GENNENGANG AF DE SYGDOMME DER VACCINERES IMOD I DET DANSK VACCINATIONSPROGRAM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GENNENGANG AF DE SYGDOMME DER VACCINERES IMOD I DET DANSK VACCINATIONSPROGRAM"

Transkript

1 GENNENGANG AF DE SYGDOMME DER VACCINERES IMOD I DET DANSK VACCINATIONSPROGRAM -af Mette Mitchell homøopat BSc (hons) LCHE Materialet er udviklet for at gøre det nemmere for forældre at genkende specifikke sygdomme, så de kan handle hurtigt og hensigtsmæssigt og opsøge hjælp, når det er det mest ansvarlige. Det er vigtigt at understrege, at materialet på ingen måde erstatter lægelig diagnosticering eller behandling. Hvis man på et givent tidspunkt mistænker, at en patient har en af de nævnte sygdomme, anbefales det på det kraftigste, at man straks opsøger sin behandler eller anden lægehjælp. De anbefalede lægemidler kan bruges fra det tidspunkt, man observerer symptomerne, frem til behandlingen hos den valgte fagperson. På behandlerens anbefaling kan man fortsætte med de nævnte lægemidler - i kombination med anden aktuel og specifik behandling. DIFTERI STATENS SERUM INSTITUT: Difteri, der bl.a. kan give alvorlig og livstruende halsbetændelse. SUNDHEDSSTYRELSEN: Difteri er en smitsom sygdom, der skyldes bakterien Corynebacterium diphteriae. Difteri er livstruende selv under gode og moderne behandlingsforhold. Sygdommen begynder oftest med feber og en alvorlig halsbetændelse med belægninger og hævede slimhinder, som kan medføre kvælning. Bakterierne kan danne et giftstof (toksin), der kan sprede sig til andre dele af kroppen. Herved kan der opstår betændelse i hjertemusklen og i nervesystemet. I de sidste 50 år har der kun været enkelte tilfælde af difteri i Danmark. Der er dog stadig en risiko for at blive smittet i udlandet, ligesom besøgende kan tage bakterien med ind i landet. 1

2 Ordet difteri kommer af det græske diphtera, som betyder (dyre)hud eller læder pga. de belægninger, sygdommen giver i halsen. Difteri en akut og meget smitsom sygdom, der viser sig i næse og hals, efter bakterien corynebacterium diphtheriae. Den kan give symptomer på huden, i skeden, øjet eller øret. Hvis sygdommen ikke behandles, kan patienten dø af den. Statistik Sygdommen var udbredt i Danmark indtil 1940, men er nu blevet udryddet her i landet. Smitte Bakterien kan ikke komme fra dyr, men kommer altid fra mennesker. Difteri smitter gennem nys og hoste, men spredes også via bakterier efterladt på overflader. Nogle gange kan bakterien finde vej igennem åbne sår. Det er muligt at være smittebærer uden at have symptomer. Det er muligt at teste, om man er modtagelig for sygdommen. Smitte konstateres også gennem test begge dele ved en læge. Difteri-bakterien kan leve videre i kroppen i op til fire uger efter en raskmelding, og patienten er derfor stadig smittebærer. Inkubationstid er normalt 2-5 dage. Sygdomsforløb Ved difteri bliver membranerne i næse, hals og mund grålige og skaller af. De inficerede slimhinder skaller af i så store stykker, at det kan være svært at trække vejret. Infektionen starte oftest i mandlerne. Patienten oplever at have ondt i halsen, hovedpine, feber og føler sig generelt utilpas. Man får dårlig ånde, og lymfekirtlerne i nakke og hals hæver og føles ømme. Efterhånden som bakterien udløser toksiner i kroppen, kan sygdommen blive livstruende og give skader på hjertet og i nervesystemet. Det kan medføre thrombocutopenia (mangel på blodplader), inflammation i hjertet, lammelse af stemmebåndet og lammelser i kroppen, som starter i fingre og tæer. Lægelig behandling Injektion af difteriantitoksin og antibiotika. 2

3 Homøpatisk behandling Apis: Gives i de første stadier af sygdommen, hvor træthed og udmattelse melder sig, sammen med lav feber og stærk puls. Mandlerne er tydeligt hævede med intens inflammation - vævet er lyserødt eller rødt. Halsen er rød, hævet, glinsende og meget følsom over for berøring, og døbelen er opsvulmet. Smerten i halsen lindres, når der drikke noget koldt, men patienten er ikke tørstig og tisser kun lidt. En stikkende smerte strækker sig fra halsen op i ørerne. Ignatia: Patienten har ondt i halsen, men smerterne bliver bedre, når hun synker mad. Det føles, som om man har en klump i halsen, og smerterne fra halsområdet stråler op i ørerne. Der er små blister i struben og inflammerede mandler. Nakken føles stiv pga. hævede kirtler. Patienten har tendens til at få noget galt i halsen og er tvær, hysterisk eller forarget og vred. Kali bich: Patienten har ondt i roden af næsen og er generet af en tyk snot, som kun kommer fri med stor anstrengelse. Han er meget udmattet og har en svag/blød puls. Det gør ondt i halsen, når han rækker tunge, og hørelsen er tilstoppet. Lachesis: De første symptomer starter i venstre side og flytter sig mod højre. Ansigt og hals har et blåligt skær, og patienten har en følelse af at kvæles. Hun er så følsom omkring hals og nakke, at tøjet føles stramt. Alle symptomer forværres af varme. De er værst efter søvn og i kroppens venstre side. Hver gang noget kommer ud af kroppen, får patienten det bedre. Hun føler sig mistænksom og jaloux. Lycopodium: Symptomerne begynder i næsen eller den højre side af halsen og flytter sig mod venstre. De er værst fra kl Ved vejrtrækning bevæger patienten kun næseborerne lidt. Han tisser stort set ikke og den urin, der kommer, kan have bundfald. FÅRESYGE STATENS SERUM INSTITUT: Fåresyge (parotitis epidemica), giver hævede spytkirtler og let feber og kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller testikelbetændelse samt varige mén SUNDHEDSSTYRELSEN: Fåresyge skyldes parotitisvirus, der er mindre smitsomt end 3

4 mæsinger. Virus giver betændelse og hævelse i spytkirtlerne, let feber og utilpashed. Op mod 10 % af de smittede kan få en mildere hjernehindebetændelse (meningitis). Enkelte børn bliver døve på det ene øre. Hos drenge i og efter puberteten kan fåresyge give betændelse i testiklerne. Det kan medføre nedsat sæddannelse enten forbigående eller varigt, hvilket kan resultere i, at de får eller risikerer at få sværere ved at få børn. Fåresyge er en smitsom infektionssygdom, som angriber de spytkirtler, der sidder foran og lidt under ørerne. Alle kan få fåresyge, men det er som regel børn fra 5 til 15 år, der rammes. Sygdommen er ikke farlig for børn, og 1/3 af alle, som får fåresyge, opdager det ikke, fordi de ingen symptomer har. Statistik Sygdommen er sjælden i Danmark. I perioden blev der i gennemsnit anmeldt 18 tilfælde af fåresyge om året. Smitte Fåresyge spredes gennem spyt (host og nys), og er den mindst smitsomme af børnesygdommene. Fåresyge smitter to dage før eventuelle symptomer, indtil to dage efter, at patienten er blevet symptomfri. Inkubationstiden er normalt 18 dage, men kan svinge fra 12 til 28 dage. I de fleste tilfælde varer sygdommen 3-10 dage, og symptomerne er milde. Derefter har patienten immunitet resten af livet. Inkubationstid 18 dage Sygdomsforløb Sygdommen begynder med feber på 37,5-40 grader celcius, med hovedpine og udmattethed. Inden for de efterfølgende 24 timer begynder patienten at beklage sig over ørepine og hævelser i den ene eller begge sider af ansigtet. Hævelserne kan skubbe øret op og ud, så ansigtet ser meget hævet ud. Sur mad og drikke gør smerten værre, fordi det øger spytproduktionen i kirtlerne. Komplikationer i forbindelse med fåresyge kan være: Meningitis, encephalitis, betændelse i bugspytkirtlen eller inflammation af testikler og æggestokke hos patienter, der har været i puberteten. I sjældne tilfælde kan komplikationerne medføre sterilitet. Der kan også være 4

5 øget risiko for testikelkræft efter inflammation af testiklerne. Andre mindre følgevirkninger kan være at miste hørelsen eller at miste førligheden i en del af ansigtsmuskulaturen. Lægelig behandling Behandling indbærer, at man bliver hjemme, holder sig i ro og spiser mad uden for meget smag (som sætter spytproduktionen i gang og give smerte). Patienten skal ikke isoleres helt, da virussen ikke overlever længe uden for kroppen. Det anbefales at drenge, der har været i puberteten og ikke tidligere har haft fåresyge, holdes væk fra patienten. Der findes ingen anden lægelig behandling af sygdommen. Homøopatisk behandling Belladonna: Hvis fåresygen kommer hurtigt og pludseligt. Hævelsen er højresidet og kirtlerne meget røde og varme. Patienten oplever en voldsom, skydende smerte, som kommer og går brat. Han har en brændende fornemmelse i halsen. Kirtlerne er meget sensitive over for berøring. Patienten er meget varm, oppustet, rød i ansigtet og har høj feber. Han er fortumlet, og øjnene er meget lysfølsomme. Lachesis: Venstresidet fåresyge, med en enorm hævelsen af kirtlen. Patienten er følsom over for den mindste berøring, kan næsten ikke synke væske, men får det bedre af at synke mad. Han har lilla og blålig farve i halsen og kan ikke holde ud at have noget rundt om den. Ansigtet ser lilla og skjoldet ud. Lycopodium: Fåresyge, der begynder i højre side og flytter sig mod venstre. Patienten vil helst drikke noget varmt og har ofte fordøjelsesproblemer sammen med de primære symptomer. Pulsatilla: Symptomerne flytter sig rundt i kroppen, også fra side til side. Patienten er meget ked af det og har brug for trøst. Han har ingen tørst, men behov for frisk luft og for at have vinduet åbent. Hørelsen er nedsat pga. infektionen. Feberen svinger konstant eller lader vente på sig. HIB STATENS SERUM INSTITUT: Hib-infektion (Hæmophilus influenzae type b), der kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller strubelågsbetændelse SUNDHEDSSTYRELSEN: Bakterien Haemophilus influenzae type b (Hib) kan især hos små børn give alvorlige og potentielt livstruende sygdomme som meningitis 5

6 (hjernehindebetændelse) og strubelågsbetændelse. Ved meningitis har barnet høj feber og er alment påvirket. Det kan være svært at få kontakt med barnet, og vejrtrækningen kan være påvirket. Hib-infektioner kan give varige mén som nedsat hørelse og hjerneskade. Før vaccinen blev indført i Danmark, døde småbørn hvert år af meningitis. Nu er sygdommen stort set udryddet. Hib-vaccinen beskytter ikke mod de former for meningitis, der skyldes andre bakterier end Hib eller virus. Hib, haemophilus influenzae type b, er den største årsag til smitsom meningitis og andre invasive bakterielle sygdomme hos små børn under 5 år. Det er en ganske almindelig bakterie, der findes i menneskets slimhinder. I alt findes seks forskellige typer af bakterien med navnene a, b, c, d, e og f. Type b står bag 95% af alle de invasive sygdomme som meningitis, epiglottitis, lungebetændelse, arthritis og cellulitis (en bakteriel infektion - ikke appelsinhud). Navnet har ikke noget med influenza at gøre, men fortæller i stedet historien om, at bakterien først blev opdaget hos influenzapatienter. Statistik Der rapporteres i gennemsnit under ét tilfælde pr år i Danmark. Sygdommen rammer primært børn under 2 år. Smitte Bakterien er normalt i næsen og findes naturligt og problemfrit i 3-5% af alle småbørn. Hvad der gør, at bakterien pludselig bliver sygdomsfremkaldende, vides ikke. Det vides heller ikke præcis, hvordan den spredes, men man mener, at det sker via spyt. Børn over fem år og voksne er ikke modtagelige over for bakterien. Amning beskytter de yngste børn jo længere tid moderen ammer, desto længere er barnet beskyttet. De små er mest udsat for smittefare fra de er 6 til 12 måneder. Smitteperioden er begrænset. Det er muligt at være smittebærer uden at have symptomer. Inkubationstid Inkubationstiden for Hib kendes ikke. Hibs følgesygdomme Meningitis er en infektion af rygmarvsvæsken og den forbundne hinde, der ligger rundt om hjernen. De mest kendte symptomer, som dækker cirka 50-65% af alle tilfælde, er: Høj feber, 6

7 hovedpine, kvalme og opkast, træthed og mangel på overskud. Bagefter følger en fornemmelse af, at personen ikke er til stede, en stiv nakke og krampeanfald. Dødeligheden ved meningitis er 3-8%. Det er en sygdom, hvor minutter kan være afgørende. Patienten kan vågne op om morgenen, føle sig lidt skidt tilpas og være død næste nat. Ser du symptomer, der minder om meningitis, skal patienten konstant overvåges % af alle, som overlever meningitis, får høreskader og/eller andre neurologiske, permanente skader. Epiglottitis er en infektion og hævelse af det væv i halsen, der dækker og beskytter struben. Sygdommen starter som regel med en hævelse bagerst på tungen og høj feber. Hævelsen giver patienten en tør, nærmest kvækkende stemme og gør det svært at trække vejret ind. De helt eller delvist blokerede luftveje kan føre til kvælningfornemmelser eller faktisk kvælning. Epiglottitis er en dødelig sygdom, som skal behandles hurtigt. Septisk arthritis (infektion i led), cellulitis (en livstruende hudsygdom, der spredes hurtigt) og lungebetændelse er alle almindelige følger af Hib-bakterien. Nogle typer af Hib kan forårsage mellemørebetændelse og akut bronkitis. Lægelig behandling Indsprøjtning af antibiotika og øvrig behandling, fx med respirator. Homøopatisk behandling Aconite: Feber efter at have været ude i tør og kold luft. Akut og pludselig start på sygdom med høj feber og stivhed i nakken. Patienten har et bange udtryk i ansigtet, som også er rødt, varmt og hævet. Han har hurtig puls, er hæs, tør og har en høj, gøende hoste. Han har svært ved at trække vejret og holder sig på halsen, hver gang han hoster. Patienten har svært ved at synke, er meget følsom ved indåndinger og halsen er rød, tør og sammensnøret. Belladonna: Gives ved mellemørebetændelse, meningitis og epiglottitis. Patienten har høj feber, skriger i sengen om natten og er meget svær at berolige igen. Øjnene er skinnende og stirrende, med udvidede pupiller. Han har stiv nakke og skulder (den højre). Dybt inde i øret sidder en dunkende smerte, som følger hjertets rytme. Ørerne er varme, følsomme og smertefulde. Halsen føles indsnøret, og det er svært at synke, 7

8 specielt drikke. Bryonia: Langsommere udvikling i symptomer, end når der f.eks. gives aconite - det er, som om det går dybere. Patienten er meget irritabel. Han har en voldsom hovedpine, der føles, som hoved er ved at dele sig i to. Han har led- og muskelsmerter, som bliver værre ved enhver bevægelse. Smerterne er stikkende og rivende. Patienten vil være alene uden forstyrrelser og ligge helt stille. Han har smertefuld og stiv nakke sammen med skarpe stik i brystet. Halsen er tør, ru, sandpapirsagtig og ser hævet ud. Hans hæshed bliver værre i frisk luft. Tørhed og forværring ved den mindste bevægelse er kendetegnende. Lachesis: Meget intens og hurtig symptom-start med overvældende udmattelse. Symptomerne begynder som regel, imens patienten sover. De får den sovende til at vågne op. Han oplever bølger af varme og at halsen føles sammensnøret. Følelsen bliver bedre, når han spiser noget. Ondt i halsen opstår i venstre side. Det føles, som om man kvæles. Halsen er enormt følsom, og patienten kan ikke holde ud at have noget omkring den. Han er meget septisk, rastløs og usikker. HPV STATENS SERUM INSTITUT: Livmoderhalskræft (Human papillomvirus-infektion, HPV). HPV-infektioner forekommer i over 100 forskellige undertyper. Nogle af disse typer forårsager vorter, andre typer forårsager kønsvorter (kondylomer), og visse kræftfremkaldende typer er årsag til livmoderhalskræft. SUNDHEDSSTYRELSEN: Livmoderhalskræft skyldes bestemte typer af vortevirus, human papillomavirus, også kaldet HPV. HPV-virus smitter ved seksuel kontakt og kan i sjældne tilfælde være årsag til andre kræftformer. HPV-virus er meget almindelige især blandt unge. Man mærker ikke, at man er smittet, og hos de fleste forsvinder infektionen af sig selv. Hos nogle bliver virus dog ved med at være der. Her kan de føre til celleforandringer, som mange år senere kan give kræft. Vaccination beskytter mod to af de typer HPV, der er årsag til ca. 70 % af tilfældene af livmoderhalskræft. Da HPV-vaccination ikke beskytter mod alle tilfælde af livmoderhalskræft, vil kvinder blive tilbudt undersøgelse for eventuelle celleforandringer i livmoderhalsen, fra de er fyldt 23 år. Gennem dette screeningsprogram kan man finde og behandle forstadier 8

9 til sygdommen, inden de udvikler sig til kræft. Andre HPV-virus kan give kønsvorter (kondylomer), der sidder på eller omkring kønsorganerne. Kønsvorter er ufarlige, men generende. Kondom I en verden af p-piller og HPV-vacciner, så kan man godt komme til at overse vigtigheden af at vi taler med vores unge om brugen af kondom. Kondomet beskytter, når det bruges korrekt, ikke blot mod graviditet men også seksuelt overførte sygdomme, dvs sygdomme der smitter ved hud-mod-hud kontakt. Det er vigtigt i forbindelse med HPV at vi husker på at det også kan smitte oralt, og man derfor også skal bruge kondom til oralsex, for at være endnu bedre beskyttet mod HPV virus. Men der er mange gode grunde til at lære vores unge at have en sund omgang med komdomer. Det er den mindst invasive form for prævention vi har. Punktum. Og samtidig så beskytter brugen af kondom også imod kønssygdomme, det er en kvalitet som ingen andre former for prævention har. Og man kan altid have det ved hånden. Unge i 90 erne og begyndelsen på HIV og AIDS, fik en fuldstændig naturlig omgang med kondomer, efter endeløse kampagner om AIDS. Der stod store skåle med reklamekondomer på mange barerer, og man holdt lidt øje med hinanden og mindede hinanden om at man skulle bruge kondom. Og det er tragisk at der i dag er en eksplosion af en kønssygdom som gonorre. Man beskytter sig mod gonorre med kondon, og den ekstreme stigning i konstaterede tilfælde af denne sygdom, er et tydeligt tegn på at brugen af kondomer er faldet. Jeg synes at enhver snak om HPV bør indeholde en snak om brugen af kondom. Enhver snak om kønssygdomme børn bør indeholde en snak om kondomer. Og ligeså enhver snak i virkeligheden om andre former for prævention. Det er som om at vi tager mere invasive løsninger for givet, og glemmer de åbenlyse og simple muligheder. KIGHOSTE STATENS SERUM INSTITUT: Kighoste (pertussis), der kan være alvorlig især hos helt små børn SUNDHEDSSTYRELSEN: Kighoste skyldes bakterien Bordetella pertussis. Den smitter via dråber fra luftvejene, oftest ved hoste eller nys. Bakterien er meget smitsom. Kighoste hos spædbørn kan være livstruende. 9

10 Sygdommen ligner i starten en almindelig forkølelse, men udvikler sig i løbet af 1-2 uger med meget voldsomme og langvarige hosteanfald. Hosten kommer i stød lige efter hinanden og forhindrer barnet i at trække vejret. Derefter kommer hivende indånding ( kigen ). Barnet hoster sejt slim op og kan kaste op ved et hosteanfald. Hosteanfaldene er meget udmattede, og helt små børn har ikke kræfter til at hoste det seje slim op. Milde tilfælde af kighoste hos større børn eller voksne kan ligne en forkølelse eller halsbetændelse. Spædbørn bliver ofte smittet af større søskende eller voksne i hjemmet. Derfor bør forkølede eller hostende personer så vidt muligt undgå kontakt med spædbørn, som ikke er vaccinerede. Lægen kan eventuelt give et spædbarn forbyggende antibiotika, hvis barnet har været udsat for smitte. Kighoste begynder som en mild luftvejssygdom, med løbende næse og vedvarende hoste. Den første fase, som varer cirka to uger, er umulig at skelne fra en almindelig forkølelse. Fasen kaldes det kataralske stadium, og det er i løbet af den, at smittefaren er størst. Statistik Kighoste er meget smitsomt og kommer typisk i epidemier med 3-5 års mellemrum. I Danmark var den seneste epidemi i 2002, hvor der blev registreret næsten 2000 tilfælde. I 2010 blev der i alt konstateret 371 tilfælde af kighoste, og fra 1995 til 2013 er seks dødsfald pga. sygdommen registreret, alle blandt børn under et år. Smitte Kighoste regnes for at være den mest smitsomme bakterieinfektion, man kender til. Den smitter i den første del af sygdomsforløbet, og bakterierne overføres gennem dråber fra nys eller host. Inkubationstid Symptomerne opstår normalt 5-10 dage efter smitte, men inkubationstiden kan være op til 3 uger. Sygdomsforløb Hosten er som regel værst om natten, og patienten har lav feber. Han er generet af en sej og klæbrig slim, som er svær at hoste op. De mange hosteanfald kan ende med opkast, og barnet kan få blålig hud, efter at have været midlertidigt kvalt af slimen. Efter to ugers sygdom begynder det paroksysmale (konvulsive) stadium, som varer i ca. seks uger. Her bliver hosten mere rytmisk og krampeagtig, med op til 8-10 host pr 10

11 åndedrag. Det tvinger luften fra lungerne, og barnet bliver måske blå eller lilla på grund af iltmangel. Når barnet endelig tager en dyb indånding efter et hosteanfald, kommer den karakterisktiske høje kigen (hylende vejrtrækning). Den voldsomme hoste er angstprovokerende for langt de fleste børn, og man kan ofte se angsten i deres øjne, når det næste hosteanfald melder sig. Den tredje og sidste fase i sygdommen er rekonvalescensfasen, som kan vare uger eller måneder. I den er hosten aftagende og forsvinder på et tidspunkt helt, så barnet er tilbage til sin normaltilstand. I sjældne tilfælde kan fasen vare op til 2 år. Hvis barnet senere får virusinfektion i bronkierne, kan det ske, at kighoste-symptomerne vender tilbage. De vil dog ikke være så voldsomme, som ved selve kighosten. Det er muligt at få kighoste flere gange. Lægelig behandling I de fleste tilfælde kræves der ingen behandling, men patitienten kan holdes under observation for astmasymptomer. Noglegange giver man antibiotika for at reducere smitteperioden, men ellers betragtes behandling med antibiotika for kighoste ikke som overbevisende. Homøopatisk behandling Ant tart: Hosteanfald udløses af vrede eller ved at spise. Patienten er gnaven, klynker og brokker sig, og vil helst være alene. Store mængder slim rasler i brystkassen. NB: Hvis patienten ikke har det symptom, er der ingen grund til at prøve Ant tart. Tungen er dækket af en tyk belægning, patienten er ikke tørstig og har en hurtig og anstrengt vejrtrækning. Han hoster, hiver efter vejret og bliver nødt til at sidde op. Det hjælper at bøje hoved bagud. Arnica: Brug Arnica, hvis patienten har hostet så meget, at han har fået ømme muskler. Han vil ikke have, at man rører ved ham og bliver nervøs, bare man går imod ham. Patienten græder før hosten starter, fordi han allerede frygter den smerte, som kommer med den. Hosten kan være så hård at man ser små blodsprængninger i huden. Belladonna: Meget gråd og smerter i maven før hoste. Det føles, som om hovedet er ved at eksplodere, når man hoster. Hosten er tør, rytmisk og værst om natten, eller når man ligger ned. Når patienten efter store anstrengelser hoster en lille smule slim op, føles halsen mere og mere tør, hvorefter en irriterende kilden dukker op, som igen udløser den hylende hoste og opkastningsfornemmelser. Symptomerne bliver værre 11

12 ved kold luft og træk. Patienten er opkørt, desperat for at slippe fri og kan have febervildelser, hvor han bider, slår ud og ødelægger ting. Vildelserne kan også medføre, at han ser monstre. Bryonia: Her gentager et bestemt scenarie sig: Barnet hoster straks efter at have spist eller drukket, kaster op og vender så tilbage til maden igen. Patienten har tør, rytmisk hoste, som får hele kroppen til at ryste. Hosten får også patienten til at springe op af sengen. Selv den mindste bevægelse gør symptomerne værre, patienten er irriteret, vil helst være derhjemme og vil ikke røres ved. Han holder sig på brystkassen under hoste. Drosera: Det føles, som om en fjer kilder i halsen. Hoste udløser mere hoste, og det kan blive så voldsomt, at patienten har svært at få vejret imellem anfaldene. Åndedrættet føles fastlåst - som om han ikke kan ånde ud. Halsen er tør, og når han ånder ud, udløses et nyt hosteanfald. Patienten har ondt under ribbenene, selv ved den mindste berøring, og holder beskyttende om området under hosteanfald. Hosten begynder, når barnet lægger hovedet på puden om aftenen. Han er mistroisk og beskylder venner for alverdens ting. NARAYANI CCA: Dette lægemiddel findes ikke i kittet, men det er mit allerbedste bud på et homøopatisk lægemiddel til hoste. Jeg anbefaler på det varmeste at dette er et lægemiddel man har derhjemme. Det er et blandingslægemiddel, dvs der er flere forskellige homøopatiske lægemidler blandet sammen. Hostesymptomer er notorisk svære at skelne, og med CCA så slipper man for at stå der og skulle finde hoved og hale i det hele, for at finde noget der virker, da der er så mange gode midler i. Det er godt til alle former for hoste, inkl. kighoste. Når det er akut, så kan man tage det op til 6 gange om dagen. CCA kan bestilles her (man skal have oprettet en konto og være logget ind for at man kan se priser og for at bestille): MÆSLINGER STATENS SERUM INSTITUT: Mæslinger (morbilli), der giver høj feber, hoste, forkølelse, øjenirritation og udslæt samt risiko for alvorlige komplikationer, fx lungeeller hjernebetændelse SUNDHEDSSTYRELSEN: Mæslinger skyldes det meget smitsomme virus 12

13 morbillivirus. I sjældne tilfælde kan der opstå alvorlige komplikationer som hjernebetændelse, der kan medføre varig hjerneskade, døvhed og i værste fald dødsfald. Sygdommen begynder som regel med høj feber og forkølelse. Desuden ses et rødplettet udslæt efter 3-4 dage. Barnet får ofte også følgesygdomme som mellemørebetændelse og lungebetændelse. Næsten alle børn i Danmark fik mæslinger, før vi indførte vaccination. Sygdommen har i mange år været sjælden i Danmark. Den er dog fortsat udbredt i mange lande, herunder i Europa. I 2011 blev Danmark ramt af et udbrud af mæslinger, der udviklede sig til det største i 15 år. Epidemien i Europa har medført hundredevis af dødsfald blandt ellers raske børn, og WHO har som mål at eliminere mæslinger i Europa. Mæslinger, også kaldet rubeola, er en epidemisk sygdom, som stammer fra virussen morbilli-virus. Statistik Mæslinger var tidligere en hyppig børnesygdom i Danmark, med titusindvis af tilfælde hvert år. I dag er tallene anderledes - i 2012 var der to anmeldte tilfælde, i 2013 var antallet 17, og i 2014 var det samlede antal 27. I 2015 er der indtil medio maj diagnosticeret i alt ni tilfælde af mæslinger. Den største komplikation i forbindelse med mæslinger er encephalitis, som forekommer i mindre end 0,01% af alle inficerede. Det er en skræmmende sygdom, som resulterer i hjerneskade og død. Risikoen for komplikationer er især bekymrende i lande, hvor fejleller underernæring er udbredt. Det sidste dødsfald pga. mæslinger i Danmark er registreret i Dødeligheden I Danmark noteres til at være 1 ud af smittede. Med et gennemsnit på 19,5 smittede om året I Danmark, er dødeligeheden ekstermt lille. Smitte Mæslinger spredes gennem spytdråber. Inkubationstiden er 9-14 dage, og patienten er mest smitsom 3-4 dage før udslættet udvikles, og indtil udslættet begynder at gå i sig selv igen. Inkubationstid 9-14 dage. Sygdomsforløb 13

14 Symptomerne kommer i 2 stadier: Først er patienten træt og har det ikke godt i sig selv. Hun kan have løbende næse, hoste og lav feber. Hun har smerter i nakke og rygge, og øjnene kan være røde og ekstra lysfølsomme. Feberen stiger lidt hver dag. Det andet stadie begynder på tredje eller fjerde dag, hvor temperaturen stiger til 39,5-40 grader. Små, runde hvide prikker, der ligner saltkorn omkranset af betændelse, dukker op på gummerne og indersiden af kinderne. Et udslæt starter i hårlinjen og bag ørerne. Det spreder sig nedad, indtil det dækker hele kroppen i op til 36 timer. Til at begynde med er udslættet kendetegenet ved at bestå af enkelte lyserøde prikker på 2-3 mm i diameter. Imens det spreder sig, løber prikkerne sammen og får patientens hud til at se skjoldet ud. Udslættet kan klø. Feberen falder som regel, efter udslættet har spredt sig. Efter 3-4 dage bliver udslættet mere brunligt og begynder at skælle lidt, imens det langsomt forsvinder. Pga. den høje smittefare, er det vigtigt at vaske hænder og være ekstra opmærksom på hygiejne. Smittede personer bør isoleres og helst passes af en, der har haft mæslinger, og derfor er immun over for sygdommen. Lægelige behandling Der findes ikke noget antiviralt middel mod mæslinger, og behandlingen er hovedsageligt symptomlindrende. I nogle u-lande bruges vitamin A ( U/dag) som behandling, og dette har vist sig at nedsætte både symptomer og dødelighed, men behandlingen bruges ikke systematisk i Danmark. Homøopatisk behandling Aconite: Er især godt i de tidlige stadier af mæslinger, med pludselige symptomer. Høj feber, næse og øjne, der løber, og muligvis gøende hoste. Der kan være høj puls, imens barnet føler sig rastløs og er meget tørstig. Huden føles tør, inden udslættet ses. Når udbruddet kommer, klør udslættet og giver en brændende smerte i huden. Belladonna: Specielt godt i de tidlige stadier, hvor feberen er høj og barnet har meget røde og opkogte kinder. Øjnene er ømme og røde, måske med udvidede pupiller. Barnet kan også have ondt i halsen. Det bryder sig ikke om at bliver rørt ved eller flyttet, og er ikke tørstig. Huden er rød og blank det kan ligne skarlagensfeber. Bryonia: Til barnet der har feber, er meget irritabel, tør og ekstremt tørstig efter store 14

15 mængder vand. Patienten har tørre læber og en hård, smertefuld hoste, som kan komme sammen med hovedpine. Hun vil bare ligge helt stille og uforstyrret, fordi enhver forstyrrelse gør symptomerne værre. Bryonia er også et godt lægemiddel, hvis sygdomsforløbet bevæger sig meget langsomt. Det bruges også, hvis udslættet udvikler sig langsomt, eller hvis det helt forsvinder for en stund, hvorefter barnet bliver meget dårligt med blegt ansigt. Uundværlige øjendråber: Oculoheel fra Heel. Dråberne fås i de fleste helsekostbutikker og er gode at have som en del af førstehjælps-kittet. I forbindelse med mæslinger er de supergode til røde øjne, der løber, svier og klør. VIGTIGE VITAMINER: Børn med mæslinger skal have den højst anbefalede dosis af vitamin A og vitamin D, under og efter sygdommen. Behandling af mæslinger med vitaminer, anbefales af WHO i nogle tilfælde. PCV STATENS SERUM INSITUT: Pneumokoksygdom (forårsaget af visse pneumokoktyper), der kan medføre blodforgiftning og meningitis SUNDHEDSSTYRELSEN: Pneumokokker er det danske navn for bakterien Streptococcus pneumoniae. Bakterien findes i mange undertyper. Alvorlig pneumokoksygdom kan give varige skader som nedsat hørelse og hjerneskade, i sjældne tilfælde dødsfald. Sygdommen giver hyppigt akut mellemøre-, bihule- og lungebetændelse. Vi ser de alvorligste former for pneumokoksygdom, når bakterien spreder sig i blodbanen og giver blodforgiftning (sepsis) og/ eller hjernehindebetændelse (meningitis). Små børn, ældre og personer med nedsat modstandskraft er særligt udsat for at blive syge af pneumokokker. Risiko for alvorlig pneumokoksygdom aftager med alderen, og børn over fire år har meget lille risiko for at få alvorlig pneumokoksygdom. I Danmark havde vi årligt ca. 20 tilfælde af meningitis og ca. 50 andre alvorlige tilfælde af pneumokoksygdom hos børn under 2 år, før vaccinen blev indført. Meningitis er en infektion af rygmarvsvæsken og den forbundne hinde, som ligger rundt om hjernen. De mest kendte symptomer, som dækker cirka 50-65% af alle tilfælde, er: Høj feber, hovedpine, kvalme og opkast, træthed og mangel på overskud. Bagefter følger en fornemmelse af, at personen ikke er til stede, en stiv nakke og krampeanfald. 15

16 Statistik I 2014 var der 128 tilfælde af smitsom (bakteriel) meningitis i Danmark. 3-8% af dem der smittes, dør % af alle, der overlever meningitis, får høreskader og/eller andre neurologiske, permanente skader. Smitte Man ved ikke hvorfor raske mennesker får sygdommen. Man kan godt have bakterien i næsen, uden at blive syg, men når den ender i blodbanerne eller i rygmarvsvæsken, så er den dødelig. Bakterierne kan kun overleve i meget kort tid uden for kroppen. Inkubationstid Få timer Sygdomsforløb Man bevæger sig fra at føle sig en smule sløj, til at vœre dødeligt syg i løbet af timer. Meningitis er notorisk svært at diagnosticere, og det gør sygdommen ekstremt farlig. Hvis man observerer symptomer, der kunne ligne meningitis, så anbefaler jeg at man som det mindste bliver hos personen, for at kunne observere eventuel forværring af tilstanden hurtigt. Det er ikke unormalt at blive sendt hjem af læge eller skadestuen ved meningitis. Og har man mistanke om meningitis, så skal man søge lægehjælp med det samme, og gøre det meget klart for fagpersonen, hvad det er man har observeret. Lægelig behandling Antibiotika og stabilisering. 16

17 17

18 Homøopatisk behandling -til meningitisligende symptomer (mistænkt meningitis skal altid tilses af en læge) Aconite: Feber efter at have været ude i tør og kold luft. Akut og pludselig start på sygdom med høj feber og stivhed i nakken. Patienten har et bange udtryk i ansigtet, som også er rødt, varmt og hævet. Han har hurtig puls, er hæs, tør og har en høj, gøende hoste. Han har svært ved at trække vejret og holder sig på halsen, hver gang han hoster. Patienten har svært ved at synke, er meget følsom ved indåndinger og halsen er rød, tør og sammensnøret. Belladonna: Gives ved mellemørebetændelse, meningitis og epiglottitis. Patienten har høj feber, skriger i sengen om natten og er meget svær at berolige igen. Øjnene er skinnende og stirrende, med udvidede pupiller. Han har stiv nakke og skulder (den højre). Dybt inde i øret sidder en dunkende smerte, som følger hjertets rytme. Ørerne er varme, følsomme og smertefulde. Halsen føles indsnøret, og det er svært at synke, specielt drikke. POLIO STATENS SERUM INSTITUT: Polio, der kan medføre blivende lammelser SUNDHEDSSTYRELSEN: Polio skyldes poliovirus, som er meget smitsomt. De fleste får ingen symptomer, eller kun lettere symptomer som feber og hovedpine i nogle dage. Under én procent får alvorlige lammelser. Lammelserne kan omfatte nogle enkelte muskelgrupper eller være så omfattende, at også musklerne til brug for vejrtrækningen bliver lammet. Nogle patienter har lammelser resten af livet, mens andre kommer sig. Man kan dø af sygdommen. Selvom vi ikke har haft poliosmitte i Danmark i næsten 40 år, er det vigtigt, at alle fortsat er vaccinerede, indtil sygdommen er helt udryddet. Det seneste år har der været udbrud af polio i Syrien, Cameroun, Ækvatorialguinea og på Afrikas horn. Sygdommen ses endvidere i Afghanistan, Pakistan og Nigeria. På grund af verdenssundhedsorganisationen WHO s udbredte kampagner for poliovaccination bør vi kunne udrydde sygdommen helt. Poliomyelitis eller polio (børnelammelse) er en akut, smitsom virus, som angriber centralnervesystemet. Sygdommen beskadiger eller ødelægger de nerveceller, der styrer musklerne. Det kan lede til lammelser eller nedsat førlighed. 18

19 Statistik I 1950 erne var polio en almindelig sygdom i Danmark. I dag findes den primært i Afghanistan, Pakistan og Nigeria. Det sidste danske tilfælde af polio var i 1976, og det seneste importerede tilfælde i Smitte Virussen spredes gennem spyt eller drikkevand, der er inficeret med menneskelige ekskrementer. Men man skal også passe på, hvis man fx skifter ble på et barn, der har poliovirus i kroppen. I områder med udbrud af polio er det vigtigt at holde en god hygiejne. Det er muligt at være smittebærer uden at have symptomer. Inkubationstid 1-3 uger Sygdomsforløb Polio er en alvorlig sygdom, men sjældent dødelig. Symptomerne er bl.a. høj feber, hovedpine i 2-6 dage, opkast, ondt i halsen, smerter og stivhed i nakke og ryg og nedsat energi. Lammelser rammer oftest benene, men synkemusklerne, blære, tarm og mellemgulvet kan også blive påvirket. I de værste tilfælde kan man miste evnen til selv at trække vejret. I alt findes tre forskellige poliovirusser - kaldet 1, 2 og 3. Hver virus påvirker forskellige organer, og der ses små forskelle i udviklingen af symptomer. Fx ses flest lammelser i virus 1. Cirka halvdelen af alle, som få polio, bliver ramt af lammelser. Og for cirka halvdelen af alle, der bliver helt raske igen, tager det fra få dage til flere måneder at blive helbredt. Børn under 5 år har størst risiko for at få varige men. Størstedelen af poliosmitte (90-95%) er så mild, at patienterne slet ikke opdager, de har sygdommen. 5% af alle poliosmittede oplever kun, at de har influenzalignende symptomer. Inkubationstiden er 1-3 uger, sygdommen smitter i de første syv dage. Ved polio uden lammelser varer feberen typisk syv dage, med aftagende stivhed i de efterfølgende 3-5 dage. Ved polio, der giver lammelser, oplever patienten svaghed eller paralysering 1-7 dage efter de første symptomer - oftest længere oppe end benene. Man kan fx miste sine reflekser i det ene knæ. Et andet karakteristisk symptom er, at patientens følelse i huden er normal, 19

20 men at musklerne under er lammede. I gennemsnit fører én ud 200 infektioner til varige lammelser. I 1-3% af alle poliotilfælde får patienterne meningitis, efter at have været symptomfri i nogle dage. Lægelig behandling Der findes ingen behandling for polio. Homøopatisk behandling Aconite: Bruges i det tidligeste stadie af sygdommen, hvor patienten har høj feber, er angst, rastløs og vender og drejer sig i sengen om natten. Han eller hun har fornemmelsen af at blive kvalt. Belladonna: Dette lægemiddel skal man altid huske på, når symptomerne starter brat. Patienten er opkogt i ansigtet og pupillerne udvidede. Hun oplever en jagende smerte langs rygsøjlen, der kommer indefra og går ud. Smerterne forhindrer patienten i at bevæge sig. Hun kan få paralyse i benene og miste kontrollen over blære og afføring. Muskelsammentrækninger og tics i de påvirkede lemmer. Stivhed i og krumning af ryggen. Gelsenium: Lægemidlet er meget brugbart i de tidlige stadier af polio med lammelser. Patienten er udmattet og svag. Ansigtsudtrykket er mat og døsigt. Tungen er delvist paralyseret det kan give problemer med at tale og synke. Blæren er svag. Hvis patienten vil bevæge sig, gør det ondt i alle muskler. Smerte opleves i rygsøjle og nakke, og musklerne føles ømme og ukontrollable. Patienten kan have problemer med at fokusere synet. Feberen er moderat. Rhus tox: I de tidlige stadier, efter patienten har oplevet kulde, samtidig med at have svedt. Symptomerne ligner influenza, med muskelømhed og smerte. Patienten er rastløs og bliver stiv i kroppen af at ligge ned i længere tid. Hun oplever lammelser efter at have overanstrengt sig. RØDE HUNDE STATENS SERUM INSTITUT: Røde hunde (rubella), der giver let feber, hævede kirtler og udslæt. Smitte af gravide inden for de første tre måneder af graviditeten kan medføre abort eller fosterskader 20

21 SUNDHEDSSTYRELSEN: Røde hunde er hos børn en mild sygdom, der skyldes rubellavirus. Sygdommen hos børn begynder ofte med forkølelsessymptomer og let feber. Efter et døgns tid kan lymfeknuderne i nakken blive ømme og hævede, og barnet kan få udslæt. Udslættet er småplettet og svagt rødt, og det forsvinder igen i løbet af 2-3 dage. Vaccination mod røde hunde skal først og fremmest forhindre, at børn smitter gravide. En kvinde risikerer nemlig at føde et barn med misdannelser som øjenskader, høreskader, hjerne- eller hjerteskader, hvis hun får røde hunde i første halvdel af graviditeten. Mange andre virussygdomme ligner røde hunde. Derfor kan en voksen kvinde ikke vide, om hun har haft sygdommen. Det er årsagen til, at vi tilbyder alle børn vaccination mod røde hunde. Kvinder kan gratis få tilbud om MFR-vaccination (mod blandt andet røde hunde), hvis de er fyldt 18 år og ikke allerede er vaccinerede. Røde hunde er en virus, som er svær at få øje på. I mange tilfælde er symptomerne så milde, at man slet ikke opdager sygdommen. Statistik Røde hunde næsten udryddet i Danmark. Der er anmeldt 6 tilfælde hos gravide siden Smitte Røde hunde smitter fra de første symptomer, indtil udslættet begynder at forsvinde igen. Sygdommen overføres via luftbårne spytdråber, men smitter ikke lige så meget som skoldkopper eller mæslinger. Der kan dog stadig være større udbrud blandt skolebørn. Det kan være katastrofalt for en gravid kvinde at få røde hunde, fordi sygdommen kan give fosterskader. Bliver kvinden smittet i løbet af graviditetens første fire måneder, er der 80% risiko for, at barnet vil blive født med misdannelser. Børn af smittede mødre kan også blive født med røde hunde. Har du haft røde hunde, er du immun over for sygdommen. Samme garanti kan vaccinen ikke give. Nogle påstår, at det er muligt at få røde hunde to gange, andre at den ene sygdomsperiode må have været fejldiagnosticeret. Det er langt fra utænkeligt, fordi sygdommen er så svær at konstatere. Inkubationstid Normalt dage fra smitte til udslæt, men i ugen op til kan man have lette symptomer. 21

22 Sygdomsforløb Sygdommen starter som en forkølelse, derefter følger hævede lymfeknuder bag ørerne og smerter på det punkt, hvor nakke og kranie mødes. Et fint udslæt, der er mærkbart ved berøring, spreder sig hurtigt nedad. Det begynder i ansigtet og dækker hele kroppen på en enkelt dag. Efter fire dage begynder udslættet som regel at forsvinde igen. Lægelig behandling Der findes ingen behandling for røde hunde. Det anbefales man er sengeliggende og sørger for at reducere smitterisikoen. Homøopatisk behandling Se lægemidlerne fra mæslinger og brug evt. også: Pulsatilla: Hvis barnet har milde symptomer, men på trods af det har svært ved at håndtere symptomerne og er meget ked af det; søger trøst og har brug for ekstra meget opmærksomhed. TETANUS (stivkrampe): STATENS SERUM INSTITUT: Stivkrampe (tetanus), der kan fås efter sårinfektion. I tilfælde af akut sygdom ledsaget af feber bør vaccinationen udskydes, dette gælder ikke hvis vaccinen gives efter udsættelse for smitte. SUNDHEDSSTYRELSEN: Stivkrampe (tetanus) skyldes stivkrampebakterien Clostridium tetani. Bakterien findes især i jorden og trænger ind i kroppen fra fx forurenede sår. Sygdommen smitter ikke fra person til person. Bakterien danner et giftstof (toksin), der trænger ind i nervesystemet og medfører muskelstivhed og anfald af kramper. I værste fald kan vejrtrækningen stoppe. Tidligere fik nyfødte stivkrampe på grund af forurening af navlen. Nu ses sygdommen hos ældre mennesker, som enten slet ikke er vaccinerede eller kun har fulgt vaccinationsprogrammet delvist. Vi ser cirka ét tilfælde hvert andet år af og til med dødsfald til følge. Stivkrampe/ tetanus er en nerveforgiftning, der kan opstå efter infektion i et sår. Den kommer fra bakterien clostrdium tetani, som primært findes i jord og støv. Bakterien spredes også gennem fæces fra dyr og mennesker. 22

23 Statistik I Danmark ses 0-2 tilfælde om året. Smitte Bakterien kan komme ind i menneskekroppen gennem sår, fx ved en splint, insektbid, snitsår og skudsår. De dybe sår, der ikke bløder meget, giver bakterien optimale levevilkår. Modsat giver et rent sår, som blodet flyder frit fra, dårlige vilkår for bakterien, der har brug for at iltfattigt miljø for at udvikle sig. Inkubationstid er 3-21 dage, men symptomer opleves ofte efter 8 dage. Symptomer De første symptomer er en mild smerte omkring det inficerede sår og kramper i de omkringliggende muskler. Fine røde linier kan stråle ud fra såret. I takt med at de toksiner, bakterien udskiller, flytter sig op gennem nervebanerne, kan der opstå en opadgående nervesmerte. Efter 48 timer kan patienten opleve, at hun ikke kan åbne munden pga. stivkrampe. Muskelkramperne kan også føre til stivhed i ryggen og til, at man laver ufrivillige grimasser. 65% af alle patienter, der har stivkrampe, som ikke behandles, dør. Behandling Stivkrampe diagnosticeres gennem observation og behandles med indsprøjtninger i musklerne, grundig sterilisering af såret og penicilin. Man er også begyndt at bruge en metode, hvor ilt tvinges ind i såret. Hvis du ikke er vaccineret for tetanus og får et sår, hjælper den vaccine, der gives på skadestuen, ikke. Grunden til det er, at kroppen ikke har tid til at producere de antistoffer, der er brug for. Men har du fået indsprøjtningen tidligere, aktiverer en akut vaccine på skadestuen de antistoffer, du allerede har i kroppen. Homøopatisk behandling Start med at rengøre såret grundigt med en antiseptisk sæbe og rigeligt vand, som konstant skiftes. Hold eventuelt såret i vand i længere perioder, så de antiseptiske stoffer trænger ind overalt. Ledum: Ved alle typer af stiksår - fra myggestik til skudsår er Ledum det første 23

24 lægemiddel, vi tænker på. Tag det 3-4 gange om dagen i flere dage, eller indtil såret heler pænt igen. Lægemidlet er godt ved sår også uden mistanke om stivkrampe. Er du det mindste i tvivl, så brug Ledum. Hvis der kommer tegn på infektion, går du videre med de næste lægemidler: Hypericum: Tages for nervesmerter og røde streger op ad armen, som indikerer en infektion. Hvis du ser de røde streger, skal I straks tage til lægen, imens patienten bliver ved med at få Hypericum. Calendula urtedråber: Calendula, eller morgenfrue, er super til sårpleje. Det er en rigtig god ide at rengøre såret med Calendula-dråber, der kommes i vand. Skift vandet ofte, imens du renser såret, og sørg for at få vasket det grundigt. LINK SHEET BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET: aspx VACCINER I BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET: onsprogrammet.aspx %20dansk/Vaccination/Boernevaccination/Boernevaccination_%20jan2015.ashx FOLDER TIL LÆGER OM VACCINATION: ANMELD BIVIRKNINGER SELV: INDLÆGNINGSSEDLER: På kan man søge på al medicin. Angiv navnet på den enkelte vaccine i søgefeltet, for at finde indlægningssedlen. Referater fra Rådet for Lægemiddelovervågning (varetager bivirkninger): 24

25 laegemiddelovervaagning/referater-fra-raadet-for-laegemiddelovervaagning Utilsigtede hændelser med medicin: VACCINERNE: Difteri, stivkrampe, kighoste og polio samt hib-meningitis og strubelågsbetændelse VACCINENS NAVN: Di-Te-Ki-Pol/Act-Hib STATENS SERUM INSTITUT: onsprogrammet/di-te-ki-pol-act-hib.aspx INDLÆGSSEDDEL: _solvens_til_injektionsvc3a6ske.pdf PRODUKT RESUME: Lœs om indgredienser: /html FRA SUNDHEDSSTYRELSEN Difteri-stivkrampe-kighoste-polio og Hib vaccine (DiTeKiPolHib) Et barn skal have difteri-, stivkrampe-, kighoste-, polio-, Haemophilus influenza b vaccinen(ditekipolhib) 3 gange, når barnet er 3, 5 og 12 måneder. Vaccinen består af en fuldstændig afgiftet del af difteri-, stivkrampe- og kighostebakteriens giftstof (toksoid) samt inaktiveret poliovirus og bestanddele af dræbte Haemophilus influenza b bakterier. Hvor længe virker vaccinen? Efter de 3 vaccinationer er barnet godt beskyttet mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio, indtil barnet er 5-6 år. 25

26 I 5-årssalderen får barnet endnu en vaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio. Barnet vil herefter være beskyttet mod difteri og stivkrampe i yderligere 10 år. Vaccinationen beskytter mod kighoste i 5-10 år og mod polio resten af livet. Efter 3 vaccinationer mod Haemophilus influenza b er børnene fuldt beskyttede. Hvilke bivirkninger har DiTeKiPolHib-vaccinen? De hyppigste bivirkninger er rødme og ømhed på vaccinationsstedet. Nogle få børn får desuden feber og utilpashed i de første par døgn efter vaccinationen. I forbindelse med feberen vil der af og til optræde feberkramper. Det er især hos børn, der er disponeret for det. I Danmark giver læger over vaccinationer om året med DiTeKiPolHibvaccinen. Næsten alle børn får vaccinen. Pneumokokvaccine 13-valent VACCINENS NAVN: Prevenar STATENS SERUM INSTITUT: valent.aspx INDLÆGSSEDDEL: 6ske-pneumokoko.pdf PRODUKTRESUME (se sammensætning og bivirkninger i linket): _Product_Information/human/001104/WC pdf FRA SUNDHEDSSTYRELSEN Pneumokokvaccinen (PCV) Vaccinen indeholder bestanddele af de 13 typer af pneumokokker, som resulterede i ca. 90 % af alvorlig pneumokoksygdom blandt børn under 5 år i Danmark før vaccinen. Vaccinen forebygger også et mindre antal af de lunge- og mellemørebetændelser. Børn under 2 år får pneumokokvaccinen, når de er 3, 5 og 12 måneder gamle (samme tidspunkter som DiTeKiPolHib-vaccinationen). Lægen giver de 2 vaccinationer på 2 forskellige indstikssteder normalt på ydersiden af hvert lår. Pneumokokvaccinen beskytter ikke mod alle typer pneumokokker. Der er derfor en 26

27 meget lille risiko for, at vaccinerede børn kan få meningitis af pneumokokbakterien. Hvor længe virker vaccinen? Pneumokokvaccinen virker, indtil barnet er over 4 år. Herefter er risikoen for alvorlig pneumokoksygdom meget lille. Sundhedsstyrelsen anbefaler kun at give børn en ny vaccination, hvis de har specielle sygdomme. Hvilke bivirkninger har pneumokokvaccinen? Op til halvdelen af de børn, der bliver vaccineret, fa feber. Enkelte børn kan få høj feber, som kan udløse feberkramper. Ca. 1/3 vil få ømhed og hævelse omkring vaccinationsstedet. Overfølsomhedsreaktioner er sjældne. MFR vaccinen - mæslinger, fåresyge og røde hunde VACCINENS NAVN: M-M-RVAXPRO STATENS SERUM INSTITUT: onsprogrammet/mfr-vaccine.aspx INDLÆGSSEDDEL: PRODUKTRESUME: _Product_Information/human/000604/WC pdf FRA SUNDHEDSSTYRELSEN Mæslinge-fåresyge- og røde hunde vaccine (MFR) Barnet får MFR-vaccinen, når det er 15 måneder og 4 år. Børn født før 2004 får den anden vaccination, når de er 12 år. Vaccinen består af levende, svækket virus, der kan give symptomer, som minder om en meget mildt forløbende infektion. Der bliver givet over MFR-vaccinationer om året. Der vil stadig kunne opstå mindre epidemier af mæslinger, fåresyge og røde hunde, fordi mere end % af børnene ikke er blevet vaccineret gennem flere a r. Hvor længe virker vaccinen? Barnet forventes at være beskyttet resten af livet, når det har fået to MFR- 27

Børnevaccinationsprogrammet

Børnevaccinationsprogrammet Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2018 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 11. udgave Sundhedsstyrelsen, november 2018. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2004 Vaccinationsprogrammet pr. 1. juli 2004 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 5 mdr. DiTeKiPolHib 12 mdr. DiTeKiPolHib 15 mdr. MFR

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet

Børnevaccinationsprogrammet Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 9. udgave. Sundhedsstyrelsen, februar 2016. Trykt ISBN 978-87-7104-740-0 Elektronisk

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2009 1 Vaccinationsprogrammet pr. 1. januar 2009 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2015 INDHOLD Indledning 2 Vaccinationsprogrammet 3 Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? 4 Sygdommene 5 Difteri 5 Stivkrampe 5 Kighoste 6 Polio (børnelammelse) 6 Meningitis

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2012 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2012 7. rev. udg. Sundhedsstyrelsen, 2012 Trykt ISBN: 978-87-7104-426-3 Elektronisk ISBN: 978-87-7104-425-6 Kategori:

Læs mere

GENNEMGANG AF SYGDOMME, DER VACCINERES IMOD I DET DANSKE VACCINATIONSPROGRAM -af Mette Mitchell homøopat BSc (hons) LCHE

GENNEMGANG AF SYGDOMME, DER VACCINERES IMOD I DET DANSKE VACCINATIONSPROGRAM -af Mette Mitchell homøopat BSc (hons) LCHE GENNEMGANG AF SYGDOMME, DER VACCINERES IMOD I DET DANSKE VACCINATIONSPROGRAM -af Mette Mitchell homøopat BSc (hons) LCHE Dette materiale er udviklet til arrangementet Kursus for forældre, der ikke vaccinerer

Læs mere

GENNENGANG AF DE SYGDOMME DER VACCINERES IMOD I DET DANSK VACCINATIONSPROGRAM

GENNENGANG AF DE SYGDOMME DER VACCINERES IMOD I DET DANSK VACCINATIONSPROGRAM GENNENGANG AF DE SYGDOMME DER VACCINERES IMOD I DET DANSK VACCINATIONSPROGRAM -af Mette Mitchell homøopat BSc (hons) LCHE Dette materiale er udviklet til arrangementet Kursus for forældre, der ikke vaccinerer

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2016 INDHOLD Indledning Vaccinationsprogrammet Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? Sygdommene Difteri Stivkrampe Kighoste Polio (børnelammelse) Meningitis og strubelågsbetændelse

Læs mere

Information om dit barns vaccinationer

Information om dit barns vaccinationer Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet i Danmark

Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Sundhedsstyrelsen november 2001 Kolofon Titel Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Udgiver/forlægger Sundhedsstyrelsen Copyright Sundhedsstyrelsen

Læs mere

BLIV EKSPERT I HOMØOPATI TIL HUSBEHOV

BLIV EKSPERT I HOMØOPATI TIL HUSBEHOV BLIV EKSPERT I HOMØOPATI TIL HUSBEHOV MODUL 2 FEBER OG TYPISKE BØRNESYMPTOMER Materia Medica: Aconite, Belladonna, Calc Carb, Chamomilla, Gelsemium, Pulsatilla ACONITE (stormhat) Til opstarten af en forkølelse.

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

BLIV EKSPERT I HOMØOPATI TIL HUSBEHOV

BLIV EKSPERT I HOMØOPATI TIL HUSBEHOV BLIV EKSPERT I HOMØOPATI TIL HUSBEHOV MODUL 8 HOVEDPINE, TÆNDER, MUSKLER, LED OG OPERATIONER Materia Medica: Bryonia, Carbo Veg, Nux Vomica, Rhus Tox, Ruta BRYONIA (tvebo galdebær) Tør hoste. Influenza.

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2014

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2014 Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2014 2016 Børnevaccinationsprogrammet Årsrapport 2014 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2015

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2015 Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2015 2016 Børnevaccinationsprogrammet Årsrapport 2015 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands

Læs mere

Møllevang januar Sygdomsfolder

Møllevang januar Sygdomsfolder Sygdomsfolder Møllevang januar 2018 Folderen er udarbejdet efter ønske fra forældre og personale i Møllevang og godkendt af Børnehuset Møllevangs forældrebestyrelse januar 2018. Vi ønsker et opslagsværk

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Asle er en bomstærk dreng, der aldrig er syg. Han tør binde en bjørn til et træ eller tæmme en elefant, hvis det skal være! Der er kun én ting, som Asle er bange for... Og det er kanyler og læger i hvide

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Dedikeret til Asles mor og far Af Ulrik T. Skafte Illustreret af Rasmus Juul En syg historie om en rask dreng En syg historie om en rask dreng Af Ulrik T. Skafte Illustreret af Rasmus Juul 1. udgave, 1.

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virus infektioner Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virusinfektioner Er en alm. årsag til hudsygdom Lokaliseret til huden Systemisk viræmi som viser sig i huden Virusinfektioner Virus

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis

Læs mere

Infektioner og antibiotika blandt småbørn

Infektioner og antibiotika blandt småbørn Herlev og Gentofte Hospital Infektioner og antibiotika blandt småbørn En bog med viden til forældre Indledning Virus og bakterier Børn bliver syge, og mange forældre oplever, at deres barn nærmest altid

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Hvorfor skal hunden. vaccineres?

Hvorfor skal hunden. vaccineres? Hvorfor skal hunden vaccineres? Hvorfor skal hunden vaccineres? Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod. Hundesyge Hundesyge skyldes et

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Småbørn, Infektioner og Antibiotika

Småbørn, Infektioner og Antibiotika Forskningsenheden for Antibiotic Stewardship og Implementering, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital Småbørn, Infektioner og Antibiotika - En bog med viden til forældre 1 Indledning

Læs mere

Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR)

Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR) Indlægsseddel: information til brugeren Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret Symptomer Bedøm hvordan du har haft det de sidste måneder efter denne skala og skriv det aktuelle tal ud for symptomet. Der hvor det er relevant må du gerne skrive årstal eller hvor længe du har haft symptomet.

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Bidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet smittet med vaccineforebyggelige sygdomme.

Bidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet smittet med vaccineforebyggelige sygdomme. Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 332 Offentligt Jr. Nr. 17/01021 Den 24. januar 2017 Bidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Sygepolitik. Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus.

Sygepolitik. Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus. Sygepolitik Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus. Når jeres barn starter i vuggestue, vil det højst sandsynligt blive mere syg, end det har været tidligere. Vi skal som personale følge nogle

Læs mere

Sygepolitik (Jan.2019)

Sygepolitik (Jan.2019) Sygepolitik (Jan.2019) Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus. Når jeres barn starter i vuggestue, vil det højst sandsynligt blive mere syg, end det har været tidligere. Vi skal som personale

Læs mere

Sundhedsdansk Kroppen

Sundhedsdansk Kroppen ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Kroppen Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen. NYE ORD Kroppens dele

Læs mere

Infektion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Infektion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD. Infektion. Oversæt til eget sprog - forklar

Infektion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Infektion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD. Infektion. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Infektion Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte. NYE

Læs mere

Infektion. Sundhedsdansk NYE ORD. Infektion. Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte.

Infektion. Sundhedsdansk NYE ORD. Infektion. Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte. Sundhedsdansk Infektion Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte. NYE ORD Infektion Skriv det rigtige ord under billederne. halsbetændelse mellemørebetændelse

Læs mere

Kroppen. Sundhedsdansk. NYE ORD Kroppens dele. Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen.

Kroppen. Sundhedsdansk. NYE ORD Kroppens dele. Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen. Sundhedsdansk Kroppen Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen. NYE ORD Kroppens dele Skriv det rigtige ord på linjerne. hår øje øjenbryn mund hals næse knæ tå arm

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 4. Maj Visitation af Syge børn i praksis d Børnelæge Annette Bache

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 4. Maj Visitation af Syge børn i praksis d Børnelæge Annette Bache Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 4. Maj 2018 Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 4. Maj 2018 Dagens program Hvem er vi og forventninger Lidt om underviseren og Børnelægeklinikken

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Information til voksne patienter om operation af halsmandlerne

Information til voksne patienter om operation af halsmandlerne Information til voksne patienter om operation af halsmandlerne Tanken bag denne information er, at alle, som får opereret deres mandler, skal have det så godt som muligt efter det kirurgiske indgreb og

Læs mere

MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON. ST P baktus MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON

MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON. ST P baktus MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON ST P baktus MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON M O B I LT E L E F O N M O B I LT E L E F O N M O B I LT E L E F O N M O B I LT E L E

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf. Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE B

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE B Tid til rådighed: Reference: 20 minutter. Førstehjælpsbog anbefalet af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Landslægeembedets årsberetning 2016

Landslægeembedets årsberetning 2016 Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Nedenfor ses en oversigt over individuelt anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2016 (Tabel 1). Botulisme Der blev i 2016 anmeldt ikke anmeldt tilfælde

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI)

FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI) Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.

Læs mere

Forkølelse. forkølelse, som du statistisk set får tre gange om året.

Forkølelse. forkølelse, som du statistisk set får tre gange om året. Forkølelse Denne brochure handler ikke kun om slim, snot, hovedpine og bihulebetændelse. Den handler også om, hvordan du kan undgå det. Og hvordan du lettest kommer over den forkølelse, som du statistisk

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere