Bachelor i Medicin og Teknologi

Transkript

1 Bachelor i Medicin og Teknologi Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Medicin og Teknologi) Bachelor of Science in Engineering (Medicine and Technology) Om studieordningen Denne studieordning er gældende fra 1. september Bestemmelser om ændringer af tidligere studieordninger, fx hvis et obligatorisk kursus er udgået eller ændret, er skrevet ind i denne studieordning i afsnittet kurser, tidligere årgange. Studerende, der er optaget på en tidligere årgang og studieordning, kan således se deres studieordningsbestemmelser og eventuelle overgangsordninger her. Udover nærværende bestemmelser består studieordningen af kursusbeskrivelser i DTU's kursusbase, der fastlægger regler for de kurser, obligatoriske og valgfrie, som i følge studieordningen indgår i uddannelsen. Studieordningen er opbygget af følgende dele: Officiel titel Om studieordningen Varighed Generelle adgangskrav Retningens adgangskrav Kompetenceprofil Struktur Studieaktivitetskrav og tidsfrister for studiet Kurser Kurser, tidligere årgange Bachelorprojekt Regler for undervisning Regler for eksamen Formål og generelle læringsmål for bacheloruddannelsen

2 Merit og dispensation Studieordningerne er fastsat af universitetet, jf. bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne, nr. 814 af 1. juli 2010, bekendtgørelse om internationale uddannelsesforløb, nr af 15. december 2011 og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser, nr. 250 af 15. marts Efter DTU's vedtægter, 11, stk. 8, er studieordningen godkendt af dekanen for uddannelsen, efter delegation fra rektor. Varighed Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab er et 3-årigt fuldtidsstudium svarende til 180 ECTS-point (European Credit Transfer System). Adgangskrav for bachelor i teknisk videnskab Ansøgere optages på en bacheloruddannelse, der udgør et særskilt optagelsesområde og giver adgang til én eller flere kandidatuddannelser på DTU. Styrelsen for Videregående Uddannelser fastsætter via adgangsbekendtgørelsen, hvilke eksamener på gymnasialt niveau der er adgangsgivende. En udenlandsk eksamen, som efter DTU's vurdering svarer til en dansk adgangsgivende eksamen, sammen med Studieprøven i dansk er også adgangsgivende (der er dog ikke krav om Studieprøven i dansk for personer fra andre nordiske lande). DTU kan optage ansøgere efter en konkret vurdering, hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer svarende til dem, der dokumenteres ved en adgangsgivende eksamen. Specifikke adgangskrav For at blive optaget på en bachelor i Medicin og Teknologi skal din adgangsgivende eksamen indeholde: Matematik A Dansk A Engelsk B Fysik B / Geovidenskab A Kemi C / Bioteknologi A Alle fag med niveaukrav skal som minimum være bestået. Formål og generelle læringsmål for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab er en forskningsbaseret, ingeniørfaglig grunduddannelse, der kvalificerer til videre studier på kandidatniveau. Bacheloren skal have en solid grundfaglighed inden for teknisk videnskab, it og naturvidenskab og være i stand til at forstå og anvende matematiske og fysiske principper og metoder. Bacheloren skal have forståelse for et specifikt teknologisk områdes teoretiske grundlag, begreber og modeller, kunnne arbejde med abstrakte formuleringer og problemstillinger samt anskue en 2

3 kompleks sammenhæng ud fra forskellige synsvinkler. Bacheloren skal have et solidt kendskab til grundlæggende standardmetoder til at løse idealiserede problemstillinger inden for det matematiske og naturvidenskabelige stof, og bacheloren skal kunne benytte det til at løse delproblemer i en ingeniørmæssig sammenhæng. Bacheloren skal kunne kombinere forskningsbaseret og praktisk viden til at finde egnede teknologiske løsninger, stille forslag om implementering af dem og foretage en overordnet vurdering af deres brugbarhed under hensyntagen til etiske, økonomiske, samfunds- og miljømæssige forhold. Bacheloren skal have indsigt i de typer af viden og kompetencer, som ingeniørfagene bygger på, og kunne anskue teknologiske løsninger i et bredt, samfundsmæssigt perspektiv. Uddannelsen medvirker desuden til at udvikle sociale og kommunikative kompetencer, så bacheloren bliver i stand til at udnytte den faglige viden i samarbejde med andre. Det primære formål med bacheloruddannelsen er at kvalificere den studerende til at gennemføre en kandidatuddannelse enten på DTU eller på et andet dansk eller udenlandsk universitet. Kompetenceprofil for bacheloruddannelsen Kompetenceprofilen består af generelle mål for læringsudbytte, der er fælles for hele bachelorruddannelsen, og retningsspecifikke mål for læringsudbytte. Fællesfaglige mål for læringsudbytte (BSc.Eng.) En bachelor i teknisk videnskab fra DTU kan kombinere forskningsbaseret og praktisk viden til at finde egnede teknologiske løsninger, og se dem i en samfundsmæssig kontekst har et solidt kendskab til grundlæggende matematiske og naturvidenskabelige standardmetoder, der kan bruges til at vurdere og løse idealiserede tekniske problemstillinger har viden om basale begreber for programmeringssprog og kan løse og dokumentere mindre programmeringsopgaver har en basal forståelse af ingeniørfagets videnskabsteori og identificerer problemstillinger, der indgår i moderne ingeniørarbejde relevant og kritisk informationssøgning kan formidle teknisk information, teorier og resultater både grafisk, skriftligt og mundtligt og er i stand til at fremlægge det for forskellige grupper af interessenter kan ud fra en selvstændig faglig tilgang bidrage til teknisk problemløsning gennem projektarbejde på egen hånd såvel som i samarbejde med andre kan arbejde selvstændigt og er i stand til at strukturere et større arbejde, herunder overholde tidsplaner og organisere og planlægge arbejdet kan sammenfatte og tolke teknisk information og behersker teknisk problemløsning gennem projektarbejde er i stand til at arbejde med alle faser i et projekt, herunder udarbejdelse af forslag, løsning og dokumentation har kendskab til fagets informationsstrukturer og fagrelevante informationskilder og kan udføre kan tænke systemmæssigt og tilegne sig ny viden på baggrund af evne til at lære, læse og lytte og er desuden i stand til at forholde sig kritisk til tilegnet viden samt udføre relevant og kritisk informationssøgning og på den baggrund finde de rette metoder, til at belyse den aktuelle problemstilling. 3

4 Kompetenceprofil En bachelor i Medicin og Teknologi A. Basisviden 1. er fortrolig med grundlæggende matematiske, statistike og naturvidenskabelige standardmetoder, der kan bruges til at vurdere og løse idealiserede tekniske problemstillinger 2. har basal viden om det raske menneskes funktion og de i det danske samfunds mest betydende sygdomme, herunder deres forekomst, ætiologi, patogenese og symptomer 3. har grundlæggende viden om begreber, teorier og metoder i cellebiologi og biofysik og en basal forståelse for disses fundamentale rolle i humanbiologiens begrebs- og teoridannelse B. Obligatoriske disciplinorienterede vidensområder 1. har grundlæggende viden om metaller, keramer og polymere og en basal forståelse af deres mekaniske egenskaber, deres mulige medicotekniske anvendelser og deres begrænsninger 2. har grundlæggende viden om og praktisk erfaring med begreber, teorier, metoder og værktøjer til analyse af signaler og lineære systemer og en basal forståelse for deres anvendelsesområder og begrænsninger 3. har grundlæggende viden om begreber, teorier og metoder for billeddannelsesteknologier, herunder røntgen, CT, MRI og Ultralyd, og praktisk erfaring med disses anvendelsesområder og begrænsninger 4. har grundlæggende kendskab til og konkret erfaring med hospitalsvæsenets organisation, personalesammensætning og infrastruktur, etik, adfærd og hygiejne, og kan gennem denne viden indgå i arbejdsgangen på en hospitalsafdeling C. Valgbare disciplinorienterede vidensområder 1. har grundlæggende viden om begreber og teorier for transport af flydende og faste stoffer og erfaring med deres anvendelse i design af medicoteknisk udstyr samt i drug delivery, tracer kinetik og farmacokinetik 2. har teoretisk viden og praktisk erfaring med design og konstruktion af analoge elektriske kredsløb til måling af bioelektiske signaler, herunder brugen af IT-baserede værktøjer til simulering og design 3. har grundlæggende viden om og praktisk erfaring med teorier og metoder i medicinsk billedanalyse 4. har grundlæggende viden om matematisk-fysiske begreber og teorier inden for cellens biofysik og praktisk erfaring med modeller og værktøjer til simulering af cellers funktion 5. har grundlæggende viden om den klassiske mekaniks begreber, teorier og metoder og har praktisk erfaring med deres anvendelse i analysen af bevægeapparatets mekaniske funktion 6. har grundlæggende viden om og praktisk erfaring med udvalgte kliniske metoder til diagnose og behandling 7. har mulighed for at supplere sin basisviden med f. eks. fag inden for økonomi og ledelse eller at bygge videre på sin teknologiske basisviden med yderligere fag inden for en eller flere specialiseringsområder, herunder numeriske metoder, bioinformatik, stokastiske signaler, programmering i C++, organisk og fysisk kemi, faststofmekanik, mecatronik og CAD 4

5 Struktur En bacheloruddannelse i teknisk videnskab består af fire blokke. Hver af de fire blokke udgør en ligelig del af uddannelsens 180 ECTS-point. Vælges mere end de krævede point i grupperne med obligatoriske kurser tæller pointene som valgfrie kurser. Placeringen af obligatoriske kurser, fagligt indhold, undervisnings- og arbejdsformer samt eventuelle forudsætningsmæssige bindinger i forløbet beskrives i en studieplan for hver bacheloruddannelse. Undervisnings- og arbejdsformer samt eventuelle forudsætninger for det enkelte kursus fastlægges i kursusbeskrivelser, som ses på DTU's hjemmeside. Naturvidenskabelige grundfag Gennem kurser i matematik, fysik, kemi og tilsvarende kurser giver denne blok et naturvidenskabeligt grundlag for at arbejde med teknologi. De naturvidenskabelige grundfag omfatter tre obligatoriske kurser inden for Matematik, Fysik og kemi. Derudover skal den studerende opnå mindst 10 ECTS-point, der varierer fra retning til retning. Teknologiske linjefag De teknologiske linjefag udgør den ingeniørfaglige basis for den enkelte bacheloruddannelse og giver forudsætninger for at kunne optages på en kandidatuddannelse. I denne blok udbydes en række kurser, hvoraf der vælges et nærmere specificeret antal. De teknologiske linjefag er angivet under beskrivelsen af de enkelte bacheloruddannelser. Projekter og almene fag, herunder bachelorprojekt Denne blok rummer elementer som programmering, ingeniørfagets videnskabsteori, ingeniørarbejde og fagprojekt samt bachelorprojekt. Elementerne i denne blok er obligatoriske, men indholdet varierer uddannelserne imellem. Kurset Ingeniørarbejde ligger på studiets første semester. Valgfrie kurser I denne blok kan der frit vælges blandt de udbudte civilingeniørkurser samt tilsvarende kurser på andre universiteter. Man kan vælge at tage de kurser, der ligger inden for rammerne af det anbefalede studieforløb på de enkelte bacheloruddannelser. Man kan også benytte valgfriheden til at følge kurser inden for videregående matematik, fysik eller kemi. Eller man kan vælge mere generelle kurser, fx inden for ledelse og økonomi. Endelig kan man benytte de valgfrie kurser til at ændre fokus i sin uddannelse, så man kvalificerer sig til kandidatuddannelser, som den valgte bacheloruddannelse ikke umiddelbart giver adgang til. Studieaktivitetskrav og tidsfrister for studiet Bachelorretningen er sammensat af fire fagblokke: naturvidenskabelige grundfag, medicinske og teknologiske linjefag, projekter og almene fag samt valgfrie fag. Medicin og Teknologi er en samarbejdsuddannelse med Københavns Universitet. Den afviger fra DTU's normale model for bacheloruddanneler på følgende punkter: Kategori Naturvidenskabelige grundfag 75 Teknologiske linjefag 42,5 Projekter og almene fag ECTS 32,5 5

6 Valgfrie fag 30 Dette har selvfølgelig også indvirkning på kravet til gennemførsel. Tidsfrister for studiet Den studerende skal opfylde nedenstående studieaktivitetskrav og tidsfrister. Hvis den studerende ikke opfylder nedenstående krav, kan studiet kun forsættes, såfremt den studerende opnår en dispensation. Studieaktivitetskrav Studerende optaget på bacheloruddannelsen skal bestå mindst 5 ECTS-point pr. studieår for at overholde DTU's studieaktivitetskrav. Studerende optaget på bacheloruddannelsen i september 2014 skal dog have bestået mindst 20 ECTS-point på 1. studieår for at overholde DTU's studieaktivitetskrav. Studiestartsprøven Bachelorstuderende skal i starten af studiet deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Prøven er med intern bedømmelse, og der gives bedømmelsen "Godkendt" eller "Ikke godkendt". Den studerende har to prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven. Studiestartsprøven består af en individuel studieplan. Link til studieplanlæggeren sendes ud til de studerendes studentermail seks uger efter studiestart og skal være besvaret senest 1 uge derefter. Andet prøveforsøg foregår umiddelbart derefter. Førsteårsprøve Den studerende skal inden udgangen af første studieår efter studiestart have bestået 30 ECTS-point (førsteårsprøven) for at bevare retten til at deltage i undervisning og eksamen. Førsteårsprøven er bestået, når den studerende har bestået 30 ECTS-point blandt de obligatoriske grupper naturvidenskabelige grundfag, teknologiske linjefag og projekter og almene fag. Er den studerende optaget før september 2015, er førsteårsprøven bestået, når den studerende inden udgangen af det andet studieår efter studiestart har bestået 60 ECTS-point inden for de tre obligatoriske grupper: naturvidenskabelige grundfag, teknologiske linjefag samt projekter og almene fag. Maksimal studietid Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab skal være afsluttet senest 4,5 år efter optagelsen. For studerende optaget før september 2015 indfases den maksimale studietid på 4,5 år først fra september Indtil da er en maksimal studietid på 6 år gældende. Dispensation Ved usædvanlige forhold som længerevarende sygdom eller lign. kan der søges om dispensation for tidsfristerne. 6

7 Krav for at kunne gennemføre bacheloruddannelsen Den studerende skal opfylde følgende krav for at gennemføre uddannelsen: Den studerende skal bestå kurser svarende til 45 ECTS-point inden for naturvidenskabelige grundfag. og almene fag, herunder et bachelorprojekt på 15 eller 20 ECTS-point. alt opnår 180 ECTS-point. Den studerende skal have opnået karakterer efter 7-trinsskalaen i mindst 2/3 af de opnåede point. Den studerende skal bestå kurser svarende til 45 ECTS-point inden for teknologiske linjefag. Den studerende skal bestå kurser og projekter svarende til 45 ECTS-point inden for projekter Den studerende skal derudover bestå yderligere kurser og/eller projekter, således at han/hun i Den studerende skal have gennemført mindst 1/3 af uddannelsen bedømt med ekstern censur. Gennemførelsesvejledning til forsinkede studerende Hvis den studerende i løbet af sit studie bliver mere end 6 måneder forsinket i forhold til den normerede studietid, vil han/hun blive tilbudt særlig vejledning i form af et informationsmøde og eventuel personlig samtale. Hvis den studerende bliver 12 måneder forsinket, vil han/hun blive indkaldt til en personlig samtale. Kurser Naturvidenskabelige grundfag for optag fra og med 2015 De obligatoriske naturvidenskabelige grundfag på retningen er: Matematik point Efterår og Forår Matematik 1 - temaøvelser 2.5 point Efterår og Forår Matematik 2 5 point Introduktion til statistik 5 point Fysik 1 10 point Grundlæggende kemi 5 point KU002 Humanbiologi 10 point KU003 Sygdomslære for ikke-klinikere 10 point E1A (man 8-12), E2B (tors 8-12), F2B (tors 8-12) E3A (tirs 8-12), F4A (tirs 13-17) E1B (tors 13-17) og F1B (tors 13-17) E2A (man 13-17), F5A (ons 8-12) E3 (tirs 8-12, fre 13-17) og E4 (tirs 13-17, fre 8-12) F3 (tirs 8-12, fre 13-17) og F4 (tirs 13-17, fre 8-12) 7

8 KU011 Celle- og Vævsbiologi 10 point E5B (ons 13-17) og E3B (fre 13-17) og E4B (fre 8-12) Kravet til kursus "26027 Grundlæggende kemi" kan opfyldes ved i stedet at bestå kursus "26000 Almen kemi". Dette alternativ anbefales specielt til studerende, der har haft kemi på A-niveau Almen kemi 5 point E4B (fre 8-12), F5B (ons 13-17) Teknologiske linjefag for optag fra og med 2015 De teknologiske linjefag på Medicin og Teknologi er opdelt i tre puljer: 1. Obligatoriske linjefag på DTU, 2. Valgbare linjefag på DTU og 3. Valgbare linjefag på KU. Pulje 1. Obligatoriske linjefag på DTU Indledende medicinsk billeddannelse 5 point E1B (tors 13-17) Signaler og lineære systemer i kontinuert tid 5 point F3A (tirs 8-12) Materialelære 5 point F1B (tors 13-17) Pulje 2. Valgbare linjefag på DTU. Den studerende skal vælge mindst 10 ECTS fra denne pulje, men gerne flere. De første 10 ECTS opnået fra denne pulje indgår i puljen af teknologiske linjefag. Yderligere ECTS optjent i denne pulje vil indgå i puljen af valgfrie kurser. Selv om kurserne i denne pulje er valgbare, skal de opfattes som nødvendige forudsætningskurser for kandidatkurser i de samme emner Indledende medicinsk billedanalyse 5 point F5A (ons 8-12) AC kredsløb med EKG forstærker 10 point F5B (ons 13-17) og F3B (fre 13-17) Fysiologisk fluidmekanik 5 point F2B (tors 8-12) Fysiologisk og farmakologisk stoftransport Introduktion til matematisk modellering af biofysiske, biologiske og fysiologiske systemer Pulje 3. Valgbare linjefag på KU. 10 point F5B (ons 13-17) og F3B (fre 13-17) 5 point E2A (man 13-17) Den studerende må erstatte et af puljens kurser med et specialkursus på KU med samme antal ECTS. Vælges denne mulighed, er den studerende selv ansvarlig for at finde et egnet emne og en vejleder. KU004 Kliniske metoder i diagnostik og behandling 5 point F1A (man 8-12) KU005 Modellering af fysiologiske systemer 5 point F4A (tirs 13-17) 8

9 KU010 Bevægeapparatets Biomekanik 7.5 point E5A (ons 8-12) Projekter og almene fag for optag fra og med Bachelorprojekt 15 point Medicoteknik 1 5 point E5A (ons 8-12) Medicoteknik 2 5 point F5A (ons 8-12) KU006 Introduktion til klinisk praksis på hospital 5 point Januar KU012 Videnskabsteori 2.5 point Efterår Medicoteknik 1 og 2 udgør ingeniørarbejde for bacheloruddannelsen i Medicin og Teknologi, derudover har uddannelsen ikke et fagprojekt, som andre uddannelser. Specialkurser: Man kan organisere et specialkursus på 5 ECTS på KU på 5. semester og et specialkursus på 5 ECTS på DTU i 3-ugersperioden efter 5. semester. Formålet hermed er at sikre interesserede studerende en mulighed for blive tilknyttet en hospitalsklinik eller et forskningsmiljø. Det er den studerendes eget ansvar at udvælge et emne og finde en vejleder. Valgfrie kurser (alle optag) I denne blok vælges de resterende point op til 180 ECTS point blandt de udbudte civilingeniørkurser. Den studerende kan vælge at tage de kurser, der ligger inden for rammerne af de anbefalede studieforløb. Den studerende kan også benytte valgfriheden til at følge kurser inden for videregående matematik, fysik og kemi. Eller vælge mere generelle kurser, fx inden for ledelse og økonomi. Endelig kan den studerende benytte de valgfrie kurser til at ændre fokus i sin uddannelse, så den studerende kvalificerer sig til kandidatuddannelser, som den oprindelige bacheloruddannelse ikke umiddelbart giver adgang til. Ønsker man på kandidatstudiet i Medicin og Teknologi at følge specialiseringen i Signal- og modelbaseret diagnostik bør man bruge nogle af sine point i bachelorstudiet på kurser indenfor programmering, og analog og digital instrumentering: Programmering i C++ 5 point Udenfor skema-struktur Introduktion til bioinformatik 5 point F4A (tirs 13-17) AC kredsløb med EKG forstærker 10 point Forberedelseskursus til Engineering World Health, Summer Institute Anvendt signalbehandling 10 point 5 point Juni F5B (ons 13-17) og F3B (fre 13-17) F2 (man 13-17, tors 8-12) Ønsker man på kandidatstudiet i Medicin og Teknologi at følge specialiseringen i Billeddiagnostik og strålingsfysik bør man bruge nogle af sine point i bachelorstudiet på følgende kurser: Programmering i C++ 5 point Udenfor skema-struktur Indledende medicinsk billedanalyse 5 point F5A (ons 8-12) 9

10 10044 Fysik 2 5 point E4A (tirs 13-17) Anvendt signalbehandling 10 point F2 (man 13-17, tors 8-12) Ønsker man på kandidatstudiet i Medicin og Teknologi at følge den anbefalede specialisering inden for Biomekanik og Biomaterialer, bør man bruge sine point i bachelorstudiet på nogle af følgende kurser: Organisk kemi 1 5 point F5A (ons 8-12) Styrkelære 1 5 point F2A (man 13-17) CAD 5 point E2B (tors 8-12) KU010 Bevægeapparatets Biomekanik 7.5 point E5A (ons 8-12) Ønsker man på kandidatstudiet i Medicin og Teknologi at specialisere sig inden for Fysiologisk og farmakologisk stoftransport, bør man bruge nogle af sine point i bachelorstudiet på nogle af følgende kurser: Fysisk kemi for biovidenskaberne 5 point F4B (fre 8-12) Organisk kemi 1 5 point F5A (ons 8-12) Biokemi 5 point F4B (fre 8-12) Fysiologisk fluidmekanik 5 point F2B (tors 8-12) Fysiologisk og farmakologisk stoftransport Introduktion til matematisk modellering af biofysiske, biologiske og fysiologiske systemer 10 point F5B (ons 13-17) og F3B (fre 13-17) 5 point E2A (man 13-17) Styrkelære 1 5 point F2A (man 13-17) KU005 Modellering af fysiologiske systemer 5 point F4A (tirs 13-17) Blokerede kurser (alle optag) En del af de obligatoriske kurser udbudt på Københavns Universitet har et indhold, der i stor grad overlapper en række kurser udbudt på DTU. Derfor kan studerende på bacheloruddannelsen Medicin og Teknologi ikke tage følgende kurser: Human fysiologi 5 point E2B (tors 8-12) Biovidenskab 5 point E1B (tors 13-17) Prokaryot cellebiologi 5 point E1A (man 8-12) Ingeniørfagets videnskabsteori 5 point Kurser, tidligere årgange E3B (fre 13-17), F3A (tirs 8-12) Naturvidenskabelige grundfag for optag De obligatoriske naturvidenskabelige grundfag på retningen er: 10

11 01005 Matematik point Efterår og Forår Matematik 1 - temaøvelser 2.5 point Efterår og Forår Matematik 2 5 point Introduktion til matematisk statistik 5 point Juni Fysik 1 10 point Grundlæggende kemi 5 point E1A (man 8-12), E2B (tors 8-12), F2B (tors 8-12) E1A (man 8-12) og F1A (man 8-12) E2A (man 13-17), F5A (ons 8-12) Kravet til kursus kan opfyldes ved i stedet at bestå Almen kemi. Dette alternativ anbefales specielt til studerende, der har haft kemi på A-niveau. Teknologiske linjefag for optag De teknologiske linjefag på Medicin og Teknologi er alle obligatoriske og kan opdeles i Medicinske linjefag (life science) og Medicotekniske linjefag. Medicinske linjefag KU001 Humanbiologi og sygdomslære 20 point E3 (tirs 8-12, fre 13-17) og E4 (tirs 13-17, fre 8-12) og F3 (tirs 8-12, fre 13-17), F4 (tirs 13-17, fre 8-12) KU005 Modellering af fysiologiske systemer 5 point F4A (tirs 13-17) KU009 Indledende medicinsk billeddannelse - klinisk 2.5 point E1A (man 8-12) KU010 Bevægeapparatets Biomekanik 7.5 point E5A (ons 8-12) KU011 Celle- og Vævsbiologi 10 point Medicotekniske linjefag E5B (ons 13-17) og E3B (fre 13-17) og E4B (fre 8-12) Elektriske kredsløb 1 5 point E3A (tirs 8-12) Fysiologisk fluidmekanik 5 point F2B (tors 8-12) Introduktion til matematisk modellering af biofysiske, biologiske og fysiologiske systemer 5 point E2A (man 13-17) Indledende medicinsk billeddannelse 5 point E1B (tors 13-17) Signaler og lineære systemer i kontinuert tid 5 point F3A (tirs 8-12) 11

12 Kurset Medicoteknisk instrumentering er nedlagt. Sidste reeksamen i blev afholdt i vinter Studerende optaget til og med 2014 skal i stedet tage Introduktion til matematisk modellering af biofysiske, biologiske og fysiologiske systemer. Fra efteråret 2015 afløses kurset Grundlæggende emner i biomekanik og biotransport af kurset Fysiologisk fluidmekanik. Studerende, der endnu ikke har været tilmeldt 31521, skal i stedet tilmelde sig Studerende, der har været tilmeldt men endnu ikke bestået 31521, må vælge, om de vil deltage i reeksamen i eller i stedet tilmelde sig og bestå dette kursus. De sidste to reeksamener i vil blive afholdt i august 2015 og i maj Teknologiske linjefag for optag 2009 De teknologiske linjefag på Medicin og Teknologi er alle obligatoriske og kan opdeles i Medicinske linjefag (life science) og Medicotekniske linjefag. Medicinske linjefag KU001 Humanbiologi og sygdomslære 20 point KU004 Kliniske metoder i diagnostik og behandling E3 (tirs 8-12, fre 13-17) og E4 (tirs 13-17, fre 8-12) og F3 (tirs 8-12, fre 13-17), F4 (tirs 13-17, fre 8-12) 5 point F1A (man 8-12) KU005 Modellering af fysiologiske systemer 5 point F4A (tirs 13-17) KU009 Indledende medicinsk billeddannelse - klinisk 2.5 point E1A (man 8-12) KU010 Bevægeapparatets Biomekanik 7.5 point E5A (ons 8-12) Kurset KU004 er udgået. Studerende fra optag 2009, der endnu ikke har bestået KU004, skal kontakte studielederen på KU. Medicotekniske linjefag Elektriske kredsløb 1 5 point E3A (tirs 8-12) Grundlæggende emner i biomekanik og biotransport Introduktion til matematisk modellering af biofysiske, biologiske og fysiologiske systemer 5 point F1B (tors 13-17) 5 point E2A (man 13-17) Indledende medicinsk billeddannelse 5 point E1B (tors 13-17) Signaler og lineære systemer i kontinuert point F3A (tirs 8-12) tid Teknologiske linjefag for optag De teknologiske linjefag på Medicin og Teknologi er alle obligatoriske og kan opdeles i Medicinske linjefag (life science) og Medicotekniske linjefag. Medicinske linjefag E3 (tirs 8-12, fre KU001 Humanbiologi og sygdomslære 20 point 13-17) og E4 (tirs 12

13 13-17, fre 8-12) og F3 (tirs 8-12, fre 13-17), F4 (tirs 13-17, fre 8-12) KU005 Modellering af fysiologiske systemer 5 point F4A (tirs 13-17) KU009 Indledende medicinsk billeddannelse - klinisk 2.5 point E1A (man 8-12) KU010 Bevægeapparatets Biomekanik 7.5 point E5A (ons 8-12) KU011 Celle- og Vævsbiologi 10 point E5B (ons 13-17) og E3B (fre 13-17) og E4B (fre 8-12) KU003 er udgået og erstattet af KU010. Studerende fra optag , der endnu ikke har bestået eksamen, skal kontakte studielederen på KU. KU004 er udgået og erstattet af KU011. Studerende fra optag , der endnu ikke har bestået eksamen, skal kontakte studielederen på KU. I kurset "KU006 Introduktion til klinisk praksis på hospital" skal den studerende udstationeres på et hospital i hovedstadsregionen. Studiepladserne i dette kursus er derfor begrænset til studerende på 5. semester i bachelorstudiet Medicin og Teknologi. Medicotekniske linjefag Elektronik og måleteknik 5 point Grundlæggende emner i biomekanik og biotransport Introduktion til matematisk modellering af biofysiske, biologiske og fysiologiske systemer 5 point F1B (tors 13-17) 5 point E4A (tirs 13-17) Indledende medicinsk billeddannelse 5 point E1B (tors 13-17) Signaler og lineære systemer i kontinuert point F3A (tirs 8-12) tid Kurset er nedlagt. Studerende optaget i , som endnu ikke har været tilmeldt kurset, skal i stedet tilmelde sig Elektriske kredsløb 1. Studerende optaget i , som endnu ikke har bestået eksamen i 31510, skal tilmelde sig reeksamen i Kurset blev udbudt for sidste gang som teknologisk linjefag i efteråret Studerende optaget i , som endnu ikke har været tilmeldt kurset, skal tilmelde sig kurset Reeksamen afholdtes for 3. og sidste gang i vinterterminen Kursus er ikke obligatorisk for studerende, der har bestået følgende kursus: Fysiologisk fluidmekanik 5 point F2B (tors 8-12) Kurset "31520 Kardiopulmonal biomekanik" blev udbudt for sidste gang i foråret Der er ikke længere mulighed for at gå til reeksamen Kursus kan erstattes med kursus "31521 Grundlæggende emner i biomekanik og biotransport". Vælger man denne mulighed, bør man deltage i alle undervisningsaktiviteter i 31521, da pensum i dette kursus afviger væsentligt fra pensum i kursus Projekter og almene fag optag Alle kurserne i denne fagblok er obligatoriske, og den indeholder de almene ingeniørfag og uddannelsens projekter. 13

14 Kurserne "31500 Introduktion til medicoteknik I" og "KU008 Introduktion til medicoteknik II" udgør tilsammen en introduktion til fagområdet og erstatter således det obligatoriske kursus i ingeniørarbejde, man vil finde i andre bacheloruddannelser ved DTU. Videnskabsteoriens behandling af begrebet etik findes i kurset "KU006 Introduktion til klinisk praksis på hospital". Vi foreslår, at du gennemfører dit bachelorprojekt på 6. semester Introduktion til programmering og databehandling 5 point E1B (tors 13-17), F2B (tors 8-12) Introduktion til medicoteknik I 5 point E5 (ons 8-17) KU006 Introduktion til klinisk praksis på hospital 5 point Januar KU008 Introduktion til medicoteknik II 2.5 point Januar KU012 Videnskabsteori 2.5 point Efterår Kurset er nedlagt. Sidste muligheder for at gå til reeksamen vil være maj og august Kurset KU008 er nedlagt. Sidste mulighed for at gå til reeksamen er januar Kurset KU012 holder pause til efteråret Sidste mulighed for at gå til reeksamen er januar Projekter og almene fag optag 2009 Alle kurserne i denne fagblok er obligatoriske, og den indeholder de almene ingeniørfag og uddannelsens projekter. Kurserne "31654 Introduktion til medicoteknik" og "KU002 Fysiologiske målinger og målemetoder" udgør tilsammen en introduktion til fagområdet og erstatter således det obligatoriske kursus i ingeniørarbejde, man vil finde i andre bacheloruddannelser ved DTU. Videnskabsteoriens behandling af begrebet etik findes i kurset "KU006 Introduktion til klinisk praksis på hospital". Vi foreslår, at du gennemfører dit bachelorprojekt på 6. semester Introduktion til programmering og databehandling 5 point Introduktion til medikoteknik 5 point KU002 Humanbiologi 10 point KU006 Introduktion til klinisk praksis på hospital 5 point Januar KU007 Videnskabsteori 2.5 point E1B (tors 13-17), F2B (tors 8-12) E3 (tirs 8-12, fre 13-17) og E4 (tirs 13-17, fre 8-12) Bachelorprojekt point Projekter og almene fag optag Alle kurserne i denne fagblok er obligatoriske, og den indeholder de almene ingeniørfag og uddannelsens projekter. Kurserne "31654 Introduktion til medicoteknik" og "KU002 Fysiologiske målinger og målemetoder" udgør tilsammen en introduktion til fagområdet og erstatter således det obligatoriske kursus i ingeniørarbejde, man vil finde i andre bacheloruddannelser ved DTU. Videnskabsteoriens behandling af begrebet etik findes i kurset "KU006 Introduktion til klinisk praksis på hospital". Vi foreslår, at du gennemfører dit bachelorprojekt på 6. semester. Introduktion til programmering og E1B (tors 13-17), point databehandling F2B (tors 8-12) 14

15 31654 Introduktion til medikoteknik 5 point KU002 Humanbiologi 10 point KU007 Videnskabsteori 2.5 point E3 (tirs 8-12, fre 13-17) og E4 (tirs 13-17, fre 8-12) Bachelorprojekt point er udgået og afløst af Studerende på optag 2009, som endnu ikke har bestået 31654, skal i stedet tilmelde sig KU002 og KU007 er udgået. Studerende på optag 2009, som endnu ikke har bestået KU002 eller KU007, skal kontakte studielederen på KU. Blokerede kurser (alle optag) En del af de obligatoriske kurser udbudt på Københavns Universitet har et indhold, der i stor grad overlapper en række kurser udbudt på DTU. Derfor kan studerende på bacheloruddannelsen Medicin og Teknologi ikke tage følgende kurser: Human fysiologi 5 point E2B (tors 8-12) Biovidenskab 5 point E1B (tors 13-17) Prokaryot cellebiologi 5 point E1A (man 8-12) Ingeniørfagets videnskabsteori 5 point Bachelorprojekt E3B (fre 13-17), F3A (tirs 8-12) Bachelorprojektet er den afsluttende opgave på bacheloruddannelsen. Formålet med bachelorprojektet er, at den studerende på kvalificeret vis kan formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Bachelorprojektet skal vise den studerendes evne til at løse en ingeniørrelevant opgave, hvor den erhvervede viden og de opnåede kompetencer anvendes på en selvstændig måde i et større arbejde. Den studerende skal på passende niveau vurdere muligheder og resultater, og han/hun skal redegøre for de opnåede resultater på en logisk og sammenhængende måde i en rapport. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé. Resumeet skal være på engelsk, med mindre andet fremmedsprog er aftalt med vejlederen, og det indgår i den samlede bedømmelse. Hvis bachelorprojektet efter aftale med vejleder skrives på fremmedsprog, kan resumeet skrives på samme fremmedsprog. Bachelorprojektet skal udarbejdes individuelt eller i en gruppe på op til fire studerende. Studielederen skal godkende, at bachelorprojektet falder inden for uddannelsens område. Den studerende skal normalt udføre projektet ved et institut med tilknytning til den bacheloruddannelse, som den studerende følger, men den studerende kan efter aftale med studielederen udføre projektet ved andre institutter. Den studerende kan også udføre projektet i samarbejde med en virksomhed eller et andet universitet. 15

16 Forudsætninger for påbegyndelse af bachelorprojekt Den studerende kan først påbegynde bachelorprojektet, når pågældende har opnået 120 ECTS-point på uddannelsen og har bestået fagprojektet. De naturvidenskabelige grundfag og teknologiske linjefag samt fagprojekt er faglige forudsætninger for bachelorprojektet. Projektaftale, omfang og projektperiode Den studerende skal indgå aftale om bachelorprojekt med en vejleder og tilmelde sig på instituttet, som indberetter aftalen elektronisk til Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Vejleder skal være en af institutdirektøren godkendt fastansat, videnskabelig medarbejder (ikke ph.d.-studerende) med forskningsforpligtelse. Den studerende skal indgå aftale med vejlederen senest 14 dage før, projektet påbegyndes. Arbejdet må ikke påbegyndes, før den studerende modtager en med den godkendte projektaftale fra Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Det gælder også, hvis bachelorprojektet gennemføres helt eller delvist uden for DTU. Aftalen om bachelorprojekt er bindende og tæller som eksamensforsøg fra det tidspunkt, hvor bachelorprojektet efter aftalen påbegyndes. Aftalen kan annulleres frem til bachelorprojektets startdato og tæller da ikke som eksamensforsøg. Bachelorprojektet skal være på 15 eller 20 ECTS-point. Projektperioden fastlægges under hensyntagen til deltagelse i kurser med 3 ugers fuldtidsstudium for hver 5 ECTS-point som udgangspunkt. Den samlede projektperiode må ikke overstige 5 måneder. Der kan dog tages hensyn til dokumenteret fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Ved tilmeldingen fastlægges arbejdsbelastningens fordeling på 13- og 3-ugers perioderne, starttidspunkt og frist for aflevering. Den studerende skal overholde den aftalte projektperiode. Hvis afleveringsfristen ikke overholdes, betragtes det som et brugt eksamensforsøg, og der skal derfor indgås en ny aftale om bachelorprojekt. Hvis der foreligger særlige omstændigheder, har institutstudienævnet mulighed for at bevilge op til 3 ugers forlængelse. Ansøgninger om forlængelse af afleveringsfristen herudover behandles af CMDU (merit- og dispensationsudvalget for civilingeniøruddannelsen). Ansøgningen om dispensation skal være begrundet i uforudsigelige forsinkelser. Dispensationsansøgninger sendes elektronisk via Reglerne om indgivelse af dispensationsansøgning er nærmere beskrevet i regelsamlingens kapitel 4. Bachelorprojektets indhold og læringsmål Bachelorprojektets indhold skal aftales med vejleder. Projektet kan indeholde en kombination af eksperimentelt arbejde, feltarbejde, teoretiske studier, syntese, modellering og analyse. En bachelor fra DTU: kan arbejde selvstændigt og er i stand til at strukturere et større arbejde, herunder overholde tidsplaner og organisere og planlægge arbejdet projektarbejde dokumentation kan sammenfatte og tolke teknisk information og behersker teknisk problemløsning gennem er i stand til at arbejde med alle faser i et projekt, herunder udarbejdelse af forslag, løsning og er i stand til selvstændigt at tilegne sig ny viden og er desuden i stand til at forholde sig kritisk til tilegnet viden samt udføre relevant og kritisk informationssøgning og på den baggrund finde de rette metoder, til at belyse den aktuelle problemstilling. 16

17 kan formidle teknisk information, teori og resultater skriftligt, visuelt/grafisk og mundtligt. I løbet af den første måned skal den studerende aflevere en projektplan med bachelorprojektets målsætning samt en motivation herfor til sin vejleder. Den studerende skal i projektplanen også forholde sig til de overordnede læringsmål, som er listet ovenfor. Når bachelorprojektet afleveres, skal der vedlægges et særskilt dokument med den oprindelige projektplan samt en eventuel revision heraf. Desuden skal dokumentet indeholde en kort selvevaluering af projektforløbet. Bedømmelse m.v. Bachelorprojektet bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur på grundlag af en rapport og et mundtligt forsvar. Ved bedømmelsen af et bachelorprojekt vægtes det faglige indhold tungest. Den studerendes formuleringsevne indgår med en mindre, men dog betydende vægt ved bedømmelsen, mens staveevnen kun indgår med ringe vægt. Hvis projektet udarbejdes af mere end én studerende, skal hver enkelt studerende eksamineres individuelt. Der kan dog i bedømmelsen af gruppeprojekter tillige indgå en gruppeprøve, hvor hele gruppen deltager. Herefter gennemføres den individuelle mundtlige eksamination, hvor der udover eksaminanden selv kun må være de gruppemedlemmer til stede, der allerede selv er eksamineret. Institut, vejleder og censor fastsætter efter samråd med den studerende tidspunktet for det mundtlige forsvar. Forsvaret skal, efter regelsamlingens afsnit 3.7 Tidsfrister for karaktergivning, finde sted inden for 2 uger efter det aftalte afleveringstidspunkt. Det mundtlige forsvar af projekter, der er gennemført i en virksomhed, kan holdes for lukkede døre efter aftale med vejlederen. Studieplaner tilrettelægges således, at bachelorprojektet ved en normeret gennemførelse af studieplanen kan være bedømt inden for den normerede studietid. Afsnit fra Regelsamlingen De efterfølgende afsnit er en del af uddannelsens studieordning og samtidig en del af den samlede regelsamling for DTU's uddannelser. Afsnittene har derfor bevaret den nummerering, som de optræder med i Regelsamlingen. 2. Regler for undervisning Uddannelserne på DTU er opbygget af kurser, som inkluderer forelæsninger, holdundervisning, praktiske øvelser, projekter mv. Kurserne kan strække sig over flere undervisningsperioder. Undervisningsåret er delt i seks undervisningsperioder. To 13-ugers perioder i henholdsvis efterårsog forårssemesteret, hver efterfulgt af en eksamensperiode på godt to uger samt fire 3-ugers undervisningsperioder med eksamen i henholdsvis januar, juni, juli og august. Placeringen af obligatoriske kurser, fagligt indhold, undervisnings- og arbejdsformer samt eventuelle forudsætningsmæssige bindinger i forløbet fremgår af studieplanen for hver uddannelsesretning samt af de enkelte kursusbeskrivelser. Som udgangspunkt vil undervisningsperioderne i juli og august ikke indgå i studieplanen. Kursusbeskrivelser rummer: - ECTS point (arbejdsbelastning) 17

18 - kursus- og læringsmål - undervisnings- og arbejdsformer - eventuelle krav til deltagelse i undervisning, fx laboratorieøvelser - eventuelle obligatoriske eller anbefalede forudsætninger for deltagelse - skemaplacering og varighed - eventuelle krav om aflevering af obligatoriske opgavebesvarelser som forudsætning for at kunne gå til eksamen Obligatoriske bachelor- og diplomingeniørkurser udbydes som hovedregel på dansk (undtaget herfor er de engelsksprogede diplomingeniørretninger). På diplomingeniør- og bacheloruddannelsen kan et mindre antal kurser udbydes en engelsk. På kandidatkurser foregår undervisningen på engelsk. 2.1 Tilmelding til kurser Den studerende skal være tilmeldt kurser for at kunne følge undervisning, herunder laboratorieøvelser, kursusarbejde, gruppearbejde og lign. og få informationer om kurset via CampusNet samt få materiale til undervisningen (noter mv.). Den studerende må ikke tilmelde sig kurser, hvis kurset er bestået (bedømmelsen 02 eller derover efter 7-trins-skalaen eller bestået (karakterskala bestået/ikke bestået). Ved fornyet tilmelding vil disse kursustilmeldinger blive afvist. Et ikke-obligatorisk kursus kan aflyses, hvis der er mindre end ti studerende tilmeldt. Andre regler for minimumsdeltagelse kan være angivet i kursusbeskrivelsen. Niveau for kurser angives i kursusbeskrivelsen: diplomingeniør, bachelor eller kandidat. Det er angivet, hvis kurset udbydes under åben uddannelse (deltidsuddannelse). Studerende, der tilmelder sig kurser, der ikke er åbne for deres uddannelse, vil blive afvist. Det er den studerendes ansvar at sikre, at kursustilmeldinger er registreret rigtigt på CampusNet. Diplomingeniør- og bachelorstuderende bliver tilmeldt kurser i første 13-ugers periode af Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Al anden tilmelding foretages af den studerende selv. Den studerende kan se tidsfrister mv. på Infosite for Studerende under 'Tidsfrister' Obligatorisk tilmelding til 60 nye ECTS point pr. studieår Studerende skal tilmelde sig mindst 60 nye ECTS point pr. studieår. Tilmelding til 60 nye ECTS point årligt skal således ske, uanset at den studerende mangler at bestå kurser fra tidligere semestre. Den studerende kan søge om dispensation for kravet om tilmelding til 60 ECTS point pr. studieår, hvis der foreligger usædvanlige forhold hos den enkelte studerende, fx eliteidrætsudøver, funktionsnedsættelse, dokumenteret sygdom, dødsfald hos nærmeste familie, borgerligt ombud eller andre forhold, som vedrører den enkelte studerende, og som den studerende er uden skyld i. Den studerende kan uden ansøgning tilmelde sig kurser for mindre end 60 ECTS point pr. studieår, hvis den studerende er kommet forud for det planlagte studieforløb. Dette kan fx være tilfældet, hvis den studerende har deltaget i sommerkurser Tilmelding til kurser, herunder tilvalgskurser/valgfrie kurser er bindende 18

19 Det gælder endvidere, at tilmelding til et kursus, herunder også tilvalgskursus/valgfrit kursus er bindende og medfører, at dette kursus skal bestås, for at den studerende kan gennemføre uddannelsen. Den studerende har mulighed for at vælge et nyt kursus/tilvalgskursus/valgfrit kursus, hvis dette sker inden for eftertilmeldingsperioden for kurser. Tilmeldingen til et kursus er herefter bindende og kurset vil indgå i den studerendes studieplan, jf. ovenfor. Den studerende kan søge om dispensation til at udskifte det valgfrie kursus med et andet, hvis der foreligger særlige omstændigheder. 2.2 Faglige forudsætninger for deltagelse i kurser Forudsætninger og regler for deltagelse i kurser fremgår af kursusbeskrivelserne. Undervisere er ansvarlige for, at øvelser og andre laboratorie- og værkstedsaktiviteter foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt. De skal derfor give omhyggelig instruktion. Hvis den studerende udviser manglende forståelse for de sikkerhedsmæssige anvisninger og/eller ikke følger instruktioner, kan pågældende bortvises fra undervisningen. Obligatoriske forudsætninger Kurser, der er angivet som obligatorisk forudsætning, skal, fx af sikkerhedsmæssige grunde, være bestået, før den studerende kan deltage i kurset. Studerende kan kun tilmelde sig kurset og deltage i evt. lodtrækning, såfremt den studerende har bestået eller er tilmeldt eksamen i forudsætningskurset. Anbefalede faglige forudsætninger De anbefalede forudsætningskurser er udgangspunkt for undervisningen og de studerende forventes at besidde denne baggrundsviden. Hvis den studerende ikke har de nødvendige forudsætninger, har pågældende ikke krav på særlig faglig vejledning og kan om nødvendigt bortvises fra undervisningen. 2.3 Deltagelse i kurser med deltagerbegrænsning Retningslinjer ved overtegnede kurser Der kan i kursusbeskrivelsen være angivet, at studerende optaget på bestemte uddannelser/uddannelsesretninger har fortrinsret. Rettidigt tilmeldte studerende vil derfor blive tildelt pladser eller deltage i lodtrækning i overensstemmelse med dette. Er der ikke angivet noget i kursusbeskrivelsen, deltager alle rettidigt tilmeldte fuldtidsstuderende på lige fod i lodtrækningen. Rettidigt tilmeldte fuldtidsstuderende og studerende på den fleksible master-uddannelse (deltidsuddannelse) deltager i evt. lodtrækning forud for gæstestuderende og studerende på de øvrige deltidsuddannelser. Studerende, der har kurset som en obligatorisk del af deres uddannelse, går forud for studerende, der ikke har det. Såfremt en studerende, for hvem kurset er en obligatorisk del af uddannelsen, taber en lodtrækning vil den studerende have fortrinsret til kurset ved næste kursusudbud. Gæstestuderende, der læser på DTU efter en samarbejdsaftale indgået med et eller flere udenlandske universiteter, efter hvilken kurset indgår som et obligatorisk studieelement, går forud for fuldtidsstuderende, for hvem kurset ikke er obligatorisk, samt for øvrige gæste- eller deltidsstuderende. Gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse, for hvem et kursus indgår som obligatorisk del af deres uddannelse, får plads forud for gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse for hvem, det ikke er obligatorisk. 19

20 Rettidigt tilmeldte gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse vil få plads på overtegnede kurser forud for de fuldtidsstuderende, der melder sig efter tilmeldingsfristen Tidsfrister ved overtegnede kurser Senest en måned før undervisningsperiodens start udsendes en studiemeddelelse med oplysning om proceduren for lodtrækning. Alle studerende, der har tilmeldt sig et kursus, hvor der vil blive foretaget lodtrækning, vil efter lodtrækningen modtage en om status for lodtrækningen. Der er tre status-typer: - Tildelt plads - På venteliste - Tabt lodtrækning Hvis den studerende ikke møder op til undervisningens start og ikke har kontaktet underviseren og fået godkendelse af senere fremmøde, kan pågældende ikke beholde sin plads på et overtegnet kursus efter nedenstående tidspunkter: 13-ugers perioden: Efter undervisningens afslutning på kursets første undervisningsdag. 3-ugers perioden: Fire timer efter kursets start. Den studerendes plads vil så overgå til den af de tilstedeværende på ventelisten, der står øverst på ventelisten. 2.4 Deltagelse i undervisning obligatoriske opgaver Deltagelse i undervisning Der er generelt ikke mødepligt til undervisningen, men i en del kurser (øvelseskurser, laboratoriekurser etc.) er aktiv deltagelse dog en forudsætning for at bestå. Ved projekter kan fremlæggelse og opponering på andres fremlæggelse være obligatorisk (Obligatoriske) skriftlige opgavebesvarelser m.v. Aflevering af opgavebesvarelser og rapporter kan være et tilbud, en forudsætning for at kunne gå til eksamen, eller de kan indgå som en del af eksamen. Den studerende kan kun forvente at få rettet hjemmeopgaver og rapporter, der er afleveret til tiden. I kurser, hvor obligatoriske opgavebesvarelser m.v., er en forudsætning for at kunne gå til eksamen, skal det af kursusbeskrivelsen fremgå, at der indgår obligatoriske opgaver, som ikke danner grundlag for bedømmelse men som er en forudsætning for at gå til eksamen. Anvendes obligatoriske opgaver som forudsætning for at gå til eksamen, skal opgaverne i form og indhold være i overensstemmelse med kursets læringsmål, og det forventes, at den kursusansvarlige giver de studerende formativ feedback på opgaverne. Det er op til den enkelte kursusansvarlige at beslutte og kommunikere kriterier ud for godkendelse af de obligatoriske opgavebesvarelser. 2.5 Frist for undervisningsmateriale og pensumlister Materiale, der indgår i eksamenspensum, skal foreligge på CampusNet senest tre uger før undervisningsperiodens udløb sammen med pensumbeskrivelse eller anden læsevejledning. 2.6 Rettelser til kursusbeskrivelser Væsentlige ændringer til kursusbeskrivelserne skal senest foreligge følgende datoer: 25. juni for 13-ugers perioden i efteråret 15. november for 3-ugers perioden i januar 20

21 25. november for 13-ugers perioden i foråret 15. april for 3-ugers perioden i juni, juli og august Undtagelsesvis kan der foretages ændringer i løbet af undervisningsperioden, hvis der er enighed herom mellem underviseren og de studerende, og institutstudienævnet godkender ændringen. Proceduren ved ændring af fx ECTS-point, skemaplacering, undervisningsform og eksamensform er: 1. Ændringsforslaget formuleres skriftligt og sendes til godkendelse hos institutstudienævnet. 2. Herefter udsendes forslaget via CampusNet til alle tilmeldte studerende som en meddelelse. Meddelelsen skal klart markere, at der er tale om et forslag, som gennemføres, med mindre der kommer indsigelse fra en eller flere studerende. De studerende får en frist på mindst 14 dage til at komme med indvendinger mod ændringen. 3. Hvis der ikke indløber indvendinger mod ændringsforslaget, udsender underviseren en ny meddelelse, som offentliggør, at der ikke har været indvendinger mod ændringen, som herefter er vedtaget. Godkendte ændringer ajourføres i kursusbeskrivelserne på DTU s hjemmeside Specialkurser, projekter og ph.d.-kurser Specialkurser, projekter og portfolio credit-kurser Indholdet af et specialkursus aftales mellem den/de studerende og en DTU-vejleder. Tilmelding til specialkurser foregår på institutterne via en elektronisk tilmeldingsblanket, som sendes til Afdelingen for Uddannelse og Studerende inden undervisningsperiodens start. Pointstørrelsen for et specialkursus kan være 5 30 ECTS point med spring på 2½ point. 5 point svarer til ca. tre ugers fuldtidsstudium. Et specialkursus på 2,5 ECTS poitn er muligt, hvis det er det afsluttende element i uddannelsen. Studieinformationen skal i så fald kontaktes med henblik på registrering af kurset. Projektperioden kan maksimalt være et halvt år. Den indgåede aftale om et specialkursus er bindende for begge parter, men kan ændres efter aftale parterne imellem. Specialkurset/projektet dokumenteres i en rapport eller lignende Samarbejde med en virksomhed Et specialkursus eller projekt kan udføres helt eller delvist i en virksomhed i Danmark eller i udlandet. Det faglige indhold skal aftales med en DTU-vejleder. Det er vejlederens ansvar at sikre et tilstrækkeligt fagligt/teoretisk niveau i projektet. Ved fastlæggelsen af pointtallet skal der alene tages hensyn til den forventede arbejdsbelastning ved projektet, hvilket betyder, at længden af opholdet i virksomheden ikke i sig selv er pointudløsende. Den studerende har selv ansvar for at finde en virksomhed, men mange institutter har kontakter til en række virksomheder. Det anbefales, at projekter i samarbejde med virksomheder først gennemføres i den sidste del af studiet. DTU har desuden en projekt- og praktikdatabase hvor opslåede projekter kan findes. Databasen kan findes på Portalen her. Projektoplæg 21

22 Det anbefales, at der udarbejdes en projektoplæg, som underskrives af den studerende, vejleder og virksomheden, da alle tre parter skal være enige om projektet. Indholdet af kontrakten skal beskrive de vigtigste forhold omkring projektet: Projekttitel, konkrete arbejdsopgaver, forventet arbejds- og mødetid, længden af opholdet i virksomheden etc. Hvis virksomheden stiller krav om fortrolighed og adgang til at bruge rettigheder fra projektet, kan der skrives to separate aftaler med hhv. den studerende og DTU. På hvert institut er der en kontraktansvarlig, som kan hjælpe med udarbejdelsen af sådanne aftaler, se oversigten på Portalen. Forsikring Under ophold i en virksomhed i forbindelse med et projekt dækker den af Polyteknisk Forening tegnede forsikring ikke. Læs mere om denne i regelsamlingens kapitel 1.4.B Portfolio Credit-kurser Civilbachelor- og kandidatstuderende har mulighed for at opnå maksimalt 10 ECTS-point i gruppen af valgfrie kurser for kompetencer erhvervet efter optagelse på DTU gennem erhvervsarbejde, opstart af egen virksomhed, on-line kurser eller lignende ved at tilmelde sig et Portfolio credit-kursus. De studerende tilmelder sig typisk Portfolio Credit-kurset, efter de erhvervede kompetencer er opnået. I Portfolio Credit-kurset redegøres for de opnåede faglige kompetencer i en skriftlig rapport. Kompetencerne skal have samme niveau eller højere end det niveau, den studerende ellers ville opnå gennem uddannelsen. Et Portfolio Credit-kursus kan udgøre 5, 7½ eller 10 ECTS-point. Tilmelding til et Portfolio Credit-kursus foregår på et institut, og den studerende skal være tilknyttet en DTU-vejleder, der fastlægger evaluerings- og bedømmelsesformen Ph.d. kurser Kandidatstuderende kan efter aftale med underviser følge ph.d.-kurser. Tilmeldingen sker ved henvendelse til Studieadministrationen. 2.8 Sygdom eller andet lovligt forfald Hvis den studerende pga. sygdom eller andet lovligt forfald ikke kan deltage i obligatoriske undervisningselementer eller gennemføre laboratorie- eller tegnestueaktiviteter, skal pågældende give besked til den ansvarlige underviser snarest muligt. Den studerende kan ansøge om at få den obligatoriske aktivitet gentaget eller afløst af en tilsvarende aktivitet, men pågældende har ikke krav på andet end at tage aktiviteten om, næste gang kurset gennemføres. Den studerende skal, hvis det forlanges, indsende lægeattest, som pågældende selv betaler. (Se afsnit 3.6 Sygdom ved eksamen). Lægeattesten skal sendes via studentermail til [email protected]. 2.9 Evaluering af undervisningen Der afholdes via CampusNet evaluering af undervisningen på alle kurser ved semestrets afslutning. De studerende udfylder skemaerne anonymt. Evalueringerne behandles af institutternes studienævn. Hvis evalueringsskemaerne indeholder personfølsomme oplysninger, behandles de som fortrolige. Det betyder, med de nuværende evalueringsskemaer på DTU, at skema A, hvor kurset vurderes generelt, ikke er fortroligt. Skema B, hvor underviseren evalueres, og skema C med fri tekst, behandles i udgangspunktet som fortrolige. Dvs. at de kun må behandles af dem, der har en tjenstlig interesse i skemaerne, fx studieledere, og det relevante institutstudienævns medlemmer Klage over undervisning og vejledning 22

23 Hvis den studerende er utilfreds med undervisningen på et kursus eller med vejledningen i forbindelse med et projekt (specialkursus, Portfolio Credit-kursus eller afsluttende projekt), skal pågældende straks henvende sig til underviser/vejleder for at få problemet løst. Jo hurtigere henvendelsen sker, jo større er muligheden for, at problemerne løses. Hvis denne henvendelse ikke løser problemerne, er der fastlagt følgende regler for klager over undervisning/vejledning: Klagen, som skal være skriftlig og begrundet, indgives senest to uger efter afslutningen af undervisningsforløbet til studienævnet på det institut, hvor kurset udbydes. Institutstudienævnet informerer institutdirektøren og sørger for, at underviser/vejleder parthøres, jf. forvaltningslovens kapitel 5. Institutstudienævnet sender efter partshøringen af underviser/vejleder snarest muligt en afgørelse til den studerende med kopi til institutdirektøren. Afgørelsen skal indeholde en klagevejledning, såfremt den studerende ikke får fuldt medhold i sin klage, jf. nedenfor. Institutdirektøren træffer, på baggrund af institutstudienævnets afgørelse, beslutning om eventuelle tjenstlige foranstaltninger i forhold til underviser/vejleder. Kan den studerende ikke acceptere institutstudienævnets afgørelse, kan pågældende inden to uger efter afgørelsen er meddelt den studerende klage til dekanen for den pågældende uddannelse. Klagen, der skal være skriftlig og begrundet, skal sendes til Afdelingen for Uddannelse og Studerende via til [email protected] - den studerende skal sende klagen fra sin studentermail. Klagen skal være vedlagt de dokumenter, som indgik i den oprindelige klage til institutstudienævnet. Dekanens afgørelse kan ikke påklages, medmindre der er begået retlige fejl. Hvis den studerende mener, at der er retlige mangler ved dekanens afgørelse, kan pågældende klage til Styrelsen for Videregående Uddannelser. Klagefristen er to uger fra dekanens afgørelse er meddelt, og klagen, der skal være skriftlig og begrundet, indgives til Afdelingen for Uddannelse og Studerende via til [email protected]. Herfra sendes klagen videre til styrelsen. 3. Regler for eksamen Hvert kursus og projekt afsluttes med en bedømmelse. Formålet med eksamen er at bedømme, i hvilken grad den studerende opfylder de læringsmål, der er fastsat for kurset eller projektet. Kursusbeskrivelser rummer: - eventuelle obligatoriske forudsætninger i kursusforløbet - eventuelt krav om aflevering af obligatoriske opgavebesvarelser som forudsætning for at kunne gå til eksamen - antallet af obligatoriske opgaver og andre delprøver i kursusforløbet - eventuel vægtning af delprøver ved den samlede bedømmelse - eventuelle krav til deltagelse i undervisning, fx laboratorieøvelser - eventuelle krav til antallet af deltagere i gruppeprøver - bedømmelsesformer - anvendelse af censur og karakterskala, 7-trins-skala eller bestået/ ikke bestået 3.1 Tilmelding og afmelding Den studerende er automatisk tilmeldt eksamen i et kursus, når den studerende er tilmeldt undervisning i kurset. Dette gælder for såvel obligatoriske kurser som tilvalgskurser/valgfrie kurser. Alle kursustilmeldinger overføres således automatisk til eksamenstilmeldinger, når 23

24 eftertilmeldingsperioden er udløbet. Framelding til eksamen er ikke muligt, og der er brugt et eksamensforsøg, selvom den studerende ikke deltager i eksamen. Det er muligt efter ansøgning at dispensere fra reglen om, at den studerende ikke kan framelde sig eksamen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Hvis den studerende ikke har afleveret og/eller fået godkendt obligatoriske opgavebesvarelser som forudsætning for deltagelse i eksamen, har den studerende brugt et eksamensforsøg. Læs mere om opgavebesvarelser som forudsætning for eksamen i afsnit Læs mere om obligatoriske opgaver og reeksamen i afsnit 3.9. Studerende, der ikke har bestået et kursus eller projekt ved 1. eksamensforsøg, vil automatisk blive tilmeldt det 2. eksamensforsøg ved førstkommende reeksamen uden mulighed for afmelding. Dette gælder også tilvalgskurser/valgfrie kurser, der ikke er bestået. Læs mere herom i kapitel 3.9, 'Afholdelse af reeksamen'. Den studerende bestemmer selv, i hvilken eksamenstermin et eventuelt 3. eksamensforsøg skal ligge og foretager selv tilmeldingen. Den studerende kan afmelde sig eksamen i sit 3. eksamensforsøg, hvis dette sker senest 15 hverdage før eksamensperiodens start. For studerende, der er optaget på bachelor- og kandidatuddannelse efter reglerne om deltidsuddannelse, og for studerende, der er optaget på en masteruddannelse og anden deltidsuddannelse gælder følgende med hensyn til reeksamen: Studerende, der ikke har bestået det 1. eksamensforsøg, skal have mulighed for selv at tilmelde sig 2. eksamensforsøg i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Et eventuelt 3. eksamensforsøg skal afholdes snarest muligt og så vidt muligt senest, når den pågældende eksamen igen afholdes. Alle aktiviteter, der skal indgå i uddannelsen, skal bedømmes. For at få en bedømmelse skal den studerende være tilmeldt eksamen for aktiviteten. Den studerende kan ikke deltage i en eksamen eller få bedømt fx en afløsningsopgave, hvis pågældende ikke er tilmeldt eksamen i kurset. Den studerende skal tilmelde sig via CampusNet, hvis pågældende vil deltage i eksamen i andre/flere kurser end dem, der er overført fra kursustilmeldingerne. Det kan fx være deltagelse i reeksamen eller sygeeksamen. Det er den studerendes ansvar at sikre, at eksamenstilmeldingerne er korrekte. Den studerende kan ikke tilmelde sig eksamen i kurser, som er bestået (bedømmelsen 2 eller derover (7-trins-skalaen), bestået (karakterskala bestået/ikke bestået) eller godkendt (bedømmelsen godkendt/ikke godkendt). Den studerende har tre eksamensforsøg i hvert kursus. Der kan søges dispensation til yderligere eksamensforsøg, hvis det begrundes i usædvanlige forhold (se afsnit 4.5 Dispensation). Selvom et kursus findes i flere udgaver med forskellige kursusnumre, har den studerende kun tre eksamensforsøg samlet. Den studerende skal møde til en skriftlig eksamen (stedprøve) 15 minutter før eksamenen starter. Hvis den studerende møder op efter eksamenen er startet, vil pågældende ikke få adgang til at deltage i eksamen. Hvis den studerende udebliver fra en eksamen, som pågældende er tilmeldt, tæller det som et eksamensforsøg. 24

25 Alle eksamensresultater vil fremgå af den studerendes karakterblad, og den studerendes eksamensbevis vil indeholde alle beståede eksamener inden for den studerendes studieordning. For gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse gælder særlige regler for eksamenstilmelding. (Se denne regelsamlings kapitel 6, Gæstestuderende, og kapitel 7, Deltidsuddannelse, kompetenceudvikling.) Diplomingeniørprojekter, bachelorprojekter og kandidatspecialer afsluttes ligeledes med en eksamen, men tilmeldingen foretages af den studerendes institut via Projektindberetningssystemet. Der henvises i øvrigt til studieordningen for den enkelte uddannelse. 3.2 Bedømmelsesformer og karaktergivning Eksamen skal afspejle kursets overordnede kursusmål, læringsmål og indhold. Eksamen kan være skriftlige, praktiske eller mundtlige eller en kombination af disse, fx som forskellige delprøver i kursusforløbet. Institutstudienævnet træffer i forbindelse med godkendelse af kursusbeskrivelsen beslutning om, hvilken bedømmelsesform, herunder delprøver, der skal benyttes i kurset. Al bedømmelse skal være individuel. Ved såvel en individuel eksamen som en gruppeprøve skal der således foretages en individuel bedømmelse af hver enkelt studerendes præstation og gives individuelle karakterer Beståelseskrav og delprøver En eksamen er bestået, når den studerende efter 7-trins-skalaen har fået 02 eller derover eller har bestået efter bedømmelsesformen bestået/ ikke bestået. Alle obligatoriske aktiviteter (bortset fra fx laboratorieøvelser, der ikke kan bedømmes og obligatoriske opgavebesvarelser, der er forudsætning for at kunne gå til eksamen) skal indgå i bedømmelsen. Et kursus med flere delprøver kan bedømmes enten ved en helhedsvurdering eller ved et vægtet gennemsnit af delkaraktererne. Ved en helhedsvurdering oplyses de studerende om én, og kun én karakter for kurset. Oplyses delkarakterer efter 7-trins-skalaen, er den samlede karakter det vægtede gennemsnit af delkaraktererne, afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Beståelseskravet ved eksamener, hvor der gives delkarakterer er 1) at gennemsnittet af delprøverne skal være mindst 02 uden oprunding, og at 2) ingen delkarakter må være mindre end 00. For nogle kurser kan det være relevant at fravige ovenstående regel eller opstille yderligere krav til delkarakterer. Sådanne fravigelser skal godkendes af institutstudienævn og dekan. Fravigelserne skal fremgå af kursusbeskrivelsen. Alle delprøver for et kursus skal gennemføres i samme kursusforløb, medmindre andet fremgår af kursusbeskrivelsen. Hvis et kursus er bestået, kan ingen delprøver tages om. Læs mere om delprøver i forbindelse med reeksamen i afsnit Er den studerende mødt til en af de delprøver, der indgår i en samlet eksamen, er eksamenen påbegyndt, og der skal gives en samlet karakter, uanset om pågældende ikke møder til de resterende delprøver. Hvis den studerende ikke møder til en delprøve, hvor der gives delkarakter, indgår 25

26 delprøven i beregningen af den samlede karakter for kurset med delkarakteren -3. Kurset vil således blive bedømt som ikke bestået, jf. ovenfor. Det samme gælder, hvis den studerende ikke møder til en prøve, der er forudsætning for en individuel bedømmelse af en præstation, fx et gruppeprojekt, da den studerendes indsats ved gruppepræstationen da ikke kan fastslås. Der kan kun klages over delkarakterer, hvis en ændring af delkarakteren vil resultere i en ændring af den samlede karakter. Der kan først klages, når den samlede karakter for kurset er meddelt den studerende Individuel bedømmelse af gruppeprojekter m.v. Eksamen i et kursus kan bestå i udarbejdelsen af skriftlige rapporter, posters eller lignende udarbejdet i løbet af undervisningsperioden. Disse skriftlige arbejder kan udarbejdes individuelt eller som gruppeprojekter. Gruppeprojekter kan bedømmes på to forskellige måder, jf. nedenfor. Den kursusansvarlige/eksaminator skal inden de studerende påbegynder deres gruppeprojekt oplyse de studerende om, hvorvidt de skal individualisere deres gruppeprojekt eller ej. Hvis der skal gives en selvstændig karakter for et gruppeprojekt, skal projektet være individualiseret. Et gruppeprojekt er ikke individualiseret, hvis de studerende alene har skrevet, at de har deltaget ligeligt i alle rapportens afsnit eller lignende. Det skal tydeligt angives, hvilke afsnit hver enkelt studerende har været (hoved-)ansvarlig for. a. Gruppeprojekter med angivelse af individuelle bidrag Flere studerende kan skrive individuelle projekter om et fælles tema og bidrage med hver deres afsnit til en samlet rapport. Forudsat at de studerendes individuelle bidrag er klart adskilt i den samlede rapport, er der ikke krav om en efterfølgende, individuel mundtlig eksamination. Den enkelte studerende kan således gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse for den studerendes eget selvstændige bidrag til rapporten. b. Gruppeprojekter uden angivelse af individuelle bidrag Et gruppeprojekt, hvor de studerendes individuelle bidrag ikke er angivet, skal altid efterfølges af en mundtlig eksamen. Denne prøve kan enten være en individuel mundtlig eksamen eller en mundtlig gruppeeksamen. Der kan således ikke gives en individuel karakter på baggrund af gruppeprojektet alene, men den studerende gives én karakter eller anden bedømmelse ud fra en samlet bedømmelse af projektet og den efterfølgende mundtlige prøve. Læs mere om gruppeprøver under afsnit nedenfor. DTU anbefaler, at antallet af studerende på gruppeprojekter i forbindelse med kurser ikke overstiger seks. Den enkelte kursusansvarlige kan beslutte et lavere eller højere maksimumantal end seks, hvis kursets læringsmål taler herfor. Regler i øvrigt for diplomingeniørprojekt, bachelorprojekt og kandidatspeciale fremgår af studieordningerne for uddannelserne Eksamensformer Forskellige regler for de væsentligste bedømmelsesformer er beskrevet nedenfor. Andre bedømmelsesformer kan godkendes af det relevante institutstudienævn. Mundtlig eksamen Som udgangspunkt er alle mundtlige eksamener offentlige, men en eksamen kan på baggrund af særlige omstændigheder, herunder hvor hensynet til den studerende taler herfor, lukkes for 26

27 offentligheden. Mundtlige eksamener kan afholdes over flere dage. Det aftales med de studerende, hvilke dage der benyttes udover den fastsatte eksamensdag (Se denne regelsamlings kapitel 2.6 Rettelser til kursusbeskrivelser). Hvis der afholdes en individuel mundtlig eksamen som opfølgning på et gruppeprojekt og som opfølgning på en eventuel mundtlig gruppeeksamen, må disse studerende ikke være til stede i eksamenslokalet, før de skal eksamineres i den individuelle mundtlige eksamen. Mundtlig gruppeeksamen En mundtlig eksamen kan tilrettelægges som en gruppeeksamen. Denne eksamensform benyttes typisk i forbindelse med en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende (gruppeprojekt). Ved en mundtlig gruppeeksamen skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Ved tilrettelæggelse af en mundtlig gruppeeksamen skal den kursusansvarlige sikre, at den tid, der er afsat til eksamenen, tilpasses antallet af studerende, der deltager i eksamenen. Hele projektgruppen er til stede under hele eksaminationsforløbet. Den sædvanlige notatpligt ved en mundtlig eksamen gælder også for en gruppeeksamen. Det er derfor vigtigt, at bedømmerne sørger for hver især at notere den enkelte studerendes niveau af deltagelse og hvad kvaliteten af deltagelsen er. Bedømmerne skal samtidigt sikre, at alle studerende deltager i eksamen, således at bedømmerne kan give individuelle bedømmelser. Den studerende har ret til at få meddelt sin karakter i enrum. Muligheden for at vælge en individuel eksamen i stedet for en gruppeprøve vil alene kunne begrundes ved studerende med specialpædagogiske behov. Beslutning herom træffes af den kursusansvarlige. Praktisk prøve udført som en del af undervisningen eller som en afsluttende prøve Kurser bestående af øvelser (laboratoriekurser, værkstedskurser mv.) kan løbende bedømmes, eller der kan udføres en praktisk prøve i slutningen af kurset. Ved løbende bedømmelse skal godkendelseskriterierne være kendt af de studerende ved undervisningens start. De enkelte studerendes indsats skal klart fremgå af arbejdet, så de kan bedømmes individuelt. Skriftlig eksamen (skriftlig stedprøve) Prøven er altid enkeltmands. Varigheden angives i kursusbeskrivelsen. Institutterne har ansvaret for udarbejdelsen af eksamensopgaverne. Såfremt kurset evalueres ved brug af ekstern censur, skal opgaverne godkendes af den eller de censorer, der skal deltage i bedømmelsen af besvarelserne. Som en vejledning for de studerende kan der i forbindelse med formulering af skriftlige eksamensopgaver angives, hvilken vægt de enkelte opgaver (spørgsmål) omtrentligt tænkes tillagt ved bedømmelsen. Hvis der til en skriftlig eksamen tilmelder sig færre end 10 studerende, har underviseren ret til indtil en uge efter eksamenstilmeldingsfristen at ændre bedømmelsesformen til mundtlig eksamen. Denne tilrettelægges under passende hensyntagen til, at de studerende har forventet skriftlig eksamen. Ved en eventuel ændring i bedømmelsesformen skal instituttet underrette de studerende herom. Hvis eksamensformen ændres til mundtlig eksamen, kan underviseren anmode de tilmeldte studerende om at henvende sig på instituttet vedr. planlægning af eksamen. Hvis underviseren og alle de tilmeldte studerende er enige herom, kan i stedet vælges en anden godkendt bedømmelsesform. 27

28 Eksamensopgaven skal foreligge på undervisningssproget. Ved kurser, hvor al undervisning og alt undervisningsmateriale er på engelsk, skal eksamensopgaven kun findes på engelsk. Ved blandet dansk/engelsksproget undervisning skal eksamensopgaverne findes på begge sprog. Opgavebesvarelsen skal være på undervisningssproget/-sprogene. Bedømmerne kan tillade, at opgavebesvarelser afleveres på andre sprog. Der gælder særlige regler for kandidatspecialer. 3.3 Brug af hjælpemidler ved skriftlig eksamen Generelt skal eksamensopgaverne være udformet således, at det ikke bliver en eksamen i brug af hjælpemidler. Vægten skal lægges således, at den studerende prøves i sin faglige viden på eksamenstidspunktet. Den studerende må ikke skaffe sig uberettiget adgang til informationer under eksamen, herunder ved at gå på internettet. Derfor må den studerende ikke anvende mobiltelefon eller lign. Det, der afleveres som opgavebesvarelse, skal være udarbejdet under prøven. Medbragte skemaer, modeller mv. vil ikke indgå i bedømmelsen. Nogle få redskaber, der ikke giver ny information under prøven, men kan sikre korrekt form og beregning, må medbringes. Den studerende må altid medbringe almindelige ordbøger. Dvs. retskrivningsordbogen, nu-dansk ordbog og sprogordbøger svarende til Gyldendals røde ordbøger. Men ikke fx tekniske eller kliniske ordbøger. Undtaget er sprogeksamener, hvor ordbøger ikke må medbringes. Den studerende må medbringe en lommeregner, medmindre instituttet ikke tillader det eller stiller andre lommeregnere til rådighed. Instituttet kan stille computer til rådighed for en eksamen, og i dette tilfælde må den studerende ikke medbringe sin egen computer. Den studerende må ikke medbringe en printer til eksamen. Hjælpemidler til eksamen fremgår af kursusbeskrivelsen. Mulighederne falder i tre niveauer: 1. Ingen hjælpemidler tilladt 2. Skriftlige hjælpemidler tilladt (dvs. bøger, noter, gamle hjemmeopgaver mv., men ikke tekniske hjælpemidler) 3. Alle hjælpemidler tilladt (dvs. udover skriftlige hjælpemidler også en almindelig bærbar computer, tablet eller lignende) Lommeregnere, pc er og andre elektroniske hjælpemidler må ikke være udstyret eller indstillet på en måde, der tillader kommunikation med andre i eller uden for eksamenslokalet. Tilladte hjælpemidler til skriftlig eksamen fremgår af kursusbeskrivelsen. Den studerende er selv ansvarlig for medbragte hjælpemidler, og det gælder generelt, at DTU ikke stiller nogen form for faciliteter til rådighed for brug af disse. Der vil ikke blive givet ekstra tid, hvis de medbragte hjælpemidler har fejlfunktion, mangler strøm eller lignende. Der gælder særlige regler for studerende på SPS ordningen. For at de kan eksamineres på samme faglige niveau som de øvrige eksaminander, kan de have brug for særlige hjælpemidler eller forhold. De skal have godkendt de hjælpemidler de udover de for alle tilladte har brug for. For mere information, se DTU's hjemmeside om specialpædagogisk støtte: Snyd ved eksamen og anden bedømmelse 28

29 DTU har fastsat nogle principper for god videnskabelig og etisk adfærd/praksis på DTU, der bl.a. fastsætter, at studerende via deres projekter og adfærd under kurser skal vise, at de har forstået principperne for god videnskabelig praksis. DTU's principper herfor kan findes på Portalen her. DTU forudsætter således, at studerende på DTU udviser selvstændighed i deres arbejde, herunder at eksamen altid afspejler den studerendes eget arbejde. DTU betragter det som eksamenssnyd, hvis en studerende ved en eksamen afleverer arbejde, der ikke er pågældendes egen selvstændige præstation til den pågældende eksamen, hvis en studerende anvender ikke tilladte hjælpemidler ved en eksamen, eller hvis en studerende udviser videnskabelig uredelighed, fx ved at manipulere med eller forfalske data. DTU betragter det ligeledes som eksamenssnyd, hvis en studerende hjælper en anden studerende med at overtræde reglerne for eksamen. Som eksempler på overtrædelse af reglerne for eksamen kan nævnes plagiering i form af hel eller delvis afskrift fra internettet eller fra andres eksamensopgaver. Overtrædelse af reglerne for eksamen kan også være afskrift fra egne tidligere prøver/afleveringer og kommunikation om opgaveløsninger under individuelle prøver under opsyn, forfalskede data i laboratorieforsøg eller analyser. Eksamenssnyd kan også være, at reglerne for korrekt citering eller kildeangivelse ikke er fulgt. Et skriftligt arbejde kan kun danne grundlag for bedømmelse én gang. Et skriftligt arbejde, der tidligere er bedømt på DTU eller en anden uddannelsesinstitution, kan ikke indgå i fornyet bedømmelse, uanset den opnåede karakter, og uanset at det er den studerendes eget tidligere skriftlige arbejde. De grundlæggende regler for citat og kildehenvisning i skriftlige opgaver er, at direkte citater fra andres eller eget arbejde skal angives med citationstegn ved begyndelse og afslutning af citatet, og der skal enten i parentes eller note henvises til kilden for citatet med præcis henvisning til fra hvilke sider, citatet stammer. Hvor der ikke citeres ordret, men dog bygges på en bestemt kilde, skal denne ligeledes angives i parentes eller note med henvisning til sidetal. Kilder skal være angivet i en litteraturliste. 'Stop plagiat nu' ( er en webtutorial for studerende om plagiering. Her kan findes yderligere vejledning om citat og kildehenvisning Procedure ved eksamenssnyd Instituttet skal indberette til Afdelingen for Uddannelse og Studerende, hvis der opstår formodning om overtrædelse af reglerne for eksamen. Indberetning skal ske til [email protected] Overtrædelse kan medføre sanktioner. Se afsnit 8.1. i denne regelsamling. Efter partshøring af den/de indberettede studerende træffer Afdelingen for Uddannelse og Studerende afgørelse i sagen. Hvis den studerende mener, at der er retlige mangler ved afgørelsen, kan den studerende klage til dekanen for den pågældende uddannelse inden for en frist af to uger fra modtagelsen af afgørelsen. Disse regler er fastsat af rektor for DTU i medfør af universitetslovens 14, stk. 9 (LBK 261 af 18. marts 2015). 3.5 Forlænget tid til skriftlig eksamen DTU kan tilbyde særlige prøvevilkår til 1. Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse (fx ordblindhed, akut sygdom). 29

30 Funktionsnedsættelsen skal have væsentlig betydning for den studerendes mulige præstation til eksamen. 2. Studerende på deres første studieår i Danmark, med et andet modersmål og en anden adgangsgivende eksamen end dansk, forudsat at prøven kun er på dansk 3. Studerende med tilsvarende vanskeligheder fx. studerende, der kan dokumentere, at de er i sidste måned af deres graviditet eller ammer et spædbarn. Eksamensangst er ikke en gyldig årsag til ekstra tid til skriftlig eksamen. Særlige prøvevilkår forudsætter, at Afdelingen for Uddannelse og Studerende vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens faglige niveau. Ansøgning om særlige vilkår/ ekstra tid til eksamen for så vidt angår 2- og 4-timers skriftlige stedprøver indgives til Afdelingen for Uddannelse og Studerende senest 1. november til vintereksamen, senest 15. april til sommereksamen og senest 15. juni til reeksamensperioden i august. Ansøgningsblanket kan findes her, og ansøgning sendes til [email protected]. Studerende, der deltager i skriftlig eksamen uden for den ordinære eksamensperiode, skal tage kontakt til Studieinformationen i Afdelingen for Uddannelse og Studerende med henblik på at få udfærdiget en blanket, som den studerende kan fremvise i forbindelse med eksamenen. 3.6 Sygdom ved eksamen Hvis den studerende pga. sygdom ikke kan deltage i en eksamen eller må forlade eksamen, skal pågældende senest en uge efter eksamensperioden sende dokumentation for sygdom til Afdelingen for Uddannelse og Studerende, hvis hans/hendes eksamener i sygdomsperioden ikke skal tælle som et eksamensforsøg. Den studerende skal selv afholde udgiften. Relevant dokumentation skal sendes til Afdelingen for Uddannelse og Studerende via studenter-mail til [email protected]. Hvis den studerende bliver syg under selve prøven, skal pågældende underrette en eksamensvagt eller eksaminator, inden han/hun forlader eksamen. Hvis den studerende trods sygdom gennemfører en eksamen, tæller det som et eksamensforsøg. Følgende regler gælder for udfærdigelsen af lægeattesten: Den studerende skal senest kontakte lægen på eksamensdagen, evt. pr. telefon. Er sygdomsperioden på dokumentationen af kortere varighed, har attesten gyldighed i 14 dage efter udstedelsen. Er sygdomsperioden af længere varighed, har dokumentationen gyldighed i fire uger efter udstedelsen. Eksamen i det eller de kurser, hvor den studerende har været sygemeldt, aflægges normalt i den næstfølgende reeksamenstermin. (Se afsnit 3.9 Afholdelse af reeksamen). Hvis den studerende på grund af dokumenteret sygdom ikke kan overholde en af de fastsatte tidsfrister for studiet, forlænges fristen uden ansøgning, indtil der igen afholdes eksamen i kurset. Er den studerende også syg til den følgende eksamen i kurset, skal pågældende indsende en dispensationsansøgning om at få forlænget tidsfristen endnu en gang. Er den studerende forhindret i at deltage i eksamen på grund af sygdom i sin nærmeste kreds, eller indtræffer der alvorlige begivenheder, der kan påvirke pågældendes eksamenspræstation, kan den 30

31 studerende søge om at få eksamensforsøget annulleret ved at indsende relevant dokumentation til Afdelingen for Uddannelse og Studerende via studenter-mail til Hvis den studerende bliver syg, mens pågældende laver diplomingeniørprojekt, bachelorprojekt eller speciale, skal han/hun underrette vejlederen omgående. Hvis den studerende ønsker projektperioden forlænget pga. dokumenteret sygdom, kan instituttet dispensere til en kortere forlængelse, dog max. 3 uger. Ved længerevarende sygdom kan den studerende på baggrund af lægelig dokumentation søge dispensation om at få projektperioden forlænget. Se denne regelsamlings kapitel 4.5 Dispensation. 3.7 Censorer og fortrolighed Alle eksterne censorer, der anvendes på DTU, skal være beskikket i Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps. Det fremgår af kursusbeskrivelsen, om et kursus bedømmes med ekstern censur eller ved intern bedømmelse. Der anvendes altid ekstern censur ved bedømmelse af afsluttende projekter. Eksamensbekendtgørelsen fastsætter, at både eksaminator og censor under voteringen skal tage notater om præstationen og karakterfastsættelsen. Notaterne er til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse ved en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i mindst et år, og herudover indtil en eventuel klagesag er afsluttet. Projekter, der helt eller delvis gennemføres i private virksomheder, kan af hensyn til oplysninger om virksomhedshemmeligheder, knowhow og lign. i opgaven behandles som fortrolige, og den mundtlige fremlæggelse kan lukkes for offentligheden. Det kan aftales, at rapporten ikke må gøres offentligt tilgængelig Tidsfrister for karaktergivning Eksamen 13-ugers kurser: Senest fire uger efter dagen for prøvens afholdelse. 3-ugers kurser: Senest fire uger efter sidste dag i 3-ugers perioden. Tidsfristerne for kurser er ekskl. juleferie og faste fridage. Ingeniørpraktik: Senest seks uger efter afleveringsdatoen. I denne frist medregnes ikke juleferie og faste fridage. Diplomingeniørprojekt/bachelorprojekt/kandidatspeciale Karakteren gives i forbindelse med den mundtlige eksamination. Den mundtlige eksamination skal afholdes senest to uger efter afleveringen af den skriftlige rapport. I denne frist medregnes ikke juleferie og faste fridage. Hvis der foreligger helt særlige omstændigheder, kan institutdirektøren godkende en senere eksamensdato Afholdelse af reeksamen Studerende, der ikke har bestået et kursus eller et projekt ved første eksamensforsøg, vil automatisk blive tilmeldt det andet eksamensforsøg ved førstkommende reeksamen. Framelding til reeksamen 31

32 er ikke muligt, og der er brugt et eksamensforsøg, selvom den studerende ikke deltager i reeksamenen. Det er muligt efter ansøgning at dispensere fra reglen om, at den studerende ikke kan framelde sig reeksamen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Hvis det ud fra en faglig vurdering, herunder ud fra læringsmålene eller sikkerhedsmæssige grunde, er et krav eller giver bedst mening, at den studerende følger undervisning i kurset igen, skal den kursusansvarlige kontakte Afdelingen for Uddannelse og Studerende, der vil framelde den studerende den obligatoriske reeksamen (2. eksamensforsøg). Den studerende er herefter forpligtet til at tilmelde sig næste ordinære eksamen og kursusforløb, forudsat, at der er plads på kurset. Gentilmelding til undervisning i kurset tæller ikke med i tilmeldingskravet på 60 nye ETCS point pr. studieår. Den studerende bestemmer selv i hvilken eksamenstermin et eventuelt 3. eksamensforsøg skal ligge. Tilmelding kan også ske til en reeksamenstermin, men kun hvis kurset er udbudt til reeksamen. 3. eksamensforsøg udløser ikke automatisk en reeksamensmulighed. Der er reeksamensperioder i maj (reeksamen for den ordinære eksamen i december) og august måned (reeksamen for den ordinære eksamen i maj). Der udbydes kun eksamen i et kursus i den ordinære eksamenstermin samt i den efterfølgende reeksamenstermin. En oversigt over eksamensdatoer kan findes på Portalen. Evaluerings- og bedømmelsesform ved reeksamen kan være en anden end ved den ordinære eksamen. Evaluerings- og bedømmelsesform ved reeksamen skal senest være meddelt til de studerende 14 dage inden eksamensperiodens start. Hvis en studerende ikke består eller har været syg ved en eksamen i den eksamenstermin, hvor pågældende skulle have afsluttet sin uddannelse, har den studerende mulighed for reeksamen i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Hvis den studerende ønsker en reeksamen/sygeeksamen, skal pågældende henvende sig i Studieinformationen på Lyngby Campus eller Studiecenteret på Ballerup Campus, senest 14 dage efter offentliggørelse af karakteren. Den studerende skal kontakte det relevante institut umiddelbart efter godkendelsen fra Studieinformationen/Studiecenteret Delprøver i forbindelse med reeksamen Kursus med delprøver, hvor der gives delkarakterer, og den samlede karakter beregnes ud fra en vægtning af de enkelte delkarakterer Den studerende kan ikke tage beståede delprøver om. Den studerende går til reeksamen med henblik på at bestå den/de delprøver, der ikke er bestået ved tidligere eksamensforsøg. Ved 3. eksamensforsøg kan der dog foreligge særlige omstændigheder, som gør, at den studerende skal tage en bestået delprøve om, fx hvis et kursus er ændret væsentligt i form og indhold Kursus med delprøver, hvor kurset evalueres ud fra en helhedsvurdering, dvs. der gives ingen delkarakterer Den studerende går til reeksamen med henblik på at gennemføre delelementer af kurset, der sætter den studerende i stand til at bestå kurset ved en fornyet helhedsvurdering. Som hovedregel indgår 32

33 allerede godkendte delelementer/delprøver i en fornyet helhedsvurdering ved reeksamen. Ved 3. eksamensforsøg kan der foreligge særlige omstændigheder som gør, at den studerende skal tage en godkendt/bestået delprøve om. Det er den kursusansvarlige, der træffer denne beslutning baseret på en faglig vurdering. For både delprøver med delkarakterer og helhedsvurdering gælder det, at institutstudienævnet skal inddrages, hvis der opstår uenighed mellem en studerende og en kursusansvarlig med hensyn til, om en delprøve skal tages om eller ej i forbindelse med 3. eksamensforsøg Obligatoriske opgaver som forudsætning for at gå til eksamen En studerende, der i et kursus ikke har afleveret og/eller fået godkendt obligatoriske opgavebesvarelser mv. i forbindelse med den ordinære eksamen, vil først blive tilmeldt 2. eksamensforsøg i kurset, når den kursusansvarlige har givet den studerende mulighed for at opfylde forudsætningen for at gå til eksamen. Den studerende skal hurtigst muligt tilmeldes 2. eksamensforsøg i kurset. 2. eksamenforsøg: Studerende, der i forbindelse med den ordinære eksamen i et kursus har afleveret og fået godkendt obligatoriske opgaver for at kunne få lov til at gå til eksamen og ikke består eksamen, kan gå til den første reeksamen uden at skulle aflevere de obligatoriske opgaver igen. Baggrunden for dette er, at der rent teknisk er tale om samme eksamenstermin (december/maj og maj/august). 3. eksamensforsøg mv.: Den studerende har ikke krav på at kunne gå til reeksamen på baggrund af tidligere afleverede og godkendte obligatoriske opgaver. Den kursusansvarlige kan beslutte, at det er nødvendigt for den studerende at aflevere opgaverne igen for at kunne gå til reeksamen. I denne vurdering kan fx ligge pædagogiske og didaktiske overvejelser, eller at de obligatoriske opgaver er ændret væsentligt siden sidst, og at dette skyldes ændringer i kursusindholdet og læringsmålene for kurset. Læs mere om obligatoriske opgaver som forudsætning for at gå til eksamen i afsnit Klagerover eksamen Fristen for klager over en eksamen er to uger efter offentliggørelsen af karakteren. Det anbefales, at den studerende drøfter sin eksamensbesvarelse-/præstation med den kursusansvarlige/eksaminator, inden pågældende indgiver en eksamensklage. Klagefristen på to uger er dog fortsat gældende. Der kan bl.a. klages over: 1) Retlige spørgsmål 2) Eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende) 3) Prøveforløbet 4) Bedømmelsen Klagen skal være skriftlig og begrundet. Utilfredshed med karakteren uden yderligere begrundelse er ikke tilstrækkeligt til at opfylde kravet om en begrundet klage. Klagen indgives til Afdelingen for Uddannelse og Studerende via til berørte kursus. [email protected] Klagen skal sendes via studentermailen ([email protected]). Klagen skal indeholde klagers navn, adresse, studienummer samt kursusnummer for det Afdelingen for Uddannelse og Studerende forelægger klagen for eksaminator og en evt. censor, der skal afgive en udtalelse om bedømmelsen og den studerendes klagepunkter. 33

34 Bedømmernes udtalelse bliver herefter sendt til den studerende til evt. yderligere kommentarer. Den studerende har en uge til at kommentere udtalelsen. Afgørelse træffes derefter af Afdelingen for Uddannelse og Studerende på baggrund af bedømmernes udtalelse og den studerendes evt. kommentarer, og afgørelsen kan gå ud på følgende 1) tilbud om ombedømmelse (ny bedømmelse) ved nye bedømmere (dog ikke ved mundtlige prøver), 2) tilbud om omprøve (ny prøve) ved nye bedømmere, eller 3) at den studerende ikke får medhold i sin klage. Tilbydes den studerende en omprøve eller ombedømmelse, har pågældende to uger til at acceptere tilbuddet. Den studerende skal være opmærksom på, at omprøve og ombedømmelse kan medføre en lavere karakter. Bemærk, at der ikke kan klages over bedømmelsen modtaget i forbindelse med en omprøve eller en ombedømmelse, medmindre klagen vedrører retlige spørgsmål. Hvis den studerende ikke får medhold i sin eksamensklage, kan pågældende anke afgørelsen. Fristen for at anke er to uger fra, at den studerende har fået meddelt afgørelsen. Anken, der skal være skriftlig og begrundet, indgives til Afdelingen for Uddannelse og Studerende via studentermail til [email protected]. Afgørelsen træffes af et til lejligheden nedsat ankenævn, der består af to eksterne censorer, en underviser og en studerende inden for fagområdet. Ankenævnets afgørelse kan gå ud på 1) tilbud om ombedømmelse ved nye bedømmere (dog ikke ved mundtlige prøver), 2) tilbud om omprøve ved nye bedømmere, og 3) at den studerende ikke får medhold i sin klage. Ankenævnets afgørelse kan ikke påklages yderligere for så vidt angår faglige spørgsmål Datering af eksamensbevis Hvis den studerende afslutter studiet med et diplomingeniørprojekt, bachelorprojekt eller kandidatspeciale, vil pågældendes eksamensbevis blive dateret med datoen for den mundtlige fremlæggelse. Hvis det afsluttende element er et kursus, vil den studerendes eksamensbevis blive dateret med den dato, hvor det sidste kursus er bestået. 4. Meritoverførsel, studieophold i udlandet, dispensation, orlov mv. 4.1 Merit fra tidligere uafsluttet uddannelse på samme niveau (Før-start-merit) Ved optagelse på DTU's diplomingeniøruddannelse, bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse har den studerende pligt til at søge merit for beståede uddannelseselementer (fag, kurser eller lign.) fra alle tidligere udafsluttede uddannelsesforløb på samme niveau. Det kan fx være tilfældet, hvis en ansøger til bacheloruddannelsen tidligere har været optaget på en anden bacheloruddannelse uden at afslutte denne. Vejledning om indgivelse af ansøgning findes nedenfor under afsnit Indgivelse af ansøgning. Såfremt det vurderes, at uddannelseselementer kan meritoverføres til de obligatoriske dele af uddannelse, vil den studerende få merit. Såfremt det vurderes, at uddannelseselementer kan meritoverføres til den valgfrie del af uddannelse, skal den studerende selv beslutte, hvorvidt pågældende vil have denne merit. Ved før-start-merit kan der stadig opnås et diplom fra DTU, selvom der gives merit for mere end halvdelen af uddannelsen. 34

35 Såfremt den studerende ikke indgiver ansøgning om tidligere beståede uddannelseselementer på samme niveau eller afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger herom, kan DTU trække den tilbudte studieplads tilbage. 4.2 Generelt om merit under uddannelsen DTU kan på baggrund af konkrete ansøgninger give merit. Ved merit forstås, at kurser eller prøver bestået ved en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution erstatter DTU-kurser eller studieelementer som indgår i den studerendes uddannelse. Der kan ikke forhåndsgodkendes eller meritoverføres kurser, som vil ligge udover det antal point, uddannelsen er normeret til. I forbindelse med merit sker det ofte, at pointtallet bliver 'skævt' i forhold til kursusstørrelserne på DTU. Desuden kan valg af 7,5 ECTS point kurser betyde, at studieplanen kun går op med valg af 2,5 ECTS point kursus, som DTU kun har få af. I disse tilfælde kan den studerende tilmelde sig et afsluttende kursus på 5 ECTS point - også selvom den studerende herved kommer til at overskride det normerede pointtal for uddannelsen. Udannelseselementer fra det adgangsgivende grundlag/den adgangsgivende eksamen kan ikke meritoverføres. Et kandidatspeciale fra én kandidatuddannelse kan ikke meritoverføres til en anden kandidatuddannelse. Kurser, der søges merit for, skal være relevante for den uddannelse, de søges overført til. Kurser skal være "bestået", "godkendt" eller bedømt svarende til mindst karakteren 02 efter 7-trins-skalaen for at kunne indmeriteres i uddannelsen. For diplomingeniøruddannelsen skal kurserne minimum være på diplomingeniørniveau, dvs. fra ingeniørhøjskole, professionshøjskole eller universitet. For bacheloruddannelsen skal kurserne være på universitetsniveau. For kandidatuddannelsen skal kurserne være på kandidatniveau. Studerende på diplomingeniøruddannelsen og bacheloruddannelsen skal som minimum bestå kurser og projekter på DTU svarende til 90 ECTS-point for at opnå diplom for en heltidsuddannelse på DTU. Denne regel gælder dog ikke ved før-starts-merit. Studerende på kandidatuddannelsen skal som minimum bestå kurser og projekter på DTU svarende til 60 ECTS-point for at opnå diplom for en heltidsuddannelse på DTU. Denne regel gælder dog ikke ved før-starts-merit. Ved meritoverførsel skelnes mellem, om et kursus falder inden for eller uden for de specifikke fagområder, som uddannelsesretningen ved DTU omfatter. Forudsat at de er generelt ingeniørrelevante, må der være opnået følgende ECTS-point uden for uddannelsesretningens specifikke fagområder: 15 ECTS-point på bacheloruddannelsen 10 ECTS-på kandidatuddannelsen (nedskrives i det omfang muligheden for at tage civilbachelorkurser er udnyttet) Sprog- og kulturkurser godkendes alene i forbindelse med udlandsophold og kan maksimalt udgøre op til 5 ECTS-point. For studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen regnes de som en 35

36 del af de generelt ingeniørrelevante kurser jf. ovenstående. For studerende på diplomingeniøruddannelsen regnes de med som en del af tilvalgskurserne. Sprogkurser i engelsk kan ikke meriteres ind på uddannelsen. Beståede uddannelseselementer fra en anden uddannelsesinstitution vil ved meritoverførsel blive overført til den studerendes DTU-diplom med bedømmelsen 'Bestået'. Studieaktiviteter, der er gennemført mere end fem år før optagelsen, kan ikke meritoverføres. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra denne regel af merit- og dispensationsudvalget. Det samme gælder kurser gennemført på DTU ved genoptagelse eller ny optagelse på en DTU-uddannelse. Ansøgning om dispensation indgives via dispensationsdatabasen Diplomingeniørstuderende, der før optagelsen har gennemført en videregående teknikeruddannelse, kan søge om at få dele af denne uddannelse meritoverført, hvis der foreligger en fast meritaftale. Den studerende søger om merit på Forhåndsgodkendelse af merit Studerende skal søge om at få forhåndsgodkendt planlagte uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet. Når det forhåndsgodkendte kurser er bestået, er den studerende forpligtet til at ansøge om endelig merit på Samtidig giver den studerende sit stiltiende samtykke til, at DTU kan indhente nødvendige oplysninger, som den studerende ikke slev kan fremskaffe, hos værtsinstitutionen. Ansøgningen om forhåndsgodkendelse skal indeholde dokumentation for, at undervisningen er på niveau svarende til DTU s, samt angivelse af arbejdsbelastningen. Forhåndsgodkendelsen sikrer, at den studerende er registreret studieaktiv i det semester, hvor pågældende på grund af studieophold evt. ikke er tilmeldt undervisning på DTU. Hvis de forhåndsgodkendte kurser alligevel ikke udbydes af værtsinstitutionen, eller den studerende ikke kan blive tilmeldt de forhåndsgodkendte kurser, skal den studerende så vidt muligt følge andre kurser på værtsinstitutionen svarende til et fuldt semester. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til ny studieplan og indgive ansøgning om forhåndsgodkendelse af de nye kurser. Alle beståede kurser og ECTS-point, der er forhåndsgodkendte, skal meriteres ind i uddannelsen efterfølgende. Den studerende kan således ikke søge om alene at få nogle af de beståede kurser eller ETCS point meritoverført Indgivelse af ansøgning Ansøgning om meritoverførsel skal vedlægges kursusbeskrivelse og dokumentation for universitetsniveau og arbejdsbelastning samt dokumentation for, hvorvidt kurserne er beståede eller ikke beståede. Endvidere skal der vedlægges en officiel beskrivelse af den karakterskala, kurset er bedømt efter. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af merit og endelig meritoverførsel skal indgives elektronisk via Anden henvendelse vedr. merit sendes elektronisk til [email protected] via studentermailen. Civilingeniøruddannelsens merit- og dispensationsudvalg (CMDU) og diplomingeniøruddannelsens merit- og dispensationsudvalg (DMDU) fastlægger retningslinjer for administrative afgørelser og træffer i øvrigt afgørelse om merit og dispensation. 36

37 4.2.3 Hvis man har taget kandidatkurser på sin bacheloruddannelse Studerende, der på den adgangsgivende eksamen har bestået et kursus eller på anden vis har opnået faglig viden og kompetencer svarende til kurser i enten gruppen af generelle retningskompetencer eller teknologisk specialisering på kandidatuddannelsen, skal tage et andet kursus, som bidrager til retningens samlede læringsmål. Hvis det pågældende kursus ligger i gruppen af generelle retningskompetencer, skal den studerende vælge et andet kursus i gruppen af generelle retningskompetencer eller i gruppen af teknologisk specialisering. I sidstnævnte tilfælde skal den studerende kontakte Studieadministrationen på [email protected]. Hvis det pågældende kursus ligger i gruppen af teknologisk specialisering, skal den studerende vælge et andet kursus i gruppen af teknologisk specialisering. Hvis det ikke er muligt at vælge et andet kursus efter ovenstående regler, skal den studerende have studieleders godkendelse til at tage et andet kursus, som understøtter retningens faglige profil. Studieleder skal kontakte Studieadministrationen. 4.3 Studieophold i udlandet Studerende på alle uddannelsesretninger opfordres til at tage på studieophold i udlandet. En grundig beskrivelse af studiemulighederne og ansøgningsfrister findes på Portalen under 'Study Abroad'. eller på DTU's hjemmeside. Den internationale studievejledning kan også kontaktes på [email protected]. Den obligatoriske ingeniørpraktik på diplomingeniøruddannelsen kan gennemføres i udlandet. Se afsnittet om ingeniørpraktik i studieordningen for diplomingeniøruddannelsen. For at komme i betragtning til en udvekslingsplads skal man opfylde følgende kriterier: Studerende på bachelor- eller diplomingeniøruddannelsen skal have færdiggjort mindst 2 års studier (120 ECTS point) før opholdets begyndelse, medmindre der er tale om et ophold ved en sommerskole i udlandet. Studerende skal være indskrevet på en ordinær DTU-uddannelse ved ansøgningstidspunktet og under hele udvekslingsopholdet. Ved 'ordinær DTU-uddannelse' forstås alle uddannelser, der fører til en grad udstedt af DTU, men undtagelse af internationale fællesuddannelser. Studerende skal være fuldtidsstuderende under hele deres ophold (dvs. at den studerende følger kurser svarende til 30 ECTS point pr. semester i udlandet), med mindre en af følgende undtagelser gør sig gældende: Hvis det er muligt, at den studerende i samme semester som udlandsopholdet finder sted, vil kunne følge et 3-ugers-kursus på DTU i enten januar eller juni, juli eller august, vil der være krav om at man følger 25 ECTS point i det givne semester i udlandet. Hvis den studerende mangler at bestå færre end 30 ECTS point foruden et afsluttende projekt ved sit opholds start (speciale, bachelor- eller diplomingeniørprojekt), er kravet at den studerende skal følge 20 ECTS point i udlandet 4.4. Overgang fra diplomingeniør- eller bacheloruddannelsen til kandidatuddannelsen For at lette overgangen mellem diplomingeniør-/bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen og for at undgå studietidsforlængelse er det muligt på det sidste semester af diplomingeniør-/bacheloruddannelsen at søge om at tage kurser, der relaterer sig til den kandidatuddannelse, man ønsker at søge ind på bagefter. Man kan søge om at tage kandidatkurser 37

38 på samlet op til 30 ECTS point. Der kan ikke opnås dispensation for yderligere ECTS point. DTU vil ved ansøgningen lægge vægt på, om den studerende skønnes at have faglige forudsætninger for at gennemføre kurser på kandidatuddannelsen samtidig med færdiggørelsen af diplomingeniør-/bacheloruddannelsen. Man skal stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen, når diplomingeniør-/bacheloruddannelsen er ved at være afsluttet, og de kandidatkurser, man har taget på diplomingeniør-/bacheloruddannelsen, vil automatisk blive overført, når man bliver endeligt optaget på kandidatuddannelsen. Der kan læses mere om overgangen fra diplomingeniør- eller bacheloruddannelsen til kandidatuddannelsen i studiemeddelelse 1676, som findes her Dispensation Hvis den studerende ikke overholder studieordningens regler, kan pågældende kun fortsætte studiet, hvis han/hun opnår en dispensation. DTU's merit- og dispensationsudvalg kan dispensere fra reglerne i studieordninger, herunder studieplan, kursusbeskrivelser og DTU's regelsamling, hvor det ikke strider mod Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelser. DTU kan afmelde den studerende fra uddannelsen, hvis pågældende ikke opfylder studieordningens krav, medmindre han/hun har fået dispensation. Den studerende vil altid blive adviseret via sin studentermail forinden. Hvis den studerende får behov for at søge dispensation i løbet af sin uddannelse, anbefales det, at pågældende læser Studievejledningens folder om at søge dispensation. Folderen findes her. En dispensationsansøgning skal være begrundet og være vedlagt en realistisk studieplan for den studerendes videre studium. Det anbefales, at den studerende udarbejder en ny studieplan i samråd med en studievejleder. Har den studerende fået dispensation til et ekstra eksamensforsøg, skal dette eksamensforsøg gennemføres hurtigst muligt. Hvis den studerende søger dispensation på baggrund af fx sygdom, kan DTU kræve sygdommen dokumenteret i form af en lægeattest, som pågældende selv skal betale. Dispensationsansøgninger skal afgives elektronisk via Dispensationsdatabasen Der kan læses mere om indgivelse af dispensationsansøgning på Studievejledningens hjemmeside her Orlov Der kan søges orlov uden begrundelse, når den studerende har bestået 60 ECTS-point ved den uddannelse, pågældende er indskrevet på; kandidatstuderende skal dog kun have bestået 30 ECTS-point. I hele studietiden kan man højst få orlov uden begrundelse i ét studieår. Man kan enten søge orlov en gang for et helt år, eller to gange af en undervisningsperiodes varighed pr. gang. En undervisningsperiode kan være et semester eller en 13-ugers-periode. Man kan derudover søge orlov med særlig begrundelse fx på grund af barsel, sygdom eller militærtjeneste. Der kan ikke bevilges orlov under de afsluttende projekter uden dokumenteret særlig begrundelse. Hvis den studerende er dumpet i 3. eksamensforsøg i et obligatorisk uddannelseselement eller er faldet for en tidsfrist, kan pågældende først søge evt. orlov, når der er opnået dispensation til fortsat studium. 38

39 Al studieaktivitet skal ophøre i orlovsperioden. I den undervisningsperiode, hvor den studerende har holdt orlov, må pågældende ikke deltage i kurser, eksamen eller aflevere afsluttende projekt, selv om orloven er udløbet. Under alle former for orlov stoppes eventuel SU, og tidsfrister i den studerendes studietid forlænges med orlovsperioden (regnet i hele semestre). For at deltage i valg til de styrende organer skal studerende være indskrevet den første i den måned, valget udskrives, og fortsat være studerende ved valgets afholdelse. Studerende kan kun udøve deres stemmeret og bevare deres valgbarhed under orlov af mere end seks måneders varighed, hvis orlovsperioden udløber senest ved funktionsperiodens begyndelse. Studerende skal i orlovsperioden holde sig orienteret om DTU's studiemeddelelser. Hvis man i orlovsperioden bliver optaget på en anden uddannelse, skal man afmelde sig en af uddannelserne, således at man kun er indskrevet som heltidsstuderende på én uddannelse (se denne regelsamlings kapitel 4.5, Skift af uddannelsesretning/uddannelse, nedenfor). Man skal sende sin orlovsansøgning til Afdelingen for Uddannelse og Studerende på [email protected] senest tre uger inde i den søgte orlovsperiode. Ansøgningsblanket kan findes på oversigt over blanketter på Portalen. 4.7 Skift af uddannelsesretning/uddannelse Hvis en studerende ønsker at skifte til en anden retning inden for sin uddannelse eller helt skifte uddannelse ved DTU, kan pågældende enten søge: 1) uddannelsesskift mellem bacheloruddannelsen og diplomingeniøruddannelsen 2) skift af uddannelsesretning på diplomingeniør- eller bacheloruddannelsen ved mindre end 60 ECTS point bestået (betragtes som ny optagelse) 3) skift af uddannelsesretning på diplomingeniør- eller bacheloruddannelsen ved mere end 60 ECTS point bestået 4) skift af uddannelsesretning på kandidatuddannelsen Ad. 1) Uddannelsesskift Ved skift mellem bachelor- og diplomingeniøruddannelsen skal man, uanset hvor mange point man har bestået, søge om optagelse på ny, da der er tale om to forskellige uddannelser. Man skal søge gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Ansøgning om optagelse sker på Ad. 2) Retningskift på bachelor- eller diplomingeniøruddannelsen (bestået mindre end 60 point) Ved sommeroptaget skal man søge om optagelse via Man har pligt til at oplyse, at man allerede er indskrevet til en uddannelse ved DTU. Information om retningsskift i forbindelse med vinteroptaget vil blive indsat i regelsamlingen snarest. Ad. 3) Retningsskift på bachelor- eller diplomingeniøruddannelsen (bestået mere end 60 point) Når man har bestået studieelementer (min. 60 ECTS-point), der svarer til første år af den uddannelsesretning, man ønsker at skifte til, kan man søge om skift af retning. Retningsskift kan kun ske, hvis der er ledige studiepladser på netop det studietrin og på den uddannelsesretning, man søger ind på. Man skal samtidig opfylde adgangsbetingelserne for optagelse på uddannelsesretningen. Sker det, at flere studerende søger om uddannelsesskift, end der er ledige studiepladser, vil pladserne blive fordelt efter faldende kvotient. 39

40 Vejledning om ansøgningsprocedure for henholdsvis sommeroptag og vinteroptag findes ovenfor under Ad. 2). Ad. 4) Retningsskift på kandidatuddannelsen Ønsker man at skifte kandidatretning, skal man søge om optagelse på den nye retning på lige fod med andre studerende. Reglerne for optagelse på DTU's kandidatuddannelser er beskrevet på DTU's hjemmeside. Et retningsskift på kandidatuddannelsen har samme konsekvenser som for bachelorer og diplomingeniørstuderende. Der kan læses mere om disse nedenfor Konsekvenser af retningsskift og uddannelsesskift Allerede beståede kurser Ved retningsskift vil beståede kurser blive overført til den studerendes nye retning, såfremt kurserne indgår i en af de obligatoriske grupper. Såfremt det vurderes, at kurser kan indgå i gruppen af valgfrie kurser på den nye retning, skal den studerende beslutte, hvorvidt pågældende vil have at kurserne indgår på den nye retning. Den studerendes tilmeldingskrav på 60 nye ECTS-point vil blive nedskrevet med det antal point, man har fået overført fra den gamle retning. Ikke beståede kurser, som er obligatoriske på den nye retning, vil på samme vis medføre en nedskrivning af tilmeldingskravet. Kurser gennemført på DTU mere end 5 år før optagelsen kan normalt ikke overføres. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra denne regel af merit- og dispensationsudvalget. Ansøgning om dispensation indgives via dispensationsdatabasen For så vidt angår uddannelsesskift kan der ikke overføres kurser fra diplomingeniøruddannelsen til bacheloruddannelsen. Ved uddannelsesskift fra bacheloruddannelsen til diplomingeniøruddannelsen vil der blive overført bachelorkurser til de obligatoriske dele af uddannelsen, hvis det vurderes fagligt relevant. Såfremt det vurderes, at kurser kan indgå i gruppen af valgfrie kurser på den nye uddannelse, skal den studerende træffe valg om, hvorvidt disse kurser skal indgå i den nye uddannelse. Studiestartstidspunkt og tidsfrister for uddannelsen Selvom den studerende har skiftet uddannelsesretning, vil det være den oprindelige indskrivningsdato, der gælder for beregning af tidsfrister for uddannelsen, fx vedrørende maksimal studietid. For så vidt angår førsteårsprøven (dvs. de prøver, den studerende skal have bestået inden udgangen af første studieår efter studiestart) gælder dog, at man får et halvt år ekstra til at bestå denne, hvis man ikke har bestået prøven på det tidspunkt, hvor man skifter retning. Hvis den studerende på tidspunktet for retningsskiftet er faldet for førsteårsprøven på den gamle retning, skal pågældende søge om og opnå dispensation inden retningsskiftet. Hvis førstesårsprøven er bestået på den gamle retning, vil disse krav ikke gælde på den nye retning. Hvis den studerende har skiftet uddannelse, fx fra bachelor- til diplomingeniøruddannelsen, er det den nye indskrivningsdato, der gælder for beregning af tidsfrister for uddannelsen. Kursustilmelding/Lodtrækning Man skal selv tilmelde sig de kurser, man ønsker at følge på den nye uddannelsesretning/uddannelse. Har man imidlertid søgt efter fristen, kan det ikke garanteres, at ens sag er behandlet inden fristen for kursustilmelding, og man vil ikke indgå i en evt. lodtrækning. 40

41 SU Ved skift af uddannelsesretning skal SU ikke søges på ny, da SU følger uddannelsen. Ens SU fortsætter altså uændret på ens SU-klippekort, og man skal derfor opfylde de samme pointregler for studieaktivitet, som før man skiftede retning. Pointreglerne for studieaktivitet finder du i denne regelsamlings kapitel 5, SU. Ved skift af uddannelse skal man søge om SU på ny, da SU følger uddannelsen. Studiekort Efter retningsskift er man fortsat indskrevet ved DTU. Derfor skal man ikke have et nyt studiekort. Password til Portalen og CampusNet vil også fortsætte uændrede. Ved uddannelsesskift fx fra diplomingeniøruddannelsen til bacheloruddannelsen vil man modtage et nyt studiekort. Password til Portalen og CampusNet forbliver uændrede Frister for skift af uddannelsesretning/uddannelse for diplomingeniører og civilbachelorer Ønsker man et skift til 1. september, er ansøgningsfrist 5. juli, og man får svar senest 30. juli. Ønsker man et skift til 1. februar, er ansøgningsfrist 1. december, og man får svar umiddelbart før jul Afmelding fra studiet Man må ikke være indskrevet ved mere end en heltidsuddannelse ad gangen. Hvis man ønsker at afmelde sin uddannelse på DTU, skal man kontakte Studievejledningen Genoptagelse Bachelor- og diplomingeniøruddannelsen Hvis man har afmeldt sin uddannelse og ønsker at blive genoptaget i forbindelse med sommeroptaget på den samme uddannelsesretning, skal man indsende en ansøgning via efter de der gældende frister. Hvis man ønsker genoptagelse i forbindelse med vinteroptaget, skal man ansøge ved hjælp af DTU's egen ansøgningsblanket, som kan findes på DTU's hjemmeside igt-om-vinteroptag. Optagelse og indskrivning kan dog tidligst finde sted 5 måneder efter, at indskrivningen er bragt til ophør. Genoptagelse kan kun ske, hvis der er ledige studiepladser på netop det studietrin og på den uddannelsesretning, man søger ind på Kandidatuddannelsen Hvis man ønsker at blive genoptaget på en kandidatuddannelse, søges der genoptagelse gennem DTU s almindelige optagelse til kandidatuddannelsen efter de der gældende frister. Se mere på DTU s hjemmeside: g-ansoegningsfrister Genoptagelse kan kun ske, hvis der er ledige studiepladser på netop det studietrin og på den uddannelsesretning, man søger ind på. Optagelse og indskrivning kan dog tidligst finde sted 5 måneder efter, at indskrivningen er bragt til ophør. 41

42 Hvis man er blevet afmeldt studiet af DTU på grund af studiemæssige forhold, skal man samtidig med ansøgningen om genoptagelse søge dispensation for det forhold, som udløste afmeldingen. Kurser gennemført på DTU mere end 5 år før genoptagelsen, kan normalt ikke overføres til ens nye uddannelsesretning. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra denne regel af merit- og dispensationsudvalget. Ansøgning om dispensation indgives via dispensationsdatabasen Studieleder Kaj-Åge Henneberg DTU Elektro Bygning:349 Rum:016 Tlf.: [email protected] 42