Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013
|
|
- Anne Marie Eriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen På landsplan er den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag og klasser 73 %. På kommuneniveau svinger dækningsgraden fra 43 % til 85 %. Vægtet med de vejledende timetal er linjefagsdækningen 80 % på tværs af alle fag og klasser. På kommuneniveau svinger dækningsgraden vægtet med vejledende timetal fra 58 % til 91 %. Linjefagsdækningen er generelt set større i udskolingen end i indskolingen og på mellemtrinnene. De 5 bedst dækkede fag er fysik/kemi, fransk, tysk, dansk og musik, mens de 5 dårligst dækkede fag er kristendomskundskab, natur/teknik, historie, samfundsfag og billedkunst. De fag, hvor lærernes linjefagsuddannelse/tilsvarende kompetencer udnyttes bedst er dansk, matematik, musik, fysik/kemi og engelsk, mens de kompetencemæssigt dårligst udnyttede fag er hjemkundskab, samfundsfag, fransk, håndarbejde, biologi og geografi. Antalsmæssigt er det dog i fagene idræt, dansk, billedkunst, hjemkundskab og historie, at der er flest lærere i overskud, dvs. lærere der har linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer, men som ikke underviser i faget. Det er primært i fagene kristendomskundskab, historie og natur/teknik, at der er mange lærere, der skal efteruddannes for at opnå fuld kompetencedækning (linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer). Ser man på tværs af fagene er det i alt ca. 60 % af alle lærerne, som mangler kompetencer i mindst ét af de fag, som de underviser i.
2 Side 2 af 12 Baggrund Af regeringens folkeskoleudspil fremgår det, at regeringen sammen med KL vil kortlægge og analysere den nuværende efteruddannelsesindsats i kommunerne blandt folkeskolelærere og udarbejde en status for kompetencedækningen i folkeskolen. Regeringen har bl.a. en målsætning om, at alle lærere i 2020 skal have undervisningskompetencer i form af linjefag eller kompetencer svarende hertil i de fag, de underviser i. Desuden fremgår det af kommuneaftalen for 2013, at der skal ske en kortlægning af efteruddannelsesindsatsen med henblik på at opnå en mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne og størst mulig læringsmæssig effekt af indsatsen. Linjefagsdækningen blev sidst kortlagt i 2009, hvor skolerne indberettede via et spørgeskema udfyldt af skolelederen. I 2013 indberettede skolerne via deres administrative systemer 1 og der er således tale om et betydeligt databrud, der gør, at data fra 2009 og 2013 ikke kan sammenlignes. Dette notat gennemgår resultaterne af 2013-undersøgelsen. Definition af linjefagsuddannelse og tilsvarende kompetencer At være linjefagsuddannet i et fag betyder, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder er her blevet bedt om at foretage dette skøn. Ikke alle skoler har kunnet skelne mellem linjefagsuddannelse og tilsvarende kompetencer. Opgørelserne baserer sig på alle skoler og derfor er linjefagsuddannelse og tilsvarende kompetencer opgjort samlet. 1 Se Bilag 1: Metode.
3 Side 3 af 12 Resultater I den første del af analyserne ses der på klassernes undervisning (dvs. at undersøgelsesenheden er et fag i en klasse), mens der i anden del af analyserne ses på lærernes uddannelsesniveau (dvs. at undersøgelsesenheden er en lærer 2 ). Linjefagsdækning på klasseniveau samlet set og fordelt efter klassetrin og fag Tabel 1 viser den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag. Undersøgelsesenheden er et fag i en klasse og hvert fag i en klasse vægter således lige meget. På landsplan er den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag og klasser 73 %. Linjefagsdækningen er generelt set større i udskolingen end i indskolingen og på mellemtrinnene. Tabel 1 Linjefagsdækning på klasseniveau fordelt efter klassetrin, alle fag samlet, 2013 Antal Med linjefag/ Uden linjefag/ Total fag/klasser tilsv. komp. tilsv. komp. Alle klassetrin % 27% 100% 1. kl % 36% 100% 2. kl % 34% 100% 3. kl % 34% 100% 4. kl % 29% 100% 5. kl % 27% 100% 6. kl % 28% 100% 7. kl % 19% 100% 8. kl % 19% 100% 9. kl % 19% 100% 10. kl % 11% 100% Note: Undersøgelsesenheden er et fag i en klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Figur 1 på næste side viser andelen af klasser i hvert fag, som undervises af lærere hhv. med og uden linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer. Figuren er sorteret efter graden af linjefagsdækning. De 5 bedst dækkede fag er således fysik/kemi, fransk, tysk, dansk og musik, mens de 5 dårligst dækkede fag er kristendomskundskab, natur/teknik, historie, samfundsfag og billedkunst. Tallene bag figuren kan ses i Tabel 7 i bilagsnotatet og de enkelte fag fordelt på klassetrin kan ses i Tabel 13 til Tabel 30 ligeledes i bilagsnotatet % af de indberettede undervisere har stillingsbetegnelsen lærere, mens de resterende er pædagoger, ledere mv.
4 Side 4 af 12 Figur 1 Linjefagsdækning på klasseniveau fordelt efter fag, alle klassetrin samlet, 2013 Note: Undersøgelsesenheden er et fag i en klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. I var de 5 bedst dækkede fag fransk, fysik/kemi, tysk, sløjd og dansk, mens de 5 dårligst dækkede fag var kristendomskundskab, historie, natur/teknik, samfundsfag og billedkunst. Bortset fra sløjd er det altså præcist de samme fag, der ligger i hhv. top og bund mht. linjefagsdækning/tilsvarende kompetencer 4. 3 Rapporten fra 2009 kan findes her: DK/Content/News/Udd/Videre/2009/Juli/~/media/UVM/Filer/Udd/Videre/PDF09/090706_R apport_linjefag_2009.ashx 4 Grundet databrud fra 2009 til 2013 giver det ingen mening at se på udviklingen i procenttallene.
5 Side 5 af 12 Linjefagsdækning på timeniveau samlet set og fordelt efter klassetrin og fag I det følgende er linjefagsdækningen opgjort på timeniveau, dvs. der er vægtet med de vejledende timetal. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin 5. Som det fremgår af Tabel 2, er det på landsplan og på tværs af alle fag og klassetrin 80 % af alle timer, der læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Linjefagsdækningen vægtet med timetal er generelt set større i udskolingen end i indskolingen og på mellemtrinnene. Tabel 2 Linjefagsdækning på timeniveau fordelt efter klassetrin, alle fag samlet, 2013 Antal timer Med linjefag/ Uden linjefag/ Total tilsv. komp. tilsv. komp. Alle klassetrin % 20% 100% 1. kl % 25% 100% 2. kl % 23% 100% 3. kl % 24% 100% 4. kl % 24% 100% 5. kl % 22% 100% 6. kl % 24% 100% 7. kl % 15% 100% 8. kl % 15% 100% 9. kl % 13% 100% 10. kl % 9% 100% Note: Undersøgelsesenheden er klokketimer. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Figur 2 på næste side viser antallet af timer i hvert fag, hvor der undervises af lærere uden linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer. Figuren er sorteret efter graden af linjefagsdækning på timetalsniveau. Det fremgår, at det er i faget dansk, at der bliver læst flest timer af lærere uden linjefagsuddannelse/tilsvarende kompetencer. Herefter følger matematik, kristendomskundskab, historie og natur/teknik. Færrest timer bliver læst af lærere uden linjefagsuddannelse/tilsvarende kompetencer i fransk, fysik/kemi, tysk, sløjd og biologi. I Tabel 8 i bilagsnotatet fremgår endvidere timerne i hvert fag, hvor der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer samt det totale antal timer i hvert fag. 5 I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. De vejledende timetal kan ses her: tal_vejledende.ashx
6 Side 6 af 12 Figur 2 Antal timer læst af lærere uden linjefag eller tilsvarende kompetencer fordelt efter fag, alle klassetrin samlet, 2013 Note: Undersøgelsesenheden er klokketimer. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer.
7 Side 7 af 12 Udnyttelse af lærernes linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer fordelt på fag Figur 3 viser lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer fordelt efter, om de underviser i faget eller ej. Af figuren ses i hvor høj grad lærernes linjefagsuddannelse og tilsvarende kompetencer udnyttes i de enkelte fag. Figuren er sorteret efter kompetenceudnyttelsesgrad. De kompetencemæssigt bedst udnyttede fag er dansk, matematik, musik, fysik/kemi og engelsk, mens de kompetencemæssigt dårligst udnyttede fag er hjemkundskab, samfundsfag, fransk, håndarbejde, biologi og geografi. Figur 3 Lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer fordelt efter om de underviser i faget eller ej, 2013 Note: Undersøgelsesenheden er en lærer. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning er alle lærere inkluderet. Alle klassetrin-fag kombinationer er medtaget i denne opgørelse, dvs. også 0. klasse og fag på klassetrin, hvor der i alt er mindre end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag.
8 Side 8 af 12 Antalsmæssigt (se Tabel 9 i bilagsnotatet) er det dog i fagene idræt, dansk, billedkunst, hjemkundskab og historie, at der er flest lærere i overskud, dvs. lærere der har linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer, men som ikke underviser i faget. Lærere uden linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer Figur 4 på næste side viser, hvor mange lærere 6 som underviser i et givent fag, men som ikke har linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer i faget. Det er primært i fagene kristendomskundskab, historie og natur/teknik, at der er mange lærere, der skal efteruddannes for at opnå fuld kompetencedækning (linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer) i faget. Ser man på tværs af fagene er der tale om i alt lærere, som mangler kompetencer i mindst ét af de fag, som de underviser i 7 (se Tabel 10 i bilagsnotatet). Dette svarer til 60 % af de indberettede lærere 8. 6 Der er tale om unikke lærere, hvilket betyder, at hver lærer kun indgår én gang pr. fag, som vedkommende underviser i. 7 Frasorteres ekstra lærere ved tolærerordninger og holddelt undervisning, er der tale om lærere, som mangler kompetencer i mindst ét af de fag, som de underviser i. 8 Bemærk at kun ca. 89 % af skolerne har indberettet.
9 Side 9 af 12 Figur 4 Antal lærere uden linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer fordelt efter fag, 2013 Note: Undersøgelsesenheden er en lærer. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning er alle lærere inkluderet. Alle klassetrin-fag kombinationer er medtaget i denne opgørelse, dvs. også 0. klasse og fag på klassetrin, hvor der i alt er mindre end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Antal lærere er ikke omregnet til landstal (kun 89 % af skolerne har indberettet).
10 Side 10 af 12 Linjefagsdækning på klasseniveau fordelt efter kommuner Figur 5 viser andelen af klasser, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer fordelt på de enkelte kommuner. Undersøgelsesenheden er et fag i en klasse og hvert fag i en klasse vægter således lige meget. For overskuelighedens skyld er figuren vist uden kommunenavne. I Tabel 11 i bilagsnotatet kan andelen ses for hver kommune. Figur 5 Linjefagsdækning på klasseniveau, fordelt på kommuner, alle fag og klassetrin samlet, 2013 Note: Undersøgelsesenheden er et fag i en klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer.
11 Side 11 af 12 Som det fremgår af figuren, er der en betydelig spredning i kommunernes gennemsnitlige linjefagsdækning. På landsplan er den samlede linjefagsdækning på tværs af fag og klassetrin 73 % (jf. Tabel 1), mens linjefagsdækningen på kommuneniveau svinger fra 43 % til 85 %. 41 kommuner ligger under landstotalen, mens 6 kommuner ligger på landstotalen og 51 kommuner ligger over landstotalen 9, jf. Tabel 11 i bilagsnotatet. Linjefagsdækning på timeniveau fordelt efter kommuner Figur 6 er grundlæggende opbygget på samme måde som Figur 5, men Figur 6 er opgjort på timeniveau 10 og ikke klasseniveau. Der er tale om en samlet opgørelse af den gennemsnitlige linjefagsdækning på kommuneniveau på tværs af alle undervisningstimer. På landsplan er den samlede linjefagsdækning opgjort på timeniveau 80 % på tværs af alle fag og klassetrin (jf. Tabel 2). Linjefagsdækningen på kommuneniveau svinger fra 58 % til 91 %. 42 kommuner ligger under landstotalen, mens 9 kommuner ligger på landstotalen og 47 kommuner ligger over landstotalen 11, jf. Tabel 12 i bilagsnotatet. 9 Efter afrunding til hele tal. 10 Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. Se evt. forklaringen til Figur Efter afrunding til hele tal.
12 Side 12 af 12 Figur 6 Linjefagsdækning på timeniveau, fordelt på kommuner, alle fag og klassetrin samlet, 2013 Note: Undersøgelsesenheden er klokketimer. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer.
Kompetencedækning i Silkeborg Kommune
Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende
Læs mereNotat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold
Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1
Læs mereNotat. 1 - Kompetencedækning i folkeskolen Hører til journalnummer: A Udskrevet den
Notat 1 - Kompetencedækning i folkeskolen 20172018 Modtager(e): Børne og Skoleudvalget cc: [Navn(e)] Kompetencedækning i folkeskolen 2017/2018 Undervisere med undervisningskompetencer i det pågældende
Læs mereKompetencedækning i folkeskolen, 2015/2016
Kompetencedækning i folkeskolen, 2015/2016 På landsplan for skoleåret 2015/2016 er den samlede kompetencedækning opgjort på timeniveau 83,2 procent på tværs af alle fag og klasser. På kommuneniveau svinger
Læs mereKompetencedækningen i folkeskolen 2017/18 er steget med 1,6 procentpoint
Kompetencedækningen i folkeskolen 2017/18 er steget med 1,6 procentpoint Målsætninger for kompetencedækningen i folkeskolen er et politisk omdrejningspunkt ambitionen er, at 95 procent af alle timer i
Læs mereKompetencedækning i folkeskolen, 2016/2017
Kompetencedækning i folkeskolen, 2016/2017 Resumé På landsplan varetages 85,1 procent af timerne i folkeskolen af undervisere, som enten har undervisningskompetence i faget fra læreruddannelsen eller har
Læs mereKompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015
Kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015 På landsplan er den samlede kompetencedækning opgjort på timeniveau 80,6 procent på tværs af alle fag og klasser. På kommuneniveau svinger dækningsgraden fra
Læs mereKortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat
BILAG Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen Dette bilagsnotat indeholder metodebeskrivelse, bilagstabeller og oversigt over indberettede
Læs mereStyrelsen for It og Læring
Styrelsen for It og Læring Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2018 Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen Side 2 af 6 1 Hvem skal indberette?
Læs mereStyrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3
Læs mereUNI C Vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2014
UNI C Vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2014 Vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen Side 2 af 7 Indhold PRAKTISK:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereStyrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2018 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3
Læs mereStyrelsen for It og Læring. Generel vejledning
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper
Læs mereUNI C. Indberetningsstruktur
UNI C Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2014 Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen Side 2 af 6 1 Hvem skal indberette? Alle folkeskoler
Læs mereVirksomhedsplan Durup Skole klassetrin
Virksomhedsplan 2017 Durup Skole 0.- 6. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5 Skoleåret
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereMedlemsundersøgelse om undervisning i linjefag
AN AL YS E N O T AT 23. november 2012 Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag Megafon har netop foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger, i hvilket omfang lærere underviser i fag, som
Læs mereUndersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen. Gennemgang af resultater
Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen Gennemgang af resultater UNI C 24 juni 2009 Undersøgelse af linjefagsdækningen Gennemgang af resultater UNI C 24. juni 2009 Af Lone Juul Hune Direkte tlf.:
Læs mereSamlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereVurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration
Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de
Læs mereVirksomhedsplan Ungdomsskolen Skive
Virksomhedsplan 2017 Ungdomsskolen Skive Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5 Skoleåret 2016/2017..
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereKvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund
Børn, Kultur og Velfærd Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011/12 og 2012/13 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.skoler.uddannelse@albertslund.dk T 43 68 68 68
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereGennemsnitlige afgangskarakterer
Gennemsnitlige afgangskarakterer Tidspunkt 2015/2016 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne i dansk
Læs mereVEJLEDNING. TABULEX TRIO Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen Skoleåret 2018/2019 (Styrelsen for IT og Læring)
VEJLEDNING TABULEX TRIO Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen Skoleåret 2018/2019 (Styrelsen for IT og Læring) Vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen (Styrelsen for It og
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereSamlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereKompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler
Maj 2015 Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler (2014) Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen.
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereBørne-, Unge- og Familieudvalget
Børne-, Unge- og Familieudvalget Referat Dato 08. januar 2014 Mødetidspunkt 18:30 Sluttidspunkt 21:15 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 2, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup Tønnesen
Læs mereGuide til vurdering af undervisningskompetence 1
Guide til vurdering af undervisningskompetence 1 Baggrund og formål Med folkeskolereformen er det besluttet, at lærere skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereBilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.
Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale
Læs mereGennemsnitlige afgangskarakterer
Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2016/2017 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne
Læs mereIndberetning af kompetencedækning i folkeskolen 2015
Trio Vejledning Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen 2015 (Styrelsen for It og Læring) I det følgende kan du få information om, hvordan du bruger Trio til at indberette kompetencedækning til
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereFolkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1
Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/08-2009/10 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger med flere timer end minimumstimetallet Samlet set planlægger skolerne med langt flere timer til
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereBILAG Kvalitetsrapport 2014/2015
BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereIndhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik
Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereVEJLEDNING. TABULEX TRIO Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen 2017 (Styrelsen for IT og Læring)
VEJLEDNING TABULEX TRIO Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen 2017 (Styrelsen for IT og Læring) Vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen (Styrelsen for It og Læring) side 2
Læs mereElevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse
Læs mereMANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag
Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters
Læs mereca86f5c5-cf1b e-7e9ae632ec10
Elev-kvotienter: Tillagt antal timer 1 1,083 0,04500 1 23,00 23,50 0,50 Antal Antal elever 2 1,128 2 23,00 23,50 0,50 spor fra til antal 3 1,173 3 24,00 24,50 0,50 1 0 25 25 4 1,218 4 26,00 26,50 0,50
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mere1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3
Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver 3 2.2 Karakterer ift.
Læs mereLyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal
Læs mereBrattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal
Læs mereUndervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereCenter for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014
Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende
Læs mereKvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune
Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 UNGDOMSSKOLENS HELTIDSUNDERVISNING Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.
Læs mereTabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Læs mereIndholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen
DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2
Læs mereBILAG 1 FIGURER OG TABELLER
BILAG 1 FIGURER OG TABELLER Projekt Undersøgelse af årsager til lav kompetencedækning i historiefaget Kunde Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Bilag nr. 1 Dato August 215 1. Introduktion
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af
Læs mere1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000
1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1
Læs merePlanlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2016/2017
Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalr, 2016/2017 Dette notat giver overblik over folkeskolernes planlagte undervisningstimetal. Notatet beskriver, hvor mange skoler der
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1
Læs mereBilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.
Læs mereBørn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i
Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.
Læs mereKvalitetsrapport Ferslev Skole 2012
Kvalitetsrapport Ferslev Skole 2012 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser) Antal
Læs mereKvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2013/14
Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 Børn, unge og læring februar 2015 version 2 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereEkstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften
Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING
Læs mereVirksomhedsplan Aakjærskolen klassetrin
Virksomhedsplan 2017 Aakjærskolen 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...
Læs mereKompetenceudviklingsplan
Revideret December 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2009/2010 Østervangsskolen Brevid: 919272 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De
Læs mereFolkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012
Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 20 FORORD Denne kvalitetsrapport er udarbejdet under stort tidspres, da fristerne for aflevering har været meget kort. Bl.a. af denne årsag er kvalitetsrapporten forlagt
Læs mere9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.
9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereLæs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.
SKOLENS PROFIL Skolen: Sct. Joseph Søstrenes Skole er en katolsk skole, og dermed adskiller den sig fra de fleste andre skoler. Der undervises i de samme fag som i folkeskolen, men en katolsk skole bygger
Læs mereKompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen
Notat Til Børne- og Undervisningsudvalget Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen 2014-2020 I det følgende beskrives Assens Kommunes kompetenceplan for arbejdet med kompetenceudvikling
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereOverordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Læs mereBilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014
Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015
Læs mereRAPPORT. Indhold. Resultatrapport Nyrup skolen
Resultatrapport Nyrup skolen DATO 2. august 2012 SAGS NR. Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 3 MANGLER - udarbejdes i oktober...
Læs mereProfil for Skave Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011
Profil for Skave Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 7 3. Specielle tilbud på skolen... 10 4. Elever og økonomi... 11
Læs mere