Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Transkript

1 Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk indkaldt pr. brev, når man fylder 23 år. Kvinder mellem 23 og 50 år tilbydes at blive screenet hvert 3. år og kvinder mellem 51 og 65 år hvert 5 år. Screeningsprogrammet stopper, når man er 65 år, og de sidste to celleprøver har været normale. Siden indførelsen af screening for livmoderhalskræft i 1960 erne har der været et markant fald i antallet af nye tilfælde af livmoderhalskræft i Danmark med 339 nye tilfælde i Hvert år bliver ca kvinder behandlet for forstadier til livmoderhalskræft. Ved at behandle forstadierne kan man forhindre, at de udvikler sig til kræft. Forstadier giver ingen symptomer, og opdages kun ved at tage en celleprøve fra livmoderhalsen. Forstadierne udvikler sig ikke nødvendigvis til kræft, heller ikke hvis de ikke bliver behandlet. Da forskerne endnu ikke med sikkerhed kan sige, hos hvilke kvinder forstadierne udvikler sig til kræft, og hos hvem de ikke vil udvikle sig til kræft, bliver kvinder med forstadier tilbudt behandling. Kontakt: Afdeling for klinisk patologi, Odense Universitetshospital, tlf i tidsrummet man - fre kl Klinisk Patologi, Vejle Sygehus- Sygehus Lillebælt, tlf i tidsrummet man fre kl Patologisk Institut, Sygehus Sønderjylland i Sønderborg, tlf i tidsrummene man fre kl og 13-14, Sydvestjysk Sygehus, Klinik for Patologisk Anatomi, Tlf.: i tidsrummet man tor Hvad er en celleprøve? En celleprøve er celleafskrab fra livmoderhalsens overflade (slimhinde). Livmoderhalsen er beklædt med to typer af celler: flade pladeceller og høje cylinderceller. Celleforandringerne ses i det område, hvor de to typer celler mødes, og celleprøven tages fra dette område. Hvordan tages en celleprøve? Når du har modtaget et brev med tilbud om screening, bestiller du tid til undersøgelsen hos din praktiserende læge eller, hvis du ønsker det, en anden praktiserende læge. Undersøgelsen skal foretages uden for menstruationsperioden for at undgå, at der kommer blod i celleprøven. Lægen vil foretage en underlivsundersøgelse (gynækologisk undersøgelse) og samtidig tage en celleprøve fra livmoderhalsen med en lille børste og en spatel af plastik. Nogle kvinder oplever det som ubehageligt, men det gør sjældent ondt.

2 Hvordan undersøges cellerne? Celleprøven sendes til patologi afdelingen på enten Odense Universitetshospital, Vejle Sygehus, Esbjerg sygehus eller Sønderborg sygehus, hvor den bliver undersøgt lysmikroskopisk af specialuddannede bioanalytikere og læger. Hvad er celleforandringer? Celleforandringer betyder, at cellerne fra livmoderhalsen ser unormale ud, når man ser på dem i stor forstørrelse i mikroskop. Celler kan ændre udseende f. eks. på grund af betændelse eller irritation fra en spiralsnor, men også hvis der er forstadier til livmoderhalskræft. Forstadierne (dysplasi) findes i forskellige sværhedsgrader, og kan inddeles i lette og svære grader. De celleforandringer, der skyldes betændelse, kan ligne de lette forstadier så meget, at man ikke altid kan se forskel. Hvad kan svaret på celleprøven være? Normale celler Uegnet celleprøve Celleforandringer Langt de fleste (over 90 % af alle celleprøver) indeholder kun normale celler, og i så fald bliver man indbudt automatisk til screeningen igen efter 3 eller 5 år afhængig af alder. Ca. 3 % af prøverne er uegnede, og bør tages om. Prøven kan være uegnet, hvis der er for få celler, eller hvis der er kommet blod i prøven. I ca. 5 % af prøverne er der celleforandringer, og hvis det er tilfældet, bliver man, afhængig af celleforandringernes sværhedsgrad, rådet til nærmere undersøgelse enten hos den praktiserende læge, som tager en ny celleprøve, eller hos en gynækolog som laver en grundig gynækologisk undersøgelse. Det er altid den læge, der har taget celleprøven, der skal give svaret. Man aftaler med lægen, om man får svaret f.eks. ved at ringe til lægen, om lægen ringer eller om man får brev/mail. Hvad sker der hvis der er fundet celleforandringer? Det er vigtigt at understrege at celleforandringer ikke er ensbetydende med, at man har livmoderhalskræft. I alle tilfælde, hvor der ses celleforandringer, vil man blive rådet til at blive undersøgt igen. Hvis det drejer sig om de lette celleforandringer, hvor patologen er i tvivl om det måske i virkeligheden drejer sig om betændelse, vil man blive rådet til at få taget en ny celleprøve efter ca. 6 mdr. I langt de fleste tilfælde vil denne nye celleprøve være normal. Hvis celleprøven viser svære grader af forstadier, eller man får mistanke om det, er det bedst at blive undersøgt af en gynækolog (en læge, der er specialist i kvindesygdomme). Gynækologen laver en ny undersøgelse, eventuelt med et kolposkop, som er en slags kikkert med et forstørrelsesglas, der giver et bedre overblik over vævet i livmoderhalsen. Hvis man via kolposkopet ser noget mistænkeligt, vil der blive taget små vævsprøver (biopsier) fra livmoderhalsen i lokalbedøvelse, og disse bliver undersøgt i et mikroskop. Hvordan behandles celleforandringer? De lette forstadier forsvinder oftest af sig selv, og derfor vælger man ofte at se tiden an, inden man behandler. Det vides ikke præcis, hvor lang tid der går, før forstadier udvikler sig til kræft. Oftest vil der være tale om en periode på år. Forløbet kan dog variere fra kvinde til kvinde. De svære forstadier behandles med et keglesnit. Indgrebet foregår via skeden. Der lægges lokalbedøvelse i livmoderhalsen. Med en elektrisk slynge udskæres et kegleformet stykke af livmoderhalsen og eventuel blødning standses. Indgrebet tager minutter. Efter indgrebet skal du vente ca. 20 min. i gynækologens venteværelse. Dette for at sikre, at blødningen er normal, inden du går hjem. Der kan forekomme lette smerter i underlivet, som kan behandles med smertestillende håndkøbsmedicin, f.eks. Panodil eller Ipren. Det

3 vævsstykke, som er blevet fjernet, bliver sendt til mikroskopisk undersøgelse. Du vil få svar i løbet af en uges tid. Keglesnit Årsager til livmoderhalskræft Forskning i årsager til livmoderhalskræft har vist, at sygdommen skyldes et virus kaldet Humant papillomvirus (HPV). HPV er en fællesbetegnelse for mere end 100 forskellige typer virus, hvoraf ca. 40 typer kan smitte huden og slimhinderne ved kønsorganerne. Virusinfektionen ved kønsorganerne overføres seksuelt, og man kan være smittet uden at vide det. Nogle typer HPV kan give kønsvorter også kaldet kondylomer. Andre typer HPV kan medføre livmoderhalskræft eller forstadier til sygdommen. Man kan sagtens have kønsvorter uden at få livmoderhalskræft eller forstadier. Forskerne regner med, at mindst 80 procent af alle seksuelt aktive kvinder, på et eller andet tidspunkt i deres liv bliver smittet med HPV. HPV-infektionen i sig selv er ikke nok til at forårsage forstadier til sygdommen. Der skal andre faktorer til som f.eks. rygning. I langt de fleste tilfælde forsvinder infektionen med HPV af sig selv. Men hos en lille gruppe kvinder forsvinder den ikke, men bliver kronisk, og kan derved føre til udvikling af forstadier eller livmoderhalskræft. Vaccine forebygger livmoderhalskræft Mange tilfælde af livmoderhalskræft kan forebygges ved at vaccinere mod Humant papillomvirus (HPV). Vaccinen forebygger, at man får en infektion med nogle af de typer af HPV, som oftest er årsag til livmoderhalskræft. De nuværende vacciner beskytter mod de to typer af HPV, der tilsammen ses ved 70 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Forskerne ved endnu ikke, hvor længe vaccinen holder, og om det eventuelt er nødvendigt at gentage vaccinationen på et senere tidspunkt. Vaccinationen indgår i børnevaccinationsprogrammet med vaccination af piger før deres seksuelle debut (12 år). Selvom du er vaccineret, er det vigtigt fortsat at deltage i screeningsprogrammet for livmoderhalskræft, fordi vaccinen ikke beskytter 100 % mod forstadier eller livmoderhalskræft. HPV-test Hvis kvinder på 30 år eller derover får påvist lette celleforandringer, af den type som kan være vanskelige at skelne fra betændelsesforandringer, kan patologen få hjælp af at undersøge, om cellerne er smittet med HPV. Hvis testen er negativ, er sandsynligheden for, at celleforandringerne udvikler sig til svære celleforandringer eller kræft, meget lille. Er HPVtesten positiv bliver man rådet til at blive undersøgt af en gynækolog. Fordele og ulemper ved screening for livmoderhalskræft Fordelen ved screeningen er, at man kan finde og behandle forstadier til livmoderhalskræft, inden de bliver til kræft. Man har i mange undersøgelser kunne vise, at kvinder, der ikke

4 deltager i screeningsundersøgelser, har en højere forekomst af sygdommen. Ved at deltage regelmæssigt i screening får man størst chance for helt at undgå at få sygdommen. Desværre oplever nogle kvinder at celleprøvens svar ikke var korrekt (falsk positivt eller falsk negativt). Et falsk positivt svar betyder, at celleforandringerne blev tolket som forstadier uden at være det. Det kan skabe unødig bekymring og unødvendige kontrolundersøgelser for kvinder, der viser sig at være raske. Ved falsk negative svar bliver de celleforandringer, som kvinden har, ikke fundet. Det tager imidlertid ti år eller mere for de fleste celleforandringer at udvikle sig til livmoderhalskræft. Hvis man bliver undersøgt hvert tredje år, er der meget stor sandsynlighed for, at forstadierne bliver fundet i tide. Hyppigt stillede spørgsmål og svar om celleforandringer Kan celleforandringer komme tilbage efter en keglesnitsoperation? Det væv, der fjernes ved keglesnittet, bliver undersøgt i mikroskop for at sikre, at der er sundt væv hele vejen uden om området med celleforandringer. Hvis der er det, regner lægerne med, at alt sygt væv er fjernet. Celleforandringer kan i sjældne tilfælde komme igen, og så kan der foretages et nyt keglesnit. Hvorfor skal jeg kun undersøges hvert 3. eller 5. år? På grund af flere forskningsresultater har man valgt i Danmark, samt i flere andre lande med offentligt sundhedsvæsen og screening, at råde til at man kun bliver undersøgt hvert 3. år hvis man er mellem 23 og 50 år og hvert 5. år hvis man er 51 til 65 år. Celleprøve f.eks. hvert år er ikke mere effektivt mht. at finde celleforandringer. Går det ud over mine muligheder for at blive gravid og gennemføre en graviditet? Det at få taget en celleprøve eller at få celleforandringer påvirker ikke muligheden for at blive gravid og gennemføre en graviditet. Langt de fleste kvinder, der får lavet keglesnit, får ingen problemer i den retning. Nogle få procent af de kvinder, der får foretaget et keglesnit, risikerer dog at føde lidt for tidligt. Kan celleforandringer vokse op i livmoderen? Celleforandringer sidder på livmoderhalsen. Hvis de udvikler sig til kræftceller, breder de sig oftest ud til siderne eller ned i skeden. Livmoderkræft er en helt anden sygdom end livmoderhalskræft. Kan celleforandringer smitte? Celleforandringer smitter ikke, men det gør HPV virus, der overføres seksuelt. Det tager ofte flere år, fra man får en HPV-infektion, til der udvikles celleforandringer. Det er derfor ikke altid muligt at vide, hvornår og af hvem, man er blevet smittet. Infektionen er uden symptomer, også hos mænd. Skal min partner også undersøges? Det er ikke nødvendigt. Mænd kan også have HPV-infektion, men den forsvinder af sig selv, og mænd får ikke celleforandringer. Desuden er det endnu ikke muligt at behandle HPV. Hvis jeg har haft kondylomer, får jeg så celleforandringer? Kondylomer eller kønsvorter skyldes andre godartede undertyper af HPV. Kondylomer i sig selv giver ikke celleforandringer og heller ikke kræft. Men de HPV-typer, der kan give celleforandringer smitter på samme måde. Det vil sige, at de er seksuelt overført. Så kvinder med kondylomer har måske en lidt større risiko for at få celleforandringer, fordi de samtidig kan have fået overført andre HPV-typer.

5 Kan kondomer beskytte mod HPV? Kondomer beskytter formentlig i et vist omfang mod HPV, men virusset kan sidde andre steder end på penis. HPV-virus kan både sidde i slimhinderne f.eks. de indre kønsdele, og på huden f.eks. på de ydre kønsdele. Derfor yder kondomet ikke 100 % beskyttelse mod HPV. Afmelding eller udsættelse af screeningen For at afmelde eller få udsat indkaldelsen til den forebyggende undersøgelse, f.eks. på grund af graviditet, kan man benytte det elektroniske svarskema på: eller man kan ringe til patologiafdelingerne (se telefonnr. nederst på denne side). Du kan til enhver tid komme til at deltage i screening igen selvom du har været frameldt. Du skal blot henvende dig til din læge, og bede om at få foretaget en undersøgelse. Derefter vil du blive indbudt automatisk. Jeg mener ikke, at jeg er blevet indbudt? Hvis du er i tvivl, om du har fået invitationen til screening for livmoderhalskræft, kan du ringe til Patologi afdelingen på Odense Universitetshospital; Sygehus Lillebælt, Vejle; Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg eller Sygehus Sønderjylland, Sønderborg afhængig af hvor du bor. Sekretæreren kan se i et register hvornår du sidst blev inviteret, eller finde en forklaring på hvorfor du ikke har fået en invitation. Links Sundhedsstyrelsens pjece om livmoderhalskræftundersøgelsen