Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Transkript

1 Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1

2 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio Hib: Haemophilus influenzae type b OPV: Poliodråber MFR: Mæslinger-Fåresyge-Røde hunde Di-Te: Difteri-Stivkrampe

3 Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn i Danmark bliver vaccineret mod følgende sygdomme: difteri, stivkrampe, kighoste, polio, mæslinger, fåresyge, røde hunde, meningitis og strubelågsbetændelse forårsaget af bakterien Haemophilus influenzae type b (Hib) Herudover tilbydes kvinder over 17 år, der ikke har fået MFR vaccination, gratis vaccination mod røde hunde. Vaccinationerne er gratis og frivillige og gives hos de praktiserende læger. I tabellen kan ses, hvilke vaccinationer, der anbefales og på hvilke tidspunkter, de gives. 3

4 Indholdfortegnelse Indledning Sygdommene Difteri Stivkrampe Kighoste Polio Meningitis og strubelågsbetændelse forårsaget af Hib-bakterien Mæslinger Fåresyge Røde hunde Vaccinerne Generelt om vaccination Bivirkninger Difteri, stivkrampe, kighoste og polio vaccine

5 Haemophilus influenzae type b vaccine (Hib) Mæslinge- fåresyge- og røde hunde vaccine (MFR) Poliodråber Difteri- og stivkrampevaccine Overvågning af vaccinationsprogrammet

6 Indledning I alle lande anbefaler sundhedsmyndighederne, at børn bliver vaccineret. I det danske vaccinationsprogram vaccineres der mod otte sygdomme. Følger et barn det danske vaccinationsprogram, er barnet godt beskyttet mod de otte sygdomme. Hvorfor vaccinere? Vaccination beskytter barnet mod at få sygdomme, der kan være alvorlige og give varige skader, i værste fald medføre dødsfald. Nogle vacciner beskytter helt små børn mod sygdomme, som kan være livstruende for spæde. Det drejer sig f.eks. om kighoste og Hib-meningitis. Barnet kan godt blive smittet med bakterierne på et senere tidspunkt, selv om barnet er vaccineret, men sygdomsforløbende bliver da mildere, eller barnet bliver ikke sygt. Nogle vacciner beskytter børn mod infektioner, som er så smitsomme, at alle børn normalt vil få sygdommene ved epidemier, som uden et vaccinationsprogram vil opstå med få års mellemrum. Normalt er det sygdomme, børnene kommer over i løbet af få uger, men nogle få børn vil ved 6

7 hver epidemi blive alvorligt syge. Det gælder for mæslinger, fåresyge og poliosygdom. Nogle vacciner forebygger alvorlige, men sjældne sygdomme som stivkrampe og difteri. Et barn, der ikke er vaccineret, vil være ubeskyttet og vil kunne få infektionerne i en senere alder, hvor sygdommene oftest forløber mere alvorligt. Barn med røde hunde. 7

8 Sygdommene Difteri: Difteri er en smitsom sygdom, der skyldes en bakterie, Corynebacterium diphteriae. Sygdommen begynder oftest med feber og en alvorlig halsbetændelse med belægninger i halsen, som kan løsne sig og medføre kvælning.bakterierne kan danne et giftstof (toxin),der spredes til andre dele af kroppen. Herved kan der opstå betændelse i hjertemusklen og i nervesystemet. Sygdommen er livstruende selv under gode hospitalsforhold. I de sidste 40 år har der kun været enkelte tilfælde af difteri i Danmark, men der er stadig risiko for smitte i udlandet. 8

9 Stivkrampe: Stivkrampe (tetanus) skyldes stivkrampebakterien, Clostridium tetani. Baktierien danner et giftstof (toxin), der trænger ind i nervesystemet og medfører muskelstivhed og anfald af kramper. I værste fald holder vejrtrækningen op. Sygdommen smitter ikke fra person til person. Bakterien findes især i jorden og trænger ind i kroppen fra f.eks. forurenede sår. Tidligere fik nyfødte sygdommen på grund af forurening af navlen. Nu ses sygdommen først og fremmest hos ældre uvaccinerede personer,og der er kun få tilfælde årligt, af og til med dødsfald. 9

10 Kighoste: Kighoste skyldes en bakterie, Bordetella pertussis, der smitter via dråber fra luftvejene, oftest ved hoste eller nys. Bakterien er meget smitsom. Sygdommen ligner i starten en almindelig forkølelse, men udvikler sig i løbet af 1 2 uger med meget voldsomme og langvarige hosteanfald. Hostestødende kommer lige efter hinanden og forhindrer barnet i at trække vejret. Derefter kommer den hivende indånding, kaldet kigen. Barnet hoster sejt slim op og kaster ofte op i forbindelse med hosteanfaldene. Anfaldene er meget udmattende, og helt små børn har ikke kræfter til at hoste det seje slim op. Kighoste hos spædbørn kan være livstruende. Et barn under 1 år, der ikke har fået to kighostevaccinationer, må ikke være i en daginstitution, når der optræder kighoste. Det skyldes risikoen for smitte. Milde tilfælde af kighoste hos større børn eller voksne kan ligne en forkølelse eller halsbetændelse, hvorfor forkølede eller hostende personer bør holdes væk fra uvaccinerede spædbørn. Hvis der er kighoste i den nærmeste omgangskreds, kan der eventuelt gives forebyggende antibiotika til et spædbarn efter aftale med lægen. 10

11 Polio (børnelammelse): Poliosygdommen skyldes poliovirus, som er meget smitsomt. Sygdommen kan vise sig forskelligt. De fleste får ingen symptomer, mens andre får let feber og hovedpine i nogle dage. Nogle få procent får symptomer fra nervesystemet med alvorlige lammelser. Lammelserne kan omfatte nogle enkelte muskelgrupper eller være så omfattende, at også musklerne til brug for vejrtrækningen bliver lammet. Nogle patienter har lammelser resten af livet, mens andre kommer sig. Man kan dø af sygdommen. Der har ikke været smitte med polio i Danmark siden 1976, men sygdommen ses fortsat i Indien og Afrika. Man regner med, at sygdommen helt kan udryddes inden for de næste par år på grund af WHO s udbredte kampagner for poliovaccination. 11

12 Meningitis og strubelågsbetændelse forårsaget af Hib-bakterien: Hib,Hæmophilus influenzae type b, er en bakterie, der især hos små børn kan give alvorlige sygdomme som meningitis (hjernehindebetændelse) og strubelågsbetændelse. Ved meningitis har barnet høj feber og er akut medtaget. Barnet kan være svær at kontakte, og vejrtrækningen kan være påvirket. Meningitis og strubelågsbetændelse kan være livstruende sygdomme. Varige komplikationer til Hib-infektioner er nedsat hørelse og hjerneskade. Før vaccinen blev indført i Danmark i 1993, var der årligt et par dødsfald blandt småbørn på grund af denne sygdom. Nu er sygdommen stort set udryddet, men vil kunne optræde igen, hvis man holder op med at vaccinere. Det er vigtigt at vide, at Hib-vaccinen ikke beskytter mod de meningitisformer, der skyldes andre bakterier eller virus. 12

13 Mæslinger: Mæslinger skyldes et meget smitsom virus, morbillivirus. Sygdommen begynder som regel med høj feber og forkølelse. Desuden ses et rødplettet udslæt. Der ses ofte følgesygdomme som mellemørebetændelse og lungebetændelse. I sjældne tilfælde kan der opstå alvorlige komplikationer som hjernebetændelse, der kan medføre varig hjerneskade, døvhed og i værste fald dødsfald. Inden vi i Danmark i 1987 indførte MFR-vaccination, fik næsten alle børn mæslinger. Nu er sygdommen sjælden i Danmark, men i de senere år har der været epidemier flere steder i Europa med dødsfald blandt børn. Barn med mæslinger. 13

14 Fåresyge: Fåresyge skyldes et virus, parotitisvirus, der er mindre smitsomt end mæslinger.virus medfører betændelse og hævelse i spytkirtlerne samt let feber og utilpashed. Omkring 1 10% kan få en mildere hjernehindebetændelse (meningitis) i forbindelse med fåresyge. Hos drenge i og efter puberteten kan fåresyge give betændelse i testiklerne. Det kan medføre nedsat sæddannelse enten forbigående eller varigt. Barn med fåresyge. 14

15 Røde hunde: Røde hunde er hos børn en mild sygdom, der skyldes rubellavirus. Sygdommen hos børn begynder ofte med forkølelsessymptomer og let feber. Efter et døgns tid kan lymfeknuderne i nakken blive ømme og hævede, og der kan opstå udslæt. Udslættet er småplettet og svagt rødt, og det svinder efter et par dage. Røde hunde kan forløbe uden udslæt eller helt uden symptomer.vaccination mod røde hunde gives først og fremmest for at hindre, at børn smitter gravide kvinder. En gravid kvinde, der får røde hunde i første halvdel af graviditeten, risikerer at føde et barn med misdannelser som øjenskader, høreskader, hjerne- eller hjerteskader. Mange andre virussygdomme ligner røde hunde, så en voksen kvinde kan ikke vide, om hun har haft sygdommen. Derfor tilbydes alle børn MFR-vaccination, hvor vaccinen mod røde hunde indgår. De kvinder, der er over 17 år og ikke er MFRvaccinerede, tilbydes gratis vaccination mod røde hunde. 15

16 Vaccinerne Tabellen viser, hvornår man indførte vaccination mod de forskellige sygdomme i Danmark. Årstal for vaccinernes indførsel Difteri 1943 Stivkrampe 1949 Polio 1955 Kighoste 1961 Mæslinger, fåresyge, røde hunde (MFR) 1987 Haemophilus influenzae type b (Hib) 1993 Vaccinationer mod de nævnte sygdomme har medført, at sygdommene næsten er udryddede eller kun forekommer hos ganske få børn eller voksne. Et vaccinationsprogram er kun velfungerende, hvis næsten alle vaccineres, ellers vil sygdommene fortsat kunne brede sig. Når der tages stilling til, hvilke vacciner, der skal anbefales, vurderes det, om den smitsomme sygdom er så alvorlig, at alle børn bør anbefales vacination, og om vaccinen er sikker og kan indpasses i det eksisterende program. 16

17 Hvordan virker en vaccine? Vacciner kan enten være dræbte vacciner, der indeholder dele fra dræbte virus eller bakterier, eller levende vacciner, der består af virus eller bakterier i en levende, men svækket form. Når et barn vaccineres, dannes der såkaldte antistoffer, der beskytter mod sygdommmen på samme vis, som hvis barnet havde haft sygdommen. Når barnet senere møder den pågældende virus eller bakterie, kan kroppen huske det, og antistofferne bekæmper da mikroorganismen. Man siger, at barnet er blevet immun. Kan flere vacciner gives samtidig? Det tilstræbes, at børnene skal stikkes så få gange som muligt. Afprøvninger af vacciner har vist, at det ofte er muligt at vaccinere mod flere sygdomme samtidigt, så barnet skal have færre stik. Hvor stikkes børnene? Det er forskelligt for de forskellige vacciner, men normalt vaccineres små børn i låret og større børn i skulderen. 17

18 Kan man vaccinere et sygt barn? Normalt vaccinerer man ikke et barn, der er sygt, f.eks. et barn med feber. Men man kan godt vaccinere, selv om barnet er lidt forkølet. Hvis vaccinationen udsættes, skal man ikke begynde forfra på en vaccinationsserie. 18

19 Bivirkninger Generelt er der få bivirkninger til vacciner. Bivirkninger til vacciner er gange sjældnere og mindre alvorlige end de følgetilstande, sygdommene giver. I løbet af et vaccinationsprogram med i alt 12 vaccinationer, vil de fleste børn på et eller andet tidspunkt få en mild reaktion med f.eks. hævelse på vaccinationsstedet, kortvarig feber eller udslæt. Dette er en forventelig bivirkning. Der gives over vaccinationer til børn om året og registreres omkring 200 bivirkninger, hvoraf de fleste drejer sig om lokal hævelse på vaccinationsstedet, udslæt eller feber. Sjældnere anmeldes feberkramper og hos enkelte børn alvorligere bivirkninger. Alvorlige eller uventede bivirkninger skal anmeldes af lægen til Lægemiddelstyrelsen. Hvis der er tale om en varig skade skal det anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, og der vil da kunne gives erstatning. 19

20 I tabellen ses antallet af anmeldte bivirkninger til børnevacciner i Vaccine Vaccinationer Anmeldte givet i 1997 bivirkninger Di-Te-Ki-Pol + Hib MFR Polio-dråber Di-Te Kilde: Statens Serum Institut, epidemiologisk afdeling Som det ses af tabellen, er der meget få anmeldte bivirkninger i forhold til antallet af givne vaccinationer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at små børn i den periode, hvor vaccinerne gives, af og til vil få infektioner eller andre sygdomme. Derfor må det altid overvejes, om et barn, der virker medtaget f.eks. med høj feber i dagene efter vaccinationen, bør ses af lægen for at afklare, om det skyldes vaccinationen eller en anden sygdom. 20

21 Hvor får man mere information om vaccinerne? Den læge, der skal vaccinere, vil kunne informere forældrene om vaccinernes virkning og eventuelle bivirkninger. Desuden vil forældrene ofte have drøftet vaccinationerne med sundhedsplejersken. I Sundhedsstyrelsens bog Børnevaccinationsprogrammet i Danmark fra august 2000, beskrives vaccinationsprogrammet mere detaljeret. 21

22 Difteri-, stivkrampe-, kighoste- og poliovaccine Den vaccine, der anvendes mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio (Di-Te-Ki-Pol) gives i alt tre gange, når barnet er tre, fem og 12 måneder.vaccinen blev indført i sin nuværende form i 1997 og gives samtidig med Hib-vaccinen, men i hver deres sprøjter. Vaccinen består af en fuldstændig afgiftet del af difteri-, stivkrampe- og kighostebakteriens giftstof (toksoid). Der er tale om en ny type kighostevaccine, som kun indeholder oprensede dele af kighostebakterien og derfor giver langt færre bivirkninger end den gamle vaccine med hele kighostebakterier. Desuden indeholder vaccinen dræbte poliovirus. 22

23 Hvor længe virker vaccinen? Efter de tre vaccinationer varer beskyttelsen mod difteri og stivkrampe frem til femårsalderen, hvor der gives en revaccination. Herefter varer beskyttelsen yderligere 10 år. Beskyttelsen mod kighoste varer 3 4 år, men større børn og voksne bliver sjældent alvorligt syge af kighoste. Poliovaccine gives igen som poliodråber og herefter varer beskyttelsen mod børnelammelse hele livet. Da vaccinen gives samtidigt med Hib, kan bivirkningerne ikke skelnes fra hinanden og beskrives derfor samlet nedenfor. 23

24 Haemophilus influenzae type b vaccine (Hib) Vaccinen består af dræbte bestanddele fra Hib-bakterien og gives samtidig med Di-Te-Ki-Pol vaccinen, men i hver deres sprøjte, når barnet er tre, fem og 12 måneder gammelt. Hvor længe virker vaccinen? Når børnene har fået tre vaccinationer, regnes de for fuldt beskyttet. Hvad er der af bivirkninger til Di-Te-Ki-Pol og Hib vaccinen? De hyppigste bivirkninger er rødme og ømhed på vaccinationsstedet. Nogle få børn får desuden feber og utilpashed i de første par døgn efter vaccinationen. Der vil af og til i forbindelse med feberen kunne optræde feberkramper, især hos børn, der er disponeret herfor. Der anmeldes hvert år et par tilfælde af længevarende gråd, som man især så efter den tidligere kighostevacine, der indeholdt hele dræbte kighostebakterier. Man ved ikke, hvad der er årsag til denne reaktion, men efter den langvarige gråd er børnene normale igen. 24

25 Der gives over vaccinationer om året af Di- Te-Ki-Pol og Hib vaccinerne, der er blevet vel modtaget af læger og forældre, og næsten alle børn vaccineres med disse vacciner. 25

26 Mæslinge- fåresyge- og røde hunde vaccine (MFR) Vaccinen gives, når børnene er 15 måneder og 12 år. Vaccinen består af levende svækket virus, der kan give en meget mildt forløbende infektion. Vaccinen har været brugt i Danmark siden 1987, og der gives over MFR-vaccinationer om året. Da der gennem flere år har været mere end 10 15% af børnene, der ikke er blevet vaccineret, vil der stadig kunne opstå mindre epidemier af de tre sygdomme. Hvor længe virker vaccinen? Når der er givet to vaccinationer, regnes barnet for livslangt beskyttet. Kroppen kan huske, at den har mødt virus, og der er dannet antistoffer, der beskytter mod mikroorganismen. Hvad er der af bivirkninger? Da vaccinen består af levende, svækket virus, kan barnet 1-2 uger efter vaccinationen få symptomer, der i mild grad minder om sygdommene. De fleste bivirkninger drejer sig om feber, snue eller udslæt, som ikke smitter. Børn, der tidligere har haft feberkramper, skal evt. have medicin af lægen, hvis der opstår feber efter vaccinationen. 26

27 Der ses i meget sjældne tilfælde hjernebetændelse efter vaccination. På et år, hvor børn vaccineres, ville der, hvis de samme børn havde fået mæslinger, kunne forventes at optræde dødsfald og tilfælde af hjernebetændelse. Dreng MFR vaccineres. 27

28 Poliodråber (sukker) Poliosukker gives, når barnet er to, tre og fire år. Vaccinen består af levende svækket poliovirus. Hvor længe virker vaccinen? Når et barn har fået vaccinerne efter programmet, er barnet livslangt beskyttet. Hvad er der af bivirkninger? Der er praktisk taget aldrig bivirkninger efter poliodråber. Nogle få børn kan dog få udslæt efter vaccinationen. Selv om poliodråberne indeholder levende, svækket poliovirus, udvikler barnet ikke sygdommen, da det i forvejen er godt beskyttet af den inaktiverede Di-Te-Ki-Pol vaccine. I løbet af få år vil man holde op med at bruge denne type vaccine, men i nogle år fortsat give den inaktiverede poliovaccine, som findes i Di-Te-Ki-Pol vaccinen. 28

29 Difteri og stivkrampevaccine (Di-Te) Vaccinen, der indeholder en fuldstændig afgiftet del af bakteriernes giftstof, gives til børn i femårsalderen. Vaccinen virker som en såkaldt revaccination, der forlænger beskyttelsen mod difteri og stivkrampe i ti år. Hvad er der af bivirkninger? Der ses af og til lokal hævelse på vaccinationsstedet. 29

30 Overvågning af vaccinationsprogrammet Der foretages hele tiden en overvågning af, om vaccinationsprogrammet virker efter hensigten. Der registreres, hvor mange sygdomstilfælde der er af de sygdomme, vi vaccinerer imod. Desuden vurderes hvor mange vaccinationer, der gives af lægerne, og endelig registreres antallet og arten af de bivirkninger, der findes. Hvis der er behov for det, kan der ske ændringer i programmet. Det danske vaccinationsprogram har været velfungerende og de sygdomme, børnene skulle beskyttes mod, er næsten væk. Det er endnu for tidligt at ophøre med at vaccinere mod polio og mæslinger, selv om det formentligt vil kunne ske indenfor en kortere årrække. Men et vaccinationsprogram er kun velfungerende, hvis næsten alle børn bliver vaccineret. Hvis du vil vide mere om vaccinationsprogrammet kan du læse bogen Børnevaccinationsprogrammet i Danmark. 30

31

32 Til denne pjece hører også bogen om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark fra august Både bogen og pjecen kan læses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Pjecen kan fås gratis og bogen kan købes ved henvendelse til: Sundhedsstyrelsens Publikationer c/o Schultz Information Herstedvang Albertslund Telefonnr Fax nr sundhed@schultz.dk web: