Certificering af svejsere

Transkript

1 Dansk standard DS udgave Certificering af svejsere Approval testing of welders

2 DS 322 København DS projekt: M ICS: Første del af denne publikations betegnelse er: DS, hvilket betyder, at det er en standard udarbejdet på nationalt niveau. DS-publikationen er på dansk. Denne publikation erstatter: DS 322:2011, DS 322/Bil. 1:2011, DS 322/Bil. 2:2011 og DS 322/Bil. 3:2011. DS-publikationstyper Dansk Standard udgiver forskellige publikationstyper. Typen på denne publikation fremgår af forsiden. Der kan være tale om: Dansk standard standard, der er udarbejdet på nationalt niveau, eller som er baseret på et andet lands nationale standard, eller standard, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som har fået status som dansk standard DS-information publikation, der er udarbejdet på nationalt niveau, og som ikke har opnået status som standard, eller publikation, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som ikke har fået status som standard, fx en teknisk rapport, eller europæisk præstandard DS-håndbog samling af standarder, eventuelt suppleret med informativt materiale DS-hæfte publikation med informativt materiale Til disse publikationstyper kan endvidere udgives tillæg og rettelsesblade DS-publikationsform Publikationstyperne udgives i forskellig form som henholdsvis fuldtekstpublikation (publikationen er trykt i sin helhed) godkendelsesblad (publikationen leveres i kopi med et trykt DS-omslag) elektronisk (publikationen leveres på et elektronisk medie) DS-betegnelse Alle DS-publikationers betegnelse begynder med DS efterfulgt af et eller flere præfikser og et nr., fx DS 383, DS/EN 5414 osv. Hvis der efter nr. er angivet et A eller Cor, betyder det, enten at det er et tillæg eller et rettelsesblad til hovedstandarden, eller at det er indført i hovedstandarden. DS-betegnelse angives på forsiden. Overensstemmelse med anden publikation: Overensstemmelse kan enten være IDT, EQV, NEQ eller MOD IDT: Når publikationen er identisk med en given publikation. EQV: Når publikationen teknisk er i overensstemmelse med en given publikation, men præsentationen er ændret. NEQ: Når publikationen teknisk eller præsentationsmæssigt ikke er i overensstemmelse med en given standard, men udarbejdet på baggrund af denne. MOD: Når publikationen er modificeret i forhold til en given publikation.

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Anvendelsesområde Normative referencer Termer og definitioner Generelt Krav til certificeringen Automatiseret svejsning Produktionscertificering Skolecertificering Formål og forudsætninger Fremgangsmåde Gyldighedsområde Uddannelsesforudsætninger Praktiske prøver Jobkundskab Kvalitetskrav Fornyelse af skolecertifikat Certifikat Indhold Attestation ved produktionscertificering Svejsepasnummer Godkendelse til udstedelse af skolecertifikat Bilag 1 Certifikat for svejsere i henhold til DS/EN ISO :2013. Udført på svejseskole med certificeringslicens i henhold til DS 322:2014 Bilag 2 Certifikat for svejsere i henhold til DS/EN ISO :2005. Udført på svejseskole med certificeringslicens i henhold til DS 322:2014 Bilag 3 Certifikat for svejsere. Udstedt på grundlag af produktionsprøver i henhold til DS 322, pkt. 3 Side 3

4 1 Indledning 1.1 Anvendelsesområde Denne standard indeholder regler for certificering af svejsere. Certificeringen sker på grundlag af arbejdsprøver, eksaminationer og undersøgelser og har til formål at dokumentere den enkelte svejsers faglige kvalifikationer. Resultaterne af prøver, eksaminationer og undersøgelser beskrives i et certifikat. Standarden indeholder endvidere regler for udstedelse af svejsepas. Svejsepas udstedes på svejseskoler med licens i henhold til denne standard. I denne standard henvises til kravene i en række andre standarder, herunder de danske, europæiske og internationale standarder DS/EN ISO , DS/EN ISO , DS/EN ISO og DS/EN ISO , der omfatter henholdsvis de tekniske regler for aflæggelse af arbejdsprøver i stål og aluminium og svejseprocedurespecifikationer. Standarden tillader en række forskellige certificeringsformer. Der kan dog forekomme kombinationer af svejseprocedurer og grundmaterialer, for hvilke standarden ikke er fyldestgørende. Standarden er således ikke fyldestgørende ved brug af selvregulerende svejseopstillinger. I sådanne tilfælde må henvises til international eller udenlandsk national standard, indtil en dansk standard foreligger, og de nærmere regler for certificering skal aftales mellem de involverede parter. 1.2 Normative referencer DS/EN ISO :2013, Kvalificering af svejsere Smeltesvejsning Del 1: Stål DS/EN ISO :2005, Kvalificering af svejsere Smeltesvejsning Del 2: Aluminium og aluminiumlegeringer DS/EN ISO , Godkendelsesprøvning af svejsere Smeltesvejsning Del 3: Kobber og kobberlegeringer DS/EN ISO , Godkendelsesprøvning af svejsere Smeltesvejsning Del 4: Nikkel og nikkellegeringer DS/EN ISO , Godkendelsesprøvning af svejsere Smeltesvejsning Del 5: Titan og titanlegeringer, zirconium og zirconiumlegeringer DS/EN ISO 14732, Svejsepersonale Kvalificering af svejseoperatører og svejseopstillere til mekaniseret og automatiseret svejsning af metalliske materialer DS/EN ISO , Specifikation og kvalificering af svejseprocedurer for metalliske materialer Svejseprocedurespecifikationer Del 1: Lysbuesvejsning DS/CEN ISO/TR 15608, Svejsning Retningslinjer for et grupperingssystem for metalliske materialer. 1.3 Termer og definitioner automatiseret svejsning I denne standard er automatiseret svejsning brugt som betegnelse for svejseopstillinger, hvor alle svejseparametre, som er af betydning for kvaliteten af det færdige svejsearbejde, er forudindstillede (forprogrammerede) og ikke ændres af operatøren under svejsearbejdets udførelse, fx ved svejsning med robot. certificering af svejsere Udstedelse af et certifikat, som over for fx myndigheder, modtagere af de fremstillede produkter og andre berørte parter dokumenterer svejserens faglige kvalifikationer i henhold til standarden. faglige kvalifikationer Praktisk og teoretisk kunnen og viden. Kvalifikationerne opnås ved en kombination af almen skolebaggrund, erhvervsuddannelse, arbejdsmarkedsuddannelse og anden efteruddannelse samt praktisk erfaring. operatør I denne standard er betegnelsen operatør brugt som betegnelse for en person, som betjener automatiseret svejseudstyr, og som ikke er ansvarlig for indstilling af svejseparametre, der er af betydning for den færdigsvejste konstruktions kvalitet. 4

5 produktionscertifikat Certifikat udstedt på grundlag af produktionsprøver. Denne certificeringsform kan kun anvendes ved serie- og masseproduktion. selvregulerende opstillinger I denne standard skelnes mellem selvregulerende og ikke-selvregulerende svejseopstillinger. Ved selvregulerende opstillinger forstås automatiserede opstillinger, der er udrustet med følere (sensorer), og som er i stand til at ændre en eller flere af de variabler, der bestemmer forløbet af svejseprocessen ud fra følernes signaler. På den måde fastsætter opstillingen selv disse variabler uden indgriben af operatør eller svejseopstiller. Selvregulerende opstillinger, som er computerstyrede og sammenkoblet med svejseværkstedets øvrige produktionssystemer (computer integrated manufacture, CIM), kan i visse tilfælde fungere uden operatør og/eller svejseopstiller. Brug af et fugefølgersystem gør ikke i sig selv opstillingen selvregulerende, forudsat systemet ikke har indflydelse på væsentlige variabler som svejsestrøm, fremføringshastighed osv. Dette er et eksempel på en ikke-selvregulerende svejseopstilling. skolecertifikat Certifikat udstedt af svejseskole med DS-certificeringslicens i henhold til denne standard. svejseopstiller I denne standard er svejseopstiller brugt som betegnelse for en person, som normalt ikke deltager i den daglige produktion, men er ansvarlig for indstilling af svejseparametre, der er af betydning for det færdige produkts kvalitet. Svejseopstilleren er ansvarlig for, at automatiserede og robotiserede svejseopstillinger indstilles i overensstemmelse med svejseprocedurespecifikationen, og at arbejdsinstrukser overholdes. svejsepasnummer Nummer, under hvilket der er en samlet registrering af svejserens certifikater. svejseskole Uddannelsessted for svejsere. værkstedscertifikat Certifikat udstedt af svejseværksted. 2 Generelt 2.1 Krav til certificeringen Hvis der er stillet krav om, at et svejsearbejde skal udføres af svejsere, der er certificerede i henhold til denne standard, skal alle operatører, svejsere og svejseopstillere have gyldige certifikater efter reglerne i denne standard, før de begynder på det praktiske svejsearbejde. Certificering kan finde sted ved udstedelse af et af følgende certifikater: Værkstedscertifikat i henhold til DS/EN ISO , DS/EN ISO , DS/EN ISO , DS/EN ISO eller DS/EN ISO Produktionscertifikat i henhold til pkt. 3 Skolecertifikat i henhold til pkt. 4. Produktionscertifikat tillades dog kun anvendt ved serie- eller masseproduktion. Certifikater udformes i overensstemmelse med pkt. 5. 5