De færreste har lyst til at hænge. Skal jeg etablere mit selskab i Danmark eller England?

Transkript

1 Skal jeg etablere mit selskab i Danmark eller England? Du kan stifte et selskab i England for én penny og måske slippe med 19 pct. i selskabsskat, men andre omkostninger og regelsæt følger med i købet. Advokaterne Benjamin Lundström og Steen Rosenfalck gennemgår valget mellem ApS og A/S samt redegør for forskellene mellem danske og engelske selskabsformer. De færreste har lyst til at hænge på en stor gæld ved en fejlslagen virksomhedssatsning eller at stå til ansvar for skader forårsaget af virksomhedens produkter. Begge scenarier kan undgås ved at drive sin virksomhed i selskabsform i stedet for som personligt ejet virksomhed, idet man i et selskab undgår det personlige ansvar som virksomhedsindehaver. I et selskab vil man normalt»nøjes«med at tabe de penge, man har skudt i sin virksomhed, mens man som altovervejende hovedregel ikke kommer til at hæfte for selskabets gæld. Andre fordele ved at drive virksomhed i selskabsform tæller muligheden for at optage medejere, herunder at give virksomhedens medarbejdere incitamentsordninger i form af mindre ejerandele mv. I Danmark står valget ofte mellem anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S), men det kan være værd også at overveje de muligheder, der ligger i at stifte sit selskab i England. Det engelske Private Limited Company (Ltd.), svarer på mange punkter til et dansk anpartsselskab ligesom det engelske Public Limited Company (PLC) m o d s - varer det danske aktieselskab. Man skal selvfølgelig være opmærksom på de fordele, der er ved at drive en virksomhed i personlig regi, hvilket dog falder uden for denne artikel. ApS eller A/S Når man først har besluttet sig for at drive sin virksomhed i selskabsform, opstår spørgsmålet om hvilken selskabsform man skal vælge. Typisk er valget mellem ApS eller A/S. Forskellene på ApS og A/S er store i nogle henseende og nærmest ikke-eksisterende i andre henseende, f.eks. indkomstskattemæssigt. Én af de væsentligste forskelle mellem ApS og A/S er kapitalkravene. For et ApS er der krav om en stiftelseskapital på 10 September 2003

2

3 ikke under kr og for et A/S er kravet kr Kapitalkravet er ikke ensbetydende med, at der altid skal stå kr / på selskabets bankkonto - selskabet kan frit anvende sin kapital til drift, udvikling, investeringer mv. inden for selskabets formål. Blot er det et krav, at der på tidspunktet for stiftelsen er kontanter eller værdier for i alt kr / Grundet det højere kapitalkrav for et A/S, vælger mange iværksættere at stifte selskabet som ApS. Men der er flere forskelle mellem de to selskabsformer. I et A/S er det et krav, at der er en bestyrelse på mindst tre personer og en direktion på mindst én person. Ud af de tre bestyrelsesmedlemmer skal mindst halvdelen være personer, som ikke også er direktører i selskabet og formanden for bestyrelsen kan ikke også være direktør i selskabet. For både bestyrelsesmedlemmer og direktører er der krav om, at mindst halvdelen skal have bopæl i EU. Er man eneejer af et A/S og ønsker man selv at stå for driften, er man således nødt til at tåle, at mindst to yderligere personer får en ledelsesmæssig rolle i selskabet. I praksis ser man derfor ofte, at familiemedlemmer registreres som bestyrelsesmedlemmer (ulemperne herved skal vi ikke komme ind på her). I et ApS derimod, er der frit valg med hensyn til ledelsessammensætning. Man kan vælge blot at have en direktion bestående af én person og man kan helt undlade at have en bestyrelse. Ligeledes kan man vælge blot at have en bestyrelse og man kan også lade selskabet have både en bestyrelse og en direktion og endog lade samme person registrere som bestyrelsesformand og administrerende direktør. Får du underskud de første år? Såfremt et ApS taber mere end 40 pct. af sin registrerede anpartskapital, er det et krav, at der skydes nye penge ind i selskabet til retablering af kapitalen, således at denne igen minimum udgør kr Kapitalen kan også evt. retableres ved nedsættelse af selskabskapitalen forudsat, at kapitalen ikke derved kommer under kr Hvis ikke selskabets kapital bliver fuldt retableret, skal selskabet opløses. For et A/S er der ikke et tilsvarende retableringskrav. Hvis et A/S taber mere end 50 pct. af sin registrerede selskabskapital, er der alene krav om, at selskabet skal forholde sig til tabet men altså ikke krav retablering af aktiekapitalen. For så vidt angår kapitaltabsreglerne er pointen derfor, at såfremt man påregner at drive virksomheden med underskud i en given årrække og i et omfang, som i givet fald kunne udløse retableringskravet, kan der være grund til at vælge en selskabsform, hvor der ikke er krav om retablering dvs. et A/S. Etableringsmåder I Danmark er det forholdsvist simpelt at få etableret et selskab og ofte kan ens advokat klare de nødvendige ekspeditioner på én og samme dag, som man har brug for det. Ser man bort fra den rådgivning, I England er der ikke nogle egentlige kapitalkrav ved stiftelse af et Private Limited Company (Ltd.) som er nødvendig for at sikre den rigtige og skattemæssigt mest optimale konstruktion, vil priserne typisk ligge fra ca. kr for et ApS og fra kr for et A/S (ved kontant stiftelse). For at advokaten kan gennemføre stiftelsen ved registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kræver det, at stifteren indbetaler selskabskapitalen (minimum for ApS og for A/S) samt underskriver et stiftelsesdokument, indeholdende selskabets vedtægter, og afholder en stiftende generalforsamling (for A/S er). Den indskudte selskabskapital kan være kontakt eller bestå af aktiver, forudsat at en vurderingsmand erklærer, at disse aktiver svarer til en værdi på mindst kr / Ved anvendelsen af sådanne aktivindskud, også kaldet apportindskud, skal man dog være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser. Er der f.eks. tale om indskud af et projekt, som man selv står bag, og som en vurderingsmand erklærer har en værdi på kr , vil man blive beskattet, som om man havde solgt projektet til en tredjemand for kr Selskabet vil også kunne etableres ved omdannelse af en personlig ejet virksomhed. En sådan omdannelse vil evt. kunne ske skattefrit, hvis de særlige regler om skattefri virksomhedsomdannelse er opfyldt. Holdingselskab I mange situationer, hvor der er udsigt til god økonomi i selskabet og hvor der eventuelt vil kunne opnås pæne årlige udbytter eller fortjeneste ved salg af virksomheden, vil der være skattemæssige fordele ved at lægge sit ejerskab af driftsselskabet i et personligt holdingselskab. Et holdingselskab er blot en betegnelse for et ApS eller et A/S, som ikke selv driver virksomhed, men som har til formål at eje anparter eller aktier i et andet selskab. Hvis iværksætteren ejer et holdingselskab, som ejer mindst 20 pct. af driftsselskabet, vil udbytte der udloddes fra Driftsselskabet til Holdingselskabet være skattefri, ligesom Holdingselskabet efter tre års ejerskab vil kunne sælge driftsselskabet uden at blive beskattet af fortjenesten. Dette muliggør større kontrol over, hvornår der skal betales personskat, idet dette først vil ske, når iværksætteren tager pengene ud af holdingselskabet. Iværksætteren vil på denne måde kunne tilrettelægge de skattepligtige udbetalinger fra holdingselskabet således, at de høje marginalskatter undgås. Hvis man er flere ejere, skal hver ejer have sit eget holdingselskab for at få fuld udbytte af nævnte fordele. Problemet for mange iværksættere er imidlertid, at de ikke hver har kr til at etablere et holdingselskab og snakken falder derfor ofte på de danske kapitalkrav contra f.eks. de engelske kapitalkrav. I England er der ikke noget egentligt kapitalkrav ved stiftelse af et Private Lim- 12 September 2003

4 ited Company (Ltd.) og man vil derfor kunne stifte et Ltd. med én penny som selskabs-kapital. Dette giver mulighed for at etablere en engelsk holdingselskabsmodel, uden at skulle fremskaffe de midler, som en dansk holdingselskabsmodel vil kræve. Såfremt fem iværksættere ønsker at etablere et fælles dansk driftsselskab og ønsker at gøre det via hvert sit holdingsel- skab, kunne iværksætterne således overveje at stifte hvert sit engelske holdingselskab med en selskabskapital på kr Tilsammen har de fem holdingselskaber således en kapital på kr , som kan anvendes til stiftelse af det danske driftsselskab (ApS). På denne måde har hver af iværksætterne sparet kr i selskabskapital. I den forbindelse skal man dog være opmærksom på, at man med det engelske holdingselskab er underlagt engelske forhold. Etablering af selskaber i England Det er ikke kun i ovenstående eksempel, at det tjener et formål at placere sit selskab i England. Andre formål kunne f.eks. være at skaffe sig adgang til de internationale markeder eller udnytte de mere lempelige engelske skatteregler for personlig indkomst og vi vil derfor i det følgende beskrive de forhold, der gælder ved etablering af selskaber i England, med særlig fokus på forskellene fra danske selskaber. Som nævnt vælger man typisk selskabsformerne Ltd. og PLC. Ligesom for ejerne af et ApS eller et A/S i Danmark, er ejeren af et PLC eller et Ltd. som alt overvejende hovedregel ikke økonomisk ansvarlige for driften af selskabet. Forskellene mellem et PLC og et Ltd. minder meget om de forskelle, der er beskrevet ovenfor vedrørende A/S og ApS. Den væsentligste forskel mellem PLC og Ltd. er således kapitalkravet, idet der for et PLC er krav om en selskabskapital på mindst ( hvis selskabet ikke har nogen drift). Som n æ v n t er der derimod ikke noget nævneværdigt kapitalkrav for et Ltd. På næste side gennem går vi reglerne for selskabsformen Ltd., da langt størsteparten af udenlandsk ejede (og for den sags skyld lokalt ejede) virksomheder i England opererer under denne betegnelse. Vi beskriver de væsentligste forskelle mellem et engelsk Ltd. og et dansk ApS udover det lempeligere kapitalkrav, som er beskrevet ovenfor idet vi dog ikke vil komme ind på de internationale skattemæssige overvejelser, som dog også bør indgå i overvejelserne, hvis man vil etablere selskab i udlandet. Advokat, LL.M., Benjamin Lundström er partner i advokatfirmaet von Haller ( og beskæftiger sig med selskabsforhold og yder erhvervsretlig rådgivning til små og mellemstore virksomheder - herunder virksomheder under opstart. Benjamin Lundström er engageret i iværksætteri og sidder bl.a. i bestyrelsen for Dansk Iværksætter Forening og i juryen for Venture Cup. Advokat, LL.M., Steen Rosenfalck is a partner in Orr Rosenfalck LLP, England, ( and is dual qualified as a Danish advokat and a solicitor of the Supreme Court of England and Wales. Steen Rosenfalck mainly acts for clients doing business internationally, managing and co-ordinating their legal requirements. His clients range from start-ups to major companies with a particular focus on the manufacturing and technology sectors. Advokatfirmaet von Haller og Orr Rosenfalck LLP indgår i et integreret samarbejde. Iværksætteren 13

5 Er et Ltd. noget for mig? Langt størstedelen af udenlandske selskaber i England opererer under betegnelsen Ltd. Benjamin Lundström og Steen Rosenfalck gennemgår her fordele og krav. Konfidentielt ejerskab Hvis man ønsker at skjule sit ejerskab af et Ltd., kan man i England lade sit ejerskab registrere via en nominee. En nominee er en person, der på vegne af den egentlige ejer, the beneficiary, er angivet som ejeren af et aktiv, i dette tilfælde den pågældende anpart. Dette er et særkende under engelsk ret, hvor man modsat i Danmark således har mulighed for at hemmeligholde sit ejerskab. Udbytte i løbet af året Et Ltd. har mulighed for at udbetale udbytte i løbet af et regnskabsår, forudsat at selskabets ledelse forventer, at der vil være dækning herfor ved regnskabsårets afslutning, samt at anparts-haverne accepterer at skulle tilbagebetale udbyttet helt eller delvist, hvis det senere måtte vise sig ikke at være tilfældet. I Danmark kan der derimod kun udbetales udbytte én gang om året i forbindelse med den ordinære generalforsamling. Behold pengene på kontoen Til forskel fra danske selskaber, behøver det engelske Ltd. ikke at opkræve den fulde pålydende værdi på selskabets anparter i forbindelsen med udstedelsen. Et Ltd. vil således kunne udstede anparter med en nominel værdi på 1, men nøjes med at opkræve f.eks. 25 pence fra anpartshaverne. Disse anparter kaldes partly paid shares. En anpartshaver vil dog altid være forpligtiget til at betale restsaldoen op til den nominelle værdi, når dette måtte kræves. Krav til ledelsen Et Ltd. skal som minimum have to officers; henholdsvis en director og en company secretary. Directors udpeges, ligesom i ApS et, af selskabets anpartshavere. I England har man ikke den traditionelle skillelinie mellem bestyrelse og direktion. I stedet opererer man med executive og non-executive directors, som sidder i ét og samme Board. The Board varetager således de funktioner, som i et dansk A/S er fordelt på bestyrelsen og direktionen. The Board udnævner en company secretary, der er en slags direktionssekretær. Direktionssekretæren har ansvaret for administration af selskabet i overensstemmelse med lovgivningen, hvilket indebærer, at vedkommende skal sørge for at selskabets protokoller er opdaterede; at behørige dokumenter indsendes til Companies House; at udfærdige referater fra møder; samt at indkalde til møder. Revisor Ltd ets revisor udpeges ligesom i ApS et af selskabets anpartshavere og skal være registeret i England. Dormant (selskaber uden egentlig drift) og selskaber med en omsætning på mindre end 1 mio. er undtaget fra kravet om at udpege revisorer. I Danmark findes der ikke en lignende undtagelse. Selskabskat Den engelske corporation tax (selskabsskat) er afhængig af selskabets overskud (taxable profits). Den almindelige sats er 30 pct. for selskaber med et overskud på mere end 1,5 mio., mens selskabet med et overskud på mindre en 300,000 kan nøjes med 19 pct. Der er en kompliceret samvirken mellem overskuddet, skatteprocenten og de anvendelige fradrag. I Danmark er selskabsskatten som bekendt på 30 pct. (2003). Etablering af Ltd. Ligesom for et dansk ApS skal et Ltd. registreres hos Companies House, som er den engelske parallel til den danske Erhvervs- og Selskabsstyrelse. Også i England kan man relativt simpelt og hurtigt få sit Ltd. eta- bleret og også engelske advokater har mu- lighed for at registrere selskabsstiftelser via et onlinesystem hos Companies House. Ved papirbaserede stiftelser skal man påregne en ekspeditionstid på mellem tre og fem dage. Prismæssigt er der ikke de store forskelle fra Danmark og England, idet en engelsk advokats honorar for varetagelsen af stiftelsen vil ligge fra ca Dertil kommer en årlig udgift til en company secretary (fra VAT) og et årligt gebyr til Companies House på 15. Hvor man i Danmark skal underskrive et stiftelsesdokument med selskabets vedtægter i forbindelse med stiftelsen, er de to centrale dokumenter, som regulerer et Ltd. Memorandum of Association og Articles of Association. Disse dokumenter er både i format og indhold forskellige fra de stiftelsesdokumenter og vedtægter, vi kender fra Danmark. I Memorandum of Association er det nærmere identificeret, hvilke handlinger, der lovligt kan foretages i selskabets regi. I Articles of Association er der givet regler for, hvorledes selskabet skal ledes. Årlige opgaver Uanset om der er tale om et selskab i England eller i Danmark, er der en række formalier og frister, der skal overholdes. Det drejer sig f.eks. om afholdelsen af en årlig generalforsamling, indsendelse af årsregnskaber til myndighederne, mv. Der findes både i England og i Danmark advokatkontorer, som tilbyder at bistå sel-skaber med at overholde disse formalier og frister. 14 September 2003