Effekter af udflytning af statslige arbejdspladser

Transkript

1 Effekter af udflytning af statslige arbejdspladser 9. november 2015 Edith Madsen

2 Introduktion Baggrund: udflytning af ca statslige arbejdspladser Opnå mere ligelig geografisk fordeling af statslige arbejdspladser Afhjælpe affolkning og lav økonomisk vækst i yderområder Meget fokus på den lokale effekt: Er der en afsmittende positiv effekt på den private sektor? Kan man påvirke bosætningen? Hvordan udregnes den samlede/aggregerede effekt?

3 Befolkning og udflytning Pct årlig ændring antal årige, Årlig tilvækst i årige (0,5,2,0] (0,0,0,5] (-0,5,0,0] [-2,4,-0,5] Pct. Antal Statslige arbejdspladser Næstved -0,22% Sønderborg -0,78% Slagelse -0,29% Odense 0,72% Ringsted 0,49% Viborg 0,11% Hjørring -0,60% Aalborg 0,83% Aarhus 1,30% Esbjerg -0,14% Holbæk -0,47% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken København 1,88%

4 De økonomiske effekter Aggregerede effekter (hele DK) Samlede offentlig beskæftigelse uændret Samlede privat beskæftigelse uændret Produktivitetstab ved at flytte fra høj til lav jobkoncentration DØRS forår 2015: indkomst 7-9% lavere i yderkommuner ift. bykommuner Effekter i det lokale område: Multiplikator, afledt efterspørgsel (positiv) Fortrængning, flytning af arbejdskraft (negativ)

5 Lokale effekter: eksempel Fortrængning: 100 ekstra offentlige arbejdspladser i et lokalt område Området har 1000 arbejdere Arbejdskraften ikke mobil (1000 arbejdere og ingen flytter til/fra) : Hvis off. beskæftigelse stiger med 100: Samlet effekt på den private beskæftigelse: % fortrængning (lokale medarbejdere skifter fra privat til off.) Arbejdskraften fuldt mobil (1000 arbejdere der flytter med) : Hvis off. beskæftigelse stiger med 100: Samlet effekt på den private beskæftigelse: 0 Ingen fortrængning (ingen lokale medarbejdere skifter fra privat til off.)

6 Lokale effekter: eksempel Multiplikator: Positiv effekt på privat beskæftigelse i serviceerhverv: Offentlig produktion Husholdningernes efterspørgsel Fortrængning ved lav mobilitet af arbejdskraft: Stigning i beskæftigelsen i serviceerhverv Fald i andre dele af den private beskæftigelse, fremstillingserhverv Samlede effekt på den lokale private beskæftigelse: Positiv multiplikator effekt + negativ fortrængnings effekt Teoretisk uklart hvad fortegnet på den samlede effekt er, undersøgelse påkrævet

7 Effekt på den private sektor eksisterende viden Faggio & Overman (2014): Ændringer i offentlig beskæftigelse: Ingen/lille effekt på den private beskæftigelse totalt set Positiv effekt i serviceerhverv Negativ effekt i fremstillingserhverv Ekstra arbejdspladser i form af de offentlige Becker et al (2015): Flytning af statsadministration fra Berlin til Bonn, ingen effekt på den private beskæftigelse Konklusion: Ingen/lille effekt af offentlig beskæftigelse på den private beskæftigelse lokalt

8 Erfaring fra kasernelukninger Se på kasernelukninger. Siden 1995: 10 kaserner lukket i DK. 1995: Randers, Odense. 1999: Farum, Ringsted, Stevnsfortet, Viborg, Tønder, Næstved. 2004: Sjælsmark, Auderødlejren. Her flyttes statslige arbejdspladser fra et område Konklusion: Ingen effekt på den private beskæftigelse

9 Gennemsnit af otte kaserner, korrigeret for udviklingen i samtlige 30 kasernekommuner Antal arbejdspladser 1200 År for kasernelukning Arbejdspladser i forsvaret (venstre y-akse) Private arbejdspladser (højre y-akse)

10 Kan man påvirke bosætningen? Husholdningers bosætning påvirkes bla. af adgang til jobs Ofte af særlig interesse at tiltrække højtuddannede På den ene side: Andel højtuddannede i og omkring de større byer er høj På den anden side: Mange højtuddannede beskæftigede i yderkommuner bosætter sig i disse områder Jobmarked for højtuddannede af en vis størrelse for at: Kunne tiltrække nye højtuddannede Godt match mellem job og medarbejder (produktivitet)

11 Højtuddannedes bosætning Andel højtudannede, årige, beskæftigede, 2014 (20,0,37,0] (15,0,20,0] (10,0,15,0] (5,0,10,0] [2,9,5,0] Figur 2: Andelen af højtuddannede der arbejder i den pågældende kommune og bor i en bykommune Anm.: Kilde: For hver kommune opgøres andelen af højtuddannede som arbejder i kommunen og bor i en bykommune. Motorveje er indtegnet og bykommunerne er markeret med rød. Egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks RAS register. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken

12 Kan man påvirke bosætningen? Kan man få medarbejdere til at flytte til yderområderne: Erfaringer Norge: Få medarbejdere (10-25%) flyttede med, de regionale effekter er små, 2 ud af 5 har opnået fuld bemanding efter 6 år Sikkerhedsstyrelsen til Esbjerg: ca. 25% flyttede med IDA undersøgelse: 10% vil flytte med DJØF undersøgelse: 3% vil flytte med, 12% vil pendle

13 Konklusion Udflytning af statslige arbejdspladser: Uklart i hvor høj grad man kan påvirke bosætningen Bosætning centralt i forhold til effekterne Ingen evidens for at det har en betydelig afsmittende effekt (hverken positiv el negativ) på den samlede private beskæftigelse lokalt set (på kommune niveau) Giver ekstra arbejdspladser i lokalområdet i form af de statslige arbejdspladser Tab af produktivitet ved placering udenfor de større byer (mister effekt af samlokalisering)