Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014

2 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs- og beskæftigelsessammensætning samt pendling i 2013 i Syddanmark samt for landsdelene Fyn og Sydjylland. Analysen indeholder en beskrivelse af beskæftigelsesudviklingen inden for brancherne i de seneste 10 år og uddannelsesniveauet i Syddanmark samt landsdelene Fyn og Sydjylland. Endelig er der en fremskrivning ud fra specifikke forudsætninger for beskæftigelsesudviklingen inden for brancherne og uddannelsesniveauet i Syddanmark frem til 2020 samt en fremskrivning på 10 år for befolkningsudviklingen i de syddanske kommuner i den erhvervsaktive alder (16-66 år). I bilagsdelen er udviklingen i antallet af arbejdspladser de seneste 10 år opgjort på kommuneniveau, ligesom der er en opgørelse af ind- og udpendling i de syddanske kommuner. Der er ligeledes en oversigt over de største virksomheder i hver kommune. Publiceret af Beskæftigelsesregion Syddanmark, april

3 Beskæftigede fordelt på brancher Den offentlige sektor udgør den største branche i Syddanmark med omkring 1/3 af de beskæftigede, efterfulgt af handel og transport med ¼ af de beskæftigede. Figur 1 Beskæftigede med arbejdsplads i Syddanmark fordelt på brancher, 2013 Brancherne i Syddanmark svarer stort set til sammensætningen i hele landet, dog er der i Syddanmark flere arbejdspladser inden for bl.a. industrien end i hele landet, mens der er færre arbejdspladser i Syddanmark inden for bl.a. information og kommunikation end i hele landet. Figur 2 Beskæftigede med arbejdsplads i hele landet fordelt på brancher,

4 Sammenlignes antallet af arbejdspladser på Fyn med Sydjylland, er den mest markante forskel på fordelingen, at der er væsentligt flere arbejdspladser inden for offentlig administration, undervisning og sundhed på Fyn, mens der er flere arbejdspladser inden for industri, råstof og forsyningsvirksomhed i Sydjylland. Figur 3 Beskæftigede med arbejdsplads på Fyn fordelt på brancher, 2013 Figur 4 Beskæftigede med arbejdsplads i Sydjylland fordelt på brancher,

5 Beskæftigede inden for de enkelte brancher En mere detaljeret opdeling af erhvervene i Syddanmark viser, at handel er den absolut største branche med beskæftigede, svarende til 16 % af arbejdspladserne, mens sociale institutioner udgør 12 %. Figur 5 Beskæftigede med arbejdsplads i Syddanmark fordelt på brancher, 2013 De 5 største brancher med flest beskæftigede i Syddanmark i 2013 er: - handel beskæftigede - sociale institutioner beskæftigede - undervisning beskæftigede - sundhedsvæsnet beskæftigede - bygge- og anlæg beskæftigede De 5 største brancher udgør 50 % af arbejdspladserne eller arbejdspladser ud af i alt arbejdspladser i Syddanmark. 5

6 Figur 6 Beskæftigede med arbejdsplads på Fyn fordelt på brancher, 2013 De 5 største brancher med flest beskæftigede på Fyn i 2013 er: - handel beskæftigede - sociale institutioner beskæftigede - undervisning beskæftigede - sundhedsvæsnet beskæftigede - bygge- og anlæg beskæftigede De 5 brancher udgør tilsammen udgør 54 % af arbejdspladserne eller arbejdspladser ud af arbejdspladser på Fyn. De samme 5 brancher er også de største i Sydjylland, men her udgør de 48 % af arbejdspladserne. Forskellen på Fyn og Sydjylland er, at bl.a. transport og industri fylder mere i Sydjylland, mens undervisning og sundhedsvæsnet fylder beskæftigelsesmæssigt mere på Fyn. 6

7 Figur 7 Beskæftigede med arbejdsplads i Sydjylland fordelt på brancher, 2013 De 5 største brancher med flest beskæftigede i landsdelen Sydjylland i 2013 er: - handel beskæftigede - sociale institutioner beskæftigede - undervisning beskæftigede - bygge- og anlæg beskæftigede - sundhedsvæsnet beskæftigede De 5 brancher udgør tilsammen udgør 48 % af arbejdspladserne eller arbejdspladser ud af arbejdspladser i Sydjylland. 7

8 Udviklingen i brancherne Fra 2003 til 2013 er antallet af beskæftigede i brancher i Syddanmark faldet med Det fremgår af figur 8, at det især er inden for landbruget og industrien, der er færre beskæftigede. Inden for de brancher, som har beskæftigelsestilbagegang, er der færre beskæftigede, mens der er flere beskæftigede inden for brancher med fremgang. De brancher, som har beskæftigelsesfremgang, dækker 48 % af de beskæftigede. De brancher, som har beskæftigelsesfremgang, er især operationel service og sundhedsvæsnet. Figur 8 Udviklingen i brancherne fra 2003 til 2013 i Syddanmark Faldet i antallet af beskæftigede i brancher i Syddanmark er samlet på 7,5 % fra Fyn har i samme periode mistet 7,7 % (17.000) af øens arbejdspladser, mens Sydjylland har mistet 6,5 % (23.500) af deres arbejdspladser. Fyn har dermed mistet 1 procentpoint flere arbejdspladser end Sydjylland over 10 år. Generelt er det inden for de samme brancher, der er fremgang og tilbagegang, med enkelte undtagelser og i forskellig grad. På Fyn har TV og radio fremgang på godt 2 %, mens der er tilbagegang på 50 % i Sydjylland. Undervisning er et af de større beskæftigelsesområder, her har Fyn også en fremgang på 10 %, mens Sydjylland har en fremgang på 2 %. I Sydjylland har råstofindvinding en markant fremgang på 70 %, mens den på Fyn har et fald på 85 %. Operationel service er et af de større beskæftigelsesområder, her har Sydjylland også en fremgang på 50 %, mens Fyn har en fremgang på 30 %. 8

9 Figur 9 Udviklingen i brancherne fra 2003 til 2013 i Sydjylland Fyn har mistet væsentligt flere arbejdspladser inden for landbrug og industri end Sydjylland. Fyn har fået flere arbejdspladser inden for privat service end i Sydjylland Figur 10 Udviklingen i brancherne fra 2003 til 2013 på Fyn Bygge og anlæg er et område, som bølger op og ned afhængigt af konjunkturerne, og lige nu har branchen det laveste antal arbejdsplaser i 10 år både på Fyn og i Sydjylland. 9

10 Udviklingen andelene af arbejdspladserne Andelen af arbejdspladser fra 2003 til 2013 har været faldende inden for landbruget, industrien samt bygge og anlæg, mens privat service og den offentlige sektor har en stigende andel af arbejdspladser. Den mest markante udvikling er faldet i andelen af industriarbejdspladserne på omkring 5 procentpoint, mens stigningen i andel af arbejdspladser for både privat service og offentlig sektor ligger på omkring 3 procentpoint. Cirkeldiagram 1 Arbejdspladser fordelt på sektorer i hele landet, 2003 og 2013 Den største forskel på sammensætningen af arbejdspladser i hele landet og Syddanmark er, at der er væsentligt flere arbejdspladser inden for privat service i hele landet, mens der er væsentlig flere inden for industrien i Syddanmark og til dels landbruget. Cirkeldiagram 2 Arbejdspladser fordelt på sektorer i Syddanmark, 2003 og

11 Der er markant forskel på Fyn og Sydjylland i sammensætningen af arbejdspladser. På Fyn er der en markant større andel af arbejdspladser inden for den offentlige sektor på over 6 procentpoint i forhold til Sydjylland. Omvendt har Sydjylland en væsentlig større andel af industriarbejdspladser på over 6 procentpoint i forhold til Fyn. Cirkeldiagram 3 Arbejdspladser fordelt på sektorer på Fyn, 2003 og 2013 Udviklingen med stigende og faldende andele af arbejdspladser sker inden for de samme sektorer på Fyn og i Sydjylland, men i forskellig styrke. På Fyn har industrien haft en markant tilbagegang på omkring 7 procentpoint de seneste 10 år, mens både privat service og den offentlige sektor har haft en fremgang på 4 procentpoint. I Sydjylland har industrien en tilbagegang på omkring 5 procentpoint, mens både privat service og den offentlige sektor har haft en fremgang på 3 procentpoint. Cirkeldiagram 4 Arbejdspladser fordelt på sektorer i Sydjylland, 2003 og

12 Arbejdspladser og arbejdsstyrken I Syddanmark er der flere i arbejdsstyrken, end der er arbejdspladser i 2013, mens der i hele landet er lidt flere arbejdspladser, end der er i arbejdsstyrken. Den væsentligste forskel i strukturen på Fyn og Sydjylland er, at på Fyn er der færre arbejdspladser i forhold til antal personer i arbejdsstyrken, mens der i Sydjylland er flere arbejdspladser, end der er personer i arbejdsstyrken. Det betyder, at Sydjylland må hente arbejdskraft uden for landsdelen for at fastholde arbejdspladserne, mens Fyn må eksportere arbejdskraft for at undgå ledighed. Over de seneste 10 år er antallet i arbejdsstyrken faldet mere end antallet af arbejdspladser, hvilket giver et øget pres på at få flere til at pendle til Sydjylland for at arbejde. På Fyn svarer faldet i arbejdsstyrken og antallet af arbejdspladser til hinanden. Figur 11 Udviklingen i antallet af arbejdspladser og arbejdsstyrken på Fyn og Sydjylland

13 Udvikling i uddannelsesniveauet for beskæftigede Fra 2009 til 2013 har uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede i Syddanmark været stigende. Beskæftigede med en videregående uddannelse er steget med 3 procentpoint, mens andelen af de faglærte er faldet med 1 procentpoint og de ufaglærte har et fald på 4 procentpoint. Inden for de videregående uddannelser er det de længere videregående uddannelser i Syddanmark, som har en markant fremgang på 11 pct., mens de mellemlange og kortere videregående uddannelser har en mindre tilbagegang på 1 til 2 procent. I hele landet er trenden den samme, men her har der også været en lille stigning i de korte uddannelser på 1 pct. og uændret udvikling for de mellemlange uddannelser. Figur 12 Udviklingen i beskæftigedes uddannelsesniveau i hele landet fra 2009 til 2013 Figur 13 Udviklingen i beskæftigedes uddannelsesniveau i Syddanmark fra 2009 til 2013 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger 13

14 Udviklingen på Fyn og Sydjylland over de seneste 10 år har den samme tendens med små variationer. De faglærtes andel af de beskæftigede i Sydjylland er stort set uændret, mens der er et fald på 1 procentpoint på Fyn. På Fyn er personer med videregående uddannelse steget med 3 procentpoint, mens den er steget med 2 procentpoint i Sydjylland. Andelen af ufaglærte er faldet med 4 procentpoint i både Sydjylland og på Fyn. Ligesom i hele landet er der nu på Fyn flere beskæftigede med en videregående uddannelse, end der er ufaglærte. Der er omkring flere med en videregående uddannelse end ufaglærte på Fyn. Sammenlignes udviklingen for videregående uddannelser på Fyn og Sydjylland er det stort set den samme udvikling som gennemsnittet for Syddanmark. Figur 14 Udviklingen i beskæftigedes uddannelsesniveau på Fyn fra 2009 til 2013 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Figur 15 Udviklingen i beskæftigedes uddannelsesniveau i Sydjylland fra 2009 til 2013 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger 14

15 Uddannelsesniveauet for beskæftigede Andelen af ufaglærte beskæftigede er omkring 30 pct. i både Syddanmark og hele landet, mens der er 4 pct. flere faglærte i Syddanmark og 4 pct. færre med en videregående uddannelse (VU) end i hele landet, jf. figur 16. Figur 16 Sammensætningen af uddannelsesniveauet for beskæftigede i hele landet, Syddanmark, Fyn Sydjylland i 2013 På Fyn er der omkring 4 pct. flere beskæftigede med en videregående uddannelse sammenlignet med Sydjylland, mens Sydjylland har 3 pct. flere faglærte og 1 pct. flere ufaglærte end Fyn, jf. figur 12. Ses der på uddannelsesniveauet inden for sektorer, jf. tabel 1, er der et klart billede i forholdet mellem hele landet og Syddanmark, idet hele landet har en større andel af beskæftigede med en videregående uddannelse inden for alle sektorer. Ligeledes er der på Fyn flere med en videregående uddannelse end i Sydjylland. Tabel 1 Andel af beskæftigede med videregående uddannelse (VU) på sektorer, 2013 Hele landet Syddanmark Fyn Jylland Andel Andel Andel Andel VU Beskæftigede Beskæftigede Beskæftigede Beskæftigede Landbrug og fiskeri 9,5 8,5 10,1 7,6 Industri og råstof 24,0 20,5 20,1 20,6 Bygge og anlæg 10,7 10,2 10,7 9,9 Privat service 25,2 18,7 21,2 17,0 Offentlig sektor 50,7 49,0 51,1 47,3 I alt 32,7 28,2 31,1 26,4 15

16 Beskæftigede med en lang videregående uddannelse Inden for alle sektorer er der flere beskæftigede i hele landet som har en lang videregående uddannelse (LVU) sammenlignet med Syddanmark. I hele landet er der markant flere LVU ere inden for finansiering og forsikring, rådgivning og den offentlig administration sammenlignet med Syddanmark. Tabel 2 Andel af beskæftigede med en lang videregående uddannelse (LVU) inden for sektorer, 2013 LVU`er Hele landet Syddanmark Fyn Sydjylland Landbrug og fiskeri 2,4 1,9 2,4 1,6 Industri og råstof 7,0 3,7 3,2 4,0 Bygge og anlæg 0,9 0,4 0,5 0,4 Privat service 9,2 4,2 4,8 3,8 Offentlig sektor 13,8 10,1 12,2 8,6 I alt 9,9 5,8 7,0 5,0 Fyn har flere beskæftigede med en lang videregående uddannelse (LVU) sammenlignet med Sydjylland, men ikke inden for alle sektorer og brancher. Inden for både maskinindustrien og møbelindustrien er der markant flere LVU ere i Sydjylland end på Fyn. Inden for især undervisning og sundhedsvæsnet er der flere beskæftigede LVU ere på Fyn sammenlignet med Sydjylland. Tabel 3 Andel af beskæftigede med en lang videregående uddannelse (LVU) inden for de 5 største brancher i industrien, 2013 Andel LVU`er Hele landet Syddanmark Fyn Sydjylland Fødevarer 3,3 2,0 2,1 2,0 Plastindustri 3,1 1,9 2,1 1,8 Metalindustri 1,6 1,3 1,4 1,3 Maskinindustri 6,1 4,9 3,2 5,7 Møbel industri 4,6 4,7 3,1 5,4 Tabel 4 Andel af beskæftigede med en lang videregående uddannelse (LVU) inden for de største brancher i privat service og bygge og anlæg, 2013 Andel LVU`er Hele landet Syddanmark Fyn Sydjylland Bygge og anlæg 0,9 0,4 0,5 0,4 Handel 3,2 1,8 2,0 1,7 Transport 3,1 1,0 1,3 0,9 Hoteller og restauranter 1,2 0,6 0,6 0,7 Finansiering og forsikring 14,6 4,7 4,7 4,7 Ejendomshandel og udlejning 5,8 3,5 4,0 3,2 Rådgivning 30,0 18,8 19,9 18,1 Operationel service 4,5 2,1 2,4 1,9 Tabel 5 Andel af beskæftigede med en lang videregående uddannelse (LVU) i den offentlige sektor, 2013 Andel LVU`er Hele landet Syddanmark Fyn Sydjylland Offentlig administration 21,5 13,3 14,5 12,5 Undervisning 21,6 15,9 18,6 13,4 Sundhedsvæsen 20,9 18,5 20,5 16,6 Sociale institutioner 2,1 1,0 1,2 0,8 16

17 Pendling Netto er der omkring personer, som pendler ud af Syddanmark for at arbejde i en anden region. Denne pendling dækker over, at godt pendler ud fra Fyn for at arbejde, mens godt pendler ind til Sydjylland for at arbejde. Sydjylland har altså en større ind- end udpendling, og det modsatte gør sig gældende for Fyn, som har en markant større ud- end indpendling. Figur 17 Ind- og udpendling af Syddanmark, Fyn og Sydjylland i 2013 På Fyn er det kun Odense som har en netto indpendling. Netto ind- eller udpendling i figur 18 på næste side er beregnet som en procentandel af de beskæftigede i kommunen. Odense er i figuren afbilledet til -10 %. Et negativ fortegn i figuren betyder en netto indpendling, mens et positiv tal betyder en netto udpendling. På Fyn er Odense den eneste kommune med en netto indpendling og er dermed et arbejdskraftcenter. De øvrige kommuner på Fyn har en netto udpendling og er dermed arbejdskraftoplande. Særligt kommunerne, som ligger tæt på Odense, har en høj pendling ind til Odense. I Sydjylland er der flere kommuner som har en netto indpendling, herunder Esbjerg, Kolding, Fredericia og Billund, mens Sønderborg og Aabenraa har en marginal indpendling (arbejdskraftcentre). De øvrige kommuner i Sydjylland har en netto udpendling (arbejdskraftoplande). 17

18 Figur 18 Nettoudpendling af kommunerne i Syddanmark i procent af beskæftigede, 2013 Nettoindpendlingen til Sydjylland sker inden for de fleste brancher på nær Information og kommunikation og marginal indpendling til finansiering samt ejendomshandel. Industrien er den branche, som antalsmæssigt har flest indpendlere efterfulgt af den offentlige sektor. Fra Fyn er der en nettoudpendling fra alle brancher på nær landbruget. Handel og transport har den største antal udpendlere efterfulgt af industrien og den offentlige sektor. Tabel 6 Andel nettoudpendling fordelt på brancher, 2013 Nettoudpendling Fyn Sydjylland Landbrug og fiskeri Industri, råstof Bygge og anlæg Handel og transport Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning 18 6 Erhvervsservice Offentlig sektor Kultur og fritid Nettoudpendling

19 Forventninger til udviklingen i uddannelsesbehovet, beskæftigelsen og befolkningen Uddannelse Historisk set har uddannelsesniveauet været stigende. En fremskrivning af behovet for uddannet arbejdskraft frem til 2020 viser, at efterspørgslen efter arbejdskraft med en videregående uddannelse forventes at overstige udbuddet af uddannet arbejdskraft med , mens efterspørgslen efter faglærte er højere end udbuddet. For de faglærte viser fremskrivningen et overudbud på personer. Det er især personer med en videregående uddannelse, der er mangel på. Den største mangel vil være på personer med en kort videregående uddannelse, efterfulgt af personer med mellemlang uddannelse, mens behovet for personer med en lang videregående uddannelse vil være knap så udtalt. Figur 19 Efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft i 2020 i Syddanmark 1 Antal Mangel på uddannet arbejdskraft i Syddanmark, Ufaglærte Faglærte Videregående Kilde: AE og egne beregninger Beskæftigelsen I tabel 7 er vist, hvordan en stigning i beskæftigelsen på personer fra 2012 til 2020 vil fordele sig på sektorer i Syddanmark. Den samlede stigning i beskæftigelsen på personer er beregnet ved en nedskalering til Syddanmark ud fra forventningerne i Regeringens Vækstplan Beregninger bag fremskrivningen er med baggrund i AE analyse Danmark i en krisetid Velstand kræver uddannelse 2013, ligesom fremskrivning inden for sektorer i Syddanmark ligeledes er med inspiration fra AE, jf. tabel 7 19

20 Tabel 7 Nedskalering af beskæftigelsen frem til 2020 på sektorer i Syddanmark Sektorer/arbejdssteder Udvikling til 2020 i procent Landbrug ,8 Råstofindvinding ,2 Industri ,5 Forsyningsvirksomhed ,4 Bygge og anlæg ,4 Handel/transport/hoteller ,5 Service ,4 Offentlig sektor ,3 Uoplyst ,2 I alt ,5 Kilde: Regeringens Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job 2013 og egne beregninger Fremskrivningen følger den historiske trend, hvor landbruget og industrien som helhed har en beskæftigelsestilbagegang, mens privat service og offentlig sektor har en beskæftigelsesfremgang. Bygge og anlæg har ligeledes en beskæftigelsesfremgang, idet udgangspunkt for fremskrivningen er en historisk lav beskæftigelse for byggesektoren. Befolkningen Befolkningsfremskrivningen for årige i Syddanmark viser en tilbagegang på over personer fra 2012 til Det er kun Odense Kommune, som forventes at have en fremgang for personer i den erhvervsaktive alder, mens Vejle, Fredericia og Kolding vil have en stort set uændret befolkning i den erhvervsaktive alder. Det er særligt øerne Langeland, Ærø og Fanø, som forventes at have en markant tilbagegang for årige, ligesom de sønderjyske kommuner Tønder og Aabenraa har stor tilbagegang sammen med flere fynske kommuner. 20

21 Figur 20 Udviklingen for befolkningen i alderen år i de syddanske kommuner i procent,

22 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Dannebrogsgade 3, 2. sal 5000 Odense C Telefon: [email protected] NÆRMERE OPLYSNINGER OM ANALYSEN: Fuldmægtig Egon Vestergaard, [email protected], tlf TILMELD DIG OGSÅ BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARKS NYHEDSBREV PÅ HJEMMESIDEN OG FÅ TILSENDT INFORMATION OM OFFENTLIGGØRELSER AF BL.A. DE KOMMENDE ARBEJDSMARKEDSBALANCER, NYE LEDIGHEDSTAL OG ANDRE ANALYSER M.M. 22