Undersøgelse og udvikling af metode til økonomisk optimering af lavenergiboliger

Transkript

1 Undersøgelse og udvikling af metode til økonomisk optimering af lavenergiboliger Kandidatspeciale juli 2011 Matilde Grøn Susanne Roed s s Bygningsdesign DTU Byg

2

3 Forord Dette projekt er udført i perioden 1. februar til 15. juli 2011, som et speciale på kandidatuddannelsen Bygningsdesign på DTU med speciale retningen inden for energi og indeklima. Projektet er udført af Susanne Roed, s052899, og Matilde Grøn, s Projektet er lavet under vejledning af Professor Svend Svendsen og Lies Vanhoutteghem, P.hD studerende ved DTU. Herudover har vi modtaget vejledning fra Sanne Hansen og Anne Iversen, begge P.hD studerende ved DTU. Sideløbende med dette projekt er der blevet udført andre lignende projekter, hvor der delvist har været et samarbejde mellem de studerende. Derfor vil der i af rapporten være henvisninger til Økonomisk optimeret design af lavenergihuse baseret på komponenters pris ydelsesdata af Andreas Qvist Secher og Kasper Nielsen, og Economical optimization of building components for input to integrated design of low energy buildings af Damien Antoine Jack Rene Luneau. Tak til Professor Svend Svendsen, DTU, P.hD studerende Lies Vanhoutteghem, DTU, P.hD studerende Sanne Hansen, DTU, P.hD studerende Anne Iversen, DTU, studerende Damien Antoine Jack Rene Luneau, DTU, studerende Andreas Qvist Secher og Kasper Nielsen, DTU Bygningsdesign, DTU, 15. juli 2011 Matilde Grøn, s Susanne Roed, s Side 1 af 167

4 Resumé Matilde Grøn s & Susanne Roed s Projektet drejer sig om at undersøge og videreudvikle en metode til økonomisk optimering af boliger med fokus på energi og indeklima. Dette løses ved at opstille en simpel og overskuelig metode, som kan benyttes tidligt i et projektforløb. Metoden bygger på fire programmer, der benyttes i sammenhæng og dermed sørger for, at der bliver optimeret på dagslysforhold, økonomi og indeklima i forhold til energirammen. Metoden er blevet evalueret og forbedret undervejs. Metoden er bygget op over brugen af 4 programmer: VELUX Visualizer, WinDesign, CCE Calc og Be10. Visualizer kan lede til valg af den rette vinduesudformning og geometri, der kan give et tilstrækkeligt dagslys i bygningen. Når geometrien for vinduerne er på plads, kan de foreløbige oplysninger indsættes i programmet CCE Calc, der vil anbefale de mest optimale løsninger inden for vægtykkelser, valg af vinduer, ventilationssystem mm., baseret på deres energisparepris. Når alle disse løsninger er fundet, kan bygningen indsættes i programmet WinDesign, der viser, om løsningerne resulterer i et acceptabelt indeklima. Er der problemer med indeklimaet må der laves ændringer i designet, og det testes gennem metoden igen. Herudover bliver det færdige resultat efterprøvet i Be10, da dette kan give et samlet resultat for, om projektet overholder energirammen. Det er i dette projekt blevet valgt at vise metoden ved at tage udgangspunkt i et specifikt Lind & Risør typehus på 159m². Baseret på en første gennemgang af metoden til designoptimering på eksemplet opstilles og udføres en optimering af metoden og en række ændringer i programmet CCE Calc. I kravet fra Bygningsreglementet 2010 findes der ikke nogen krav for dagslyset i boliger, og i det foreslåede krav til 2020 virker bestemmelserne inden for dagslys i boliger stadig lidt uklar. I den forbindelse er det derfor blevet valgt at udføre et dagslysstudie, der skal vise, hvad der vil være realistisk at opnå af dagslysniveau i boliger. Resultatet af dagslysstudiet blev en tredelt anbefaling. Midten af rummet bør opnå en dagslysfaktor på 3%, en linje på tværs af rummets midte skal opnå 2%, og intet sted i rummet må dagslysfaktoren være mindre end 1%. Overholdes denne vejledning, burde rummet have godt dagslys. Ifølge Bygningsreglementet er den elektriske belysning ikke en del af energirammen for boliger, selvom det kunne medføre mere gennemtænkte løsninger med bedre dagslysforhold og dermed et lavere energiforbrug til elektrisk belysning. I forbindelse med dette projekt er der blevet udført et studie af elektrisk belysning i boliger. Undersøgelsen viser baseret på Side 2 af 167

5 udregninger i FABA light, WinDesign og DaySim, at en øgning af den generelle dagslysfaktor fra 2% til 3% i et hus, kan reducere behovet for elektrisk belysning med 542 timer om året i den almene belysning. Det vil ifølge undersøgelsen være realistisk at udvide energirammen for boliger til, i 2020 at inkludere belysning. Energirammen kan forøges med 5kWh/m 2, hvilket vil bringe energirammen op på 25 kwh/m 2 pr. år, svarende til den for kontorer og andet. Ved en afsluttende afprøvning af metoden viser det sig, at metoden virker som den skal, men stadig har brug for yderligere optimering. Metoden til optimering af bygningafunktioner kan hjælpe til at vælge energimæssigt og økonomisk fornuftige løsninger på et meget tidligt stadie af en projekteringsfase. Generelt er metoden hurtig, der skal dog ændres nogle ting i programmet WinDesign, før den vil køre helt glat. Det kan fint lade sig gøre at opnå en bygningsklasse 2020 med et samlet energiforbrug på 17,34 kwh/m 2 om året ifølge Be10. Begrænsningen i udvalget af komponenter på markedet og i CCE Calc gør dog, at den økonomiske optimering har mindre effekt, da det ikke kan lade sig gøre at opnå en ensartet energisparepris for alle komponenttyperne. Side 3 af 167

6 Abstract The aim of this project is to investigate and further develop a method for economical optimization of residential buildings, with focus on energy and indoor climate. This is done by outlining a simple and clear method, which can be used early in a project. The method is based on four different programs, and when they are used together, they will optimize on daylight, economy and indoor climate, within the given energy frame. During this project, the method will be evaluated and improved. The following 4 programs are used during the process: VELUX Visualizer, WinDesign, CCE Calc and Be10. Visualizer helps determine the window sizes and geometry, in order to get sufficient daylight in the building. Based on this, the initial information about the building can be inserted in the program CCE Calc. This program suggests optimal solutions for wall thickness, type of windows, ventilation etc. by calculating and comparing their cost of conserved energy (CCE). All these solutions can then be used in the program WinDesign to evaluate whether this building has an acceptable indoor climate. If the calculation shows problems with the indoor climate, the method has to be run though once more, in order to solve the problems. In the end, the final result will be tested in Be10, as this program can tell whether the building meets the energy frame. In this project the method will be demonstrated, using a specific plan for a 159m 2 type house, created by Lind & Risør. Based on this initial demonstration, the method will be evaluated, and a number of improvements will be implemented, especially to the CCE Calc program. There are no demands in the current Danish building regulations, concerning daylight in residential buildings, and the demands according to the suggested 2020 demand is unclear. Based on this, it was chosen to make a study of daylight conditions, to find a realistic suggestion for daylight levels in residents. The result was a three part recommendation. The middle of the room should have a daylight factor of 3%, a line across the middle of the room should have 2%, and nowhere in the room should the daylight factor drop below 1%. If these recommendations are followed, the room should have good daylight conditions. Energy use for electrical lighting is not included in the energy frame for residential buildings. Implementing this could result in solutions with better daylight and thereby lessen the need for electrical lighting. During this project, a study of electrical light in residential buildings has been carried out. During the study the programs FABA light, WinDesign and DaySim was used. It showed that an increase of the daylight factors from 2% to 3% in the middle of all rooms Side 4 af 167

7 decreased the need for general electrical lighting in the house with 542 hours a year. Beside this, the study showed that it would be realistic to expand the energy frame to include lighting in residential buildings by The energy frame can be increased with 5kWh/m 2, bringing it up to the same level as the energy frame for offices and other buildings, where lighting is already included. The final test of the method showed that it still works as planned, but still needs further development. The method can help make sensible choices concerning energy and economy, on a very early state in the project development phase. The method is fairly quick, however some changes has to be made for the WinDesign program, in order for the method to run smoothly. It was possible to meet the demand given by building class 2020, by a total energy use of 17,34 kwh/m 2 according to Be10. However the shortage of usable components on the market and in CCE Calc reduces the effect of the economical optimization, as a uniform CCE can t be found for all component types. Side 5 af 167

8 Indholdsfortegnelse Matilde Grøn s & Susanne Roed s INDLEDNING Baggrund Formål Fremgangsmåde LITTERATURSTUDIE Status for lavenergibyggeri Krav og mål for indeklima Tidligere erfaringer med CCE Calc DAGSLYSSTUDIE Introduktion til studie Undersøgelser Konklusion på dagslysstudie METODE TIL DESIGNOPTIMERING INTRODUKTION TIL DE 4 PROGRAMMER Formål med metoden Visualizer CCE Calc WinDesign Be INDLEDENDE AFPRØVNING AF METODE PÅ EKSEMPEL Nuværende opbygning Afprøvning af metode på eksempel EVALUERING AF METODE BASERET PÅ FØRSTE GENNEMGANG Evaluering af metode Evaluering af CCE Calc FORBEDRINGER Forbedringer af metode Side 6 af 167

9 7.2 Udførte forbedringer i CCE Calc Forslag til fremtidige forbedringer i CCE Calc Udvikling inden for komponenter STUDIE: ELEKTRISK BELYSNING I BOLIGER Litteraturstudie i belysning Krav til belysning i eksempel Forslag til generelt krav for belysning i boliger Styring af den elektriske belysning AFSLUTTENDE AFPRØVNING AF METODE PÅ EKSEMPEL Visualizer WinDesign CCE Calc WinDesign beregning for anden gennemgang Be10 beregning for anden gennemgang Rent mekanisk løsning Erfaringer efter afsluttende gennemgang af eksempel KONKLUSION LITTERATUR Side 7 af 167

10 1 Indledning Matilde Grøn s & Susanne Roed s Varslingen om et stramt krav 2020 har været med til at skabe en debat i byggebranchen. Det bliver diskuteret, om det på en økonomisk forsvarlig måde, kan lade sig gøre at bygge med så lavt et energiforbrug. Der vil i dette projekt blive undersøgt og videreudviklet en metode til en indledende økonomisk funktionsoptimering i boliger. Metoden bygger på fire programmer, der tilsammen sørger for, at der bliver optimeret på dagslysforhold, økonomi og indeklima i forhold til energirammen. I gennem projektet vil metoden blive afprøvet på et Lind & Risør typehus, der skal optimeres fra BR10 til bygningsklasse Den indledende afprøvning vil ligge til grund for en evaluering af metoden. Baseret på denne evaluering vil programmet CCE Calc blive forbedret, og der vil blive opstillet en række mulige forbedringer for metoden generelt. Det vil blive undersøgt, hvad et passende dagslysniveau er i en bolig, og der vil blive opstillet en definition, der kan hjælpe med at sikre en rimelig dagslysfaktor i de primære rum. Udover dette vil der blive udført et studie af elektrisk belysning i boliger, der kan fastslå, hvor stor en energibesparelse der kan opnås, ved at optimere på dagslyset. Det vil desuden blive undersøgt, hvor stor en udvidelse der skal til, for at inkludere elektrisk belysning i energirammen for boliger. Til slut vil eksemplet blive ført gennem metoden endnu engang, for at teste effekten af udviklingen. Forskellen fra BR10 og bygningsklasse 2020 vil blive vurderet, og det vil blive fastslået om det er muligt på en økonomisk hensigtsmæssig måde at opnå den nye bygningsklasse. Skærpelserne i den nye bygningsklasse 2020 breder sig over en række områder, og det bliver derfor mere nødvendigt i fremtiden at tænke gode løsninger ind tidligt i projekteringsfasen. Det er håbet, at denne metode kan være et brugbart værktøj, da den indeholder mange af de aspekter, der skal optimeres på i fremtidens byggeri. Side 8 af 167

11 1.1 Baggrund Matilde Grøn s & Susanne Roed s I dag står bygninger for ca. 40% af energiforbruget i Europa (1). Der er derfor store muligheder og mange gode grunde til at reducere energiforbruget i bygninger. Nye krav og retningslinjer, både i EU og Danmark, leder byggebranchen mod at bygge huse med et lavere energiforbrug. D. 1. juni udkom et høringsforslag til bygningsklasse 2020 (2), hvor det foreslås at boliger skal overholde en energiramme på 20 kwh/m 2 og kontorer en energiramme på 25 kwh/m 2. Det er vigtigt at komme i gang med energioptimeringen af byggeriet, da det vil være nødvendigt at udvikle en række billige standard løsninger, inden alt byggeri skal overholde disse strenge krav. På denne måde kan man undgå at blive tvunget ud i dyre nødløsninger for at møde kravene. Desuden vil dette arbejde være vigtigt for, at Danmark kan klare sig på det internationale marked. De nye lavere energirammer tvinger producenterne til at udvikle bedre løsninger, der uden alt for store omkostninger kan være en del af løsningen for et lavere energiforbrug. Jo større bevidsthed der er hos f.eks. typehusfirmaer om, hvilke løsninger der vil være brug for i fremtiden, des mere vil de kunne hjælpe udviklingen i den rigtige retning. En ting, der vil påvirke balancen mellem forskellige energitiltag, er den øgede brug af vedvarende energikilder. Brugen af fossile brændstoffer skal udfases frem mod 2050 (3). Dette vil give en ændring i miljøbelastningen for forskellige materialer, da produktionen i fremtiden vil ske ved brug af vedvarende energikilder, og derfor i sig selv ikke være en belastning for miljøet. 1.2 Formål Projektets formål er at undersøge og videreudvikle en metode til en indledende økonomisk funktionsoptimering af boliger. Målet er at opstille en simpel og overskuelig metode, som kan benyttes tidligt i et projektforløb. Metoden bygger på fire programmer, der benyttes i sammenhæng, og dermed sørger for, at der bliver optimeret på dagslysforhold, økonomi og indeklima i forhold til energirammen. Metoden skal kunne optimere et byggeri til at opfylde bygningsklasse 2020 uden alt for store ekstra udgifter, i forhold til et byggeri bygget efter BR10. I løbet af projektet vil metoden blive evalueret og forbedret. Side 9 af 167

12 1.3 Fremgangsmåde Matilde Grøn s & Susanne Roed s I det følgende afsnit er der en kort gennemgang af projektets forløb med en introduktion til de forskellige processer i projektet. Metoden til designoptimering vil blive gennemgået to gange. En indledende afprøvning skal klarlægge, hvor der er behov for forbedringer. En afsluttende afprøvning skal vise, at metoden stadig fungerer efter hensigten Dagslysstudie Da der ikke allerede findes et regelsæt for dagslys i boliger, udføres en række undersøgelser i dagslysprogrammet Visualizer, udviklet af VELUX. Målet er at finde en balance mellem et passende dagslysniveau og et godt indeklima uden for mange overophedningstimer. Disse undersøgelser kan klarlægge, hvor svært det er at opnå en bestemt dagslysfaktor i forskellige typer rum i boligen, og dermed guide fastsættelsen af et passende dagslysniveau. Dagslysstudiet er ikke en del af metoden til designoptimering, men danner basis for fornuftige valg i første del af metoden Metode til designoptimering Metoden til designoptimering består af følgende fire programmer. VELUX Visualizer CCE Calc WinDesign Be10 Den ønskede geometri for byggeriet optegnes, og vinduerne i hvert enkelt rum optimeres mht. geometri og vinduesstørrelser, så tilstrækkeligt dagslys opnås. Baseret på geometrien bestemt i Visualizer udregner programmet de mest rentable løsninger og anbefaler bl.a. vægtyper, isoleringstykkelser og vinduesløsninger baseret på deres energisparepris (CCE, Cost of Conserved Energy). Ud fra komponenterne valgt i CCE Calc, beregner WinDesign det termiske indeklima og energiforbruget til varme i de forskellige rum. Ud fra dette kan udluftningsmængden bestemmes, baseret på antal timer med overophedning. Resultaterne fra de forskellige programmer bruges til at lave en Be10 beregning, der kan bestemme bygningens endelige energiforbrug, og hvorvidt den overholder energirammen. Side 10 af 167

13 Et repræsentativt eksempel udvælges til at afprøve metoden til økonomisk optimering af lavenergi byggeri. Her er målet at få et eksisterende forslag til et byggeri optimeret efter 2010 krav ned på et energiniveau svarende til de nye 2020 krav Optimering og forbedringer Ud fra første afprøvning af metoden vil en række forbedringer blive indført i metoden generelt, og specielt i programmet CCE Calc. Målet er at gøre CCE Calc mere tilgængeligt og brugervenligt, samt at udvide programmets funktioner, hvor det måtte være nødvendigt. Herudover vil nye komponentløsninger blive undersøgt, og programmets komponentdatabase udvidet, baseret på bachelor projektet af Andreas Qvist Secher og Kasper Nielsen, Økonomisk optimeret design af lavenergihuse baseret på komponenters pris ydelsesdata Belysningsstudie Formålet med belysningsstudiet er på længere sigt at give mulighed for at inkludere elektrisk belysning i energirammen for boliger. Dette bliver gjort ved at opstille en realistisk vejledning i nødvendigt belysningsniveau i forskellige typer af rum i en bolig. Herefter benyttes programmerne FABA light, WinDesign og DaySim til at bestemme energiforbruget for at nå disse belysningsniveauer samt behovet for elektrisk belysning i det udvalgte eksempel. Ud fra denne undersøgelse foreslås en passende udvidelse af energirammen for at inkludere belysning. Alt dette kan til slut give en analyse af, hvordan dagslysoptimering kan være en hjælp til at reducere en boligs energiforbrug. Undersøgelsen er udført som et supplement til metoden, men er endnu ikke en del af metoden til designoptimering. Elektrisk belysning skal ført inkluderes i metoden, hvis det en dag bliver en del af energirammen for boliger Afprøvning Til slut vil det udvalgte eksempel blive testet med metoden en gang til for at se, hvilke forandringer de forskellige ændringer må have forårsaget. Den sidste afprøvning skal desuden dokumentere, om metoden virker, om programmerne kan samarbejde, og om metoden giver et fornuftigt resultat. Side 11 af 167

14 2 Litteraturstudie Matilde Grøn s & Susanne Roed s Dette litteraturstudie omhandler lavenergibyggeri, indeklimakrav med fokus på dagslys og erfaringer med brug og udvikling af det Excel baserede program CCE Calc. 2.1 Status for lavenergibyggeri I dette afsnit vil de forskellige krav til lavenergibyggeri blive opstillet. Herudover vil det blive undersøgt, hvor langt udviklingen inden for lavenergi byggeri og passiv huse er kommet, og hvilke erfaringer man kan drage deraf Krav inden for energi inden for bygningsreglementet Bygningers energiforbrug baseres i høj grad på kravene i bygningsreglementet. I de sidste mange år har bygningsreglementet udover standardkravet haft to lavenergiklasser. Lavenergiklasse 2 lå 25% lavere og lavenergiklasse 1 lå 50% lavere end lovkravet. Disse lavenergiklasser var frivillige, men lavenergiklasse 2 kunne forventes at blive lov i næste bygningsreglement. Dette gav byggebranchen mulighed for at forberede sig og stræbe efter noget bedre end det aktuelle lovkrav (4). Da det nyeste bygningsreglement, BR10, kom på gaden, var den ene lavenergiklasse afskaffet, og den anden erstattet med en bygningsklasse Manglen på en lavenergiklasse 1/bygningsklasse 2020 skabte en del debat, da mange i branchen fandt, at den frivillige lavenergiklasse var et godt pejlemærke og en motivationsfaktor for producenter og andre, til at udvikle mere energirigtige løsninger. Det, at fremtidens krav har været skrevet ind i lovteksten, har været medvirkende til at en del nye projekter har haft en bedre energiramme end det rent faktisk kræves (4). På trods af at EU har besluttet, at alt nybyggeri skal være næsten nulenergi i 2020, følger den danske lovgivning ikke helt med. Erhvervs og byggestyrelsen har udtalt, at de er bange for at stramme kravene så meget, at udviklingen i byggebranchen ikke kan følge med (4). D. 1. juni 2011 blev et høringsudkast til den nye 2020 klasse sendt ud (2). Her står det blandt andet, at boliger i 2020 skal overholde en energiramme på 20 kwh/m 2 om året. Kravene ifølge BR 2010, 2015 og 2020 er stillet op i Tabel 1. Det bemærkes at den nye bygningsklasse 2020 ikke er afhængig af byggeriets areal, hvilket kan gøre det sværere for mindre byggerier at overholde energirammen. Side 12 af 167

15 Tabel 1 Energiramme for boliger mm. ifølge BR klassen er opgivet ifølge høringsforslag (5) (6)(2). Energiramme for boliger ifølge BR10 BR10 Bygningsklasse 2015 Bygningsklasse , Når bygningens energibehov beregnes, ganges det med primære energifaktorer for hhv. elforbrug og varmeforbrug for at balancere de to dele i forhold til hinanden. De primære energifaktorer for de forskellige bygningsklasser er vist i Tabel 2. Tabel 2 Primære energifaktorer for hhv. el og varme ifølge de forskellige bygningsklasser. Primære energifaktorer El Varme BR ,5 1 BR ,5 0,8 BR ,8 0,6 Som tidligere nævnt findes der allerede en del lavenergibyggerier og passivhuse i Danmark, hvilket peger i retning af, at byggebranchen er parat til ambitiøse energirammer. Her er det dog vigtigt at bemærke, at en del af de huse, der opnår dette meget lave energiforbrug, gør det ved hjælp af egen strømproduktion i form af solceller eller varmt vand fra solfangere. Dette er ikke altid en hensigtsmæssig løsning, da det ofte kan være mere effektivt, og dermed miljømæssigt bedre, med centrale løsninger for vedvarende energi i byområder, om der så er tale om solcelleparker eller fjernvarme. Det er derfor meget vigtigt at gå ind og vurdere, hvor det er en god ide at optimere energirammen for et hus, i stedet for at vælge de lette, men måske dyre løsninger. Det er desuden ofte et problem i dag, at projekterede lavenergi byggerier ikke lever op til det forventede energiforbrug og indeklima (7) Passivhus Definitionen af et passivhus er vigtig, når der ses på definitionen af, hvad lavenergi byggeri er. Specielt med stramningen af energirammen kan der drages nytte af erfaringer fra passivhusbyggeri. Betegnelsen passivehaus stammer fra Tyskland og Østrig, hvor der i dag er Side 13 af 167

16 bygget mange gode eksempler på huse med et meget lavt energiforbrug til opvarmning af huset. Passiv Haus Institut i Darmstadt (PHI), som står bag passivhus konceptet, har udviklet en certificeringsordning for Tyskland og Østrig. Der er desuden lavet en europæisk certificering til 9 andre europæiske lande, som er blevet defineret ud fra deres forskellige klima forhold. Resultatet af dette er, at man sammen med Passiv Haus Institut i Darmstadt er blevet enige om en fælles europæisk definition for breddegrader mellem nordlig bredde, der lyder således (8): o Det totale energi behov til rumopvarmning er begrænset til 15 kwh/m 2 boligareal pr. år, dokumenteret i beregningsprogrammet PHPP, udviklet af Passiv Haus Instituttet. o Det totale primære energi forbrug til varmt brugsvand, rumopvarmning/køling, ventilation, pumper, husholdningsstrøm, lys mv. er begrænset til 120 kwh/m 2 boligareal. o Husets lufttæthed målt ved blowerdoortest n 50 < 0,6 h 1 Ved sammenligning med det danske bygningsreglement er det vigtigt at huske, at arealerne er regnet anderledes. I BR10 regnes det opvarmede areal efter ydre mål, hvorimod passivhus definitionen arbejder med indre mål. Herudover inkluderer passivhusrammen, i modsætning til bygningsreglementet, energi til elektrisk belysning og husholdningsstrøm. Det er derfor ikke muligt at sammenligne de to regelsæt direkte. Fordelen ved passivhus kravet er, at alle energiforbrugende funktioner er inkluderet i modsætning til bygningsreglementet. Det kan være ret omfattende at fastlægge boligens totale energiforbrug, dog formodes det, at energiforbruget til generel elektrisk belysning kan implementeres forholdsvis simpelt i energirammen. Det er ikke tilladt at benytte solvarmeanlæg for at kunne opnå de 15 kwh/m 2 til rumopvarmning, men det primære energibehov må godt nedsættes ved hjælp af solvarme, dog ikke ved hjælp af el fra solceller. Det forudsættes også, at der benyttes en konverteringsfaktor på 2,6 mellem elforbruget og det primære energiforbrug til produktion af el. I BR10 anvendes en vægtningsfaktor for el på 2,5, hvilket også er tilladt ifølge certificeringen. (9) De grundlæggende mål med et passivhus er, at man udnytter energien fra solens stråler gennem vinduerne, bygningens termiske masse og den varme, som apparater og beboere afgiver. Det lave energiforbrug opnås blandt andet ved en tyk isolering, super lavenergivinduer, stor lufttæthed og brug af effektiv varmegenvinding ved ventilation. Det vil resultere i, at huset Side 14 af 167

17 året rundt kan opvarmes af ventilationsanlægget. Elforbruget skal optimeres ved at benytte de mest energibesparende el apparater på markedet, hvorfor det interne varmetilskud kan antages at være 2,1 W/m²(9) (10). Ud over de ovenstående certificerings krav er der også givet en række anbefalinger til bygningskonstruktioner og andet (11): o U værdi for vinduer < 0,85 W/m²/K (inklusive kuldebro ved indbygning) o g værdi for glas i vinduer 0,5 o o o o U værdier for vægge, lofter, gulve < 0,15 W/m²/K. Linjetab < 0,01 W/m/K (udvendige mål) Varmeveksler med η 0,75 med et elforbrug 0,4 Wh/m³ Minimering af tab fra varmtvandsforsyning og varmtvandsrør. o Valg af det mest energi effektive udstyr til husholdning (9) Vinduernes orientering Der findes en række vejledninger, når det kommer til lavenergi byggeri. En af de meget brugte vejledninger i Danmark er at placere store vinduespartier mod syd for at få så meget varmetilskud som muligt (12). Men forskning har vist, at gevinsten ved disse store vinduespartier ikke er stor i velisolerede bygninger. Tvært imod kan de store vinduer mod syd resultere i overophedning, der skal ventileres væk (13) (14). I rapporten Energy performance and indoor environment in low energy class 1 and 0 dwellings af S. Svendsen og L. Vanhoutteghem(13) konkluderes det, at store vinduespartier vendt mod syd resulterer i alt for mange overophedningstimer. Dette kan dog, ifølge rapporten, undgås ved at ændre på vinduernes størrelse og deres placeringen i facaden. Valget af orientering og størrelse skal være baseret på de indvendige funktioner og rum i huset, da det gør det muligt at optimere på energiforbruget, antallet af overophedningstimer og daglysforholdene. Det anbefales i rapporten, at vinduerne er jævnt fordelt på alle facaderne i forhold til rummenes gulvareal, da det giver et bedre dagslys niveau og et bedre termisk indeklima. Rapporten viser, at orienteringen ikke har den store betydning for energiforbruget, men stor indflydelse på dagslysniveau og overophedningstimer. Dette viser sig, når man kigger på designet af de individuelle rum og ikke kun på helheden, som det f.eks. sker i Be06 og Be10 (13). Dette reflekteres også i svensk passivhus vejledning, hvor det siges, at vinduernes retning er uden betydning for energiforbruget, da det kun er en lille smule af den tilførte energi, der kommer i de perioder, hvor der er brug for det. De skriver desuden, at det vigtigste, når det Side 15 af 167

18 kommer til brug af vinduer er, at opnå gode dagslysforhold og undgå unødig solenergitilskud i sommerperioden (15) (14) Udbredelse af lavenergi byggeri Passiv huse og lavenergi byggeri har generelt potentiale til at blive meget udbredt, både i kolde og varme klimaer. Der kommer med tiden mere forståelse i den generelle befolkning og blandt politikere for, hvor stor betydning energiforbruget i byggeri har for klimaet. Samtidig bliver der udviklet løsninger, der gør det enklere og billigere på lang sigt at bygge energirigtigt. Udover et generelt ønske om at leve mere klimavenligt, kan lovgivningen, som nævnt tidligere, i høj grad være med til at udbrede lavenergibyggeri. Det danske bygningsreglement kræver et lavere og lavere energiforbrug i nybyggeri, og også EU er på banen med regler, der stiler imod at gøre passivhuse til standarden for alt nybyggeri (16) Den aktive bruger i lavenergibyggerier Erfaringer med lavenergibyggerier viser, at brugernes adfærd og arrangementet for brugen af de forskellige systemer har stor indflydelse på bygningens energiforbrug. (17) Det er vigtigt, at overveje, hvor meget man kan eller skal påvirke beboerne for at opnå det ønskede gode indeklima og lave energiforbrug. Der er mange eksempler på, at manglende information eller kommunikation har været medvirkende til et dårligt indeklima eller for højt energiforbrug i lavenergibyggeri. Det kan være svært at bestemme hvor høje forventninger, der kan sættes til brugerne. Er det nødvendigt at ændre adfærd for at kunne bo i et lavenergihus? Det har vist sig i mange tilfælde, at disse styringssystemer bliver afbrudt og derfor mister deres effekt. Brugerne kan også have en tendens til at overstyre eller modarbejde disse systemer, som f.eks. automatisk solafskærmning, som er styret for at undgå for mange overophedningstimer (17). For at et lavenergibyggeri kan virke optimalt, kræver det en bedre oplyst bruger. Brugeren skal kende konsekvenserne af sine handlinger. Det ideelle ville være, hvis det hele var styret automatisk, men vil brugerens tilfredshed øges generelt ved mulighed for kontrol af funktionerne. Det er derfor væsentligt i hvert tilfælde at vurdere, hvor meget automatik der kan indføres, før brugeren bliver utilfreds. Side 16 af 167

19 2.2 Krav og mål for indeklima I det følgende vil krav og mål for atmosfærisk og termisk indeklima blive opstillet. Der vil desuden være en vurdering af behovet for et dagslyskrav for boliger Atmosfærisk indeklima Ifølge Bygningsreglementet BR10 skal boliger have en udeluft tilførsel på mindst 0,3 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal, med indblæsning i beboelsesrum og udsugning i bad, toiletter, køkken og bryggers. For køkken skal ventilationen kunne øges til mindst 20 l/s, for baderum og toiletter mindst 15 l/s og for bryggers mindst 10 l/s (18). Værdierne vises i Tabel 3. Tabel 3 Lovkrav til ventilation ifølge Bygningsreglementet 2010 (18). Lovkrav ifølge BR10 Minimum krav til ventilation pr. m² opvarmet etageareal 0,3 l/s pr. m² Udsugning Køkken 20 l/s Udsugning Bad 15 l/s Udsugning Bryggers/toilet 10 l/s Herudover gælder at (18): o Køkkenet være forsynet med en emhætte, der sørger for udsugning over komfur o I beboelsesbygninger med mekanisk ventilation skal luftskiftet leveres af et ventilationsanlæg med varmegenvinding o Herudover kan der om sommeren suppleres med naturlig ventilation Termisk indeklima Ifølge bygningsreglementet, BR10, skal der generelt være en sundhedsmæssigt tilfredsstillende temperatur under hensyn til den menneskelige aktivitet i rummene (19). Da der ingen faste værdier er for temperaturen i boliger ifølge bygningsreglementet, vælges det at beregne det termiske indeklima ud fra vejledningen i EN (20), se Tabel 4. Der accepteres generelt en overtemperatur over 26 C i op til 100 timer om året (21). Side 17 af 167

20 Tabel 4 Vejledning fra EN (tabel A.2). Her vises værdierne for indeklimaklasse II (20). Indeklimaklasse II ifølge EN Opvarmning i primære rum 20,0 C Køling i primære rum 26,0 C Temperatur i sekundære rum 16,0 C Dagslys i boliger Der findes ikke nogen bestemmelser for mængden af dagslys i boliger i det danske bygningsreglement i dag, dog findes der frivillige vejledninger såsom Active house a vision (12). Det er op til den enkelte projektledelse at beslutte, hvilke dagslysforhold man ønsker at opnå i beboelsen. De regler, der findes for kontorer, med et minimumskrav om en dagslysfaktor på 2% på arbejdsflader, er primært lavet for, at der er tilstrækkeligt lys til at arbejde, og ikke så meget baseret på folks velvære. Da sundhed og velvære er i fokus, når det kommer til dagslys i boligen, kan det derfor være væsentligt at kigge på de forskellige faktorer, før et dagslysniveau bestemmes. Det nævnes også i SBi anvisning 230 i Bygningsreglementet at Dagslyset har en række kvaliteter, som aldrig kan opnås alene ved kunstig belysning, og det har stor betydning for menneskers almene trivsel og velvære. (22) Der er en række fordele ved at sikre gode dagslysforhold. Det giver f.eks. en bedre farvegengivelse end elektrisk belysning. Desuden kan energi fra direkte solstråling bidrage til opvarmning af boligen, og det har betydning for menneskers velbefindende, at de kan se ud af vinduer på omgivelserne. Der er lavet en række undersøgelser, der vurderer den effekt, dagslys kan have på menneskers humør, produktivitet og helbred. Det kan være vanskeligt at isolere effekten af dagslys frem for andre faktorer, men undersøgelserne peger alle i retning af, at naturligt dagslys har en gavnlig effekt. Selvom disse undersøgelser oftest udføres i forbindelse med produktivitet på et kontor, indlæring på skoler eller salg i butikker, peger de alle i retning af at mennesker trives bedst i naturligt lys. Dette virker som et yderligere incitament til at opnå gode dagslysforhold i boligen (23). Dagslys kan også påvirke menneskers humør. Læger vurderer at ca. 5% af befolkningen i norden lider af vinterdepression (SAD), da de ikke får lys nok (24). Dette kan behandles med lysterapi, men det mest effektive er naturligt dagslys. Herudover er det vist, at variation af lys er en af de vigtigste faktorer for opretholdelse af en naturlig døgnrytme. Den gennemsnitlige dansker tilbringer mellem 80% og 90% af deres tid Side 18 af 167

21 inden døre, hvoraf over 16 timer i døgnet er i deres hjem. Der er derfor god grund til, at sørge for gode dagslysforhold i boligen (25). Elektrisk belysning kan have stor betydning for bygningers energiforbrug. Ved at have gode dagslysforhold kan elforbruget til elektrisk belysning reduceres kraftigt. Gode dagslysforhold inde i boligen kan opnås med store vinduesarealer eller ovenlysvinduer/skakter. Ulemperne ved for meget dagslys i boligen er, at store vinduespartier kan være årsag til overophedning, eller lyset kan give blænding, specielt ved brug af skærme, såsom computer og fjernsyn. Herudover kan store vinduespartier bidrage til et større varmetab fra boligen, og dermed et større opvarmningsbehov (26). Dette er dog ikke et stort problem i lavenergibyggeri, da vinduerne generelt har et lavt varmetab. Udover størrelsen af vinduerne er der en række andre faktorer, der spiller ind på dagslysniveauet. Glassets kvalitet og tykkelse har betydning, da ruder med en god U værdi ofte har en lavere lystransmittans. Derudover indvirker farver og overflader i rummet på dagslysniveauet, idet lyse, blanke overflader har en højere reflektans end mørke og matte, og på den måde bidrager til at bringe mere lys længere ind i rummet (27). Ud over det generelle dagslys niveau kan der gøres meget med indretning for at udnytte dagslyset og dermed spare på energien. TV og computerskærme bør placeres, hvor refleksioner bedst kan undgås, mens spiseplads og sofagrupper skal placeres, så dagslys udnyttes optimalt. Herudover kan den elektriske belysning udformes, så det er muligt at oplyse rummet i zoner, og dermed kun have elektrisk belysning, hvor der er behov for det (28). 2.3 Tidligere erfaringer med CCE Calc En del af formålet med dette projekt er at optimere på programmet CCE Calc. I det følgende vil baggrunden for programmet og den tidligere udvikling blive beskrevet. En gennemgang af programmets funktioner kan ses i afsnit 4.3 side 34. Beregningen af energispareprisen i CCE Calc er udviklet baseret på nuværdimetoden. Nuværdimetoden udmærker sig ved at kunne medtage en stor del af de faktorer der indvirker på økonomisk energioptimering ved renovering eller nybyggeri. I Cost of Conserved Energy method for economically optimised design of new buildings af S. Petersen og S. Svendsen (29) blev en metode beskrevet, der skulle være simpel og gennemskuelig, og samtidig give brugeren retningslinjer for, hvordan bygningen billigst muligt kan opnå den givne energiramme. I tidligere studier har man brugt prisen på energi til at beregne, om et tiltag er rentabelt eller ej. Men det Side 19 af 167

22 Side 20 af 167 Matilde Grøn s & Susanne Roed s kræver, at man forudsiger, hvordan energiprisen vil udvikle sig i mange år frem, hvilket kan være meget svært og er behæftet med stor usikkerhed, da den afhænger af mange forskellige faktorer. Derfor har man i stedet her valgt at bruge den besluttede energiramme som begrænsende faktor. De undersøgte bygningsdele kan deles ind i to grupper, alt efter om de har hhv. kontinuerte eller diskrete energiegenskaber. De kontinuerte, som f.eks. isoleringstykkelse, ændrer sig løbende således, at en tykkere væg giver en tilsvarende højere energibesparelse. De diskrete, f.eks. vinduestyper, består af en række enkeltløsninger, der ikke nødvendigvis ligger pænt i forlængelse af hinanden. Det har derfor været nødvendigt at udarbejde særlige løsninger for de to grupper, så alle bygningsdele kunne blive samlet i en optimal løsning. Metoden der blev udviklet i Cost of Conserved Energy method for economically optimised design of new buildings (29) er blevet implementeret i et Excel program, senere døbt CCE Calc, og er blevet testet og optimeret af flere omgange, bl.a. af A. J. Kjartansdóttir (30) og S. Hansen (31). Programmet medtager på dette stadie optimering af vinduer, konstruktioner, ventilation og belysning. I Method for Economical Optimization used in Integrated Design of Low Energy Buildings af A. J. Kjartansdóttir (30) blev et en families hus undersøgt i CCE Calc, og sammenlignet med resultater fra simuleringsprogrammet idbuild. Dette medførte en del udfordringer, da idbuild er et rumbaseret program, mens CCE Calc arbejder på komponent niveau. Derudover er der en del mulighed for indstillinger i idbuild, som ikke findes i CCE Calc. I rapporten (30) blev der udført flere undersøgelser, hvor målet i første omgang var at møde energirammen, og senere at finde den optimale økonomiske løsning, hvor energispareprisen (CCE) for alle komponenterne var lige stor. Her blev det konstateret, at programmet havde brug for en større database med forskellige komponenter, da den optimale løsning ofte ikke var at finde mellem eksisterende løsninger. I Økonomisk optimering af bygningsdele til brug for integreret design af bygninger af S. Hansen (31) blev et typisk typehus optimeret efter 3 forskellige energiklasser, 2010, 2015 og 2020, og her blev det fundet ved sammenligning med resultater fra Be10, at CCE Calc overvurderer energirammen med 2,3 12% alt efter hvilken energiramme, der forsøges nået. Dette er ikke optimalt, men kan accepteres, da programmet regner på den sikre side af løsningen. Det blev desuden foreslået at benytte supplerende programmer til beregning af overophedning mm. F.eks. WinDesign, og vigtigheden af at foretage fornuftige valg mht. vinduernes størrelse og orientering blev understreget.

23 2.3.1 Tidligere forslag til forbedringer af CCE Calc Efter det arbejde, der er blevet udført på CCE Calc af A. J. Kjartansdottír (30) og S. Hansen (31), er der blevet foreslået en række forbedringer af programmet. Som udgangspunkt tager programmet ikke højde for termisk masse. Den termiske masse kan opbevare varme eller kulde, og på den måde bidrage til at holde en mere konstant temperatur, med mindre udsving. Dette kan dog være vanskeligt at indføre, da CCE Calc er komponent baseret, og tiltaget skal beregnes på rum niveau. Herudover kan prisen på tiltaget være svær at regne ud. Udover disse ændringer foreslås det at kigge på den nødvendige køling, og evt. inkludere tiltag som solafskærmning og natventilation i programmet. I rapporten af S. Hansen (31) bliver der også foreslået en række program ændringer, der kunne optimere processen. Det foreslås at kombinere kontinuerte energiegenskaber med diskrete, således at man f.eks. kan optimere på væg type og isoleringstykkelse samtidig, og på den måde finde den samlet set mest optimale løsning. Herudover foreslås det at give mulighed for variation af den tekniske levetid for de enkelte komponenter, at udvide mulighederne for valg af vinduesretninger, og at skelne mere mellem vedvarende og mere traditionelle energikilder. Som en sidste ting bliver det foreslået at sammenprogrammere CCE Calc med programmet WinDesign. Dette ville udvide metoden til også at medtage det termiske indeklima og dagslysniveau. Det foreslås her, at starte med at finde komponenter i CCE Calc, og derefter teste løsningen i WinDesign. Hvis resultatet ikke er tilfredsstillende, kan processen gennem de to programmer gentages i en løkke, til et ønskværdigt resultat er nået. Side 21 af 167

24 3 Dagslysstudie Matilde Grøn s & Susanne Roed s Formålet med dette dagslysstudie er at undersøge dagslysforholdene i to typer rum ved forskellige vinduesgeometrier, og på baggrund af dette fastsætte et fornuftigt dagslysniveau for boliger. 3.1 Introduktion til studie Som tidligere nævnt er der ikke nogle bestemmelser for mængden af dagslys i boliger. Men der er udviklet vejledninger, som f.eks. Active house a vision (12), der er blevet udviklet i forbindelse med 3 workshops med en række eksperter. Her opstilles 4 kategorier for dagslys, alt efter hvor godt man ønsker, at dagslyset skal være, og der skelnes mellem primære og sekundære rum, se Tabel 5. Kategorierne angiver den anbefalede dagslysfaktor som et gennemsnit for rummet. Dette kan være en fordel, da det medtager mørke hjørner og lignende, men man kan også risikere for positive resultater. Det kan også være omstændigt at finde, da det kræver en del dagslysmålinger i hvert rum. For at holde metoden til dagslysstudiet hurtig og simpel vælges det ikke at benytte gennemsnittet som foreslået i Active house, men som udgangspunkt at måle dagslysfaktoren midt i rummet. Tabel 5 Anbefalet dagslysfaktor for primære og sekundære rum i boliger, inddelt i 4 kategorier. Primære rum inkluderer stue, værelser og køkken, sekundære rum er badeværelser, bryggers og gangareal. Anbefalinger til Dagslysfaktor ifølge Active House Kategori Primære rum Sekundære rum A 5% 2% B 3% 1,5% C 2% adgang til vindue el. lysskakt D < 2% < 1,5% De bedste kategorier i Active house rapporten(12) foreslår et dagslysniveau, der er noget højere end det, der kræves i kontorer i dag. Dette kan være udmærket, da dagslys har mange gavnlige funktioner. Det er samtidig værd at se på, hvad der skal til for at opnå disse forholdsvis høje dagslysniveauer. Hvis det kræver alt for store vinduesarealer, er der stor risiko for overophedning. Det bør også undersøges, om det kan lade sig gøre med en høj dagslysfaktor i dybere rum, uden brug af ovenlys, da dette ikke er en mulighed i alle byggerier. For at få svar på disse spørgsmål, blev dagslysforholdene undersøgt i to forskellige typer rum i en bolig. Som eksempel blev anvendt et typehus, fra producenten Lind og Risør (32). Side 22 af 167

25 Programmet Visualizer, udviklet af VELUX, blev benyttet til at undersøge, hvor højt et dagslysniveau det er muligt at opnå i to forskellige typer rum. De undersøgte rum er hhv. et værelse på ca. 12m 2 med et vindue, og et dybere stuerum på ca. 20m 2 med to glaspartier, se Figur 1. Disse to typer er valgt, da de repræsenterer nogle af de vigtigste funktioner i en typisk bolig med behov for godt dagslys. Derudover ses det ofte, at værelserne har en meget lav dagslysfaktor set i forhold til stuerum. Der vil ikke blive gjort nogen antagelser om rummenes retning, da det ikke har nogen betydning for dagslysniveauet, (regnet for CIE standard overskyet himmel) og derfor er irrelevant for denne undersøgelse. Vinduernes retning har ikke den store betydning for energitilskuddet i lavenergibyggeri, men påvirker i langt højere grad dagslysniveau og overophedningstimer. Det er derfor disse to ting, der primært skal overvejes, når vinduernes placering og størrelse skal vælges. Figur 1 Plan over typehus på 159 m 2. De to simulerede rum er markeret med blå på planen 3.2 Undersøgelser I det følgende vil undersøgelserne på de to rum blive gennemgået Værelse Værelsets dimensioner er 3,2m x 3,7m, med en etagehøjde på 2,5m. Rummet regnes med etfags vinduer, da dette er standard i programmet Visualizer. Det er et forholdsvist simpelt program, så det er ikke muligt at ændre ramme karm forholdet, med mindre der importeres en detaljeret model fra programmer som Google SketchUp eller AutoCAD. Overfladerne i rummet Side 23 af 167

26 regnes med en reflektans på 0,84 for gulv og 0,90 for væg og loft, svarende til de materialer der forventes anvendt, se Figur 2. Lystransmittansen for vinduet er antaget til 0,78. I denne rapport vises udvalgte simuleringer, alle øvrige er vist i Bilag 1A. Oversigt over alle simuleringerne kan ses i Tabel 6 på side 32. Figur 2 Definerede reflektanser og transmittanser for overflade materialer i Visualizer. Side 24 af 167

27 Figur 3 Visualizer simulering af værelse med oprindelig vinduesopbygning. Her er dagslysfaktoren midt i rummet 2,75% og rummet har et vinduesareal svarende til 19% af gulvarealet. Til at begynde med bliver værelset simuleret, som det er ifølge den oprindelige plan med et 1,5m x 1,5m vindue, placeret 0,7m over gulv, og 0,7m fra ydervæggen. Huset har et 0,5m udhæng placeret umiddelbart over vinduet. Ud fra simuleringen, vist i Figur 3, er dagslysfaktoren midt i rummet ca. 2,75%, hvilket er et udmærket niveau for et værelse. Det testes, hvor stor en indflydelse udhænget har for dagslysfaktoren, ved at simulere rummet med et mindre udhæng på 0,2m i stedet for 0,5m. Dette øger dagslysfaktoren midt i rummet til 2,9%. Dette vurderes at være et meget passende dagslysniveau for et rum som dette. Vinduesarealet svarer 19% af gulvarealet, hvilket ikke er så højt, og risikoen for overophedning er derfor ikke alt for stor. Selvom dagslyset i rummet er tilstrækkeligt, skal man være opmærksom på hvordan rummet indrettes, da det ofte vil være at foretrække, at have rigeligt lys på f.eks. skrivebordet. Dette skal derfor ideelt placeres tæt ved vinduet, hvor dagslysforholdene er bedst, men placeret på en sådan måde, at blænding på en evt. computerskærm undgås. Værelset bliver desuden testet med bredere vinduer, for at finde ud af, hvor meget vinduets størrelse skal øges, for at få en dagslysfaktor på f.eks. 4% eller 5%. Hvis vinduet gøres bredere, til 2,0m x 1,5m svarende til ca. 25% af gulvarealet, øges dagslysfaktoren midt i rummet til 3,9%. En dagslysfaktor på ca. 4% er naturligvis bedre end en faktor på 3%, men med et større vinduesareal, øges sandsynligheden for overophedning i rummet. Dette afhænger naturligvis Side 25 af 167

28 også af rummets retning, men da denne ikke er kendt, må det antages, at risikoen for overophedning er til stede. For at se hvor høj en dagslysfaktor det er muligt at nå i rummet, udelukkende med vindue i den ene side og uden brug af ovenlys, blev rummet simuleret med et vindue i fuld bredde. Vinduet er 3,0m x 1,5m, svarende til 38% af gulvarealet, se Figur 4. Denne øgning af vinduesarealet var rigeligt til at bringe dagslysfaktoren midt i rummet op over de 5%, der foreslås i Active house (12). Med denne vinduesstørrelse kommer dagslysfaktoren op på 5,65%. Der er dog virkelig meget vinduesareal i rummet nu, og det bliver svært at undgå overophedning, hvis rummet vender mod solen. Desuden er det værd at bemærke, at her er tale om et lille rum, kun 3,5m dybt, og det kræver derfor et mindre vinduesareal for at opnå den ønskede dagslysfaktor end et dybere rum. Figur 4 Visualizer simulering af værelse med maksimeret vinduesareal på den ene væg, svarende til 38 % af gulvarealet. Dette resulterer i en dagslysfaktor midt i rummet på 5,65%. Selvom det er blevet vist, at det ikke er nødvendigt at benytte sig af muligheden for vinduer i to retninger, kan det være interessant at se, hvad effekten af dagslys fra to retninger er. Dette testes ved at dele det 3m brede vindue op i to, og placere dem i hver deres væg, se Figur 5. De to vinduer på 1,5m x 1,5m svarer hver især til geometrien af det oprindelige vindue i rummet. Vinduesarealet svarer stadig til 38% af gulvarealet, og kan derfor sammenlignes med resultatet i undersøgelsen med vindue i fuld bredde. Side 26 af 167

29 Figur 5 Visualizer simulering af værelse med vinduer på to vægge, svarende til 38 % af gulvarealet. Dette resulterer i en dagslysfaktor midt i rummet på 5,4%. Dagslysfaktoren midt i rummet falder til 5,4%, hvilket er lidt lavere, end da vinduerne var på samme væg. Til gengæld er der ikke længere små mørke hjørner, så lyset er blevet mere jævnt fordelt, selvom der er blevet lidt mørkere. Det vurderes, at det ikke kan betale sig, i et rum som dette, at fordele vinduerne af hensyn til dagslysniveauet, men hvis det er nødvendigt af andre grunde, har det ikke den store konsekvens for dagslysniveauet og kan derfor sagtens lade sig gøre Køkken alrum Udover undersøgelserne på værelset blev der udført en række undersøgelser på husets køkkenalrum. Det adskiller sig fra værelset, idet her er tale om et noget større rum, hvor det er mere udfordrende at få dagslyset helt ind i bunden uden alt for store vinduesarealer, som kan medføre overophedning. Målet med undersøgelsen er igen at finde et realistisk dagslysniveau for rummet, og se om det er muligt at nå de 5% dagslysfaktor med eller uden ovenlysvinduer og vurdere hvilket dagslysniveau, der vil være passende at sætte som et krav. Rummets mål og opbygning er vist på Figur 6. Reflektanserne for rummets overflader og vinduets transmittans svarer til værelsets. Oversigt over alle simuleringerne kan ses i Tabel 7 på side 32. Der er desuden en mere detaljeret gennemgang af alle simuleringerne i Bilag 1B. Side 27 af 167