Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Transkript

1 Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland, som Ringsted indgår i. Det vil her sige Greve, Lejre, Køge, Roskilde, Solrød og Ringsted kommune. Den geografiske inddeling i arbejdskraftoplande er foretaget udfra en analyse af pendlingsmønstre. Befolkningen og arbejdsstyrken Der er indbyggere i Ringsted Kommune. Heraf indgår 54,4% i arbejdsstyrken, svarende til personer. På landsplan indgår 53% af befolkningen i arbejdsstyrken. Tabel 1. Arbejdskraftbalancen % Kommunen Arbejdskraftoplandet Hele landet Befolkning ,8 3,2 2,3 Ude af erhverv ,9 6,9 5,5 Arbejdsstyrken ,7 0,3-0,3 Erhvervsfrekvens (%)* 83,3 1,6-0,9-0,5 Arbejdsløshed ,6-35,9-23,8 Beskæftigelse ,2 3,1 1,4 Beskæftigelsesfrekvens (%)** 78,7 0,8 1,7 1,0 Arbejdspladser ,9 3,8 1,4 Indpendlere ,3 15,5 - Udpendlere ,9 8,4 - Netto udpendling ,4 19,7 - Bor og arbejder i omr.(%)*** 51,3-15,0-0,1 - * Arbejdsstyrken i procent af befolkningen for aldersgruppen år ** Beskæftigelsen i procent af befolkningen for aldersgruppen år *** Personer der bor og arbejder i kommunen i procent af beskæftigelsen Den højere erhvervsfrekvens i Ringsted betyder, at der er lidt flere indbyggere i Ringsted Kommune, som er i arbejdsstyrken end gennemsnittet for hele landet. Der har samtidig været en mindre stigning i antallet af personer ude af erhverv i Ringsted end i resten af landet. Arbejdsstyrken i Ringsted er steget 4,7% fra 1997 til 2004, mens den er faldet 0,3% i landet som helhed. Det forventes, at arbejdsstyrken i Ringsted vil være nogenlunde konstant i de kommende år. Samtidig forventes befolkningstallet at stige. Det betyder, at der bliver flere ældre i befolkningen, og dermed en større andel af befolkningen, der er ude af arbejdsmarkedet. Ledigheden Ud af arbejdsstyrken på personer var 860 personer ledige i 2004, jf. tabel 1. Det svarer til 5,2%. På landsplan var ligeledes 5,2% af arbejdsstyrken ledige i Ledigheden er imidlertid stegt med 15,6 % i Ringsted Kommune fra 1997 til På landsplan er ledigheden faldet 23,8% i samme periode. 1

2 Siden 2004 er ledigheden faldet i kommunen og faldet yderligere i resten af landet. Ledigheden er højest for de ufaglærte grupper på arbejdsmarkedet. Ledigheden er således på 7,0% for de ufaglærte i Ringsted, mens den er 3,2% for personer med en mellemlang videregående uddannelse. Det er personer med en mellemlang og lang videregående uddannelse, der har haft de største stigninger i ledigheden fra 1997 til 2004 (her er dog tale om små talstørrelser, som dermed kan give store procentvise udsving). Men også de ufaglærte har haft en stigende ledighed i perioden, og da denne gruppe udgør omkring halvdelen af de ledige, er det især stigningen i ledigheden for ufaglærte, der har ført til den negative ledighedsudvikling for kommunen i perioden 1997 til Af de 860 ledige i Ringsted i 2004 er 49,8% ufaglærte, 38,6% har en faglært uddannelsesbaggrund og de resterende 11,6% har en videregående uddannelse. Beskæftigelsen Ud af arbejdsstyrken i Ringsted Kommune på personer er i beskæftigelse. Fra 1997 til 2004 er der sket en stigning på 4,2% i antal beskæftigede med bopæl i kommunen, jf. tabel 2. I arbejdskraftoplandet og hele landet er beskæftigelsen steget henholdsvis 3,1% og 1,4%. Det betyder, at Ringsted Kommune i de seneste år har oplevet en gunstigere beskæftigelsesudvikling. Beskæftigelsesfremgangen på 4,2% dækker imidlertid over, at beskæftigelsen er faldet 10,7% for ufaglærte i kommunen. Mens beskæftigelsen er steget for alle andre grupper i samme periode. Beskæftigelsen er således steget med 9,1% for de faglærte, 39,9% for personer med en kort videregående uddannelse og henholdsvis 27,0% og 29,4% for personer med en mellemlang og lang videregående uddannelse. Det fremgår endvidere af tabel 2, at de ufaglærte udgør 36,2% af de beskæftigede med bopæl i Slagelse Kommune, mens de faglærte udgør 43,0%. De resterende 20,8% af de beskæftigede har en videregående uddannelse. Det betyder samtidig, at der er langt flere ufaglærte blandt de ledige end blandt de beskæftigede, jf. beskrivelsen af ledighed. Ligesom der er flere faglærte og personer med en videregående uddannelse blandt de beskæftigede end blandt de ledige. Hvis uddannelsesbaggrunden for de beskæftigede tages som et udtryk for arbejdsmarkedets behov, så modsvarer uddannelsesprofilen blandt de ledige ikke behovet på arbejdsmarkedet, idet der blandt de ledige er for mange ufaglærte og for få faglærte og personer med en videregående uddannelse. I forhold til resten af landet udgør de faglærte en større del af de beskæftigede i Ringsted Kommune. Til gengæld er der færre beskæftigede med en mellemlang og lang videregående uddannelse. 2

3 Tabel 2. Beskæftigede inden for kommunen fordelt på uddannelse sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, status og udvikling Kommunen Arbejdskraftoplandet Hele landet Antal Andel % Andel % Andel % Ufaglærte ,2-10,7 35,4-7,3 36,8-11,8 Ufaglært/Uoplyst ,8-14,7 23,6-12,9 28,0-15,9 Studenter, hf, hhx, htx ,4 13,7 11,8 6,2 8,8 4,7 Faglærte ,0 9,1 32,5-2,1 37,1 3,4 Handels- og kontor ,2 8,0 14,8-5,2 14,7-0,7 Bygge & anlæg 865 5,5 4,1 4,2-0,2 5,2 3,2 Jern & metal ,8 5,8 4,9-6,7 6,7 0,8 Social & sundhedsassistenter 516 3,3 35,4 3,0 18,9 3,4 27,5 Andre ,2 9,9 5,6 0,0 7,1 5,4 Korte videreg. Udd. (alle) 764 4,9 38,9 5,2 22,3 4,9 28,2 Mellemlang videreg. Udd ,1 27,0 16,3 20,7 14,8 20,0 Pædagogiske 463 3,0 52,3 3,3 31,9 3,3 39,8 Folkeskolelærere 407 2,6 3,3 2,5 8,3 2,9 6,0 Samfundsfaglig 186 1,2 45,3 2,4 21,8 1,8 22,6 Teknisk mv ,1 30,4 2,9 5,7 2,5 5,9 Sundhed 388 2,5 13,5 2,9 12,0 2,9 13,5 Bachelor, alle 119 0,8 70,0 2,2 67,2 1,4 66,3 Lang videreg. udd ,8 29,4 10,6 35,6 6,4 30,8 Humanistiske 163 1,0 50,9 3,7 46,9 2,0 41,1 Naturvidenskabelig 141 0,9 24,8 2,7 23,3 1,6 25,1 Samfundsvidenskabelig 95 0,6 46,2 1,8 52,2 1,2 40,8 Sundhed 75 0,5 1,4 1,3 8,5 0,9 7,4 Andre 95 0,6 11,8 0,4 16,2 0,4 9,6 Forskere og Ph.d.-uddannelse 30 0,2 66,7 0,7 83,8 0,4 90,4 Alle uddannelser ,0 4,2 100,0 3,1 100,0 1,4 Erhvervsstrukturen Det fremgår af tabel 3, at der i 2005 var arbejdspladser i Ringsted Kommune 1. Der er forholdsvis mange arbejdspladser inden for Nærings- og nydelsesmiddelindustrien og Bygge- og anlægsvirksomheder i Ringsted Kommune sammenlignet med resten af landet. Til gengæld er der i Ringsted Kommune især færre arbejdspladser inden for især Finansierings- og forsikringsvirksomhed, offentlig administration og sundhedsvæsnet end gennemsnittet for hele landet. Som det ligeledes fremgår af tabel 3 er der fra 1997 til 2005 sket en stigning i antallet af arbejdspladser i Ringsted Kommune på 0,6%. Til sammenligning er der i hele landet sket en stigning på 3,5%. Denne mindre gunstige udvikling i Ringsted skyldes blandt andet en tilbagegang i antal arbejdspladser inden for offentlig administration, industrien, sundhedsvæsnet og hotel- og restaurationsbranchen. 1 Forskellen i forhold til resten af analysens tal for antal arbejdspladser skyldes, at tallene i tabel 3 bygger på en anden opgørelsesmetode, der er opdateret med tal for

4 Den mere negative udvikling i antal arbejdspladser i Ringsted Kommune skyldes også, at virksomheder inden for offentlig administration, sundhedsvæsen, kemisk industri og hotel- og restauration har haft en dårligere beskæftigelsesudvikling end virksomheder inden for samme branche i resten af landet, jf. tabel 3. Der er dog også brancher, som har klaret sig bedre i Ringsted Kommune end i resten af landet. Det gælder eksempelvis for virksomheder inden for Finansierings- og forsikringsvirksomhed, bygge- og anlægsbranchen og jern- og metalindustrien. Tabel 3. Arbejdspladser indenfor kommunen fordelt på brancher, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, status og udvikling Kommunen Arbejdskraftoplandet Hele landet Antal Andel % Andel % Andel % Landbrug, fiskeri & råstofudvikling 601 3,9-9,2 0,8-14,7 3,2-21,4 Nærings- & nydelsesmiddelindustri ,9-11,4 1,2-28,2 2,7-14,9 Kemisk industri 302 1,9-12,0 2,8 5,5 2,4-1,2 Jern- & metalindustri 993 6,4 0,8 3,0-25,4 6,2-13,2 Anden industri & jern- & metalindustri 618 4,0-6,1 2,7-20,6 4,0-21,3 Bygge- & anlægsvirksomhed ,4 28,9 4,1 10,7 5,8 7,6 Handel, hotel- & restaurationsvirk. mv ,1-0,3 19,4 4,4 19,0 5,9 Transportvirk., post & telekom ,1 12,0 8,7 8,9 6,6 1,9 Finansierings- & forsikringsvirksomhed ,3 39,7 19,4 35,5 13,6 32,8 Offentlig administration mv ,6-21,0 7,2-1,5 6,0-7,4 Undervisning 965 6,2-9,7 7,1 8,3 7,4 5,6 Sundhedsvæsen mv ,0-17,7 5,3-1,5 5,4 0,2 Sociale institutioner mv ,8 3,3 10,7 14,1 11,7 13,2 Renovation, foreninger & forlystelser mv ,9-1,2 6,5 7,7 5,3 12,7 Boligbenyttelse 90 0,6 18,3 0,9 3,0 0,7 0,2 Alle erhverv ,0 0,6 100,0 7,5 100,0 3,5 Indpendling og udpendling Som tidligere nævnt, er der beskæftigede med bopæl i Ringsted Kommune og arbejdspladser i kommunen. Det vil sige, at der er 475 flere, der pendler ud af kommunen for at arbejde, end der pendler ind i kommunen. I alt er der personer, der pendler ud af kommunen for at arbejde. Det svarer til at 48,7% af de beskæftigede arbejder uden for kommunen personer pendler hver dag til Ringsted Kommune for at arbejde. Det betyder, at 47,1% af arbejdspladserne i Ringsted Kommune er besat med indpendlere fra andre kommuner. Der er forholdsvis mange indpendlere med en faglært uddannelsesbaggrund. Således har indpendlere (44%) en faglært uddannelsesbaggrund, det drejer sig især om faglærte inden for handel og kontor. Men ser man på hvor stor en andel indpendlerne udgør af arbejdspladser opdelt på uddannelsesbaggrund, er det tydeligt, at kommunen især låner arbejdskraft udefra til at besætte stillinger, der kræver en lang videregående uddannelse. I alt 64,7% af arbejdspladserne for personer med en videregående uddannelse er besat med indpendlere. 4

5 Beskæftigelsespolitiske udfordringer Ovennævnte beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune peger på, at der er følgende beskæftigelsespolitiske udfordringer i kommunen: Udvidelse af arbejdsstyrken Personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse og andre udsatte grupper skal i højere grad integreres i arbejdsstyrken med henblik på at øge arbejdsstyrken Seniorerne bør fastholdes på arbejdsmarkedet, så afgangen fra arbejdsstyrken mindskes De lediges geografiske mobilitet bør øges, så risikoen for flaksehalsproblemer i og uden for kommunen reduceres Opkvalificering af arbejdsstyrken Arbejdsstyrken både de ledige og beskæftigede bør opkvalificeres, især inden for område med gode beskæftigelsesmuligheder, så risikoen for flaskehalsproblemer reduceres. 5