Afskaffelse af befordringsfradrag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afskaffelse af befordringsfradrag"

Transkript

1 Notat J.nr Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig og job. Virkemidlet består i at fjerne fradraget for derved at mindske særligt privatbilismen og reducere udledningen af CO Forudsætninger, omfang og effekter I 2012 skønnes befordringsfradraget at udgøre i alt 14,5, jf. tabel 1. Fradraget sker i den skattepligtige indkomst, der i gennemsnit beskattes med ca. 33 pct. Skatteværdien var således i 2012 i alt ca. 4,8 Frem mod 2019 vil skatteværdien dog falde til ca. 26 pct. i gennemsnit. Dermed vil skatteværdien af fradraget alt andet lige reduceres til ca. 3,8 Tabel 1. Opgørelse af grundlag og skatteværdi af befordringsfradraget Transportafstand mellem hjem og arbejde og retur Mia. km Fradrag kr./km Fradrag Skatteværdi af fradrag 2012, Skatteværdi af fradrag 2019, Første 24 km 4, km 6,4 2,10 13,5 4,4 3,5 Over 120 km 1,0 1,05 1,0 0,3 0,3 I alt 12,2 1,96* 14,5 4,8 3,8 *Et vægtet gennemsnit udover 24 km. I de følgende beregninger tages der udgangspunkt i skatteværdien af befordringsfradraget for Fradraget fremskrives med BNP. Det skønnes, at ca personer i 2012 vil anvende befordringsfradraget, og at der i alt fradrages for ca. 7,4 mia. km transport, heraf ca. 6,4 mia. km til den høje sats og ca. 1,0 mia. km til den lave sats, jf. tabel 1. 1 Det bemærkes, at dette notat alene belyser virkemidlets budget- og samfundsøkonomiske omkostninger samt skyggeprisen ved indførelse af virkemidlet. Notatet og beregningerne er alene et første udkast, der skal danne baggrund for mere tilbundsgående analyser, hvis det besluttes, at undersøge virkemidlet nærmere. Herunder skal en række konsekvenser belyses nærmere som fordelingseffekter, beskæftigelseseffekter, statens provenu og de erhvervs- og administrative konsekvenser ligesom eventuelle statsstøtteelementer og forholdet til EU-retten skal belyses. 1 / 5

2 Der foreligger ingen oplysninger om, hvilket transportmiddel fradraget vedrører. Personbilisme er dominerende for personer, der har mere end 12 km til arbejde, hvorimod tog og personbil benyttes lige meget ved kortere afstande til arbejde. Det forudsættes, at omkring 70 pct. af fradragene gives til transport i personbil. 3. af drivhusgasser En afskaffelse af standardbefordringsfradraget vil medføre, at persontransporten falder. Faldet skyldes bl.a. at: - Lønmodtageren får job nærmere bopælen - Lønmodtageren flytter tættere på jobbet - Beskæftigelsen falder - Andre forhold Som nævnt skønnes skatteværdien af befordringsfradraget i 2019 til i alt 3,8 Heraf skønnes ca. 2,6 at vedrøre privatbilisme, mens ca. 1,1 skønnes at vedrøre kollektiv kørsel. For transport over 24 km pr. dag skønnes den samlede transport ved den reducerede skatteværdi af befordringsfradraget fortsat at udgøre ca. 7,4 mia. km., jf. tabel 1. Heraf skønnes den samlede privatbilisme at udgøre ca. 5,2 mia. km, mens den kollektive transport skønnes at udgøre ca. 2,2 mia. km. Det skønnes, at en afskaffelse af befordringsfradraget vil reducere den samlede transport med ca. 15 pct., svarende til ca. 1,1 mia. km, jf. tabel 2. Heraf vedrører ca. 0,8 mia. km. privatbilismen, mens ca. 0,3 mia. km vedrører den kollektive transport. Det skønnes, at reduktionen i den samlede transport vil fordele sig mellem kortere afstand mellem job og bolig (2/3) og mindre andet transport (1/3). Faldet i transport, der vedrører andre forhold, dækker over, at der i forbindelse med transport til og fra arbejde også køres ærinder af helt privat karakter.. Fald Tabel 2. Fald i transport som følge af bortfald af befordringsfradrag Mia. km. Total fald i transport 1,11 - heraf fald pga. job tættere på bopæl 0,57 - heraf fald pga. bopæl tættere på job 0,14 - heraf fald pga. andre forhold 0,37 - heraf fald pga. færre beskæftigede 0,02 Et fald i den samlede transport på ca. 1,11 mia. km skønnes at medføre et fald i brændstofforbruget svarende til ca. 33,5 mio. liter benzin og 22 mio. liter dieselolie. Afskaffelse af befordringsfradraget skønnes således at reducere udledningen af drivhusgasser i 2020 med ca ton CO 2 i 2020, jf. tabel 3. 2 / 5

3 Tabel 3. af drivhusgasser i 2020, ton CO2-ækvivalent Samlet reduktion drivhusgasser Befordringsfradrag af metan lattergas metan og lattergas i alt Øget kulstofstofbinding af CO 2 uden for kvoteområdet af CO 2 inden for kvoteområdet Effekt på andre målsætninger En afskaffelse af befordringsfradraget vil reducere husholdningernes samlede transport. Mindre transport vil føre til færre ulykker og mindre trængsel samt mindre støj. Omregnet til nutidsværdi skønnes det, at færre ulykker, mindre trængsel og mindre støj vil bidrage med ca. 13,1 i opgørelsen af den samfundsøkonomiske gevinst ved virkemidlet. 5. Budgetøkonomiske omkostninger Såfremt befordringsfradraget ophæves, skønnes statens indtægter forøget umiddelbart med 3,8 årligt svarende til skatteværdien i 2019 af befordringsfradraget. Borgernes omkostninger stiger således tilsvarende med 3,8 alt andet lige. Nutidsværdien heraf skønnes til ca. 83,4 (2012- priser, NPV ), jf. tabel 4. Meromkostningerne for borgerne vil mindske forbruget af andre varer. Tabel 4. Budgetøkonomiske omkostninger Mia. kr. Gevinst stat Tab borger Årligt 3,8 3,8 NPV 83,4 83,4 Der vil for borgerne desuden være udgifter til at flytte, skifte job og ændre transportmiddel. Disse er ikke opgjort. 6. Velfærdsøkonomisk analyse Virkningerne af at afskaffe befordringsfradraget for samfundet er summen af virkningerne for borgerne, den offentlige økonomi og de eksterne omkostninger. Virkningerne for den offentlige økonomi gennemgås særskilt nedenfor, hvorefter virkningen for samfundet under ét til sidst opgøres, og CO2- skyggeprisen beregnes. Ophævelse af befordringsfradraget skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 83,4 (2012-priser, NPV ), jf. tabel 5. Merprovenuet reduceres i kraft af et mindreprovenu fra de sekundære markeder, herunder fra salg af brændstoffer og biler på ca. 12,5 (2012-priser, NPV ). Desuden får staten et mindreprovenu fra husholdningernes lavere forbrug af andre afgiftsbelagte varer på ca. 83,4 Ved et forudsat afgiftsindhold på 24,5 pct. (1-(1/NAF)) udgør statens mindreprovenu heraf ca. 20,4 opgjort i nutidsværdi. 3 / 5

4 Endelig får staten et mindreprovenu som følge af, at ophævelse af befordringsfradraget medfører et lavere arbejdsudbud på skønsmæssigt ca. 13,9 mia. kr. Tabel 5. Virkningen for den offentlige økonomi Mia. kr. Årligt NPV Statsligt provenu i alt 1,7 36,6 - heraf ophævelse af befordringsfradrag 3,8 83,4 - heraf sekundære markeder -0,6-12,5 - heraf arbejdsudbud -0,6-13,9 - heraf tilbageløb (andre markeder) -0,9-20,4 Ophævelse af befordringsfradraget skønnes således samlet at indbringe et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på 36,6 (2012-priser, NPV ). Ved beregningen af CO2-skyggeprisen er det forudsat, at merprovenuet anvendes til at nedsætte en skat med samme forvridning. Staten kan således nedsætte en tilsvarende skat med 48,5 (36,6 + 11,9 ), idet der vil være et tilbageløb som følge af, at skattenedsættelsen øger forbrugsmulighederne. Det mindre skatteforvridningstab hermed skønnes at udgøre 9,7 opgjort i nutidsværdi, jf. tabel 6. Ved en afskaffelse af befordringsfradraget skønnes skyggeprisen med usikkerhed at udgøre omkring kr. pr. ton CO2 (2012-priser, NPV ), jf. tabel 6. Tabel 6. Samlet samfundsøkonomisk opgørelse Mia. kr. Årligt NPV Sideeffekter i alt 0,60 13,1 Mindre trængsel og ulykker 0,51 11,2 Mindre støj 0,09 2,0 Forbrugeroverskud - 3,8-68,02 Statsligt provenu i alt 1,7 36,6 - heraf ophævelse af befordringsfradrag 3,8 83,4 - heraf sekundære markeder -0,6-12,5 - heraf arbejdsudbud -0,6-13,9 - heraf tilbageløb (andre markeder) -0,9-20,4 Merfinansieringsbehov 0,5 11,9 Skatteforvridningsgevinst 0,4 9,7 Samfundsøkonomisk gevinst i alt -1,1-25,2 CO2-besparelse (ton) Skyggepris pr. ton CO Skyggepris pr. ton CO2, inkl. sideeffekter Anm.: Den samfundsøkonomiske opgørelse er opgjort jf. beregningsmetoden til samfundsøkonomiske omkostninger ved virkemidler i klimaplan. Der kan således være afvigelser mellem Skatteministeriets sædvandlige opgørelsesmetode og metoden anvendt i klimaplanen. Skyggeprisen er opgjort inkl. sideeffekter i form af færre uheld, mindre trængsel samt mindre støj, idet den samlede transport falder. Sideeffekterne er opgjort til ca. 13,1 (2012-priser, NPV ). Skyggeprisen ekskl. sideeffekter skønnes at udgøre kr. pr. ton CO2. 4 / 5

5 Det skal bemærkes, at skyggeprisen sandsynligvis vil stige over tid, fordi bilerne forventes at blive mere energieffektive, og fordi andelen af VE-brændsel forventes at stige. Dette vil mindske CO2-udledningen og derved øge skyggeprisen. 5 / 5

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel

Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel 1. Beskrivelse af virkemidlet I forbindelse med energiaftalen af 22. marts 2012 blev

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 61 Folketinget 2015-16 Ændringsforslag stillet den 17. december 2015 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-4860304 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 107 af 3. november 2014 (alm.

Læs mere

BEK nr 1335 af 20/11/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016

BEK nr 1335 af 20/11/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 BEK nr 1335 af 20/11/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., Skatterådet, j.nr. 07-165767 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler CVR-nr. DK 30 06 09 46 NOTAT 27. juni 2013 /TCJ Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler 1. Beskrivelse af virkemidlet Tiltaget omfatter

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt 19. januar 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 323 af 22. december 2014

Læs mere

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter... NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

BEK nr 1320 af 24/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016

BEK nr 1320 af 24/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 BEK nr 1320 af 24/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-1660746 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om Skatterådets

Læs mere

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere