer, brochurer og gennemfarvet papir, og pap defineres som papkasser og bølgepap. 4.6 Indsamling af plastemballage Indsamling af plastemballage fra husholdninger sker som en bringeordning til Genbrugspladsen. Plastemballage er klar folie, farvet folie, plastdunke og plastflasker. 4.7 Indsamling af metalemballage Indsamling af metalemballage fra husholdninger sker som en bringeordning til Genbrugspladsen. Metalballage er skyllede dåser og metalemballage. 4.8 Indsamling af glas Indsamling af glas fra husholdninger er en hente- og bringeordning. Glas er alle former for tømt og rengjort glasemballage, glasflasker og skår, dog ikke vinduesglas. Alle husstande i kommunen har pligt til at frasortere glas. Glas fra enfamiliehuse skal bringes til de opstillede kuber, mens etageboliger skal benytte 660 l minicontainere. Desuden kan glas afleveres på Genbrugspladsen. Kuberne tømmes efter behov mens 660 l minicontainere tømmes hver måned. Indsamling af glas i sommerhusområder sker via kuber. 4.9 Indsamling af farligt affald Indsamling af farligt affald sker som bringeordning. Borgerne bringer farligt affald til Genbrugspladsen. Der er dog etableret den såkaldte Slatordning, hvor private og små virksomheder mod betaling kan få afhentet mindre mængder farligt affald på adressen. Farligt affald skal, så vidt det er muligt, afleveres i originalemballagen. Emballagen skal være tæt tillukket. Farligt affald er asbest, batterier, kølemøbler, medicin mv. Bestemmelserne fremgår af Regulativ for husholdningsaffald, bilag 1. Medicin kan også afleveres på apoteker, og batterier kan desuden afleveres i flere detailbutikker Anvisningsordninger for diverse fraktioner Affald, der ikke eksplicit fremgår af de indsamlings- eller anvisningsordninger, der er er omtalt i Regulativ for husholdningsaffald, skal håndteres efter konkrete anvisninger, der oplyses ved henvendelse til Teknisk Forvaltning. Der kan fx være tale om biler til ophugning, kasserede olietanke, affald fra bygge- og anlægsarbejder i private husstande etc. Flydende, uemballeret affald fra husholdninger samt affald fra bygge- og anlægsarbejde i husholdninger håndteres i

21 overensstemmelse med de til enhver tid gældende bestemmelser for erhvervsaffald - se nedenfor. Dog kan mindre mængder bygge- og anlægsaffald afleveres på Genbrugspladsen. Forurenet jord anvises af Ringsted Kommune Erhverv Hvor andet ikke er anført, gælder, at de ordninger for erhverv, der er beskrevet nedenfor, er reguleret gennem Regulativ for erhvervsaffald af Bestemmelserne har været gældende fra Enhver virksomhed i Ringsted Kommune er omfattet af det nævnte regulativ. Ved anvisningsordning forstås en ordning, hvor affaldet sorteres på virksomheden, transporteres af en registreret transportør til et anvist modtageanlæg. Det er virksomhedens ansvar, at affaldet håndteres i overensstemmelse med regulativets bestemmelser. For indsamlingsordninger gælder, at Ringsted Kommune står for håndtering af affald fra virksomheder. Det vil sige, at kommunen indgår aftaler med en given transportør og modtageanlæg om en ordning for den pågældende affaldsfraktion. Virksomheder har pligt til at benytte de etablerede indsamlingsordninger. Virksomheder, der ønsker fritagelse for benyttelsespligten, skal søge om dette særskilt Indsamling af farligt affald Farligt affald indsamles i en hente- og en bringeordning. Der er etableret en udvidet indsamlingsordning, hvilket betyder, at der er indgået aftaler med flere vognmænd og modtageanlæg, som den enkelte virksomhed kan vælge imellem. Det er I/S ALFA, der indgår aftaler med transportører og modtageanlæg på Ringsted Kommunes vegne. Alle virksomheder, som håndterer farligt affald, herunder asbestholdigt affald og forurenet jord, har anmeldelses- og afleveringspligt. Virksomheder kan fritages for afleveringspligten. Den udvidede indsamlingsordning administreres af I/S ALFA. Det betyder, at virksomhederne kan få oplysninger om tilknyttede transportører og modtageanlæg hos I/S ALFA, eller de kan bestille en konkret afhentning af farligt affald via I/S ALFA. Let- og ikke-støvende asbest er ikke omfattet af bestemmelserne om afhentning og transport og kan afleveres på Fakse Losseplads. Virksomheder med op til 50 kg farligt affald pr. år kan tilmelde sig Slatordningen. I forbindelse med afhentning af farligt affald på virksomhederne medtager I/S ALFA også kølemøbler, elektronikaffald og kviksølvholdige lyskilder, hvis dette ønskes, men der er ikke etableret en særskilt indsamlingsordning. Bringeordningen omfatter NiCd-batterier, der kan afleveres på Genbrugspladsen. Virksomheder kan aflevere farligt affald på Genbrugspladsen: Der er en mængdebegrænsning på maks. 50 kg pr. virksomhed pr. dag. Alle virksomheder betaler et gebyr for aflevering af erhvervsaffald på Genbrugspladsen. Gebyret er differentieret, afhængig af virksomhedens branche og antallet af ansatte Klinisk risikoaffald Klinisk risikoaffald indsamles i en henteordning. Affaldet omfatter skærende og stikkende genstande, smitteførende affald, biologisk affald og andre affaldstyper, som findes særligt uhygiejniske. Producenter af klinisk risikoaffald har pligt til at benytte indsamlingsordningen. Virksomhederne kan også få afhentet kemikalieaffald, hvis de ønsker det. For hver kategori er der særlige regler for emballering og opbevaring. Opsamlingsstedet for færdigemballeret klinisk risikoaffald og de andre af regulativet omfattede affaldstyper skal være indrettet således, at beskadigelse af emballagen undgås Indsamling af dagrenovationslignende affald Virksomheder har pligt til at være tilknyttet en regelmæssig indsamlingsordning for restaffald, hvis de har dagrenovationslignende affald, som i art og omfang svarer til en almindelig husstand, se beskrivelse af ordningen under afsnit Organisk affald Virksomheder har pligt til at være tilknyttet en regelmæssig indsamlingsordning for organisk affald, hvis de har affald, som i art og omfang svarer til en almindelig husstand, se beskrivelse af ordningen under afsnit Anvisningsordning for diverse fraktioner Håndtering af følgende fraktioner fra erhverv er regulativsat som anvisningsordninger: Asbestholdigt affald Side 21 af 50

22 Bygge-, anlægs- og nedrivningsaffald Elektronikaffald, herunder fjernsyn, video, musikanlæg, computere, printere, teleudstyr, husholdningsapparater, lyskilder Forurenet jord og grus Glasaffald Have- og parkaffald Jern- og metalaffald Kasserede bildæk NiCd-batterier Papir Pap Planglas Plast PVC plast Slam, sand og ristestof Ståltromler. Alt affald, der ikke er omfattet af en indsamlingsordning, skal håndteres til anvist modtageanlæg, bortset fra genanvendeligt affald. Ordningerne omfatter alle virksomheder i kommunen. Affaldet skal sorteres i behandlingsformerne genanvendelse, specialbehandling, forbrænding eller deponi. De nærmere regler for sortering og yderligere håndtering af affaldet beror på mængderne af de pågældende fraktioner. Nogle fraktioner anvises konkret i hvert tilfælde, fx forurenet jord. Ordningerne er organiseret således, at kommunen anviser, hvor affaldet skal behandles. Det er affaldsproducentens ansvar, at affaldet håndteres i overensstemmelse med kommunens anvisninger. Affaldsproducenten transporterer affaldet til Genbrugspladsen eller til modtageanlægget. Der foretages selvstændig afregning mellem affaldsproducent og transportør eller modtageanlæg. Alle virksomheder betaler et gebyr for aflevering af erhvervsaffald på Genbrugspladsen. Gebyret er differentieret, afhængig af virksomhedens branche og antallet af ansatte. Affald, der ikke eksplicit fremgår af de indsamlings- eller anvisningsordninger, der er er omtalt i Regulativ for erhvervsaffald, skal håndteres efter konkrete anvisninger, der oplyses ved henvendelse til Teknisk Forvaltning. Der kan fx være tale om kød- og benmel, elmaster, forurenet jord etc Genbrugsplads Genbrugspladsen for Ringsted Kommune, beliggende Møllevej 14, er åben for private i biler, med eller uden trailer, med en totalvægt op til kg. Private betaler over renovationstaksten, der opkræves via ejendomsskattebilletten. For erhverv gælder, at der kan afleveres mindre mængder erhvervsaffald. Affaldsproducenten må aflevere op til 50 kg farligt affald pr. dag. Adgangsbetingelserne er, at der må benyttes biler eksklusive trailer med en totalvægt indtil kg. Vogntoget, herunder traktor med vogn, må maksimalt veje kg. Specifikke mængdegrænser fremgår af regulativ for erhvervsaffald, tillæg 4, bilag 1. På Genbrugspladsen kan afleveres alle ovenfor nævnte affaldsfraktioner og affaldstyper (bortset fra dagrenovation/let fordærveligt affald). Affaldet skal sorteres i rene kategorier efter de til enhver tid gældende regler og afleveres i de dertil indrettede containere. Der kan afleveres følgende affaldskategorier i de respektive containere: Asbest Autoruder Belysning Deponi Direkte genbrug Dæk Elektronikaffald Fortroligt papir Gips Glas og flasker Haveafald Jern og metal Miljøfraligt affald Pap Papir Side 22 af 50

23 Side 23 af 50 PVC genbrug Plastdunke Plastfolie - farvet Plastfolie - klart Plasthavemøbler Ren jord Småt brændbart Sen og brokker Store husholdningsapparater Stort brændbart Tøj og sko Vinduesglas.

24 Side 24 af 50 5 Affaldskortlægning 2007 Oversigt over affaldsdannelsen Tabel 9 viser den samlede affaldsmængde i Ringsted Kommune i 2007 fordelt på kilder og behandlingsform. Den samlede mængde udgør ca ton, hvoraf omkring ton bliver genanvendt. Dette svarer til en andel til genanvendelse på 63 %. Det fremgår, at affald fra husholdninger udgør ca ton, mens godt ton kommer fra, hvad der bredt kan betegnes som erhverv. Husholdningsaffaldet udgør således ca. 25 % af den samlede affaldsmængde i kommunen og tegner sig for ca. 20 % af mængden til genanvendelse. Tabel 9: Affald fordelt efter kilde og behandlingsform Ringsted Kommune. Ton Affaldskilder Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig I alt behandling Husholdninger Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg mv Uoplyst kilde 1) I alt 2) ) Farligt affald fra Genbrugspladsen 2) Der er registreret ton jord og sten til afgiftsfri deponering, som ikke optræder i tabellen Inden for erhverv er det byggeri og anlæg, der tegner sig for den største mængde affald. Det farlige affald fra Genbrugspladsen er ikke opgjort separat for de forskellige kilder. Forbrændingsegnet affald, som er midlertidigt oplagret med henblik på senere forbrænding, er i alle opgørelser inkluderet i mængden til forbrænding. Det samme er affald til afgiftsfritaget forbrænding, ligesom affald til afgiftsfritaget deponi er inkluderet i mængden til deponi. Tabel 10 viser, at behandlingen af affald i kommunen fordeler sig med 63 % til genanvendelse, 32 % til forbrænding, 4 % til deponering og 0 % til særlig behandling. Tabel 10: Affald fordelt efter kilde og behandling Ringsted Kommune. Procent Affaldskilder Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Husholdninger Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg mv Uoplyst kilde 1) I alt ) Farligt affald fra Genbrugspladsen Højest ligger genanvendelsen af affald fra renseanlæg, som bliver kørt på landbrugsjord. Ligeledes bliver også størstedelen af affaldet fra industri samt byggeri og anlæg genanvendt, mens affald fra service hovedsageligt sendes til forbrænding. 5.1 Fordeling på affaldskilder sammenlignet med I/S FASANs opland og hele landet I figur 10 og 11 samt tabel 11 og 12 er der anvendt data for 2006 for mængderne på landsplan. Dette er gjort, da det under udarbejdelsen af affaldsplanen ikke har været muligt at skaffe data for 2007 fra Miljøstyrelsen. Mængderne for 2006 er sandsynligvis mindre end for 2007, da affaldsmængden har været stigende i 2007.

25 Side 25 af 50 Ved en sammenligning af mængden af husholdningsaffald i kommunen og oplandet med mængden på landsplan betyder det, at billedet således ikke er helt retvisende. Mængden af erhvervsaffald er dog sammenlignelig, da der er anvendt data for 2006 i kommunens og oplandets kortlægning af erhvervsaffald. Figur 10 viser affaldets sammensætning på kilder for kommunen sammenlignet med oplandet og hele landet. Kommunen har en noget højere andel af affald fra service i forhold til både oplandet og hele landet, mens andelen fra industri er tilsvarende lavere. Andelen fra husholdninger er på linje med andelen på landsplan, men lavere end for I/S FASAN s opland. Andelen af affald fra byggeri og anlæg er høj, hvilket ligeledes har været tilfældet for oplandet samt på landsplan. Figur 10: Affald fordelt efter kilde sammenlignet med I/S FASAN s opland 2007 og hele landet Procent. I figur 11 er husholdningsaffaldets sammensætning på affaldstyper vist for kommunen sammenlignet med oplandet og hele landet. Kommunens andel af dagrenovation er betydelig lavere i forhold til hele landet, men på linie med I/S FASAN s opland. Andelen af emballageaffald og haveaffald er på linje med både oplandet og hele landet. Sammenlignet med hele landet er andelen af storskrald betydelig højere, hvorimod den er på linie med oplandet. Figur 11: Husholdningsaffald fordelt efter affaldstype, sammenlignet med I/S FASAN s opland 2007 og hele landet Procent. 1) 1) Storskrald er opgjort inkl. asbest for kommunen og oplandet Tabel 11 viser den gennemsnitlige mængde af husholdningsaffald opdelt på affaldstyper sammenlignet med oplandet og hele landet. Affaldsmængden pr. husstand i kommunen udgjorde i gennemsnit kg i 2007 i forhold til kg for hele landet, altså ca. 500 kg mere. Det er især mængden af storskrald, der ligger over gennemsnittet. Mængderne ligger generelt på niveau med oplandet. Tabel 11: Husholdningsaffald pr. husstand, Ringsted Kommune sammenlignet med I/S FASAN s opland 2007 og hele landet Kg Affaldsfraktioner Ringsted Kommune I/S FASAN s opland Hele landet og /-typer Dagren. restaffald Papir Glas

26 Side 26 af 50 Pap Madspild/andet organisk Storskrald 1) Haveaffald Ukendt affaldstype 1 12 Husholdningsaffald i alt Husstandsstørrelse 31. december ,28 2,09 2,15 1) Storskrald er opgjort inkl. asbest for kommunen og oplandet I tabel 12 ses affaldsmængden fordelt på antal indbyggere. Mængden af restaffald er lavere end for I/S FASAN s opland og for hele landet. Generelt ligger mængderne pr. indbygger på linje med eller lidt under oplandet. Den store forskel i mængden af storskrald mellem kommunen / I/S FASAN og hele landet vurderes dels at skyldes, at der sammenlignes med mængder opgjort i 2006 for hele landet (som tidligere beskrevet) og dels, at der findes forskellige måder at opgøre storskrald på mellem kommunerne. Tabel 12: Husholdningsaffald pr. indbygger, Ringsted Kommune sammenlignet med I/S FASAN s opland 2007 og hele landet Kg Affaldsfraktioner og /-typer Ringsted Kommune 1) Storskrald er opgjort inkl. asbest for kommunen og oplandet I/S FASAN s opland Hele landet Dagren. restaffald Papir Glas Pap Madspild/andet organisk Storskrald 1) Haveaffald Ukendt affaldstype Husholdningsaffald i alt Indsamlingen af emballageaffald I den tidligere planperiode ( ) var der fokus på indsamling og genanvendelse af emballageaffald. Kommunerne fik i henhold til affaldsbekendtgørelsen i 2006 pligt til at etablere indsamlingsordninger for husholdninger og anvisningsordninger for erhverv vedrørende emballageaffald af plast og metal Tabel 13 viser mængden af emballageaffald fordelt på fraktioner og erhvervsmæssig kilde. Der skal gøres opmærksom på, at der er en vis usikkerhed knyttet til disse tal, da der er modtageanlæg, som stadig ikke benytter affaldstypen emballageaffald. I det omfang mængderne i stedet registreres som erhvervsaffald, fremgår de ikke af nedenstående tabel. Desuden skal det bemærkes, at emballage af f.eks. jern og metal ofte indsamles sammen med øvrigt affald af jern og metal, hvorfor mængderne ofte ikke opgøres særskilt. Dette gælder ligeledes for emballage af træ. Tabel 13: Emballageaffald fordelt efter kilde og fraktion. Ringsted Kommune Ton Erhvervsmæssig kilde Fraktion 2007 Husholdninger - Papir og pap (Bølgepap) Glas Plast 6 - Jern og metal 0 Emballageaffald i alt 628 Erhverv - Papir og pap (Bølgepap) Glas 4 - Plast 45 - Jern og metal 0 - Træ 0 Emballageaffald i alt 749

27 Side 27 af 50 Det ses, at der er indsamlet 628 ton emballageaffald fra husholdninger og 749 ton emballageaffald fra erhverv. Mængden af glas udgør næsten 80 % af den samlede mængde emballageaffald fra husholdninger, og tilsvarende udgør papir og pap ca. 93 % af den samlede mængde emballageaffald fra erhverv. 5.3 Indsamlingen af kommunens affald Tabel 14 viser, hvorledes affaldet indsamles i henholdsvis kommunalt og privat regi. For det kommunalt indsamlede affald er mængderne fordelt på de enkelte ordninger. Ordningen husstandsindsamling dækker dog alt affald indsamlet ved husstandene, dvs. via henteordninger som f.eks. dagrenovationsindsamling, storskraldsordning, haveaffaldsordninger og lignende. Desuden er en mængde på 498 ton hjemmekomposteret køkkenaffald inkluderet. Privat indsamling er erhvervsaffald, som indsamles via anvisningsordning. Inkluderet i mængden er også ton affald indsamlet via de kommunale ordninger. Desuden er inkluderet ton slam fra renseanlæg, som er kørt på landbrugsjord. Tabel 14: Affald fordelt efter ordning og behandling. Ringsted Kommune Ton Ordning Genanvendelsding Forbræn- Deponering Særlig I alt behandling Husstandsindsamling Kuber eller lign Genbrugsplads Kommunalt indsamlet i alt Privat indsamling Affald i alt Af den samlede indsamlede mængde på knap ton kanaliseres ca. 25 % gennem kommunens indsamlingsordninger. Genbrugspladsen tegner sig for den største mængde indsamlet via kommunen nemlig ca ton. 51 % af det kommunalt indsamlede affald bliver genanvendt, mens mængden til forbrænding udgør 43 %. For det privat indsamlede affald udgør genanvendelsen 68 %. Årsagen hertil er blandt andet, at affald fra byggeri og anlæg har en høj genanvendelsesgrad på 92 %, og at affald fra denne kilde udgør over halvdelen af affaldet fra erhverv. 5.4 Affald fra husholdninger Husholdningsaffald omfatter 4 affaldstyper: dagrenovation, storskrald, emballageaffald og haveaffald. Endvidere er mængden af farligt affald fra husholdninger medtaget i oversigten i tabel 15. Dagrenovation er bl.a. restaffald, køkkenaffald, papir og andet småt affald, som husholdningerne skiller sig af med. Desuden er mængden af hjemmekomposteret organisk affald regnet med under dagrenovation. Virksomheder har i et vist omfang dagrenovationslignende affald, men dette registreres under husholdninger, i det omfang at det indsamles gennem kommunens ordning for dagrenovation. Der sker således ikke en særskilt registrering af dagrenovationslignende affald fra erhverv. Storskrald afleveres på Genbrugspladsen. Asbest er i denne tabel opgjort som storskrald. Emballageaffald er f.eks. pap, plast, flasker og glas. Haveaffald omfatter grene, blade, stød og rødder, som husholdningerne afleverer på Genbrugspladsen. Tabel 15: Husholdningsaffald efter type. Ringsted Kommune Ton Dagrenovatiogeaffalaffald Emballa- Have- Storskrald Farligt I alt Heraf affald genan- vendt Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Papir og pap Glas Madspild/andet organisk Grene, blade, græs mv Jern og metal Autogummi

28 Andet bygge-/anlægsaffald Jord og sten Andet genanvendeligt Elektriske og elektroniske produkter Asbest Bølgepap PP PVC Andet farligt affald I alt ) Inkl. beton Side 28 af 50 Det ses i tabel 15, at haveaffald og bygge- og anlægsaffald (fra genbrugspladsen) alene udgør ca. 56 % af mængden til genanvendelse. 5.5 Affald fra servicevirksomhed Servicevirksomhed omfatter institutioner, handel og kontor. Affald fra handel omfatter bl.a. kasserede varer og emballager, mens kontorvirksomheder typisk genererer papir, pap og plast. Andet affald fra serviceerhverv er elektrisk og elektronisk udstyr, maskiner, møbler og andet inventar. Dagrenovationslignende affald er som omtalt opgjort under husholdningsaffald. Se bemærkninger under afsnit 5.4. Tabel 16: Serviceaffald efter type. Ringsted Kommune Ton Fraktioner Erhvervsaffald Emballageaffald Haveaffald Farligt affald I alt Heraf genanvendt Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Papir og pap Glas Plast Madspild/andet organisk Grene, blade, græs mv. (haveaffald) Jern og metal Andet bygge-/anlægsaffald Jord og sten Andet genanvendeligt Slam Elektriske og elektroniske produkter Asbest Batterier Animalske og vegetabilske fedtstoffer Organiske, halogenfri forbindelser Uorganiske forbindelser Olieaffald Andet farligt affald Bølgepap PP PVC

29 I alt Side 29 af 50 Det ses af tabel 16, at papir og pap alene udgør ca. 56 % af mængden af emballageaffald til genanvendelse. 5.6 Affald fra industri Industri er den samlede betegnelse for en lang række undergrupper i ISAG som f.eks. nærings- og nydelsesmiddelindustri, papir- og grafisk industri samt jern- og metalindustri. Affald fra industri er en sammensat størrelse, der spænder over meget forskelligartede affaldstyper og -fraktioner, fra kontoraffald og transportemballager til egentligt produktionsaffald. Dagrenovationslignende affald er som omtalt opgjort under husholdningsaffald. Se bemærkninger under afsnit 5.4. Produktionsaffald i form af større partier af homogene biprodukter, der kan bruges direkte i andre virksomheders produktion, registreres ikke som affald. Tabel 17 viser fordelingen af industriaffald efter type og fraktion.

30 Tabel 17: Industriaffald mv. efter type og fraktion. Ringsted Kommune Ton Fraktioner Erhvervsaffalgeaffalaffald Emballa- Have- Farligt I alt Heraf affald gena- nvendt Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Papir og pap Glas Plast Madspild/andet organisk Grene, blade, græs mv. (haveaffald) Jern og metal Andet bygge-/anlægsaffald Jord og sten Slam Elektriske og elektroniske produkter Asbest Animalske og vegetabilske fedtstoffer Organiske, halogenfri forbindelser Uorganiske forbindelser Olieaffald Andet farligt affald Bølgepap PP PVC I alt Side 30 af 50 Det fremgår, at 85 % af den samlede mængde affald fra industri genanvendes. Størstedelen består af madspild og andet organisk affald, ligesom papir og pap udgør en stor andel af den samlede mængde til genanvendelse. 5.7 Affald fra bygge- og anlægsvirksomhed Affald fra bygge- og anlægsvirksomhed vil normalt blive bortskaffet af entreprenøren, der afleverer affaldet og dermed registreres som affaldskilden. En undtagelse er dog byggeaffald fra Genbrugspladsen, som afleveres af private borgere og virksomheder med mindre mængder. Byggeaffald afleveret af borgere er medtaget i tabel 15. Størstedelen af byggeaffaldet går således uden om kommunens indsamlingssystem. Dagrenovationslignende affald er som omtalt opgjort under husholdningsaffald. Se bemærkninger under afsnit 5.4. Hovedparten af byggeaffaldet genanvendes, det er især beton, asfalt, sten og brokker til nedknusning mv. Ud over genanvendelsen deponeres en del byggeaffald på fyldpladser, herunder bl.a. porcelæn og armeret beton, idet der her er tale om inert affald, der ikke går i forbindelse med andre stoffer. Noget byggeaffald må dog deponeres på kontrollerede lossepladser.

31 Tabel 18: Affald fra byggeri og anlæg efter type og fraktion i Ringsted Kommune Ton Fraktioner Erhvervsaffalgeaffalaffald Emballa- Have- Farligt I alt Heraf affald genan- vendt Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Glas Plast Grene, blade, græs mv Jern og metal Beton Tegl Andet bygge-/anlægsaffald Asfalt Træ Jord og sten Andet genanvendeligt Slam Elektriske og elektroniske produkter Asbest Organiske, halogenfri forbindelser Olieaffald Andet farligt affald Bølgepap PP PVC I alt 1) ) ton jord og sten til afgiftsfri deponering er ikke medtaget i tabellen Side 31 af 50 Det ses, jord og sten, beton, tegl og asfalt udgør en væsentlig del af affaldet fra bygge- og anlægsvirksomhed. Jord og sten udgør over 40 % af affaldet til genanvendelse. 5.8 Eksport af affald Der er ikke registreret eksport af affald fra kommunen i Farligt affald I tabel 19 er angivet kommunens mængder af farligt affald, for så vidt angår primære kilder. Opgørelsen er baseret på registreringerne i ISAG. Mængderne af farligt affald fremgår også af den øvrige del af kortlægningen, men er her fordelt på fraktioner og behandlingsformer. Der gøres opmærksom på, at i tabellen er medtaget asbest fra husholdninger, som i de øvrige tabeller er medregnet som storskrald, selv om det er farligt affald. Farligt affald er klinisk risikoaffald, asbest, batterier og øvrigt farligt affald, der overvejende består af olie- og kemikalieaffald.

32 Tabel 19: Farligt affald fordelt efter behandlingsform og art. Ringsted Kommune, Ton Behandlingsform Fraktion Mængde (ton) Genanvendelse Batterier 1 Organiske halogenfri forbindelse 9 Uorganiske forbindelser 10 Olieaffald 231 Andet farligt affald 5 Forbrænding Animalsk og vegetabilsk fedtstoffer 2 Organiske halogenholdige forbindelser 0 Organiske halogenfri forbindelser 17 Uorganiske forbindelser 7 Olieaffald 14 Andet farligt affald 7 Deponering Asbest 323 Uorganiske forbindelser 0 Andet farligt affald 1 Særlig behandling Organiske halogenfri forbindelser 2 Uorganiske forbindelser 70 Andet farligt affald 0 I alt 699 Side 32 af 50 Tallene viser, at der samlet er håndteret i alt 699 ton farligt affald i kommunen i Tabel 20 illustrerer behandlingsformen for kommunens farlige affald i forhold til gennemsnittet for I/S FASAN s opland og hele landet. Tabel 20: Farligt affald fordelt på behandlingsformer. Ringsted Kommune, I/S FASAN s opland (2007) og hele landet (2006). Procent Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Ringsted Kommune I/S FASAN s opland Hele landet 1) ) Affald fra primære kilder. Af hensyn til sammenligneligheden er hele landet opgjort ekskl. shredderaffald. I alt Det fremgår, at hovedparten af kommunens farlige affald deponeres, hvilket også gælder for oplandet. På landsplan deponeres omkring en tredjedel af det farlige affald. Genanvendelse kan f.eks. bestå i oparbejdning af olieaffald. Deponering vedrører især asbest Kommunens omkostninger ved håndtering af affald Tabel 21 viser kommunens renovationsregnskab. De samlede udgifter udgjorde i 2007 ca. 25 mio. kr. Den samlede kommunale affaldsbortskaffelse omfattede ton affald (tabel 14), hvilket betyder, at den gennemsnitlige omkostning udgør 1004 kr. pr. ton affald.

33 Tabel 21: Affaldsregnskab. Ringsted Kommune Kr. Udgifter Indtægter Renovation i alt Fælles formål Ordninger for dagrenovation restaffald Ordninger for glas, papir og pap Ordninger for farligt affald Genbrugsplads Side 33 af 50 Indtægter på i alt knap 26,5 mio. kr. består af indtægt fra fælles formål på godt 25 mio. kr., hvilket dækker over opkrævet renovationsgebyr fra brugerne af ordningen. Der er indtægter fra salg af genanvendelige materialer på godt 1,4 mio. kr. Der var et samlet overskud på knap 1,4 mio. kr. Overskuddet kan benyttes til at udjævne svingninger i renovationstaksten inden for en kortere årrække. Den gennemsnitlige omkostning for en husstand udgør 1818 kr. (2007).

34 Side 34 af 50 6 Fremtidige affaldsmængder Forudsætninger I det følgende beskrives forudsætningerne for fremskrivningen af affaldsmængderne, og der vises den forventede vækst i de samlede affaldsmængde fordelt på affaldstyper. Formålet med beregningen af de fremtidige affaldsmængder er bl.a. at sikre den fornødne kapacitet til håndtering af affaldet, hvilket er kommunens opgave. Desuden er fremskrivningen grundlag for beslutning om ændringer i ordninger og andre af affaldsplanens initiativer. Ligesom fremskrivningerne skal give et billede af initiativernes indflydelse på de fremtidige affaldsmængder, herunder udviklingen i mængden af affald til henholdsvis genanvendelse, forbrænding og deponering. Etablering af især deponi- og forbrændingskapacitet er tids- og ressourcekrævende, hvilket er baggrunden for, at planen skal beskrive udviklingen i affaldsmængder for planperiodens 12 år. Forudsætninger for fremskrivning af affaldsmængden Forventningerne til væksten i affaldsmængden er baseret på den forventede udvikling i produktion og forbrug (den økonomiske udvikling) samt erfaringerne fra de seneste års udvikling i affaldsmængden. Væksten er erfaringsmæssigt ikke den samme for alle typer affald. Mens væksten for dagrenovation, storskrald og emballageaffald følger udviklingen i det private forbrug, følger den forventede vækst for erhvervsaffald og farligt affald udviklingen i den samlede økonomiske aktivitet målt ved BNP. Den årlige vækst varierer frem til og med 2010, idet der foreligger officielle vurderinger fra regeringen for den forventede økonomiske vækst i denne periode. Der gøres opmærksom på, at prognosen skal tages med et vist forbehold. Da forudsætningerne bag prognosen, herunder det private forbrug og BNP, ændrer sig meget hele tiden, er det svært at forudsige, hvorledes fremtiden kommer til at se ud. Sammenhængen mellem affaldsproduktionen og den økonomiske vækst kan ligeledes ændre sig. Endvidere er der usikkerheder i affaldsdataene, især dataene fra ISAG, da disse oplysninger er behæftet med en vis andel af fejl i inddateringerne fra modtageanlæggene. Der kan med andre ord være fraktioner, som er indberettet med forkert angivet erhvervsmæssig kilde, affaldstype mv. Tabel 22: Den forventede vækst i affaldsmængden opdelt på affaldstyper og kilder. Ringsted Kommune. Procent p.a Husholdninger: - Dagrenovation og farligt affald 0,56 0,48 0,42 - Emballageaffald 2,6 1,7 1,0 - Storskrald 4,6 2,85 1,6 - Haveaffald 2,0 2,0 2,0 Service og Industri: - Erhvervsaffald og farligt affald 1,8 0,8 0,6 - Emballage 1,8 0,8 0,6 Byggeri- og anlægsvirksomhed: - Erhvervsaffald og farligt affald -1,2-3,4-3,4* - Emballage -1,2-3,4-3,4 Andre kilder: - Slam 0,5 0,5 0,5 * Byggeri og anlæg stabiliseres efter 3 år, således at affaldsmængden holdes uændret. For haveaffald er væksten meget svær at forudsige. Vejrlig i form af nedbørsmængder og nedbørens fordeling over året har stor betydning for væksten. Stormfald m.m. har også stor indflydelse på mængderne. Haveaffaldsmængden kan således ikke alene relateres til den økonomiske udvikling. Den årlige vækst i tabellen på 2,0 % afspejler de erfaringsmæssige forventninger til den gennemsnitlige vækst over en årrække. Erhvervsaffald fra bygge- og anlægsvirksomhed har i de senere år på nationalt plan haft en vækst, der var 2 til 3 gange så stor som væksten i bygge- og anlægsinvesteringerne. Dette virker uforklarligt. Det er i prognosen antaget, at væksten i affald følger væksten i bygge- og anlægsinvesteringerne. På baggrund af erfaringerne er den årlige vækstrate for slam fra behandlingsanlæg sat til 0,5 % Fordeling på behandlingsformer For perioden har kommunen fokus på emballageaffaldet, herunder om Genbrugspladsen er et tilstrækkeligt tilbud

35 til indsamling af plast- og metalemballage. For papir har kommunen husstandsindsamling og forventer at fastholde det høje indsamlingsniveau. Desuden ønsker kommunen at øge indsamlingen af glasemballage. Disse initiativer forventes at flytte affald fra forbrænding til genanvendelse. For øvrigt affald forudsættes, at de nuværende ordninger fastholdes og udbygges. For erhvervsaffaldets vedkommende tages dog forbehold for betydningen af en kommende ændret organisering af affaldssektoren. 6.1 Nationale mål for affaldsbehandlingen for 2012 Det fremgår af udkastet til 1. delstrategi af den nationale affaldsstrategi, at nationale mål er at sikre en høj genanvendelse. Derudover skal indsatsen med at nedbringe mænger af affald til deponi fortsætte. Det nationale mål er at fastholde 65 % genanvendelse af de samlede affaldsmængder og kun at deponere 6 % af de samlede affaldsmængder. Dette betyder ligeledes et mål om maks. 29 % til forbrænding. Målet på maks. 6 % af den samlede affaldsmængde til deponi er allerede opnået på landsplan. 6.2 Affaldsmængder fordelt på kilder, typer og behandlingsform Dette afsnit indeholder en beskrivelse af den forventede udvikling i affaldsmængderne i planperioden. Fremskrivningerne er bl.a. udgangspunktet for de vurderinger af behovet for kapacitet på behandlingsanlæggene, som findes i kapitel 9. Prognosen tager udgangspunkt i kortlægningen for 2007 (kapitel 5) og de angivne forudsætninger vedrørende vækst i affaldsmængderne og fordelingen på behandlingsformer (jf. afsnit 6.0). Der kan forekomme små afvigelser i mængdeopgørelserne i forhold til opgørelserne i kortlægningen i kapitel 5, som blot skyldes afrundinger i mængderne. I appendiks A sidst i dette bilag findes detaljerede oplysninger, bl.a. mængdeangivelser for flere år samt mængder pr. husstand hhv. pr. indbygger. Tabel 23 viser prognosen for kommunens affaldsmængde fordelt på kilde, type og behandlingsform. Tabel 23: Affald fordelt efter kilde, type og behandling 2007, 2012 og Ringsted Kommune. Ton Genanvendelse Forbrænding Deponering Specialbehandling Husholdningsaffald Dagrenovation Emballageaffald Haveaffald Storskrald Farligt affald Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg Uoplyst kilde 1) I alt 2) ) Farligt affald fra Genbrugsplads. 2) Der er endvidere registreret ton jord og sten til afgiftsfri deponering, som ikke optræder i tabellen. Side 35 af 50 Den samlede mængde forventes at vokse med godt ton i løbet af perioden, således at mængden ved planperiodens afslutning vil være vokset med 2,7 %. Behovet for forbrændingskapacitet vil i planperioden øges med godt ton, mens det årlige deponeringsbehov er uændret. Den totale affaldsmængde for de enkelte kilder er oplyst i tabel 25, mens de totale affaldsmængder fordelt på behandlingsformer er oplyst i appendiks A, Tabel A1. Med henblik på sammenligning med de nationale mål, er fordelingen på kilde, type og behandlingsform opgjort i procent i tabel 24. Tabel 24. Affald fordelt efter kilde, type og behandling 2007, 2012 og Ringsted Kommune. Procent Genanvendelse Forbrænding Deponering Specialbehandling

36 Side 36 af 50 Husholdningsaffald Dagrenovation Emballageaffald Haveaffald Storskrald Farligt affald Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg Uoplyst kilde 1) I alt ) Farligt affald fra Genbrugsplads Det fremgår, at kommunens andel af affald til genanvendelse falder med 2 procentpoint frem til Hovedårsagen til, at den samlede genanvendelse ikke vokser, er, at affald fra byggeri og anlæg som følge af de anvendte vækstforudsætninger forventes at udgøre en faldende del af den samlede affaldsmængde i kommunen. Da en meget stor del af affald fra byggeri og anlæg genanvendes, vil en relativt mindre andel af affald herfra påvirke den samlede genanvendelse negativt. Procentfordelingen for behandlingen af affald for flere mellemliggende år fremgår af appendiks A, Tabel A2. Sektorer For sektorerne service, industri samt bygge- og anlægsvirksomhed forventes genanvendelsen at stige. Genanvendelse af emballageaffald er i denne sammenhæng central. Der indledes i tabel 25 med en fremskrivning af den totale affaldsmængde fra de enkelte sektorer. Dernæst foretages fremskrivninger fraktionsopdelt. Da der som opfølgning på affaldsstrategi er fokus på emballageaffald, er der foretaget særskilte fremskrivninger for disse fraktioner. Tabel 25 viser udviklingen i affaldsmængderne fordelt på kilder/sektorer for 2007, 2012 og Tabel 25: Affald fordelt på kilder 2007, 2012 og Ringsted Kommune. Ton Husholdninger Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg Uoplyst kilde 1) I alt ) Farligt affald fra Genbrugsplads Mængderne for de enkelte år fremgår af appendiks A, Tabel A3. Husholdninger I tabel 26 er mængden af husholdningsaffald fordelt på fraktioner. Det er eksempelvis muligt at iagttage, at forbrændingsegnet affald udgør den største del af husholdningsaffaldet med knap ton ud af i alt knap ton i Tabel 26: Husholdningsaffald fordelt på fraktioner 2007, 2012 og Ringsted Kommune. Ton Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Papir og pap Glas Madspild/andet organisk Grene, blade, græs mv

37 Side 37 af 50 Jern og metal Autogummi Andet bygge/anlægsaffald 1) Jord og sten Andet genanvendeligt Elektriske og elektroniske produkter Asbest Bølgepap PP PVC Andet farligt affald I alt ) Inkl. beton Note: Farligt affald fra Genbrugsplads er ikke medtaget i denne tabel. I appendiks A, Tabel A4-A5 er der yderligere oplysninger om mængderne af husholdningsaffald fordelt på fraktioner, bl.a. kg pr. indbygger. Service Som det fremgår af tabel 27, består affald fra servicevirksomhed i stort omfang af forbrændingsegnet affald. Der ses også en del papir og pap samt haveaffald. Servicevirksomheder er institutioner samt handels- og kontorvirksomheder. Tabel 27: Affald fra service fordelt på fraktioner 2007, 2012 og Ringsted Kommune. Ton Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Papir og pap Glas Plast Madspild/andet organisk Grene, blade, græs mv Jern og metal Andet bygge/anlægsaffald Jord og sten Andet genanvendeligt Slam Elektriske og elektroniske produkter Asbest Batterier Animalske og vegetabilske fedtstoffer Organiske, halogenfri forbindelser Uorganiske forbindelser Olieaffald Andet farligt affald Bølgepap PP PVC I alt Note: Farligt affald fra Genbrugsplads er ikke medtaget i denne tabel. Oplysninger for flere år findes i appendiks A, Tabel A8.

38 Industri Madspild/andet organisk affald er jf. tabel 28 den største del af affaldet fra industrisektoren, hvorfra der også fremkommer en større mængde papir og pap samt forbrændingsegnet affald. Det kan fx være produktionsaffald. Idet en virksomhed placeres i en sektor efter sit primære branchetilhørsforhold, kan der forekomme industrivirksomheder, hvor kontorarbejdspladser bidrager med en betydelig del af affaldsproduktionen. Mængden af ikke brændbart affald, der deponeres, forventes i 2012 at udgøre knap 230 ton. Tabel 28: Affald fra industri fordelt på fraktioner 2007, 2012 og Ringsted Kommune. Ton Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Papir og pap Glas Plast Madspild/andet organisk Grene, blade, græs mv Jern og metal Andet bygge/anlægsaffald Jord og sten Slam Elektriske og elektroniske produkter Asbest Animalske og vegetabilske fedtstoffer Organiske, halogenfri forbindelser Uorganiske forbindelser Olieaffald Andet farligt affald Bølgepap PP PVC I alt Note: Farligt affald fra Genbrugsplads er ikke medtaget i denne tabel. Oplysninger for flere år fremgår af appendiks A, Tabel A9. Byggeri og anlæg I tabel 29 er opgjort affaldsfraktioner fra byggeri og anlæg. Størstedelen af bygge- og anlægsaffaldet sorteres eller indsamles med henblik på forsortering og oparbejdning. Det gælder bl.a. beton, tegl, asfalt og andet genanvendeligt. En stor del af bygge- og anlægsaffaldet afleveres således til sorteringsanlæg, hvilket i høj grad forklarer den høje genanvendelse for denne sektor. Tabel 29: Affald fra byggeri og anlæg fordelt på fraktioner 2007, 2012 og Ringsted Kommune. Ton Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Glas Plast Grene, blade, græs mv Jern og metal Beton Tegl Andet bygge/anlægsaffald Side 38 af 50

39 Asfalt Træ Jord og sten Andet genanvendeligt Slam Elektriske og elektroniske produkter Asbest Organiske, halogenfri forbindelser Olieaffald Andet farligt affald Bølgepap PP PVC I alt Note: Jord og sten til afgiftsfri deponering er ikke medtaget i denne opgørelse. Endvidere er farligt affald fra genbrugsstationerne er ikke medtaget i denne tabel. Det ses, at jord og sten samt beton udgør ca. 63 % af affaldsmængden fra byggeri- og anlægssektoren. I appendiks A, Tabel A10, er der mængdeoplysninger for flere mellemliggende år. Husholdningsaffald fordelt på affaldstyper Tabel 30 viser udviklingen i mængden af husholdningsaffald fordelt på affaldstyper. Den samlede mængde vil øges med godt ton, det største bidrag til væksten kommer fra storskrald med godt ton. Tabel 30:Husholdningsaffald fordelt på typer 2007, 2012 og Ringsted Kommune. Ton Dagrenovation Emballageaffald Haveaffald Storskrald Farligt affald I alt I appendiks A, Tabel A6-A7, er husholdningsaffaldets fordeling på typer yderligere belyst. Side 39 af 50 Emballageaffald Initiativerne vedr. genanvendelse af emballageaffald følger op på initiativerne for den sidste planperiode, hvor der i regeringens Affaldsstrategi var særlig fokus på genanvendelse af emballageaffald. I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne etablere indsamling af papir, glas, plast- og metalemballage fra husholdninger og anvisningsordninger for disse fraktioner for erhverv. I tabel 31 er vist udviklingen i indsamlingen af emballageaffald til genanvendelse fra husholdninger og erhverv. Tabel 31: Emballageaffald fordelt på fraktioner og kilder 2007, 2012 og Ringsted Kommune. Ton Husholdninger Papir og pap Plast Glas I alt Erhverv Papir og pap Plast Glas I alt Husholdninger Fremskrivningen af pap og glas følger den forbrugsrelaterede vækst for emballageaffald jf. tabel 22.

40 Siden 2005 har kommunerne haft pligt til at indføre obligatorisk indsamling af plastdunke og -flasker fra husholdninger samt indsamling af plastfolie. Fremskrivningen af plast følger ligeledes den forbrugsrelaterede vækst for emballageaffald jf. tabel 22. Kommunen indsamler ikke jern- og metalemballage separat. Metalemballage udgør en del af fraktionen jern og metal, som registreres som storskrald. Der er af denne grund ikke lavet separate fremskrivninger for emballage af jern og metal. Den forventede totale mængde emballageaffald indsamlet fra husholdninger i Ringsted Kommune i 2012 udgør 675 ton. Erhvervsaffald For udviklingen i mængden af emballageaffald fra erhverv forudsættes det, at fremskrivningen følger den forbrugsrelaterede vækst for erhvervsaffald jf. tabel 22. Udviklingen i mængder vedr. emballageaffald ses i detaljer i appendiks, Tabel A11 og A12. Farligt affald I 2007 er mængden af indsamlet farligt affald på i alt 700 ton svarende til godt 23 kg pr. indbygger i kommunen. Tallene viser, at der samlet vil være yderligere 44 ton farligt affald i kommunen i Ved uændret befolkning udgør mængden knap 24 kg pr. person. Væksten for hele perioden er på 6,3 %. I 2012 er mængden ifølge fremskrivningen steget med 17 ton eller ca. 2,4 % sammenlignet med udgangspunktet. Tabel 32: Farligt affald fordelt på behandlingsformer 2007, 2012 og Ringsted Kommune. Ton Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling I alt Side 40 af 50 I appendiks A, Tabel A13, er der mængdeoplysninger for flere mellemliggende år. Opdeling på erhvervsmæssig kilde, herunder fordeling mellem husholdninger og erhverv, er udeladt i dette afsnit på grund af mangelfulde registreringer. Genanvendelsen vedrører bl.a. olieaffald og akkumulatorer. Forbrænding omfatter bl.a. olie- og kemikalieaffald til Kommunekemi og klinisk risikoaffald. Affald til deponering er asbest, mens særlig behandling kan omfatte affald, der kræver en forbehandling fx visse typer klinisk risikoaffald. På kort sigt kan bedre indsamlingsordninger og yderligere information medføre, at en større del af det farlige affald indsamles for sig. Dette betyder, at det farlige affald flyttes fra fx husholdningernes restaffald. Den 1. januar 2009 trådte Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier i kraft. Kommunerne pålægges via bekendtgørelsen, at bærbare batterier og akkumulatorer skal indsamles af kommunerne i borgernes nærhed, hvilket vil sige ved husstandsindsamling eller ved opstilling af batteribeholdere eller lignende. Direktivets målsætning for indsamling i EU er på 25 % i 2012 og på 45 % i I Danmark er der fastlagt en vejledende målsætning om indsamling af 45 % i 2012, hvilket er en fremrykning i forhold til kravet i batteridirektivet. På lang sigt kan tiltag som Miljøstyrelsens produktorienterede miljøstrategi og kemikaliestrategi medvirke til, at både farligt og ikke-farligt affald generelt bliver mindre "farligt". Omvendt viser den hidtidige udvikling, at der opdages nye farlige stoffer, og at der rykkes ved grænsen for, hvad der er farligt. Et nyt affaldsdirektiv (2008/98/EF) blev vedtaget i EU-Parlamentet i juni 2008 og i Rådet i oktober 2008, og dette direktiv trådte i kraft ved en offentliggørelse i EU Tidende den 22. november Affaldsrammedirektivet er en revision og ophævelse af det hidtil gældende affaldsrammedirektiv fra 2006 og en sammenskrivning af dette samt direktiv om farligt affald og direktiv om olieaffald. Direktivet skal være implementeret i dansk lovgivning ved udgangen af Endvidere kan udvikling af behandlingsmetoder få stor effekt for behandlingen af bestemte fraktioner af farligt affald.

41 Side 41 af 50 7 Planens økonomiske konsekvenser Dette kapitel indeholder en kort gennemgang af de forventede økonomiske konsekvenser, som stigningen i affaldsmængderne og gennemførelsen af de planlagte initiativer, vil medføre i planperioden. Kapitlet kan ikke umiddelbart anvendes som en egentlig budgetgennemgang, idet en række andre faktorer vil spille ind i den konkrete situation. Tabel 33 viser en fremskrivning af de nuværende omkostninger og indtægter. Fremskrivningerne på ordningerne er baseret på stigningsprocenterne for de tilsvarende affaldstyper jf. tabel 22 i afsnit 6.0. For punktet 60 Fælles formål er væksten et gennemsnit af stigningsprocenterne for affaldstyperne dagrenovation og storskrald. Tabel 33: Regnskabsprognose. Ringsted Kommune. Kr. Omkostninger Indtægter Renovation i alt Fælles formål Ordning for dagrenovation - restaffald Ordninger for glas, papir og pap Ordninger for farligt affald Genbrugsplads Renovation i alt Fælles formål Ordninger for glas, papir og pap Genbrugsplads Regnskabsfremskrivningen udtrykker, hvad kommunens affaldshåndtering ville koste hhv. ud fra de mængder affald, der indsamles og behandles, og ud fra de nuværende forudsætninger, hvor: Fordelingen af affaldet på behandlingsformer er som i 2007 De indsamlede mængder forventes at stige som følgende: Dagrenovation og farligt affald 0,56 0,48 0,42 Emballageaffald 2,6 1,7 1,0 Storskrald 4,6 2,85 1,6 Haveaffald 2,0 2,0 2,0 Øgede udgifter i forbindelse med gennemførelsen af initiativerne i affaldsplanen kan ændre udgiftsfordelingen og indtægtsbilledet. I hovedtrækkene er der tale om en række initiativer, som til en vis grad er en udvidelse af det nuværende aktivitetsniveau. I enkelte tilfælde er der tale om egentlige investeringer og omlægninger, som giver anledning til etableringsog driftsudgifter. Af tallene i tabel 33 fremgår det, at der er regnet med driftsoverskud hvert år. Da ordningen skal hvile i sig selv, er det ikke målet, at der skal opbygges en formue. Vedtagelsen af de årlige budgetter og takster vil justere dette. Nedenfor fremgår en oplistning af de planlagte initiativer og en beskrivelse af, om de vil medføre øgede udgifter eller indtægter. Hjemmekompostering vil medføre en ekstra udgift for kommunen eller direkte for borgerne, afhængig af om borgerne betaler direkte eller indirekte for kompostbeholdere. Udgiften er i en størrelsesorden på kr pr. beholder, og vil være en anlægsudgift. Der vil ikke være afledte driftsudgifter hertil. Der vil kunne opnås en marginal besparelse på behandlingen af dagrenovation og en mindre besparelse i håndteringen af haveaffald. Øget indsamling af papir og pap vil som udgangspunkt ikke afstedkomme en større udgift, ligesom den ekstra

42 indtægt, der vil blive i form af salg af mere papir/pap, vil være marginal. Det samme udstyr, som anvendes i dag, vil kunne opsamle de ekstra mængder, så der vil normalt ikke være anledning til investeringer. Øget indsamling af glas vil medføre en større udgift når kubetætheden øges. Udgiften er i størrelsesorden på ca kr. pr. kube, og vil være en anlægsudgift. Der vil endvidere komme en øget transportudgift til tømning af de ekstra kuber. De øgede udgifter afhænger af, hvor mange kuber kommunen vælger at opsætte. Der vil kunne opnås en besparelse på behandlingen af dagrenovation og en øget indtægt fra salget af mere glas. Byttecentral på genbrugsstationen, som giver borgerne mulighed for at aflevere brugbare effekter, som andre kan anvende vil medføre en anlægsudgift, hvis det besluttes at implementere sådan et initiativ. Styrket information vil give yderligere driftsomkostninger, afhængig af det niveau kommunen vælger. Fælles initiativer med øvrige kommuner kan give rationelle løsninger, der mindsker de ekstra omkostninger Side 42 af 50 Administrationsomkostningerne vil, som konsekvens af aktiviteter over for erhvervslivet (øget fokus på information, vejledning og tilsyn), give en øget belastning i forvaltningen. Evt. ekstra udgifter hertil vil kunne pålægges brugerne, erhvervene. I forhold til husholdningerne vil der være behov for at frigøre ressourcer i planperioden for at sikre ressourcer til diverse undersøgelser samt planlægning og implementering af planens initiativer.

43 8 Grænseoverskridende transport Af hensyn til bl.a. kapaciteten på behandlingsanlæg beliggende i kommunen skal det fremgå af affaldsplanen, hvis kommunen planlægger import af affald. Side 43 af 50 I forhold hertil skal det bemærkes, at kommunen ikke har forbrændings- eller deponeringsanlæg beliggende i kommunen og derfor ikke planlægger import af affald i planperioden.

44 Side 44 af 50 9 Forbrændings- og deponeringskapacitet I tabel 34 er redegjort for Ringsted Kommunes behov for forbrændings- og deponeringskapacitet ud fra fremskrivningen af affaldsmængderne og affaldsbehandlingen som beskrevet i afsnit 6.0. Tabel 34: Behov for forbrændings- og deponeringskapacitet. Ringsted Kommune. Affald angivet i ton Forbr. fast affald Deponi Behov og kapacitet Næstved Forbrændingsanlæg Næstved forbrændingsanlæg har 3 ovnlinjer og har godkendelse til at brænde ton pr. år. I 2007 blev afbrændt ca ton. Næstved Forbrændingsanlæg søgte om godkendelse til at øge mængden op til ton pr. år i 2007 og fik i 2008 godkendelse hertil. Energien udvindes af affaldet på Næstved Forbrændingsanlæg og videreføres til Næstved Kraftvarmeværk, hvor den omdannes til el og fjernvarme, der afsættes til elnettet samt varmenettet i Næstved by. Brændbart affald mellemlagres i sommerperioden på Fakse Losseplads, da der ikke er tilstrækkelig varmeafsætning om sommeren. Ud over damp og varme leverer forbrændingsprocessen slagger, som efter sortering anvendes til vejbygningsformål. Forbrændingskapacitet Som nævnt ovenfor har anlægget søgt om og fået godkendelse til at øge mængden af forbrændingsegnet affald til ton pr. år. Deponikapacitet Området omfatter deponeringsaktiviteter, der foregår på Fakse losseplads (Fladså Losseplads lukkede i 2008). Ud over deponeringsaktiviteten foregår der en række aktiviteter på Faske Losseplads som slamkompostering, mellemlagring af brændbart affald og haveaffaldskompostering. Selv om aktiviteterne fysisk foregår på samme plads, er de økonomisk adskilt fra hinanden, og der foretages interne afregninger i henhold til aktiviteternes ressourcetræk. Der blev i 2007 deponeret knap ton affald.

45 Side 45 af Anlæg til sortering, behandling, genanvendelse mv. Anlæg, som sorterer eller behandler affald og er beliggende i kommunen, skal beskrives. I den anledning skal det oplyses, at der eksisterer følgende sorterings-/behandlingsanlæg i kommunen (anlæggets funktion er beskrevet i parentes): Ringsted Genbrugsplads, P-enheds nr , ejet og drevet af Ringsted Kommune. Metaligen International APS, P-enheds nr , privat firma. (Omlaststation for brugte batterier - sorterer batterierne og sender disse videre til oparbejdning i udlandet). Deltagraph A/S, CVR (Oparbejdningsanlæg for brugt fixer og fremkalder retursystem for egne produkter ). DAKA a.m.b.a., P-enheds nr , ejet af Steff-Houlberg. (Oparbejdningsanlæg for animalske biprodukter fra landbrug og slagteri). Ringsted Jern & Metal, P-enheds nr , ejet af Roskilde Jernhandel (Oparbejdningsanlæg for jern og metal affald)

46 Side 46 af Appendiks A - Prognosetabeller Af det følgende fremgår detaljerede oplysninger om de fremtidige affaldsmængder. Oplysningerne er ukommenterede. Alle tabeller rummer oplysninger for år 2007 til 2012 samt for En del tabeller indeholder oplysning om affaldsmængde pr. husstand eller indbygger. Angivelsen i kg pr. husstand henholdsvis indbygger i kommunen gør det lettere at sammenligne omfanget af genanvendelsen med andre kommuner og hele landet. Behandlingsform Tabel A1: Affald fordelt på behandlingsform. Ringsted Kommune. Ton Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling I alt Tabel A2: Affald fordelt på behandlingsform. Ringsted Kommune. Procent Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling I alt Kilder Tabel A3: Affald fordelt på kilder. Ringsted Kommune. Ton Husholdninger Service Industri Bygge- og anlæg Renseanlæg Uoplyst kilde 1) I alt ) Farligt affald fra genbrugsstationerne Husholdninger Tabel A4: Husholdningsaffald fordelt på fraktioner. Ringsted Kommune. Ton Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Papir og pap Glas Madspild/andet organisk Grene, blade, græs mv Jern og metal Autogummi Andet bygge/anlægsaffald Jord og sten Andet genanvendeligt Elektriske og elektroniske produkter Asbest

47 Side 47 af 50 Bølgepap PP PVC Andet farligt affald I alt Note: Farligt affald fra genbrugsstationen er ikke medtaget i denne opgørelse. Tabel A5: Husholdningsaffald fordelt på fraktioner. Ringsted Kommune. Kg pr. indbygger Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Papir og pap Glas Madspild/andet organisk Grene, blade, græs mv Jern og metal Autogummi Andet bygge/anlægsaffald Jord og sten Andet genanvendeligt Elektriske og elektroniske produkter Asbest Bølgepap PP PVC Andet farligt affald I alt Tabel A6: Husholdningsaffald fordelt på typer. Ringsted Kommune. Ton Dagrenovation Emballage Haveaffald Storskrald Farligt affald I alt Tabel A7: Husholdningsaffald fordelt på typer. Ringsted Kommune. Affald angivet i kg pr. indbygger Dagrenovation Emballage Haveaffald Storskrald Farligt affald I alt Service Tabel A8: Affald fra service fordelt på fraktioner. Ringsted Kommune. Ton Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Papir og pap Glas

48 Side 48 af 50 Plast Madspild/andet organisk Grene, blade, græs mv Jern og metal Andet bygge/anlægsaffald Jord og sten Andet genanvendeligt Slam Elektriske og elektroniske produkter Asbest Batterier Animalske og vegetabilske fedtstoffer Organiske, halogenfri forbindelser Uorganiske forbindelser Olieaffald Andet farligt affald Bølgepap PP PVC I alt Note: Farligt affald fra genbrugsstationen er ikke medtaget i denne opgørelse. Industri Tabel A9: Affald fra industri fordelt på fraktioner. Ringsted Kommune. Ton Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Papir og pap Glas Plast Madspild/andet organisk Grene, blade, græs mv Jern og metal Andet bygge/anlægsaffald Jord og sten Slam Elektriske og elektroniske produkter Asbest Animalske og vegetabilske fedtstoffer Organiske, halogenfri forbindelser Uorganiske forbindelser Olieaffald Andet farligt affald Bølgepap PP PVC I alt Note: Farligt affald fra genbrugsstationen er ikke medtaget i denne opgørelse. Byggeri og anlæg

49 Side 49 af 50 Tabel A10: Affald fra byggeri og anlæg fordelt på fraktioner. Ringsted Kommune. Ton Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Glas Plast Grene, blade, græs mv Jern og metal Beton Tegl Andet bygge/anlægsaffald Asfalt Træ Jord og sten Andet genanvendeligt Slam Elektriske og elektroniske produkter Asbest Organiske, halogenfri forbindelser Olieaffald Andet farligt affald Bølgepap PP PVC I alt Note: Farligt affald fra genbrugsstationen samt jord og sten til afgiftsfri deponering er ikke medtaget i denne opgørelse. Emballageaffald Tabel A11: Emballageaffald fra husholdninger fordelt på fraktioner. Ringsted Kommune. Kg pr. indbygger. Fraktioner Glas 15,8 16,2 16,5 16,6 16, ,4 PP 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Bølgepap 4 4,1 4,2 4,2 4,2 4,3 4,6 I alt 20 20,5 20, ,2 21,5 23,2 Tabel A12: Emballageaffald fordelt på fraktioner og kilder. Ringsted Kommune. Ton Husholdninger PP Bølgepap Glas I alt Erhverv Plast Papir og pap PP Bølgepap Glas I alt Farligt affald Tabel A13: Farligt affald - udvikling , fordelt på behandlingsformer. Ringsted Kommune. Ton

50 Side 50 af 50 Oparbejdning Forbrænding Deponering Særlig behandling I alt Økonomi Tabel A14: Regnskabsprognose. Ringsted Kommune. Beløb i kr. Omkostninger Fælles formål Ordninger for dagrenovation - restaffald Ordninger for glas, papir og pap Ordninger for farligt affald Genbrugsplads I alt Indtægter Drift - fælles formål Ordninger for glas, papir og pap Genbrugsplads I alt