Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd. Sundhedsplejerskens undervisningsplan

Transkript

1 Mod til at vælge - Forebyggelse af risikoadfærd Sundhedsplejerskens undervisningsplan Sundhedspædagogisk tilbud i 6. klasse

2 Et samarbejde mellem sundhedsplejen og SSP i Silkeborg Kommune Indhold 1.0 Undervisningsplan Emne Status Målsætning Tid Materialer Præsentation Ja nej øvelse Pyramiden Hvad har størst indflydelse på de valg unge træffer? hjørner Dilemma: Billeder Billede Billede Billede Billede Bilag Bilag Faktaviden om børn og unge på nettet Gode råd til unge om brug af nettet Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 2

3 1.0 Undervisningsplan 1.1 Emne: Mod til at vælge forebyggelse af risikoadfærd Sundhedspædagogisk tilbud til alle elever i 6. klasse i Silkeborg Kommune i skoleåret 2014/2015. Tilbuddet sker i et samarbejde mellem SSP og sundhedsplejen. Sundhedsplejersken på den enkelte skole, laver aftale med klasselæreren for 6. klasse om klasseundervisning i 1½ time. Herefter forældremøde, hvor både repræsentant fra SSP og sundhedsplejerske deltager. Forældremødet er af 2 timers varighed og skal ligge i tidsrummet fra 1. oktober 2014 til 1. april Status: Mod: Mod er evnen til at konfrontere angst, frygt, smerte, risiko, usikkerhed og intimidering. Mod er også evnen til at turde sige fra og til at turde søge hjælp. Valg: Det moderne ungdomsliv rummer mange muligheder for de unge, der i vid udstrækning oplever, at de selv har ansvaret for at indfri de muligheder. Så samtidig med, at de fleste unge har det godt med at have alle de valgmuligheder, er det også et stort ansvar at stå med, når man er ung. For hvad sker der, hvis man vælger forkert eller ikke udnytter sine muligheder optimalt? Samtidig er det ikke alle, der har lige muligheder eller lige adgang til de gode valg. Der er stadig forhold i samfundet, der gør det mere sandsynligt for nogle end for andre f.eks. at få de gode karakterer eller den gode uddannelse. Risikoadfærd: Risikoadfærd er en adfærd, der indebærer en høj risiko for på kortere eller længere sigt at forvolde skader på en selv og/eller andre. Unge vil ind imellem foretage nogle valg, som andre vil betegne som risikoadfærd. Det er vigtigt at forebygge risikoadfærd, inden den for alvor begynder eller har Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 3

4 fået alvorlige konsekvenser. Samtidig er det vigtigt at overveje, hvor meget man skal oplyse de unge om forskellige typer af risikoadfærd, så man ikke i stedet for skaber øget interesse blandt unge for at ville afprøve risici. Årsager til risikoadfærd hos unge kan være forskellige. De kan have overdrevne forestillinger om, hvad der er normaladfærd blandt andre unge og føle at de skal leve op til noget - flertalsmisforståelse. Det kan også være at de på den ene side vil se sig selv som seje, ældre og have de voksnes fordele, mens de på den anden side vil tage afstand fra det krav om ansvarlighed, som ligeledes er en del af identitetsarbejdet og voksentilblivelsen. Ofte vil de unge føle, at der på den korte bane, er mere at vinde end at tabe på en risikoadfærd, f.eks. at drikke sammen med vennerne inden man egentlig har lyst, for at komme med i fællesskabet. Gevinsten ved en risikoadfærd kommer her og nu, mens det at lade være, ofte vil være en investering i fremtiden. 1.3 Målsætning: At bevidstgøre de unge om, at de har valgmuligheder. At få de unge til at træffe egne valg, og få dem til at stå ved de valg de træffer. At de unge reflekterer over, hvad eller hvem der har indflydelse på deres valg. At forebygge risikoadfærd. At få de unge til at reflektere over deres brug af nettet og at dette også kan indebære en risici. 1.4 Tid: Klasseundervisning i 1½ time. 1.5 Materialer: Labels med elevernes navne. Kort til Pyramiden klippes ud. Bilag 1 (Et sæt til hver gruppe, der skal være 3-4 elever i hver gruppe). 4 laminerede ark til 4-hjørner med svarmulighederne. Gemme PowerPoint på USB-stick. Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 4

5 2.0 Præsentation Tid: 10 minutter Til sundhedsplejersken: Sundhedsplejersken præsenterer sig. Eleverne får navneskilt på. Til eleverne: (Forslag til drøftelse på klassen) Det vi skal snakke om i dag, er det vi kalder: Mod til at vælge. Gennem livet har vi mange valgmuligheder og de valg man som ung træffer, kan have stor betydning for ens liv. Kender i til nogle valg, der påvirker jeres liv? Store og små valg? (Eksemplerne kan skrives op på tavlen). Et eksempel på et valg kunne være, at begynder man at ryge, så har det nogle sundhedsmæssige konsekvenser, men man vælger samtidig et meget lille fællesskab frem for det store fællesskab, man er en del af, som ikke ryger. Det samme gælder for mange andre valg, at der er fordele og ulemper. Kan vores valg blive præget af normer eller forventninger fra f.eks samfundet? (Sådan plejer man at gøre). Når vi som sundhedsplejersker har fokus på valg, handler det bl.a. om at undgå risikoadfærd. Vi ønsker, at I skal træffe nogle valg, så i ikke har risikoadfærd. Er der nogen der ved hvad ordet risikoadfærd betyder (Evt. hvad betyder risiko, hvad betyder adfærd?)? Definitionen af risikoadfærd er, når man gør noget, som lige nu eller på lang sigt kan skade en selv eller andre. Er der nogen, der kan give nogle eksempler på risikoadfærd? Kan brug af sociale medier, facebook etc. være risikoadfærd? Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 5

6 De næste to lektioner vil vi gerne snakke med jer om, hvordan man træffer de rigtige valg. Hvordan ved man, hvad der er rigtigt? Kan andre påvirke ens valg? Hvordan bliver man god til at stå ved den man er og det man selv, mener der er rigtigt? Vi skal lave nogle forskellige øvelser og til sidst skal vi se på nogle billeder. 3.0 Ja nej øvelse Tid: 10 minutter Til sundhedsplejersken: Øvelsens formål er: - At de unge lærer at vise deres holdninger konkret gennem handlinger. - At de unge lærer at tænke efter og tage stilling. - At de unge bliver mere bevidste om hvordan jeg er, hvad jeg mener, hvad jeg vil. - At de unge får mulighed for at vise nye sider af sig selv. - At de unge ser andres meninger, lærer hinanden bedre at kende og øver sig i at respektere hinanden. - At de unge får øget bevidsthed om evt. gruppepres, hvordan vi påvirker hinanden i positiv og negativ forstand. Til Eleverne: Vi skal i gang med en øvelse, som kan hjælpe jer med at træffe de valg, der er rigtige for lige netop jer. Vi er forskellige som mennesker og i vil derfor se, at i har forskellige svar, som alle skal respekteres. I skal svare ja, nej eller ved ikke med kroppen, mens I står op. Når I vil svare ja, rækkes armene op over hovedet. Ved nej, tager i armene ned langs siden kroppen. Hvis I ikke ved, hvad I vil svare, lægges armene over kors. Åbne øjne: Har du spist morgenmad? Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 6

7 Er det vigtigt at have gode venner? Synes du dine forældre forstår dig? Kan du lide at få et knus? Drikker du sodavand hver uge? Kan du selv bestemme om du vil have et knus af andre? Får du søvn nok? Kan dine venner se på dig, når du er ked af det? Kan du lide at sove længe? Kan man have dårlige venner? Er du frisk om morgenen? Skal man helst være ligesom alle andre? Sover du med mobilen tændt? Tror du nogen gange noget om andre, som ikke passer? Bruger du mere end 2 timer hver dag på internettet? Kan I tale om alt i din familie? Er der plads til at være som man har lyst til i vores klasse? Betyder det noget, om man er populær i klassen? Er du glad, når du er sammen med dine venner? Er du glad, når du er sammen med din familie? Kan du lide at gå i skole? Bliver du påvirket af, hvad andre mener? Til eleverne: I skal forsat svare med kroppen som før, men nu skal I også lukke jeres øjne. Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 7

8 Går du til sport? Kan du holde på en hemmelighed? Har du prøvet at blive overtalt til noget, som du ikke havde lyst til? Spiser du grøntsager hver dag? Har du en bedste ven? Er det svært at sige fra overfor venner? Kan man presse nogen til at gøre noget? Er du på facebook? Har du oplevet, at nogen har skrevet noget om dig på sms eller internettet, som du er blevet ked af? Har du skrevet noget om andre på sms eller internettet, som de er blevet kede af? Har du et kæledyr? Respekterer dine venner, når du siger nej til noget? Er du en god ven? Er du mørkeræd? Er du ofte ked af det? Kan du snakke med nogen om det, hvis du bliver ked af det? Kan du lide at se TV? Laver du om på dig selv, for at andre skal kunne lide dig? Føler du dig nogen gange ensom? Bliver du accepteret som den du er? Er der noget du føler du er god til? Kan du lide at holde ferie? Kan du lide æbler? Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 8

9 Tak skal I have, nu må I gerne åbne Jeres øjne. Til eleverne: (forslag til drøftelse på klassen) Var der forskel på, at svare med åbne og lukkede øjne? Hvad var forskellen? Er det lettere at være ærlig, når man har lukkede øjne? Kan vi påvirke hinanden med vores svar? Hvilke følelser giver det, når man står ved det man mener? 4.0 Pyramiden Hvad har størst indflydelse på de valg unge træffer? Tid: 15 minutter Til sundhedsplejersken: Øvelsens formål er: - At de unge bliver mere bevidste om, hvad eller hvem der påvirker de valg de træffer. - At lære at lytte til andres mening og deres begrundelser for valg. - At lære nyt om hinandens forskelligheder og lære at respektere dem. - At de unge bliver bevidste om hvordan de prioriterer i deres liv og at denne prioritering kan omorganiseres. De unge inddeles i grupper bestående af 3-4. Det overordnede spørgsmål er: Hvad har størst indflydelse på de valg unge træffer? De får udleveret 10 kort, som skal rangeres i en pyramide på bordet foran dem, hvor øverste række er det, der påvirker unges valg mest. De skal i gruppen forsøge at blive enige om rangeringen. Et af kortene er blanke, derpå kan eleverne selv skrive hvad de tænker der mangler i pyramiden. (Se bilag 1). Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 9

10 Eleverne får 5 min til at lave pyramiden. Til eleverne: (Forslag til drøftelse på klassen) Hvordan var det at lave pyramiden? Kunne i blive enige? Hvad har de enkelte grupper rangeret øverst, og hvorfor? Hvem eller hvad i pyramiden påvirker eksempelvis det tøj man går i, eller ens fritidsaktivitet, eller hvilken mobil jeg har? Hvordan påvirker jeres forældre jeres valg? Hvordan påvirker jeres venner jeres valg? Træffer i sommetider valg på bagrund af det i ser på internettet? Er det et valg, når man liker noget på facebook? Er det man ser på facebook, tv, internettet altid et realitisk billede af et liv, som kan påvirke ens valg, fordi man gerne vil være lige sådan? Hvor ofte tænker i at man bliver påvirket bevidst eller ubevidst? Hvad kan man gøre for at være opmærksom på hvad eller hvem der påvirker ens valg? Hvilke konsekvenser kan det have hvis man eksempelvis træffer valg, som ikke er i overensstemmelse, med det ens forældre eller venner forventer? hjørner Tid: 35 minutter. Til sundhedsplejersken: Vigtigt at underviseren er åben, nysgerrig og tillader alle udsagn uden at kommentere. Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 10

11 Øvelsens formål er: At den enkelte bliver bevidst om, hvad vedkommende virkelig mener eller vil. At man får øvet sig i, at vise og udtrykke forskellige synspunkter. At lære af de andre og/eller inspirere andre, ved at bidrage til klassen med forskellige idéer og løsningsforslag. At de unge reflekterer over deres brug af sociale medier. Til eleverne: Jeg vil nu læse et dilemma op. Et dilemma er en historie om et problem, hvor der kan være flere løsninger på problemet. 5.1 Dilemma: Tanjas forældre er meget bekymrede for, hvad Tanja laver, når hun er på nettet. De er bange for, at hun skal komme ud for noget, som ikke er rart f.eks. at nogle voksne kontakter hende, og beder hende om at gøre noget, eller at der er nogen som skriver noget grimt om hende. Derfor skal hun fortælle sine forældre, hvem hun er venner med og hvad hun laver på nettet. Ofte kommer forældrene også og tjekker selv, når hun sidder ved computeren. Det synes Tanja er vildt irriterende, for hun vil ikke have, at de skal vide alt, hvad hun laver på nettet. Hvad skal Tanja gøre? Jeg vil nu bede jer om, at stille jer ud i 4 hjørner, med hver sin svarmulighed. I skal nu argumentere for, hvorfor det netop er dette svar, der er det rigtige til dilemmaet. Hjørne 1: Tanja skal ikke gøre noget, for hendes forældre har ret til at tjekke hende. Hjørne 2: Tanja skal overtale forældrene til, at de ikke behøver at tjekke hvem hun skriver med og hvad der bliver skrevet. Hjørne 3: Tanja skal bare gå på nettet andre steder end derhjemme, så hun kan være i fred. Hjørne 4: Tanja skal droppe nettet. Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 11

12 Til sundhedsplejersken: Eleverne fordeles af sundhedsplejersken rundt i de 4 hjørner, så der cirka står lige mange hvert sted. F.eks. ved at eleverne får tildelt et nummer fra 1-4 og stiller sig i det hjørne, der passer til deres nummer. Dilemmaet læses evt. op igen. Eleverne får et par minutter til at snakke sammen i hjørnerne og finde fordele og ulemper ved det svar, der passer til deres hjørne. Sundhedsplejersken går nu rundt til de forskellige hjørner og får eleverne til at fortælle om de fordele og ulemper, som de er kommet frem til. Sundhedsplejersken kan stille uddybende spørgsmål. Nedenfor er der forslag til spørgsmål. Undervejs kan man supplere med faktaviden om børn og unges brug af nettet. Spørgsmål til hjørne 1: (Hjørne 1: Tanja skal ikke gøre noget, for hendes forældre har ret til at tjekke hende). Hvorfor synes i, at forældrene har ret til at tjekke hende? Kan der være nogen fordele ved, at forældrene holder øje med, hvem hun skriver sammen med og hvad der bliver skrevet? Kan der være nogen ulemper ved, at forældrene holder så meget øje med, hvad der bliver skrevet? Må andre end forældrene se, hvad der bliver skrevet? Hvor gammel synes i, at Tanja skal være, før forældrene ikke længere må se, hvad hun skriver? Må forældrene også tjekke hendes mobil? Hvorfor tror i, at forældrene gerne vil se, hvad hun skriver? Spørgsmål til hjørne 2: (Hjørne 2: Tanja skal overtale forældrene til, at de ikke behøver at tjekke hvem hun skriver med og hvad der bliver skrevet). Hvorfor skal Tanja prøve at overtale forældrene til, at de ikke behøver tjekke hvem hun skriver med? Hvorfor tror i, at Tanja helst vil undgå at forældrene ser, hvad hun skriver? Hvordan kan Tanja prøve at overtale forældrene? Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 12

13 Kan der være nogen fordele ved, at forældrene ikke holder øje med, hvad Tanja laver på nettet? Kan der være nogen ulemper ved, at forældrene ikke holder øje med, hvad Tanja laver på nettet? Er det ok at have hemmeligheder for sine forældre? Har børn og unge ret til privatliv? Spørgsmål til hjørne 3: (Hjørne 3: Tanja skal bare gå på nettet andre steder end derhjemme, så hun kan være i fred). Hvor kan Tanja vælge at gå på nettet, i stedet for hjemme fra? Er der nogen fordele ved at gå på nettet andre steder end hjemme? Er der nogen ulemper? Hvad kan Tanja have af hemmeligheder, som hun gerne vil skjule for forældrene? Spørgsmål til hjørne 4: (Hjørne 4: Tanja skal droppe nettet). Hvad kan fordelen være, ved at hun dropper nettet? Hvad kan ulempen være, ved at hun dropper nettet? Hvad kan hun ellers bruge tiden på? Hvordan kan hun mødes med sine venner? Generelle spørgsmål: Hvorfor vil forældre gerne vide, hvem deres børn er sammen med og hvad de laver? Har i hørt om nogen, der har oplevet, at der er blevet skrevet noget ubehageligt om dem på nettet? Hvad kan man gøre, hvis der er skrevet noget ubehageligt om en selv på nettet? Hvad kan man gøre, hvis der er skrevet noget ubehageligt på nettet om en af vennerne? Er der nogen fordele ved, at de venner man har på nettet, er nogen man kender i forvejen? Hvad skal man gøre, hvis man er blevet venner med en på nettet, som gerne vil have at man mødes? Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 13

14 Er det ok at lægge billeder ud på nettet af andre? Er der nogen situationer, man ikke bør lægge ud? Er det ok, at være venner med ens forældre på f.eks. Facebook? Når alle hjørnerne er blevet hørt, kan sundhedsplejersken bede eleverne tænke over, hvilket svar de selv synes var det bedste, men de skal bare holde det for sig selv. 6.0 Billeder Tid: 25 minutter. Til sundhedsplejersken: Billederne vises på smartboard. Formål: - At få eleverne til at reflektere over, hvad de ser på billederne. - At få eleverne til at forstille sig, hvad der ville ske, ud fra forslåede ændringer i situationen. - At få eleverne til at overveje, hvordan unge påvirker hinanden. - At hjælpe eleverne til at turde vælge anderledes end alle andre. Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 14

15 6.1 Billede 1 Til eleverne: (Forslag til drøftelse på klasse) Hvad tror i de laver? Hvad signalerer de? Hvad får de ud af det? Hvad går de glip af? Går de glip af noget? Tror i, at dem der står i baggrunden også har en mobil? Hvad nu hvis, hvis drengen i midten ikke havde en mobil? Hvorfor kunne det være, at han ikke har en mobil? Kan man undvære en mobil? Hvornår kan det være en fordel at have mobilen slukket? Er det vigtigt at tjekke sin mobil, når man er sammen med sine venner? Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 15

16 Tror i, at man påvirker hinanden, ved bare at finde sin mobil frem? Kan man blive afhængig af, hele tiden at skulle tjekke f.eks. Facebook eller Instragram? 6.2 Billede 2 Til eleverne: (Forslag til drøftelse på (Forslag til drøftelse på klassen) Hvad tror I der sker på billedet? Ser de alle ud til at have det sjovt? Hvad tror I de griner af? Hvad nu hvis de griner af et billede af din bedste ven i en pinlig situation, som en har lagt ud på nettet? Hvad ville du gøre? Må man sende et billede af en klassekammerat i en pinlig situation, til en anden i klassen? Kan man altid vide, hvad andre synes er en pinlig situation eller en sjov situation? (Hvis man ikke kan være sikker, så undgå at lægge billeder ud af andre). Må man lægge billeder eller film ud på nettet af andre? Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 16

17 6.3 Billede 3 Til eleverne: (Forslag til drøftelse på klassen) Hvad sker der på billedet? Hvad sker der når man ryger? Er det svært at lade være? Hvilke fordele er der ved at begynde at ryge? Hvilke ulemper er der ved at begynde at ryge? Hvad ville der ske hvis en af drengene bagved sagde at det er ulækkert at ryge? Kan man føle sig presset til at gøre noget, man ikke har lyst til? Skal man prøve at ryge når man er ung? Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 17

18 6.4 Billede 4 Til eleverne: (Forslag til drøftelse på klassen) Hvad sker der på billedet? Hvad laver pige bagved/er hun ved at gå hjem? Hvad sker der når man drikker? Hvornår må/skal man begynde at drikke alkohol? Skal man drikke alkohol når man er ung? Kan man blive presset af det de andre gør, så man kommer til at gøre noget man egentlig ikke har lyst til? Hvad er fordelene og ulemperne ved det valg pigen der går træffer? Hvad vil der ske/hvilken betydning har det, hvis pigerne i midten drikker med? Hvad vil der ske, hvis de ikke drikker sammen med de andre? Har man altid et valg? Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 18

19 Bilag 1 MIG SELV SØSKENDE VENNER REKLAMER FORÆLDRE??? FACEBOOK/SOCIALE MEDIER SKOLE NORMER I SAMFUNDET MODE/TRENDS Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 19

20 Bilag 2 Faktaviden om børn og unge på nettet. Over 90 % af de signaler, man sender til andre, når man taler, er kropssprog. Derfor opstår der let misforståelser på sms. De fleste børn bruger mobilen med respekt, men online-medierne kan bruges til chikane, trusler, udelukkelse og til at sprede rygter og sladder. Mobning på sms og internet kan føles endnu værre end mobning i skolegården, fordi det kan foregå anonymt, både dag og nat, også derhjemme på værelset. Sårende beskeder spredes hurtigt og cirkulerer i lang tid, ofte helt usynligt for de voksne. Danske børn starter med at gå på nettet, når de er 7 år mod 9 år i resten af Europa og fire ud af fem danske 9-16-årige bruger nettet dagligt. 74 % af danske 9-16-årige har netadgang på deres eget værelse en klar førsteplads i Europa og 81 % af danske 9-10-årige har deres egen mobiltelefon. 12 % af danske børn mellem 9 og 16 år er blevet mobbet på net og mobil mod 5 % i resten af Europa. Kun halvdelen af forældrene til disse børn tror, at børnene har oplevet digital mobning. 14 % af danske 9. klasser har drillet andre på sms inden for de sidste 12 måneder. 12 % af danske 9-16-årige har mødt én i virkeligheden, de har fået kontakt til på nettet. Kun 5 % af forældrene tror, at deres barn har mødtes med en netven. I 9. klasse er det 40 %, der har mødtes med en ven fra nettet. Ca unge i 9. klasse (ca. 2,8 %) har følt sig presset, overtalt eller tvunget til sex i forbindelse med at møde en person, de havde lært at kende på nettet. Hvem er ofrene? Som med alle andre seksuelle overgreb kan drenge og piger i alle aldre og fra alle sociale lag blive udsat for seksuelle krænkelser på nettet. Dog er der en tendens til, at teenagepiger er de mest udsatte, når det gælder seksuelle overgreb, der starter med kontakt på nettet. Men der findes også tilfælde, hvor mindre drenge er blevet manipuleret til seksuelle aktiviteter. Langt fra alle sager når frem til myndighedernes kendskab, fordi mange ofre kan skamme sig over at være blevet narret af personen og derfor ikke fortæller nogen om deres oplevelser. Pornografi med børn Den nye digitale billedteknologi og de omfattende muligheder for deling på internettet har desværre gjort pornografi med børn til en stor og voksende Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 20

21 industri. Og bag hvert billede gemmer der sig et offer for seksuelle overgreb. Red Barnet har siden 1998 varetaget den danske hotline mod pornografi med børn, hvor borgere kan anmelde ulovlige billeder af børn på internettet. ( Gode råd til unge om brug af nettet Kilder: EU Kids Online, Børns Digitale Trivsel, 2009 Danske børn starter med at gå på nettet, når de er 7 år mod 9 år i resten af Europa. Fire ud af fem danske 9-16-årige bruger nettet dagligt. 74 % af danske 9-16-årige har netadgang på deres eget værelse en klar førsteplads i Europa. 81 % af danske 9-10-årige har deres egen mobiltelefon Mod til at vælge Forebyggelse af risikoadfærd Side 21