Resultater fra Sundhedsprofilen 2013
|
|
|
- Mads Kirkegaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for Region Hovedstaden, hvor der er specifikke tal for København og bydelene. Sundhedsprofilen stiller skarpt på, hvordan det går med borgernes sundhedsadfærd, borgernes generelle helbred og de rammer, som borgerne færdes i og som påvirker deres sundhed Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Lise Gert Kristensen I Region Hovedstaden er der udsendt to forskellige versioner af spørgeskemaet Hvordan har du det?, ét til borgere i alderen år og ét til borgere på 35 år og derover. Hovedparten af spørgsmålene er ens i de to skemaer, men enkelte emner indgår kun i ét af skemaerne. Spørgeskemaerne er sendt til en tilfældig stikprøve af borgere på 16 år eller derover, som var bosiddende i Region Hovedstaden 1. januar. Tabellen viser, København sammenlignet med hele regionen på en række områder og udvikling fra 2010 til. Pilene indikerer, om udviklingen er gået op eller ned fra København 2010 Regionalt 2010 København Regionalt Rygning Alkohol storforbrug Alkohol rusdrikkeri Ønsker at nedsætte alkoholforbrug Unge som har prøvet stoffer Unge som har prøvet hash Dårlig mental sundhed Stress Mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred Fysisk inaktivitet Andel som Folkesundhed KBH Sjællandsgade København N Telefon [email protected] EAN nummer
2 ikke cykler eller går til og fra arbejde Moderat overvægt Meget usund kost Udviklingen i rygning og alkoholforbrug svarer nogenlunde til udviklingen i hele regionen. I København ligger rusdrikkeri og storforbrug af alkohol lidt højere end i hele regionen. Det er cirka den samme andel i både region og København, der ønsker at nedsætte eget alkoholforbrug. Andelen af unge, der har prøvet hash og stoffer er lidt højere i København, men der er sket det samme fald i udviklingen i både København og regionen. Fysisk inaktivitet og inaktive transportformer til og fra arbejde og uddannelse ligger lavere i København, men følger den regionale udvikling. Generelt er der færre overvægtige i København end i regionen som helhed. Social ulighed i sundhed Der er stadig stor ulighed i sundhed i København. Allerværst for sundhedstilstanden, ser det ud, hvis man er en mand, har en kort uddannelse og ingen tilknytning har til arbejdsmarkedet. Tabellen viser andelen af borgere i bydelene, som har en uddannelse på grundskole- eller gymnasial niveau, borgere som har en lang videregående uddannelse og borgere som er under 65 år og ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Tabellen viser kun tallene fra. Bydel Borgere med grundskoleeller gymnasial uddannelse Borgere som har lang videregående uddannelse Amager vest Bispebjerg Brønshøj Husum Nørrebro Valby Vesterbro/Kgs Enghave Amager øst København Indre by Vanløse Borgere under 65 uden tilknytning til arbejdsmarkedet Side 2 af 9
3 Østerbro Forekomsten af overvægt er højere blandt borgere med korte uddannelser sammenlignet med borgere med lange uddannelser. Der ses en tydelig social gradient i forekomsten af svær overvægt. Jo lavere uddannelsesniveau, des større andel af svært overvægtige borgere. Andelen af svært overvægtige borgere er mere end dobbelt så stor blandt borgere med grundskole-, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med borgere med lang videregående uddannelse. Der er stadig stor social ulighed i sundhed i forhold til rygning. Hver fjerde borger, der har en grundskole- eller gymnasial uddannelse ryger dagligt, dette gælder for hver tyvende borger, som har en lang videregående uddannelse. Der er ikke forskel på hvor mange der ønsker at stoppe med at ryge på tværs af uddannelse. Der er ingen social gradient i forhold til hash, heller ikke når der justeres for fordelingen af køn og alder i kommunerne og bydelene. Udover den sociale gradient, adskiller bydelene sig positivt og negativt i forhold til hele regionen på følgende områder: På Vesterbro/Kgs Enghave er der flest rygere i forhold til hele regionen. Andelen af rygere er på 21. Passiv rygning/passiv rygning overfor børn er mest udbredt i Brønshøj-Husum. Andelen er på 12,6 og 12,7 i forhold til begge områder. I Indre by har flest tegn på alkoholafhængighed i hele regionen. Andelen er på 24. Her er også flest rusdrikkere. Andelen er på 25. Regionalt er andelen af unge, der har prøvet hash og andre stoffer generelt størst blandt de unge i de københavnske bydele og i Frederiksberg Kommune. De områder hvor bydelene adskiller sig positivt i forhold til hele regionen er: På Nørrebro og Østerbro er andelen af fysisk inaktive på 25, som er den laveste andel i regionen. I Indre by og andelen af overvægtige, som er på 6 - den laveste andel i regionen Indre by, hvor andelen af borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred er på 8, som er den laveste andel i hele regionen. Side 3 af 9
4 Rygning Resultaterne fra viser, at borgere som ryger dagligt er faldet fra 21 i 2010 til 17 i. Regionalt er det et fald fra 20 i 2010 til 15 i. Faldet er forventeligt, men skal især ses i forhold til, at færre starter på at ryge, samtidig er der i perioden sket en række stramninger af lovgivningen for eksempel aldersgrænse i forhold til at kunne købe tobak. Tabellen viser, passiv rygning overfor ikkerygere og i hjem med børn på bydelsniveau i København. Ikke rygere som er udsat for passiv rygning Passiv rygning i hjem med børn Ikke rygere som er udsat for passiv rygning Passiv rygning i hjem med børn Amager vest ,7 7,5 Bispebjerg ,1 11,3 Brønshøj-Husum ,7 12,6 Nørrebro ,1 6,4 Valby ,7 8,7 Vesterbro/Kgs ,4 8 Enghave Amager øst ,2 11,5 København ,1 8,2 Indre by ,1 Vanløse ,5 2,6 Østerbro ,8 5,8 Alkohol Borgere som har tegn på alkoholafhængighed ligger lidt over gennemsnittet i hele regionen med henholdsvis 18 for København og 17 for regionen. Der er ikke sket nogen ændring siden Andelen med alkoholafhænighed i Indre by ligger på hele 24. I København ligger rusdrikkeri og storforbrug af alkohol lidt højere end i hele regionen. Her står det værst til på Nørrebro, hvor 28 rusdrikker. Tallet for regionen er på 15 og for hele København er andelen 20. Andelen af borgere, som har tegn på alkoholafhængighed eller rusdrikker, er dobbelt så stor blandt mænd som blandt kvinder. Mens hver femte mand har tegn på alkoholafhængighed og rusdrikker, er det kun hver tiende kvinde. Rusdrikkeri er især udbredt i den yngre del af befolkningen, mens tegn pa alkoholafhængighed især er udbredt i den ældre del af Side 4 af 9
5 befolkningen. Hver fjerde borger i alderen år, har tegn på alkoholafhængighed og mere end hver fjerde borger i alderen år rusdrikker. I forhold til storforbrug af alkohol er andelen faldet fra 14 i 2010 til 11 i for hele København og der er sket et fald i storforbruget i de fleste bydele. Variationen på bydelsniveau kan både tilskrives adfærd og ændringer i demografi. Storforbrug af alkohol Storforbrug af alkohol Amager vest Bispebjerg Brønshøj-Husum Nørrebro Valby 12 9 Vesterbro/Kgs Enghave Amager øst København Indre by Vanløse Østerbro Tabellen viser udviklingen i andelen af borgere, som bor med børn og har en risikabel alkoholadfærd på bydelsniveau. Risikabel alkoholadfærd blandt borgere som bor med børn Amager vest Bispebjerg Brønshøj-Husum Nørrebro Valby Vesterbro/Kgs Enghave Amager øst København Indre by Vanløse Østerbro Andelen af borgere med risikabel alkoholadfærd, som bor sammen med børn, er næsten tre gange større blandt mænd sammenlignet med Risikabel alkoholadfærd blandt borgere som bor med børn Side 5 af 9
6 kvinder. For borgere over 24 år stiger andelen med en risikabel alkoholadfærd i hjem med børn med alderen. Hash Tabellen viser udviklingen i andelen af unge, som har prøvet hash på bydelsniveau. Unge som har prøvet hash Unge som har prøvet hash Amager vest Bispebjerg Brønshøj-Husum Nørrebro Valby Vesterbro/Kgs Enghave Amager øst København Indre by Vanløse Østerbro En større andel af mænd end kvinder har prøvet hash og andre stoffer. Tilsvarende har en større andel af de årige prøvet hash og andre stoffer sammenlignet med de årige. Andelen af unge, som har prøvet hash varierer fra 47 i Brønshøj-Husum og Vanløse til 70 i Indre by. Siden 2010 er andelen af unge, der har prøvet hash, faldet i de fleste bydele. De største fald i andelen af unge, som har prøvet hash, ses i bydelen Vanløse og Vesterbro/kongens Enghave. Der er en tendens til at brug af hash og andre stoffer inden for den seneste måned er mest hyppig i de københavnske bydele. Denne by-tendens er mere udtalt blandt voksne over 35 år sammenlignet med unge borgere på år. Mental sundhed Den mentale sundhed er i en negativ udvikling ligesom et højt stressniveau. Andelen af borgere med højt stressniveau og dårligt mentalt helbred er steget i de fleste bydele. Tabellen viser borgere, som har et dårligt mentalt helbred på bydelsniveau. Dårlig mental sundhed Dårlig mental sundhed Amager vest Bispebjerg Side 6 af 9
7 Brønshøj-Husum Nørrebro Valby Vesterbro/Kgs Enghave Amager øst København Indre by Vanløse 9 12 Østerbro Unge og ubeskyttet sex Andelen af unge, der har ubeskyttet sex i forhold til at få sexsygdomme er regionalt på 11 i 2010 og 7,7 i. Udviklingen for unge der har ubeskyttet sex er altså faldende både regionalt og i København, men København ligger generelt lidt højere. Tabellen viser udviklingen i andelen af unge, der har ubeskyttet sex i forhold til sexsygdomme. Unge og ubeskyttet sex sexsygdomme Amager vest 8 7,2 Bispebjerg 14 8,4 Brønshøj-Husum 8 8,5 Nørrebro 14 8,5 Valby 11 9,2 Vesterbro/Kgs Enghave 14 8,6 Amager øst 13 10,1 København 12 8,9 Indre by 15 9 Vanløse 10 10,8 Østerbro 12 9,6 Ensomhed I København er andelen af borgere, der er uønsket alene på 7,1. I hele regionen er 6 ofte uønsket alene. Andelen af borgere, som ofte er uønsket alene, eller som ikke har nogen at tale med ved behov, er uændret siden 2010 Der er ingen forskel på andelen af mænd og kvinder, der ofte er uønsket alene. Andelen af borgere, der ikke har nogen at tale med ved behov, er derimod dobbelt så stor blandt mænd sammenlignet med kvinder. Andelen af borgere, der ofte er uønsket alene, er størst blandt de årige og borgere på 80 år eller derover. Unge og ubeskyttet sex sexsygdomme Side 7 af 9
8 Bydel Ofte uønsket alene Amager vest 7,3 Bispebjerg 9,3 Brønshøj-Husum 6,8 Nørrebro 7,7 Valby 7,5 Vesterbro/Kgs Enghave 7,1 Amager øst 8,6 København 7,1 Indre by 5,5 Vanløse 6,1 Østerbro 5,3 Ønske om ændring af livsstil Det er stadig en stor andel af rygerne, der ønsker at stoppe med at ryge fra 77 i 2010 til 73 i. Andelen af dagligrygere, som ønsker rygestop, samt andelen som ønsker hjælp til rygestop er stort set ens for mænd og kvinder. Jo ældre dagligrygerne er, des mindre andel ønsker rygestop. Andelen af dagligrygere, som ønsker hjælp til rygestop, er mindst blandt de yngste og ældre aldersgrupper og størst blandt de årige. Andelen af borgere, der ønsker hjælp til rygestop, er næsten halvt så stor blandt de yngste borgere sammenlignet med de årige. I København er der 33 af borgere med risikabel alkoholadfærd, som ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug. Det er lidt mere end på regionalt niveau. På Amager Øst er ønsket særligt stort, idet 41 ønsker en adfærdsændring. 82 af de borgere, der er moderat overvægtige, både regionalt og i København ønsker at tabe sig. Andelen af svært overvægtige borgere, som ønsker vægttab, varierer fra 89 på Amager Øst til 99 på Vesterbro/Kongens Enghave Opbakning til forbud mod rygning, alkohol og salg af sodavand og fastfood i forskellige arenaer Et stort flertal mener, at der bør være rygeforbud følgende steder: Fritids- og ungdomsklubber 85 Opgange i boligblokke 87 Ungdomsuddannelser 74 Arbejdspladser 60 Side 8 af 9
9 Restauranter 68 Et stort flertal mener, at der skal være alkoholforbud følgende steder: Fritids- og ungdomsklubber 88 Idrætsklubber og sportshaller 72 Forældremøder i folkeskoler 78 Forældremøder i børnehaver/vuggestuer 83 For elever til fester i folkeskolen 71 Henholdsvis 63 og 56 mener, at der skal være forbud mod salg af sodavand og fastfood i folkeskoler. Side 9 af 9
Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Sundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015
Sundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015 Sundhedsprofil 2013 Indhold 1. Region Hovedstadens spørgeskema Rationalet for et
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Allerød Kommune
NOTAT Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Allerød Kommune Hvad er sundhedsprofilen? De fem regioner i Danmark udarbejder en sundhedsprofil for alle kommuner hvert 4. år. Formålet er at skabe overblik over
Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Oktober 2011 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsoversigt er en statistisk opgørelse over anbringelser
Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010
Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme
Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Region Hovedstaden. Sundhedsprofil Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner Region Hovedstaden
Sundhedsprofil 3 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Region Hovedstaden Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Titel: Sundhedsprofil
Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige
Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd
Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...
Arbejdstempo og stress
14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt
Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole
Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen
Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed
Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard
Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
FOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Sundhedsprofil for Aarhus
Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner
SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE
SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af
Status på kvalitetsprogrammet
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT 28. august 2012 Status på kvalitetsprogrammet 1. Baggrund
Sundhedsprofil 2013 Region Hovedstaden. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil
Sundhedsprofil 3 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Titel: Sundhedsprofil
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Sundhedsadfærd og risikofaktorer
Sundhedsprofil Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner Sundhedsadfærd og risikofaktorer Sundhedsprofil for
3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for
Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,
1 Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Kontakt: [email protected]
Københavns Kommunes Borgerpanel
Københavns Kommunes Borgerpanel Din tilfredshed med at bo i Københavns Kommune samt dine eventuelle flyttemotiver, december 2011 Rapport Københavns Kommunes Borgerpanel Økonomiforvaltningen Koncernservice
Flytninger i barndommen
Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, [email protected] Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på
BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
