Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere"

Transkript

1 Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu personer med en meget lav indkomst. Heraf er de børn, der lever i familier med en så lav indkomst. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 30. november 2010 Analysens hovedkonklusioner Mange af de fattige i Danmark har en indkomst væsentlig under fattigdomsgrænsen. I gennemsnit har de fattige en indkomst på godt kr., svarende til 72,5 pct. af fattigdomsgrænsen. En opdeling af de fattige i to grupper viser, at antallet af meget fattige med en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen er steget med omkring 50 pct. siden De har alle en indkomst under kr., og der er personer i denne gruppe. Antallet af meget fattige børn er på næsten børn, svarende til 42 pct. af alle de fattige børn. Det er en stigning på 65 pct. siden Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil [email protected] Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 AE har i gennem længere tid analyseret gruppen af fattige. Gruppen af fattige afgrænses ved at operere med en fattigdomsgrænse på 50 pct. af medianindkomsten, svarende til den metode som f.eks. OECD bruger, og som Vismændene tidligere har brugt. I AE s analyser fraregnes studerende imidlertid, fordi det antages, at de kun for en begrænset periode har en indkomst under fattigdomsgrænsen. Definitionen af fattigdom er nærmere beskrevet i boks 1. Boks 1. Sådan opgøres fattigdom i analysen Fattige er defineret som antallet af personer, der har en indkomst, som er mindre end halvdelen af medianindkomsten. Medianindkomsten er den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Det vil sige, at der er nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er højere end medianindkomsten, og nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Der benyttes den husstandsækvivalerede disponible indkomst, det vil sige indkomsten efter skat korrigeret for stordriftsfordele i familier med flere familiemedlemmer. Dette er det samme indkomstbegreb, som Finansministeriet benytter i forbindelse med indkomstanalyser. I 2010-priser er fattigdomsgrænsen på kr. for en familie bestående af én person. For en familie bestående af to personer er fattigdomsgrænsen på kr. pr. person, svarende til kr. for hele familien. Beregninger er foretaget på Lovmodellens datagrundlag Brugen af en fattigdomsgrænse og analyser, der opgør antallet af fattige og udviklingen i fattigdommen, har imidlertid ikke blik for, hvor meget under fattigdomsgrænsen, de fattiges indkomst faktisk ligger. Der er således nogle fattige, der ligger lige under fattigdomsgrænsen, og andre der har en indkomst langt under grænsen. Afstanden fra fattigdomsgrænsen kan sammenfattes ved at se på indkomsten for alle de fattige set i forhold til fattigdomsgrænsen. I gennemsnit udgør indkomsten for de fattige godt 72 pct. af fattigdomsgrænsen svarende til en indkomst på kr. om året. Ser man på medianindkomsten for de fattige, udgør den knap 82 pct. af fattigdomsgrænsen, svarende til godt kr. I disse beregninger er fattige med en negativ indkomst dog fraregnet, da de påvirker gennemsnitsindkomsterne uforholdsmæssigt meget. Indkomstniveauerne for de fattige er vist i tabel 1. Tabel 1. Afstand fra fattigdomsgrænse, 2010-priser Kr. Pct. af fattigdomsgrænse Fattigdomsgrænse ,0 Gennemsnitlig indkomst for de fattige* ,5 Medianindkomst for de fattige* ,4 Anm.: *Kun personer med en positiv indkomst indgår i opgørelsen af indkomsten for de fattige. Afstanden til fattigdomsgrænsen for de fattige har ligget nogenlunde stabilt i løbet af perioden Det er vist i figur 1. 2

3 Figur 1. Afstand til fattigdomsgrænsen Pct Pct Gennemsnit Median Anm.: Kun personer med en positiv indkomst indgår i opgørelsen. Stor stigning i gruppen af meget fattige Ud fra afstanden til fattigdomsgrænsen kan gruppen af fattige opdeles i to nogenlunde lige store grupper: Personer med en indkomst i intervallet pct. af medianindkomsten, svarende til en indkomst i intervallet kr. Personer med en meget lav indkomst på under 40 pct. af medianindkomsten, svarende til en indkomst på under kr. Med denne opdeling udgør gruppen af de meget fattige næsten personer, svarende til 52,5 pct. af alle de fattige. I gennemsnit har disse personer en indkomst på knap kr. Der er altså en meget stor del af gruppen af fattige, som har en indkomst væsentlig under fattigdomsgrænsen. Det er vist i tabel 2. Tabel 2. Opdeling af de fattige i to undergrupper Antal Andele Gennemsnitlig indkomst Pct. Kr pct. af medianen 95,8 47, Under 40 pct. af medianen 105,8 52, Alle fattige 201,6 100, Anm.: Kun personer med en positiv indkomst indgår i opgørelsen af den gennemsnitlige indkomst for gruppen af fattige med en indkomst under 40 pct. af medianen. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag

4 I opgørelsen af de gennemsnitlige indkomster for de meget fattige er personer med negative indkomster udeladt. Det skyldes, at personer med meget store negative indkomster påvirker de gennemsnitlige indkomster uforholdsmæssigt meget. I figur 2 er udviklingen i gruppen af meget fattige vist. Som det fremgår af figuren er gruppen af meget fattige steget markant i perioden Mens gruppen i 2001 var på personer, er den steget til næsten personer i 2007, svarende til en stigning på omkring 50 pct. Samtidig er gruppen af fattige med en indkomst i intervallet pct. af medianindkomsten steget tilsvarende, så gruppen af fattige samlet er også steget med omkring 50 pct. Figur 2. Udvikling i antal fattige i de to undergrupper pct. af medianen Under 40 pct. af medianen En stor del af de børn, der lever i fattige familier, ligger langt under fattigdomsgrænsen. Antallet af meget fattige børn er således på næsten børn, svarende til 42 pct. af alle de fattige børn. Hertil kommer de fattige børn med en indkomst i intervallet pct. af medianindkomsten, så antallet af fattige børn i alt er på godt børn. Det er vist i tabel 3. Tabel 3. Opdeling af de fattige børn Antal Andel Pct pct. af medianen 32,4 57,8 Under 40 pct. af medianen 23,7 42,2 Fattige børn i alt 56,1 100,0 Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag I figur 2 er udviklingen i antallet af fattige børn opdelt på dem med en indkomst under 40 pct. af medianen og dem med en indkomst i intervallet pct. af medianen. Af figuren ses det, at antallet af meget fattige børn er vokset fra knap i 2001 til knap i Det er en stigning på 65 4

5 pct. Samtidig er antallet af fattige børn i indkomstintervallet pct. af medianindkomsten steget med omkring 90 pct., hvilket har betydet en meget voldsom stigning i antallet af fattige børn i perioden. Figur 2. Udviklingen i fattige børn i de to undergrupper pct. af medianen Under 40 pct. af medianen Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag Fremskrivning af de meget fattige Opgørelsen af antallet af fattige foretages på meget detaljerede registre, som desværre først er tilgængelige med nogle års forsinkelse. Det seneste data-år er 2007, og det er derfor kun muligt at opgøre udviklingen i antallet af fattige frem til Der er imidlertid sket store forandringer i dansk økonomi siden For det første er boligpriserne og aktiekurser faldet en hel del, for det andet er der gennemført en meget skæv skattereform, og for det tredje er Danmark inde i en lavkonjunktur, hvor mange har mistet deres job. Det er faktorer, der alle har betydning for udviklingen i antallet af fattige. En måde at analysere antallet af fattige efter 2007 er ved at fremskrive befolkningens indkomster og dermed også fattigdomsgrænsen. I en sådan fremskrivning kan der tages højde for udviklingen inden for boligpriser, aktiekurser, lønninger og overførsler, samt ændringerne i skattesystemet, jf. boks 2. Omvendt tages der ikke højde for ændringer på arbejdsmarkedet, hvilket ligeledes påvirker antallet af fattige. Foretages fremskrivningen med de givne antagelser skønnes antallet af meget fattige i 2010 at være på omkring personer. Altså et næsten uændret antal meget fattige siden det rekordhøje niveau i Det skal dog understreges, at det er en overordnet fremskrivning, der som sagt ikke tager højde for alle de ændringer, der har været i økonomien siden Men ændringerne i økonomien som følge af boligprisændringer, aktiekursfaldet, lønudviklingen og omlægninger af skattesystemet giver samlet kun en meget lille ændring i antallet af fattige fra Udviklingen i antallet af fattige frem mod 2010 er vist i tabel 4. 5

6 Tabel 4. Fremskrivning af de fattige Fremskrivning pct. af medianen 95,8 98,4 Under 40 pct. af medianen 105,8 107,0 Alle fattige 201,6 205,4 Anm: Se boks 2 for fremskrivningsforudsætninger. Boks 2. Fremskrivning af fattige I det ovenstående er antallet af fattige fremskrevet til I fremskrivningen er der brugt følgende antagelser: Boligpriser er fremskrevet med boligprisudviklingen fra Realkreditrådet. Realkreditgæld er fremskrevet med den samlede udvikling i realkreditlån på makroniveau. Aktiekurserne er fremskrevet med udviklingen i C20-indekset. Anden gæld er fremskrevet med renteudviklingen. Alle lønninger er fremskrevet med den samme lønudvikling fra Økonomisk Redegørelse. Indkomstoverførsler er fremskrevet med satsreguleringen, og der er ikke taget højde for regelændringer. Skattebetalingen er udregnet efter fremskrivningen med 2010-skatteregler. Der er ikke taget højde for ændringer på arbejdsmarkedet. 6

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Overførsler for de rigeste i Danmark

Overførsler for de rigeste i Danmark Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne

Læs mere

Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension

Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension Ud af 1. kontanthjælpsmodtagere har omkring 3. modtaget kontanthjælp i mere end 3 år. Heraf har knap 9. personer modtaget kontanthjælp i mere

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv

De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv I løbet af de seneste år er den sociale arv blevet tungere. Særligt de børn, der vokser op blandt de fattigste og samtidig ikke får en uddannelse,

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere