Klima- og energiplan

Transkript

1 Klima- og energiplan Oplæg til CO 2 reduktion Introduktion Byrådet vedtog den 30. april 2009 den nuværende Klima- og energiplan for Lolland Kommune. Klima- og energiplanen er ved at blive revideret og består af de 3 hovedtemaer: Innovation og grøn erhvervsudvikling CO 2 reduktion Klimatilpasning I første omgang forelægges den del af Klima- og energiplanen, som omhandler CO 2 reduktion. De øvrige hovedtemaer er under udarbejdelse og vil blive forelagt senere. Der vil tillige blive udarbejdet en ramme- og begrebsafklaring for klima- og energiindsatsen i Lolland Kommune. Oplæg til CO 2 reduktion er baseret på, at udledningen skal reduceres med mindst 20 pct. inden 2020 for Lolland Kommune som geografisk område. Dette mål har Lolland Kommune forpligtiget sig til i Klimapagten med EU, som blev indgået den 1. oktober Lolland Kommune skal indsende baseline for CO 2 udledning og plan for CO 2 reduktion til EU senest den 1. april

2 Oplæg til CO 2 reduktion Indholdsfortegnelse: Indledning Resumé 1. Opgørelse af baseline 2. Hvor kommer udledningen fra? 3. Hvor skal reduktionen komme fra? 3.1 Samlet 3.2 Feje for egen dør 3.3 Borgere og boliger 3.4 Energiforsyning og effektivisering elektricitet 3.5 Energiforsyning og effektivisering varme 3.6 Erhverv, industri, handel og service 3.7 Landbrug 3.8 Transport Tidsplan Bilag 1 CO 2 opgørelse 2008 Bilag 2 Handlingsplan

3 Indledning Lolland Kommune har underskrevet Klimapagten med EU den 1. oktober I pagten forpligtiger kommunen sig til at reducere det samlede energirelaterede CO 2 udslip indenfor kommunens geografiske område med mindst 20 % frem til år Lolland kommune har fået udsættelse med at fremsende en klimaplan til kommissionen til 1. april Denne deadline skal overholdes. Lollands Kommunes arbejde med Klimapagten sker som en del af arbejdet med at forny Klimaog Energiplanen fra Klima- og energiplanen har 3 hovedtemaer: Innovation og grøn erhvervsudvikling CO 2 reduktion Klimatilpasning I nærværende oplæg behandles kun den del af Klima- og energiplanen, som omhandler CO 2 reduktion. Det vil sige den del af planen, hvor Lolland Kommune er forpligtiget i forhold til Klimapagten. De øvrige hovedtemaer i Klima- og energiplanen vil blive behandlet i senere oplæg. Efter vedtagelse er det meningen, at Klima- og energiplanen skal danne udgangspunktet for den dialog, der skal være med aktører og de involverede parter borgere, virksomheder, landbrug, m.fl. Planens tilblivelse Oplægget er blevet udarbejdet af Lolland Kommune på baggrund af drivhusgasregnskab og debatoplæg fra RUC Roskilde Universitetscenter. Der er nedsat en styregruppe med repræsentation af formand for Klima- Miljø- og Teknikudvalget Gert Mortensen, udvalgsmedlem Winnie Elmgreen, direktør Bjarne Hansen, souschef Heidi Larsen Udvikling og Erhverv, sektorchef Jytte Harpøth Teknik- og Miljømyndighed samt Mette Obel Jepsen Lolland Forsyning. Styregruppen har behandlet oplægget til CO 2 reduktion inden forelæggelse for Klima- Miljø- og Teknikudvalget og vil fremover stå for opfølgning og revision af planen. Opfølgning og revision et dynamisk værktøj Plan for CO 2 reduktion strækker sig frem til Der vil utvivlsomt i planens løbetid opstå nye ideer og initiativer som også bør igangsættes. Planen skal derfor ses som et dynamisk værktøj, der kan tilpasses og ændres på. Målopfyldelse for CO 2 reduktion skal vurderes hvert andet år, og indsatsområderne kan i den forbindelse justeres eller ændres. Handlingsplanen med de aktuelle projekter vil det være hensigtsmæssigt at følge op på løbende for eksempel hvert halve år. Det bemærkes at der er muligt at ændre baseline-opgørelsen, hvis der findes bedre eller mere detaljerede metoder. 3

4 Resumé Lolland Kommunes CO 2 -udledning er opgjort til tco 2eq i basisåret 2008 inkl. diverse energirelaterede udledninger og arealdyrkelse. De energirelaterede udledninger, dvs tco2 har kommunen gennem Klimapagten forpligtiget sig til at reducere med 20 %, dvs t. Udledningen er fordelt på sektorerne el, varme, transport, industriel produktion, landbrugsproduktion og affald, hvor el og varme er blandt de største udledere, men også dem med det største reduktionspotentiale. CO 2 -udledning fra arealdyrkelse i landbruget er ikke medregnet i opgørelsen, der sendes til EU i forbindelse med Klimapagten. Reduktionerne skal ske gennem indsatser indenfor temaerne feje for egen dør, energiforsyning, borgere og boliger, Industri, handel og service, landbrug og transport. Under temaet Feje for egen dør skal Lolland Kommune gå forrest med et godt eksempel i forhold til at nedbringe CO 2 -udledningen fra egne bygninger, transport mv. De andre temaer handler om hvad kommunen kan gøre for at nedbringe CO 2 -udledningen udenfor egne rækker, f.eks. i forhold til at energirenovere den eksisterende boligmasse, få implementeret intelligent styring af elnettet mv. Sammen med planen er der lavet en handlingsplan, som skal realiseres i årene

5 1. Opgørelse af baseline Opgørelse af baseline 2008 Total CO 2 -udledning 2008 Energirelateret CO 2 -udledning tons tons 20 pct. reduktion (Klimapagten) tons Total CO 2 udledning tons For at finde ud af, om Lolland Kommune reducerer sin CO 2 -udledning med mindst 20 pct. inden 2020, skal der foretages en opgørelse af udgangspunktet den såkaldte baseline. De efterfølgende CO 2 -opgørelser vil kunne sammenlignes med baseline og vise, om der faktisk sker den nødvendige reduktion i CO 2 udledningen. Baseline beregnes på grundlag af den energirelaterede CO 2 -udledning i Lolland Kommune i 2008, der er opgjort til tons. En 20 pct. reduktion betyder, at CO 2 -udledningen samlet set (dvs. inkl. arealudnyttelse) skal reduceres til tons i Indsatserne i Klima- og energiplanen er tilrettelagt ud fra, at der skal gennemføres reduktioner i CO 2 -udledningen svarende til tons. Det kan vise sig at blive nødvendigt at reducere med mere tons, hvis der er andre faktorer, der påvirker CO 2 -udledningen i opadgående retning. Det væsentlige måltal for Lolland Kommune er at nå ned på de tons i

6 2. Hvor kommer udledningen fra? Af tabel 1 kan det ses, hvordan den samlede CO 2 udledning på tons fordeler sig på hovedsektorer i Sektor Tons CO 2 Pct. Andel El % Varme % Transport % Industri - produktion % Landbrug - produktion % Affald og spildevand % I alt % Elektricitet udgør tons CO 2, svarende til 27 pct. af den samlede udledning 2. De største bidragsydere er handel og service samt boliger. Varmeforbruget udgør tons CO 2, svarende til 21 pct. af den samlede udledning. Udledningen stammer fra oliefyr og elvarme og hovedsageligt fra boliger. Transport udgør tons CO 2, svarende til 20 pct. af den samlede udledning. Udledning fra industriens rå- og hjælpestoffer i produktionen er opgjort til tons CO 2, hvilket svarer til 25 pct. af den samlede udledning. Tallet er ikke et udtryk for industriens totale udledning af CO 2, da industriens forbrug af elektricitet og varme indgår i det samlede tal for elektricitet og varme. På samme måde som for industrien indgår landbrugets forbrug af elektricitet og varme i de samlede tal herfor. Herudover udleder landbruget tons CO 2, hvoraf langt størstedelen kommer fra methan og lattergas ved dyrkning af jorden (dette tal medtages ikke i forhold til Klimapagten og dermed heller ikke i ovenstående tabel). En mindre del skyldes energiforbrug i produktionen. CO 2 udledningen fra affald er opgjort til tons i 2008, hvilket svarer til 2 pct. af den samlede CO 2 udledning. Betegnelsen affald dækker i denne sammenhæng over udrådning af organisk materiale (methan) fra affald, der deponeres eller midlertidig deponeres og fra spildevand. 1 En mere detaljeret opgørelse ses i bilag 1 2 Der arbejdes på at ændre metoden for opgørelse af CO 2 -udledningen fra elektricitet. I øjeblikket er metoden baseret på det sjællandske elnet. Der arbejdes på en metode, der er af større lokal detaljeringsgrad, hvor f.eks. der tages højde for det høje antal vindmølle der findes på Lolland. 6

7 3. Hvor skal reduktionen komme fra? Det foreslås, at de vigtigste indsatsområder, hvor Lolland Kommune vil sætte ind for at hente reduktioner på kort og mellemlang sigt er: Feje for egen dør Renovering og energibesparelser i boliger Omlægning af energiforsyning til mere vedvarende energi De største CO 2 udledende virksomheder Lolland Kommune kan ikke gøre det alene, men skal indgå i en dialog og et samarbejde med borgere, virksomheder, region, stat m.fl. I nedenstående tabel er vist en oversigt over de forventede reduktioner som følge af de beskrevne indsatser i de følgende afsnit. Tabel 2 Oversigt over reduktion fordelt på sektorer Sektor CO2 udledning Baseline 2008 Reduktion Elektricitet Forsyning Energibesparelser Varme Forsyning Energibesparelser Transport Industri - produktion Landbrug - produktion Affald og spildevand I alt Pct. af 2008 CO2- udledning 31 % 26 % 6 % 35 % 29 % 6 % 14 % 6 % 6 % 0 % - Pct. af samlet reduktion 41 % 34 % 7 % 36 % 31 % 6 % 14 % 7 % 2 % 0 % 100% Det ses, at de største reduktioner foreslås at komme fra el- og varmesektorerne, både ved energibesparelser og ved at omlægge forsyningen til mere vedvarende energi. Energibesparelserne skal bl.a. hentes ved energirenovering og energibesparelser i boliger. Indsatserne for at nå ovenstående reduktioner vil i det følgende blive behandlet i følgende temaer: Feje for egen dør Borgere og boliger Energiforsyning og effektivisering el Energiforsyning og effektivisering varme Industri, handel og service Landbrug Transport 7

8 3.2 Feje for egen dør Lolland Kommune vil feje for egen dør og være et godt eksempel for andre ved at reducere sin CO 2 udledning mest muligt. Lolland Kommune har forpligtiget sig til at reducere sin CO 2 udledning med 3 pct. årligt fra i aftale med Danmarks Naturfredningsforening. Hvad gør vi? Indsatsen startede i 2008 og har især haft fokus på de kommunale bygninger, herunder at få registreret energiforbruget samt at igangsætte renovering og investeringer på baggrund af energimærkninger m.m. Registreringen har givet et godt grundlag for at indføre energiledelse af bygninger og installationer, dvs. at overvåge energiforbruget, reagere på afvigelser i forbrug og optimere driften af bygninger og installationer. Hvad vil vi gøre? Den igangværende indsats omkring de kommunale bygninger renovering, investeringer og energiledelse - fortsættes og styrkes. Registrering af energiforbruget udvides løbende med flere bygninger og med transport, således at der er en fuldstændig registrering ved udgangen af I sættes der herudover fokus på adfærd via kampagne og information, og det undersøges hvilke yderligere indsatser, der kan gøres i forhold til indkøb, transport og undervisning med henblik på efterfølgende implementering i de kommende år. Indsatsområder Registrering af energiforbrug Renovering og investeringer Energistyring Adfærd Energirigtige indkøb, f.eks. bilpark Transport Undervisning i skolen, f.eks. introduktion af ordninger som Grønt flag De konkrete indsatser fremgår af Handlingsplan

9 3.3 Borgere og boliger Indsats omkring borgere og boliger har mange formål. For det første er en meget stor del af boligmassen på Lolland utidssvarende isoleret og opvarmet. Det gælder både helårsboliger og sommerhuse. En samlet indsats omkring energirenovering af boliger vil derfor give et stort bidrag til den samlede CO 2 reduktion. Samtidig synliggør indsats omkring egen bolig at alle kan bidrage til et bedre klima i verden. For det andet er der for tiden stor arbejdsløshed indenfor byggefagene, hvorfor energirenovering af den eksisterende boligmasse er et oplagt indsatsområde af hensyn til erhvervsfremme. For det tredje vil forbedring af de eksisterende boliger betyde bedre indeklima, og dermed bedre folkesundhed. Endelig vil det bidrage til forskønnelse af kommunen og bevaring af kulturarven. Hvad gør vi? I byerne arbejdes systematisk med udvidelse af fjernvarmenettet baseret på anvendelse af CO 2 neutrale kilder. På privat basis er der lavet kollektiv forsyning med halmvarme i landsbyerne Stokkemarke og Hunseby. Se i øvrigt afsnittene 3.4 og 3.5 om energiforsyning. I landområderne arbejdes med en kommunal indsats med sanering af utidssvarende boliger. Desuden indsats omkring energirenovering af huse i landsbyen Horslunde, som en del af det Realdania støttede projekt Mulighedernes Land. I forslaget til kommuneplan er der udlagt områder til 0-energi byggeri i Nakskov, Maribo og Holeby. Kommunen demonstrerer med energirenovering af egne bygninger, hvad der kan gøres for at formindske husenes energiforbrug. Igennem det regionale projekt Energiklyngecenter Sjælland indgår Lolland Kommune sammen med andre kommuner i vidennetværk omkring energirenovering af de eksisterende boliger. SEAS er for tiden ved at installere digitale el-målere. De giver mulighed for øget borgerinvolvering i energibesparelser. Hvad vil vi? Igennem kampagner og demonstrationsprojekter og tilskudsmuligheder skal der gøres en massiv indsats for energirenovering af helårsboliger og ferieboliger på Lolland. Det vil ske gennem energieffektivisering, minimering af varmetab samt varmeforsyning baseret på vedvarende energi. Energirenovering skal tilpasses de lokale muligheder, ligesom renoveringen skal være i overensstemmelse med husenes arkitektoniske værdier. Indsatsområder Energilandsby(er) Energirenovering af boliger Energiforsyning omlægning jfr. afsnit 3.3 og 3.4 Energibesparende adfærd Nybyggeri og sanering af boliger 3.6 Erhverv, industri, handel og turisme De konkrete indsatser fremgår af Handlingsplan

10 3.4 Energiforsyning og effektivisering - elektricitet CO 2 udledningen reduceres ved at indføre mere vedvarende energi i elforsyningen - det sjællandske el-system. Lolland bidrager allerede nu med at producere mere el fra vindmøller, end hvad øen selv forbruger. Lolland Kommunes elforbrug omregnes dog med den CO 2 faktor, som det sjællandske el-system udleder og er påvirket af den øvrige sammensætning af energikilder. Hvad gør vi? Lolland har i mange år været langt fremme med at producere vindmølleenergi. Kommunen har i 2010 udlagt yderligere områder til vindmøller i forbindelse med Vindmølleplanen. Generelt arbejder Lolland Kommune på at tiltrække virksomheder, der ønsker at udvikle og producere CO 2 neutral og vedvarende energi. Herunder at skabe rammer for, at virksomhederne kan indgå i symbioser ved at anvende hinandens spildprodukter til energiformål. Aktuelt afsøges der muligheder for at etablere et test- og produktionsanlæg til at omsætte biomasse til energiformål. Der er udlagt areal til dette formål i Kommuneplanen. Hvad vil vi gøre? Jfr. de nationale forpligtigelser skal 30 pct. af energiforsyningen komme fra vedvarende energi i En omstilling i det sjællandske el-system i den størrelsesorden vil betyde en reduktion på mindst tons CO 2 for Lolland Kommune. Lolland Kommune vil bidrage til, at der sker denne omlægning til mere vedvarende energi. Lolland Kommune vil udarbejde en Strategisk energiplan for den fremtidige energiforsyning, som både indeholder el- og varme. Planen skal danne grundlag for beslutning om fremtidige indsatser, som skal bidrage til mere vedvarende energi og effektivisering af energisystemet f.eks., At udbygge vindmølleenergien, herunder udskifte ældre vindmøller med vindmøller, der har en større kapacitet. At anvende biomasse til energiformål Smart grid (= intelligent elsystem) fleksibelt elforbrug for at styre belastningsgraden Indsatsområder Strategisk energiplan Mulige indsatsområder: Udbygge vindmølleenergi Biomasse Andre vedvarende energikilder Smart grid De konkrete indsatser fremgår af Handlingsplan

11 3.5 Energiforsyning og effektivisering - varme CO 2 udledningen reduceres ved at indføre mere vedvarende energi i varmeforsyningen og ved at effektivisere varmesystemet. Hvad gør vi? Lolland Kommune er kendetegnet ved, at de fleste større byer allerede er forsynet med fjernvarme, og at fjernvarmen er baseret på halm og flis, som er CO 2 neutrale kilder. Fjernvarmenettet er under udbygning i Nakskov i , hvorefter næsten hele Nakskov by er forsynet med fjernvarme. Der er etableret Nabovarmeværker baseret på halm i Stokkemarke og i Hunseby/Maglemer ved privat initiativ. Lolland Kommune deltager i det nationale projekt Dansk Mikrokraftvarme Øst som demonstrationskommune for at udvikle ny brintteknologi til at forsyne boliger med el og varme. Teknologien testes i husstande i Vestenskov. Det er hensigten, at teknologien herefter udbredes kommercielt. Hvad vil vi gøre? Der gøres en indsats i landsbyerne og det åbne land, hvor fjernevarmesystemet ikke når ud. Den største del af CO 2 udledningen stammer her fra opvarmning fra oliefyr og fra brugen af elvarme i boliger og sommerhuse. Lolland kommune vil arbejde for, at 29 % af opvarmning ved oliefyr og el overgår til anden varmekilde baseret på vedvarende energi f.eks. ved, fjernvarme i nye og bestående fjernvarmeområder mindre kollektive varmesystemer (nabovarme o.l.) individuelle løsninger (biomasse, jordvarme, solvarme o.l.) fra elvarme til varmepumpe små kraftvarmesystemer i fritliggende huse (baseret på teknologi ved brint) Indsatsområder Strategisk energiplan Mulige indsatsområder: Udbygge fjernvarme Etablere mindre kollektive varmesystemer f.eks. nabovarme Individuelle løsninger f.eks. biomasse, jordvarme og solvarme Fra elvarme til varmepumpe Små kraftvarmesystemer i fritliggende huse De konkrete indsatser fremgår af Handlingsplan

12 3.6 Industri, handel og service Indenfor alle erhvervsformer på Lolland er der gennemført grønne tiltag, men der er også basis for store fremtidige nedbringelser i CO 2 udslippet. Det kan være både igennem energieffektiviseringer, industriel symbiose samt anvendelse af biomasse. I nogle af kommunens store virksomheder er der mulighed for reduktion af det samlede CO 2 udslip. Samtidig er der flere virksomheder, der både nationalt og internationalt er gode eksempler på klimavenlig produktion. En øget klimaprofil af eksisterende virksomheder, turistvirksomheder og butikker vil øge kommunes samlede markedsprofil. Hvad gør vi? Igennem et aktivt samarbejde med virksomhederne fremmer Lolland Kommuner anvendelse af ny energiteknologi. Fremme af klimainitiativer går igen i erhvervsstrategien. Miljøcheferne i Region Sjælland områder arbejder på en aktiv vejledning af virksomhederne om miljø- og energiforbedringer i forbindelser med miljøgodkendelser. Igennem pilotprojekter og indsatser arbejdes hen mod en bæredygtig turisme, der baseres på miljørigtige turistvirksomheder, lokale produkter og klimavenlige transportformer. Hvad vil vi? Hovedindsatser vil ligge i at støtte netværker/klynger imellem virksomhederne samt imellem virksomhederne og forsknings- og uddannelses institutioner for at fremme klimatiltag både ud fra hensyn til CO 2 reduktion, markedsfremstød og økonomiske besparelser. Kommunen vil igennem sin myndighedsudøvelse samtidig vejlede om klimaindsatser og grønne mærkningsordninger. Indsatsområder Dialog og samarbejde med de største CO 2 udledende virksomheder om indsatser Vejledning og rådgivning Fremme netværk videndeling og samarbejde Demonstration og benchmarking De konkrete indsatser fremgår af Handlingsplan

13 3.7 Landbrug På sigt kan der opnås betydelig reduktion af udledning af drivhusgasser igennem reduktion af udledning af lattergas ved dyrkning af jorden. Kommunen vil løbende følge med i den forskningsmæssige udvikling på dette område. Lige nu er det imidlertid energibesparelser og energiproduktion, der skal tages op. Hvad gør vi? Kommunen har i dag ikke nogle indsats i forhold til landbruget, når det drejer sig om reduktion af drivhusgasser. Hvad vil vi? Aktuelt tegner der sig to vigtige indsatsområder i forhold til landbruget: 1.Energibesparelser i landbruget 2.Landbruget som energiproducent. Det første indsatsområde vil dreje sig om energibesparelser, energieffektivisering og øget anvendelse af vedvarende energi former. Men de stigende priser på fossilt brændstof er det et område, som det forventes at landbruget og landbruget organisationer vil have stor interesse at gå ind. Det andet indsatsområde, landbruget som energiproducent, vurderes at have et meget stort potentiale. Aktuelt er der i dag en stor mængde af forskellige former for organisk materiale herunder halm og gylle, der kunne udnyttes hensigtsmæssigt. Landbruget som producent af biomasse er nærmere omtalt i afsnittene 3.4 og 3.5. Øget skovrejsning og hugst af ved (for eksempel i form af skove, energipil m.v.) vil også kunne bidrage væsentligt til CO 2 -reduktion. Indsatsområder Der skal undersøges fremtidige indsatsmuligheder, muligheder for samarbejder og netværksdannelser med henblik på at sætte projektet i gang senest

14 3.8 Transport Transporten udgør 20 pct. af den samlede CO 2 udledning og langt størstedelen kommer fra personbiler. Der er tre måder at reducere CO 2 udledningen på, nemlig: reducere kørselsbehov, skifte til mere klimavenlige transportformer samt øge energieffektiviteten i de enkelte transportformer. På kort sigt anser Lolland Kommune ikke, at transportområdet kan bidrage til de største reduktioner i CO 2 udledningen. Lolland Kommune har en geografi og bosætning, hvor det er vanskeligt i stort omfang at reducere kørselsbehov og skifte til mere klimavenlige transportformer f.eks. kollektiv trafik. På lidt længere sigt kan den teknologiske udvikling medføre et potentiale for udbredelse af elbiler, hvor Lolland Kommune bl.a. kan bidrage til at skabe den nødvendige infrastruktur. Kommunens egen indsats omkring transport er beskrevet i afsnit 3.2 Feje for egen dør. Hvad gør vi? I samarbejde med Trafikselskabet Movia og COWI er Lolland Kommune i gang med at undersøge og kortlægge persontransport i Lolland Kommune, herunder den kollektive transport. Analyse af persontransport forventes færdig i Lolland Kommune arbejder med at fremme brug af cykel ved at etablere cykelstier og formidle eksisterende cykelruter for borgere og turister. Hvad vil vi gøre? Den generelle udvikling betyder, at der kommer nye mere energieffektive biler på markedet, og at der gennem lovregulering sker en forøget anvendelse af biobrændstoffer i biltransporten. Denne udvikling forventes i sig selv at give et fald i udledningen af CO 2 fra transport på ca. 6 pct. i Lolland Kommune. På baggrund af den igangværende analyse af persontransport vil Lolland Kommune vurderefremtidige indsatser. Lolland Kommune bidrager til at skabe information om at køre mere energirigtigt i bil, f.eks. gennem kampagner som Kør grønt. Lolland Kommune vil fortsat arbejde for bedre infrastruktur omkring cykling samt for gode parkeringsmuligheder ved bus- og togstationer for at fremme kollektiv transport. Indsatsområder Kortlægning og analyse Infrastruktur Kampagner og information Potentiale på længere sigt elbiler De konkrete indsatser fremgår af Handlingsplan

15 Tidsplan for realisering af Klima- og energiplanens afsnit om CO 2 -reduktion Projekter indenfor de forskellige temaer vil blive sat i gang forskudt af hinanden. Indenfor temaer som kommunens egen indsats (feje for egen dør) samt borgere og boliger er der allerede projekter i gang, der vil blive udvidet. CO 2 reduktion indenfor temaerne erhverv, transport og landbrug vil derimod først blive sat i gang senere fra 2012 til Skema Tidsplan for Lolland Kommunes realisering af klima- og energiplan Temaer indenfor CO 2 -reduktion Tema 1: Feje for egen dør Tema 2: Energiforsyning Tema 3: Borgere og boliger Tema 4: Erhverv, industri, handel m.m. Tema 5: Landbrug Tema 6: Transport Evaluering af mål opfyldelse Ingen aktivitet Aktivitet i gang Planlægning af projekter Implementering af projekter 15

16 Bilag 1 CO 2 opgørelse

17 Handlingsplan for CO 2 reduktion Tema Feje for egen dør Indsatsområde Indsatser Start Slut CO2 tons reduktion Registrering Ansvarlig Status/bemærkninger Energirenovering Registrering af energiforbrug i de kommunale bygninger (Digital Bygnings Data) Registrering af kørsel i kommunen Lolland Kommune T&M Ved udgangen af 2010 er ca. 100 bygninger registreret. I takt med energimærkningen vil de resterende bygninger blive registreret ved udgangen af Herefter foretages løbende registrering. Ved udgangen af 2012 er al kørsel registreret, herefter løbende registrering. Energimærkning af bygninger 2010 Frem T&M Der gennemføres projekter med en tilbagebetalingstid på op til 12 år og hvor levetiden gange årlig besparelse delt med investeringen er større end 1,33. Energistyring Partnerskabsaftale med SEAS NVE om at screene udvalgte bygninger for elbesparelser T&M Der gennemføres projekter med en tilbagebetalingstid på op til 12 år og hvor levetiden gange årlig besparelse delt med investeringen er større end 1,33. Ventilationstjek 2010 Frem T&M Der gennemføres projekter med en tilbagebetalingstid på op til 12 år og hvor levetiden gange årlig besparelse delt med investeringen er større end 1,33. Overvågning af energiforbrug T&M Der sættes særligt fokus i , herefter løbende drift. Temadage samt opfølgning for teknisk personale m.fl T&M Indsatsen fortsættes og styrkes Energistyring af ventilation, varme og el T&M Der sættes særligt fokus i , herefter løbende drift. Reduktion af gadebelysning T&M Teknisk etablering i , herefter løbende drift. Energibesparende adfærd Side på Medarbejderportal med relevant information om at spare på energi Kampagne- og informationsaktiviteter U&E U&E Der sættes særligt fokus på videreudvikling i 2011, herefter løbende drift. Dok.nr

18 Handlingsplan for CO 2 reduktion Indkøb Undersøge og planlægge nye indsatser U&E Gennemføre nye indsatser 2012 frem Lolland Kommune Information og fremme af klimarigtige indkøb, f.eks. energispareskinne, energieffektive køretøjer m.m. Undersøge og planlægge nye indsatser f.eks. indføre klimakrav i udbudsmateriale Led.sek Led.sek. Transport Gennemføre nye indsatser 2012 frem Lolland Kommune Information og fremme af klimarigtig kørsel Led.sek. Undersøge og planlægge nye indsatser, herunder overveje forsøg med el- eller hybridbiler, virtuelle møderum m.m Led.sek. Undervisning Gennemføre nye indsatser 2012 frem Lolland Kommune Undersøge hvilke klima- og energiaktiviteter, der kan gennemføres i skolerne f.eks. ved at anvende eksisterende koncepter (Grønt Flag m.m.), samarbejde med REFA m.m. Medio 2011 Medio 2012 Skolesektor/ skoler I alt Potentialet for reduktion vil blive revurderet, når der er foretaget en fuld registrering af bygninger og transport ved udgangen af Dok.nr

19 Handlingsplan for CO 2 reduktion Tema Borgere og boliger Indsatsområde Indsatser Start Slut CO2 reduktion Energilandsby(er) Ansvarlig Status Energilandsby Horslunde - Horslunde omdannes til et eksempel på en bæredygtig energilandsby, hvor erfaringerne efterfølgende kan udbredes. Projektet omhandler energirenovering, individuelle forsyningsformer ex. varmepumpe, adfærd m.m U&E Der er udarbejdet energikortlægning og indkommet ansøgninger om tilskud. Der er afholdt energimesse i efteråret Overveje udpegning af en eller flere nye energilandsbyer anvende koncept fra Horslunde og/eller andre koncepter i samarbejde med f.eks. Energiklyngecenter Sjælland 2011/ 12 U&E Energirenovering Kampagner og information om muligheder for energirenovering kan med fordel knyttes til landsdækkende og regionale kampagner og initiativer 2011 U&E Energiforsyning Undersøge finansieringsmuligheder for boligejere til at renovere boligen - herunder f.eks. muligheden for at etablere pulje for hele Lolland. Fremme af uvildig rådgivning igennem energirådgivere Undersøge muligheder for netværkssamarbejde med håndværksfirmaer og uddannelser om energirenovering 2011/ / / 12 T&M T&M / U&E U&E Energibesparende adfærd Omlægning af oliefyr og elvarme til vedvarende energi eller CO2 neutrale kilder. Se tema nedenfor om forsyning. Kampagner og information om energibesparende adfærd kan med fordel knyttes til landsdækkende 2011 U&E Tværgående Dok.nr

20 Handlingsplan for CO 2 reduktion og regionale kampagner. Registrering af forbrug - SEAS-NVE installerer digitale elmålere i alle husstande, således at kunderne løbende kan følge sit forbrug. Ultimo 2011 U&E? Er i gang gennem SEAS-NVE Nybyggeri Fremme af 0-energibyggeri indenfor de udlagte områder i Kommuneplanen T&M 3 boligområder Nakskov, Maribo, og Holeby er indarbejdet i Kommuneplan Sanering af boliger Fortsat nedrivning af ældre, utidssvarende boliger T&M Der er nedrevet ca. 100 boliger i 2010 og anvendt ca. 23 mio. kr. heraf statslig støtte på 18,8 mio. kr. I alt Svarende til 5 pct. af CO2 udledningen fra husholdninger. Reduktion som følge af omlægning af energiforsyning indgår under tema 3. Dok.nr

21 Handlingsplan for CO 2 reduktion Tema Energiforsyning el og varmeforsyning Indsatsområde Indsatser Start Slut CO2 tons reduktion Strategisk energiplan Ansvarlig Status/bemærkninger Der gennemføres en strategisk energiplanlægning, som omfatter kortlægning af nuværende forsyningsformer og planlægning af fremtidige forsyningsformer, herunder f.eks. fjernvarme, vindmøller, biomasse, varmepumper, andre vedvarende energikilder, intelligent energisystem, landsbyprojekter m.m T&M + tværgående Den strategiske energiplan skal danne grundlag for de konkrete projekter for omstilling og effektivisering af energiforsyningen som skal gennemføres i de efterfølgende år. Forbedring af datagrundlag bl.a. BBR data 2011 Frem T&M Bl.a. forpligtiger ny bekendtgørelse energiforsyningsselskaber til at indberette oplysninger til BBR om den enkelte brugers energiforbrug. Omstilling af energiforsyning - Fjernvarme - Vindmøller Lolland Kommune bidrager til at der sker en omstilling i det sjællandske el-system, således at 30 pct. af elforsyningen kommer fra vedvarende energikilder i pct. af opvarmning ved oliefyr omstilles til vedvarende energi eller CO2 neutrale kilder 29 pct. af opvarmning fra el omstilles til vedvarende energi eller CO2 neutrale kilder Udbygning af fjernvarmenet i Nakskov. Oliefyr o.l. erstattes med fjernvarme baseret på halm og flis Tværgående Tværgående Tværgående Lolland Forsyning Udlægning af arealer til vindmøller T&M Vindmølleplan er vedtaget i 2010 Udbygge vindmølleenergien ved at etablere nye vindmøller og udskifte ældre vindmøller med vindmøller, der har større kapacitet 2011 frem T&M Ansøgninger er kommet/kommer ind - Biomasse Dok.nr

22 Handlingsplan for CO 2 reduktion Udlægning af arealer til biomasseformål T&M Indgår i Kommuneplan område syd for Nakskov Etablering af test- og produktionsanlæg til at omsætte biomasse til energiformål Tværgående Afsøgning af muligheder - Varmepumper Etablering af Biogasanlæg baseret på gylle er under overvejelse Tværgående Miljøministeriet er ved at undersøge muligheder for placering af biogasanlæg jfr. Regeringens Grøn Vækst Fremme omlægning af elvarme til varmepumper Tværgående - Andre vedvarende energikilder Muligheder for andre vedvarende energikilder f.eks. solenergi, jordvarme, bølgekraft, brint Tværgående - Landsbyprojekt Mulighed for at etablere landsbyprojekt f.eks. omstille forsyning til nabovarme eller lignende se også tema 2 ovenfor. Tværgående Fremme intelligent energisystem (Smart Grid), hvor der løbende sker en tilpasning af forbrug og produktion. I alt Intelligent energisystem Tværgående Dok.nr

23 Handlingsplan for CO 2 reduktion Tema Industri, handel og service Indsatsområde Indsatser Start Slut CO2 reduktion Store virksomheder Ansvarlig Status/bemærkninger Dialog med de største CO2 udledende virksomheder om mulige indsatser 2012 Vejledning og rådgivning Netværk - videndeling og samarbejde Demonstration og benchmarking Kommunen skal gennem sin myndighedsudøvelse samtidig vejlede om klimaforbedringer til virksomhederne Fremme formidling af energirådgivning til virksomheder fra forsyningsselskaberne Fremme grønne mærkningsordninger, grønne butikker m.v. Grønt netværkssamarbejde i Region Sjælland vejledning Fremme netværkssamarbejde imellem virksomheder samt forsknings- og udviklingsinstitutioner i samarbejde med Energiklyngecenter Sjælland og LF Business Klimavenlige virksomheder opfordres til at være demonstrationsvirksomheder overfor andre virksomheder Undersøge muligheder for at fremme benchmarking mellem virksomheder 2011 T&M Frem T&M I gang (nyhedsbreve og gå hjem møder) / / 13 I alt Svarende til 6 pct. af CO2 udledningen fra industri, handel og service (inkl. produktionsdelen). Reduktion som følge af omlægning af energiforsyning (el og varme) indgår under tema 3. Dok.nr

24 Handlingsplan for CO 2 reduktion Tema Landbrug Indsatsområde Indsatser Start Slut CO2 reduktion Undersøge Ansvarlig Status/bemærkninger Der skal undersøges fremtidige indsatsmuligheder, muligheder for samarbejder og netværksdannelser med henblik på at sætte projektet i gang senest 2015 I alt Svarende til 6 pct. af CO2 udledning fra energiforbruget i landbruget (el, varme og øvrig energiforbrug i produktionen). Dok.nr

25 Handlingsplan for CO 2 reduktion Tema Transport Indsatsområde Indsatser Start Slut CO2 reduktion Planlægning - kortlægning og analyse Ansvarlig Status Analyse af kørselsmønster i Lolland Kommune T&M I gang sammen med Trafikselskabet Movia og COWI På baggrund af analyse vurderes mulige fremtidige indsatser 2012 T&M Infrastruktur Fortsat etablere cykelstier T&M Medvirke til god infrastruktur omkring tog- og busstationer T&M Kampagne og information Undersøge hvilke kampagner og information der findes med henblik på at fremme f.eks. klimavenlig kørsel U&E Energieffektive biler og øget anvendelse af biobrændstoffer Mere energieffektive biler. Det forventes, at 15 pct. af bilparken er udskiftet med nye mere energieffektive biler i Forventet reduktion på tons CO2. Øget anvendelse af biobrændstoffer Det forventes i overensstemmelse med lovgivning på området at 10 pct. af biltransporten vil være baseret på enten bioethanol eller biodiesel. Forventet reduktion på tons CO2. I alt Svarende til 14 pct. af CO2 udledningen fra transport U&E U&E Dok.nr