Udtræden af kloakopland. v. Keld Rehder Gladsaxe Kommune

Transkript

1 Udtræden af kloakopland v. Keld Rehder Gladsaxe Kommune

2 Mulighed for udtræden af kloakopland mht. regnvand Kan det bruges som planlægningsværktøj i spildevandsplanlægning? Hvilke problemstillinger skal vi forholde os til? Hvordan kan det gribes an? Hvad har vi gjort i Gladsaxe? Kan det gøre en forskel?

3 Agenda Udtræden hvorfor og hvornår Overvejelser før udtræden Håndtering af regnvand på egen grund, tilbagebetaling Hvad har vi gjort i Gladsaxe Økonomi, juridiske- og miljøaspekter Udfordringer Svar på mine spørgsmål

4 Hvorfor dukker begrebet op? Det har hidtil været god latin at lede vand til kloak Monsterregn fælleskloak = vand i kælder Kan vi fjerne noget regnvand?

5 Hvornår kan jeg få lov til at udtræde? Spildevandsplanen skal give lov Udpegning af områder hvor ret og pligt kan ophæves Forudsætning, at regnvandet håndteres på anden forsvarlig måde Primært nedsivning Enighed mellem kommune og borger

6 Overvejelser før udtræden Er der behov? Er der politisk ønske? Er der fordel for Forsyning? Er det økonomisk rentabelt at tilbagebetale? Er der negative miljøkonsekvenser? Er der juridiske problemer? Er det teknisk muligt? JA/NEJ

7 Oversættelse af udtræden Udtræden af kloakforsyning = Regnvandshåndtering på egen grund = tilbagebetaling af tilslutningsbidrag (helt eller delvist)

8 Hvad har vi gjort i Gladsaxe Politisk ønske om at fremme nedsivning Ønske om tilbagebetaling Hvordan håndterer forvaltningen et sådant ønske

9 Spørgeskemaundersøgelse Et udvalgt område på ca. 300 boliger Før besvarelse stort borgermøde Hvad kan få folk til at udtræde? Vand i kælder Fælles ansvar Øget grundvandsdannelse Tilbagebetaling

10 Resultat af spørgeskemaundersøgelse Tilkendegivelse 43% sagde ja under forudsætning af at de fik penge tilbage Vores vurdering 15% vil reelt gøre det

11 Beslutning om tilbagebetaling Gældende fra 1. januar 2010 Vil tilbagebetale ved håndtering af regnvand på egen grund (helt eller delvist) Fra 50% afkobling Gælder for både bolig og erhverv Separatkloakerede områder undtaget medmindre der er fordel for Forsyning Problemstilling ved større matrikler Arbejder med en lavere procent ned til 10 %

12 Muligheder for regnvandshåndtering Palet af muligheder Faskiner Regnvandsbede Regnvandstønder Små søer Genbrug Grønne tage

13 Motivation - kommunikation Kampagner Borgermøder Hjemmeside Vejledninger Rådgivning til boligselskaber Tæt samarbejde med forsyningen

14 Målsætning Inden udgang af 2014 har 1000 borgere håndteret regnvand på egen grund Allerede halvvejs Afsat 48 mio. kr. i spildevandsplan over en 8- årig periode

15 Kan det forsvares økonomisk? Beregning 48 mio. kr husstande 90 m 2 /husstand m 2 Ved 50 mm regn m 3 = 48 mio. kr.

16 Juridiske aspekter Tilladelse til nedsivning Autoriseret kloakmester skal afproppe Faskiner må folk selv lave Kommunen/Forsyning må ikke udføre noget på privat grund eller give tilskud hertil Tilslutningsbidrag kan tilbagebetales helt eller delvist Udtræden helt eller delvis skal noteres i spildevandsplanen

17 Miljømæssige konsekvenser Jorden skal være nedsivningsegnet Ellers kan det give lokale problemer Forurening Boliger vurderes uproblematisk Erhverv kan lade sig gøre Grundvandsstigning Skaber vi et nyt problem, når mange i samme område nedsiver??

18 Udfordring Hvordan fastholder vi interessen hos borgerne for at håndtere regnvand? Kommunikation, information og løbende kampagner Gentagelse fremmer forståelsen

19 Gør det en forskel? Svaret er JA Borgerne er blevet inddraget Større forståelse for de fælles udfordringer Holdningsændring og adfærdsregulering

20 Besvarelse af spørgsmålene Kan udtræden af kloakforsyning bruges som planlægningsværktøj? Ja set i langtidsperspektiv Er der nogen problemstillinger, der er usikre? Økonomi hænger sammen Juraen kan håndteres Der findes en palet af tekniske løsninger Betydning for grundvandsstand??? Hvordan kan gribes det an? Håber det blev belyst

21 Tak for opmærksomheden