Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt

Transkript

1 Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt 25. februar 2016 J.nr Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 199 af 28. januar 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL). Karsten Lauritzen / Søren Schou

2 Spørgsmål Ministeren bedes fremsende en opgørelse over virkningerne af at hæve den kommunale indkomstskat med 1 pct. point i hver af landets kommuner. I svaret bedes ministeren skønne over effekten på de disponible indkomster opdelt på indkomstdeciler opgjort for hver kommune og beregne virkningen på rådighedsbeløbet for følgende familietyper: - en enlig kontanthjælpsmodtager uden børn, - en enlig kontanthjælpsmodtager med to børn, - et par på kontanthjælp med to børn, - et par, hvor én er på dagpenge og den anden er LO-lønmodtager med to børn, - en LO-familie med to børn, - en AC-familie med to børn og - en familie, hvor den ene er direktør og den anden funktionær, som betaler topskat, med 2 børn. I sit svar bedes ministeren endvidere beregne virkningen på hver af landets kommuners økonomi ved separat at opgøre: - nettoprovenu - medfinansiering af skråt skatteloft og - sanktion (individuel/kollektiv). Svar Det skønnes, at en forhøjelse af den kommunale skattesats med 1 pct.-point vil medføre et umiddelbart merprovenu på 9,25 mia. kr. i provenu fra kommuneskatterne, jf. tabel 1. Som følge af de skrå skattelofter for henholdsvis personlig indkomst og kapitalindkomst, vil en forhøjelse af kommuneskattesatsen i de fleste kommuner medføre et nedslag i topskatten. 1 Det skønnes, at det samlede nedslag i topskatten udgør et mindreprovenu på ca. 0,6 mia. kr., hvorved det offentlige nettoprovenu skønnes at udgøre ca. 8,65 mia. kr. En del af nedslaget finansieres af kommunen selv. Omfanget heraf afhænger dels af den aktuelle kommunale skattesats, dels af ændringerne heri siden Det skønnes, at kommunernes finansiering vil udgøre ca. 550 af de ca. 600 mio. kr., som forhøjelserne af kommuneskattesatserne medfører i nedslag i topskatten. Dermed skønnes det kommunale merprovenu efter kommunernes finansiering af det skrå skatteloft at udgøre ca. 8,7 mia. kr. De viste beregninger skal opfattes som et skatteeksperiment i den forstand, at de viser de umiddelbare provenumæssige konsekvenser af at forhøje de kommunale skattesatser med 1 pct.-point. Hertil skal for det første bemærkes, at afledte virkninger fra tilskuds- og udligningssystemet ikke indgår i beregningerne. 1 For personlig indkomst er det skrå skatteloft 51,95 pct., hvilket indebærer et nedslag på 0,04 pct.-point (gennemsnitskommune), svarende til en reel topskattesats på 14,96 pct. For positiv nettokapitalindkomst er det skrå skatteloft 42 pct., hvilket indebærer et nedslag på 9,99 pct.-point (gennemsnitskommune), svarende til en reel topskattesats på 5,01 pct. Side 2 af 11

3 For det andet bemærkes, at det fremgår af regereringsgrundlaget Sammen for fremtiden, at regeringen har indført skattestop. En forhøjelse af kommuneskattesatserne vil derfor skulle kompenseres på anden vis, fx ved en nedsættelse af de statslige skatter finansieret ved modregning af bloktilskuddet. Denne effekt er ikke indregnet i de umiddelbare provenuvirkninger. Med hensyn til spørgsmålet om sanktioner har jeg fra Social- og Indenrigsministeriet modtaget nedenstående bidrag, som jeg kan henholde mig til: I de årlige økonomiforhandlinger med KL aftales bl.a., hvilke rammer der gælder for den kommunale skatteudskrivelse. Bloktilskuddet fastsættes samtidig, så det afspejler det forudsatte skatteprovenu mhp., at det aftalte udgiftsniveau er finansieret. De aftalte rammer for skatteudskrivelsen gælder for kommunerne under ét og for den samlede kommunale skatteudskrivning, dvs. kommunal indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme. Der aftales i nogle år en ramme til skatteforhøjelser. Der har således i en række år været aftalt en ramme for skatteforhøjelser, som kommunerne har kunnet ansøge om en andel af med henblik på at være fritaget for en eventuel individuel sanktion i tilfælde af, at der udløses en sanktion efter reglerne. I de senere år har der samtidig været afsat en pulje, som yder tilskud til skattenedsættelser. F.eks. indgik det i økonomiaftalen for 2016: Der er forudsat en uændret kommunal skattefastsættelse for kommunerne under ét. Der er dog enighed om, at nogle kommuner skal have mulighed for at hæve skatten i 2016 inden for en ramme på 200 mio. kr. Forudsætningen herfor er, at andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned. Med henblik på at understøtte dette etableres der en tilskudsordning til de kommuner, som nedsætter skatten i I praksis vil der være nogle kommuner, der nedsætter skatten, mens andre sætter den op. Sanktioner udløses kun i tilfælde af, at kommunerne under ét forhøjer skatten ud over de aftalte rammer for den kommunale skatteudskrivning. I så fald sker det som en kombination af kollektive og individuelle nedsættelser af kommunernes bloktilskud, så de samlede kommunale indtægter fastholdes på det forudsatte niveau. Samtidig vil der i opgørelsen af fordelingen af en eventuel modregning i bloktilskuddet skulle tages højde for en række forhold som ændringer af medfinansieringen af det skrå skatteloft, overudligningsbeløb samt kommuner, der tidligere har sat skatten ned og derfor friholdes for en individuel nedsættelse af bloktilskuddet for den del af en skattestigning, der modsvares af en tidligere skattesænkning. Det vurderes på den baggrund ikke muligt med de opstillede forudsætninger at foretage en realistisk beregning af en skattesanktion for hver kommune. Endelig skal det bemærkes, at det er kommunerne selv, og ikke staten, der fastsætter de kommunale skattesatser. Side 3 af 11

4 En forhøjelse af kommuneskattesatsen med 1 pct.-point skønnes at medføre en reduktion af den gennemsnitlige disponible indkomst på ca. 0,8 pct., jf. tabel 2. For de mindste indkomstdeciler er reduktionen typisk lidt mindre, som følge af at personfradraget udgør en relativt stor del for disse indkomstgrupper. Tilsvarende er reduktionen typisk lidt mindre i de øverste indkomstdeciler som følge af nedslaget i topskatten fra det skrå skatteloft. For en LO-familie med to børn, som bor i ejerbolig, skønnes en forhøjelse af kommuneskattesatsen med 1 pct.-point at medføre en reduktion af den disponible indkomst med ca. 865 kr., svarende til 0,8 pct., jf. tabel 3, der viser konsekvenserne for en række familietyper. Side 4 af 11

5 Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af at forhøje kommuneskattesatsen med 1 pct.-point i 2016 Mio. kr. Kommuneskat Topskat Samlet offentligt provenu Kommunal medfinansiering af det skrå skatteloft 1 Kommunalt provenu, netto Hele landet Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg Fanø Favrskov Faxe Fredensborg Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Furesø Faaborg-Midtfyn Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev fortsættes Side 5 af 11

6 Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af at forhøje kommuneskattesatsen med 1 pct.-point i 2016 Mio. kr. Kommuneskat Topskat Samlet offentligt provenu Kommunal medfinansiering af det skrå skatteloft 1 Kommunalt provenu, netto Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ikast-Brande Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge Langeland Lejre Lemvig Lolland Lyngby-Taarbæk Læsø Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyns Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred fortsættes Side 6 af 11

7 Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af at forhøje kommuneskattesatsen med 1 pct.-point i 2016 Mio. kr. Kommuneskat Topskat Samlet offentligt provenu Kommunal medfinansiering af det skrå skatteloft 1 Kommunalt provenu, netto Randers Rebild Ringkøbing-Skjern Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk Varde Vejen Vejle Vesthimmerlands Viborg Vordingborg Ærø Aabenraa Aalborg Aarhus : Medfinansieringen af det skrå skatteloft er beregnet som den kommunale medfinansieringsprocent, der fremkommer som følge af forhøjelsen af kommuneskattesatsen, ganget mindreprovenuet ved reduktion af topskatten. Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2013 fremskrevet til 2016 med forudsætningerne fra Økonomiske Redegørelse, december Side 7 af 11

8 Tabel 2. Ændringer i den disponible indkomst ved en forhøjelse af kommuneskattesatsen med 1 pct.-point, fordelt på indkomstdeciler og kommuner Indkomstdecil Alle Hele landet -0,6-0,7-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,9-0,8-0,8 Albertslund -0,5-0,7-0,7-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,9-0,8-0,8 Allerød -0,6-0,7-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,9-0,9-0,9 Assens -0,6-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,7-0,8 Ballerup -0,6-0,7-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,9-0,9-0,7-0,8 Billund -0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,9-0,8-0,8 Bornholm -0,6-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,8-0,8 Brøndby -0,6-0,7-0,7-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,9-0,9-0,8 Brønderslev -0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,7-0,8 Dragør -0,8-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,7-0,5-0,7 Egedal -0,6-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,7-0,8 Esbjerg -0,6-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,7-0,8 Fanø -0,6-0,7-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,8-0,9-0,7-0,8 Favrskov -0,6-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,7-0,8 Faxe -0,6-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,7-0,8 Fredensborg -0,6-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,5-0,7 Fredericia -0,6-0,7-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,9-0,7-0,8 Frederiksberg -0,6-0,7-0,8-0,9-0,9-1,0-1,0-1,0-1,0-1,0-0,9 Frederikshavn -0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,7-0,8 Frederikssund -0,6-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,7-0,8 Furesø -1,2-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,7-0,5-0,7 Faaborg-Midtfyn -0,6-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,8-0,8 Gentofte -0,8-0,7-0,8-0,9-0,9-0,9-0,9-1,0-1,0-0,9-0,9 Gladsaxe -0,6-0,7-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-1,0-1,0-1,1-0,9 Glostrup -0,6-0,7-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-1,0-1,0-1,1-0,9 Greve -0,6-0,7-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-1,0-1,0-0,9 Gribskov -0,6-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,7-0,8 Guldborgsund -0,6-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,8-0,8 Haderslev -0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,7-0,8 Halsnæs -0,6-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,7-0,8 Hedensted -0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,7-0,8 Helsingør -0,6-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,5-0,7 Herlev -0,6-0,7-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-1,0-1,0-1,1-0,9 fortsættes Side 8 af 11

9 Tabel 2. Ændringer i den disponible indkomst ved en forhøjelse af kommuneskattesatsen med 1 pct.-point, fordelt på indkomstdeciler og kommuner Indkomstdecil Alle Herning -0,6-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,7-0,8 Hillerød -0,6-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,6-0,8 Hjørring -0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,7-0,8 Holbæk -0,6-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,7-0,8 Holstebro -0,6-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,7-0,8 Horsens -0,6-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,7-0,8 Hvidovre -0,6-0,7-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,9-0,8-0,8 Høje-Taastrup -0,5-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,8-0,8 Hørsholm -0,7-0,7-0,8-0,8-0,9-0,9-1,0-1,0-1,1-0,9-0,9 Ikast-Brande -0,7-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,7-0,8 Ishøj -0,5-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,8-0,8 Jammerbugt -0,7-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,7-0,8 Kalundborg -0,6-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,7-0,8 Kerteminde -0,7-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,7-0,8 Kolding -0,9-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,8-0,7-0,8 København -0,5-0,7-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-1,0-1,0-1,0-0,9 Køge -0,6-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,7-0,8 Langeland -0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,8-0,8 Lejre -0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,7-0,8 Lemvig -0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,7-0,8 Lolland -0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,8-0,8 Lyngby-Taarbæk -0,6-0,7-0,8-0,9-0,9-0,9-1,0-1,0-1,0-1,0-0,9 Læsø -0,7-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,8-0,8 Mariagerfjord -0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,7-0,8 Middelfart -0,6-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,8-0,6-0,8 Morsø -0,8-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,8-0,8 Norddjurs -0,6-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,7-0,8 Nordfyns -0,7-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,7-0,8 Nyborg -0,6-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,7-0,8 Næstved -0,6-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,7-0,8 Odder -0,7-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,6-0,8 Odense -0,5-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,8-0,8 Odsherred -0,7-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,8-0,8 fortsættes Side 9 af 11

10 Tabel 2. Ændringer i den disponible indkomst ved en forhøjelse af kommuneskattesatsen med 1 pct.-point, fordelt på indkomstdeciler og kommuner Indkomstdecil Alle Randers -0,6-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,7-0,8 Rebild -0,7-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,6-0,8 Ringkøbing-Skjern -0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,7-0,8 Ringsted -0,6-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,7-0,8 Roskilde -0,6-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,6-0,8 Rudersdal -0,7-0,7-0,8-0,8-0,9-0,9-1,0-1,0-1,1-0,9-0,9 Rødovre -0,6-0,7-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,9-0,9-0,8-0,8 Samsø -0,6-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,7-0,8 Silkeborg -0,6-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,7-0,8 Skanderborg -0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,6-0,8 Skive -0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,8-0,8 Slagelse -0,6-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,8-0,8 Solrød -0,6-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,7-0,8 Sorø -0,6-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,7-0,8 Stevns -0,7-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,7-0,8 Struer -0,6-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,8-0,8 Svendborg -0,6-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,6-0,8 Syddjurs -0,6-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,5-0,7 Sønderborg -0,6-0,7-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,9-0,7-0,8 Thisted -0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,8-0,8 Tønder -0,8-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,8-0,8 Tårnby -0,6-0,7-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-1,0-1,0-0,9 Vallensbæk -0,6-0,7-0,8-0,8-0,9-0,8-0,9-0,8-0,8-0,7-0,8 Varde -0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,7-0,8 Vejen -0,6-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,7-0,8 Vejle -0,8-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-1,0-0,9 Vesthimmerlands -0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,8-0,8 Viborg -0,6-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,7-0,8 Vordingborg -0,6-0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,7-0,8 Ærø -0,8-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,8-0,6-0,8 Aabenraa -0,7-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,7-0,8 Aalborg -0,5-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,7-0,8 Aarhus -0,5-0,7-0,8-0,8-0,8-0,8-0,9-0,9-0,9-0,8-0,8 Anm: Alle familier i er inddelt i indkomstdeciler efter deres ækvivalerede disponible indkomst. Indkomsten er opgjort på familieniveau. Ved ækvivalering opgøres indkomsten på familieniveau og korrigeres for stordriftsfordele ved at være flere i en familie, hvorefter alle i familien tildeles samme andel af den korrigerede familieindkomst. Dermed bliver det muligt at sammenligne disponible indkomster for familier med forskellig størrelse. Inddelingen på deciler er sket for hver kommune. Tallene viser den umiddelbare virkning, dvs. konsekvensen af en forhøjelse af kommuneskattesatsen samt eventuel reduktion af topskatten som følge af det skrå skatteloft. Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen. Data fra 2013 fremskrevet til 2016 med forudsætningerne fra Økonomiske Redegørelse, december Side 10 af 11

11 Tabel 3. Ændringer i den disponible indkomst for udvalgte familietyper ved en forhøjelse af kommuneskattesatsen med 1 pct.-point Enlig kontanthjælpsmodtager uden forsørgerpligt, over 25 år, lejebolig ,8 Enlig på kontanthjælp med 2 børn i børnehave og SFO, lejebolig ,5 Par på kontanthjælp med 2 børn i børnehave og SFO, lejebolig ,9 Par hvor én er på dagpenge og én LO med 2 børn i børnehave og SFO, ejerbolig ,8 LO-par med 2 børn i børnehave og SFO, ejerbolig ,8 Privatansatte funktionærer med 2 børn i børnehave og SFO, ejerbolig ,0 Direktørfamilie med 2 børn i børnehave og SFO, ejerbolig ,8 Kr. Pct. Anm: For kontanthjælpsmodtagere er der ikke indregnet konsekvenserne af det foreslåede kontanthjælpsloft, jf. lovforslag L : Denne standardfamilietype i familietypemodellen er forudsat at kunne repræsentere den i spørgsmålet nævnte ACfamilie med to børn. Kilde: Egne beregninger på Skatteministeriets familietypemodel. Side 11 af 11