Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Transkript

1 Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring hver ottende dreng fra ufaglærte hjem, der får en videregående uddannelse. Der er altså næsten dobbelt så mange blandt pigerne fra ufaglærte hjem, der i dag får en videregående uddannelse, som blandt drengene. Udviklingen viser ligeledes, at forskellen mellem drenge og piger er vokset markant over de seneste år. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 7. september 12 Analysens hovedkonklusioner Der er en meget tydelig sammenhæng mellem forældres og børns uddannelsesniveau. Jo højere uddannelse, forældrene har, desto højere et uddannelsesniveau får børnene også. Pigerne er generelt bedre til at bryde den sociale arv end drenge. Mens 43 pct. af drengene fra ufaglærte hjem står uden uddannelse og uden at være i gang med en som 25- årig, så er det 34 pct. af pigerne. I løbet af de seneste år er der en mindre andel af piger fra ufaglærte hjem, som ikke får en uddannelse, mens det er en større andel af drengene. Så mens pigerne oftere bryder den sociale arv i dag end for år siden, så gør drengene det sjældnere. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil [email protected] Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Piger bryder oftere den sociale arv end drenge nes uddannelsesniveau har afgørende betydning for børnenes uddannelsesniveau. I denne analyse ses der på denne sammenhæng med særligt fokus på forskelle i børnenes køn. Konkret er der målt på de 25-åriges uddannelsesniveau, koblet med oplysninger om forældrenes uddannelsesniveau. For de unge er der i alle tilfælde målt på, om de har gennemført en uddannelse, eller om de er i gang med en uddannelse. Dvs. har man fx som 25-årig gennemført gymnasiet og er i gang med en videregående uddannelse, så er det den igangværende videregående uddannelse, der er afgørende. For forældrene er der set på den forælder, der har det højeste uddannelsesniveau, og dette er målt, da den unge var 15 år. Unge, hvor der ikke var oplysninger om forældrenes uddannelsesniveau som 15- årige, er ikke taget med i analysen. Dermed ses der bort fra de unge, der er indvandret til Danmark efter det 15. leveår. I tabel 1 er andelen af de 25-årige, som ikke har fået eller er i gang med en uddannelse ud over folkeskolen, vist opdelt på forældrenes uddannelsesbaggrund. Af tabellen ses det for det første, at der er en meget stærk social arv i uddannelsesvalget. Jo højere forældrenes uddannelsesniveau er, desto større er sandsynligheden for, at børnene selv får en uddannelse. For det andet er det tydeligt, at uanset social baggrund, så klarer pigerne sig væsentligt bedre, end drengene gør. Eksempelvis er det 43 pct. af drengene af ufaglærte forældre, der ikke har fået en uddannelse ud over folkeskolen, mens det er 34 pct. af pigerne af ufaglærte forældre, der ikke har fået en uddannelse. Der er en forskel på 1 pct. point svarende til 23 pct. Forskellen mellem drenge og piger er tydelig uanset forældrenes uddannelsesniveau. Ser man eksempelvis på børn af forældre med en lang videregående uddannelse, så har 8 pct. af drengene ikke fået en uddannelse ud over folkeskolen, mens 5 pct. af pigerne ikke har fået en uddannelse. Tabel 1. Andel 25-årige uden uddannelse fordelt på forældres uddannelsesniveau, 1 Drenge Piger Forskel Relativ forskel point er ufaglærte med gymnasie udd Faglærte forældre har KVU har MVU har LVU Anm: Beregningsforudsætninger er angivet i boks 1. Afrundet til hele tal. 2

3 Pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv I figur 1 er der zoomet ind på børn af ufaglærte forældre. I figuren er der vist, hvor stor en andel af børnene fra ufaglærte hjem, som selv står uden uddannelse og uden at være i gang med en uddannelse som 25-årig. Det ses af figuren, at i 199 lå drenge og piger fra ufaglærte hjem forholdsvist tæt, og omkring 39 pct. af dem stod uden uddannelse som 25-årig. Det fremgår ligeledes af figuren, at mens piger fra ufaglærte hjem er blevet bedre til at bryde den sociale arv og selv få en uddannelse (andelen uden uddannelse som 25-årig er faldet fra 39 til 34 pct.), så er drengene blevet dårligere (andelen uden uddannelse er steget fra 39 til 43 pct.). Figur 1. Andel 25-årige uden uddannelse med ufaglærte forældre Drenge Piger Anm: Beregningsforudsætninger er angivet i boks 1. Når man ser på hvor stor en andel af børnene fra ufaglærte hjem, som får en videregående uddannelse (kort, mellem eller lang videregående uddannelse) er det tydeligt, at pigerne meget kraftigt løber fra drengene. I 199 var det 15 pct. af pigerne og 12 pct. af drengene fra ufaglærte hjem, som havde eller var i gang med en videregående uddannelse som 25-årig. I 1 var det 25 pct. af pigerne fra ufaglærte hjem, som havde eller var i gang med en videregående uddannelse, mens det var 13 pct. af drengene. Der er altså næsten dobbelt så mange piger som drenge fra ufaglærte hjem, der i dag får en videregående uddannelse. 3

4 Figur 2. Andel der er i gang med en videregående uddannelse med ufaglærte forældre Drenge Piger Børn får ofte samme uddannelsesniveau som forældrene I figur 3a og 3b er uddannelsesfordelingen for de 25-årige vist opdelt på forældrenes uddannelsesniveau. Der er flere interessante ting, man kan aflæse af de to figurer. For det første er det tydeligt, at risikoen for at stå uden uddannelse som 25-årig er større, jo lavere et uddannelsesniveau dine forældre har. Det gælder både for drenge og piger. For det andet får specielt mange drenge, der er vokset op i ufaglærte og faglærte hjem en faglært uddannelse. Generelt bliver drenge oftere faglærte end piger uanset forældrebaggrund. For det tredje er det interessant at se, at mange piger får en mellemlang videregående uddannelse specielt hvis forældrene har en videregående uddannelse. For det fjerde ses det, at for alle grupper er det oftest pigerne, som får en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Fx er det hele 8 pct. af pigerne fra hjem, hvor forældrene har en lang videregående uddannelse, som selv får en lang eller mellemlang videregående uddannelse. For drengene er det 68 pct. Figur 3a. Drenges uddannelsesniveau som 25-årig opdelt på forældres uddannelse, 1 Figur 3b. Pigers uddannelsesniveau som 25-årig opdelt på forældres uddannelse, er ufaglærte med gymnasie udd. Faglærte forældre har KVU har MVU har LVU Ufaglært Gymnasie Faglært KVU MVU LVU er ufaglærte med gymnasie udd. Faglærte forældre har KVU har MVU har LVU Ufaglært Gymnasie Faglært KVU MVU LVU 4

5 Koblingen mellem forældres og børns uddannelsesniveau fra figur 3a og 3b er også vist i tabellerne 2 og 3. I tabellerne er det kryds, hvor forældre og børn har samme uddannelsesniveau fremhævet med fed, og fra tabellen ses det, at børn ofte vælger samme uddannelsesniveau, som forældrene har. Der er dog en række forskelle på drengenes og pigernes uddannelsesvalg. Tabel 2. Drenges uddannelsesniveau som 25-årig opdelt på forældres uddannelse, 1 Uddannelsesniveau for den 25-årige s uddannelse Faglært KVU MVU LVU I alt er ufaglærte med gymnasieudd Faglærte forældre har KVU har MVU har LVU Tabel 3. Pigernes uddannelsesniveau som 25-årig opdelt på forældres uddannelse, 1 Uddannelsesniveau for den 25-årige s uddannelse Det ses fx, at 46 pct. af drengene fra faglærte hjem selv har eller er i gang med en faglært uddannelse som 25-årig. For piger fra faglærte hjem er tallet 34 pct. Blandt børn fra hjem, hvor forældrene har en mellemlang videregående uddannelse, har 47 pct. af pigerne selv en mellemlang videregående uddannelse eller er i gang med en, mens det er 27 pct. af drengene. Har forældrene en lang videregående uddannelse, så har 33 pct. af drengene også en LVU (eller er i gang med en), mens det er 36 pct. af pigerne. Ufaglært Gymnasie Ufaglært Gymnasie Faglært KVU MVU LVU I alt er ufaglærte med gymnasie udd Faglærte forældre har KVU har MVU har LVU

6 Analysen viser, at specielt drengene har svært ved at bryde den sociale arv, og alt for mange står uden uddannelse ud over folkeskolen. Mens pigerne oftere vælger gymnasievejen og tager en videregående uddannelse efterfølgende, er der mange drenge specielt fra faglærte og ufaglærte hjem, som satser på en erhvervsuddannelse. Det er derfor et stort problem, at erhvervsuddannelserne har så stort frafald, bl.a. ved at der ikke er tilstrækkeligt med praktikpladser. Det er samtidig problematisk, at der er for få korte og mellemlange videregående uddannelser rettet mod drengene fx tekniske uddannelser rettet mod den private sektor. Mens det ville udløse et ramaskrig, hvis elever, der havde bestået 1. g. i gymnasiet, ikke fik lov til at fortsætte, fordi der ikke var pladser nok, er det tilfældet for over 6.5 unge i erhvervsskolerne, som hverken har en praktikplads i en virksomhed eller en skolepraktikplads. Boks 1. Metode I analysen er der for hvert år set på årgangen af de 25-årige og deres uddannelsesniveau. Den 25-åriges uddannelsesniveau er opgjort som det højeste niveau af fuldførte uddannelser og igangværende uddannelser. Dvs. har man fx som 25-årig gennemført gymnasiet og er i gang med en videregående uddannelse, så er det den igangværende videregående uddannelse, der er afgørende. Uddannelsesoplysningerne for de 25-årige er koblet med oplysninger om forældrenes uddannelsesbaggrund, dengang de unge var 15 år. Dvs. for de 25-årige i 1 kobles dette med oplysninger om forældrenes uddannelsesniveau i. Unge, der er indvandret til Danmark efter det 15. leveår, er altså ikke taget med i analysen. For forældrene er oplysningen for den forælder med den højest fuldførte uddannelse taget med. Dvs. har moren en længere uddannelse end faren, så er det morens uddannelsesbaggrund, der tages med. Og omvendt. Hvis der ikke er oplysninger om nogen af forældrenes uddannelsesniveau, er disse ikke taget med i analysen. 6