Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Transkript

1 Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Oktober 2011 Center for / Videnscenter for

2 Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsoversigt er en statistisk opgørelse over anbringelser af børn og unge i Københavns Kommune, udarbejdet af Videnscenter for. Oversigten berører emner som udviklingen i brug af netværkspleje, varighed af afsluttede anbringelser og skift i omsorgsmiljø. Disse emner behandles via grafiske illustrationer over diverse fordelinger af anbragte børn og unge i Københavns Kommune. Som noget helt nyt har vi i denne kvartalsopgørelse inddraget tal for 6- by kommunerne (Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense, København og Randers), se s. 1. Disse tabeller er baseret på tal fra Ankestyrelsen og giver et godt overblik over anbringelsesmønstret i de forskellige kommuner, samt mulighed for at sammenligne anbringelsesmønstret i Københavns Kommune med mønstret i de øvrige fem kommuner. 1. Nationale tal s Anbringelsesmønster s Anbringelsesmønster blandt familieplejeanbragte s Anbringelsesmønster opdelt på køn s Til- og afgang af anbringelser i 2011 s Varighed af afsluttede anbringelser s Skift i omsorgsmiljø s. 8 Alle tal i denne kvartalsoversigt er trukket d. 1. oktober 2011, hvorved en sammenligning med tidligere opgørelser er mulig. Akutplejefamilier, dagindskrivninger på døgninstitutioner, weekend/aflastningsfamiliepleje for i forvejen døgnanbragte børn og unge, samt refusionssager til andre kommuner, er ikke inkluderet i tallene.

3 1. Nationale tal Tabel 1: Anbringelsesmønster i 6-by kommunerne, ultimo Fig. 1: Aldersfordeling blandt anbragte børn og unge, ultimo Aalborg Aarhus Esbjerg Odense København Randers Gennemsnit 17,3% 31,9% 22,6% 14,6% 24,8% 19,2% 21,7% Aalborg 9,3% 9,3% 18,1% 23,8% 39,5% Ordinær plejefamilie 50,9% 36,8% 45,7% 51,1% 38,9% 59,1% 47,1% Aarhus 8,4% 6,5% 19,1% 25,8% 40,1% 7,0% 6,1% 4,8% 4,5% 10,9% 5,3% 6,4% Esbjerg 6,7% 9,1% 20,2% 22,6% 41,3% Kostskole, efterskole og skibsprojekter 1,3% 6,5% 4,8% 3,2% 5,5% 0,5% 3,6% Odense 11,5% 11,0% 23,4% 20,3% 33,8% Værelser, kollegier og hybler 2,1% 1,9% 3,8% 2,5% 7,0% 1,9% 3,2% København 5,8% 7,9% 19,1% 21,9% 45,4% Socialpædagogisk opholdssted 21,4% 16,8% 18,3% 24,1% 13,0% 13,9% 17,9% Randers 6,7% 8,7% 20,7% 21,6% 42,3% Tabel 1 er en oversigt over de forskellige anbringelsesmønstre i 6-by kommunerne (Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense, København og Randers). Disse fordelinger er baseret på tal fra Ankestyrelsen 1. Ud fra tabel 1 ses det, at andelen af døgninstitutionsanbragte børn og unge spænder fra 14,6% i Odense til 31,9% i Aarhus, hvor Københavns Kommune ligger på 24,8%. Derudover ses der en forskel i fordelingen af anbragte børn og unge i familiepleje, hvor 38,9% af alle anbringelser i Københavns Kommune er i ordinær familiepleje, hvilket ligger en smule under det samlede gennemsnit for de seks kommuner på 47,1%. Anbringelsesmønsteret i Københavns Kommune adskiller sig dog ikke markant fra de andre kommuner. De få forskelle findes primært inden for anbringelsestyperne netværkspleje (10,9%) samt værelser, kollegier og hybler (7,0%), hvor andelen i København er større end andelen i de øvrige fem kommuner. Til gengæld har Københavns Kommune den mindste andel af anbragte på socialpædagogiske opholdssteder (13,0%). Gennemsnit 8,1% 8,8% 20,1% 22,7% Figur 1 viser aldersfordelingen blandt anbragte børn og unge for 6-by kommunerne, ultimo Samlet set er der ikke de store forskelle i aldersfordelingen på tværs af kommunerne. 40,4% 0-3 år 4-6 år 7-11 år år år Det fremgår dog, at aldersgruppen år udgør en større andel af det samlede antal anbragte børn og unge i Københavns Kommune (45,4%), end i de øvrige fem kommuner. Samtidig er 5,8% af de anbragte børn i Københavns Kommune i alderen 0-3 år. Derved er København den kommune, der har den mindste andel af helt tidligt anbragte børn. Udvides aldersintervallet med yderligere 3 år, har Københavns Kommune stadig den mindste andel, idet 13,7% af alle anbragte børn og unge er mellem 0-6 år. 1 Ankestyrelsen samler tal fra hele Danmark vedrørende kommunale afgørelser om anbringelse af børn og unge uden for eget hjem. Tallene fra Ankestyrelsen kan pga. registreringsforskelle adskille sig fra de oplyste tal fra BUS, det interne registreringssystem i Københavns Kommune. Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 1

4 2. Anbringelsesmønster Fig. 2: Fordelingen af anbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. oktober Amager Vest (N = 119) Amager Øst (N = 95) Bispebjerg (N = 126) Brønshøj-Husum-Vanløse (N = 182) City-Østerbro (N = 125) Nørrebro (N = 177) 21,1% 31,9% 25,4% 25,3% 24,0% 19,2% 35,8% 28,0% 39,5% 26,9% 42,9% 38,5% 5,3% 9,2% 11,2% 4,8% 4,2% 6,3% 18,5% 21,1% 5,6% 4,0% 13,5% 20,0% 5,6% 5,6% 13,6% 9,2% 10,5% 8,7% 13,2% 3,8% 12,1% 7,1% 12,0% 16,4% Fig. 3: Fordelingen af anbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. april Amager Vest (N = 117) Amager Øst (N = 92) Bispebjerg (N = 129) Brønshøj-Husum-Vanløse (N = 179) City-Østerbro (N = 117) Nørrebro (N = 175) Valby (N = 109) Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 102) Hele København (N = 1020) 31,6% 25,0% 28,7% 26,8% 21,4% 23,4% 32,1% 27,7% 36,3% 24,8% 27,4% 33,7% 37,1% 38,0% 35,1% 43,4% 12,8% 35,8% 4,3% 37,3% 10,3% 5,1% 7,6% 1,7% 17,9% 17,4% 3,1% 14,7% 12,3% 3,9% 10,1% 8,9% 19,7% 4,6% 4,0% 13,7% 4,6% 5,5% 11,9% 10,1% 7,8% 2,0% 9,8% 6,9% 7,6% 3,6% 14,1% 11,1% 12,0% 10,1% 16,2% 17,1% 11,8% Valby (N = 113) Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 103) Hele København (N = 1040) 32,7% 26,6% 38,8% Figur 2-4 illustrerer anbringelsesmønstret for alle bydele i Københavns Kommune pr. 1. oktober 2011, 1. april 2011 og 1. oktober Ser man på hele Københavns Kommune (nederste bjælke i alle tre figurer) fremgår det at anbringelsesmønsteret ikke har ændret sig nævneværdigt i løbet af det seneste år. I andelen af netværksanbragte er der dog sket en stigning (fra 6,5% til 8,9%), mens andelen af unge anbragt på socialpædagogiske opholdssteder er faldet fra 11,5% i oktober 2010 til 10,0% i oktober Figurerne muliggør desuden en sammenligning af anbringelsesmønstre på tværs af bydele. Eksempelvis ses der af figur 2 et særligt stort spænd i andelen af anbragte børn og unge på døgninstitutioner (fra 19,2% - 38,8%). Derudover ses der forskelle mellem bydelene i andelen af unge anbragt på værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber. Vesterbro-Kgs. Enghave har her den mindste andel på 7,8%. Anbringelsestal fra BFCK er ikke inddraget i graferne. Det drejer sig om 6 børn i oktober 2011, 11 børn i april 2011 og 30 børn i oktober ,7% 34,5% 35,9% 8,9% 9,7% 2,7% 11,5% 8,8% 10,7% 1,9% 7,8% 4,9% 4,2% 14,5% 10,0% Kostskole, efterskole og skibsprojekter Værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber Socialpædagogisk opholdssted Værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber Kostskole, efterskole og skibsprojekter Socialpædagogisk opholdssted Fig. 4: Fordelingen af anbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. oktober Amager Vest (N = 129) Amager Øst (N = 96) Bispebjerg (N = 143) Brønshøj-Husum-Vanløse (N = 179) City-Østerbro (N = 127) Nørrebro (N = 190) Valby (N = 114) Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 106) Hele København (N = 1084) Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 2 24,0% 33,3% 32,9% 27,4% 26,8% 23,7% 34,2% 35,8% 29,3% Værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber 37,5% 26,0% 36,3% 29,5% 41,9% 35,9% 39,9% 34,2% 12,6% 39,6% 5,4% 4,2% 7,3% 4,7% 3,5% 10,1% 4,5% 4,4% 2,3% 12,5% 18,6% 13,3% 18,1% 4,7% 4,2% 12,6% 6,1% 12,3% 5,7% 1,9% 8,5% 10,9% 14,6% 10,5% 8,9% 7,3% 11,8% 18,4% 8,8% 8,5% 6,5% 3,8% 13,0% 11,5% Kostskole, efterskole og skibsprojekter Socialpædagogisk opholdssted

5 3. Anbringelsesmønster blandt familieplejeanbragte Fig. 6: Fordelingen af familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. april Fig. 5: Fordelingen af familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. oktober City-Østerbro (N = 44) Amager Vest (N = 44) 34,1% 27,3% 65,9% 72,7% City-Østerbro (N = 49) Amager Vest (N = 43) Brønshøj- Husum-Vanløse (N = 94) Valby (N = 50) Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 48) Amager Øst (N = 39) Nørrebro (N = 80) Bispebjerg (N = 61) 12,8% 12,5% 11,5% 28,6% 25,6% 25,5% 22,0% 22,9% 87,2% 87,5% 88,5% 71,4% 74,4% 74,5% 78,8% 77,1% Brønshøj- Husum-Vanløse (N = 90) Valby (N = 44) Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 46) Amager Øst (N = 35) Nørrebro (N = 73) Bispebjerg (N = 60) Hele København (N = 436) 24,4% 11,4% 17,4% 11,4% 11,0% 6,7% 17,9% 75,6% 88,6% 82,6% 88,6% 89,0% 93,3% 82,1% Hele København (N = 464) 20,0% 80,0% Figurerne 5-7 viser andelen af netværksanbragte børn og unge ud af samtlige familieplejeanbragte. Fig. 7: Fordelingen af familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. oktober City-Østerbro (N = 49) 32,7% 67,4% Ved en sammenligning af figurerne ses det, at andelen af netværksplejeanbragte børn og unge er steget i løbet af perioden. Pr. 1. oktober 2010 var 15,3% af alle familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune anbragt i netværket, mens dette tal er steget til 20,0% et år senere. Det vil sige, at hvert femte familieplejeanbragte barn eller ung i Københavns Kommune er anbragt i netværket pr. 1. oktober Amager Vest (N = 45) Brønshøj- Husum-Vanløse (N = 93) Valby (N = 44) Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 48) Amager Øst (N = 40) 15,6% 19,4% 11,4% 12,5% 10,0% 84,4% 80,7% 88,6% 87,5% 90,0% Af figur 5 ses det desuden, at City-Østerbro endnu en gang har den højeste andel af netværksanbragte (28,6%), mens Bispebjerg har den mindste (11,5%). Det er dog værd at bemærke, at andelen for City-Østerbro er faldet fra 32,7% pr. 1. oktober 2010 til 28,6% pr. 1. oktober For de resterende bydele er tendensen en stigende andel netværksanbringelser. Nørrebro (N = 78) Bispebjerg (N = 62) Hele København (N = 459) 11,5% 8,1% 15,3% 88,5% 91,6% 84,7% Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 3

6 Fig. 8: Udvikling i andelen af netværksplejeanbragte i Københavns Kommune for perioden oktober 2010 oktober % City-Østerbro 35% Amager Vest 30% 25% 20% 22,0% 20,0% Brønshøj-Husum- Vanløse Vesterbro- Kgs. Enghave Valby 15% 10% 15,5% 11,4% Amager Øst Nørrebro 5% Bispebjerg 0% okt april 2011 okt Hele København Figur 8 illustrerer udviklingen i andelen af netværksplejeanbragte blandt familieplejeanbragte i Københavns Kommune ved hjælp af kurver. Hver kurve repræsenterer én af Københavns Kommunes otte børnefamilieenheder. Generelt ses det, at flere kurver knækker på midten. Dette illustrerer, at der er sket en ændring i udviklingen af netværksanbragte af den ene eller anden art i løbet af perioden 1. oktober oktober Der ses en stigning for størstedelen af børnefamilieenhederne. For at lette overblikket er udviklingen for hele Københavns Kommune illustreret ved hjælp af den sorte kurve i midten. Denne kurve viser, at andelen af netværksanbragte er støt stigende. En anden kurve der skiller sig ud, er den grå kurve for Valby. Valby er uden tvivl den børnefamilieenhed, der har oplevet den største stigning i andelen af netværksanbragte inden for det seneste år. I oktober 2010 var 11,4% af alle familieplejeanbragte i Valby anbragt i netværket. Et år senere er denne andel vokset til 22,0%. Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 4

7 4. Anbringelsesmønster opdelt på køn Fig. 9: Aldersfordelingen af nuværende anbringelser opdelt på køn, pr. 1. oktober 2011, Københavns Kommune. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 10,5% 11,9% 21,7% 22,3% 52,4% 49,9% Drenge (N=495) Piger (N=545) 15,3% 0-6 år 7-12 år år > 18 år 15,9% Figur 9 illustrerer aldersfordeling blandt alle nuværende anbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. oktober Denne fordeling er opdelt på køn. Ud fra figuren ses det, at ca. halvdelen af alle anbragte børn og unge i Københavns Kommune er mellem 13 og 18 år. Dette gælder for begge køn, idet 52,4% af alle anbragte drenge og 49,9% af alle anbragte piger pr. 1. oktober 2011 er mellem 13 og18 år. Den næststørste aldersgruppe er intervallet mellem 7-12 år, hvor 22,3% af de anbragte piger og 21,7% af de anbragte drenge er i denne aldersgruppe. Til gengæld udgør aldersintervallet mellem 0-6 år den mindste andel. Her gælder det, at ca. hver tiende anbragte dreng og pige er mellem 0-6 år. Generelt set er der ikke de store kønsforskelle at spore i de fire aldersgrupper. Fig. 10: Fordelingen af nuværende anbringelsestype opdelt på køn, pr. 1. oktober 2011, Københavns Kommune. Kostskole, efterskole og skibsprojekter Værelser, hybler og kollegier Socialpædagogisk opholdssted 3,6% 4,8% 8,3% 9,5% 10,5% 9,7% 12,9% 16,1% 21,9% Figur 10 viser en fordeling af nuværende anbringelser på anbringelsestype pr. 1. oktober 2011 i Københavns Kommune. Fordelingen er igen opdelt på køn. I modsætning til figur 9 som viste, at aldersfordelingen af anbragte børn og unge var nogenlunde ens for begge køn, er dette ikke tilfældet i figur 10. Her ses nemlig en forskel i anbringelsestype, når drengene sammenlignes med pigerne. En større andel af de anbragte drenge i Københavns Kommune er anbragt på døgninstitution (31,7%), sammenlignet med anbragte piger (21,9%). Modsat er der flest piger i familiepleje. Derudover er en større andel piger (16,1%) anbragt på værelser, hybler og kollegier, sammenlignet med drengene (12,9%). 31,7% 33,1% De resterende anbringelsesformer (netværkspleje, kostskole, efterskole, skibsprojekter og socialpædagogiske opholdssteder) har en nogenlunde ligelig fordeling af piger og drenge. 38,0% Drenge (N=495) Piger (N=545) 0% 10% 20% 30% 40% Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 5

8 5. Til- og afgang af anbringelser i 2011 Figur 11: Til- og afgang af anbringelser for 2011 fordelt på anbringelsestype, Københavns Kommune. Udviklingen er opgivet i antal Figur 11 og 12 viser til- og afgang i perioden januar 2011 oktober 2011 fordelt på anbringelsestype i Københavns Kommune. Tallene i figur 11 viser antallet af igangsatte og afsluttede anbringelser, mens figur 12 viser den procentvise fordeling af igangsatte og afsluttede anbringelsessager i Københavns Kommune. Kostskole, efterskole, skibsprojekter Værelser, hybler, kollegier eller bofællesskaber Socialpædagogiske opholdssteder Figur 11 viser, at der samlet set i 2011 er registreret et større antal afsluttede anbringelsessager (n=464) end igangsatte anbringelsessager (n=414). Mere specifikt gælder det følgende anbringelsestyper: døgninstitution, familiepleje, socialpædagogiske opholdssteder. I alt -464 Afgang Figur 12: Til- og afgang af anbringelser for 2011 fordelt på anbringelsestype, Københavns Kommune. Udviklingen er opgivet i procent ,3% -12,9% -5,6% Tilgang 11,8% 10,2% 39,9% Anbringelsestyper såsom værelser, hybler, kollegier, bofællesskaber, kostskole, efterskole og skibsprojekter har oplevet nogenlunde ligelig fordeling af afsluttede og igangsatte anbringelsessager. Et eksempel herpå er kategorien kostskole, efterskole og skibsprojekter, hvor 27 sager er afsluttet i løbet af 2011, mens 28 nye sager er oprettet. er den anbringelsesform, som bryder ovenstående tendenser. For denne anbringelsestype ses en stigning i igangsatte anbringelsessager i Københavns Kommune. I løbet af 2011 er 26 anbringelsessager inden for netværkspleje afsluttet, mens 42 nye sager er kommet til. Dette stemmer godt overens med figur 8, der viste, at andelen af netværksanbragte har været støt stigende inden for det seneste år. Kostskole, efterskole, skibsprojekter Værelser, hybler, kollegier eller bofællesskaber Socialpædagogiske opholdssteder I alt -20,7% -6,2% -13,3% 6,8% 8,0% 23,4% -100% -75% -50% -25% 0% 25% 50% 75% 100% Afgang Tilgang Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 6

9 6. Varighed af afsluttede anbringelser Fig. 13: Gennemsnitlig varighed for anbringelser, der er afsluttet i løbet af Tallene er angivet i antal år. Fig. 14: Gennemsnitlig varighed for anbringelser, der er afsluttet i løbet af Tallene er angivet i antal år. (N=349) 1,2 (N=375) 1,3 (N=112) 5,7 (N=108) 5,2 (N=29) 1,8 (N=26) 1,2 Kostskoler, efterskole og skibsprojekter (N=35) 1,7 Kostskoler, efterskole og skibsprojekter (N=61) 1,2 Værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber (N= 139) 1,3 Værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber (N= 123) 1,3 Socialpædagogisk opholdssted (N=106) 1,7 Socialpædagogisk opholdssted (N=83) 1,8 I alt (N=770) 2,0 I alt (N=776) 1,9 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 Som noget nyt i kvartalsoversigten udregnes den gennemsnitlig varighed af afsluttede sager. Figurerne 13 og 14 viser derfor den gennemsnitlige varighed for anbringelser, der er afsluttet i henholdsvis år 2010 og 2009, fordelt på anbringelsestype. Det ses, at familieplejeanbringelser har den længste varighed med 5,7 år i gennemsnit. s anbringelser har den korteste varighed med 1,2 år i gennemsnit. Forskellen i varigheden af de to anbringelsestyper skal sættes i relation til, at yngre børn ofte anbringes i familiepleje, mens ældre børn og unge ofte kommer på døgninstitution (jf. Kvartalsopgørelse: Maj 2011 Fig. 13). En anden årsag kan være, at en del af disse børn indledningsvist er blevet anbragt på døgninstitution til observation i en kortere periode, mens de udredes. Børn i familiepleje vil derfor ofte have længere anbringelsesforløb. Figur 14 viser den gennemsnitlige varighed for afsluttede anbringelser i Københavns Kommune i Ved at sammenligne figur 13 og 14, er det muligt at identificere en eventuel udvikling i varighed for bestemte anbringelsesformer. Der er i alt afsluttet 776 sager i løbet af 2009 og disse sager har sammenlagt haft en gennemsnitlig varighed på 1,9 år. Den gennemsnitlige varighed af netværksanbringelser er i perioden steget fra 1,2 år til 1,8 år. Grunden til at varigheden fortsat er så relativt kort sammenlignet med anbringelser i ordinære familieplejeforhold er, at denne form for anbringelse først fik sin selvstændige foranstaltningskode i Desuden ses det af ovenstående figurer, at længden af anbringelsessager på døgninstitution har oplevet et mindre fald, mens den gennemsnitlige varighed er steget en smule for familieplejeanbringelser og anbringelser på kostskoler, efterskoler og skibsprojekter. Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 7

10 7. Skift i omsorgsmiljø Fig. 15: Skift i omsorgsmiljø pr. 1. oktober 2011, Københavns Kommune. Fig. 16: Udviklingen i skift i omsorgsmiljø i perioden d. 1. oktober 2009 til d. 1. oktober 2011, Københavns Kommune. 0 skift i omsorgsmiljø (N=399) 38,0% 40% 35% 38,0% 1 skift i omsorgsmiljø (N=248) 23,6% 30% 30,4% 0 skift i omsorgsmiljø 2 skift i omsorgsmiljø (N=157) 3-5 skift i omsorgsmiljø (N=204) 6 eller flere skift i omsorgsmiljø (N=42) 4,0% 15,0% 19,4% 25% 20% 15% 10% 25,3% 21,5% 17,2% 23,6% 19,4% 15,0% 1 skift i omsorgsmiljø 2 skift i omsorgsmiljø 3-5 skift i omsorgsmiljø 0% 10% 20% 30% 40% 50% Figur 15 illustrerer, hvor mange skift i omsorgsmiljø 2 anbragte børn og unge i Københavns Kommune har oplevet. En stor del af alle anbragte børn og unge har pr. 1. oktober 2011 ikke oplevet et skift (38,0%), hvilket vil sige, at de stadig er anbragt på deres første anbringelsessted. Omkring hvert fjerde barn har oplevet ét skift. En stor part af disse skift skyldes formentlig, at barnet eller den unge indledningsvis har været anbragt på en institution for derefter at blive anbragt i f.eks. familiepleje eller på eget værelse. Ud fra figur 15 er der ligeledes bemærkelsesværdigt, at op imod hvert fjerde barn eller ung (23,4 %) har oplevet 3 eller flere skift i omsorgsmiljø. Samlet set har 62% af alle anbragte børn og unge oplevet ét eller flere skift. 5% 0% 5,7% Figur 16 er en udbygning af figur 15 og viser udviklingen i antal skift i omsorgsmiljø. Den øverste blå kurve viser udviklingen i andelen af anbragte børn og unge, der ikke har oplevet at skifte anbringelsesform. Inden for de seneste to år er denne andel vokset fra 30,4% i oktober 2009 til 38,0% i oktober Modsvarende ses det, at de resterende kurver i figuren falder med få procentpoint gennem perioden. Dette betyder, at andelen af børn og unge, der oplever ét eller flere skift, falder. Det kan derfor antages, at anbringelser af børn og unge i Københavns kommune er blevet mere stabile gennem de seneste to år. 4,0% Oktober 2009 Oktober 2010 Oktober eller flere skift i omsorgsmiljø 2 Skift i omsorgsmiljø er defineret som det antal gange et barn skifter mellem forskellige anbringelser og/eller hjemgivelse. En hjemgivelse er i denne oversigt defineret som en periode på minimum 90 dage uden registreret anbringelse. Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 8