Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Transkript

1 Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man nervøs. Hvis man spærrer øjnene op, er man forskrækket eller overrasket. Knytter man hænderne, viser man vrede og, at man er klar til at slås. Vi bruger ofte vores kropssprog ubevidst, og en del af det, vi gør, kan vi slet ikke kontrollere. Det er blevet til reflekser i løbet af menneskets udvikling. Åndedrættet, øjnene, munden, hænderne og hovedet er alle sammen med til at danne vores kropssprog. Men også skuldrenes placering og kropsholdningen fortæller en masse om vores indre stemning. Før vi mennesker kunne tale med ord, kommunikerede vi med kropssprog og lyde, men selv om vi nu kan tale sammen, er kropssproget så nyttigt for os, at vi stadigvæk bruger det. Man kan næsten ikke forestille sig et menneske, der ikke bruger kropssprog. Men der er alligevel store kulturelle forskelle på, hvordan man bruger kropssprog: Italienere har typisk store armbevægelser, hvor en japaner er mere neutral og undgår at udtrykke negative følelser. Nu har vi altså både kropssproget og det talte sprog, og det kan somme tider være to vidt forskellige ting. Ifølge Albert Mehrabian har kropssproget meget stor indflydelse på, hvordan modtageren opfatter os. Det, vi siger, betyder 7 %. Måden vi siger det på har 38% indflydelse på modtageren, mens kropssproget betyder hele 55% for, hvordan modtageren opfatter os. Kropssproget, og den måde vi siger tingene på, har altså langt større betydning end indholdet. Kroppen lyver aldrig Selvom du ikke taler, er kroppen aldrig tavs. Du viser altid noget med dit kropssprog, hvad enten du er afslappet og godt tilpas, træt, glad, usikker eller noget helt andet. For os mennesker er det vigtigt at kommunikere med kroppen, DERS for vi er meget sociale væsener, der har forbindelse til hinanden REGN på kryds og tværs - i familier, med venner, i skolen og på arbejdet. Det er nødvendigt for os at forstå hinanden. Ellers fungerer vi ikke godt i vores sociale sammenhænge. En regnorm har til gengæld ikke så stort behov for kropssprog, da den mest lever alene. Hvad betyder det vi gør? Det kan være svært at aflæse kropssprog hos dyr. Dyr har ikke mimik i ansigtet, lige som vi mennesker har, og dyr udtrykker ikke følelser på samme måde. Det har været diskuteret længe, om dyr har følelser. Det mener den hollandske forsker Frans de Waal, at de har. Han mener, at de har mange af de samme følelser som mennesker, og TROPICAL ZOO for mennesker, der har kæledyr, er der ingen tvivl om, at dyr har følelser. Måske er det derfor, at mange mennesker er bange for slanger, firben og andre krybdyr. Det er nemlig meget svært for os at se, om de er sure, nysgerrige eller helt ligeglade. Nogle mennesker mener, at slanger ser onde ud, fordi de stirrer og ikke blinker med øjnene. Men slanger har slet ikke øjenlåg, så det er der en helt naturlig forklaring på.

2 Dyr og mennesker misforstår nogle gange hinandens kropssprog. Forskeren Henrik Høeg var engang i Zoologisk have i København for at kigge på chimpanser. For at se venlig ud over for aberne, smilede han til dem og gik hen til dem. Det skulle han aldrig have gjort, for chimpanserne hoppede op og ned og smed lort efter ham. De oplevede nemlig situationen på en helt anden måde: De så en stor han fra en anden art, der bevægede sig ind på deres territorium og viste tænder, hvilket på abesprog betyder: Jeg angriber!! Dyrene i regnskoven I regnskoven bruger dyrene også kropssprog til at kommunikere. Det, som dyr typisk prøver at fortælle, er: Gå væk - du er på mit territorium Gå væk - du gør mig bange Her findes der mad Det er mig, der bestemmer over dig Du bestemmer over mig Jeg vil gerne parre mig med dig Dyret i dig et undervisningsforløb i Randers Regnskov Med dette undervisningsforløb vil vi give en lang række eksempler på, hvordan kropssproget bruges hos mennesket og hos dyrene i Randers Regnskov. Eleverne skal både arbejde med deres eget og kammeraternes kropssprog, og de skal observere nogle af dyrene i Randers Regnskov. I det tilhørende materiale er der forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet før og efter besøget i Randers Regnskovs Skoletjeneste.

3 Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærervejledning Før, under og efter besøget i Randers Regnskov Indledning Materialet henvender sig til elever i klasse. Det er udviklet i forbindelse med temaet Dyret i dig, der har fokus på menneskets forbindelse til vores forfædre. Idéen er, at man ved at lære at forstå dyrene og deres adfærd bliver klogere på mennesket. Materialet tager udgangspunkt i adfærd og kropssprog som en del af evolutionen. Kropssprogets funktioner belyses, og dyr og menneskers kropssprog sammenlignes. Randers Regnskov sigter mod at give de besøgende en autentisk oplevelse og lægger ligeledes vægt på den autentiske undervisning, hvor eleverne kommer helt tæt på den natur og de dyr, der undervises om. Tanken bag materialet er, at eleverne skal være aktive og bruge kroppen i læringssituationerne samt reflektere over vores slægtskab med dyrene og kroppens funktioner. Som evalueringsredskab og som aktivitetsværktøj bruges bl.a. Cooperative Learning. Materialet forholder sig til Fælles Mål i Natur/teknik, 4. klasse: Den fjerne verden beskrive og give eksempler på dyr og planter fra forskellige verdensdele Arbejdsgange og tankemåder gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter Struktur Før besøget i regnskoven (1-2 lektioner) Eleverne læser elevark 1: Vidste du at..., der snakkes om de forskellige punkter; har eleverne oplevet noget af det, der beskrives? Herefter skal eleverne gå sammen i grupper af 2, 3 eller 4 og tage fotos af hinanden med forskellige kropssprogsudtryk - enten med mobil- eller alm. kameraer. Se elevopgave 1. Til slut laves en praktisk opgave, hvor det gælder om at bruge kropssproget - og modsige det. Se Elevopgave 2 + elevark 2. OBS: Som lærer skal man være opmærksom på, at det tager tid, hvis elevernes billeder skal downloades, så de kan vises på f.eks. smartboard. Under besøget i regnskoven (2 timer) Eleverne undervises i Skoletjensten. Her får de en kort introduktion til regnskoven og hører om dyrenes kropssprog og den, til tider overraskende, store lighed der er til menneskets kropssprog. I kuplerne er der mulighed for at iagttage dyrenes adfærd på tæt hold. Her skal eleverne lave en lille observationsopgave, der skal bruges hjemme på skolen. Efter besøget i regnskoven (ca. 1 lektion) Eleverne skal til slut observere andre elevers kropssprog (se elevopgave 3 + skema 2) - helst i et frikvarter, hvor der er mulighed for at se leg og interaktion. Med fokus på kropssproget i fremlæggelsessituationen fremlægges resultatet, som sammenlignes med observationerne fra Randers Regnskov.

4 Elevark 1 - Vidste du at... Kropssproget blev brugt af os mennesker til at udtrykke os, før vi havde rigtigt sprog Kropssproget er den vigtigst del af vores kommunikation med hinanden. Det, vi siger med kroppen, betyder mere end det, vi siger med munden for den, vi taler til. Et udtryk, man bruger nogle gange, er: dine øjne siger ja, men din mund siger nej. Det betyder, at hvis man siger nej men ser ud som om, man mener ja, vil de fleste opfatte ja et som det, der tæller. Det land og den kultur, man kommer fra, har betydning for kropssproget. En japaner og en italiener har meget forskelligt kropssprog. Japaneren bruger næsten ikke kroppen, når han taler, mens italieneren bruger arme og hænder meget, når han taler. Smilet er måske opstået på følgende måde: Når to mennesker mødte hinanden på savannen, var det praktisk at vide, om den anden var ven eller fjende, og et smil var en nem måde at signalere, at her er der ingen fare på færde. Det der viser kropssproget er: Åndedræt Øjnene Munden Hænderne Skuldrene Hovedet Kropsholdning Dyr har nogle af de samme følelser som mennesker - de ved det bare ikke! Kroppen er aldrig tavs. Også når du ikke siger noget, sender du signaler om, hvordan du har det. Man kan se på dig, om du er afslappet, glad, træt, begejstret, osv. DERS REGN Vi mennesker aflæser tit dyrenes kropssprog, som om de tænker lige som os: Vi er på vagt overfor en slange, der bare ligger og stirrer uden at blinke med øjnene. Hvis et menneske sad og stirrede på os uden at blinke, ville vi synes, at det var underligt og måske endda provokerende. Dyr som aber, elefanter og kameler kan producere tårer, hvis de bliver udsat for smerte. Men det er kun mennesket, som bruger tårer som udtryk for følelser. Vi har mange forskellige måder at leve på og mange forskellige livsstile, og derfor er det først og fremmest TROPICAL ZOO kroppens ydre, altså tøj og kropssprog, der betyder noget. Man kan sige, at kroppen er vores visitkort. Colobusaben i Randers Regnskov bruger, lige som os mennesker, meget ansigtet til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk, hvilket humør de er i. Men det er ikke sikkert, at du tolker deres sprog rigtigt. F.eks. opfatter en colobusabe et smil som en trussel. Det at vise tænder virker nemlig aggressivt.

5 Skema 1 Lavet af: Læg mærke til dyrenes kropssprog og deres ansigtsmimik. Sidder de stille, piller de næse, slås de, er de nysgerrige, bange, rolige...? Siger de noget, eller viser de noget med ansigtet? Dyr Hvad gør den? Hvorfor mon det? Eks. Gibbonabe Svinger sig rundt i armene Glad Til orientering: behøves ikke medbringes til Randers Regnskov

6 Skema 2 Lavet af: Læg mærke til kammeraternes kropssprog. Noter om det er en dreng eller en pige, skriv ned hvad de laver, og hvad det kan betyde. Dreng/pige Hvad gør han/hun? Hvorfor mon det? Eks. Dreng Spiller fodbold, råber højt Han prøver at skræmme de andre, så han kan score mål

7 Menneskers og dyrs kropssprog Elevopgave 1 Nu skal I gå sammen i grupper med to, tre eller fire personer i hver gruppe. Brug kameraer eller mobiltelefoner og tag billeder af forskellige følelsesstemninger. Vis med krop og ansigtsmimik hvordan man ser ud, når man er glad, ked af det, overrasket, flov, nysgerrig, rasende, ja, find selv på flere! Upload fotos til en computer. Bagefter er det spændende at se, om jeres klassekammerater kan aflæse jeres følelser og kropssprog ud fra billederne. Elevopgave 2 Du ved nu, at kropssproget betyder mere for vores kommunikation end det, vi siger. Men passer det? Nu skal du prøve at forvirre dine klassekammerater ved at sige et og vise noget andet med kropssproget. Alle elever får en seddel, hvor der står en sætning. Nu gælder det om at udsende to signaler. Hvis der står: Nej, hvor er jeg frisk i dag, kan man vise det modsatte ved fx at lægge sig ned over bordet, som om man er ved at falde i søvn. Klassekammeraterne skal nu sige, hvad de tror mest på - det talte udsagn eller kropssproget? Når I kommer på besøg i Randers Regnskov, skal I høre en masse om dyrene og kigge på deres kropssprog. Glæd jer! Elevopgave 3 I skal nu lave samme iagttagelser i skolegården, som I lavede i Randers Regnskov: Kig på de andre elever, og noter deres kropssprog. Er de vilde, forsigtige, glade, stille osv. Gå sammen i grupper, og brug skemaet. Når I har lavet jeres undersøgelse, skal I fremlægge det for de andre i klassen. Øv et par gange og læg mærke til jeres eget kropssprog. Virker I nervøse, kan man høre hvad I siger, er der nogen der står bag ved de andre og gemmer sig? Hvad kan man gøre med kropssproget hvis man vil virke som om det man siger, er vigtigt, spændende og rigtigt? Til sidst snakkes både om oplægget og om den måde der blev fremlagt på.

8 Elevark 2 Prøv at modsige det, du siger med dit kropssprog - vælg en sætning: Jeg er klassens sødeste elev Når jeg siger, at der lever tigre på Borneo, så passer det Jeg er sej! Jeg hørte efter det, læreren sagde lige før Jeg glæder mig overhovedet ikke til at få sommerferie Jeg har ikke noget at skjule Jeg hører efter, hvad du siger Jeg lytter ikke til, hvad Bent og Ulla snakker om ovre i hjørnet Jeg er interesseret i det, du laver Det interesserer mig ikke en pind, det du sidder og laver Det, jeg siger nu, er meget vigtigt Jeg er ikke nervøs for at skulle snakke med skoleinspektøren Det var ikke mig, der gjorde det Yes! Det siger mig rigtig meget Jeg glæder mig til at lave matematik Du behøver ikke at høre efter, hvad jeg siger Jeg synes, at det var rigtig sjovt, da du rev Annemette i håret Jeg er helt vildt glad Jeg synes, at det lyder rigtig spændende Det lyder godt nok kedeligt Jeg er altså rigtig ked af det idag Jeg er ligeglad med dig Jeg synes, at du er rigtig sød