Bachelor i Medicin og Teknologi

Transkript

1 Bachelor i Medicin og Teknologi Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Medicin og Teknologi) Bachelor of Science in Engineering (Medicine and Technology) Om studieordningen Denne studieordning er gældende fra 1. september Bestemmelser om ændringer af tidligere studieordninger, fx hvis et obligatorisk kursus er udgået eller ændret, er skrevet ind i denne studieordning i afsnittet kurser, tidligere årgange. Studerende, der er optaget på en tidligere årgang og studieordning, kan således se deres studieordningsbestemmelser og eventuelle overgangsordninger her. Udover nærværende bestemmelser består studieordningen af kursusbeskrivelser i DTU's kursusbase, der fastlægger regler for de kurser, obligatoriske og valgfrie, som i følge studieordningen indgår i uddannelsen. Studieordningen er opbygget af følgende dele: Officiel titel Om studieordningen Varighed Generelle adgangskrav Retningens adgangskrav Kompetenceprofil Struktur Studieaktivitetskrav og tidsfrister for studiet Kurser Kurser, tidligere årgange Bachelorprojekt Regler for undervisning Regler for eksamen Formål og generelle læringsmål for bacheloruddannelsen

2 Merit og dispensation Studieordningerne er fastsat af universitetet, jf. bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne, nr. 814 af 1. juli 2010, bekendtgørelse om internationale uddannelsesforløb, nr af 15. december 2011 og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser, nr. 250 af 15. marts Efter DTU's vedtægter, 11, stk. 8, er studieordningen godkendt af dekanen for uddannelsen, efter delegation fra rektor. Varighed Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab er et 3-årigt fuldtidsstudium svarende til 180 ECTS-point (European Credit Transfer System). Adgangskrav for bachelor i teknisk videnskab Ansøgere optages på en bacheloruddannelse, der udgør et særskilt optagelsesområde og giver adgang til én eller flere kandidatuddannelser på DTU. Styrelsen for Videregående Uddannelser fastsætter via adgangsbekendtgørelsen, hvilke eksamener på gymnasialt niveau der er adgangsgivende. En udenlandsk eksamen, som efter DTU's vurdering svarer til en dansk adgangsgivende eksamen, sammen med Studieprøven i dansk er også adgangsgivende (der er dog ikke krav om Studieprøven i dansk for personer fra andre nordiske lande). DTU kan optage ansøgere efter en konkret vurdering, hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer svarende til dem, der dokumenteres ved en adgangsgivende eksamen. Specifikke adgangskrav For at blive optaget på en bachelor i Medicin og Teknologi skal din adgangsgivende eksamen indeholde: Matematik A Dansk A Engelsk B Fysik B / Geovidenskab A Kemi C / Bioteknologi A Alle fag med niveaukrav skal som minimum være bestået. Formål og generelle læringsmål for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab er en forskningsbaseret, ingeniørfaglig grunduddannelse, der kvalificerer til videre studier på kandidatniveau. Bacheloren skal have en solid grundfaglighed inden for teknisk videnskab, it og naturvidenskab og være i stand til at forstå og anvende matematiske og fysiske principper og metoder. Bacheloren skal have forståelse for et specifikt teknologisk områdes teoretiske grundlag, begreber og modeller, kunnne arbejde med abstrakte formuleringer og problemstillinger samt anskue en 2

3 kompleks sammenhæng ud fra forskellige synsvinkler. Bacheloren skal have et solidt kendskab til grundlæggende standardmetoder til at løse idealiserede problemstillinger inden for det matematiske og naturvidenskabelige stof, og bacheloren skal kunne benytte det til at løse delproblemer i en ingeniørmæssig sammenhæng. Bacheloren skal kunne kombinere forskningsbaseret og praktisk viden til at finde egnede teknologiske løsninger, stille forslag om implementering af dem og foretage en overordnet vurdering af deres brugbarhed under hensyntagen til etiske, økonomiske, samfunds- og miljømæssige forhold. Bacheloren skal have indsigt i de typer af viden og kompetencer, som ingeniørfagene bygger på, og kunne anskue teknologiske løsninger i et bredt, samfundsmæssigt perspektiv. Uddannelsen medvirker desuden til at udvikle sociale og kommunikative kompetencer, så bacheloren bliver i stand til at udnytte den faglige viden i samarbejde med andre. Det primære formål med bacheloruddannelsen er at kvalificere den studerende til at gennemføre en kandidatuddannelse enten på DTU eller på et andet dansk eller udenlandsk universitet. Kompetenceprofil for bacheloruddannelsen Kompetenceprofilen består af generelle mål for læringsudbytte, der er fælles for hele bachelorruddannelsen, og retningsspecifikke mål for læringsudbytte. Fællesfaglige mål for læringsudbytte (BSc.Eng.) En bachelor i teknisk videnskab fra DTU kan kombinere forskningsbaseret og praktisk viden til at finde egnede teknologiske løsninger, og se dem i en samfundsmæssig kontekst har et solidt kendskab til grundlæggende matematiske og naturvidenskabelige standardmetoder, der kan bruges til at vurdere og løse idealiserede tekniske problemstillinger har viden om basale begreber for programmeringssprog og kan løse og dokumentere mindre programmeringsopgaver har en basal forståelse af ingeniørfagets videnskabsteori og identificerer problemstillinger, der indgår i moderne ingeniørarbejde relevant og kritisk informationssøgning kan formidle teknisk information, teorier og resultater både grafisk, skriftligt og mundtligt og er i stand til at fremlægge det for forskellige grupper af interessenter kan ud fra en selvstændig faglig tilgang bidrage til teknisk problemløsning gennem projektarbejde på egen hånd såvel som i samarbejde med andre kan arbejde selvstændigt og er i stand til at strukturere et større arbejde, herunder overholde tidsplaner og organisere og planlægge arbejdet kan sammenfatte og tolke teknisk information og behersker teknisk problemløsning gennem projektarbejde er i stand til at arbejde med alle faser i et projekt, herunder udarbejdelse af forslag, løsning og dokumentation har kendskab til fagets informationsstrukturer og fagrelevante informationskilder og kan udføre kan tænke systemmæssigt og tilegne sig ny viden på baggrund af evne til at lære, læse og lytte og er desuden i stand til at forholde sig kritisk til tilegnet viden samt udføre relevant og kritisk informationssøgning og på den baggrund finde de rette metoder, til at belyse den aktuelle problemstilling. 3

4 Kompetenceprofil En bachelor i Medicin og Teknologi A. Basisviden 1. er fortrolig med grundlæggende matematiske, statistike og naturvidenskabelige standardmetoder, der kan bruges til at vurdere og løse idealiserede tekniske problemstillinger 2. har basal viden om det raske menneskes funktion og de i det danske samfunds mest betydende sygdomme, herunder deres forekomst, ætiologi, patogenese og symptomer 3. har grundlæggende viden om begreber, teorier og metoder i cellebiologi og biofysik og en basal forståelse for disses fundamentale rolle i humanbiologiens begrebs- og teoridannelse B. Obligatoriske disciplinorienterede vidensområder 1. har grundlæggende viden om metaller, keramer og polymere og en basal forståelse af deres mekaniske egenskaber, deres mulige medicotekniske anvendelser og deres begrænsninger 2. har grundlæggende viden om og praktisk erfaring med begreber, teorier, metoder og værktøjer til analyse af signaler og lineære systemer og en basal forståelse for deres anvendelsesområder og begrænsninger 3. har grundlæggende viden om begreber, teorier og metoder for billeddannelsesteknologier, herunder røntgen, CT, MRI og Ultralyd, og praktisk erfaring med disses anvendelsesområder og begrænsninger 4. har grundlæggende kendskab til og konkret erfaring med hospitalsvæsenets organisation, personalesammensætning og infrastruktur, etik, adfærd og hygiejne, og kan gennem denne viden indgå i arbejdsgangen på en hospitalsafdeling C. Valgbare disciplinorienterede vidensområder 1. har grundlæggende viden om begreber og teorier for transport af flydende og faste stoffer og erfaring med deres anvendelse i design af medicoteknisk udstyr samt i drug delivery, tracer kinetik og farmacokinetik 2. har teoretisk viden og praktisk erfaring med design og konstruktion af analoge elektriske kredsløb til måling af bioelektiske signaler, herunder brugen af IT-baserede værktøjer til simulering og design 3. har grundlæggende viden om og praktisk erfaring med teorier og metoder i medicinsk billedanalyse 4. har grundlæggende viden om matematisk-fysiske begreber og teorier inden for cellens biofysik og praktisk erfaring med modeller og værktøjer til simulering af cellers funktion 5. har grundlæggende viden om den klassiske mekaniks begreber, teorier og metoder og har praktisk erfaring med deres anvendelse i analysen af bevægeapparatets mekaniske funktion 6. har grundlæggende viden om og praktisk erfaring med udvalgte kliniske metoder til diagnose og behandling 7. har mulighed for at supplere sin basisviden med f. eks. fag inden for økonomi og ledelse eller at bygge videre på sin teknologiske basisviden med yderligere fag inden for en eller flere specialiseringsområder, herunder numeriske metoder, bioinformatik, stokastiske signaler, programmering i C++, organisk og fysisk kemi, faststofmekanik, mecatronik og CAD 4

5 Struktur En bacheloruddannelse i teknisk videnskab består af fire blokke. Hver af de fire blokke udgør en ligelig del af uddannelsens 180 ECTS-point. Vælges mere end de krævede point i grupperne med obligatoriske kurser tæller pointene som valgfrie kurser. Placeringen af obligatoriske kurser, fagligt indhold, undervisnings- og arbejdsformer samt eventuelle forudsætningsmæssige bindinger i forløbet beskrives i en studieplan for hver bacheloruddannelse. Undervisnings- og arbejdsformer samt eventuelle forudsætninger for det enkelte kursus fastlægges i kursusbeskrivelser, som ses på DTU's hjemmeside. Naturvidenskabelige grundfag Gennem kurser i matematik, fysik, kemi og tilsvarende kurser giver denne blok et naturvidenskabeligt grundlag for at arbejde med teknologi. De naturvidenskabelige grundfag omfatter tre obligatoriske kurser inden for Matematik, Fysik og kemi. Derudover skal den studerende opnå mindst 10 ECTS-point, der varierer fra retning til retning. Teknologiske linjefag De teknologiske linjefag udgør den ingeniørfaglige basis for den enkelte bacheloruddannelse og giver forudsætninger for at kunne optages på en kandidatuddannelse. I denne blok udbydes en række kurser, hvoraf der vælges et nærmere specificeret antal. De teknologiske linjefag er angivet under beskrivelsen af de enkelte bacheloruddannelser. Projekter og almene fag, herunder bachelorprojekt Denne blok rummer elementer som programmering, ingeniørfagets videnskabsteori, ingeniørarbejde og fagprojekt samt bachelorprojekt. Elementerne i denne blok er obligatoriske, men indholdet varierer uddannelserne imellem. Kurset Ingeniørarbejde ligger på studiets første semester. Valgfrie kurser I denne blok kan der frit vælges blandt de udbudte civilingeniørkurser samt tilsvarende kurser på andre universiteter. Man kan vælge at tage de kurser, der ligger inden for rammerne af det anbefalede studieforløb på de enkelte bacheloruddannelser. Man kan også benytte valgfriheden til at følge kurser inden for videregående matematik, fysik eller kemi. Eller man kan vælge mere generelle kurser, fx inden for ledelse og økonomi. Endelig kan man benytte de valgfrie kurser til at ændre fokus i sin uddannelse, så man kvalificerer sig til kandidatuddannelser, som den valgte bacheloruddannelse ikke umiddelbart giver adgang til. Studieaktivitetskrav og tidsfrister for studiet Bachelorretningen er sammensat af fire fagblokke: naturvidenskabelige grundfag, medicinske og teknologiske linjefag, projekter og almene fag samt valgfrie fag. Medicin og Teknologi er en samarbejdsuddannelse med Københavns Universitet. Den afviger fra DTU's normale model for bacheloruddanneler på følgende punkter: Kategori Naturvidenskabelige grundfag 75 Teknologiske linjefag 42,5 Projekter og almene fag ECTS 32,5 5

6 Valgfrie fag 30 Dette har selvfølgelig også indvirkning på kravet til gennemførsel. Tidsfrister for studiet Den studerende skal opfylde nedenstående studieaktivitetskrav og tidsfrister. Hvis den studerende ikke opfylder nedenstående krav, kan studiet kun forsættes, såfremt den studerende opnår en dispensation. Studieaktivitetskrav Studerende optaget på bacheloruddannelsen skal bestå mindst 5 ECTS-point pr. studieår for at overholde DTU's studieaktivitetskrav. Studerende optaget på bacheloruddannelsen i september 2014 skal dog have bestået mindst 20 ECTS-point på 1. studieår for at overholde DTU's studieaktivitetskrav. Studiestartsprøven Bachelorstuderende skal i starten af studiet deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Prøven er med intern bedømmelse, og der gives bedømmelsen "Godkendt" eller "Ikke godkendt". Den studerende har to prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven. Studiestartsprøven består af en individuel studieplan. Link til studieplanlæggeren sendes ud til de studerendes studentermail seks uger efter studiestart og skal være besvaret senest 1 uge derefter. Andet prøveforsøg foregår umiddelbart derefter. Førsteårsprøve Den studerende skal inden udgangen af første studieår efter studiestart have bestået 30 ECTS-point (førsteårsprøven) for at bevare retten til at deltage i undervisning og eksamen. Førsteårsprøven er bestået, når den studerende har bestået 30 ECTS-point blandt de obligatoriske grupper naturvidenskabelige grundfag, teknologiske linjefag og projekter og almene fag. Er den studerende optaget før september 2015, er førsteårsprøven bestået, når den studerende inden udgangen af det andet studieår efter studiestart har bestået 60 ECTS-point inden for de tre obligatoriske grupper: naturvidenskabelige grundfag, teknologiske linjefag samt projekter og almene fag. Maksimal studietid Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab skal være afsluttet senest 4,5 år efter optagelsen. For studerende optaget før september 2015 indfases den maksimale studietid på 4,5 år først fra september Indtil da er en maksimal studietid på 6 år gældende. Dispensation Ved usædvanlige forhold som længerevarende sygdom eller lign. kan der søges om dispensation for tidsfristerne. 6

7 Krav for at kunne gennemføre bacheloruddannelsen Den studerende skal opfylde følgende krav for at gennemføre uddannelsen: Den studerende skal bestå kurser svarende til 45 ECTS-point inden for naturvidenskabelige grundfag. og almene fag, herunder et bachelorprojekt på 15 eller 20 ECTS-point. alt opnår 180 ECTS-point. Den studerende skal have opnået karakterer efter 7-trinsskalaen i mindst 2/3 af de opnåede point. Den studerende skal bestå kurser svarende til 45 ECTS-point inden for teknologiske linjefag. Den studerende skal bestå kurser og projekter svarende til 45 ECTS-point inden for projekter Den studerende skal derudover bestå yderligere kurser og/eller projekter, således at han/hun i Den studerende skal have gennemført mindst 1/3 af uddannelsen bedømt med ekstern censur. Gennemførelsesvejledning til forsinkede studerende Hvis den studerende i løbet af sit studie bliver mere end 6 måneder forsinket i forhold til den normerede studietid, vil han/hun blive tilbudt særlig vejledning i form af et informationsmøde og eventuel personlig samtale. Hvis den studerende bliver 12 måneder forsinket, vil han/hun blive indkaldt til en personlig samtale. Kurser Naturvidenskabelige grundfag for optag fra og med 2015 De obligatoriske naturvidenskabelige grundfag på retningen er: Matematik point Efterår og Forår Matematik 1 - temaøvelser 2.5 point Efterår og Forår Matematik 2 5 point Introduktion til statistik 5 point Fysik 1 10 point Grundlæggende kemi 5 point KU002 Humanbiologi 10 point KU003 Sygdomslære for ikke-klinikere 10 point E1A (man 8-12), E2B (tors 8-12), F2B (tors 8-12) E3A (tirs 8-12), F4A (tirs 13-17) E1B (tors 13-17) og F1B (tors 13-17) E2A (man 13-17), F5A (ons 8-12) E3 (tirs 8-12, fre 13-17) og E4 (tirs 13-17, fre 8-12) F3 (tirs 8-12, fre 13-17) og F4 (tirs 13-17, fre 8-12) 7

8 KU011 Celle- og Vævsbiologi 10 point E5B (ons 13-17) og E3B (fre 13-17) og E4B (fre 8-12) Kravet til kursus "26027 Grundlæggende kemi" kan opfyldes ved i stedet at bestå kursus "26000 Almen kemi". Dette alternativ anbefales specielt til studerende, der har haft kemi på A-niveau Almen kemi 5 point E4B (fre 8-12), F5B (ons 13-17) Teknologiske linjefag for optag fra og med 2015 De teknologiske linjefag på Medicin og Teknologi er opdelt i tre puljer: 1. Obligatoriske linjefag på DTU, 2. Valgbare linjefag på DTU og 3. Valgbare linjefag på KU. Pulje 1. Obligatoriske linjefag på DTU Indledende medicinsk billeddannelse 5 point E1B (tors 13-17) Signaler og lineære systemer i kontinuert tid 5 point F3A (tirs 8-12) Materialelære 5 point F1B (tors 13-17) Pulje 2. Valgbare linjefag på DTU. Den studerende skal vælge mindst 10 ECTS fra denne pulje, men gerne flere. De første 10 ECTS opnået fra denne pulje indgår i puljen af teknologiske linjefag. Yderligere ECTS optjent i denne pulje vil indgå i puljen af valgfrie kurser. Selv om kurserne i denne pulje er valgbare, skal de opfattes som nødvendige forudsætningskurser for kandidatkurser i de samme emner Indledende medicinsk billedanalyse 5 point F5A (ons 8-12) AC kredsløb med EKG forstærker 10 point F5B (ons 13-17) og F3B (fre 13-17) Fysiologisk fluidmekanik 5 point F2B (tors 8-12) Fysiologisk og farmakologisk stoftransport Introduktion til matematisk modellering af biofysiske, biologiske og fysiologiske systemer Pulje 3. Valgbare linjefag på KU. 10 point F5B (ons 13-17) og F3B (fre 13-17) 5 point E2A (man 13-17) Den studerende må erstatte et af puljens kurser med et specialkursus på KU med samme antal ECTS. Vælges denne mulighed, er den studerende selv ansvarlig for at finde et egnet emne og en vejleder. KU004 Kliniske metoder i diagnostik og behandling 5 point F1A (man 8-12) KU005 Modellering af fysiologiske systemer 5 point F4A (tirs 13-17) 8

9 KU010 Bevægeapparatets Biomekanik 7.5 point E5A (ons 8-12) Projekter og almene fag for optag fra og med Bachelorprojekt 15 point Medicoteknik 1 5 point E5A (ons 8-12) Medicoteknik 2 5 point F5A (ons 8-12) KU006 Introduktion til klinisk praksis på hospital 5 point Januar KU012 Videnskabsteori 2.5 point Efterår Medicoteknik 1 og 2 udgør ingeniørarbejde for bacheloruddannelsen i Medicin og Teknologi, derudover har uddannelsen ikke et fagprojekt, som andre uddannelser. Specialkurser: Man kan organisere et specialkursus på 5 ECTS på KU på 5. semester og et specialkursus på 5 ECTS på DTU i 3-ugersperioden efter 5. semester. Formålet hermed er at sikre interesserede studerende en mulighed for blive tilknyttet en hospitalsklinik eller et forskningsmiljø. Det er den studerendes eget ansvar at udvælge et emne og finde en vejleder. Valgfrie kurser (alle optag) I denne blok vælges de resterende point op til 180 ECTS point blandt de udbudte civilingeniørkurser. Den studerende kan vælge at tage de kurser, der ligger inden for rammerne af de anbefalede studieforløb. Den studerende kan også benytte valgfriheden til at følge kurser inden for videregående matematik, fysik og kemi. Eller vælge mere generelle kurser, fx inden for ledelse og økonomi. Endelig kan den studerende benytte de valgfrie kurser til at ændre fokus i sin uddannelse, så den studerende kvalificerer sig til kandidatuddannelser, som den oprindelige bacheloruddannelse ikke umiddelbart giver adgang til. Ønsker man på kandidatstudiet i Medicin og Teknologi at følge specialiseringen i Signal- og modelbaseret diagnostik bør man bruge nogle af sine point i bachelorstudiet på kurser indenfor programmering, og analog og digital instrumentering: Programmering i C++ 5 point Udenfor skema-struktur Introduktion til bioinformatik 5 point F4A (tirs 13-17) AC kredsløb med EKG forstærker 10 point Forberedelseskursus til Engineering World Health, Summer Institute Anvendt signalbehandling 10 point 5 point Juni F5B (ons 13-17) og F3B (fre 13-17) F2 (man 13-17, tors 8-12) Ønsker man på kandidatstudiet i Medicin og Teknologi at følge specialiseringen i Billeddiagnostik og strålingsfysik bør man bruge nogle af sine point i bachelorstudiet på følgende kurser: Programmering i C++ 5 point Udenfor skema-struktur Indledende medicinsk billedanalyse 5 point F5A (ons 8-12) 9

10 10044 Fysik 2 5 point E4A (tirs 13-17) Anvendt signalbehandling 10 point F2 (man 13-17, tors 8-12) Ønsker man på kandidatstudiet i Medicin og Teknologi at følge den anbefalede specialisering inden for Biomekanik og Biomaterialer, bør man bruge sine point i bachelorstudiet på nogle af følgende kurser: Organisk kemi 1 5 point F5A (ons 8-12) Styrkelære 1 5 point F2A (man 13-17) CAD 5 point E2B (tors 8-12) KU010 Bevægeapparatets Biomekanik 7.5 point E5A (ons 8-12) Ønsker man på kandidatstudiet i Medicin og Teknologi at specialisere sig inden for Fysiologisk og farmakologisk stoftransport, bør man bruge nogle af sine point i bachelorstudiet på nogle af følgende kurser: Fysisk kemi for biovidenskaberne 5 point F4B (fre 8-12) Organisk kemi 1 5 point F5A (ons 8-12) Biokemi 5 point F4B (fre 8-12) Fysiologisk fluidmekanik 5 point F2B (tors 8-12) Fysiologisk og farmakologisk stoftransport Introduktion til matematisk modellering af biofysiske, biologiske og fysiologiske systemer 10 point F5B (ons 13-17) og F3B (fre 13-17) 5 point E2A (man 13-17) Styrkelære 1 5 point F2A (man 13-17) KU005 Modellering af fysiologiske systemer 5 point F4A (tirs 13-17) Blokerede kurser (alle optag) En del af de obligatoriske kurser udbudt på Københavns Universitet har et indhold, der i stor grad overlapper en række kurser udbudt på DTU. Derfor kan studerende på bacheloruddannelsen Medicin og Teknologi ikke tage følgende kurser: Human fysiologi 5 point E2B (tors 8-12) Biovidenskab 5 point E1B (tors 13-17) Prokaryot cellebiologi 5 point E1A (man 8-12) Ingeniørfagets videnskabsteori 5 point Kurser, tidligere årgange E3B (fre 13-17), F3A (tirs 8-12) Naturvidenskabelige grundfag for optag De obligatoriske naturvidenskabelige grundfag på retningen er: 10

11 01005 Matematik point Efterår og Forår Matematik 1 - temaøvelser 2.5 point Efterår og Forår Matematik 2 5 point Introduktion til matematisk statistik 5 point Juni Fysik 1 10 point Grundlæggende kemi 5 point E1A (man 8-12), E2B (tors 8-12), F2B (tors 8-12) E1A (man 8-12) og F1A (man 8-12) E2A (man 13-17), F5A (ons 8-12) Kravet til kursus kan opfyldes ved i stedet at bestå Almen kemi. Dette alternativ anbefales specielt til studerende, der har haft kemi på A-niveau. Teknologiske linjefag for optag De teknologiske linjefag på Medicin og Teknologi er alle obligatoriske og kan opdeles i Medicinske linjefag (life science) og Medicotekniske linjefag. Medicinske linjefag KU001 Humanbiologi og sygdomslære 20 point E3 (tirs 8-12, fre 13-17) og E4 (tirs 13-17, fre 8-12) og F3 (tirs 8-12, fre 13-17), F4 (tirs 13-17, fre 8-12) KU005 Modellering af fysiologiske systemer 5 point F4A (tirs 13-17) KU009 Indledende medicinsk billeddannelse - klinisk 2.5 point E1A (man 8-12) KU010 Bevægeapparatets Biomekanik 7.5 point E5A (ons 8-12) KU011 Celle- og Vævsbiologi 10 point Medicotekniske linjefag E5B (ons 13-17) og E3B (fre 13-17) og E4B (fre 8-12) Elektriske kredsløb 1 5 point E3A (tirs 8-12) Fysiologisk fluidmekanik 5 point F2B (tors 8-12) Introduktion til matematisk modellering af biofysiske, biologiske og fysiologiske systemer 5 point E2A (man 13-17) Indledende medicinsk billeddannelse 5 point E1B (tors 13-17) Signaler og lineære systemer i kontinuert tid 5 point F3A (tirs 8-12) 11

12 Kurset Medicoteknisk instrumentering er nedlagt. Sidste reeksamen i blev afholdt i vinter Studerende optaget til og med 2014 skal i stedet tage Introduktion til matematisk modellering af biofysiske, biologiske og fysiologiske systemer. Fra efteråret 2015 afløses kurset Grundlæggende emner i biomekanik og biotransport af kurset Fysiologisk fluidmekanik. Studerende, der endnu ikke har været tilmeldt 31521, skal i stedet tilmelde sig Studerende, der har været tilmeldt men endnu ikke bestået 31521, må vælge, om de vil deltage i reeksamen i eller i stedet tilmelde sig og bestå dette kursus. De sidste to reeksamener i vil blive afholdt i august 2015 og i maj Teknologiske linjefag for optag 2009 De teknologiske linjefag på Medicin og Teknologi er alle obligatoriske og kan opdeles i Medicinske linjefag (life science) og Medicotekniske linjefag. Medicinske linjefag KU001 Humanbiologi og sygdomslære 20 point KU004 Kliniske metoder i diagnostik og behandling E3 (tirs 8-12, fre 13-17) og E4 (tirs 13-17, fre 8-12) og F3 (tirs 8-12, fre 13-17), F4 (tirs 13-17, fre 8-12) 5 point F1A (man 8-12) KU005 Modellering af fysiologiske systemer 5 point F4A (tirs 13-17) KU009 Indledende medicinsk billeddannelse - klinisk 2.5 point E1A (man 8-12) KU010 Bevægeapparatets Biomekanik 7.5 point E5A (ons 8-12) Kurset KU004 er udgået. Studerende fra optag 2009, der endnu ikke har bestået KU004, skal kontakte studielederen på KU. Medicotekniske linjefag Elektriske kredsløb 1 5 point E3A (tirs 8-12) Grundlæggende emner i biomekanik og biotransport Introduktion til matematisk modellering af biofysiske, biologiske og fysiologiske systemer 5 point F1B (tors 13-17) 5 point E2A (man 13-17) Indledende medicinsk billeddannelse 5 point E1B (tors 13-17) Signaler og lineære systemer i kontinuert point F3A (tirs 8-12) tid Teknologiske linjefag for optag De teknologiske linjefag på Medicin og Teknologi er alle obligatoriske og kan opdeles i Medicinske linjefag (life science) og Medicotekniske linjefag. Medicinske linjefag E3 (tirs 8-12, fre KU001 Humanbiologi og sygdomslære 20 point 13-17) og E4 (tirs 12

13 13-17, fre 8-12) og F3 (tirs 8-12, fre 13-17), F4 (tirs 13-17, fre 8-12) KU005 Modellering af fysiologiske systemer 5 point F4A (tirs 13-17) KU009 Indledende medicinsk billeddannelse - klinisk 2.5 point E1A (man 8-12) KU010 Bevægeapparatets Biomekanik 7.5 point E5A (ons 8-12) KU011 Celle- og Vævsbiologi 10 point E5B (ons 13-17) og E3B (fre 13-17) og E4B (fre 8-12) KU003 er udgået og erstattet af KU010. Studerende fra optag , der endnu ikke har bestået eksamen, skal kontakte studielederen på KU. KU004 er udgået og erstattet af KU011. Studerende fra optag , der endnu ikke har bestået eksamen, skal kontakte studielederen på KU. I kurset "KU006 Introduktion til klinisk praksis på hospital" skal den studerende udstationeres på et hospital i hovedstadsregionen. Studiepladserne i dette kursus er derfor begrænset til studerende på 5. semester i bachelorstudiet Medicin og Teknologi. Medicotekniske linjefag Elektronik og måleteknik 5 point Grundlæggende emner i biomekanik og biotransport Introduktion til matematisk modellering af biofysiske, biologiske og fysiologiske systemer 5 point F1B (tors 13-17) 5 point E4A (tirs 13-17) Indledende medicinsk billeddannelse 5 point E1B (tors 13-17) Signaler og lineære systemer i kontinuert point F3A (tirs 8-12) tid Kurset er nedlagt. Studerende optaget i , som endnu ikke har været tilmeldt kurset, skal i stedet tilmelde sig Elektriske kredsløb 1. Studerende optaget i , som endnu ikke har bestået eksamen i 31510, skal tilmelde sig reeksamen i Kurset blev udbudt for sidste gang som teknologisk linjefag i efteråret Studerende optaget i , som endnu ikke har været tilmeldt kurset, skal tilmelde sig kurset Reeksamen afholdtes for 3. og sidste gang i vinterterminen Kursus er ikke obligatorisk for studerende, der har bestået følgende kursus: Fysiologisk fluidmekanik 5 point F2B (tors 8-12) Kurset "31520 Kardiopulmonal biomekanik" blev udbudt for sidste gang i foråret Der er ikke længere mulighed for at gå til reeksamen Kursus kan erstattes med kursus "31521 Grundlæggende emner i biomekanik og biotransport". Vælger man denne mulighed, bør man deltage i alle undervisningsaktiviteter i 31521, da pensum i dette kursus afviger væsentligt fra pensum i kursus Projekter og almene fag optag Alle kurserne i denne fagblok er obligatoriske, og den indeholder de almene ingeniørfag og uddannelsens projekter. 13

14 Kurserne "31500 Introduktion til medicoteknik I" og "KU008 Introduktion til medicoteknik II" udgør tilsammen en introduktion til fagområdet og erstatter således det obligatoriske kursus i ingeniørarbejde, man vil finde i andre bacheloruddannelser ved DTU. Videnskabsteoriens behandling af begrebet etik findes i kurset "KU006 Introduktion til klinisk praksis på hospital". Vi foreslår, at du gennemfører dit bachelorprojekt på 6. semester Introduktion til programmering og databehandling 5 point E1B (tors 13-17), F2B (tors 8-12) Introduktion til medicoteknik I 5 point E5 (ons 8-17) KU006 Introduktion til klinisk praksis på hospital 5 point Januar KU008 Introduktion til medicoteknik II 2.5 point Januar KU012 Videnskabsteori 2.5 point Efterår Kurset er nedlagt. Sidste muligheder for at gå til reeksamen vil være maj og august Kurset KU008 er nedlagt. Sidste mulighed for at gå til reeksamen er januar Kurset KU012 holder pause til efteråret Sidste mulighed for at gå til reeksamen er januar Projekter og almene fag optag 2009 Alle kurserne i denne fagblok er obligatoriske, og den indeholder de almene ingeniørfag og uddannelsens projekter. Kurserne "31654 Introduktion til medicoteknik" og "KU002 Fysiologiske målinger og målemetoder" udgør tilsammen en introduktion til fagområdet og erstatter således det obligatoriske kursus i ingeniørarbejde, man vil finde i andre bacheloruddannelser ved DTU. Videnskabsteoriens behandling af begrebet etik findes i kurset "KU006 Introduktion til klinisk praksis på hospital". Vi foreslår, at du gennemfører dit bachelorprojekt på 6. semester Introduktion til programmering og databehandling 5 point Introduktion til medikoteknik 5 point KU002 Humanbiologi 10 point KU006 Introduktion til klinisk praksis på hospital 5 point Januar KU007 Videnskabsteori 2.5 point E1B (tors 13-17), F2B (tors 8-12) E3 (tirs 8-12, fre 13-17) og E4 (tirs 13-17, fre 8-12) Bachelorprojekt point Projekter og almene fag optag Alle kurserne i denne fagblok er obligatoriske, og den indeholder de almene ingeniørfag og uddannelsens projekter. Kurserne "31654 Introduktion til medicoteknik" og "KU002 Fysiologiske målinger og målemetoder" udgør tilsammen en introduktion til fagområdet og erstatter således det obligatoriske kursus i ingeniørarbejde, man vil finde i andre bacheloruddannelser ved DTU. Videnskabsteoriens behandling af begrebet etik findes i kurset "KU006 Introduktion til klinisk praksis på hospital". Vi foreslår, at du gennemfører dit bachelorprojekt på 6. semester. Introduktion til programmering og E1B (tors 13-17), point databehandling F2B (tors 8-12) 14

15 31654 Introduktion til medikoteknik 5 point KU002 Humanbiologi 10 point KU007 Videnskabsteori 2.5 point E3 (tirs 8-12, fre 13-17) og E4 (tirs 13-17, fre 8-12) Bachelorprojekt point er udgået og afløst af Studerende på optag 2009, som endnu ikke har bestået 31654, skal i stedet tilmelde sig KU002 og KU007 er udgået. Studerende på optag 2009, som endnu ikke har bestået KU002 eller KU007, skal kontakte studielederen på KU. Blokerede kurser (alle optag) En del af de obligatoriske kurser udbudt på Københavns Universitet har et indhold, der i stor grad overlapper en række kurser udbudt på DTU. Derfor kan studerende på bacheloruddannelsen Medicin og Teknologi ikke tage følgende kurser: Human fysiologi 5 point E2B (tors 8-12) Biovidenskab 5 point E1B (tors 13-17) Prokaryot cellebiologi 5 point E1A (man 8-12) Ingeniørfagets videnskabsteori 5 point Bachelorprojekt E3B (fre 13-17), F3A (tirs 8-12) Bachelorprojektet er den afsluttende opgave på bacheloruddannelsen. Formålet med bachelorprojektet er, at den studerende på kvalificeret vis kan formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Bachelorprojektet skal vise den studerendes evne til at løse en ingeniørrelevant opgave, hvor den erhvervede viden og de opnåede kompetencer anvendes på en selvstændig måde i et større arbejde. Den studerende skal på passende niveau vurdere muligheder og resultater, og han/hun skal redegøre for de opnåede resultater på en logisk og sammenhængende måde i en rapport. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé. Resumeet skal være på engelsk, med mindre andet fremmedsprog er aftalt med vejlederen, og det indgår i den samlede bedømmelse. Hvis bachelorprojektet efter aftale med vejleder skrives på fremmedsprog, kan resumeet skrives på samme fremmedsprog. Bachelorprojektet skal udarbejdes individuelt eller i en gruppe på op til fire studerende. Studielederen skal godkende, at bachelorprojektet falder inden for uddannelsens område. Den studerende skal normalt udføre projektet ved et institut med tilknytning til den bacheloruddannelse, som den studerende følger, men den studerende kan efter aftale med studielederen udføre projektet ved andre institutter. Den studerende kan også udføre projektet i samarbejde med en virksomhed eller et andet universitet. 15

16 Forudsætninger for påbegyndelse af bachelorprojekt Den studerende kan først påbegynde bachelorprojektet, når pågældende har opnået 120 ECTS-point på uddannelsen og har bestået fagprojektet. De naturvidenskabelige grundfag og teknologiske linjefag samt fagprojekt er faglige forudsætninger for bachelorprojektet. Projektaftale, omfang og projektperiode Den studerende skal indgå aftale om bachelorprojekt med en vejleder og tilmelde sig på instituttet, som indberetter aftalen elektronisk til Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Vejleder skal være en af institutdirektøren godkendt fastansat, videnskabelig medarbejder (ikke ph.d.-studerende) med forskningsforpligtelse. Den studerende skal indgå aftale med vejlederen senest 14 dage før, projektet påbegyndes. Arbejdet må ikke påbegyndes, før den studerende modtager en med den godkendte projektaftale fra Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Det gælder også, hvis bachelorprojektet gennemføres helt eller delvist uden for DTU. Aftalen om bachelorprojekt er bindende og tæller som eksamensforsøg fra det tidspunkt, hvor bachelorprojektet efter aftalen påbegyndes. Aftalen kan annulleres frem til bachelorprojektets startdato og tæller da ikke som eksamensforsøg. Bachelorprojektet skal være på 15 eller 20 ECTS-point. Projektperioden fastlægges under hensyntagen til deltagelse i kurser med 3 ugers fuldtidsstudium for hver 5 ECTS-point som udgangspunkt. Den samlede projektperiode må ikke overstige 5 måneder. Der kan dog tages hensyn til dokumenteret fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Ved tilmeldingen fastlægges arbejdsbelastningens fordeling på 13- og 3-ugers perioderne, starttidspunkt og frist for aflevering. Den studerende skal overholde den aftalte projektperiode. Hvis afleveringsfristen ikke overholdes, betragtes det som et brugt eksamensforsøg, og der skal derfor indgås en ny aftale om bachelorprojekt. Hvis der foreligger særlige omstændigheder, har institutstudienævnet mulighed for at bevilge op til 3 ugers forlængelse. Ansøgninger om forlængelse af afleveringsfristen herudover behandles af CMDU (merit- og dispensationsudvalget for civilingeniøruddannelsen). Ansøgningen om dispensation skal være begrundet i uforudsigelige forsinkelser. Dispensationsansøgninger sendes elektronisk via Reglerne om indgivelse af dispensationsansøgning er nærmere beskrevet i regelsamlingens kapitel 4. Bachelorprojektets indhold og læringsmål Bachelorprojektets indhold skal aftales med vejleder. Projektet kan indeholde en kombination af eksperimentelt arbejde, feltarbejde, teoretiske studier, syntese, modellering og analyse. En bachelor fra DTU: kan arbejde selvstændigt og er i stand til at strukturere et større arbejde, herunder overholde tidsplaner og organisere og planlægge arbejdet projektarbejde dokumentation kan sammenfatte og tolke teknisk information og behersker teknisk problemløsning gennem er i stand til at arbejde med alle faser i et projekt, herunder udarbejdelse af forslag, løsning og er i stand til selvstændigt at tilegne sig ny viden og er desuden i stand til at forholde sig kritisk til tilegnet viden samt udføre relevant og kritisk informationssøgning og på den baggrund finde de rette metoder, til at belyse den aktuelle problemstilling. 16

17 kan formidle teknisk information, teori og resultater skriftligt, visuelt/grafisk og mundtligt. I løbet af den første måned skal den studerende aflevere en projektplan med bachelorprojektets målsætning samt en motivation herfor til sin vejleder. Den studerende skal i projektplanen også forholde sig til de overordnede læringsmål, som er listet ovenfor. Når bachelorprojektet afleveres, skal der vedlægges et særskilt dokument med den oprindelige projektplan samt en eventuel revision heraf. Desuden skal dokumentet indeholde en kort selvevaluering af projektforløbet. Bedømmelse m.v. Bachelorprojektet bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur på grundlag af en rapport og et mundtligt forsvar. Ved bedømmelsen af et bachelorprojekt vægtes det faglige indhold tungest. Den studerendes formuleringsevne indgår med en mindre, men dog betydende vægt ved bedømmelsen, mens staveevnen kun indgår med ringe vægt. Hvis projektet udarbejdes af mere end én studerende, skal hver enkelt studerende eksamineres individuelt. Der kan dog i bedømmelsen af gruppeprojekter tillige indgå en gruppeprøve, hvor hele gruppen deltager. Herefter gennemføres den individuelle mundtlige eksamination, hvor der udover eksaminanden selv kun må være de gruppemedlemmer til stede, der allerede selv er eksamineret. Institut, vejleder og censor fastsætter efter samråd med den studerende tidspunktet for det mundtlige forsvar. Forsvaret skal, efter regelsamlingens afsnit 3.7 Tidsfrister for karaktergivning, finde sted inden for 2 uger efter det aftalte afleveringstidspunkt. Det mundtlige forsvar af projekter, der er gennemført i en virksomhed, kan holdes for lukkede døre efter aftale med vejlederen. Studieplaner tilrettelægges således, at bachelorprojektet ved en normeret gennemførelse af studieplanen kan være bedømt inden for den normerede studietid. Afsnit fra Regelsamlingen De efterfølgende afsnit er en del af uddannelsens studieordning og samtidig en del af den samlede regelsamling for DTU's uddannelser. Afsnittene har derfor bevaret den nummerering, som de optræder med i Regelsamlingen. 2. Regler for undervisning Uddannelserne på DTU er opbygget af kurser, som inkluderer forelæsninger, holdundervisning, praktiske øvelser, projekter mv. Kurserne kan strække sig over flere undervisningsperioder. Undervisningsåret er delt i seks undervisningsperioder. To 13-ugers perioder i henholdsvis efterårsog forårssemesteret, hver efterfulgt af en eksamensperiode på godt to uger samt fire 3-ugers undervisningsperioder med eksamen i henholdsvis januar, juni, juli og august. Placeringen af obligatoriske kurser, fagligt indhold, undervisnings- og arbejdsformer samt eventuelle forudsætningsmæssige bindinger i forløbet fremgår af studieplanen for hver uddannelsesretning samt af de enkelte kursusbeskrivelser. Som udgangspunkt vil undervisningsperioderne i juli og august ikke indgå i studieplanen. Kursusbeskrivelser rummer: - ECTS point (arbejdsbelastning) 17

18 - kursus- og læringsmål - undervisnings- og arbejdsformer - eventuelle krav til deltagelse i undervisning, fx laboratorieøvelser - eventuelle obligatoriske eller anbefalede forudsætninger for deltagelse - skemaplacering og varighed - eventuelle krav om aflevering af obligatoriske opgavebesvarelser som forudsætning for at kunne gå til eksamen Obligatoriske bachelor- og diplomingeniørkurser udbydes som hovedregel på dansk (undtaget herfor er de engelsksprogede diplomingeniørretninger). På diplomingeniør- og bacheloruddannelsen kan et mindre antal kurser udbydes en engelsk. På kandidatkurser foregår undervisningen på engelsk. 2.1 Tilmelding til kurser Den studerende skal være tilmeldt kurser for at kunne følge undervisning, herunder laboratorieøvelser, kursusarbejde, gruppearbejde og lign. og få informationer om kurset via CampusNet samt få materiale til undervisningen (noter mv.). Den studerende må ikke tilmelde sig kurser, hvis kurset er bestået (bedømmelsen 02 eller derover efter 7-trins-skalaen eller bestået (karakterskala bestået/ikke bestået). Ved fornyet tilmelding vil disse kursustilmeldinger blive afvist. Et ikke-obligatorisk kursus kan aflyses, hvis der er mindre end ti studerende tilmeldt. Andre regler for minimumsdeltagelse kan være angivet i kursusbeskrivelsen. Niveau for kurser angives i kursusbeskrivelsen: diplomingeniør, bachelor eller kandidat. Det er angivet, hvis kurset udbydes under åben uddannelse (deltidsuddannelse). Studerende, der tilmelder sig kurser, der ikke er åbne for deres uddannelse, vil blive afvist. Det er den studerendes ansvar at sikre, at kursustilmeldinger er registreret rigtigt på CampusNet. Diplomingeniør- og bachelorstuderende bliver tilmeldt kurser i første 13-ugers periode af Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Al anden tilmelding foretages af den studerende selv. Den studerende kan se tidsfrister mv. på Infosite for Studerende under 'Tidsfrister' Obligatorisk tilmelding til 60 nye ECTS point pr. studieår Studerende skal tilmelde sig mindst 60 nye ECTS point pr. studieår. Tilmelding til 60 nye ECTS point årligt skal således ske, uanset at den studerende mangler at bestå kurser fra tidligere semestre. Den studerende kan søge om dispensation for kravet om tilmelding til 60 ECTS point pr. studieår, hvis der foreligger usædvanlige forhold hos den enkelte studerende, fx eliteidrætsudøver, funktionsnedsættelse, dokumenteret sygdom, dødsfald hos nærmeste familie, borgerligt ombud eller andre forhold, som vedrører den enkelte studerende, og som den studerende er uden skyld i. Den studerende kan uden ansøgning tilmelde sig kurser for mindre end 60 ECTS point pr. studieår, hvis den studerende er kommet forud for det planlagte studieforløb. Dette kan fx være tilfældet, hvis den studerende har deltaget i sommerkurser Tilmelding til kurser, herunder tilvalgskurser/valgfrie kurser er bindende 18

19 Det gælder endvidere, at tilmelding til et kursus, herunder også tilvalgskursus/valgfrit kursus er bindende og medfører, at dette kursus skal bestås, for at den studerende kan gennemføre uddannelsen. Den studerende har mulighed for at vælge et nyt kursus/tilvalgskursus/valgfrit kursus, hvis dette sker inden for eftertilmeldingsperioden for kurser. Tilmeldingen til et kursus er herefter bindende og kurset vil indgå i den studerendes studieplan, jf. ovenfor. Den studerende kan søge om dispensation til at udskifte det valgfrie kursus med et andet, hvis der foreligger særlige omstændigheder. 2.2 Faglige forudsætninger for deltagelse i kurser Forudsætninger og regler for deltagelse i kurser fremgår af kursusbeskrivelserne. Undervisere er ansvarlige for, at øvelser og andre laboratorie- og værkstedsaktiviteter foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt. De skal derfor give omhyggelig instruktion. Hvis den studerende udviser manglende forståelse for de sikkerhedsmæssige anvisninger og/eller ikke følger instruktioner, kan pågældende bortvises fra undervisningen. Obligatoriske forudsætninger Kurser, der er angivet som obligatorisk forudsætning, skal, fx af sikkerhedsmæssige grunde, være bestået, før den studerende kan deltage i kurset. Studerende kan kun tilmelde sig kurset og deltage i evt. lodtrækning, såfremt den studerende har bestået eller er tilmeldt eksamen i forudsætningskurset. Anbefalede faglige forudsætninger De anbefalede forudsætningskurser er udgangspunkt for undervisningen og de studerende forventes at besidde denne baggrundsviden. Hvis den studerende ikke har de nødvendige forudsætninger, har pågældende ikke krav på særlig faglig vejledning og kan om nødvendigt bortvises fra undervisningen. 2.3 Deltagelse i kurser med deltagerbegrænsning Retningslinjer ved overtegnede kurser Der kan i kursusbeskrivelsen være angivet, at studerende optaget på bestemte uddannelser/uddannelsesretninger har fortrinsret. Rettidigt tilmeldte studerende vil derfor blive tildelt pladser eller deltage i lodtrækning i overensstemmelse med dette. Er der ikke angivet noget i kursusbeskrivelsen, deltager alle rettidigt tilmeldte fuldtidsstuderende på lige fod i lodtrækningen. Rettidigt tilmeldte fuldtidsstuderende og studerende på den fleksible master-uddannelse (deltidsuddannelse) deltager i evt. lodtrækning forud for gæstestuderende og studerende på de øvrige deltidsuddannelser. Studerende, der har kurset som en obligatorisk del af deres uddannelse, går forud for studerende, der ikke har det. Såfremt en studerende, for hvem kurset er en obligatorisk del af uddannelsen, taber en lodtrækning vil den studerende have fortrinsret til kurset ved næste kursusudbud. Gæstestuderende, der læser på DTU efter en samarbejdsaftale indgået med et eller flere udenlandske universiteter, efter hvilken kurset indgår som et obligatorisk studieelement, går forud for fuldtidsstuderende, for hvem kurset ikke er obligatorisk, samt for øvrige gæste- eller deltidsstuderende. Gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse, for hvem et kursus indgår som obligatorisk del af deres uddannelse, får plads forud for gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse for hvem, det ikke er obligatorisk. 19

20 Rettidigt tilmeldte gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse vil få plads på overtegnede kurser forud for de fuldtidsstuderende, der melder sig efter tilmeldingsfristen Tidsfrister ved overtegnede kurser Senest en måned før undervisningsperiodens start udsendes en studiemeddelelse med oplysning om proceduren for lodtrækning. Alle studerende, der har tilmeldt sig et kursus, hvor der vil blive foretaget lodtrækning, vil efter lodtrækningen modtage en om status for lodtrækningen. Der er tre status-typer: - Tildelt plads - På venteliste - Tabt lodtrækning Hvis den studerende ikke møder op til undervisningens start og ikke har kontaktet underviseren og fået godkendelse af senere fremmøde, kan pågældende ikke beholde sin plads på et overtegnet kursus efter nedenstående tidspunkter: 13-ugers perioden: Efter undervisningens afslutning på kursets første undervisningsdag. 3-ugers perioden: Fire timer efter kursets start. Den studerendes plads vil så overgå til den af de tilstedeværende på ventelisten, der står øverst på ventelisten. 2.4 Deltagelse i undervisning obligatoriske opgaver Deltagelse i undervisning Der er generelt ikke mødepligt til undervisningen, men i en del kurser (øvelseskurser, laboratoriekurser etc.) er aktiv deltagelse dog en forudsætning for at bestå. Ved projekter kan fremlæggelse og opponering på andres fremlæggelse være obligatorisk (Obligatoriske) skriftlige opgavebesvarelser m.v. Aflevering af opgavebesvarelser og rapporter kan være et tilbud, en forudsætning for at kunne gå til eksamen, eller de kan indgå som en del af eksamen. Den studerende kan kun forvente at få rettet hjemmeopgaver og rapporter, der er afleveret til tiden. I kurser, hvor obligatoriske opgavebesvarelser m.v., er en forudsætning for at kunne gå til eksamen, skal det af kursusbeskrivelsen fremgå, at der indgår obligatoriske opgaver, som ikke danner grundlag for bedømmelse men som er en forudsætning for at gå til eksamen. Anvendes obligatoriske opgaver som forudsætning for at gå til eksamen, skal opgaverne i form og indhold være i overensstemmelse med kursets læringsmål, og det forventes, at den kursusansvarlige giver de studerende formativ feedback på opgaverne. Det er op til den enkelte kursusansvarlige at beslutte og kommunikere kriterier ud for godkendelse af de obligatoriske opgavebesvarelser. 2.5 Frist for undervisningsmateriale og pensumlister Materiale, der indgår i eksamenspensum, skal foreligge på CampusNet senest tre uger før undervisningsperiodens udløb sammen med pensumbeskrivelse eller anden læsevejledning. 2.6 Rettelser til kursusbeskrivelser Væsentlige ændringer til kursusbeskrivelserne skal senest foreligge følgende datoer: 25. juni for 13-ugers perioden i efteråret 15. november for 3-ugers perioden i januar 20

21 25. november for 13-ugers perioden i foråret 15. april for 3-ugers perioden i juni, juli og august Undtagelsesvis kan der foretages ændringer i løbet af undervisningsperioden, hvis der er enighed herom mellem underviseren og de studerende, og institutstudienævnet godkender ændringen. Proceduren ved ændring af fx ECTS-point, skemaplacering, undervisningsform og eksamensform er: 1. Ændringsforslaget formuleres skriftligt og sendes til godkendelse hos institutstudienævnet. 2. Herefter udsendes forslaget via CampusNet til alle tilmeldte studerende som en meddelelse. Meddelelsen skal klart markere, at der er tale om et forslag, som gennemføres, med mindre der kommer indsigelse fra en eller flere studerende. De studerende får en frist på mindst 14 dage til at komme med indvendinger mod ændringen. 3. Hvis der ikke indløber indvendinger mod ændringsforslaget, udsender underviseren en ny meddelelse, som offentliggør, at der ikke har været indvendinger mod ændringen, som herefter er vedtaget. Godkendte ændringer ajourføres i kursusbeskrivelserne på DTU s hjemmeside Specialkurser, projekter og ph.d.-kurser Specialkurser, projekter og portfolio credit-kurser Indholdet af et specialkursus aftales mellem den/de studerende og en DTU-vejleder. Tilmelding til specialkurser foregår på institutterne via en elektronisk tilmeldingsblanket, som sendes til Afdelingen for Uddannelse og Studerende inden undervisningsperiodens start. Pointstørrelsen for et specialkursus kan være 5 30 ECTS point med spring på 2½ point. 5 point svarer til ca. tre ugers fuldtidsstudium. Et specialkursus på 2,5 ECTS poitn er muligt, hvis det er det afsluttende element i uddannelsen. Studieinformationen skal i så fald kontaktes med henblik på registrering af kurset. Projektperioden kan maksimalt være et halvt år. Den indgåede aftale om et specialkursus er bindende for begge parter, men kan ændres efter aftale parterne imellem. Specialkurset/projektet dokumenteres i en rapport eller lignende Samarbejde med en virksomhed Et specialkursus eller projekt kan udføres helt eller delvist i en virksomhed i Danmark eller i udlandet. Det faglige indhold skal aftales med en DTU-vejleder. Det er vejlederens ansvar at sikre et tilstrækkeligt fagligt/teoretisk niveau i projektet. Ved fastlæggelsen af pointtallet skal der alene tages hensyn til den forventede arbejdsbelastning ved projektet, hvilket betyder, at længden af opholdet i virksomheden ikke i sig selv er pointudløsende. Den studerende har selv ansvar for at finde en virksomhed, men mange institutter har kontakter til en række virksomheder. Det anbefales, at projekter i samarbejde med virksomheder først gennemføres i den sidste del af studiet. DTU har desuden en projekt- og praktikdatabase hvor opslåede projekter kan findes. Databasen kan findes på Portalen her. Projektoplæg 21