PENDLING I NORDJYLLAND I

Transkript

1 PENDLING I NORDJYLLAND I

2 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i Tabel 2 Udvikling i arbejdspladser og pendling i Nordjylland Tabel 3 Udviklingen i ind- og udpendling fra 1994 til 2007 i Nordjylland Figur 1 IND OG UD- PENDLING I KOMMUNERNE I NORDJYLLAND I 1994 OG Figur 2 NETTO IND- OG UDPENDLING I NORDJYLLAND I 2006 OG FIGUR 2.1 NETTO IND- OG UDPENDLING I NORDJYLLAND... 7 Figur 3 UDVIKLINGEN I IND- OG UDPENDLINGEN I NORDJYLAND Pendling mellem kommunerne i Nordjylland... 9 Kort fortalt:... 9 Tabel 4 Pendling mellem kommunerne i Nordjylland FIGUR 4. ANDELEN DER BOR OG ARBEJDER I DE ENKELTE KOMMUNER I NJL OG ANDELEN DER PENDLER UD TIL EN ANDEN KOMMUNE FIGUR 5. ANDELEN DER PENDLER IND TIL EN NORDJYSK KOMMUNE OG ANDELEN DER BOR OG ARBEJDER I ARBEJDSSTEDSKOMMUNEN Tabel 5 Udviklingen i ind- og udpendlingen fra 2006 til 2007 og pendlingens bidrag til væksten i beskæftigelsen FIGUR 6 UDPENDLINGENS BIDRAG TIL VÆKSTEN I BESKÆFTIGELSEN FRA 2006 TIL FIGUR 7 ANDELEN AF ARBEJDSPLADSER SKABT VIA UDPENDLING OG INTERNT I KOMMUNENERNE I NJL14 FIGUR 8 INDPENDLINGENS BIDRAG TIL VÆKSTEN I BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND FRA 2006 TIL FIGUR 9 ANDELEN AF ARBEJDSPLADSER SKABT VIA INDPENDLING OG INTERNT I KOMMUNERNE I NORDJYLLAND FIGUR 10 IND- OG UDPENDLINGENS BIDRAG TIL VÆKST I BESKÆFTIGELSEN Gensidigt pendlingsforhold internt i Nordjylland og naturlige arbejdskraftoplande...17 Kort fortalt Figur 11 ARBEJDSKRAFTOPLANDE I NORDJYLLAND Figur 11.1 PENDLINGSMÆSSIG SAMMENHÆNG MELEM KOMMUNER OG GRUPPER AF KOMMUNER I NORDJYLLAND I Pendlingsafstand i Nordjylland Kort fortalt: Tabel 6 Afstandspendling i Nordjylland Tabel 7 De beskæftigedes gennemsnitlige afstand mellem bopæl og arbejdssted i Km FIGUR 12 AFSTANDSPENDLING I REGIONERNE i FIGUR 13 AFSRTANDSPENDLING I NORDJYLLAND Tabel 8 Gennemsnitlig afstand mellem bopæl og arbejdssted i Km. efter køn FIGUR 14 MÆNDS OG KVINDERS PENDLING I NORDJYLLAND I Erhvervspendling i Nordjylland Kort fortalt Tabel 9 Erhvervspendling i Nordjylland Tabel 10 Brønderslev Tabel 11 Frederikshavn Tabel 12 Hjørring Tabel 13 Jammerbugt Tabel 14 Læsø Tabel 15 Mariagerfjord Tabel 16 Morsø Tabel 17 Rebild Tabel 18 Thisted Tabel 19 Vesthimmerland Tabel 20 Aalborg Bilag... 33

3 Resume Nordjyderne pendler som aldrig før. Udpendlingen fra Nordjylland er samlet set steget med 35,9%, og indpendlingen til Nordjylland er steget med 30,3% fra Morsø, Mariagerfjord, Thisted og Brønderslev kommuner har alle haft en vækst i indpendlingen på over 75% fra 94 til 07 Aalborg, Thisted og Frederikshavn kommuner har alle haft en vækst i udpendlingen på over 65% fra 94 til 07 Aalborg kommune er det helt store trækplaster for beskæftigede fra hele Nordjylland. Over pendler ind til Aalborg kommune, og mere end pendler dagligt ud af kommunen. Pendling bidrager til vækst i beskæftigelsen. 44,9% af væksten i beskæftigelsen fra i Nordjylland blev skabt ved, at en nordjyde krydsede en kommunegrænse, pendlede ud, og fandt et arbejde i en anden kommune end bopælskommunen. Udpendlingen fra de nordjyske kommuner har bidraget med flere beskæftigede efter bopæl fra ,4% af alle nye arbejdspladser, skabt i kommunerne i Nordjylland, stammer fra, at folk fra andre kommuner pendler ind til en kommune i Nordjylland. Indpendlingen til de nordjyske kommuner har bidraget med flere beskæftigede efter arbejdssted fra Det nordjyske arbejdsmarked går i vidt omfang på tværs af kommunegrænser, og en stor del af væksten i beskæftigelsen stammer fra pendling på tværs af kommunegrænser. Nordjyderne pendler til månen og tilbage igen 14 gange dagligt. Nordjyderne har i gennemsnit 19,9 km. på arbejde - og lige så langt hjem igen. Hvis alle beskæftigede tager på arbejde og hjem igen, er den samlede afstand på over 10 mio. km. Det svarer til 14 gange turen til månen og tilbage igen. Mænd pendler 7,5 km. længere end kvinder. De Nordjyske mænd har i gennemsnit 23,4 km. på arbejde, og kvinderne har 15,9 km. på arbejde. Flere kvinder end mænd har under 30 km. på arbejde, og flere mænd end kvinder har over 30 km. på arbejde. Pendling bidrager til flest job inden for offentlige og personlige tjenester. Udpendlingens vækstbidrag på beskæftigede efter bopæl fordeler sig med 25,6% inden for offentlige og personlige tjenester, med 20,7% inden for finansiering og forretningsservice og med 15,5% inden for bygge og anlæg. Indpendlingens vækstbidrag på beskæftigede efter arbejdssted fordeler sig med 30,3% inden for offentlige og personlige tjenester, 20,6% inden for industrien og 15,9% inden for finansiering og forretningsservice. 3

4 1. Arbejdspladser og pendling Pendling handler om, at de beskæftigede er villige til at bo et sted og arbejde et andet sted. Pendling beskriver den geografiske mobilitet på arbejdsmarkedet. Mobilitet på arbejdsmarkedet er med til at sikre større balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft og derved modvirke eller reducere ubalancer som flaskehalse. Det er derfor vigtigt, at der er stor mobilitet på arbejdsmarkedet. Hvis viljen til at arbejde langt fra bopælen stiger, øges mobiliteten på arbejdsmarkedet, og der sikres et større udbud af arbejdskraft til de job, der er. Pendlingen måles bl.a. ved at sammenholde antallet af beskæftigede med bopæl i et område, med antallet, der arbejder i det samme område, men som ikke bor der. Kort fortalt Nordjylland er en udpendlingsregion, hvor flere pendler ud af regionen end ind til regionen. Over pendler ud af Regionen, og knap pendler ind til regionen fra andre dele af landet. Nordjyderne er blevet meget mere mobile i perioden Udpendlingen er steget med over 65% i en række kommuner, og indpendlingen er steget med over 75% i en række kommuner. Alle kommuner har oplevet både stigende udpendling og stigende indpendling fra De fleste kommuner i Nordjylland er nettoudpendlingskommuner og sender mere arbejdskraft ud af kommunen, end de tiltrækker fra andre kommuner, men Aalborg, Thisted, Frederikshavn og Mariagerfjord tiltrækker mere arbejdskraft, end de sender ud af kommunen, og de er derfor for nettoindpendlingskommuner. Af tabel 1 fremgår, at Nordjylland samlet set er en udpendlingsregion, hvor flere pendler ud end ind. Der er en udpendling på , hvilket svarer til, at 5,9% af de beskæftigede med bopæl i Nordjylland arbejder uden for Nordjylland. Samtidig tiltrækker Nordjylland beskæftigede mod bopæl uden for Nordjylland, hvilket svarer til at 4,4% af arbejdspladserne med arbejdssted i Nordjylland dækkes af personer med bopæl uden for Nordjylland. Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007 Arbejdspladser, ind - og udpendling i NJL i 2007 Antal Antal Antal Andel Antal Andel Antal Andel Arbejdspladser (efter bopæl) 1 Arbejdspladser (efter arbejdssted) 2 Bor og arbejder i samme kommune Beskæftigede efter bopæl Udpendling Andel efter bopæl Indpendling Andel efter arbejdssted Region Nordjylland * ,1% ,9% ,4% Brønderslev ,9% ,1% ,1% Frederikshavn ,4% ,6% ,2% Hjørring ,4% ,6% ,8% Jammerbugt ,8% ,2% ,2% Læsø ,1% 95 9,9% 95 9,9% Mariagerfjord ,2% ,8% ,8% Morsø ,4% ,6% ,6% Rebild ,4% ,6% ,5% Thisted ,0% ,0% ,0% Vesthimmerland ,5% ,5% ,8% Aalborg ,4% ,6% ,8% Kilde: Danmarks Statistik, PendAB11. Egne beregninger. * Pendling regionalt er i forhold til resten af landet og er ikke en sum af de enkelte kommuner i Nordjylland. 1 Arbejdspladser efter bopæl er beskæftigede med bopæl i en given kommune, uanset i hvilken kommune de er beskæftiget. 2 Arbejdspladser efter arbejdssted er beskæftigede som arbejder i en given kommune, uanset i hvilken kommune de bor. 4

5 Stor forskel i ind- og udpendlingen Der er nordjyder, som både bor og arbejder i Nordjylland, hvilket svarer til 94,1% af de beskæftigede efter bopæl. Der er dog store variationer imellem de enkelte kommuner mht., hvor stor en del af de beskæftigede der både bor og arbejder i kommunen og dermed, hvor stor en del der pendler til og fra den enkelte kommune. Rebild har størst andel udpendlere. 53,6% af de beskæftigede med bopæl i Rebild kommune arbejder i andre kommuner end Rebild, mens 46,6% bor og arbejder i Rebild. Læsø har omvendt den laveste andel udpendlere med kun 9,9% af de beskæftigede, som arbejder uden for Læsø, hvilket svarer til, at 95 beskæftigede med bopæl på Læsø arbejder i en anden kommune. Aalborg kommune er den største indpendlingskommune med indpendlere, mens pendler ud af Aalborg kommune for at arbejde. Flere pendler ud af Nordjylland fra Af tabel 2 fremgår, at der er blevet flere beskæftigede med bopæl i Nordjylland fra og flere beskæftigede efter arbejdssted. Det svarer til, at udpendlingen er steget med 316 mere, end indpendlingen er steget. Udpendlingen fra Nordjylland er steget med 809 personer, og indpendlingen er steget med 493 personer. Nordjylland er i lidt højere grad blevet en udpendlingsregion fra Der er samtidig blevet flere, der både bor og arbejder i Nordjylland, og det er en vækst på 2,5%. Jammerbugt kommune har haft den største %-vise stigning i udpendlingen på 7,4%, hvilket svarer til en stigning på 518 personer, og har samtidig haft den mindste antalsmæssige stigning i indpendlingen på 60 personer, hvilket svarer til en vækst på 1,8%. Aalborg kommune har haft den største antalsmæssige stigning i både ud- og indpendling på hhv. 911 udpendlere og indpendlere. Det svarer til en %- vis vækst på 5,9% udpendlere og 5,6% indpendlere i Aalborg kommune. Tabel 2 Udvikling i arbejdspladser og pendling i Nordjylland Udvikling i arbejdspladser og pendling i Nordjylland Arbejdspladser (efter bopæl) Arbejdspladser (efter arbejdssted) Bor og arbejder i samme kommune Udpendling (pct. efter bopæl) Indpendling (pct. efter arbejdssted) Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Region Nordjylland ,6% ,5% ,5% 809 4,9% 493 4,0% Brønderslev 452 2,6% 498 3,5% 39 0,4% 413 5,8% ,8% Frederikshavn 732 2,4% 723 2,4% 493 2,0% 239 4,6% 230 4,2% Hjørring 680 2,1% 426 1,4% 292 1,1% 388 5,7% 134 2,6% Jammerbugt 483 2,5% 25 0,2% -35-0,3% 518 7,4% 60 1,8% Læsø -29-2,9% -32-3,2% -26-2,9% -3-3,1% -6-5,9% Mariagerfjord 634 3,0% 562 2,7% 312 2,1% 322 5,5% 250 4,2% Morsø 127 1,2% 248 2,3% 180 2,1% -53-2,3% 68 3,3% Rebild 407 2,7% 372 3,3% 136 2,0% 271 3,4% 236 5,4% Thisted 378 1,6% 345 1,4% 284 1,3% 94 4,1% 61 2,1% Vesthimmerland 570 3,0% 587 3,2% 358 2,6% 212 4,5% 229 5,4% Aalborg ,1% ,2% ,6% 911 5,9% ,6% Kilde: Danmarks Statistik; PendAB11, egne beregninger. 30% flere pendler til Nordjylland, og 36% flere pendler ud af Nordjylland fra Af tabel 3 fremgår, at der har været en høj vækst i både ind- og udpendlingen i Nordjylland i perioden De beskæftigedes mobilitet er øget med 30,3% indpendling til Region Nordjylland, hvilket svarer til flere indpendlere til regionen, og udpendlingen fra Nordjylland er øget med 35,9%, hvilket svarer til en vækst på udpendlere fra regionen. På tværs af kommunegrænserne er mobiliteten øget i alle kommuner. Den største vækst i indpendlingen har været på Læsø med næsten en 10 dobling. Der er dog kun tale om en antalsmæssig vækst på 86 personer fra 9 til 95 indpendlere. Den største antalsmæssige vækst i indpendlingen har været i Aalborg kommune med flere indpendlere, hvilket svarer til en vækst på 55,6%. Samtidig er udpendlingen fra Aalborg taget til med 6.430, hvilket svarer til en vækst på 65,3%. En række kommuner har haft en stor vækst i indpendlingen. Morsø, Mariagerfjord, Thisted og Brønderslev 5

6 har således alle haft en vækst i indpendlingen på over 75%. Udpendlingen fra kommunerne er ligeledes steget markant. Aalborg, Thisted og Frederikshavn har alle haft en vækst i udpendlingen på over 65%. Tabel 3 Udviklingen i ind- og udpendling fra 1994 til 2007 i Nordjylland. Udviklingen i pendlingen Udv. indpendling Udv. udpendling Indpendling Udpendling i NJL Antal Pct. Antal Pct. Region Nordjylland* ,3% ,9% Brønderslev ,4% ,1% Frederikshavn ,6% ,7% Hjørring ,5% ,0% Jammerbugt ,4% ,8% Læsø ,6% 28 41,8% Mariagerfjord ,1% ,6% Morsø ,7% ,4% Rebild ,9% ,6% Thisted ,2% ,1% Vesthimmerland ,3% ,9% Aalborg ,6% ,3% Kilde: Danmarks Statistik; PendAB11, egne beregninger & Undersøgelse af pendlingsmønstre i Region Nordjylland Rambøll Management, Figur 1 IND OG UD- PENDLING I KOMMUNERNE I NORDJYLLAND I 1994 OG Ind- og udpendling i kommunerne i Nordjylland i 1994 og Aalborg Fr.havn M a.fjord Hjørring V.H.land Rebild Br.slev Jam.bugt Thisted M orsø Læsø NJL Indpendling Indpendling Udpendling Udpendling Kilde: Danmarks Statistik; PendAB11 & Undersøgelse af pendlingsmønstre i Region Nordjylland Rambøll Management, Figur 1 viser, at der har været en betydelig vækst i både ind- og udpendlingen i alle kommuner i Nordjylland og i både ind- og udpendlingen fra Nordjylland i forhold til resten af landet jf. tabel 3. Forskellene i pendlingen afspejler ligeledes to forskellige konjunktursituationer på arbejdsmarkedet var bunden af en lavkonjunktur, mens 2007 er toppen af en højkonjunktur. Pendlingen afspejler dermed det generelle aktivitetsniveau, og udviklingen i pendlingen afspejler, at aktivitetsniveauet og beskæftigelsen generelt set er steget i perioden

7 De fleste kommuner er udpendlingskommuner Det fremgår af figur 2, at flertallet af kommunerne har en negativ nettoindpendling i 2006 og 2007 (indpendling udpendling), og der er dermed flere, der pendler ud af kommunen end ind til kommunen. Kommuner med en positiv nettoindpendling er indpendlingskommuner og er afhængige af at tiltrække beskæftigede fra andre kommuner, og kommuner med en negativ nettoindpendling er afhængige af at kunne afsætte beskæftigede til andre kommuner. Figur 2 viser, at Nordjylland er en udpendlingsregion, med en nettoudpendling på beskæftigede. Aalborg kommune har den klart højeste nettoindpendling blandt de nordjyske kommuner med flere indpendlere end udpendlere. Derefter kommer Thisted med 546 flere indpendlere end udpendlere, og Frederikahavn har 214 flere indpendlere end udpendlere. Desuden har Mariagerfjord 20 flere indpendlere end udpendlere. Jammerbugt har det største underskud i nettoindpendlingen med flere udpendlere end indpendlere. Derefter kommer Rebild kommune med flere udpendlere end indpendlere. Figur 2 NETTO IND- OG UDPENDLING I NORDJYLLAND I 2006 OG 2007 NJL i alt Jam.bugt Rebild Br.slev Hjørring V.him.land Morsø Læsø Ma.fjord Fr.havn Thisted Aalborg Netto- Indpendling i NJL i 2006 og Aalborg Thisted Fr.havn Ma.fjord Læsø Morsø V.him.land Hjørring Br.slev Rebild Jam.bugt NJL i alt Udv Kilde: Danmarks Statistik; PendAB11, egne beregninger. FIGUR 2.1 NETTO IND- OG UDPENDLING I NORDJYLLAND 7

8 Nye tendenser i kommunernes nettoindpendling Figur 3 viser den antalsmæssige udvikling i ind- og udpendlingen og udviklingen i nettoindpendlingen. Udviklingen i nettoindpendlingen viser tendenserne for, hvordan pendlingen har udviklet sig og kan komme til at udvikle sig i kommunerne, før de kan aflæses i den aktuelle nettoindpendling jf. figur 2. Det fremgår af figur 3, at en række kommuner har haft en negativ udvikling i nettoindpendlingen og dermed i stigende grad er blevet afhængige af, at de beskæftigede har fundet arbejde i andre kommuner. Det drejer sig om Frederikshavn, Jammerbugt, Hjørring, Rebild, Brønderslev og Vesthimmerland. Jf. figur 2 fremgår det, at Frederikshavn er en nettoindpendlingskommune, men jf. figur 3 fremgår det, at Frederikshavn har haft det største fald i nettoindpendlingen, og dermed kan Frederikshavn skifte fra at være en nettoindpendlingskommune til en nettoudpendlingskommune inden for de næste 2-3 år, hvis udviklingen fortsætter. De øvrige kommuner med en negativ udvikling i nettoindpendlingen er allerede nettoudpendlingskommuner [jf. figur 2] og har befæstet deres position som udpendlingskommuner. De er i stigende grad blevet afhængige af at kunne afsætte de beskæftigede til andre kommuner. Samtidig har en række kommuner haft en positiv udvikling i nettoindpendlingen, og de er i stigende grad blevet afhængige af at kunne tiltrække arbejdskraft fra andre kommuner. Det er Læsø, Mariagerfjord, Thisted, Morsø og Aalborg. Heraf er Aalborg, Mariagerfjord og Thisted allerede nettoindpendlingskommuner, og de andre er på vej til at blive det, hvis tendensen fortsætter. Figur 3 UDVIKLINGEN I IND- OG UDPENDLINGEN I NORDJYLAND Aalborg Morsø Thisted Mariagerfjord Læsø Vesthimmerland Brønderslev Rebild Hjørring Jammerbugt Frederikshavn Udviklingen i ind- og ud- pendlingen i kommunerne i Nordjylland Udv. i indpendling Udv. i udpendling Udv. i netto-indpendling Kilde: Danmarks Statistik; PendAB11, egne beregninger & Undersøgelse af pendlingsmønstre i Region Nordjylland Rambøll Management,

9 2. Pendling mellem kommunerne i Nordjylland Kort fortalt: Der er beskæftigede med bopæl i de nordjyske kommuner. Heraf arbejder i en anden kommune end bopælskommunen, også uden for Nordjylland. Det svarer til, at 23,4% af de beskæftigede efter bopæl pendler ud af en kommune i Nordjylland for at arbejde. Der er , der arbejder i de nordjyske kommuner. Heraf bor i en anden kommune, end de arbejder. Det svarer til, at 22,2% af de beskæftigede efter arbejdssted pendler ind til en kommune i Nordjylland, også fra andre regioner. Pendling ud af kommunerne i Nordjylland har samlet bidraget til, at flere med bopæl i Nordjylland fik et arbejde fra Det svarer til, at 44,9% af væksten i beskæftigelsen efter bopæl var et resultat af udpendling. Udpendlingen har bidraget med flere beskæftigede i alle nordjyske kommuner fra , undtagen på Læsø og Morsø. I Aalborg har udpendlingen bidraget med 911 nye arbejdspladser efter bopæl, 518 i Jammerbugt og 413 i Brønderslev fra Pendling ind til en kommune i Nordjylland har samlet bidraget til, at flere fik et arbejde i Nordjylland. Det svarer til, at 42,4% af væksten i beskæftigelsen efter arbejdssted var et resultat af indpendling fra Indpendling har bidraget til nye arbejdspladser i alle de nordjyske kommuner, undtagen på Læsø. I Aalborg har indpendlingen bidraget til nye arbejdspladser, 60 nye arbejdspladser i Jammerbugt og 459 i Brønderslev fra

10 Overblik over pendlingen i Nordjylland Tabel 4 viser pendlingen mellem kommunerne i Nordjylland. De fleste bor i den samme kommune, som de arbejder, men der er også stor pendling på kryds og tværs mellem alle de nordjyske kommuner. Det fremgår bl.a., at beskæftigede med bopæl i Brønderslev kommune arbejder i Frederikshavn kommune. I Brønderslev kommune bor der beskæftigede som også arbejder i Brønderslev kommune, mens der bor i Brønderslev kommune, som arbejder i en anden kommune og som derfor pendler ud af kommunen. Der er derfor beskæftigede, som bor i Brønderslev kommune. Tabel 4 Pendling mellem kommunerne i Nordjylland. Bopæl Pendling i Nordjylland i 2007 Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Uden for NJL Beskæftigede i alt (efter arbejdssted) Indpendling i alt Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Uden for Danmark Uden for NJL Beskæftigede i alt (efter bopæl) Udpendling i alt Kilde: Danmarks Statistik; PendAB11, egne beregninger. Arbejdssted Udpendling [beskæftigede der arbejder i en anden kommune end bopælskommunen] + = Beskæftigede efter bopæl Indpendling [beskæftigede der bor i en anden kommune end arbejdskommunen] + = Beskæftigede efter arbejdssted af de beskæftigede, der pendler ud af Brønderslev kommune, pendler til Aalborg kommune, som dermed er den vigtigste udpendlingskommune for Brønderslev. Det fremgår desuden af tabel 4, at der er , som arbejder i Brønderslev kommune, hvoraf også bor i kommunen. Der er derfor en indpendling til Brønderslev kommune på beskæftigede fra andre kommuner af dem, der pendler ind til Brønderslev kommune, kommer fra Aalborg kommune, som derved også er den vigtigste indpendlingskommune for Brønderslev. Der er beskæftigede med bopæl i de nordjyske kommuner. Heraf arbejder i en anden kommune end bopælskommunen, også uden for Nordjylland. Det svarer til, at 23,4% af de beskæftigede efter bopæl pendler ud af en kommune i Nordjylland for at arbejde. Der er , der beskæftigede i de Nordjyske kommuner efter arbejdssted. Heraf bor i en anden kommune, end de arbejder. Det svarer til, at 22,2% af de beskæftigede efter arbejdssted pendler ind til en kommune i Nordjylland, også fra andre regioner. 10

11 77% af nordjyderne bor i den samme kommune som de arbejder Figur 4 viser fordelingen mellem dem, der bor og arbejder i den samme kommune, og dem der pendler ud af bopælskommunen og arbejder i en anden kommune, end de bor. Det fremgår bl.a., at Rebild med 53,6% udpendlere er den kommune i Nordjylland, hvor flest arbejder i en anden kommune, end de bor. Samtidig fremgår det, at Læsø med 90,1% er den kommune, hvor flest bor og arbejder i Nordjylland. Læsø og Thisted er meget lokale arbejdsmarkeder, hvor 90% bor og arbejder i samme kommune, mens de beskæftigede i bl.a. Rebild og Brønderslev i høj grad pendler til andre kommuner. Gennemsnittet for de beskæftigede efter bopæl i kommunerne i Nordjylland er på 76,6% internt beskæftigede og 23,4%, der pendler ud af kommunen. FIGUR 4. ANDELEN DER BOR OG ARBEJDER I DE ENKELTE KOMMUNER I NJL OG ANDELEN DER PENDLER UD TIL EN ANDEN KOMMUNE Andel af beskæftigede med bopæl i kommunen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andelen af de beskæftigede der pendler ud af kommunen og som arbejder internt i bopælskommunen i 2007 Rebild Br.slev Jam.bugt Ma.fjord V.him.land NJL gns. Hjørring Morsø Fr.havn Aalborg Thisted Læsø Internt beskæftigede 46,4% 56,9% 61,8% 71,2% 74,5% 76,6% 78,4% 79,4% 82,4% 83,4% 90,0% 90,1% I alt udpendlere 53,6% 43,1% 38,2% 28,8% 25,5% 23,4% 21,6% 20,6% 17,6% 16,6% 10,0% 9,9% Kilde: Danmarks Statistik; PendAB11, egne beregninger. 78% af nordjyderne arbejder i den samme kommune som de bor Figur 5 viser fordelingen mellem dem, der bor og arbejder i den samme kommune og dem, der pendler ind til arbejdsstedskommunen. Det fremgår bl.a., at Rebild med 60,5% indpendlere er den kommune i Nordjylland, med den største andel indpendlere. Samtidig fremgår det, at Læsø med 90,1% er den kommune, hvor flest bor og arbejder i Nordjylland. Læsø og Thisted er meget lokale arbejdsmarkeder hvor 90% bor og arbejder i samme kommune, mens de beskæftigede i bl.a. Rebild og Brønderslev i høj grad pendler til andre kommuner. Gennemsnittet for de beskæftigede efter arbejdssted i kommunerne i Nordjylland er på 77,8% internt beskæftigede og 22,2%, der pendler ind til kommunen. FIGUR 5. ANDELEN DER PENDLER IND TIL EN NORDJYSK KOMMUNE OG ANDELEN DER BOR OG ARBEJDER I ARBEJDSSTEDSKOMMUNEN. Andel af beskæftigede med arbejdssted i kommunen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andelen af de beskæftigede der pendler ind til kommunen og som arbejder internt i arbejdsstedskommunen i 2007 Rebild Br.slev Ma.fjord V.H.land Aalborg NJL gns. Jam.bugt Morsø Fr.havn Hjørring Thisted Læsø Internt beskæftigede 60,5% 67,9% 71,2% 76,2% 77,2% 77,8% 77,8% 80,4% 81,8% 83,2% 88,0% 90,1% I alt indpendlere 39,5% 32,1% 28,8% 23,8% 22,8% 22,2% 22,2% 19,6% 18,2% 16,8% 12,0% 9,9% Kilde: Danmarks Statistik; PendAB11, egne beregninger. 11

12 Pendling bidrager til øget beskæftigelse Tabel 5 sætter fokus på udviklingen i både ind- og udpendlingen fra 2006 til 2007 for kommunerne i Nordjylland. Heraf kan man bl.a. se pendlingens bidrag til væksten i beskæftigelsen. Det fremgår, at pendlingen i væsentlig grad bidrager til væksten i beskæftigelsen, både efter bopæl og efter arbejdssted. Der er skabt nye arbejdspladser efter bopæl i Nordjylland fra Heraf stammer de fra, at personer har fundet arbejde i en anden kommune, end de bor i, og det svarer til, at 44,9% af væksten i beskæftigelsen efter bopæl stammer fra udpendling. Samtidig er der skabt nye arbejdspladser efter arbejdssted i Nordjylland, heraf er skabt ved, af kommunerne tiltrækker arbejdskraft fra andre kommuner i form af indpendling, og det svarer til, at 42,4% af væksten i beskæftigelsen efter arbejdssted stammer fra indpendling fra andre kommuner. Eksemplificeret fremgår det af tabel 5, at der er skabt 452 nye arbejdspladser i Brønderslev kommune efter bopæl dvs. der er 452 flere, som bor i Brønderslev, som har fået et arbejde på et år. Samtidig fremgår det, at kun 39 af disse personer har fået arbejde i Brønderslev kommune, mens 413 af de nye arbejdspladser for beskæftigede, der bor i Brønderslev, stammer fra, at de pendler ud til en anden kommune. Det svarer til, at 91,4% af de nye arbejdspladser for de beskæftigede i Brønderslev kommune stammer fra udpendling til andre kommuner. Udpendlingen bidrager derved markant positivt til væksten i beskæftigelsen efter bopæl. Det fremgår desuden, at 285 og dermed størsteparten - af væksten i arbejdspladser for Brønderslevs vedkommende, stammer fra pendling til Aalborg kommune. Tabel 5 viser desuden, at der er skabt 498 nye arbejdspladser i Brønderslev kommune efter arbejdssted fra 2006 til Dvs. der er 498 flere, der har fået arbejde i Brønderslev kommune. Men det fremgår samtidig, at kun 39 af disse personer bor i Brønderslev kommune, mens hovedparten af væksten i beskæftigelsen efter arbejdssted i form af 459 personer bor i en anden kommune end Brønderslev. Det svarer til at indpendlingen til Brønderslev bidrager med 92,2% af væksten i antal arbejdspladser efter arbejdssted. Indpendlingen har ligeledes en markant positiv effekt på væksten i beskæftigelsen efter arbejdssted. Samtidig fremgår det, at den største vækst i indpendlingen til Brønderslev kommune stammer fra Hjørring kommune med en vækst på 165 indpendlere fra Hjørring til Brønderslev kommune i perioden Jammerbugt kommune har haft en negativ vækst fra i beskæftigelsen på 35 beskæftigede blandt dem, der både bor og arbejder i kommunen, og en samlet fremgang i beskæftigelsen efter arbejdssted på 25 personer. Samtidig har indpendlingen bidraget med 60 nye arbejdspladser fra personer fra andre kommuner. Det betyder, at indpendlingens bidrag til væksten (60 beskæftigede) giver sig udslag i en meget stor %-vis vækst på 240% - altså mere end det dobbelte af det den samlede vækst (25 beskæftigede). I Jammerbugt har udpendlingen bidraget til 518 nye arbejdspladser ved udpendling til andre kommuner, og samlet set er der kommet 483 nye arbejdspladser efter bopæl. Pendlingen bidrager igen med mere end den samlede vækst pga. den faldende beskæftigelse blandt dem, der både bor og arbejder i Jammerbugt og derfor giver udpendlingen et bidrag på 107% til væksten i beskæftigelsen efter bopæl. Jammerbugt er i stigende grad blevet afhængig af udpendlerne. På Mors og Læsø har udpendlingen bidraget negativt til væksten i beskæftigelsen efter bopæl. På Læsø er der samlet set 3 færre udpendlere, og 26 færre med bopæl og arbejdssted på Læsø, og beskæftigelsen er derfor faldet med 29 personer efter bopæl. Faldet i udpendlingen bidrager negativt med 10,3% af faldet i beskæftigelsen efter bopæl på Læsø, og indpendlingen bidrager ligeledes negativt til beskæftigelsen med et fald på 6 indpendlere ud af en samlet nedgang i beskæftigelsen efter arbejdssted på 36 beskæftigede og dermed et fald på 18,8%. På Mors har der været en positiv udvikling på 180 for beskæftigede med bopæl og arbejdssted i kommunen. Den samlede beskæftigelse efter bopæl er dog kun steget med 127, fordi der er 53 færre med bopæl på Mors som pendler ud af kommunen for at arbejde. Til gengæld har indpendlingen bidraget positivt til væksten i beskæftigelsen efter arbejdssted, med en vækst på 68 indpendlere, og det svarer til en vækst på 27,4%. 12

13 Overblik over udviklingen i pendlingen Tabel 5 Udviklingen i ind- og udpendlingen fra 2006 til 2007 og pendlingens bidrag til væksten i beskæftigelsen Bopæl Udviklingen i pendlingen i Nordjylland fra 2006 til 2007 Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Uden for NJL Nye arbejdspladser i alt (arbejdssted) - heraf bidrag fra indpendling: Indpendlingens bidrag til væksten i arbejdspladser (arbejdssted) Brønderslev ,2% Frederikshavn ,8% Hjørring ,5% Jammerbugt ,0% Læsø ,8% Mariagerfjord ,5% Morsø ,4% Rebild ,4% Thisted ,7% Vesthimmerland ,0% Aalborg ,6% U. for Danmark Uden for NJL Nye arbejdspladser i alt (bopæl) heraf bidrag fra udpendling: Udpendlingens bidrag til væksten arbejdspladser 91,4% 32,7% 57,1% 107,2% (-)10,3% 50,8% -41,7% 66,6% 24,9% 37,2% 31,0% (bopæl) Arbejdssted Kilde: Danmarks Statistik; PendAB11, egne beregninger. Udvikling i udpendlingen. [Udv. i antal beskæftigede efter bopæl pga. udpendling] Udvikling i indpendlingen. [Udv.i antal beskæftigede efter arbejdssted pga. indpendling] + = Nye arbejdspladser efter bopæl + = Nye arbejdspladser efter arbejdssted I Nordjylland er flere kommet i beskæftigelse fra efter bopæl. Heraf er (44,9%) kommet i arbejde ved at pendle ud af en kommune i Nordjylland til en anden kommune, end de bor i også til kommuner uden for NJL - og (55,1%) har fundet et arbejde i den samme kommune i Nordjylland, som de bor i. Figur 6 viser fordelingen mellem arbejdspladser skabt internt i den enkelte kommune og arbejdspladser skabt ved udpendling til en anden kommune end bopælskommunen. Det fremgår, at Aalborg scorer klart højest, med flere beskæftigede, der både bor og arbejder i kommunen, mens 911 flere med bopæl i Aalborg har fundet beskæftigelse via udpendling til en anden kommune. Udpendlingen har bidraget med 31,0% af beskæftigelsesvæksten i Aalborg. I Brønderslev stammer næsten hele væksten i beskæftigelsen efter bopæl (91,4%) - fra udpendling, og i Jammerbugt fremgår det, at der er skabt flere arbejdspladser ved udpendling (107,2%) end den samlede vækst, pga. af en faldende beskæftigelse blandt de der bor og arbejder i Jammerbugt. 13

14 Udpendlingen bidrager til vækst i beskæftigelsen FIGUR 6 UDPENDLINGENS BIDRAG TIL VÆKSTEN I BESKÆFTIGELSEN FRA 2006 TIL Udpendlingens bidrag til vækst i beskæftigelsen fra 2006 til 2007 i Nordjylland Aalborg Fr.havn Hjørring Ma.fjord V.H.land Jam.bugt Br.slev Rebild Thisted Morsø Læsø NJL Udv. i arbejdspladser i alt efter bopæl Arbejdspladser skabt via udpendling Arbejdspladser skabt internt i kommunen Kilde: Danmarks Statistik; PendAB11, egne beregninger. Figur 7 viser andelen af arbejdspladser skabt ved udpendling til andre kommuner og internt i den enkelte kommune fra Det fremgår, hvilke kommuner der er mest afhængige af udpendling som en kilde til vækst i beskæftigelsen, og hvilke kommuner der selv skaber størstedelen af væksten internt i kommunen. Kommuner med en høj andel arbejdspladser skabt ved udpendling er afhængige af udpendling som en kilde til vækst, og kommuner med en lav andel arbejdspladser skabt ved udpendling er mindre afhængige. Yderpunkterne viser Jammerbugt som kun har haft en vækst i beskæftigelsen efter bopæl, fordi kommunens borgere pendler til en anden kommune for at arbejde, og Morsø der udelukkende har haft vækst i beskæftigelsen, fordi der er skabt nye arbejdspladser internt i Morsø kommune, samtidig med at antallet af udpendlere fra Mors er faldet. Jammerbugt og Morsø er hinandens modsætninger mht. pendlingens bidrag til væksten i beskæftigelsen. Gennemsnittet for udpendlingens bidrag til væksten i beskæftigelsen efter bopæl i Nordjylland er på 44,9%, mens 55,1% af de nye arbejdspladser blev skabt i den samme kommune, som de beskæftige boede i. FIGUR 7 ANDELEN AF ARBEJDSPLADSER SKABT VIA UDPENDLING OG INTERNT I KOMMUNENERNE I NJL 150% Andel arbejdspladser skabt via udpendling og internt i kommunen % 100% 75% 50% 25% 0% 107,2% -7,2% 8,6% 91,4% 33,4% 66,6% 42,9% 57,1% 49,2% 50,8% 55,1% 44,9% 62,8% 37,2% 67,3% 32,7% 69,0% 31,0% 75,1% 24,9% 89,7% 10,3% 141,7% -25% -41,7% -50% Jam.bugt Br.slev Rebild Hjørring Ma.fjord I alt - NJL V.H.land Fr.havn Aalborg Thisted Læsø Morsø Arbejdspladser skabt internt i kommunen Arbejdspladser skabt via udpendling Nye arbejdspladser i alt - efter bopæl Arbejdspladser skabt internt i kommunen -7,2% 8,6% 33,4% 42,9% 49,2% 55,1% 62,8% 67,3% 69,0% 75,1% 89,7% 141,7% Arbejdspladser skabt via udpendling 107,2% 91,4% 66,6% 57,1% 50,8% 44,9% 37,2% 32,7% 31,0% 24,9% 10,3% -41,7% Kilde: Danmarks Statistik; PendAB11, egne beregninger. 14

15 Indpendlingen bidrager til væksten i beskæftigelsen Fra 2006 til 2007 er der kommet flere i beskæftigelse efter arbejdssted. Heraf er (42,4%) kommet i arbejde ved at pendle ind til en kommune i Nordjylland også fra kommuner uden for NJL - og (57,6%) har fundet et arbejde i den samme kommune i Nordjylland, som de bor i. Figur 8 viser fordelingen mellem arbejdspladser skabt internt i den enkelte kommune og arbejdspladser skabt ved indpendling til en anden kommune end bopælskommunen. Det fremgår, at Aalborg scorer klart højest, med flere beskæftigede der både bor og arbejder i kommunen, mens flere med bopæl uden for Aalborg har fundet beskæftigelse ved at pendle ind til Aalborg. Indpendlingen har bidraget med 38,6% af beskæftigelsesvæksten i Aalborg. I Brønderslev stammer næsten hele væksten i beskæftigelsen efter arbejdssted (92,2%) - fra indpendling, og i Jammerbugt fremgår det, at der er skabt flere arbejdspladser ved indpendling (240%) end den samlede vækst, pga. af en faldende beskæftigelse blandt de der bor og arbejder i Jammerbugt. FIGUR 8 INDPENDLINGENS BIDRAG TIL VÆKSTEN I BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND FRA 2006 TIL Indpendlingens bidrag til vækst i beskæftigelsen i Nordjylland fra 2006 til Aalborg Fr.havn V.H.land Ma.fjord Br.slev Hjørring Rebild Thisted Morsø Jam.bugt Læsø NJL Udv. i arbejdspladser i alt efter arbejdssted Arbejdspladser skabt via indpendling Arbejdspladser skabt internt i kommunen Kilde: Danmarks Statistik; PendAB11, egne beregninger. FIGUR 9 ANDELEN AF ARBEJDSPLADSER SKABT VIA INDPENDLING OG INTERNT I KOMMUNERNE I NORDJYLLAND % 225% 200% 175% 150% 125% 100% 75% 50% 25% 0% -25% -50% -75% -100% -125% -150% 240,0% -140,0% Andel arbejdspladser skabt via indpendling og internt i kommunen ,8% 92,2% 36,6% 63,4% 55,5% 44,5% Arbejdspladser skabt internt i kommunen Arbejdspladser skabt via indpendling Nye arbejdspladser i alt - efter arbejdssted Arbejdspladser skabt internt i kommunen -140,0% 7,8% 36,6% 55,5% 57,6% 61,0% 61,4% 68,2% 68,5% 72,6% 81,3% 82,3% Arbejdspladser skabt via indpendling 240,0% 92,2% 63,4% 44,5% 42,4% 39,0% 38,6% 31,8% 31,5% 27,4% 18,8% 17,7% Kilde: Danmarks Statistik; PendAB11, egne beregninger. 57,6% 42,4% 61,0% 39,0% Jam.bugt Br.slev Rebild Ma.fjord I alt - NJL V.H.land Aalborg Fr.havn Hjørring Morsø Læsø Thisted Figur 9 viser andelen af arbejdspladser skabt ved indpendling til den enkelte kommune og internt i den enkelte kommune fra Det fremgår, hvilke kommuner der er mest afhængige af indpendling som en kilde til vækst i beskæf- 61,4% 38,6% 68,2% 31,8% 68,5% 31,5% 72,6% 27,4% 81,3% 18,8% 82,3% 17,7%

16 tigelsen, og hvilke kommuner der selv skaber størstedelen af væksten i beskæftigelsen efter arbejdssted internt i kommunen. Kommuner med en høj andel arbejdspladser skabt ved indpendling er afhængige af indpendling som en kilde til vækst, og kommuner med en lav andel arbejdspladser skabt ved indpendling er mindre afhængige. I det ene yderpunkterne findes Jammerbugt, som kun har haft en vækst i beskæftigelsen efter arbejdssted, fordi virksomhederne har kunnet tiltrække arbejdskraft fra andre kommuner via indpendling, mens beskæftigelsen er faldet for dem, der både bor og arbejder i Jammerbugt. Der er skabt 60 nye arbejdspladser i Jammerbugt via indpendling, men den samlede vækst i beskæftigelsen efter arbejdssted kun var på 25 arbejdspladser, fordi der er blevet 35 færre som både bor og arbejder i jammerbugt kommune fra 2006 til Der er tale om forholdsvis små tal, og %-tallene bliver derfor for store. I den anden ende af skalaen ligger Thisted, hvor det kun er 17,7%, af væksten i beskæftigelsen efter arbejdssted der stammer fra indpendling, mens 82,3% af væksten i beskæftigelsen er skabt, via personer der også bor i Thisted kommune. Gennemsnittet for indpendlingens bidrag til væksten i beskæftigelsen efter arbejdssted i Nordjylland er på 42,4%, mens 57,6% af de nye arbejdspladser blev skabt i den samme kommune, som de beskæftige boede i. Overblik over pendlingens bidrag til væksten i beskæftigelsen FIGUR 10 IND- OG UDPENDLINGENS BIDRAG TIL VÆKST I BESKÆFTIGELSEN Indpendlingens bidrag til vækst i beskæftigelsen efter arbejdssted & Udpendlingens bidrag til vækst i beskæftigelsen efter bopæl Aalborg Jam.bugt Br.slev Hjørring Ma.fjord Rebild Fr.havn V.H.land Thisted Læsø Morsø NJL Beskæftigelsesvækst pga. udpendling Beskæftigelsesvækst pga. indpendling Udpendlingens bidrag til samlet vækst 31,0% 107,2% 91,4% 57,1% 50,8% 66,6% 32,7% 37,2% 24,9% 10,3% -41,7% 44,9% Indpendlingens bidrag til samlet vækst 38,6% 240,0% 92,2% 31,5% 44,5% 63,4% 31,8% 39,0% 17,7% 18,8% 27,4% 42,4% Figur 10 viser pendlingens samlede bidrag til væksten i beskæftigelsen fra 2006 til Indpendlingen bidrager med nye arbejdspladser efter arbejdssted, og udpendlingen bidrager med nye arbejdspladser efter bopæl. 16

17 3. Gensidigt pendlingsforhold internt i Nordjylland og naturlige arbejdskraftoplande Kort fortalt Næsten alle kommuner har pendlingsmæssige relationer til de øvrige kommuner i Nordjylland. Men nogle kommuner har et særligt tæt internt pendlingsmæssigt forhold. Der er tre grupper af kommuner der har et særligt højt internt gensidigt pendlingsforhold og som derfor kan betragtes som hinandens naturlige arbejdskraftoplande. Det er: o o o Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland Thisted og Morsø. Aalborg og Læsø har ikke har et særligt højt gensidigt pendlingsforhold til andre enkeltkommuner i Nordjylland. Jammerbugt har et gensidigt pendlingsforhold, men det er til de to forskellige grupper af kommuner som indeholder hhv. Brønderslev og Mariagerfjord. Jammerbugt er derfor placeret for sig selv. I Nordjylland foregår størsteparten at pendlingen i Nord Sydgående retning og kun i begrænset omfang i Øst Vestgående retning. Det nordjyske arbejdsmarked går i vidt omfang på tværs af kommunegrænser, og en stor del af væksten i beskæftigelsen stammer fra pendling på tværs af kommunegrænser. Figur 11 ARBEJDSKRAFTOPLANDE I NORDJYLLAND 17

18 Figur 11.1 viser en pendlingsmæssig sammenhæng mellem kommunerne i Nordjylland. Kommunerne er grupperet efter to overordnede kriterier. Det er størst mulig antalsmæssig pendling, mellem kommuner der er grupperet sammen, og høj antalsmæssig gensidighed i pendlingen. Begge kriterier er vurderet ud fra hver enkelt kommunes synsvinkel. Figurerne repræsenterer tre forskellige pendlingsbetragtninger. 1) Boksene er, kommuner der er grupperet sammen, fordi de har et særligt højt gensidigt internt pendlingsforhold. Der er lagt vægt på, at det skal være et højt gensidigt pendlingsforhold. For Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring kommuner betyder det ex. at 40,7% af al den pendling de tre kommuner samlet foretager til andre kommuner bliver inden for disse tre kommuner. Kommuner der ikke er grupperet sammen med andre har ikke et særligt højt gensidigt pendlingsforhold med andre kommuner men kan godt have et højt ensidigt pendlingsforhold til andre kommuner. Næsten alle kommuner har en stor udpendling til Aalborg kommune, men Aalborg kommune har ikke en ret stor udpendling til andre enkeltkommuner (målt i andel af Aalborgs samlede udpendling). Derfor er Aalborg placeret alene. (%-beregningen er i forhold til den samlede udpendling fra kommunen) 2) %-tallene inden i boksene under kommunenavnene angiver en top 5 over de enkelte kommuners pendling til andre kommuner i Nordjylland. %-tallene viser hvor stor en andel af de beskæftigede i den enkelte kommune, der arbejder i en anden kommune eller internt i den enkelte kommune. Det viser samtidigt, hvor de beskæftigede i de enkelte kommuner hyppigst pendler til. Det fremgår ex., at 56,9% af de beskæftigede i Brønderslev også arbejder i Brønderslev, mens 23,7% af de beskæftigede i Brønderslev kommune pendler til Aalborg kommune. (%-beregningen er i forhold til den samlede beskæftigelse i kommunen efter bopæl). 3) %- tallene inden i pilene angiver den andel, af kommunens samlede udpendling, som går til den/de andre kommuner. En kommunes udpendling er det antal, der ikke bor og arbejder i de samme kommune, mao. det samlede antal der pendler ud af kommunen. Ex. pendler 117 personer samlet set fra Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland til Morsø og Thisted. Denne pendling repræsenterer 0,61%, af den samlede pendling, der foretages fra Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerlands kommuner på i alt udpendlere også uden for Nordjylland. Den modsatte vej pendler 67 personer samlet set fra Morsø og Thisted til Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland. Det svarer til, at 1,4% af den samlede udpendling der er fra Morsø og Thisted går til Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland. (%- beregningen er i forhold til den samlede udpendling). Betragtningen vedr. kommuner, der pendlingsmæssigt hænger sammen, fokuserer udelukkende på Nordjylland under ét, og medtager ikke pendling mellem nordjyske kommuner og kommuner uden for Nordjylland. Dette belyses efterfølgende som supplement til den interne betragtning. Næsten alle kommuner har en høj andel af udpendlere til Aalborg kommune, men Aalborg kommune har ikke noget særligt højt udpendlingsforhold til nogen enkelt af de øvrige grupper af kommuner, og Aalborg er derfor placeret for sig selv. Læsø har et tæt pendlingsforhold til Frederikshavn, men den gruppe, Frederikshavn er placeret i, har til gengæld ikke noget særligt tæt pendlingsforhold til Læsø, og Læsø er derfor placeret for sig selv. Jammerbugt har et tæt pendlingsforhold til Vesthimmerland, Brønderslev og Hjørring. Da de er placeret i forskellige grupper af kommuner, kan Jammerbugt ikke entydigt placeres sammen med en bestemt gruppe af kommuner men er placeret for sig selv. Jammerbugt har dog et lidt tættere pendlingsmæssig relation, til gruppen der består af Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring, end til gruppen der består af Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland. 18

19 Figur 11.1 PENDLINGSMÆSSIG SAMMENHÆNG MELEM KOMMUNER OG GRUPPER AF KOMMUNER I NORDJYLLAND I [Kilde: Danmarks Statistik; PendAB11, egne beregninger. Arbejdssted Arbejdssted Boks 1 Bopæl Den interne pendling mellem Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring kommuner udgør 40,7 % af kommunernes samlede pendling til andre kommuner Brønderslev Frederikshavn Hjørring Brønderslev 56,9% Frederikshavn 82,4% Hjørring 78,4% Aalborg 23,7% Aalborg 5,4% Frederikshavn 6,6% Hjørring 7,1% Hjørring 5,1% Aalborg 6,0% Frederikshavn 5,8% Brønderslev 2,7% Brønderslev 4,0% Jammerbugt 2,6% Jammerbugt 0,2% Jammerbugt 1,1% Arbejdssted 38,7% pers. Boks 3 Bopæl Aalborg Aalborg 83,4% Rebild 2,3% Brønderslev 1,8% Jammerbugt 1,8% Vesthimmerland 1,4% 29,1% pers. 25,3% pers. 39,5% pers. 62,3% pers. 10,5% pers. 2,2% 417 pers. 14,1% pers. Boks 5 Bopæl Den interne pendling mellem Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland kommuner udgør 25,3 % af kommunernes samlede pendling til andre kommuner Mariagerfjord Rebild Vesthimmerland Mariagerfjord 71,2% Rebild 46,4% Vesthimmerland 74,5% Aalborg 7,2% Aalborg 30,9% Aalborg 7,0% Rebild 4,5% Mariagerfjord 9,3% Rebild 3,6% Vesthimmerland 2,0% Vesthimmerland 5,2% Mariagerfjord 2,9% Frederikshavn 0,2% Jammerbugt 0,6% Jammerbugt 1,6% Arbejdssted 0,23% 45 pers. 51,6% 49 pers. Boks 4 Bopæl Jammerbugt Jammerbugt 61,8% Aalborg 23,8% Vesthimmerland 3,2% Brønderslev 2,6% Hjørring 2,2% 10,6% 800 Pers. 4,3% 876 pers. 0,61% 117 1,4% 67 pers. 3,5% 164 pers. Arbejdssted Arbejdssted 5,2% 389 pers. Boks 2 Bopæl Læsø Læsø 90,1% Frederikshavn 4,0% Aalborg 0,8% Hjørring 0,8% Brønderslev 0,3% Boks 6 Bopæl Den interne pendling mellem Morsø og Thisted kommuner udgør 38,9% % af kommunernes samlede pendling til andre kommuner Morsø Thisted Morsø 79,4% Thisted 90,0% Thisted 9,7% Morsø 3,1% Aalborg 0,5% Jammerbugt 0,7% Vesthimmerlands 0,1% Aalborg 0,5% Jammerbugt 0,1% Vesthimmerland 0,2% 19

20 Stor pendling mellem kommuner på hver side af regionsgrænsen I forhold til de betragtninger der er over sammenhængende kommuner internt i Nordjylland, er der flere kommuner i Nordjylland som har et tæt pendlingsmæssigt forhold til kommuner i Midtjylland. Det er helt naturligt, at der pendles meget mellem kommuner, der ligger tæt sammen, uanset hvor regionsgrænsen går. [Bilag 1 viser pendlingen mellem Nordjylland og Midtjylland]. Mariagerfjord har en pendlingsmæssig relation til Randers og Viborg. De beskæftigede i Mariagerfjord pendler næsten lige så meget til Randers som til Aalborg. Konkret pendler 6,1% (1.309) af de beskæftigede i Mariagerfjord til Randers, og 3,4% (1.614) af de beskæftigede i Randers pendler til Mariagerfjord. 2,6% (562) af de beskæftigede i Mariagerfjord pendler til Viborg, mens 1,1% (533) pendler fra Viborg til Mariagerfjord. Thisted har en pendlingsmæssig relation til Skive og Struer. I Thisted pendler de beskæftigede lidt mere til Skive og Struer kommuner end til Jammerbugt kommune. 1,0% af de beskæftigede i Thisted, pendler til hhv. Skive og Struer hvilket svarer til hhv. 238 og 231 personer. Det er kun 0,7%, af de beskæftigede i Thisted der pendler til Jammerbugt kommune. Samtidig pendler 2,6% af de beskæftigede i Struer og 0,9% af de beskæftigede i Skive til Thisted. Mors har en pendlingsmæssig relation til Skive. På Mors pendler 6,1% af de beskæftigede til Skive, hvilket svarer til 672 personer. Omvendt pendler 3,7% af de beskæftigede i Skive til Morsø, hvilket svarer til 939 personer. Vesthimerland har en pendlingsmæssig relation til Viborg. I Vesthimmerland pendler 5,2% af de beskæftigede til Viborg, hvilket svarer til personer. Det er flere, end der pendler fra Vesthimmerland til Mariagerfjord og Rebild. Omvendt pendler 1,2% af de beskæftigede i Viborg kommune til Vesthimmerland kommune, hvilket svarer til 583 personer. For Mariagerfjord, Thisted, Vesthimmerland og Morsøs vedkommende er der et tydeligt gensidigt pendlingsforhold til kommuner fra region Midtjylland, og disse kommuner udgør samtidig det nordjyske grænseområde mellem region Nordjylland og Midtjylland. I pendlingsmæssig sammenhæng er det derfor hensigtsmæssigt, at supplere oversigten over de interne pendlingsforhold i Nordjylland, med betragtninger over pendlingen til Midtjylland, specielt for kommuner i grænseområdet mellem regionerne. 20