Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt
|
|
|
- Karla Fischer
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF). Karsten Lauritzen / Søren Schou
2 Spørgsmål Skatteministeriet har i publikationen Afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet Delanalyse 2: Omkostninger til offentlige forpligtelser om PSO opgjort den samfundsøkonomiske gevinst (+2,3 mia. kr.) ved at finansiere et bortfald af PSO-afgiften via en stigning i bundskatten (+0,31 pct.point) og en reduktion af personfradraget ( kr.). I tabel 18 og 19 angives de fordelingsmæssige konsekvenser heraf. For at illustrere perspektiverne i også at inddrage en reduktion af de grønne checks, som i sin tid blev indført specifikt for blandt andet at kompensere husholdningerne for stigende energiafgifter, bedes ministeren på tilsvarende måde opgøre den samfundsøkonomiske gevinst og de fordelingsmæssige effekter, såfremt: 1) Den analyserede reduktion af personfradraget bevares uændret, mens finansieringsbidraget fra højere bundskat erstattes med en beskæring af de grønne checks. 2) Den analyserede stigning i bundskatten bevares uændret, mens finansieringsbidraget fra lavere personfradrag erstattes med en beskæring af de grønne checks. Svar I afgifts- og tilskudsanalysen, som der henvises til, tager beregningerne udgangspunkt i en antaget PSO-udgift på 8 mia. kr. Af hensyn til sammenlignelighed med de seneste beregninger på området, tages der i det følgende udgangspunkt i den seneste fremskrivning af PSO-udgifterne fra maj Endvidere er omlægningens effekt beregningsteknisk opstillet for 2021 mod 2020 i afgifts- og tilskudsanalysen. Den grønne check Den grønne check består i 2016 af følgende elementer: Almindelig på 950 kr. pr. person over 18 år. Supplerende på 220 kr. for børn op til 2 børn Tillæg til på 280 kr. Den almindelige og supplerende grønne check aftrappes med 7,5 pct. af den del af indkomsten (topskattegrundlaget), der overstiger kr. (2016). Tillægget til bortfalder, hvis indkomsten overstiger kr. Den almindelige reduceres gradvist frem mod 2020 til 875 kr., og den supplerende grønne check reduceres i samme periode til 200 kr., jf. tabel 1. Satserne ligger nominelt fast og er således realt faldende over tid. 1 1 Beløbsgrænserne på kr. henholdsvis kr. for indkomstaftrapning reguleres dog efter personskattelovens 20. Side 2 af 6
3 Tabel 1. Satser for Kr., årets niveau og senere Almindelig Supplerende Tillæg til Finansiering ved personskatter En afskaffelse af PSO-afgiften skønnes at medføre et finansieringsbehov på ca. 3,8 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. En finansiering, der er fordelingsneutral målt ved Gini-koefficienten samt omtrent provenuneutral efter tilbageløb og adfærd, skønnes at kunne ske ved en forhøjelse af bundskattesatsen og det skrå skatteloft med 0,31 pct.-point samt en reduktion af det almindelige personfradrag med kr. og personfradraget for personer under 18 år med 800 kr., jf. svaret på spørgsmål 356 samt tabel 2, der viser satser og beløb ved 2021-regler. I variant 1 fastholdes reduktionen af personfradraget, mens bundskatteforhøjelsen erstattes af en reduktion af den grønne check. Det skønnes, at en provenuneutral finansiering vil kunne ske ved at reducere den almindelige grønne check fra 875 kr. til 95 kr., og den supplerende grønne check fra 200 kr. til 20 kr. (2021-regler), jf. variant 1 i tabel 2. I variant 2 fastholdes forhøjelsen af bundskatten mv., mens reduktionen af personfradraget erstattes af en reduktion af den grønne check. Det skønnes, at en provenuneutral finansiering vil kunne ske ved at reducere den almindelige grønne check fra 875 kr. til 380 kr., og den supplerende grønne check fra 200 kr. til 85 kr. (2021-regler), jf. variant 2 i tabel 2. Tabel 2. Satser (2021-regler) Bundskat mv. (pct.) Gældende regler Neutral model Variant 1 Variant 2 personfradrag, personfradrag Bundskattesats 12,11 12,42 12,11 12,42 Skråt skatteloft 51,98 52,29 51,98 52,29 Personfradrag (kr., 2016-niveau) Personfradrag for alle fyldt Personfradrag for børn under Grøn check (kr., årets niveau) Almindelig Supplerende Tillæg til Side 3 af 6
4 Provenumæssige konsekvenser Den fordelingsneutrale model skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 5,2 mia. kr. Efter tilbageløb og adfærd skønnes et merprovenu på ca. 3,8 mia. kr., jf. tabel 3, svarende til finansieringsbehovet ved afskaffelse af PSO-afgiften. Variant 1 skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 4,4 mia. kr. og et merprovenu på ca. 3,8 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Variant 2 skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 5,0 mia. kr. og et merprovenu på ca. 3,8 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Tabel 3. Provenu ved forhøjelse af personskatterne Mio. kr. (2016-niveau) Neutral model personfradrag Variant 1 personfradrag, Variant 2 Umiddelbar provenuvirkning Provenu efter tilbageløb Arbejdsudbud Provenu efter tilbageløb og adfærd Samfundsøkonomisk gevinst (mia. kr.) 1,9 2,6 2,0 Anm: Den samlede arbejdsudbudseffekt ved en afskaffelse af PSO-afgiften finansieret ved den neutrale model er omtrent nul. En afskaffelse af PSO-afgiften skønnes isoleret set at forøge arbejdsudbuddet svarende til et merprovenu på ca. 100 mio. kr. De viste arbejdsudbudseffekter i tabellen er de isolerede bidrag fra finansiering ved forhøjelse af personskatterne. 1: Skønnet selvfinansieringsgrad på 2,5 pct. 2: Skønnet selvfinansieringsgrad på ca. -14 pct. 3: Skønnet selvfinansieringsgrad på ca. -0,4 pct. Kilde: Egne beregninger på lovmodellen Forskellene i den umiddelbare provenuvirkning i de forskellige modeller kan henføres til forskelle i selvfinansieringsgraden som følge af ændret arbejdsudbud. Således er konsekvenserne for arbejdsudbuddet væsentlig anderledes ved en forhøjelse af bundskatten end ved en reduktion af den grønne check. Det medfører især stor forskel mellem den fordelingsneutrale model og variant 1. Som en konsekvens af forskellene i de umiddelbare provenuvirkninger vil der også være forskelle i de samfundsøkonomiske konsekvenser. Således skønnes en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 1,9 mia. kr. ved den neutrale model, 2,6 mia. kr. ved variant 1 og 2,0 mia. kr. ved variant 2. I ovenstående beregninger er der fuld finansiering i Det vil ikke nødvendigvis være tilfældet efterfølgende år, da provenuprofilerne for henholdsvis a) afskaffelse af PSO, b) forhøjelse af bundskatten samt reduktion af personfradraget og c) reduktion af den grønne check er vidt forskellige. Fordelingsmæssige konsekvenser Den fordelingsneutrale omlægning har pr. definition ingen overordnede konsekvenser for indkomstfordelingen, dvs. der er ingen ændring i Gini-koefficienten. Omlægningen med- Side 4 af 6
5 fører en forøgelse af den disponible indkomst på ca. 0,1 pct. i alle indkomstdeciler, jf. tabel 4. Inden for hvert decil vil der dog være forskelle i de fordelingsmæssige virkninger alt efter de enkelte husholdningers elforbrug mv. Variant 1 skønnes at medføre en forøgelse af de målte indkomstforskelle svarende til en forhøjelse af Gini-koefficienten på 0,10 pct.-point 2. Omlægningen vil medføre en reduktion af den disponible indkomst på ca. 0,4 pct. i 1. decil og en forøgelse på 0,4 pct. i 10. indkomstdecil. Den gennemsnitlige forøgelse er 0,2 pct. Variant 2 skønnes at medføre en forøgelse af de målte indkomstforskelle svarende til en forhøjelse af Gini-koefficienten på ca. 0,02 pct.-point. Bortset fra 1. og 2. indkomstdecil vil omlægningen medføre en forøgelse af den disponible indkomst på 0,1 pct. i alle indkomstdeciler. Tabel 4. Ændring i disponibel indkomst ved en afskaffelse af PSO-afgiften finansieret ved en forhøjelse af personskatterne fordelt på indkomstdeciler (2021-regler i 2016-niveau) Neutral model personfradrag Variant 1 personfradrag, Variant 2 Decil Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct , ,4 30 0, , ,1 70 0, , ,1 90 0, ,1 0 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,1 Alle 210 0, , ,1 Anm: Ændringerne omfatter både den direkte virkning og den indirekte overvæltning. Den direkte virkning omfatter den PSO-afgift, der betales af husholdningerne. Ved indirekte overvæltning antages, at erhvervenes PSO-afgifter overvæltes i priserne eller lønningerne og derved også kommer husholdningerne til gode. Tabellen viser kun omlægningens effekt af ændringer i PSO-afgiften og indkomstskatterne. Omlægningen indeholder derudover nogle yderligere gevinster i form af en brugergevinst og lavere udgifter til nettariffer. Tabellen viser ækvivalerede skatter og afgifter. Ved ækvivalering foretages der en korrektion af indkomster og skatter, der tager højde for antallet af medlemmer i en familie. Dermed bliver det muligt at sammenligne indkomster og skatter for familier med forskellig størrelse. Som følge af, at der foretaget en ækvivalering, er det ikke muligt at omregne fordelingstallene til provenu. Kilde: Egne beregninger på lovmodellen Den neutrale model skønnes at medføre, at et LO-ægtepar med to børn vil få en samlet stigning i rådighedsbeløbet på ca. 280 kr. Variant 1 medfører en stigning på ca. 260 kr. og variant 2 en stigning på ca. 40 kr., jf. tabel 5. 2 Gini-koefficienten er 26,2 pct. ifølge seneste officielle skøn. Side 5 af 6
6 Variant 1 medfører, at flere familietyper vil få en reduktion af den disponible indkomst, selvom omlægningen samlet set og i gennemsnit medfører en stigning. Det skyldes, at en samtidig reduktion af personfradraget og den grønne check rammer lavindkomstfamilier relativt hårdest. For både variant 1 og variant 2 afspejler fordelingen, at personer med en indkomst (topskattegrundlag) over ca kr. om året ligger over indkomstgrænsen for at modtage. Således vil funktionærparret og direktørfamilien ikke opleve en stigning i personskatterne som følge af reduktionen af den grønne check. Tabel 5. Ændring i disponibel indkomst ved en afskaffelse af PSO-afgiften finansieret ved en forhøjelse af personskatterne for forskellige familietyper (2021-regler i 2016-niveau) Neutral model personfradrag Variant 1 personfradrag, Variant 2 Kr. Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct. 1. Enlig dagpengemodtager i lejebolig 40 0, ,1 30 0,0 2. Enlig LO-arbejder i lejebolig 70 0, ,1 60 0,0 3. LO-ægtepar i ejerbolig med 2 børn 280 0, ,1 40 0,0 4. Funktionærpar i ejerbolig med 2 børn 320 0, , ,2 5. Direktørfamilie i ejerbolig med 2 børn 110 0, , ,1 6. Enlig pensionist med ATP i lejebolig 130 0, , ,1 7. Pensionistægtepar med ATP i lejebolig 20 0, ,3-20 0,0 Anm: Ændringerne omfatter både den direkte virkning og den indirekte overvæltning. Den direkte virkning omfatter den PSO-afgift, der betales af husholdningerne. Ved indirekte overvæltning antages, at erhvervenes PSO-afgifter overvæltes i priserne eller lønningerne og derved også kommer husholdningerne til gode. Tabellen viser kun omlægningens effekt på familiernes skatteudgifter (lavere skatteudgifter giver et større rådighedsbeløb). Omlægningen indeholder derudover nogle yderligere gevinster i form af en brugergevinst og lavere udgifter til nettariffer. Kilde: Egne beregninger på familietypemodellen og lovmodellen Side 6 af 6
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt 19. januar 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 323 af 22. december 2014
Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen
Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 113 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 113 Offentligt 29. januar 2018 J.nr. 2017-8282 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 113 af 27. november
Skattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september
Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels
Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-2927792 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 595 af 28. maj
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.
FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL
27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,
Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156. Offentligt. Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 535
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 535 Offentligt 11. oktober 2016 J.nr. 16-0831202 Til Folketinget
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).
Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007
Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative
Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt
Socialudvalget - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 9. marts 2007 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20.
Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 303 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 303 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 30. marts 2015 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 303 (Alm. del)
Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt 29. juni 2016 J.nr. 16-0709899 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 495 af 6. juni 2016 (alm.
Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark
Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen
YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...
NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3
Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.
Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning
