Kapitali 1. AALLAQQAASIUT

Transkript

1 Kapitali 1. AALLAQQAASIUT Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup inatsisitigut tunngavissarisaa tassaavoq Peqqinnissaqarfiup aqunneqarnissaa aaqqissugaanissaalu pillugit Inatsisartut Peqqussutaat nr. 3, 23. maj imeersoq. 5. Peqqinnissamik sulinermut tunngasut pillugit allatigullu Naalakkersuisunut pisortaqarfinnullu siunnersuisarlunilu allatigut ikiuuttartussamik Naalakkersuisut Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiliussapput. Imm. 2. Aammattaaq Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup Naalakkersuisut peqqinnissakkut pissutsit qanoq inneri pillugit nakkutilliineranni ikiortassavaat inuillu peqqinnissaqarfimmi sulisorisat peqqinnissakkut ilinniakkatik atorlugit sulinerat nakkutigissallugu. 6. Nakorsaq peqqinnissakkut nakkutilliisuutitaq peqqinnissaqarfimmit unioqqutitsinernik amigaatinilluunniit paasisaqaruni pisariaqartitsineq naapertorlugu oqartussaasunut pineqartunut ilisimatitsissaaq. Ammattaaq peqqinnissamut tunngassutilinni immikkut pisoqartoqalersillugu Nakorsaq peqqinnissakkut nakkutilliisuutitaq tamanut ammasumik paasissutissiisassaaq. 7. Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup sulinera pillugu Naalakkersuisut erseqqinnerusumik maleruagassiortussaapput. Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup sulinissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat Nalunaarutaanni nr. 1-imi 4. januar 1996-imeersumi suliassat aalajangersaavigineqarsimapput. Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup: 1. Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit peqqissusaat nakkutigisarissavaa. 2. Naalakkersuisumut oqartussaasunullu allanut peqqinnissalerinermut tunngasuni, soorlu pinerlineqarsimasunut tunngasuni, inuit inuunerminnik ingerlatsinerminni nappaateqalersarnerannut avatangiisinullu tunngassuteqartuni siunnersuisassalluni. 3. Nakkutiginnittuuffigissallugit a) inuit ataasiakkaat peqqinnissalerinerat, sulisinnaassutsimut peqartut peqanngitsullu aamma b) peqqinnissaqarfiup sulliviutai (napparsimmaviit, paaqqutarinniffiit il.il.), aamma atuarfinni, ullukkut paaqqinnittarfinni, isertitsivinni il.il. 4. Nappaatinut tunngassuteqartut pillugit kisitsisitigut paasissutissat katersorlugillu suliarisassallugit. 5. Napparsimasut Peqqinnissakkut Sullinneqarneranni Naammagittaalliuteqartarfimmut suliaq pillugu saqqummiussisassalluni. 6. Eqqartuussisutut politiitullu oqartussaasuni nakorsap peqqinnissakkut nakkutilliisuutitap peqataaffigisariaqagaani, assersuutigalugu ataatassarsiuinerni, qamutinik motorilinnik ingerlatsisinnaanermut uppernarsaatit pillugit suliani, eqqarsaatimikkut nappaatilinnik katsorsaanermi pinngitsaaliissummik unitsitsinerni, ikiuuttassalluni. 1

2 Paasissutissat pitsaassuseqarluartut pulaffigalugit paasissutissanik ujarlerfigisinnaanissaat piffissap ilaani ingerlasumi peqqissutsip qanoq issimanerata malinnaavigisinnaanissaanut allanullu nunap iluani avataanilu naleqqiussisinnaanissanut tunngavissiisassapput. Nalunaarsuutit tatiginartut tassaapput politikkikkut iliuusissanik qinerlernermut tulleriiaarinissamullu pisariaqartunut tunngaviuvittussat, aammalu tassaallutik Kalaallit Nunaanni peqqinnissalerinermi pilersaarusiornermut peqqinnissaqarfiullu aqunneqarnissaanut tunngavissanik qulakkeereqataasussat. Peqqinissakkut Nakkutiliisoqarfik paasissutissanut nalunaarsuutinut makkununnga tunngassuteqartunut katersiviuvoq: 1) Erninerit pillugit nalunaarutaasartut, 2) toqusut allagartaat, 3) akuerisaasumik naartuersinnerit naartulersinnaajunnaartitsinerit naartulersitsisinnaajunnaarsitsinerillu, 4) nappaatit tuniluuttartut (soorlu TB, meningitis, nappaatit atoqatigiinnikkut tunillaasut il.il.), 5) kræfteqarnerit, 6) napparsimalersinnaanernut kapuinerit, 7) maalaarutit, 8) peqqissaasut peqqissaasutut sulisinnaanissamut akuersissutaat, 9) inunnguutsimi innarluutit, kiisalu 10) pinngitsaaliissummik inissiisarnermik nalunaarutit. Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup sulineranut pingaartuuvoq qallunaat peqqinnissakkut oqartussaasuinut soorlu Statens Serum Institut-imut aamma Sundhedsstyrelse-mut qanittumik inerititaqarfiusumillu suleqateqarnissaq. Nunani Avannarlerni nunanilu tamalaani suleqatissatut qanittumik attaveqarnissaq pisariaqartinneqarpoq. Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfik aningaasartuutissatut missingersuusianik 4,5 mill koruuninik atugassaqartitaalluni Peqqissutsimullu naalakkersuisoq toqqammavissaralugu aaqqissuussaanikkut immikkut inissisimavoq. PEQQINNISSAKKUT NAKKUTILLIISOQARFIMMI ALLAFFISSOR- NIKKUT INGERLATSINEQ 2007-imi makku atorfeqarsimapput: Nakorsaq peqqinnissakkut nakkutilliisoq Flemming Kleist Stenz aggustip aallaqqaataaniit 2007-imi atorfinittoq. Immikkoortortami pisortaq Jytte Hey Allatsi Tania D. Broberg Peqqissaasoq (Imm. akuerisaalluni sulinngiffeq. piffissami 7. maajimiit 7. juuli 2007-imut) Nakorsamut nakkutilliisuutitamut taartaasuusimasut: Ebbe Frank Jørgensen piffissami 15. januarimiit 29. januarimut Agnete Tophøj piffissami 1. februarimiit 26. martsimut Kirsten Kronborg piffissami 31. apriilimiit 29. maajimut Flemming Kleist Stenz piffissami 25. juunimiit 6. juulimut Akunnermusiaqarluni allaffimmi kisitsisitigut naatsorsueqqissaarluni ikiortitut sulisimasoq: Tina Lynge Schmidt piffissami 24. januaari 2005-imiit 16. martsip 2007-imut. Aviaq Jørgensen piffissami 19. martsi

3 Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup (ELI-p) 2007-imi isumasioqatigiinnerit, ataatsimiinnerit pikkorissarnerillu ilaaffigisimasai: Isumasioqatigiinnerni ataatsimiinnernilu ilaasut: Stockholmimi peqqinnissakkut pisortat ataatsimiinnerat 20/8 24/8 Flemming Kleist Stenz Nuummi pisortat isumasioqatigiinnerat 5/9 6/9 Flemming Kleist Stenz Nuummi NunaMed 8/9 10/9 Flemming Kleist Stenz Jytte Hey Helsinkimi Nunani avannarlerni nakkutilliinermik 12/9 14/9 Flemming Kleist Stenz isumasioqatigiinnerat Københavnimi PNSM-imi attaveqaqatigiinnermi 28/9 Flemming Kleist Stenz ataatsimiinneq Københavnimi ICS-imi isumasioqatigiinneq 15/10 19/10 Flemming Kleist Stenz Pikkorissarnerit: Göteborg-imi Nordiska Högskolan för 7/3 26/3 Folkhälsovetenskab (NHV) pillugu pikkorissarneq Nuummi nittartagaq Nanoq pillugu pikkorissarneq 3/7 Jytte Hey Göteborg-imi NHV pillugu pikkorissarneq 14/8 18/8 Göteborg-imi NHV pillugu pikkorissarneq 1/10 4/10 Nuummi naatsorsuutinik ukium. inaarinermi pillugu 29/11 Jytte Hey pikkorissarneq Göteborg-imi NHV pillugu pikkorissarneq 3/12 11/12 Nakkutilliilluni angalanerit: Nanortalimmi nakkutilliilluni angalaneq 7/3 8/3 Agnete Tophøj Qaqortumi nakkutillilluni angalaneq 9/3 12/3 Agnete Tophøj Maniitsumik nakkutilliilluni angalaneq 5/11 6/11 Flemming Kleist Stenz Sisimiuni nakkutilliilluni angalaneq 7/11 9/11 Flemming Kleist Stenz Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup ukiumoortumik nalunaarutai siusinnerusukkut saqqummersut saqqummiussallu allat takuneqasrsinnaapput Namminersornerullutik Oqartussanut nittartagaanni: Kapitel 1. INDLEDNING Lovgrundlaget for Embedslægeinstitutionen findes i Landstingsforordning nr. 3 af 23. maj 2000 om sundhedsvæsenets styrelse og organisation. " 5 Landsstyret opretter en Embedslægeinstitution, der yder rådgivning og anden bistand til Landsstyret og andre myndigheder i sundhedsfaglige spørgsmål. Stk 2. Embedslægeinstitutionen bistår endvidere Landsstyret med overvågning af sundhedstil- 3

4 standen og tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, der udøves af personer inden for sundhedsvæsenet." 6 Når Embedslægen bliver bekendt med overtrædelser eller mangler på sundhedsområdet, skal Embedslægen orientere vedkommende myndighed i fornødent omfang. Embedslægen skal ligeledes orientere offentligheden når særlige sundhedsmæssige forhold gør det nødvendigt. 7 Landsstyret fastsætter nærmere regler for Embedslægeinstitutionens virke. I Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse nr. 1 af 4. januar 1996 om Embedslægeinstitutionen er de nærmere regler og arbejdsopgaver fastlagt. Embedslægeinstitutionen skal: 1. Overvåge sundhedstilstanden i Grønland og følge udviklingen i forhold, der har betydning for sundheden. 2. Yde rådgivning til Landsstyremedlemmet og andre myndigheder inden for sundhedsfaglige områder, som rets-, social- og miljømedicin. 3. Føre tilsyn med a) sundhedspersonales sundhedsfaglige virksomhed, både autoriserede og ikke autoriserede, og b) sundhedsvæsenets institutioner (sygehuse, plejehjem m.v.) og c) sundhedsmæssige forhold på skoler, daginstitutioner, anstalter, detentioner m.v. 4. Indsamle og bearbejde medicinalstatistiske oplysninger. 5. Udarbejde redegørelser i klagesager til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. 6. Bistå rets- og politimyndigheder i sager, som kræver embedslægelig medvirken, eksempelvis faderskabssager, kørekortsager og tvangsindlæggelser indenfor psykiatrien. Tilgang til data af god kvalitet er en forudsætning for at kunne følge sundhedstilstanden over tid og sammenligne med andre på lokalt og internationalt niveau. Pålidelige registre er en absolut forudsætning for at myndigheder kan få den nødvendige viden til analyse og udarbejdelse af de ønskede politiske strategier og prioriteringer, og er således vigtige til sikring af grundlaget for sundhedsfaglig planlægning og administration af sundhedsvæsenet i Grønland. Embedslægeinstitutionen er hjemsted for følgende dataregistre og datasamlinger: 1) Fødselsanmeldelser, 2) dødsattester, 3) legale aborter og sterilisationer, 4) smitsomme sygdomme, (f.eks. tuberkulose, meningitis, seksuelt overførbare sygdomme m.v.) 5) cancersygdomme, 6) vaccinationsdækning, 7) klagesager, 8) sygeplejerskeautorisationer, 9) misdannelser, samt 10) indberetning af tvang. Det er vigtigt for Embedslægeinstitutionens arbejde, at der er et nært og frugtbart samarbejde med de danske sundhedsmyndigheder, som Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen. Der er behov for en tæt kontakt med skandinaviske og internationale samarbejdspartnere. Embedslægeinstitutionen er en selvstændig organisation med eget budget på 3,3 mill. kroner. Embedslægeinstitutionen refererer til Landsstyremedlemmet for Sundhed. 4

5 INTERN ADMINISTRATION I EMBEDSLÆGEINSTITUTIONEN I 2007 har følgende været ansat: Adm. embedslæge Flemming Kleist Stenz ansat fra den 1. august 2007 Afdelingsleder Jytte Hey Sekretær Tania D. Broberg Sygeplejerske (Tjenestefri fra den 7. maj til den 7. juli 2007) Vikar som adm. embedslæge: Ebbe Frank Jørgensen fra perioden 15. januar til den 29. januar Agnete Tophøj fra perioden 1. februar til den 26. marts Kirsten Kronborg fra perioden 31. april til den 29. maj Flemming Kleist Stenz fra perioden 25. juni til den 6. juli Timelønnet statistisk medarbejder: Tina Lynge Schmidt fra perioden 24. januar 2005 til den 16. marts Aviaq Jørgensen fra perioden 19. marts ELI-deltagelse i konferencer, møder og kurser i 2007: Konferencer og mødedeltagelse: Nordisk Medicinaldirektørmøde i Stockholm 20/8 24/8 Flemming Kleist Stenz Ledelseskonference i Nuuk 5/9 6-9 Flemming Stenz NunaMed i Nuuk 8/9 10/9 Flemming Kleist Stenz Jytte Hey Nordisk Tilsynskonference i Helsinki 12/9 14/9 Flemming Kleist Stenz Kontaktforum, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn 28/9 Flemming Kleist Stenz i København ICS-konference i København 15/10 19/10 Flemming Kleist Stenz Kurser: Nordiska Högskolan för Folkhälsovetenskap 7/3-26/3 NHV, Göteborg Hjemmesiden Nanoq i Nuuk 3/7 Jytte Hey NHV, Göteborg 14/8 18/8 NHV, Göteborg 1/10 4/10 Årsafslutningskursus i regnskab i Nuuk 29/11 Jytte Hey NHV, Göteborg 3/12 11/12 Tilsynsrejser: Tilsynsbesøg i Nanortalik 7/3 8/3 Agnete Tophøj Tilsynsbesøg i Qaqortoq 9/3 12/3 Agnete Tophøj Tilsynsbesøg i Maniitsoq 5/11 6/11 Flemming Kleist Stenz Tilsynsbesøg i Sisimiut 7/11 9/11 Flemming Kleist Stenz 5

6 Embedslægeinstitutionens tidligere årsberetninger og andre publikationer kan ses på Grønlands Hjemmestyres portal: 6