Casefortællinger fra SkanKomp

Transkript

1 Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune har i et samarbejde kompetenceudviklet 80 social- og sundhedsassistenter- og hjælpere gennem et projekt om hverdagsrehabilitering. Forløbet har fokuseret på at udvikle personalet til at tænke i nye baner, så deres arbejde i højere grad er med til at gøre borgerne mere selvhjulpne i deres hverdag og give dem mere værdighed og selvstændighed. Forløbet har for personalet bl.a. resulteret i en markant øget faglighed og øgede kompetencer i refleksion, så personalet nu i højere grad kan omsætte deres erfaringer til værdi for den enkelte borger, hvilket har medført en følelse af øget udbytte i personalets arbejde. Branche: Social- og sundhedsområdet, Skanderborg Kommune Virksomhedstype: Offentlig Antal fastansatte: FORHISTORIE Skanderborg Kommune havde i 2011 øremærket 1 mio. til kompetenceudvikling af medarbejdere inden for rehabiliteringsområdet. Med blikket rettet mod kompetencebehovet frem mod 2020 har kommunen især fokus på udvikling af medarbejderne og inddragelse afhjælpemidler og velfærdsteknologi for at imødekomme fremtidens udfordringer om flere ældre borgere til samme mængde plejehænder. Kurser for social- og sundhedsassistenter- og hjælpere har tidligere været givet som belønning og ikke som i dette tilfælde, som et led i et større strategisk udviklingsperspektiv. En SkanKomp-konsulent fra SOSU-skolen i Silkeborg kontaktede projektlederen i Skanderborg Kommune for at byde ind med sine erfaringer på rehabiliteringsområdet. Udfordringen var få midler, krav om involvering af en stor personalegruppe samt at have midler til måling af udbyttet og udvikling af en strategi for sikring af driften efterfølgende. SkanKomp-konsulenten var i starten med på sidelinjen til at give inspiration, men blev inviteret til at være med som en betydelig drivkraft i hele forløbet. Antal medvirkende i SkanKomp-forløbet: 80 Beliggenhed: Midtjylland Skanderborg Kommune Rådhuset Adelgade Skanderborg Tlf

2 FORLØBET 1. Distrikts- og afdelingslederne i kommunens forskellige plejeteams fik til opgave at samle 80 medarbejdere fra tre distrikter til at deltage i forløbet. Krav som robusthed, lyst og gejst til at lære noget nyt og accept af forpligtelsen til at gå tilbage i egen organisation og være med til at igangsætte forandringer og formidle de nye tanker, blev vægtet højt. Endvidere var det et krav, at der skulle to personer af sted fra hvert teamfor at støtte hinanden i at sætte tidligere tiders tænkning på hovedet og argumentere over for de andre i organisationen. 2. Der blev afholdt fem AMU-uddannelser af tilsammen 15 dages varighed og en afsluttende gruppeeksamen: a. Modul 1: Indføring i rehabilitering som arbejdsform Hvordan arbejdes der rehabiliterende? Hvordan får vi borgeren til at forstå, at vi tager ikke noget fra dig, men vi giver dig noget, nemlig lysten til at tage aktiv del i din hverdag. b. Modul 2: Kommunikation og relation Hvordan motiverer vi og opbygger en god, professionel relation med borgeren? c. Modul 3: Dokumentation og implementering Hvordan dokumenterer vi det arbejde vi laver, så andre kan overtage og videreføre det? Hvordan sættes mål sammen med borgeren? Mellem kurserne var deltagerne ude i praksis og modtog sparring fra vejledere. De havde alle som opgave at arbejde med én bestemt case i forløbet og havde også mulighed for at få vejlederne (fx fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske) med ud til borgerne. 3. Under hele forløbet arbejdede personalet med såkaldte refleksionslogbøger, der tjente som et strategisk sigte for den enkelte medarbejder på den måde, at de ved forløbets afslutning selv skulle kunne svare på de spørgsmål, de havde stillet undervejs og få vurderet eget kompetenceniveau efter deltagelse i AMU-uddannelsen. 4. Gruppediskussioner var et vigtigt element undervejs for at skabe refleksion og styrke den faglige argumentation i beslutningerne om borgernes forløb. 5. Afsluttende udarbejdede deltagerne en strategi over, hvordan de ville fortsætte i rehabiliterings-sporet, når forløbet ophørte. 6. Personalet er nu certificeret som hverdags-rehabilitatorer og har dermed fået en form for blåstempling af deres øgende kvalifikationer og kompetencer. 2

3 FOKUSOMRÅDER Rehabilitering handler om at hjælpe med at understøtte borgerne med alt det, de kan selv og give dem støtte til at opfylde de mål, de gerne vil nå. Det er vigtigt at understrege, at forløbet ikke handlede om at spare penge eller tage noget fra nogen. Omdrejningspunktet var: Jo mere vi rehabiliterer folk - jo mere et værdigt liv får de. Vi skal give så meget værdighed og selvbestemmelsesret tilbage til folk som muligt. Social- og sundhedspersonale, der arbejder i borgernes eget hjem, er primært ude for at lave kompenserende pleje altså det som borgeren ikke selv kan klare. Der har ikke tidligere været et rehabiliterings-tankesæt inde over opgaverne, hvorfor forløbet baserede sig på en helt ny tankegang. Nogle af fokusområderne var: Dialog: Der blev fra personalets side gjort et stort arbejde ud af at forklare overfor borgerne på en grundig måde: At det jeg plejer at gøre, det skal jeg ikke gøre i dag. Det var vigtigt at få skabt en dialog med borgerne om, hvad de faktisk godt selv kunne klare, for at få dem til at se egne ressourcer. Som forløbet skred frem og personalet fik åbnet op for mere dialog, mødte de ofte den opfattelse, at borgerne ikke troede, de måtte gøre rent selv, selvom de fysisk godt kunne. En borger udtrykte endda, at hun var helt bange for at spørge, om ikke snart hun skulle stoppe med at få hjælp. Tid: Tid til den enkelte kom også i fokus. Tidligere arbejdede plejepersonalet efter sedler med instrukser som fx at du har 10 min. til at gøre sådan og sådan og så skal du ellers være ude igen. Der var ikke tid til at sætte sig ned og tale med borgeren om, hvad de faktisk syntes, de havde mest brug for. Det blev der nu afsat tid til med et rehabiliterende sigte. Udvikling: Personalet har nu lært at fokusere på de situationer, der kan være med til at udvikle borgerne til at blive mere selvhjulpne. Fx ikke at samle håndklædet op, men i stedet støtte borgeren i selv at samle det op, selvom det tager længere tid. Der er noget værdighed og også fysisk træning i det for borgeren. Personalet blev også undervist i at tænke teknologiske hjælpemidler ind. Forandringsprocesser: Forløbet har fokuseret meget på forandringsprocesser, fordi det jo faktisk er store forandringer, borgerne går igennem, når deres besøg af personalet får et nyt fokus. Der blev fokuseret på at gøre borgernes ubevidste kompetencer til bevidste kompetencer, så de opnåede erkendelser som fx: Jeg kan jo faktisk godt selv tørre støv af. Forandringsprocesserne har også udfordret medarbejderne, og gjort deres ubevidste kompetencer til bevidste. 3

4 UDFORDRINGER UNDERVEJS Udfordringerne i rehabiliteringsforløbet lå meget på et emotionelt niveau for både personalet og også for borgerne, fordi den nye tilgang vendte hele plejebegrebet lidt på hovedet og krævede, at personalet skulle til at se på deres jobfunktion på en helt ny måde. Mange har haft deres jobidentitet i, hvor afholdt de har været af den enkelte borger og hvor meget hjælp, de har givet dem. Derfor var det svært for nogle, at formålet med besøgene nu var, at finde frem til den bedste måde at gøre borgerne mere selvhjulpne på. Kulturen og dannelsen inden for plejesektoren var en af de største udfordringer. Det var svært at gå væk fra tanken om at, når man er 96 år, så er det synd, hvis man bliver støttet til selv at varetage funktioner som at støvsuge eller tørre støv af igen, til at udfordring og større personlig frihed og selvstændighed jo faktisk var hele essensen i forløbet. Det økonomiske incitament blev naturligvis også diskuteret og med udsigt til flere ældre og samme antal hænder i plejen, er det nødvendigt at sætte fokus på medarbejdernes belastning i hverdagen og tænke borgerne ind i indsatserne. Målet for plejepersonalet var jo egentlig groft sagt at gøre sig selv overflødig idet omfang, det er muligt. Derfor stoppede nogle af dem naturligt op undervejs og spurgte: Er vi ved at gøre os selv arbejdsløse? Kommunen understregede, at der ikke var nogen, der ville blive fyret, og der blev gjort meget ud af at forklare, at formålet var, at få mere tid til at dokumentere og få frigjort timer til efteruddannelse af endnu flere medarbejdere. Og at den nye tankegang også ville frigive mere tid til at tale med den enkelte borger - ikke altid med det formål at lede efter et rehabiliterende islæt, men at lytte til borgernes drømme og undersøge, hvordan de bedst støttes i at nå dem. LÆRINGSGEVINSTER Konsulentens syn: Der er blevet skabt et kompetenceløft, så medarbejderne nu mestrer at lukke op for dialogen med borgerene og tale om, hvad rehabilitering reelt går ud på. Der kom eksempler frem på borgere, der i årevis har fået hjælp til rengøring, men som selv gjorde badeværelset rent, når de skulle have gæster. Der var bare ikke været nogen, der havde koblet det op på, at de så måske også kunne gøre en masse andet selv. Medarbejderne er blevet udfordret på deres rutiner og ser nu tydeligere det udbytte, deres arbejde giver. De er blevet bedre til at italesætte deres refleksioner og anvende dem til at udvikle sig selv og motivere deres kolleger: Hvad betyder det for mig selv, mit team, min organisation og for borgerne, når vi 4

5 arbejder på denne her måde? De er blevet bedre til at se muligheder frem for begrænsninger og lader ikke længere tiden og gamle vaner styre arbejdet. Træningen i den faglige argumentation har endvidere styrket samarbejdet tværfagligt. Kommunens syn: Mange borgere får ikke længere fast hjælp, fordi de godt kan selv (de er dog stadig tilknyttet hjemmeplejen, hvis de får brug for det). Dette betyder, at der er frigjort midler til andre områder i kommunen. Kommunen har fået øjnene op for, at det er en god investering at bruge en masse ressourcer på borgerne for dels at give dem lysten til livet igen, og fordi det samtidig er en besparelse for kommunen i det lange løb. Nogle af borgernes reaktioner på rehabiliteringsforløbet kan læses i de to vedlagte artikler. FREMTIDEN Rehabiliteringsforløbet har givet genlyd i kommunen bl.a. i artikler og tvindslag. Ledelsen udtrykte stor interesse for at få endnu flere mennesker opkvalificeret, så der igangsættes samme forløb for 160 medarbejdere i Kommunen er villig til at give pengene, fordi de godt kan se, at det er en god investering på flere områder. Den direkte besparelse vurderes at kunne udgøre et tocifret millionbeløb. Nu får jeg lov at bruge hele min uddannelse. Nu er jeg her ikke kun for at lave personlig pleje nu er jeg her for sammen med borgeren at finde ud af, hvad borgeren drømmer om at kunne selv. (Medarbejder, Skanderborg Kommune) Jeg havde aldrig fået øjnene op for at tænke sådan her, hvis ikke vi havde mulighed for at få denne her kompetenceudvikling. (Medarbejder, Skanderborg Kommune) Vil du vide mere om SkanKomp kontakt: Social- og Sundhedsskolen Rylevej Silkeborg tlf