Ilinniartitaaneq. Uddannelse

Transkript

1 Ilinniartitaaneq Uddannelse ILINNIARTITAANEQ Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanerup aaqqissuussaanerani siunertaavoq, inuusuttut ilinniartitaanissaat, siunissami sulinissamut tunngaviliisussamik, imminut inuttut ineriartornermik aammalu inuiaqatigiit tassanilu ineriartornermut paasinninnissamut mi Namminersornerullutik Oqartussat Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanernik tigusimmata naalakkersuinikkut aa lajangerneqarpoq inuussutissarsiutinut tunngaviusumik ilin niarnerit tamarmik sapinngisamik Kalaallit Nunaanni inger lanneqassasut kkut ingerlanerini inuussutissarsiutini pingaarnerni ta mani ilinniarfiit nuunneqarput. Taamaattumik ilinniarnermi su ngiusarnerit atuagarsornerillu Kalaallit Nunaanni maanna ingerlanneqarlutik. Maannakkut Qaqortumi, Narsami, Paamiuni, Nuummi, Ma niitsumi, Sisimiuni Ilulissanilu qitiusunik ilinniarfeqarpoq aammalu sinerissami arlalinnik nunap immikkoortuini ilinniarfeqarluni. Ilinniarfiit arlaqartut kalaallit nunaata avataani suli ingerlanneqartarput. Tamanna inuussutissarsiutinut ilinniartitaa - nernut ataasiakkaanut aamma ilinniarfinni sivikinnerusumik sivisunerusumillu ingerlaqqiffiusuni atuuppoq. Ilinniartoq ilinniarfissamini inuussutissarsiutinut tunngaviusumik ilinniarfimmi aallartissinnaajumalluni isumaqatigiissuteqassaaq. Tunngaviusumik ilinniarnerit amerlanersaat ilinniar - ner tut nikerartutut ingerlanneqartarput, ilinniartoq qitiusumik ilinniarfinni atuagarsorluni sungiusaatigalugulu sulinermi nikerartarluni. Niuernermi allaffissornermilu ukiuni marlunni siullerni ilinniartitsineq niuernermut ilinniarfinni aamma nu - nap immikkoortuini ilinniarfinni ingerlanneqartarpoq. Aammattaaq pikkorissartitsinernut tunngasuni ineriartortoqarpoq, qitiusumik ilinniarfiit inuussutissarsiutinut ilinniaqqinnernik annertunerusumik ingerlatsisalermata, pikkorissartitsinernut ataasiakkaanut aammalu immikkoortortalersukkanut qaffakkiartuaartumik ilinniartitsinernut, piginnaalersitsisumik pikkorissartitsinernut assersuutigalugu qaartiterisartutut aammalu entreprenøritut ilinniarnerit, kiisalu Alloriarneq (allaffimmiut ilinniaqqiffiat)..1 ILINNIARFIIT Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup suliassaqarfiata ataaniipput, politiitut ilinniartitaaneq politiit pisortaata akisussaaffiatut inissisimalluni. Kulturimut ilinniartitaanermullu ataatsimiititaliaq Inatsisartut ataani pilersinneqarsimavoq, ilaatigut sulianik inuussutis- UDDANNELSE Formålet med det grønlandske uddannelsessystem er at give unge en uddannelse, der kan dan ne grundlag for deres fremtidige arbejdsliv, bi drage til deres personlige udvikling og give dem en forståelse af samfundet og dets udvikling. Da Grønlands Hjemmestyre i 1981 overtog erhvervsuddannelsesområdet, blev det politisk besluttet, at alle erhvervsmæssige grunduddannelser så vidt muligt skulle gennemføres i Grønland. I løbet af 1980 erne foregik der en overførsel af uddannelsespladser inden for alle hovederhvervsområder. Praktik og skoleuddannelse foregår nu i Grønland. Der er brancheskoler i Qaqortoq, Narsaq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat og et antal regionale skoler på vestkysten. En del uddannelser skal stadig tages uden for Grønland. Det gælder både for enkelte af de erhvervsfaglige grunduddannelser og for nogle af de korte og længere videregående uddannelser. Eleven skal indgå aftale med et lærested om læreplads for at påbegynde en erhvervsfaglig grunduddannelse. Hovedparten af grunduddannelserne inden for erhvervsuddannelsessystemet fungerer som såkaldte vekseluddannelser, hvor eleven veksler mellem praktik og teori på de centrale brancheskoler. På handels- og kontorområdet foregår undervisningen i de to første uddannelsesår både på handelsskolerne og på de regionale skoler. Endvidere er der sket en udvikling på kursusområdet, hvor brancheskolerne i stigende omfang gennemfører efteruddannelseskurser, både som enkeltstående kurser og som modulopbyggede kompetencegivende kurser som fx mineog entreprenøruddannelsen samt Alloriarneq (HK-efteruddannelse)..1 UDDANNELSESOMRÅDER Erhvervsuddannelserne hører ressortmæssigt under Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, mens politiuddannelsen hø - rer under Rigspolitichefen. Under Landstinget er der nedsat et kultur- og uddannelsesudvalg, der blandt andet behandler UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 283

2 sarsiutinut ilinniartitaanermut tunngasunik suliaqartoq. Naalakkersuisunut siunnersuisuusartussatut aamma pilersinneqarput Ilinniartitaanermut Siunnersuisoqatigiit kiisalu Piginnaanngorsaqqinnermut Siunnersuisoqatigiit. Piginnaan - ngorsaqqinnermut Siunnersuisoqatigiit siunertaat tassaavoq inuussutissarsiutinut ilinniartitaanermut piginnaanngorsaqqinneq pillugu Naalakkersuisunut siunnersuinissaq kiisalu suliffeqarnermut aamma inuussutissarsiutinut ilinniartitaanermut tunngasuni suliniutit ataqatigiissarnerunissaat. Qitiusumik ilinniarfiit forstanderimit aqunneqarput. Atuarfinnut atatillugu qitiusumik ilinniartitaanermut ataatsimiititaliaqarpoq, ilinniarnerit naammaginartumik qaffasissuseqarnissaat nakkutigalugit qularnaartussaallugit. Qitiusumik Ilinniartitaanermut Ataatsimiititaliaq suliamik ilisimasaqarfiusutut qullersaavoq. Suliffeqarneq pillugu iluarsartuusseqqinnerup kingunerisaanik kommunit 2006-mi ilitsersuisarfiit Piareersarfinnik taaneqartartut pilersippaat. Piareersarfeqarnerup siunertaraa suliffissaaleqisut imaluunniit ilinniagaqarniartut ilinniagaqalernissamut imaluunniit suliffeqarnikkut pimoorussillutik peqa - taalersinnissaannut piareersarnissaat. Piareersarfiit pillugit sukumiinerusumik adressemi takuuk: nt_for_erhverv/piareersarfiit.aspx/ Inuussutissarsiutinut tunngaviusumik ilinniartitaanerit tassaapput sanaartornermut saviminilerinermullu tunngasut, niuerneq allaffissornermillu ilinniarneq, inuussutissalerineq, isumaginninneq peqqinnissarlu, ilusilersuinermut tunngaviusumik ilinniarnerit, sullissinernut tunngasumik ilinniarnerit kiisalu innaallagisserinermik tunngaviusumik ilinniarnerit. Ilinniar - nerit assigiinngitsunik sivisussuseqarput ilinniarnerup suu nera apeqqutaalluni..1.1 Ilinniartitaaneq pillugu paasissutissat Internet-kkut nittartakkami SUNNGU-mi ilinniartitaaneq pillugu paasissutissat nassaarineqarsinnaapput. Sammisat makku pillugit paasissutissat tassani ujarneqarsinnaapput: Ilinniagaqarniarluni qinnuteqarneq Ilinniagaqarnersiutit Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanermut akueritinneq Danmarkimi ilinniartitaanermut akueritinneq Kalaallit Nunaata Danmarkillu avataani ilinniagaqarniarluni periarfissat Tunniussiffissatut killissarititat, akissuteqarfissatut nalunaarfissarititat il.il. Qinnuteqarnissamut immersuiffissat ilitsersuutillu qarasaasiakkut aaneqarsinnaasut Kalaallit Nunaanni ilinniarfiusinnaasut nalunaarsorsimaffiat Danmarkimi ilinniarfiusinnaasut nalunaarsorsimaffiat Adressemi sukumiinerusumik takuuk: sager vedrørende erhvervsuddannelse. Som rådgivende instans for Landsstyret er der endvidere nedsat et Uddannelsesråd samt et Kompetenceudviklingsråd, KUR. Formålet med KUR er at rådgive Landsstyret om kompetenceudvikling på erhvervsuddannelsesområdet og at styrke samordningen af initiativer på arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsesområdet. Erhvervsskolerne ledes af en forstander. I forbindelse med skolerne er der desuden nedsat et brancheudvalg, der har til opgave at sikre, at uddannelsernes faglige niveau er tilfredsstillende. Brancheudvalget er den øverste faglige instans på området. Som en følge af indførelsen af arbejdsmarkedsreformen har kommunerne i 2006 etableret vejlednings- og introduktionscentre - benævnt Piareersarfiit. Piareersarfiits formål er at forberede ledige eller uddannelsessøgende til en uddannelse eller til en aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet. Se nærmere om Piareersarfiit på adressen: nter/departement_for_erhverv/piareersarfiit.aspx/ De erhvervsfaglige grunduddannelser omfatter uddannelse inden for bygge- og anlægsområdet, jern- og metalområdet, handels- og kontorområdet, levnedsmiddelområdet, social- og sundhedsområdet, de grafiske grunduddannelser, serviceområdet samt de el-tekniske grunduddannelser. Uddannelserne har varierende længde..1.1 Oplysninger om uddannelse På portalen SUNNGU findes oplysninger om uddannelse. Der kan søges informationer om følgende emner: Ansøgning om uddannelse Uddannelsesstøtte Optagelse på uddannelse i Grønland Optagelse på uddannelse i Danmark Muligheder for uddannelse uden for Grønland og Danmark Tidsfrister, svartidspunkter m.m. Ansøgningsskemaer og vejledninger, der kan hentes elektronisk Register over uddannelser i Grønland Register over uddannelser i Danmark Se nærmere herom på adressen: ngu. - gl/.1.2 Ilinniartut kattuffii Kalaallit Nunaanni ilinniagaqartut Kalaallit Ilinniagaqartut.1.2 Organisationer for studerende Studerende i Grønland er organiseret i Kalaallit 284 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

3 Takussutissaq.1 Kalaallit Nunaanni Inuussutissarsiutinut ilinniarfiit Saviminilerinermik Ilinniarfik, Nuuk Tassani ilinniartinneqartarput ilaatigut saffiuut / maskinarbejderit, motorinik iluarsaasartut, assartuinermi atortunik iluarsaasartut quersualerisartut, innaallagialerisut, elektro-, elektronik-, kontormaskine-, radio-, aamma datamekanikerinngorniat. Saffiuunut, automekanikerinut, maskin-, umiarsuarmi-, køle-, el aamma automatik me ka - niki nut pikkorissartitsisoqarlunilu ilinniartitsisoqaqqittarpoq. Sanaartornermik Ilinniarfik, Sisimiut tassunga ilanngullugu Teknikikkut ilin ni ar nertuun ngorniarfik, Tassani ilinniartinneqartarput ilaa tigut sanasut pequsiortut, ruujorilerisut, illunik qalipaasartut aamma qaartiterisut entreprenørillu Toqqavissanut kuutsiviliornerup, qalialiornerup, teknik atorlugu ussissaanerup, kiassaatinik uuliatortulerinerup, paaviaanerup, glasfiberiliinerup aamma umiatsianik aserfallatsaaliinerup iluanni pikkorisaasoqartarpoq. Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk aamma Qaqortoq Tassani ilinniartinneqartarput ilaatigut niuernerup allaffissornerup iluani assistentit, HHX ukiumi ataatsimi ingerlanneqartartoq, ilinniagartuutut ilinniarnerit, nunani tamalaani niuerneq nittarsaanerlu. Aningaasanik nukissanillu aqutsineq, IT-mik aqutsineq, inatsisinut tunngasunik suliaqarneq, aningaasarsiornermik ilinniarnerit aamma ilitsersuisutut ilinniarnerit. Niuertarfinni allaffimmilu sulisunut ilinniaqqinnerit aamma ilinniagartuutut merkonominut pikkorissarnerit kiisalu sulianik sammisunik arlalinnik pikkorissaasoqartarluni. Aalisakkanik Tunisassiornermik Ilinniarfik, Maniitsoq Inuussutissalerinermut teknikerinngorniat ilinniartarput kiisalu ilinniartitsissutini ataasiakkaani ilinniarnertuunngornianut ataatsimoorussamik ilinniartitsissutit ukiumi ataatsimi ingerlanneqartarput. Tunisassiornermi, laboratoriami avatangiisinullu tunngasunik ilinniartitseqqinnerit ingerlanneqartarput. Inuussutissalerinermik Ilinniarfik INUILI, Narsaq Tassani ilinniartinneqartarput ilaatigut igasut, saqisut, saaffiginnittarfimmiut, nersutinik toqoraavimmi sulisut iffiortut, iggavimmi ikiortit, cafeteriami kantiinamilu ikiortit aamma akunnittarfinni takornariartitsinermilu ikiortit. Inuussutissalerinerup iluani nalinginnaasumik ilinniaqqinnerit neqeroorutigineqartarput. Imarsiornermik Ilinniarfik, Paamiut Tassani ilinniartinneqartarput ilaatigut sumiissusersiortut, aalisariutini naalagassat 1. aamma 3. grad kiisalu kystskipperit. Imarsiortunut naalagassatullu ilinniarsimasunut arlalinnik ilinniartitsisoqaqqittarpoq kiisalu nu - annaariutinik angallataatilinnut yacktskipperinullu atuartitsisoqarluni misilitsitsisoqartarluni. Umiarsuarnik isumaginninnermik ilinniartitaanerit Royal Arctic Line A/S aamma Århus Eksportakademi imaluunniit Vejle Handelskole suleqatigalugit, Kalaallit Nunaat, Danmark. Tassani ilinniartinneqartarput ilaatigut allaffimmiut, umiarsuanik isumaginninnermi sulisut, aqumiut, skibsmekanikerit, entreprenørmaskinmekanikerit aamma terminalmedarbejderit. Perorsaanermik Ilinniarfik, Ilulissat Tassani ilinniartinneqartarput ilaatigut isumaginninnermi peqqissaanermilu ikiortit aamma perorsaasut. Perorsaanerup allallu isumaginninnermi perorsaanerup iluani sulisunut allanut ilinniartitseq - qin nerit neqeroorutigineqartarput. Isumaginninnermi siunnersortinngorniat ilinniarfiat (ISI), Nuuk Tassani ilinniartinneqartarput isumaginninnermi siunnersortinngorniat. Isumaginninnerup iluani sulisunik ilinniartitseqqinnerit neqeroorutigineqartarput. Peqqissaanermik Ilinniarfik, Nuuk Tassani ilinniartinneqartarput ilaatigut peqqissaasut, peqqinnissamut ikiortit aamma peqqinnissamut assistentit. Paaqqutarinninnerup iluani sulisunik ilinniartitseqqinnerit neqeroorutigineqartarput. Oqaatsinik Pikkorissarfik, Sisimiut Tassani ilinniartinneqartarput oqalutsit nuterisullu. Namminersortunut suliffeqarfinnullu oqaatsitigut pikkorissarnerit oqaatsitigullu atuartitsine rit neqeroorutigineqartarput. Eqqumiitsuliornermik Ilinniarfik, Nuuk Assilialiornermut ilinniarfinni, eqqumiitsuliornermi ilinniarfissuarni, atisanik ilusilerinermut ilin niarfinni assigisaannilu ilinniartutut ingerlaqqinnissamut aningaasatigut tapiiffigineqarnis - sa mut qinnuteqarnissamut pisariaqarpoq. Politiit Ilinniarfiat, Nuuk Tassani politiit ilinniartinneqartarput. Politiinik ilinniartitseqqinnerit neqeroorutigineqartarput. Savaatilissatut ilinniartitaaneq, Qaqortoq Tassani savaatilinngorniat ilinniartinneqartarput. Ilimmarfik, Nuuk Ilisimatusarfinni sammivinni ukunani sisamani ilinniartitaanerit neqeroorutigineqarput: Teologitut ilinniarfik, Oqaatsinut, Atuakkialerinermik Tusagassiutinullu ilinniarfik, Allaffis sor - ner mut ilinniarfik aamma Kulturimut Inuiaqatigiillu oqaluttuarisaaneranni ilinniarfik. Ilinniarfissuaq, Nuuk Tassani ilinniartitsisut ilinniartinneqartarput. ARTEK, Sisimiut aamma Lyngby Issittumi teknologi immikkut sammillugu ingeniøritut allagartartaarniartut ilinniarfiat. Issittumi pissutsit pillugit pikkorissarnerit isumasioqatigiinnerillu ingerlanneqartarput. Tusagassiornermik Ilinniarfik, Nuuk Tassani tusagassiortut ilinniartinneqartarput. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK Oversigt.1 Uddannelser i Grønland Jern- og Metalskolen, Nuuk Her uddannes bl.a. til smed, maskinarbejder, skibsmontør, transportmiddelmekaniker, terminalarbejder, elektriker, elektro-, elektronik-, automatik-, kontormaskine-, radio-, og datamekanikere. Der efteruddannes og udbyders kurser til smede, automekanikere, maskin-, skibs-, køl-, el- og automatikteknik. Bygge- og Anlægsskolen, Sisimiut herunder Grønlands Tekniske Gymnasium. Her uddannes bl.a. til tømrer/snedker, Vvs-montør, bygningsmaler og i fag indenfor mine- og entreprenøruddannelsen. Der efteruddannes bl.a. inden for forskalling, tagdækning, teknisk isolering, oliefyrsservice, skorstensfejning, glasfiberarbejde og vedligeholdelse af småbåde m.m. Grønlands Handelsskole, Nuuk og Qaqortoq Her kan tages uddannelser som bl.a. HK-assistenter, 1-årige HHX, akademiuddannelser, International handel og markedsføring, Økonomi- og ressourcestyring, IT-administrator, juridiske sagsbehandler, finansuddannelsen og vejlederuddannelsen. Der udbydes efteruddannelse af HK ere og udbydes kurser for akademimerkonomer samt en lang række branchespecifikke kurser. ATI-skolen, Maniitsoq Uddanner procesteknikere til levnedsmiddelindustrien samt tilbyder 1- årige enkeltfagskurser på gymnasialt fællesfagsniveau. Tilbyder efteruddannelses-kurser produktions-, laboratorie- og miljøområdet. Levnedsmiddelskolen INUILI, Narsaq Her uddannes bl.a. til kok, tjener, receptionist, slagter, bager, køkkenassistent, cafeteria- og kantineassistenter og hotel- og turismeassistenter. Der udbydes generel efteruddannelse inden for levendsmiddelområdet. Den Maritime Skole, Paamiut Her uddannes bl.a. til navigatør, fiskeskipper af første og tredje grad samt kystskipper. Der udbydes en række efteruddannelseskurser for menige søfolk og uddannede skippere samt undervisning og prøver for lystsejlere og yachtskippere. Shippinguddannelser i samarbejde med Royal Arctic Line A/S og Århus Eksportakademi eller Vejle Handelsskole, Grønland og Dan - mark. Her uddannes bl.a. til kontorassistenter, shippingmedarbejder, skibsofficer, skibsmekaniker, entreprenørmaskinmekaniker og terminalmedarbejder. Grønlands Socialpædagogiske Seminarium, Ilulissat Her uddannes til social- og sundhedsmedhjælpere og socialpædagoger. Der udbydes efteruddannelse af socialpædagoger og andre faggrupper inden for det pædagogiske område. Socialrådgiveruddannelsen (ISI), Nuuk Her uddannes socialrådgivere. Der udbydes efteruddannelse af personale indenfor den sociale sektor. Center for Sundhedsuddannelser, Nuuk Her uddannes sygeplejersker, sundhedshjælpere, sundhedsassistenter. Der udbydes efteruddannelse til personale inden for plejesektoren. Sprogcentret, Sisimiut Her uddannes tolke og oversættere. Der udbydes sprogkurser og sprogundervisning til private og firmaer. Kunstskolen, Nuuk Ophold på kunstskolen er en forudsætning for at søge støtte til optagelse på billedskolen, kunstakademiet, designskolen o.l. Politiskolen, Nuuk Uddannelse af politimænd. Efteruddannelse af politimænd udbydes. Fåreholderuddannelsen, Qaqortoq Her uddannes til fårholder. Grønlands Universitet, Nuuk Her udbydes uddannelser indenfor følgende fire institutter: Institut for Teologi, Institut for Sprog, Litteratur & Medier, Institut for Administration og Institut for Kultur- og Samfundshistorie. Grønlands Seminarium, Nuuk Her uddannes lærere. Center for Arktisk Teknologi, Sisimiut og Lyngby (i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet) Her uddannes diplomingeniører med speciale i arktisk teknologi. Der gennemføres kurser og seminar om arktiske forhold. Journalistskolen, Nuuk Her uddannes journalister. 285

4 Kat tuffiat (KIK)-mi peqatigiiffeqarput. Danmarkimi ilinniagaqartut kattuffimmi Avalammi peqatigiiffeqarput. Adresseni sukumiinerusumik takukkit: aamma Danmarkimut Ilinniagaqartut peqatigiiffii kattuffittut ingerlapput, ilaatigullu peqatigiiffiup Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussanut attaveqarneq isumagisarpaa, ilaatigut ilinniagaqarnersiutit allanngussatillugit imaluunniit allatigut immikkut tapiissutissanik allannguuteqassatillugu isumaqatigiinniussisartuulluni..2 ILINNIARTITAANERNI PISINNAATITSILERSUNI INERI- ARTORNEQ.2.1 Takussutissat periutsillu nutaat Naatsorsueqqissaartarfik inuit ilinniartitaanermut pisinnaatitsilersumut atatillugu nunatsinni ilinniagaqarnersiutisisartut pillugit paasissutissanik tigusaqartarpoq. Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup ataani Ilinniarnersiuteqarfimmiit paasissutissat tamakku pissarsiarineqartarput, uppernassusiilu ilinniarfeqarfinni Naatsorsueqqissaartarfimmilu misissorneqartarlutik. Kisitsisit tatiginassusaannik misissueriaatsip nutaap malitigisaanik siornatigut Ukiumoortumik kisitsisitigut paasissutissani tamanut saqqummiunneqarsimasuni kisitsisinut sanilliunneqarsinnaanngillat, ukioq 2008 eqqaassanngikkaanni. Ukioq atuarfiusoq, juulip aallaqqaataaniit ukiup tulliani juu nip 30-anut ingerlasartoq, naatsorsuinermi aallaavigine - qar tarpoq..2.2 Inuit ilinniakkamik aallartitsisimasut Takussutissaq.2 ukiuni atuarfiusuni 1998/99-imiit 2007 /08-imut Kalaallit Nunaanni, Danmarkimi nunaniluunniit allani arnat angutillu ilinniartitaanermik pisinnaalersitsisumik aallartitsisut amerlassusiat takutinneqarpoq. Ilinniagaqartut Kattuffiat (KIK). Studerende i Danmark er organiseret i foreningen Avalak, der betyder den der rejser ud i betydningen tager til Danmark. Se nærmere på adresserne: og Foreningerne fungerer som de studerendes fagforeninger, og forestår blandt andet kontakten til Grønlands Selvstyre og forhandler i situationer, hvor der foreslås ændringer i uddannelsesstøtten eller i andre særydelser..2 UDVIKLINGEN I DE KOMPETENCEGIVEN- DE UDDANNELSER.2.1 Nye oversigter og metode Grønlands Statistik modtager data om personer, der modtager grønlandsk uddannelsesstøtte i forbindelse med et kompetencegivende uddannelsesforløb. Data modtages fra Uddannelsesstøtteforvaltningen under Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked og valideres i uddannelsesinstitutionerne og i Grønlands Statistik. Som følge af ny valideringsmetode er tallene ikke direkte sammenlignelige med offentliggjort materiale i tidligere udgaver af Statistisk Årbog, bortset fra år Der tages i opgørelserne udgangspunkt i et skoleår, der starter den 1. juli og slutter den 30. juni det efterfølgende år..2.2 Personer der har begyndt en uddannelse I Oversigt.2 vises antallet af kvinder og mænd, der har begyndt en kompetencegivende uddannelse i Grønland, Danmark eller det øvrige udland i perioden fra 1998/99 til 2007/08. Takussutissiaq.2 Inuit piginnaanngortitsisartunik ilinniagaqarlutik siullermeerlutik aallartissimasut Oversigt.2 Personer, der første gang har påbegyndt en kompetencegivende uddannelse 1998/ 1999/ 2000/ 2001/ 2002/ 2003/ 2004/ 2005/ 2006/ 2007/ 2008/ Katillugit I alt Angutit Mænd Arnat Kvinder Malugiuk:Kisitsisinik misissukkat tatiginassusaannik periaatsinik nutaaanik atugaqalerneq pissutigalugu kisitsisit nalunaarsukkat suliarineqanngitsut siornatigut Ukiu - moor tumik kisitsisitigut paasissutissani tamanut saqqummiunneqarsimasuni kisitsi si - nut siornatigut saqqummiunneqarsimasunut sanilliunneqarsinnaanngillat. Najoqqutaq: Naatsorsueqqissaartarfik Anm: Som følge af ny valideringsmetode af rådata er tal i oversigten ikke direkte sammenlignelige med tidligere offentliggjorte tal i tidligere udgaver af Statistisk Årbog. Kilde: Grønlands Statistik 286 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

5 Inuit ukiumut ilinniagaqarnermik siullermeerlutik aallartitsi - sar tut ukiuni kingullerni llu akornanniissimapput. Piffissami pineqartumi ukiut tamarluinnangajaasa arnat angu tinit amerlanerit ilinniarnermik aallartitsisarput. Ukiumili atuarfiusumi 2004/05-mi aammalu 2005/06 taamaattoqar - nani. Taakkunani angutit pisinnaalersitsisumik ilinnialersut amerlanerusimapput..2.3 Ilinniarnerit aallartinneqarsimasut Takussutissiap.3-p takutippaa ilinniartut, ukiumi aallartiffiannut agguataarlugit, ilinniagaqalersut. Takussutissiami atuarneqarsinnaavoq ukiumut 1000 aamma missaan niit - tut ilinniarnermik aallartissimasut..2.4 Ilinniarnerit aallartinneqarsimasut Takussutissami.4-mi takuneqarsinnaavoq ilinniarnerminnik unititsiinnartut ukioq aallartiffiusoq naleqqiullugu, tassa ukiumi atuarfiusumi ilinniarnerup aallartiffiani..2.5 Inuit ilinniakkamik aallartitsisimasut Takussutissap.5-p takutippaa, ukiumi atuarfiusumi ilinniarnermik naammassinnittunut tamanut ilinniarfinni naammassinniffiusunit arlalinnit, ilinniarnermik annertunerpaamik naammassinniffik juni 2008-mi inuit ilinniarnermik ingerlatsisut Takussutissiap.6-ip takutippaa inuit ilinniarnermik ingerlataqartut amerlassusiat. Ukiumi 2001/02-mi aamma 2002/03-mi ilinniarlutik aallartitsisimasut ikittunnguit suli ilinniarnerminnik ingerlatsisut takuneqarsinnaavoq. Antallet af personer, der årligt har begyndte en uddannelse for første gang, har de seneste år ligget på mellem 500 og 600 personer. Næsten hvert år i den betragtede periode begynder lidt flere kvinder end mænd en uddannelse. Skoleårene 2004/05 og 2005/06 er en undtagelse. Her har flest mænd startet en kompetencegivende uddannelse..2.3 Begyndte uddannelser I Oversigt.3 vises antallet af uddannelsesforløb, som de studerende har begyndt, fordelt på det år, hvor de er startet. Af Oversigten fremgår det, at mellem og personer hvert år påbegynder et uddannelsesforløb..2.4 Afbrudte uddannelser Oversigt.4 viser antallet af afbrudte uddannelsesforløb set i forhold til startår, der vil sige det skoleår, hvor uddannelsesforløbet startede..2.5 Personer der har fuldført en uddannelse I Oversigt.5 vises den højest fuldførte uddannelse, eventuelt ud af en række fuldførte uddannelser, for alle personer, der har fuldført en uddannelse..2.6 Personer under uddannelse 30. juni 2008 I Oversigt.6 vises antallet af personer, der var i gang med en uddannelse. Man kan se, at få studerende fra årgangene 2001/02 og 2002/03 stadig er i gang med deres uddannelse. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 287

6 Takussutissiaq.3 Piffissami ilinniartitaanerit aallartinneqarsimasut Oversigt.3 Påbegyndte uddannelsesforløb fordelt efter startår Ilinniartitaanerit piginnaan- 2000/ 2001/ 2002/ 2003/ 2004/ 2005/ 2006/ 2007/ Kompetencegivende ngortitsisut katillugit uddannelser i alt Sulianut tunngasunik tunngaviusumik Faglige grundilinniartitaanerit katillugit uddannelser i alt Saviminilerineq Jern & Metal Sanaartorneq Bygge og Anlæg Niuerneq Handel og kontor Inuussutissalerineq Levnedsmiddel Imarsiorneq aalisarnerlu Søfart og fiskeri Nunalerineq Landbrug m.v. Isumaginninneq peqqinnissarlu Social og Sundhed Titartaaneq Grafiske fag Sullissineq Servicefag Akunnattut katillugit Kortere videregående uddannelser i alt Ilinniartitsisoq Læreruddannelser Perorsaanerit Pædagogiske uddannelser Isumaginninnermik ilinniartitaanerit Sociale uddannelser Peqqissaanermik ilinniartitaanerit Sundhedsuddannelser Inuussutissalerinermik ilinniartitaanerit Levnedsmiddeluddannelser Niuerneq Handel, edb mv. Teknikkimut tunngalatillugu Faglige grund ilinniartitaanerit Mellemtekniske uddannelser Angallanneq, attaveqarneq Trafik, kommunikation sumiissusersiornerlu og navigation Eqqumiitsuliorneq, piorsarsi- Kunst, kultur massuseq, tusagassiutillu og medier Ilinniartitaanerit ingerlaqqiffiusut Videregående uddannelser i alt Kulturimut tunngasut Humanistiske uddannelser Upperisamut tunngasut Teologi Timersorneq Idræt Psykologi Psykologi Inuiaqatigiilerinermut tunngatil- Samfundsvidenlugu ilinniarnerit skabelige uddannelser Pinngortitalerineq Naturvidenskabelige uddannelser Nakorsanngorniarneq Medicin Universititini allat Andre universitetsuddannelser Aningaasarsiornermi højskolimi Handelshøjilinniarnerit skoleuddannelser Nunalerinermik højskoli Landbohøjskole Illussanik titartaasartoq Arkitektskole Kigutilerisunngorniarneq Tandlægehøjskole Ilinniartitaanerit allat Øvrige uddannelser Malugiuk: Kisitsisinik misissukkat tatiginassusaannik periaatsinik nutaaanik atugaqalerneq pissutigalugu kisitsisit nalunaarsukkat suliarineqanngitsut siornatigut Ukiu - moor tumik kisitsisitigut paasissutissani tamanut saqqummiunneqarsimasuni kisitsisinut siornatigut saqqummiunneqarsimasunut sanilliunneqarsinnaanngillat. Najoqqutaq: Naatsorsueqqissaartarfik Anm: Som følge af ny valideringsmetode af rådata er tal i oversigten ikke direkte sammenlignelige med tidligere offentliggjorte tal i tidligere udgaver af Statistisk Årbog. Kilde: Grønlands Statistik 288 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

7 Takussutissiaq.4 Ilinniartitaanerit taamaatiinnakkat ikiumut ilinniartitaanerup aallartiffianut agguataarlugit Oversigt.4 Afbrudte uddannelser fordelt efter uddannelsens startår 1999/ 2000/ 2001/ 2002/ 2003/ 2004/ 2005/ 2006/ 2007/ Ilinniartitaanerit piginnaanngortitsisut Kompetencegivende katillugit uddannelser i alt Sulianut tunngasunik tunngaviusumik Faglige ilinniartitaanerit katillugit grunduddannelser i alt Saviminilerineq Jern & Metal Sanaartorneq Bygge og Anlæg Niuerneq Handel og kontor Inuussutissalerineq Levnedsmiddel Imarsiorneq aalisarnerlu Søfart og fiskeri Nunalerineq Landbrug m.v. Isumaginninneq peqqinnissarlu Social og Sundhed Titartaaneq Grafiske fag Sullissineq Servicefag Akunnattut Kortere videregående katillugit uddannelser i alt Ilinniartitsisoq Læreruddannelser Perorsaanerit Pædagogiske uddannelser Isumaginninnermik ilinniartitaanerit Sociale uddannelser Peqqissaanermik ilinniartitaanerit Sundhedsuddannelser Inuussutissalerinermik ilinniartitaanerit Levnedsmiddeluddannelser Niuerneq Handel, edb mv. Teknikkimut tunngalatillugu ilinniartitaanerit Mellemtekniske uddannelser Angallanneq, attaveqarneq Trafik, kommunikation sumiissusersiornerlu og navigation Eqqumiitsuliorneq, piorsarsimassuseq, Kortere videregående tusagassiutillu Kunst, kultur og medier Ilinniartitaanerit Videregående ingerlaqqiffiusut uddannelser i alt Kulturimut tunngasut Humanistiske uddannelser Upperisamut tunngasut Teologi Timersorneq Idræt Psykologi Psykologi Inuiaqatigiilerinermut tunngatillugu Samfundsvidenskabelige ilinniarnerit uddannelser Pinngortitalerineq Naturvidenskabelige uddannelser Nakorsanngorniarneq Medicin Universititini allat Andre universitetsuddannelser Aningaasarsiornermi højskolimi ilinniarnerit Handelshøjskoleuddannelser Nunalerinermik højskoli Landbohøjskole Illussanik titartaasartoq Arkitektskole Kigutilerisunngorniarneq Tandlægehøjskole Ilinniartitaanerit allat Øvrige uddannelser Malugiuk: Kisitsisinik misissukkat tatiginassusaannik periaatsinik nutaaanik atugaqalerneq pissutigalugu kisitsisit nalunaarsukkat suliarineqanngitsut siornatigut Ukiu - moortumik kisitsisitigut paasissutissani tamanut saqqummiunneqarsimasuni kisitsisinut siornatigut saqqummiunneqarsimasunut sanilliunneqarsinnaanngillat. Najoqqutaq: Naatsorsueqqissaartarfik Anm: Som følge af ny valideringsmetode af rådata er tal i oversigten ikke direkte sammenlignelige med tidligere offentliggjorte tal i tidligere udgaver af Statistisk Årbog. Kilde: Grønlands Statistik UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 289

8 Takussutissiaq.5 Inuit ilinniakkaminnik naammassinnissimasut amerlanerpaat malillugit Oversigt.5 Personer efter højest fuldførte uddannelse fordelt efter uddannelsens slutår 2000/ 2001/ 2002/ 2003/ 2004/ 2005/ 2006/ 2007/ Ilinniartitaanerit piginnaanngortitsisut katillugit Kompetencegivende uddannelser i alt Sulianut tunngasunik tunngaviusumik Faglige ilinniartitaanerit katillugit grunduddannelser i alt Saviminilerineq Jern & Metal Sanaartorneq Bygge og Anlæg Niuerneq Handel og kontor Inuussutissalerineq Levnedsmidde Imarsiorneq aalisarnerlu Søfart og fiskeri Nunalerineq Landbrug m.v. Isumaginninneq peqqinnissarlu Social og Sundhed Titartaaneq Grafiske fag Sullissineq Servicefag Akunnattut katillugit Kortere videregående uddannelser i alt Ilinniartitsisoq Læreruddannelser Perorsaanerit Pædagogiske uddannelser Isumaginninnermik ilinniartitaanerit Sociale uddannelser Peqqissaanermik ilinniartitaanerit Sundhedsuddannelser Inuussutissalerinermik ilinniartitaanerit Levnedsmiddeluddannelser Niuerneq Handel, edb mv. Teknikkimut tunngalatillugu ilinniartitaanerit Mellemtekniske uddannelser Angallanneq, attaveqarneq sumiissusersiornerlu Trafik, kommunikation og navigation Eqqumiitsuliorneq, piorsarsimassuseq, tusagassiutillu Kunst, kultur og medier Ilinniartitaanerit ingerlaqqiffiusut Videregående uddannelser i alt Kulturimut tunngasut Humanistiske uddannelser Upperisamut tunngasut Teologi Timersorneq Idræt Psykologi Psykologi Inuiaqatigiilerinermut tunngatillugu ilinniarnerit Samfundsvidenskabelige uddannelser Pinngortitalerineq Naturvidenskabelige uddannelser Nakorsanngorniarneq Medicin Universititini allat Andre universitetsuddannelser Aningaasarsiornermi højskolimi ilinniarnerit Handelshøjskoleuddannelser Nunalerinermik højskoli Landbohøjskole Illussanik titartaasartoq Arkitektskole Kigutilerisunngorniarneq Tandlægehøjskole Ilinniartitaanerit allat Øvrige uddannelser Malugiuk: Kisitsisinik misissukkat tatiginassusaannik periaatsinik nutaaanik atugaqalerneq pissutigalugu kisitsisit nalunaarsukkat suliarineqanngitsut siornatigut Ukiu - moortumik kisitsisitigut paasissutissani tamanut saqqummiunneqarsimasuni kisitsisinut siornatigut saqqummiunneqarsimasunut sanilliunneqarsinnaanngillat. Najoqqutaq: Naatsorsueqqissaartarfik Anm: Som følge af ny valideringsmetode af rådata er tal i oversigten ikke direkte sammenlignelige med tidligere offentliggjorte tal i tidligere udgaver af Statistisk Årbog. Kilde: Grønlands Statistik 290 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

9 Takussutissiaq juni 2008-mi ilinniarnerminnik ingerlatsisut ukiumut ilinniartitaanerup aal lartiffianut agguataarlugit Oversigt.6 Aktive studerende pr. 30. juni 2008 fordelt efter startår Katillugift / 2002/ 2003/ 2004/ 2005/ 2006/ 2007/ I alt Ilinniartitaanerit piginnaanngortitsisut katillugit Kompetencegivende uddannelser i alt Sulianut tunngasunik tunngaviusumik Faglige ilinniartitaanerit katillugit grunduddannelser i alt Saviminilerineq Jern & Metal Sanaartorneq Bygge og Anlæg Niuerneq Handel og kontor Inuussutissalerineq Levnedsmiddel Imarsiorneq aalisarnerlu Søfart og fiskeri Nunalerineq Landbrug m.v. Isumaginninneq peqqinnissarlu Social og Sundhed Titartaaneq Grafiske fag Sullissineq Servicefag Akunnattut katillugit Kortere videregående uddannelser i alt Ilinniartitsisoq Læreruddannelser Perorsaanerit Pædagogiske uddannelser Isumaginninnermik ilinniartitaanerit Sociale uddannelser Peqqissaanermik ilinniartitaanerit Sundhedsuddannelser Inuussutissalerinermik ilinniartitaanerit Levnedsmiddeluddannelser Niuerneq Handel, edb mv. Teknikkimut tunngalatillugu ilinniartitaanerit Mellemtekniske uddannelser Angallanneq, attaveqarneq sumiissusersiornerlu Trafik, kommunikation og navigation Eqqumiitsuliorneq, piorsarsimassuseq, tusagassiutillu Kunst, kultur og medier Ilinniartitaanerit ingerlaqqiffiusut Videregående uddannelser i alt Kulturimut tunngasut Humanistiske uddannelser Upperisamut tunngasut Teologi Timersorneq Idræt Psykologi Psykologi Inuiaqatigiilerinermut tunngatillugu ilinniarnerit Samfundsvidenskabelige uddannelser Pinngortitalerineq Naturvidenskabelige uddannelser Nakorsanngorniarneq Medicin Universititini allat Andre universitetsuddannelser Aningaasarsiornermi højskolimi ilinniarnerit Handelshøjskoleuddannelser Nunalerinermik højskoli Landbohøjskole Illussanik titartaasartoq Arkitektskole Kigutilerisunngorniarneq Tandlægehøjskole Ilinniartitaanerit allat Øvrige uddannelser Malugiuk: Kisitsisinik misissukkat tatiginassusaannik periaatsinik nutaaanik atugaqalerneq pissutigalugu kisitsisit nalunaarsukkat suliarineqanngitsut siornatigut Ukiu - moortumik kisitsisitigut paasissutissani tamanut saqqummiunneqarsimasuni kisitsisinut siornatigut saqqummiunneqarsimasunut sanilliunneqarsinnaanngillat. Najoqqutaq: Naatsorsueqqissaartarfik Anm.: Som følge af ny valideringsmetode af rådata er tal i oversigten ikke direkte sammenlignelige med tidligere offentliggjorte tal i tidligere udgaver af Statistisk Årbog. Kilde: Grønlands Statistik UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 291

10 .3 ANINGAASAQARNEQ.3.1 Aningaasartuutit tamarmiusut Takussutissaq.7-imiipput tunngaviusumik ilinniartitaanermut, ingerlaqqiffiusunik ilinniagaqarnernut kiisalu ilinniartut najugaqartinneqarnerinut aammalu ilinniagaqanersiutinut aningaasartuutit. Illoqarfinni inuussutissarsiornermi ilinniarfinni ininut atuartitsiviusunut, pequtinut, allaffissornermut, sulisunullu inissianut kiisalu ilinniartunut ineqarfiit ingerlanneqarnerinut aningaasartuutit aningaasalersorneqarneri Namminersornerullutik/Namminersorlutik Oqartussanit aamma kommuninit avinneqartarput. Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanermi aningaasartuutit tamarmiusut, tassunga ilanngullugu Peqqinnissamut Ilinniarfik, Takussutissiami.7-mi takuneqarsinnaapput. Ilinniartut ineqarnerannut aningaasartuutit kisitseriaaseq aningaasartuutivinnut kisitsit atorneqarpoq, tassa ilinniartut akiliuterpiaata ilanngaataa peereerlugu. Ilinniagaqarnersiutinut aningaasartuutit tamarmiusut, Ka - laallit Nunaanni, Danmarkimi, nunanilu allani ilinniartunut allanut stipendiat ilanngullugit, takussutissiami aamma takuneqarsinnaapput..3 ØKONOMI.3.1 Samlede udgifter I Oversigt.7 er der opgjort de samlede udgifter til erhvervsuddannelser, videregående uddannelser samt elevindkvartering og uddannelsesstøtte. Finansieringen af de lokale erhvervsskoler er delt mellem Grønlands Hjemmestyre/Selvstyre og kommunerne, der afholder udgifterne til undervisningslokaler, inventar, kontorhold, boliger til ansatte samt drift af indkvarteringssteder til elever. De samlede udgifter på erhvervsuddannelsesområdet, der også omfatter Center for Sundhedsuddannelser, fremgår af Oversigt.7. Udgifter til indkvartering af elever er opgjort som nettotal, det vil sige efter fradrag af de studerendes egenbetaling. De samlede udgifter til Uddannelsesstøtte, inklusive stipendier til andre uddannelsessøgende i Grønland, Danmark og det øvrige udland, fremgår også af oversigten. Takussutissiaq.7 Ilinniartitaanernut piginnaanngortitsisunut aningaasartuutit Oversigt.7 Udgifter til kompetancegivende uddannelser på erhvervsuddannelsesområdet Mio. kr. Ingerlatsinikkut sanaartornikkullu Drifts- og aningaasartuutit katillugit 434,9 443,1 419,0 464,8 517,5 523,9 512,4 0,0 anlægsudgifter i alt Sanaartukkanut aningaasartuutit katillugit 9,9 4,2 5,2 32,9 60,6 64,0 21,5 0,0 Anlægsudgifter Ingerlatsinermi aningaasartuutit katillugit 425,0 438,8 413,8 431,9 456,9 459,9 490,9 0,0 Driftsudgifter i alt 1. Inuussutissarsiutitigut atuarfiit katillugit 150,5 8,6 148,4 151,8 142,4 146,8 148,3 0,0 1. Erhvervsskoler i alt Qitiusumik ilinniarfiit namminersornerullutik Brancheskoler under oqartussanit aqunneqartut 112,5 122,1 1,3 120,6 127,7 134,1 137,2 0,0 hjemmestyret Inuussutissarsiutitigut atuarfiit namminersor- Erhvervsskoler under nerullutik oqartussanit aqunneqartut 20,4 27,4 18,1 18,9 0,0 0,0 0,0 0,0 hjemmestyret Inuussutissarsiutitigut atuarfiit kommune- Kommunale qarfinnit aqunneqartut 17,6 19,1 14,0 12,2 14,8 12,7 11,0 0,0 erhvervsskoler 2. Ingerlaqqiffiusumik ilinniaqqinneq 20,7 15,0 20,0 25,0 25,0 25,0 25,0 0,0 2. Efter- og videreuddannelse 3. Kalaallit Nunaanni ingerlaqqiffiusumik Videregående uddannelser ilinniartitaaneq 1) 73,7 75,9 78,1 81,7 89,5 86,6 92,6 0,0 3. i Grønland 1) 4. Ilinniartut najugaat 25,0 18,7 11,7 13,8 13,2 12,1 12,9 0,0 4. Elevindkvartering 5. Ilinniagaqarnersiutit 155,0 0,7 155,6 159,6 186,7 189,4 212,1 0,0 5. Uddannelsesstøtte i alt Aningaasat ikiorsiissutit meeraqarnermullu Stipendier og tapiliussaq 104,9 106,0 103,0 109,7 124,5 152,5 170,5 0,0 børnetillæg Pikkorissarnersiutit 2,2 2,1 1,3 1,3 1,4 1,3 1,3 0,0 Kursusgodtgørelse Ilinniartuunersiutit immikkut aalajangikkat 47,9 52,6 51,2 48,6 60,8 35,6 40,3 0,0 Anden uddannelsesstøtte Malugiuk: 2007-mi 2008-milu missingersuutit pineqarput. Nassuiaatit: 1) Ilinniarfissuaq, Ilisimatusarfik, højskolit, Eqqumiitsuliornermut Ilinniarfik, Peqqissaanermut Ilinniarfik. Tusagassiornermik Ilinniarfik, Oqaatsinik Pikkorissarfik Sisimiut, PhD-ngorniarneq Ilisimatuussatut ilinniarneq aamma Isumaginninnermi Siunnersortinngorniat Ilinniarfiat (ISI). Najoqqutaq: Landskarsip naatsorsuutai aamma KANUKOKA Anm.: Der er tale om budgettal i 2007 og Noter: 1) Omfatter Grønlands Seminarium, Grønlands Universitet, højskoler, Kunstskolen, Center for Sundhedsuddannelser, Journalistuddannelsen, Sprogcenteret i Sisimiut, PhD-studium Forskeruddannelse og Socialrådgiveruddannelsen (ISI). Kilde: Landskassens regnskaber og KANUKOKA 292 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

11 Tabel.1 Aallartinneqartut, maanaannaq unitsinneqartut, naammassineqartut, aam - ma ingerlanneqartut agguarneri ukiumi aallartiffinnut Tabel.1 Påbegyndte, afbrudte, fuldførte, afsluttede og aktive uddannelsesforløb fordelt på startår 1998/ 1999/ 2000/ 2001/ 2002/ 2003/ 2004/ 2005/ 2006/ 2007/ Aallartinneqartut katillugit Påbegyndte forløb i alt Tunngaviusumik ilinniartitaanerit Faglige grunduddannelser Ilinniartitaanerit akunnattumik sivisussusillit Mellemuddannelser Ilinniartitaanerit ingerlaqqiffiusut Videregående uddannelser Ilinniartitaanerit allat Øvrige uddannelser Naammassineqartut katillugit Afsluttede forløb i alt Tunngaviusumik ilinniartitaanerit Faglige grunduddannelser Ilinniartitaanerit akunnattumik sivisussusillit Mellemuddannelser Ilinniartitaanerit ingerlaqqiffiusut Videregående uddannelser Ilinniartitaanerit allat Øvrige uddannelser Tamakkiisumik naammassineqartut katillugit Fuldførte forløb i alt Tunngaviusumik ilinniartitaanerit Faglige grunduddannelser Ilinniartitaanerit akunnattumik sivisussusillit Mellemuddannelser Ilinniartitaanerit ingerlaqqiffiusut Videregående uddannelser Ilinniartitaanerit allat Øvrige uddannelser Maanna ingerlanneqartut Aktive forløb i alt Tunngaviusumik ilinniartitaanerit Faglige grunduddannelser Ilinniartitaanerit akunnattumik sivisussusillit Mellemuddannelser Ilinniartitaanerit ingerlaqqiffiusut Videregående uddannelser Ilinniartitaanerit allat Øvrige uddannelser Unitsinneqartut katillugit Afbrudte forløb i alt Tunngaviusumik ilinniartitaanerit Faglige grunduddannelser Ilinniartitaanerit akunnattumik sivisussusillit Mellemuddannelser Ilinniartitaanerit ingerlaqqiffiusut Videregående uddannelser Ilinniartitaanerit allat Øvrige uddannelser Qulaajarneqanngitsut Uafklarede forløb Ilinnianngiffeqarnerit Orlov Najoqqutaq: Naatsorsueqqissaartarfik Kilde: Grønlands Statistik UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 293

12 294 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK