Kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015

Transkript

1 Kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015 På landsplan er den samlede kompetencedækning opgjort på timeniveau 80,6 procent på tværs af alle fag og klasser. På kommuneniveau svinger dækningsgraden fra 65,7 procent til 95,7 procent. Kompetencedækningen opgjort på timeniveau er steget 0,2 procentpoint siden sidste skoleår. De bedst dækkede fag er fysik/kemi, dansk, fransk og tysk. De to førstnævnte har en kompetencedækningsgrad på over 90 procent, og de to sidstnævnte har en dækningsgrad over 87 procent. De dårligst dækkede fag er kristendomskundskab, natur/teknik og historie, som alle har en kompetencedækningsgrad under 61 procent. Det er dog de tre samme fag (natur/teknik, kristendomskundskab og historie), som har hævet kompetencedækningsgraden mest siden sidste år (fremgang på mellem 2,9 og 3,7 procentpoint). Kompetencedækningsgraden er faldet mest i tysk (tilbagegang på 4,9 procentpoint) efterfulgt af musik (fald på 3,6 procentpoint). Kompetencedækningen er generelt set større i udskolingen end i indskolingen og på mellemtrinnene. Store skoler har generelt en højere kompetencedækningsgrad end små og mellemstore skoler. Det er primært i fagene kristendomskundskab, idræt, historie og natur/teknik, at mange timer varetages af lærere uden undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i faget. Ser man på tværs af fagene er det i alt ca. 62 procent af alle undervisere, som mangler kompetencer i mindst ét af de fag, som de underviser i. De fag, hvor lærernes kompetencer udnyttes bedst, er matematik og tysk. Over 78 procent af de lærere, som har undervisningskompetencer/tilsvarende kompetencer i de to fag, underviser i fagene. Herefter kommer dansk, engelsk og fysik/kemi, hvor mellem procent af lærerne med kompetencer underviser i faget. De kompetencemæssigt dårligst udnyttede fag er madkundskab og samfundsfag. Her er det kun godt hver tredje lærer med undervisningskompetencer/tilsvarende kompetencer i faget, der rent faktisk underviser i faget.

2 Side 2 af 16 Baggrund Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen. Af folkeskoleloven fremgår det, at alle undervisere i 2020 skal have undervisningskompetencer i form af undervisningskompetence (tidligere linjefag) eller kompetencer svarende hertil i de fag, de underviser i 1. Målet om fuld kompetencedækning i 2020 defineres mere præcist ved, at 95 procent af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningskompetence eller kompetencer svarende til undervisningskompetence. Det fremgår af kommuneaftalen fra , at kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen i folkeskolen løbende øges. Målet er et niveau på mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90 pct. i 2018 opgjort på kommuneniveau. Regeringen og KL drøfter i 2018 det resterende løft til 95 pct. kompetencedækning under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader. Kravet om fuld kompetencedækning gælder alle fag og alle klassetrin. Kravet opgøres på kommuneniveau og er indskrevet i folkeskoleloven. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Skolerne har indberettet data vedrørende kompetencedækning via deres administrative systemer i foråret Tallene for undervisning i fagene dækker den planlagte undervisning for hele skoleåret 2014/ Læs mere om de nye regler i Folkeskoleloven her: 20Kompetenceudvikling%20af%20paedagogisk%20personale.ashx 2 Læs mere om kommuneaftalen vedr. fuld kompetencedækning her: oekonomi-for- 2014/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2013/06/KL%20aftale/Bilag%202.Fuld%20 kompetenced%c3%a6kning.pdf

3 Side 3 af 16 Kompetencedækningen er steget marginalt Helt overordnet er kompetencedækningsgraden i skoleåret 2014/2015 på 80,6 procent 3. Dette betyder, at godt fire ud af fem undervisningstimer i folkeskolen varetages af undervisere med enten undervisningskompetencer eller tilsvarende kompetencer. Der er tale om en stigning på 0,2 procentpoint fra sidste år, hvor den samlede dækningsgrad var på 80,4 procent, jf. Figur 1. Fra 2013 og frem til nu er der tale om en stigning på 1 procentpoint. Figur 1 Samlet kompetencedækningsgrad på tværs af alle fag og klasse samlet, faktiske tal for skoleårene 2012/ /2015 samt politiske målsætninger for 2016, 2018 og ,0% 95,0% 95,0% 90,0% 85,0% 85,0% 90,0% ,0% 79,6% 80,4% 80,6% Mål 2016 Mål ,0% Mål ,0% Mål 2016 Mål 2018 Mål Kompetencedækningen består af kompetenceniveauerne undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer og er opgjort på timeniveau. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. De vejledende timetal er justeret i år som følge af Folkeskolereformen og fremgår af Bilag 1 i Folkeskoleloven:

4 Side 4 af 16 Det er muligt at skelne mellem, om underviserne har undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer, jf. Figur 2. Overordnet set varetages 64,9 procent af timerne af undervisere med undervisningskompetence (tidligere linjefag), mens 15,7 procent af timerne foregår med undervisere, der har tilsvarende kompetencer. De resterende 19,4 procent af undervisningstimerne varetages af undervisere, som hverken har undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer (i det følgende kaldet Andre kompetencer ). Figur 2 Fordeling af undervisningstimerne efter kompetenceniveau, 2014/ ,4% Andre kompetencer 64,9% 15,7% Tilsvarende kompetencer Undervisningskompetence (tidl. linjefag)

5 Side 5 af 16 Kompetencedækningen fordelt efter kommuner Kompetencedækningen på kommuneniveau svinger fra 65,7 procent til 95,7 procent 4. Variationen i kommunernes kompetencedækningsgrad kan ses i Figur 3 herunder. 52 kommuner ligger på eller over landstotalen på 80,6 procent, mens 47 kommuner ligger under landstotalen. Der er totalt 21 kommuner, der har nået det politiske mål for 2016 på mindst 85 procent kompetencedækning opgjort på kommuneniveau, og tilsvarende 78 kommuner der ikke har nået det politiske mål for kommuner har øget deres kompetencedækningsgrad siden sidste år (heraf 12 med mere end fem procentpoint), mens 45 kommuner er gået tilbage (heraf 13 kommuner med mere end fem procentpoint) 5. De enkelte kommuners kompetencedækningsgrad kan ses i bilagets Tabel 3. Figur 3 Kompetencedækning fordelt efter kommuner, alle fag og klasse samlet, 2014/ Sidste år varierede den kommunale kompetencedækningsgrad fra 63,4 procent til 96,7 procent. 5 Christiansø blev ikke opgjort sidste år, og har derfor ingen beregnet ændring fra sidste år.

6 Side 6 af 16 Kompetencedækningen fordelt efter fag Figur 4 Figur 4 Kompetencedækning fordelt efter fag, klasse samlet, 2014/2015viser kompetencedækningsgraden opgjort efter fag 6. De bedst dækkede fag er fysik/kemi (94 pct.), dansk (92 pct.), fransk (90 pct.) og tysk (87 pct.). Alle fire fag lå også i toppen sidste år. De dårligst dækkede fag er kristendomskundskab (42 pct.), natur/teknik (55 pct.) og historie (61 pct.). Disse tre fag lå også i bunden sidste år. Figur 4 Kompetencedækning fordelt efter fag, klasse samlet, 2014/2015 Fysik/kemi Dansk Fransk Tysk Matematik Musik Engelsk Biologi Håndværk og design Idræt Samfundsfag Geografi Billedkunst Madkundskab Historie Natur/teknik Kristendomskundskab Alle fag 93,5% 92,4% 89,7% 87,0% 85,3% 83,2% 82,7% 78,5% 77,8% 76,5% 67,5% 66,9% 65,8% 65,6% 60,5% 54,8% 42,2% 80,6% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Undervisningskompetence/ tilsvarende kompetencer Andre kompetencer 6 Håndværk og design er et nyt fag fra skoleåret 2014/2015, som kan erstatte fagene sløjd og håndarbejde. Ved opgørelse af kompetencedækning er sløjd og håndarbejde lagt sammen med håndværk og design. Faget hjemkundskab har ændret navn til madkundskab.

7 Side 7 af 16 Udvikling i kompetencedækning over tid Ser man på udviklingen siden sidste år, er det især i fagene kristendomskundskab, natur/teknik, historie og samfundsfag, at kompetencedækningen er blevet øget (Figur 5). I kristendomskundskab er den således øget med 3,9 procentpoint, mens natur/teknik, historie og samfundsfag er øget med henholdsvis 3,7, 2,9 og 2,0 procentpoint. Faget tysk har den største tilbagegang med -4,9 procentpoint, tæt efterfulgt af fagene musik, håndværk og design, madkundskab og engelsk, som alle har en tilbagegang på mere en -3,0 procentpoint. Der ses større fald og stigninger i de individuelle fag fra skoleåret 2013/2014 til 2014/2015 end fra skoleåret 2012/2013 til 2013/2014. Sidste år havde matematik den største stigning på 1,6 procentpoint, og idræt havde det største fald på -1,3 procentpoint. Sprogfagenes relativt store fald i år kan evt. skyldes folkeskolereformens nye krav om, at der nu skal undervises i engelsk fra 1. klasse, og i tysk og fransk fra 5. klasse. Figur 5 Udvikling i kompetencedækningsgrad (procentpoint) fordelt efter fag, klasse samlet, skoleårene 2013/2014 til 2014/2015 Alle fag Håndværk og design Kristendomskundskab Natur/teknik Historie Samfundsfag Dansk Matematik Biologi Geografi Billedkunst Fysik/kemi Fransk Idræt Engelsk Madkundskab Musik Tysk -0,7% -1,0% -1,9% -3,0% -3,0% -3,2% -3,6% -4,9% 0,2% 3,9% 3,7% 2,9% 2,0% 1,7% 1,3% 0,4% 0,4% -6,0% -4,0% -2,0% 0,0% 2,0% 4,0% 6,0%

8 Side 8 af 16 Kompetencedækningen i dansk, matematik og engelsk Dansk er folkeskolens største fag og dækker ca. en fjerdedel af al undervisning fra klasse, jf. de vejledende timetal. Det fremgår af Figur 6, at faget dansk på tværs af alle klassetrin har en kompetencedækningsgrad på 92,4 procent. Dette er en stigning på 1,7 procentpoint fra sidste år. Målet for 2018 er således allerede nået for dette fag, hvis man ser på landsgennemsnittet. I indskolingen (1.-3. kl.) er dækningsgraden procent, mens den stiger til procent i udskolingen (7.-9. kl.). Figur 6 Kompetencedækning i faget dansk fordelt efter klassetrin, 2014/ kl. 9. kl. 8. kl. 7. kl. 6. kl. 5. kl. 4. kl. 3. kl. 2. kl. 1. kl. Alle kl.trin 89,8% 93,8% 94,5% 94,7% 93,0% 91,8% 92,7% 91,6% 90,6% 91,2% 92,4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Undervisningskompetence/ tilsvarende kompetencer Andre kompetencer

9 Side 9 af 16 Matematik er folkeskolens næststørste fag, som dækker godt en sjettedel af den samlede undervisning fra klassetrin. Kompetencedækningen er generelt noget lavere i matematik end dansk, selvom der er sket en fremgang siden sidste år på 1,3 procentpoint. Samlet set er 85,3 procent af undervisningstimerne i matematik dækket af en underviser med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er lavest i 1. klasse, hvor den er nede på 76,6 procent, mens den er helt oppe på over 90 procent i udskolingen, jf. Figur 7. Figur 7 Kompetencedækning i faget matematik fordelt efter klassetrin, 2014/ kl. 9. kl. 8. kl. 7. kl. 6. kl. 5. kl. 4. kl. 3. kl. 2. kl. 1. kl. Alle kl.trin 88,8% 91,9% 92,2% 90,6% 87,5% 85,7% 84,3% 81,2% 78,1% 76,6% 85,3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Undervisningskompetence/ tilsvarende kompetencer Andre kompetencer

10 Side 10 af 16 På de fleste skoler har engelskundervisningen normalt været påbegyndt i 3. klasse, men med folkeskolereformen er der indført engelsk fra 1. klasse i alle folkeskoler. Som det fremgår af Figur 8 er kompetencedækningsniveauet i 1. og 2. klasse på 62 procent, mens det i 9. klasse er på knap 91 procent. Der er således en relativ stor spredning mellem klassetrinnene, hvis man sammenligner med dansk og matematik. Samlet set er 83 procent af undervisningstimerne i engelsk dækket af en underviser med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Figur 8 Kompetencedækning i faget engelsk fordelt efter klassetrin, 2014/ kl. 87,2% 9. kl. 90,8% 8. kl. 90,6% 7. kl. 88,9% 6. kl. 84,0% 5. kl. 81,8% 4. kl. 80,4% 3. kl. 72,0% 2. kl. 62,0% 1. kl. 62,1% Alle kl.trin 82,7% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Undervisningskompetence/ tilsvarende kompetencer Andre kompetencer

11 Side 11 af 16 Kompetencedækning på tværs af klassetrin Ser man på kompetencedækningen for alle fag under ét (Figur 9), ses det, at både indskoling og mellemtrin ligger omkring procent, hvilket er betydelig under udskolingens niveau. I udskolingen ligger kompetencedækningsgraden næsten 10 procentpoint højere (85-87 pct.). Figur 9 Kompetencedækning fordelt efter klassetrin, alle fag samlet, 2014/ kl. 9. kl. 8. kl. 7. kl. 6. kl. 5. kl. 4. kl. 3. kl. 2. kl. 1. kl. Alle klassetrin 87,0% 86,8% 85,8% 85,4% 77,9% 79,0% 77,9% 77,5% 77,1% 76,7% 80,6% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Undervisningskompetence/ tilsvarende kompetencer Andre kompetencer

12 Side 12 af 16 Kompetencedækning fordelt efter skolestørrelse Store skoler har en højere kompetencedækningsgrad end små og mellemstore skoler. På små skoler med under 250 elever er kompetencedækningsgraden 78 procent, mens den på mellemstore og store skoler er på 81 procent, jf.figur 10. Figur 10 Kompetencedækning fordelt efter skolestørrelse, alle fag og klasse samlet, 2014/ ,0% 81,0% 80,0% 80,5% 81,0% 79,0% 78,0% 78,1% 77,0% 76,0% Små skoler Mellemstore skoler Store skoler Undervisningskompetence/ tilsvarende kompetencer "Små skoler" = Under 250 elever. "Mellemstore skoler" = elever. "Store skoler" = 500 elever eller flere.

13 Side 13 af 16 Lærere uden undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer Figur 11 viser, hvor mange lærere 7 som underviser i et givent fag, men som ikke har undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i faget. Det er primært i fagene kristendomskundskab, idræt, historie og natur/teknik, at mange lærere varetager undervisningen uden undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i faget. Det skal bemærkes, at der i beregningen ikke tages hensyn til, hvor mange timer lærerne underviser i fagene. Uanset om en lærer underviser i 10 eller 100 timer om året i et fag, registreres det som, at læreren ikke har undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Figur 11 Antal lærere som underviser uden undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer fordelt efter fag, 2014/2015 Kristendomskundskab Idræt Historie Natur/teknik Engelsk Matematik Billedkunst Dansk Musik Håndværk og design Geografi Madkundskab Samfundsfag Tysk Biologi Fysik/kemi Fransk Andre kompetencer Note: Undersøgelsesenheden er en lærer. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning er alle lærere inkluderet. Alle klassetrin-fag kombinationer er medtaget i opgørelsen. Fagkoden børnehaveklasse indgår dog ikke. Antal lærere er ikke omregnet til landstal. Indberetningen dækker 96 % af landets folkeskoler (1.150 skoler). 7 Der er tale om unikke lærere, hvilket betyder, at hver lærer kun indgår én gang pr. fag, som vedkommende underviser i.

14 Side 14 af 16 Ser man på tværs af fagene er der tale om i alt lærere, som mangler kompetencer i mindst et af de fag, som de underviser i (Tabel 1). Dette svarer til 62 procent af de indberettede lærere. Hver af de lærere mangler i gennemsnit kompetencer i 1,9 af de fag, som de i dag underviser i for at opnå fuld kompetencedækning 8. Bemærk at der i denne beregning ikke tages hensyn til, at man måske kan forbedre kompetencedækningen ved at udnytte lærernes eksisterende kompetencer bedre. Dette gennemgås i næste afsnit. Tabel 1 Antal lærere som underviser uden undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer fordelt efter fag, 2014/2015 Antal Procent Lærere som har kompetencer i alle fag, som de underviser i ,9 Lærere som mangler kompetencer i mindst ét af de fag, som de underviser i ,1 Lærere i alt ,0 Gennemsnitligt antal fag, som der mangler kompetencer i (kun lærere der mangler kompetencer) 1,9 Note: Undersøgelsesenheden er en lærer. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning er alle lærere inkluderet. Alle klassetrin-fag kombinationer er medtaget i denne opgørelse. Fagkoden børnehaveklasse indgår dog ikke. Antal lærere er ikke omregnet til landstal. Indberetningen dækker 96 % af landets folkeskoler (1.150 skoler). 8 Deles de manglende kompetencer ud på alle lærere (43.003), mangler hver lærer i gennemsnit kompetencer i 1,2 fag. Hver lærer underviser i gennemsnit i 3,3 forskellige fag.

15 Side 15 af 16 Udnyttelse af lærernes nuværende kompetencer fordelt på fag Figur 12 viser lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer fordelt efter, om de underviser i faget eller ej 9. Af figuren ses i hvor høj grad lærernes nuværende undervisningskompetencer og tilsvarende kompetencer udnyttes i de enkelte fag. Figuren er sorteret efter kompetenceudnyttelsesgrad. De kompetencemæssigt bedst udnyttede fag er matematik, tysk, dansk, engelsk og fysik/kemi (omtrent de samme som sidste år), mens de kompetencemæssigt dårligst udnyttede fag er madkundskab, samfundsfag, biologi, geografi, håndværk og design og fransk (samme som sidst år). Figur 12 Lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer fordelt efter om de underviser i faget eller ej, 2014/2015 Matematik Tysk Dansk Engelsk Fysik/kemi Musik Idræt Kristendomskundskab Natur/teknik Historie Billedkunst Fransk Håndværk og design Geografi Biologi Samfundsfag Madkundskab Total 79,3% 78,4% 77,4% 76,9% 71,3% 71,2% 65,8% 60,6% 60,5% 56,6% 49,0% 43,3% 43,2% 40,6% 40,2% 33,4% 32,3% 63,2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procentdel lærere som underviser i faget Procentdel lærere som ikke underviser i faget Note: Undersøgelsesenheden er en lærer. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning er alle lærere inkluderet. Alle klassetrin-fag kombinationer er medtaget i denne opgørelse. Fagkoden børnehaveklasse indgår dog ikke. 9 Der tages ikke hensyn til, hvor mange timer lærerne underviser i fagene. Uanset om en lærer underviser i 10 eller 100 timer om året i et fag, registreres det som, at lærerens kompetencer udnyttes.

16 Side 16 af 16 Antalsmæssigt er det dog i fagene dansk, idræt, billedkunst og historie, at der er flest lærere i overskud, dvs. lærere, der har undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer, men som ikke underviser i faget, jf. Figur 13. I hvert af de nævnte fag er der mere end kvalificerede lærere, som ikke underviser i faget. Færrest lærere i overskud findes i fagene fransk, tysk, fysik/kemi og musik. Her er der mellem kvalificerede lærere, som ikke underviser i faget. Figur 13 Antal lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer, som ikke underviser i faget, 2014/2015 Dansk Idræt Billedkunst Historie Samfundsfag Håndværk og design Madkundskab Kristendomskundskab Matematik Biologi Geografi Natur/teknik Engelsk Musik Fysik/kemi Tysk Fransk Antal lærere som ikke underviser i faget Note: Undersøgelsesenheden er en lærer. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning er alle lærere inkluderet. Alle klassetrin-fag kombinationer er medtaget i opgørelsen. Fagkoden børnehaveklasse indgår dog ikke. Antal lærere er ikke omregnet til landstal (kun 96 % af skolerne har indberettet).

17 Bilag 1: Bilagstabeller til kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015 Dette bilagsnotat indeholder bilagstabeller til notatet vedr. kompetencedækning i folkeskolen 2014/2015. Kompetencedækning på timetalsniveau fordelt efter fag Tabel 2 Kompetencedækning på timeniveau fordelt efter fag, klasse samlet, 2014/2015 Antal timer i alt Undervisningskompetence (tidl. linjefag) Tilsvarende kompetencer Andre kompetencer Kompetencedækning Difference siden 2013/2014 Billedkunst ,3% 11,5% 34,2% 65,8% -0,7% Biologi ,4% 13,0% 21,5% 78,5% 0,3% Dansk ,3% 17,1% 7,6% 92,4% 1,7% Engelsk ,5% 11,2% 17,3% 82,7% -3,0% Fransk ,3% 16,3% 10,3% 89,7% -1,9% Fysik/kemi ,2% 13,3% 6,5% 93,5% -0,9% Geografi ,2% 16,7% 33,1% 66,9% 0,3% Historie ,4% 12,1% 39,5% 60,5% 2,9% Håndværk og design ,9% 12,9% 22,2% 77,8% - Idræt ,1% 10,4% 23,5% 76,5% -3,0% Kristendomskundskab ,4% 16,8% 57,8% 42,2% 3,9% Madkundskab ,8% 12,8% 34,4% 65,6% -3,3% Matematik ,4% 19,8% 14,7% 85,3% 1,2% Musik ,5% 13,7% 16,8% 83,2% -3,6% Natur/teknik ,0% 21,7% 45,2% 54,8% 3,6% Samfundsfag ,0% 18,5% 32,5% 67,5% 2,0% Tysk ,9% 12,1% 13,0% 87,0% -4,9% Alle fag ,9% 15,7% 19,4% 80,6% 0,2% 10 Faget håndværk og design erstatter fagene sløjd og håndarbejde i skoleåret 2014/2015. Derfor er der ingen udvikling i kompetencedækningsgraden i dette fag fra 2013/ /2015.

18 Side 2 af 6 Kompetencedækning på timetalsniveau fordelt efter kommuner Tabel 3 Kompetencedækning på timeniveau fordelt efter kommuner, alle fag og klasse samlet, 2014/2015 Antal timer i alt Undervisningskompetence (tidl. Linjefag) Tilsvarende kompetencer Andre kompetencer Kompetencedækning Difference (+/- siden 2014) Albertslund ,4% 20,6% 18,0% 82,0% 4,2% Allerød ,1% 18,3% 11,6% 88,4% -2,3% Assens ,4% 5,2% 34,3% 65,7% -5,2% Ballerup ,6% 7,4% 27,9% 72,1% -1,4% Billund ,9% 19,4% 18,6% 81,4% -1,7% Bornholm ,3% 20,2% 17,5% 82,5% 2,5% Brøndby ,4% 18,9% 16,7% 83,3% 1,4% Brønderslev ,0% 24,8% 14,2% 85,8% 4,0% Christiansø ,4% 31,2% 25,4% 74,6% Dragør ,0% 10,5% 8,4% 91,6% 2,2% Egedal ,6% 20,2% 15,2% 84,8% -0,2% Esbjerg ,3% 16,3% 17,4% 82,6% -0,8% Fanø ,5% 36,2% 4,3% 95,7% -1,0% Favrskov ,2% 18,2% 13,6% 86,4% 0,3% Faxe ,8% 23,7% 15,6% 84,4% 6,5% Fredensborg ,4% 17,0% 16,6% 83,4% 5,3% Fredericia ,0% 21,3% 15,7% 84,3% -2,0% Frederiksberg ,8% 7,6% 11,6% 88,4% 1,5% Frederikshavn ,6% 17,5% 14,9% 85,1% -0,4% Frederikssund ,6% 20,4% 22,0% 78,0% 4,0% Furesø ,9% 13,7% 19,4% 80,6% 2,3% Faaborg-Midtfyn ,1% 23,7% 11,2% 88,8% -0,4% Gentofte ,8% 15,2% 11,0% 89,0% 1,1% Gladsaxe ,7% 11,7% 21,6% 78,4% 4,4% Glostrup ,3% 17,3% 6,3% 93,7% 10,8% Greve ,3% 19,0% 22,7% 77,3% 3,4% Gribskov ,1% 17,1% 28,9% 71,1% -2,3% Guldborgsund ,1% 15,8% 27,1% 72,9% 9,5% Haderslev ,8% 19,0% 20,1% 79,9% 1,9% Halsnæs ,0% 23,5% 20,6% 79,4% 2,2% Hedensted ,7% 12,7% 21,6% 78,4% 1,2% Helsingør ,5% 17,8% 23,7% 76,3% -1,3% Herlev ,0% 13,3% 13,7% 86,3% 5,7%

19 Side 3 af 6 Herning ,1% 14,8% 22,1% 77,9% -5,4% Hillerød ,4% 10,0% 22,5% 77,5% 0,3% Hjørring ,9% 14,4% 19,8% 80,2% 2,6% Holbæk ,5% 18,7% 20,8% 79,2% 1,0% Holstebro ,8% 18,4% 17,8% 82,2% 1,5% Horsens ,1% 19,0% 18,9% 81,1% -5,0% Hvidovre ,5% 11,6% 18,9% 81,1% 2,0% Høje-Taastrup ,7% 9,5% 26,9% 73,1% 2,8% Hørsholm ,4% 16,4% 10,2% 89,8% 2,2% Ikast-Brande ,8% 18,8% 14,5% 85,5% 1,6% Ishøj ,4% 20,9% 12,7% 87,3% 1,1% Jammerbugt ,4% 12,4% 20,2% 79,8% 0,2% Kalundborg ,1% 25,6% 17,3% 82,7% 1,3% Kerteminde ,3% 6,3% 28,4% 71,6% -14,3% Kolding ,6% 17,2% 11,2% 88,8% -1,6% København ,0% 10,3% 19,8% 80,2% 0,8% Køge ,1% 17,9% 17,0% 83,0% 3,8% Langeland ,0% 16,6% 17,5% 82,5% -5,4% Lejre ,3% 14,8% 23,9% 76,1% -4,4% Lemvig ,6% 6,3% 31,1% 68,9% -4,2% Lolland ,0% 18,9% 26,1% 73,9% -7,3% Lyngby-Taarbæk ,6% 19,1% 10,3% 89,7% 1,5% Læsø ,1% 24,1% 11,8% 88,2% 10,2% Mariagerfjord ,6% 18,2% 16,2% 83,8% -1,9% Middelfart ,4% 13,2% 17,4% 82,6% 1,6% Morsø ,9% 12,4% 26,7% 73,3% -8,7% Norddjurs ,2% 18,7% 24,1% 75,9% -6,3% Nordfyn ,0% 20,3% 19,7% 80,3% 6,8% Nyborg ,2% 27,9% 14,9% 85,1% -6,5% Næstved ,2% 19,4% 20,4% 79,6% -1,6% Odder ,1% 13,2% 24,7% 75,3% 1,2% Odense ,5% 17,3% 23,2% 76,8% -1,6% Odsherred ,2% 12,5% 31,3% 68,7% -6,0% Randers ,0% 20,7% 17,3% 82,7% -3,2% Rebild ,9% 16,2% 13,9% 86,1% -2,9% Ringkøbing ,2% 21,4% 18,4% 81,6% Skjern 8,1% Ringsted ,5% 18,2% 22,2% 77,8% 2,6% Roskilde ,5% 16,8% 19,7% 80,3% 0,7% Rudersdal ,8% 12,6% 15,6% 84,4% -1,8% Rødovre ,7% 11,9% 21,4% 78,6% -1,7% Samsø ,7% 42,7% 13,6% 86,4% 7,4% Silkeborg ,2% 15,8% 21,0% 79,0% -1,2% Skanderborg ,9% 15,9% 18,2% 81,8% -1,8% Skive ,3% 17,4% 21,4% 78,6% -0,5%

20 Side 4 af 6 Slagelse ,4% 19,8% 14,7% 85,3% -1,1% Solrød ,0% 17,7% 13,4% 86,6% 1,9% Sorø ,6% 17,0% 15,4% 84,6% -0,6% Stevns ,1% 18,0% 23,9% 76,1% -9,0% Struer ,6% 6,6% 19,8% 80,2% 9,1% Svendborg ,5% 12,2% 22,4% 77,6% -6,6% Syddjurs ,3% 19,0% 19,7% 80,3% -1,0% Sønderborg ,7% 17,8% 21,6% 78,4% 1,0% Thisted ,1% 17,7% 16,2% 83,8% -0,1% Tønder ,8% 15,8% 26,4% 73,6% 0,9% Tårnby ,8% 12,5% 12,6% 87,4% 1,0% Vallensbæk ,7% 17,4% 9,9% 90,1% 4,9% Varde ,4% 18,7% 19,9% 80,1% 0,7% Vejen ,9% 5,9% 30,2% 69,8% -5,8% Vejle ,5% 18,2% 19,3% 80,7% -1,8% Vesthimmerland ,5% 13,8% 22,7% 77,3% -1,7% Viborg ,7% 16,8% 21,4% 78,6% -2,4% Vordingborg ,1% 7,2% 26,7% 73,3% 6,0% Ærø ,3% 20,2% 6,5% 93,5% 0,7% Aabenraa ,7% 21,9% 11,3% 88,7% 6,2% Aalborg ,1% 16,1% 14,8% 85,2% -2,5% Aarhus ,6% 8,0% 26,3% 73,7% 3,2% Alle kommuner ,9% 15,7% 19,4% 80,6% 0,2%

21 Side 5 af 6 Lærere uden undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer Tabel 4 Lærere som underviser fordelt efter deres kompetenceniveau i faget 2014/2015 Antal lærere i alt Tilsvarende kompetencer Andre kompetencer Undervisningskompetence (tidl. linjefag) Fransk Fysik/kemi Biologi Tysk Samfundsfag Madkundskab Geografi Håndværk og design Musik Dansk Billedkunst Matematik Engelsk Natur/teknik Historie Idræt Kristendomskundskab Totalt Note: Undersøgelsesenheden er en lærer. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning er alle lærere inkluderet. Alle klassetrin-fag kombinationer er medtaget i opgørelsen. Fagkoden børnehaveklasse indgår dog ikke. Antal lærere er ikke omregnet til landstal (96 % af skolerne har indberettet).

22 Side 6 af 6 Udnyttelse af lærernes kompetencer fordelt efter fag Tabel 5 Lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer fordelt efter om de underviser i faget eller ej, 2014/2015 Antal lærere Procentdel Procentdel Antal lærere som un- derviser i faget Antal lærere som ikke underviser i faget lærere som underviser i faget lærere som ikke underviser i faget Fransk % 57% Tysk % 22% Fysik/kemi % 29% Musik % 29% Engelsk % 23% Natur/teknik % 39% Geografi % 59% Biologi % 60% Matematik % 21% Kristendomskundskab % 39% Madkundskab % 68% Håndværk og design % 57% Samfundsfag % 67% Historie % 43% Billedkunst % 51% Idræt % 34% Dansk % 23% Total % 37%

23 Bilag 2: Metodebeskrivelse til kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015 Dette bilagsnotat indeholder metodebeskrivelse til notatet vedr. kompetencedækning i folkeskolen 2014/2015. Indberetningsform Alle oplysninger er indberettet via skolernes administrative systemer. Styrelsen for IT og Læring (STIL) har i samarbejde med de to største leverandører på området KMD og Tabulex - udarbejdet en elektronisk indberetningsfacilitet som også blev benyttet sidste år. Således kan skolerne direkte overføre stamoplysninger om de ansatte læreres undervisningskompetencer, samt oplysninger om hvilke fag og hvilke klassetrin de enkelte lærere underviser. STIL har i år desuden udviklet en facilitet til manuel indtastning for de skoler, som ikke benytter et administrativt system. Repræsentativitet Der er udsendt mails til folkeskoler 11. I det datarensede datasæt indgår indberetninger fra folkeskoler på hovedskoleniveau 12 og samlet set ca undervisere. Svarprocenten er dermed 95,7 procent. Det skal bemærkes, at alle absolutte tal gengivet i notatet ikke er omregnet til landstal. Tallene dækker de skoler, som har indberettet. Afgrænsning I opgørelserne i dette notat indgår kun normalklasser i folkeskolen og kun undervisere, som underviser i mindst et fag i normalklasser. Skolerne har indberettet data via deres administrative systemer i foråret Tallene for undervisning i fagene dækker den planlagte undervisning for hele skoleåret 2014/ Antal folkeskoler er opgjort som antallet af hovedskoler og institutioner uden enheder registreret i institutionsregisteret pr. 1. januar Nogle skoler har indberettet på hovedskoler, mens andre har indberettet på afdelinger. Skolerne er bibeholdt med de institutionsnumre, som de har indberettet på, dvs. der er ikke omkodet til eventuelle hovedskolenumre i datasættet. I alt indgår der institutioner.

24 Side 2 af 5 Datavalidering I tabellerne i dette notat er der som udgangspunkt kun medtaget fag på klassetrin, hvor der i alt er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag, jf.tabel 6. I Figur samt Tabel 1 og Tabel 4 indgår alle klasse-fag kombinationer. Børnehaveklasser er generelt ekskluderet, fordi en meget stor andel af de indberettede klasser har tilknyttet flere lærere samtidig og pga. usikker datakvalitet. Tabel 6 Oversigt over fag og klassetrin 2014/2015 Fagkode Fag Afgrænsning af klassetrin 110 Dansk klasse 120 Engelsk klasse 130 Tysk klasse 140 Fransk klasse 170 Kristendomskundskab klasse 181 Historie klasse 182 Samfundsfag klasse 210 Idræt klasse 220 Musik 1.-9 klasse 230 Billedkunst klasse 245 Håndværk og design klasse 260 Madkundskab klasse 310 Matematik klasse 320 Fysik/kemi klasse 330 Geografi klasse 340 Biologi klasse 350 Natur/teknik 1.-6 klasse

25 Side 3 af 5 Hvordan omregnes til timeniveau? Tallene for undervisning i fagene dækker den planlagte undervisning for skoleåret 2014/2015. Timerne er beregnet med udgangspunkt i de vejledende timetal 13. Rent praktisk sker beregningen ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der ganget med samme timetal som i 9. klasse. Ovenstående betyder, at der kan være en mindre afvigelse i de præsenterede resultater i forhold til den rent faktiske planlagte undervisning på skolerne. Afvigelsen vurderes dog at være lille og at være uden praktisk betydning, når man ser på udviklingen i kompetencedækningen over tid, da metoden er den samme fra år til år. Hvordan håndteres flere lærere pr. klasse i et fag? Ved tolærerordninger og lignende kan der være indberettet flere lærere til samme fag i en klasse. I opgørelserne af kompetencedækningen på klasse- og timeniveau indgår kun den lærer, der har haft flest timer med klassen i det pågældende fag. Hvis flere lærere står registreret med samme antal timer i et fag i en klasse, indgår læreren med det højeste uddannelsesniveau. Hvis både timetal og uddannelsesniveau er ens, er den ene lærer udvalgt tilfældigt. I opgørelserne på lærerniveau indgår alle lærere uanset, om de kun underviser i få timer i et fag med tolærerordning. Den samme lærer kan desuden være indberettet flere gange i det samme fag i en klasse. Her er lærerens timetal summeret, således at læreren kun optræder én gang for et fag i en klasse. Hvordan håndteres lærere helt uden undervisning eller helt uden undervisningskompetencer/tilsvarende kompetencer? Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med linjefag eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Hvordan håndteres flere hold pr. klasse/klassetrin i et fag? Ved holddelt undervisning er alle holdene indberettet særskilt. Ved gennemgang af holdbetegnelserne er det tydeligt, at skolerne anvender holdbetegnelser meget forskelligt. Eksempel 1: Hvis fx 4a og 5a har gymnastik sammen, opretter nogle skoler to hold, fx 4a5a_drenge og 4a5a_piger. Hvert hold er tilknyttet sin egen lærer - typisk en mand henholdsvis en kvinde. 13

26 Side 4 af 5 Eksempel 2: Andre skoler opretter kun ét hold fx 4a5a_idræt og anvender så tolærerordningen og har tilknyttet typisk en mand og en kvinde. Ved opgørelse af kompetencedækningen ved hold er reglen, at et hold kun optræder én gang på hvert klasseniveau. Det betyder i Eksempel 1, at hold 4a5a_drenge optræder to gange, nemlig for 4. klassetrin og for 5. klassetrin. Tilsvarende med 4a5a_piger. Samlet set indgår der altså fire cases (to cases med den kvindelige lærer og to cases med den mandlige lærer) med idræt på 4. og 5. klassetrin, fordi der her er anvendt holdbetegnelser, der tydeligt adskiller drenge og piger. Ved Eksempel 2 anvendes reglen for tolærerordning. Læreren, som har haft flest timer med holdet, bliver tilknyttet holdet. Holdet optræder samlet set to gange - for 4. klassetrin og for 5. klassetrin. Samlet set indgår der altså kun to cases (enten den kvindelige eller den mandlige lærer afhængigt af, hvem der har flest timer/højest uddannelsesniveau) med idræt på 4. og 5. klassetrin, fordi der her er anvendt holdbetegnelser, der ikke adskiller drenge og piger. Den samme problemstilling gør sig gældende ved niveaudelt undervisning med flere hold på et klassetrin. Hvis der er anvendt unikke holdbetegnelser (fx Tysk niveau 1 og Tysk niveau 2 ), er holdene adskilt og begge lærere beholdt. Hvis begge hold har samme holdbetegnelse (fx Tyskhold ) men forskellige lærere, er kun læreren med flest timer/højest uddannelsesniveau beholdt. Det betyder, at der er en større usikkerhed ved opgørelse af kompetencedækningen ved holddelt undervisning end ved almindelig klasseundervisning. Øvrige valideringer Ugyldige cpr-numre er slettet Den samme lærer kan stå registreret med flere kompetencer i det samme fag (men for forskellige klasser). Hvis kompetencerne er ens, er den ene blot slettet. Hvis kompetencerne er forskellige, er det højeste uddannelsesniveau beholdt. Lærere med kompetencer i mere end seks forskellige fag slettes, da det vurderes at være fejlindberetninger. Den samme lærer kan stå registreret med flere timer i det samme fag i den samme klasse. Disse timer aggregeres. Lærere helt uden kompetencer eller helt uden undervisning slettes, da det vurderes at være fejlindberetninger eller lærere på orlov.

27 Side 5 af 5 Sammenlægning af fagkoder Følgende fagkoder er lagt sammen: Tysk tilbudsfag og valgfag ( ) Fransk tilbudsfag og valgfag ( ) Kristendomskundskab og kristendomskundskab/religion ( ). Håndarbejde (240) og sløjd (250) er lagt sammen med håndværk og design (245). Håndværk og design er et nyt fag, som i skoleåret 2014/2015 kan erstatte fagene sløjd og håndarbejde 14. Skolerne kan dog fortsat vælge at udbyde sløjd og håndarbejde. Ved opgørelse af kompetencedækning er sløjd og håndarbejde lagt sammen med håndværk og design, så det opgøres som ét fag. Hvis en lærer fx har kompetencer i det gamle fag sløjd, men underviser i det nye fag håndværk og design, opgøres det sådan, at læreren har kompetencer i det nye fag håndværk og design. 14 Læs mere her: %201%202%204%20Nye%20fag%20-%20Madkundskab%20- %20Haandvaerk%20og%20Design.pdf