REFERAT. Møde i bestyrelsen for VIA University College. Dagsorden

Transkript

1 Få tankerne ned VIA University College Møde i bestyrelsen for VIA University College ( ) Sted: Campus Siilkeborg, Nattergalevej 1, 8600 Silkeborg, Lokale A113 Mødedato: Fredag, 30. januar 2015, kl Der serveres frokost ifm. mødet. Deltagere Peter Sørensen, Jørgen Nørby, Poul Erik Christensen, Berit Eika, Palle Lyngaard Würtz; Stine Rossen Møller, Jens Eistrup, Keld Bach Nielsen, Peter Stampe, Morten Ballisager, Bente Alkærsig Rasmussen, Thor Jensen, Lars Goldschmidt, Ingelis Sander, Kristel Mari Skorge. Rektor Harald Mikkelsen, professionshøjskoledirektør Asbjørn Christensen, prorektor Peter Friese, sekretariatschef Anders Leth Jensen, kommunikationschef Lisbeth Katborg Bjerre. Gæster Direktør for VIA Sundhed Aase Lydiksen og Karen Frederiksen deltog under punkt 3. HR- og strategichef Flemming Bridal Rasmussen og konsulent Anja Kristine Weier Olesen deltog under punkt 4. Afbud: Dagsorden 0. Rundvisning på Campus Silkeborg (30 min) REFERAT Mødeleder: Peter Sørensen (formand) Referent: Elvir Maleskic E: [email protected] T: Dato: 16. februar 2015 Journalnr.: U Ref.: EM 1/12 Beslutnings- og drøftelsessager 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) 2. Referat af bestyrelsesmødet den 8. december 2014 (5 min) 3. Prækvalifikation af nye uddannelser (15 min) 4. Strategi (20 min) 5. Branding (45-60 min) tema 6. Navneændring VIA Design (15 min) 7. Advisory Board for VIA Design (10 min) 8. LUKKET PUNKT 9. Bestyrelsens årshjul 2015 (10 min) Orienteringssager 10. Arbejdet med arbejdsmiljø og trivsel i VIA (10 min) udsat Skriftlige orienteringssager (0 min - kommenteres ikke) 11. Samarbejdsaftale med Aarhus Universitet 12. Udviklingskontrakt , endelig udgave 13. Endelig dimensionering 14. Aktuelle ejendomssager 15. LUKKET PUNKT 16. Eventuelt

2 Kommenteret dagsorden 2/12 Punkt 0. Rundvisning på Campus Silkeborg (30 min) Sagsansvarlig: Journalnr.: Sagsfremstilling Bestyrelsesmødet indledes med en rundvisning på Campus Silkeborg og en introduktion til uddannelserne i Silkeborg. Direktør for VIA Sundhed Aase Lydiksen viser rundt kl Referat: Bestyrelsen blev vist rundt på Campus Silkeborg. Birgitte Hindsgaul, leder af Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg, og tre studerende fra Læreruddannelsen i Silkeborg holdt oplæg, som vedlægges referatet. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) Sagsansvarlig: Peter Sørensen Journalnr.: U Bilag NEJ Sagsfremstilling Under dette punkt er der mulighed for at kommentere dagsordenen og eventuelt stille forslag til behandling af punkter, som ikke er medtaget på nærværende dagsorden. Det bemærkes, at De Studerendes Råd (VIA-DSR) den 15. januar 2015 holdt den årlige generalforsamling, hvor to nye studerende, der skal sidde i VIAs bestyrelse, blev valgt: Palle Lyngaard Würtz, studerende ved Pædagoguddannelsen Holstebro. Palle er også valgt som formand for VIA-DSR. Stine Rossen Møller, studerende ved sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Stine er desuden valgt som næstformand for VIA-DSR. De nye studenterrepræsentanter i bestyrelsen bydes velkommen. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen godkender dagsordenen. Referat Der var en kort præsentationsrunde. Formand Peter Sørensen bød de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer Palle Lyngaard Würtz og Stine Rossen Møller velkommen. Dagsordenen blev herefter godkendt. Punkt 2. Referat af bestyrelsesmødet den 8. december 2014 (5 min)

3 Sagsansvarlig: Peter Sørensen Journalnr.: U /12 Bilag 02 Referat af bestyrelsesmødet den 8. december 2014 Sagsfremstilling Referatet har været i høring i perioden fra den 16. december 2014 til den 6. januar Der har ikke været bemærkninger til referatet i høringsperioden, hvorfor referatet anses som godkendt. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen undertegner referatet. Referat Referatet blev undertegnet. Punkt 3. Prækvalifikation af nye uddannelser (15 min) Sagsansvarlig: Peter Friese Journalnr.: U , U Bilag Bilagsmaterialet eftersendes senest i løbet af den 28. januar Sagsfremstilling Bestyrelsen skal i henhold til den interne procedure tage stilling til de enkelte uddannelsesforslag, inden de kan sendes til prækvalifikation i Uddannelses- og Forskningsministeriet den 2. februar Som grundlag for bestyrelsens drøftelse er der udarbejdet et notat for hvert enkelt uddannelsesforslag, der indeholder et resumé af uddannelsens indhold, en beskrivelse af behov og relevans for uddannelsen, samt en redegørelse for uddannelsens økonomi. Der gøres opmærksom på, at bilagsmaterialet først vil være klart til udsendelse efter mødet i direktionen den 27. januar 2015, hvor man endeligt vil tage stilling til de uddannelser, der skal indstilles til bestyrelsen. Materialet forventes eftersendt senest i løbet af onsdag den 28. januar Baggrund: Det er lovbestemt i Danmark, at nye uddannelser og udbud skal prækvalificeres. Prækvalifikationen skal sikre, at den nye uddannelse er relevant for arbejdsmarkedet og dækker et behov i det samlede uddannelsesudbud. Hvis man ønsker at læse mere om den samlede proces vedr. akkreditering og prækvalifikation i Danmark, henvises der til ministeriets hjemmeside Direktør for VIA Sundhed Aase Lydiksen deltager i behandlingen af punktet. Indstilling Det indstilles, at:

4 1. Bestyrelsen godkender, at den eller de fremlagte ansøgninger om nye uddannelser, jf. bilag, sendes til prækvalifikation i Uddannelses- og Forskningsministeriet den 2. februar /12 Referat Prorektor Peter Friese indledte punktet med at gøre rede for, at direktionen på baggrund af mødet den 27. januar 2015 har besluttet at indstille Professionsbacheloruddannelsen i Sundhed og Fødevareproduktion til godkendelse. Det blev nævnt, at uddannelsen er muliggjort af VIAs faglige bredde og er et resultat af samarbejde mellem flere fagligheder. Flere i bestyrelsen gjorde opmærksom på, at når/hvis uddannelsen skal udbydes, vil der være tale om en ukendt uddannelse, og at det derfor vil være særligt vigtigt, at man løbende kommunikerer til omverdenen for at gøre uddannelsen kendt, særligt hos de små og mellemstore virksomheder. Dette blev noteret af ledelsen som et opmærksomhedspunkt. De studerendes repræsentanter spurgte, hvor de ekstra studerende skal placeres på Campus Aarhus N, hvortil der blev svaret, at den planlagte tilbygning vil give mulighed for nogle omrokeringer i den eksisterende bygning, så der kan findes plads til de nye studerende. Der var opbakning til uddannelsen i bestyrelsen, og formanden konkluderede, at bestyrelen kan godkende, at ansøgningen om Professionsbacheloruddannelsen i Sundhed og Fødevareproduktion sendes til prækvalifikation den 2. februar Punkt 4. Strategi (20 min) Sagsansvarlig: Harald Mikkelsen Journalnr.: Bilag 04 Layoutet version af strategi (Bemærk venligst, at strategien skal trykkes som en brochure, og at man ved alm. udskrivning kan opleve nogle problemer. Det anbefales at man læser strategien elektronisk. Hvis man udskriver, bedes man udskrive i A3 for at få en optimal skriftstørrelse. Bemærk også, at sitet via.dk/aftryk ikke kan anvendes, før den nye hjemmeside lanceres 1. februar 2015) Sagsfremstilling Bestyrelsen præsenteres for forslag til VIAs strategi Strategien er udviklet med inddragelse af VIAs medarbejdere, ledere, professionshøjskoleledelse og bestyrelse. Første udkast til strategien blev fremlagt og drøftet i bestyrelsen den 31. oktober Efterfølgende er strategien blevet justeret efter bestyrelsens, professionshøjskoleledelsens og Hovedsamarbejdsudvalgets input. Hovedområder og fællesfunktioner, CFU og biblioteker vil frem til 31. marts 2015 i samarbejde med samarbejdspartnere og studerende, definere egne og fælles strategiske initiativer. I forbindelse med bestyrelsens behandling af strategi den 31. oktober 2014 blev der givet udtryk for et ønske om fortsat involvering i arbejdet omkring realiseringen af strategien gennem strategiperioden.

5 Der ønskes således en kort drøftelse af, hvordan bestyrelsen vil finde det relevant og passende at blive involveret i implementeringen af strategi /12 HR- og strategichef Flemming Bridal Rasmussen og konsulent Anja Kristine Weier Olesen deltager i behandlingen af punktet med henblik på at kunne besvare eventuelle processuelle spørgsmål. Indstilling 1. Det indstilles at bestyrelsen vedtager VIAs strategi Det indstilles at bestyrelsen kort drøfter, hvorledes man ønsker at blive involveret i implementeringen af strategien. Referat Bestyrelsen vedtog strategien for og var meget tilfreds med slutproduktet. Bestyrelsen drøftede, hvordan bestyrelsen kan blive involveret i implementeringen, og der var stor interesse for at blive inddraget i opfølgningen. Bestyrelsesmedlemmerne havde en række forslag i den sammenhæng: Forslag om at monitorere, om og hvordan strategien udløser de ønskede forandringer og ændringer i selve adfærden Forslag om at følge op på sammenhængen mellem strategien og de øvrige processer som fx udviklingskontrakt Forslag om at følge op på strategien som en temadrøftelse i bestyrelsen 1-2 gange om året med inddragelse af undervisere, ledere og studerende Forslag om at inddrage uddannelsesudvalgene, hvor bl.a. aftagerne er repræsenteret Forslag om at bruge nogle bestyrelsesmedlemmer som en del af fortællingen om strategien, fx i form af interviews i forlængelse af offentliggørelsen af strategien Formanden konkluderede, at der nu vil blive arbejdet videre med forslagene, og at der vil blive sigtet mod en opfølgende temadrøftelse i løbet af efteråret Punkt 5. Branding (45-60 min) tema Sagsansvarlig: Asbjørn Christensen Journalnr.: Bilag Nej Sagsfremstilling Punktet er en temadrøftelse. Kommunikationschef Lisbeth K. Bjerre vil indledningsvis give en overordnet introduktion til VIAs brandidentitet, herunder en gennemgang af hvordan vi kommunikerer vores enheder (uddannelser, FoUaktiviteter, campusser mv.) som del af Professionshøjskolen VIA University College.

6 Derefter vil der være en drøftelse af emnet med afsæt i følgende spørgsmål: Hvordan kan bestyrelsesmedlemmerne medvirke til udbredelsen af kendskabet til VIA, herunder VIAs uddannelser, FoU-aktiviteter, potentialer og VIAs brand. Hvordan kan det enkelte bestyrelsesmedlem i denne sammenhæng på bedst mulig vis varetage sin funktion som ambassadør for VIA. 6/12 Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen drøfter, hvordan bestyrelsen kan bidrage til videreudvikling og udbredelse af VIAs brand mv. Referat Lisbeth Katborg Bjerre gav en overordnet introduktion til VIAs brandidentitet og tankerne bag den nye hjemmeside, som lanceres den 1. februar Oplægget udsendes sammen med referatet. Bestyrelsesmedlemmerne gav overordnet udtryk for, at der var tale om en overbevisende måde at kommunikere på, og at brandkonceptet signalerede høj kvalitet. Bestyrelsesmedlemmerne havde derudover en række kommentarer: Vedr. karriereuniverser og brug af teknologibegrebet alene i tilknytning til byggeri Vedr. beslutningsprocesser om branding, hvor det blev nævnt at det er vigtigt at inddrage alle interessenter i beslutningsprocesser Vedr. studienet studentermedlemmerne ønskede, at der i ligeså høj grad er fokus på den eksterne (web) som den interne del af kommunikationen (studienet) Vedr. navnet VIA hvorunder rektor Harald Mikkelsen skitserede baggrunden for navnet Vedr. kvalitet vigtigheden af, at VIA-brandet signalerer, at der er samme uddannelseskvalitet på alle campusser Der var efterfølgende en drøftelse af, hvordan bestyrelsesmedlemmerne kan medvirke til at fungere som ambassadører for VIA. Det blev nævnt, at bestyrelsesmedlemmerne kan være nogle, der åbner døre og bistår med den personlige kommunikation i deres netværk. Bestyrelsesformand Peter Sørensen konkluderede, at forretningsudvalget vil drøfte denne del videre og komme med bud på, hvordan bestyrelsesmedlemmerne kan være ambassadører. Punkt 6. Navneændring VIA Design (15 min) Sagsansvarlig: Peter Sørensen/Ingelis Sander Journalnr.: U Bilag 06 Ledelsens redegørelse for navneændringen Sagsfremstilling I forbindelse med etableringen af hovedområdet VIA Erhverv er VIAs uddannelser, FoU- og brancheaktiviteter inden for mode- og møbeldesign pr. 1. januar 2015 samlet under et nyt navn: VIA Design. Det tidli-

7 gere anvendte navn for området TEKO Design og Business indgår således ikke længere i navngivningen af området. 7/12 Bestyrelsesmedlem Ingelis Sander har anmodet om, at navneforandringen VIA Design sættes til drøftelse på nærværende bestyrelsesmøde. Ingelis Sander har samtidigt anmodet om en redegørelse for ledelsens overvejelser og begrundelser for navneændringen. Ledelsens redegørelse vedlægges som bilag. Indstilling 1. Ingelis Sander indstiller, at navneforandringen VIA Design drøftes. Referat Bestyrelsesformanden Peter Sørensen indledte punktet med at skitsere sagens historik, medieomtale og den dialog, han har haft med de forskellige aktører. Formanden anbefalede, at navnet VIA Design fastholdes. Indstillingen fra Advisory Board blev delt ud. Ingelis Sander argumenterede for, at betegnelsen for VIAs aktiviteter på designområdet ændres til VIA TEKO Design. Bestyrelsen drøftede herefter sagen. I bestyrelsen var der bred enighed om, at VIA Design skal fastholdes som betegnelsen for VIAs aktiviteter på designområdet. Peter Sørensen konkluderede på den baggrund, at navnet VIA Design fastholdes, og at der dermed er givet fuld opbakning til den struktur og strategi, som ledelsen har lagt for VIAs privatrettede aktiviteter, som fra årsskiftet er samlet under hovedområdet VIA Erhverv. Peter Sørensen understregede, at det nu er vigtigt, at der sættes punktum i sagen, og at ledelsen får arbejdsro til at udfolde den lagte strategi. Ingelis Sander var imod beslutningen. I forbindelse med drøftelsen blev det nævnt, at bestyrelsen fremover gerne må få en tidligere og grundigere orientering i sager med forventet medieomtale. Punkt 7. Advisory Board for VIA Design (10 min) Sagsansvarlig: Harald Mikkelsen Journalnr.: U Bilag 07a Vedtægter for Advisory Board for VIA Design 07b Forslag til sammensætning

8 Sagsfremstilling I henhold til institutionens vedtægt, 19, hvoraf det fremgår, at bestyrelsen kan nedsætte råd og udvalg, skal bestyrelsen formelt bekræfte videreførelsen af Advisory Board på designområdet. Der er ikke tale om et nyt organ, men om videreførelse af et allerede eksisterende, dog med nogle opdaterede vedtægter. 8/12 Forslag til opdaterede vedtægter vedlægges som bilag. Vedtægterne er tilpasset på baggrund af de organisatoriske ændringer, herunder etableringen af nyt hovedområde VIA Erhverv mv. Det fremgår endvidere af vedtægterne, at Advisory Board er et rådgivende organ, som rådgiver VIAs bestyrelse og direktøren for VIA Erhverv om den strategiske udvikling for VIA Design. Advisory Board består af medlemmer og de udpegede medlemmer indstilles til godkendelse af bestyrelsen, jf. bilag. Bestyrelsen er tidligere blevet orienteret om videreførelse af Advisory Board. Det første møde i Advisory Board holdes den 29. januar 2015 og det bemærkes, at der muligvis kan komme bemærkninger til materialet fra Advisory Board. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen bekræfter videreførelsen og nedsætter Advisory Board for VIA Design samt godkender vedtægterne 2. Bestyrelsen godkender sammensætningen og de udpegede medlemmer, jf. bilag. Referat Der blev spurgt til, hvordan man vil vælge den ene studerende, der indgår i Advisory Board. Rektor Harald Mikkelsen svarede hertil, at det er de studerende, der selv udpeger. Bestyrelsen fulgte herefter indstillingerne. Punkt 8. LUKKET PUNKT Sagsansvarlig: Journalnr.: Punkt 9. Bestyrelsens årshjul 2015 (10 min) Sagsansvarlig: Peter Sørensen Journalnr.: U Bilag 09 Årshjul 2015 Sagsfremstilling Som grundlag for bestyrelsesarbejdet i 2015 har forretningsudvalget udarbejdet et forslag til årshjul. Der er i udarbejdelsen taget højde for bestyrelsesmedlemmernes input fra seminaret i oktober 2014.

9 Intentionen er, at bestyrelsesarbejdet planlægges med afsæt i årshjulet, men bestyrelsen skal forvente, at der i løbet af året kan komme ændringer. 9/12 Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen godkender årshjul som grundlag for bestyrelsens arbejde i Referat Bestyrelsen godkendte årshjulet for Peter Sørensen nævnte i den forbindelse, at forretningsudvalget gerne vil arbejde hen imod en praksis, hvor bestyrelsesmedlemmerne i højere grad inddrages og bidrager med oplæg til fx temadrøftelser, hvilket der var opbakning til fra bestyrelsen. Orienteringssager Punkt 10. Arbejdet med arbejdsmiljø og trivsel i VIA (10 min) udsat Sagsansvarlig: Harald Mikkelsen Journalnr.: U Bilag 10 Notat Sagsfremstilling Bestyrelsesmedlem Morten Ballisager har anmodet om, at emnet trivsel på arbejdspladsen sættes på bestyrelsens dagsorden. På den baggrund er der til bestyrelsens orientering udarbejdet et notat, hvor der redegøres for arbejdet med arbejdsmiljø og trivsel i VIA, den gennemførte undersøgelse af arbejdsmiljø og trivsel 2013, herunder koncept, resultater og opfølgningen. Punktet blev udsat fra bestyrelsesmødet den 30. oktober Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Referat Behandlingen af punktet blev udsat. Punktet sættes i starten af dagsordenen til det næste bestyrelsesmøde. Skriftlige orienteringssager (kommenteres ikke) Punkt 11. Samarbejdsaftale med Aarhus Universitet Sagsansvarlig: Peter Friese Journalnr.: U Bilag 11 Samarbejdsaftale

10 Sagsfremstilling Aarhus Universitet og VIA har underskrevet en ny samarbejdsaftale, der skal gælde for perioden /12 Samarbejdsaftalen er en rammeaftale, hvor man adresserer de aktuelle uddannelsespolitiske temaer. Den er forankret i institutionernes øverste ledelse og vil blive udfoldet i konkrete projekter og initiativer i de faglige miljøer ved begge institutioner. Aftalen er en videreudvikling af det eksisterende samarbejde med mellem VIA og AU. I forbindelse med underskrivelsen blev en fælles pressemeddelelse udsendt: Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Referat Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Punkt 12. Udviklingskontrakt , endelig udgave Sagsansvarlig: Harald Mikkelsen Journalnr.: U Bilag LINK til Udviklingskontrakt , indscannet og underskrevet endelig version: LINK til UK Sagsfremstilling Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen og Peter Sørensen underskrev den 12. januar 2015 udviklingskontrakten for perioden Til bestyrelsens orientering skal det nævnes, at den afsluttende proces med ministeriet har givet anledning til to ændringer, set i forhold til udgaven, bestyrelsen så den 8. december 2014: Målepunkt 4.1: Studerende på studie- eller praktikophold i udlandet. Måltallene er sænket som følge af ændret definition og baseline for målepunktet. Målepunkt 7.2: Pædagogisk anvendelse af digital teknologi. Formuleringen af måltallene (kvalitative) er forenklet så der udelukkende fokuseres på de studerendes vurdering af det digitale læringsmiljø, og forbedring af det digitale læringsmiljø gennem kompetenceudvikling af undervisere, administrative medarbejdere og ledere. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Referat: Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning.

11 Punkt 13. Endelig dimensionering 11/12 Sagsansvarlig: Harald Mikkelsen Journalnr.: U Bilag 13 Uddannelses- og Forskningsministeriets godkendelse af VIA s fordeling af den udmeldte dimensionering Sagsfremstilling Den endelige dimensionering af optag og fordeling af studiepladser blev fastslået i brev fra Uddannelses- og Forskningsministeriet af 19. december 2014, jf. bilag. Hovedkonklusionerne er: VIA skal samlet set reducere 117 studiepladser på uddannelsesområder, der er udfordret ledighedsmæssigt. I det oprindelige udspil var 210 studiepladser nævnt Dimensioneringen af PB Design og Business er taget af bordet, da denne uddannelse er en ny uddannelse. Nye uddannelser (defineret som uddannelser, hvor der endnu ikke er tre års ledighedsdata) er ikke medtaget i beregningerne, men dimensioneres efterhånden, som der etableres en tilstrækkelig lang tidsserie for ledighedsdata. Indfasningsperioden er øget fra tre til fire år, og der blev indbygget en fleksibilitet, som gav mulighed for at VIA kunne omflytte 18 studiepladser fra uddannelserne i karakteranimation og psykomotorik til pædagoguddannelsen, der er udfordret i forhold til studerendes praktikpladser og faldende børnetal. Det kan endvidere nævnes, at VIA i forlængelse af den ovenstående konklusion på sagen har fremsendt en skrivelse til de mange samarbejdspartnere, der har bidraget med værdifulde input til dialogen med ministeriet omkring udmøntningen af dimensioneringen. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Referat: Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Punkt 14. Aktuelle ejendomssager Sagsansvarlig: Peter Friese, Asbjørn Christensen Journalnr.: U Bilag 14a notat vedr. Aarhus Campus C 14b notat vedr. aktuelle ejendomssager Sagsfremstilling Der er udarbejdet to statusnotater, et om aktuelle ejendomssager, et om Campus Aarhus C projektet. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning

12 Referat: Som supplement til et af notaterne blev det nævnt, at der er et forhandlingsforløb i gang med forskellige aktører vedr. ejendommen på Skejbyvej /12 Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Punkt 15. LUKKET PUNKT Sagsansvarlig: Journalnr.: Punkt 16. Eventuelt Sagsansvarlig: Journalnr.: Referat: Harald Mikkelsen orienterede om en henvendelse fra Designskolen i Kolding. Peter Sørensen orienterede om, at VIA har ansøgt om opdimensionering af sygeplejerskeuddannelsen med 50 studiepladser og at regionen og KKR har støttet ansøgningen.

13 VIA University College Notat Til: VIAs bestyrelse Vedr.: Resumé af ansøgning om Professionsbacheloruddannelsen i Sundhed og Fødevareproduktion Resumé VIA University College planlægger at søge om prækvalifikation af ny uddannelse som Professionsbachelor i Sundhed og Fødevareproduktion. Ansøgningen udarbejdes i et samarbejde mellem VIA Sundhed og VIA Erhverv samt Professionshøjskolen Metropol, som agter at søge udbud af uddannelsen, såfremt den godkendes. Uddannelsen sigter primært mod ansættelse i private virksomheder og uddannelsens indhold kombinerer naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og i et mindre omfang tekniske fag. En gennemgang af beslægtede uddannelser viser, at der mangler en uddannelse, der er målrettet private produktionsvirksomheder generelt og ingrediensbranchen specifikt, og som kombinerer disse fag. Uddannelsen vil således ikke konkurrere med eksisterende uddannelser i professionshøjskolesektoren eller andre uddannelsesinstitutioner. Behovet for uddannelsen er dokumenteret i Regeringens og Region Midtjyllands vækstplaner, i analyserapport i f.t. Beskæftigelsesregion Midtjylland, samt i den behovsundersøgelse, der er gennemført i forbindelse med ansøgningsarbejdet. Uddannelsen vil opnå et positivt dækningsbidrag i 2018 samt et positivt akkumuleret dækningsbidrag i NOTAT Udarbejdet af: VIA Sundhed Dato: 28. januar 2015 J.nr.: U Ref.: TCLE 1/3 Baggrund Regeringens seneste vækstplan har udpeget fødevareområdet som et af de områder, hvor dansk erhvervsliv har særlige styrker og potentialer, og hvor danske virksomheder samtidig kan bidrage til at løse centrale globale udfordringer inden for bl.a. sundhed, klima og miljø. I regeringens særlige vækstplan for fødevareområdet 1 påpeges, at man bør øge rekrutteringsgrundlaget og tiltrække talenter gennem mere attraktive fødevareuddannelser samt sikre bedre sammenhæng mellem uddannelser og erhvervslivets kompetencebehov. Fødevareområdet er ligeledes højt prioriteret i vækstpartnerskabsaftalen mellem Regeringen og Vækstforum i Region Midtjylland. Region Midtjylland har en stærk position som fødevareregion og har gennem flere år prioriteret fødevareområdet højt som strategisk satsningsområde. I regionen er mange fødevareproducenter og vidensorganisationer hjemhørende, og der er bl.a. i en analyse fra peget på, at der 1 Danmark i arbejde - vækstplan for fødevarer, Regeringen, December Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland, KKR Midtjylland, Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland, August side 1/5

14 fremover vil være behov for medarbejdere med såvel mellemlange som længevarende uddannelser. Region Midtjylland har fremsendt en støtteerklæring i forhold til ansøgningen, som er vedlagt. Regionen fremhæver, at det foreliggende forslag til uddannelse vil bidrage til at styrke udbuddet af medarbejdere med en tværfaglig baggrund, og dermed dække et behov for kompetenceløft, som især forekommer i små og mellemstore fødevarevirksomheder. Region Midtjylland anfører endvidere, at uddannelsen vil understøtte og styrke regionens erhvervsudvikling på fødevareområdet som beskrevet i vækstpartnerskabsaftalen Brancheorganisationen Ingrediensforum udgav i 2013 en rapport 3, hvor det bl.a. anføres, at der mangler en specifik uddannelsesplatform inden for ingrediensområdet. Det påpeges, at ingrediensbranchen har et stort nationalt og globalt vækstpotentiale, men at forudsætningen for, at Danmark fortsat kan være blandt verdens førende lande på området, er, at der sker en tilvækst af kompetente medarbejdere, herunder medarbejdere med særlig kompetence i forhold til ingrediensindustrien. 2/3 Behov og relevans for uddannelsen Uddannelsen tager primært sigte mod ansættelse i private produktionsvirksomheder indenfor fødevare- og ingrediensbranchen, men også hos offentlige myndigheder, som f.eks. Fødevarestyrelsen samt vidensog udviklingsinstitutioner. Før omtalte brancherapport efterlyser medarbejdere, der er uddannet med en samlet forståelse for hele processen i fødevareproduktion, med viden om markedsforhold og bæredygtighed samt med stærke kompetencer i forhold til processtyring, projektledelse, produktudvikling og kvalitetssikring. Rapporten peger endvidere på behov for, at bl.a. erhvervsfagligt uddannede som f.eks. mejerister styrker deres kompetencer i forhold til ingrediensområdet. En ny uddannelse vil derfor blive tilrettelagt således, at der er mulighed for, at de nævnte uddannelser meriteres ind i uddannelsen. Uddannelsen forventes ikke at få konsekvenser for beslægtede uddannelser i hverken professionshøjskoleregi eller andre uddannelsesinstitutioner, da uddannelsen har en mere naturvidenskabelig/sundhedsvidenskabelig profil samt andre aftagere end de øvrige uddannelser. VIA University College udbyder i dag uddannelser indenfor Ernæring og Sundhed, men de nuværende uddannelser har et andet fokus og matcher ikke de kompetencer, der efterspørges i denne sammenhæng. Ernærings- og sundhedsuddannelserne har overvejende fokus på sundhedsfremme, vejledning og ledelse, og giver ikke i tilstrækkelig grad de efterlyste kompetencer. Nogle erhvervsakademier (bl.a. Holstrebro og Aarhus) udbyder 2-årige uddannelser i fødevare- og procesteknologi. Disse uddannelser er af mere teknisk karakter og indeholder ikke de sundhedsfaglige og samfundsfaglige fag, som denne uddannelse. Der er i juli-august 2014 gennemført en behovsundersøgelse i samarbejde med Rambøll Management Consulting. Denne undersøgelse er siden suppleret med uddybende interviews med udvalgte firmaer og institutioner. Samlet set peger behovsundersøgelsen på, at der er interesse for en professionsbacheloruddannelse, der kombinerer teori og praktik, og at uddannelsens indhold skal være en kombination af naturvidenskab, sundhed og ernæring med innovation og produktudvik- 3 Fødevareingredienser En dansk styrkeposition, Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling IFAU for Ingrediensforum, 2013 side 2/5

15 ling, kvalitetssikring, projektledelse mv. Behovsundersøgelsen peger på, at uddannelsen navnlig tiltaler små og mellemstore virksomheder, som traditionelt har medarbejdere med mere tekniske og praktiske uddannelser. Generelt påpeger alle typer af virksomheder, at denne uddannelse vil være et vigtigt led i uddannelseskæden fra erhvervsuddannelser til kandidatuddannelser samme synspunkt som fremhæves i Ingrediensbranchens undersøgelse. Flere af de interviewede virksomheder vil gerne tage studerende i praktik, ligesom flere er interesseret i at ansætte dimittender. 3/3 Uddannelsens indhold Uddannelsen er normeret til 3½ års studenterårsværk svarende til 210 ECTS-point, heraf 150 ECTS-point til teoretisk undervisning og 60 ETCS-points til praktik i private virksomheder. Endvidere er det målet, at bachelorprojektet gennemføres som et virksomhedsrettet projekt i tæt samarbejde med praksis. Uddannelsen kombinerer naturvidenskabelige/sundhedsvidenskabelige og i et vist omfang tekniske fag og er på 14 moduler. Der er indlagt praktikforløb svarende til 1 studieår. Praktikken omhandler både indsigt i produktion samt projektudvikling og -ledelse. Uddannelsen forankres i VIA Sundhed på Campus Aarhus N, hvor samarbejdet med de øvrige sundhedsfaglige uddannelser som Ernæring og Sundhed samt Bioanalytikeruddannelsen vil være oplagt, og hvor der vil kunne være laboratoriefællesskab med de øvrige sundhedsfaglige uddannelser. Uddannelsen etableres i tæt samarbejde med VIA Erhverv, som har stærke faglige kompetencer og miljøer i forhold til de tekniske elementer. Uddannelsens konstituerende elementer er udvikling af den studerendes viden og kompetencer i forhold til sundhed- og ernæringsfysiologi, fødevareteknologi, fødevarekemi, procesteknologi, produktudvikling, innovation, projektledelse, forbrug, kvalitetssikring, markedsføring samt bæredygtighed. Uddannelsen udbydes på dansk. Uddannelsen vil udover optagelse af studerende med en gymnasial uddannelse give mulighed for videreuddannelse af ansøgere med erhvervsfaglig baggrund (mejerister, fødevare- og procesteknologer m.fl). Uddannelsen forventes endvidere at give mulighed for at læse videre på kandidatniveau på relevante uddannelser som f.eks. human ernæring og molekylær biologi på universiteterne. Det forventes, at der indgås praktikaftaler med virksomheder landet over med hovedfokus på virksomheder i Region Midtjylland. Økonomi Der søges om en dimensionering på 60 studerende pr. år, det første år dog 40 studerende. Rentabilitetsanalysen viser, jf. bilag 1, at med et årligt optag på 40 studerende det første år og 60 studerende fra år 2 og frem, vil uddannelsen ved opstart i september 2017 opnå et positivt dækningsbidrag i 2018 og et positivt akkumuleret dækningsbidrag i Beregningerne er baseret på taxametrene for Bioanalytikeruddannelsen, da der skal anvendes laboratoriefaciliteter mv. på linje med denne uddannelse. Der er indregnet et forventet frafald i løbet af uddannelsen på 10 % det første år og 5% i hvert af de følgende år, svarende til en gennemførelse på ca. 80 %. side 3/5

16 Økonomisk oversigt for Professionsbachelor i Fødevareproduktion Økonomi Der søges om en dimensionering på 60 studerende pr. år. Det første år dog 40 studerende. De foreløbige beregninger viser, at med et årligt optag på 40 studerende det første år og 60 studerende fra år 2 og frem, vil uddannelsen ved opstart i september 2017 opnå et positivt dækningsbidrag i 2019 og et positivt akkumulere t dækningsbidrag i Beregningerne er baseret på nedenstående (fremskrevne og nedskrevne) taxametre. Der er taget udgangspunkt i taxametrene for Bioanalytikeruddannelsen, da der skal anvendes laboratoriefaciliteter mv. på linje med denne uddannelse. Der er indregnet et forventet frafald i løbet af uddannelsen på 10 % det første år og 5% i hvert af de følgende år, svarende til en gennemførelse på ca. 80 %. Undervisnings- og fællestaxameter : kr i 2014 nedskrevet til kr Praktiktaxameter: kr i 2014 nedskrevet til kr Færdiggørelsestaxameter: kr i 2014 nedskrevet til kr Medregnet i rentabilitetetsanalysen er direkte henførbare omkostninger til uddannelsen, herunder omkostninger til Udvikling og planlægning af uddannelsen Ledelse og administration Undervisning Laboratorieudstyr vedligehold og investering på kr ,- Studieadministration Andel af Sundhedsfaglig Højskoles resultatmål Fællesfunktionsomkostninger som markedsføring, økonomi, ejendomsdrift mv. er ikke medregnet idet det betales via resultatkrav til VIA. Ligeledes er udgifter til etablering af lokaler ikke medtaget, da det forventes at benytte eksisterende lokaler. Bygningstaxameter er på kr., hvilket svarer til en indtægt til VIA på eksempelvis ca kr. i 2018 og i 2019 ca kr. Under udstyr og inventar er der alene medtaget udgifter til laboratorie-kit, da det forudsættes, at de eksisterende laboratorielokaler anvendes. Udgifter hertil er ca kr. pr. studerende pr. forløb. Før Indtægter (bilag 1) Omkostninger (bilag 2) Omkostninger op til udd. Start (bilag 3) Dækningsbidrag Akk.dækningsbidrag Dækningsbidrag Akk. dækningsbidrag Før side 4/5

17 Regionshuset Viborg Via University College, Sundhedsfaglig Højskole Skejbyvej 1, 8240 Risskov Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Vedr.: Støtteerklæring Region Midtjylland erklærer hermed sin støtte til etablering af en professionsbachelor uddannelse i sundhed og fødevareproduktion i VIA University College regi. Det foreliggende forslag til uddannelse vil efter vores opfattelse bidrage til at styrke udbuddet af medarbejdere med en tværfaglig baggrund, og dermed dække et behov som især forekommer i små og mellemstore fødevarevirksomheder. Region Midtjyllands fødevareindsats har siden starten i 2009 fokuseret på at styrke innovation, vækst og udvikling i små og mellemstore virksomheder, og i den forbindelse også erkendt behov for et generelt kompetenceløft i disse virksomheder. Dato Sagsbehandler Jan Dalskov [email protected] Tel Sagsnr Side 1 Det er vores opfattelse, at denne foreliggende uddannelse vil understøtte og styrke regionens erhvervsudvikling på fødevareområdet som beskrevet i vækstpartnerskabsaftalen 2015, hvorfor vi anbefaler at den godkendes og implementeres. side 5/5

18 VIA University College VIAs strategi FTRY Å ERDE

19 Aftryk på verden VIAs strategi for VIA University College K Kolofon Redaktion: VIA University College Kommunikationsafdelingen Lisbeth Katborg Bjerre Strategienheden, OUHR Flemming Bridal Rasmussen (ansv.) Design: 1508 A/S Tryk: Bording A/S Sat i: VIA Type Indhold 05 Forord 06 Strategisk retning for VIAs strategi Fire strategiske udfordringer for VIAs strategi Aftryk VIA nye læringsformer 16 Aftryk VIA øget fokus på det private erhvervsliv 18 Aftryk VIA et stærkt samfundsengagement 20 Aftryk VIA en mere smidig organisation 25 Sådan følger vi op 27 Sådan sætter vi aftryk Figuroversigt 10 VIAs strategikompleks 22 VIAs campusser og uddannelser N

20 Aftryk på verden VIAs strategi for VIA University College 5 Forord VIAs vision 2020 VIAs mission VIAs vision frem til år 2020 sætter fokus på, hvordan vi gennem tidssvarende og praksisnære uddannelser og forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter vil bidrage til løsningen af samfundets udfordringer sammen med vores samarbejdspartnere i den offentlige og private sektor. Med strategien for tog vi de første skridt i realiseringen af visionen. Her har det primære fokus været at finde os til rette i organisationen og at ruste den til de krav, omverdenen stiller til os. Medarbejderne i VIA har skabt og grebet nye muligheder; udviklet ny viden og praksis omkring læringsrummet, udviklet og forandret rollerne for både medarbejdere og studerende og udviklet nye relationer til private og offentlige samarbejdspartnere og andre uddannelses- og videninstitutioner. Med strategien for er det tid til at rette vores fokus endnu mere udad. Vi skal bygge videre på de gode resultater, der hidtil er blevet skabt i VIA og sætte et endnu stærkere aftryk på verden omkring os. I det følgende beskriver vi den overordnede strategiske retning for VIA i efterfulgt af fire udfordringer, som beskriver vores særlige strategiske udviklingsfokus. Denne strategi skal læses og virkeliggøres ud fra en strategiforståelse, der lægger vægt på dynamik, inddragelse og læring. Vi ved, at vores omverden er uforudsigelig, og at strategisk planlægning hurtigt overhales af realiteterne. Strategi i VIA er ikke en lineær proces med fastlagte mål og indikatorer, men en dynamisk proces, hvor initiativer og tilhørende handlinger løbende genbesøges. Strategiens ambition er at italesætte de særligt væsentlige udfordringer for strategiperioden og derved lægge op til, at medarbejdere og ledere sammen udforsker og iværksætter svar og handlinger. Det er vores håb, at strategien vil bidrage til at skabe konstruktive rammer for den foretagsomhed, nysgerrighed og lyst til at gøre en forskel, som kendetegner alle, ansatte som studerende, i VIA. Strategiske intentioner Vi uddanner til praksis sammen med praksis Vi udvikler viden, udfordrer, og inspirerer sammen med praksis Vi skaber muligheder for den studerende Vi engagerer os globalt med et lokalt afsæt Vi handler med mod, passion og nysgerrighed Strategiske principper Bæredygtighed gennem bevidsthed om mennesker og ressourcer Bevægelse gennem anerkendelse af foretagsomhed og potentialer Kvalitet gennem ambition og fokusering af indsats Det er VIAs mission at udvikle og udbyde professionsuddannelser og professionsorienteret viden i lærings- og dannelsesmiljøer af høj kvalitet, så uddannelsesmuligheder, videnproduktion og formidling tilgodeser og udfordrer samfundets behov såvel regionalt som globalt. Rektor Harald Mikkelsen Bestyrelsesformand Peter Sørensen

21 6 VIA University College Aftryk på verden VIAs strategi for VIA University College 7 AFTRYK PÅ VERDEN VIAs strategiske retning Verden kalder på praksisnær viden og uddannelse Kravene til den offentlige sektor har ændret sig markant de senere år. Det begrænsede økonomiske råderum er et grundvilkår. Den demografiske udvikling betyder, at der fremover bliver færre hænder til at løfte opgaverne samtidig med, at efterspørgslen på en række ydelser stiger og ændrer sig i retning af mere differentierede indsatser og tilbud. Inden for den private sektor er fokus først og fremmest på at håndtere de muligheder og udfordringer, der viser sig i en globaliseret verden. For at lykkes med det, skal danske virksomheder sikres adgang til arbejdskraft i verdensklasse og til den nyeste viden og teknologi. VIA skal sætte et tydeligt aftryk VIA skal bidrage til at finde løsninger på samfundets behov. Vi skal tænke og agere længere end blot til den enkelte studerendes eksamensbevis eller til publicering af endnu en videnskabelig artikel og sætte vores tydelige aftryk på verden. Vi skal bidrage til at videreudvikle et samfund baseret på lige muligheder for alle. Vi skal bidrage til bekæmpelsen af social, uddannelsesmæssig og økonomisk fattigdom. Vi skal på en lang række felter bidrage til en positiv samfundsudvikling til gavn for det erhvervsliv, vi skal leve af, til gavn for det velfærdssamfund, som alle ønsker bevaret og udviklet, og til gavn for mennesker uden for Danmark, i lande, som vi vælger at samarbejde med enten af uddannelses- eller erhvervsmæssige grunde. VIA - den entreprenante uddannelsesinstitution I VIA kalder vi rammen for denne forandringsrejse den entreprenante uddannelsesinstitution : VIA skal være en offensiv, praksisnær og værdiskabende samfundsaktør, der sætter aftryk. Den rolle kan vi kun udfylde ved at uddanne de absolut bedste studerende, ved at have de bedste og mest motiverede medarbejdere og ved at agere som en professionel trendspotter gennem de stærkeste relationer til arbejdsmarkedet lokalt og globalt. Det kræver en organisation, som nedbryder barrierer, udstyrer medarbejdere med retning, autonomi og ansvar, og som har mod til at tage risici i innovative processer. Forskellen fra i dag til 2017 I 2017 finder man VIAs medarbejdere og studerende i en lang række nye initiativer. Det kan handle om at støtte små og mellemstore virksomheder i at finde nye veje til vækst. Det kan handle om at hjælpe kommuner og regioner med at levere mere kvalitet for færre penge på fx folkeskole-, dagtilbuds- og sundhedsområdet og i sygehus-sektoren. Det kan handle om at etablere kompetenceudviklingsprojekter i fattige lande eller bistå dem i udfordringer omkring fx rent vand, erhvervsudvikling, sygdomsbekæmpelse osv. I 2017 indgår vi endnu flere bæredygtige partnerskaber. Vi har styrket relationerne til det private erhvervsliv. Vi bliver oplevet som samskabende, åbne for henvendelser, proaktive i vores måde at agere på og uden unødvendigt bureaukrati i vores procedurer. I 2017 er kvaliteten i vores uddannelser øget yderligere. Dannelse og læring former de studerendes karakter, og de får undervejs i studiet skærpet deres evne til aktiv deltagelse i demokratiet. De studerende er stolte af at være en del af VIAs kultur og fortæller om den til andre. I 2017 er medarbejderne endnu mere stolte af at arbejde i VIA, fordi jobbet giver mening, fordi de anerkendes for deres særlige talenter, og fordi de gennem samarbejde og kompetenceudvikling både kan styrke deres faglige profil og indtage nye kompetencemæssige landområder.

22 VIA University College Aftryk på verden 8 VIAs strategi for VIA University College 9 AFTRYK VIA nye læringsformer / et stærkt samfundsengagement / øget fokus på det private erhvervsliv / en mere smidig organisation De fire strategiske udfordringer sætter rammen for de konkrete initiativer, som studerende, medarbejdere og ledere i VIA iværksætter de kommende tre år.

23 Aftryk på verden VIA Strategi for Aftryk på verden VIA Strategi for VIA University College STRATEGISKE UDFORDRINGER VIAs vision: Vi uddanner til praksis sammen med praksis/vi udvikler viden, udfordrer og inspirerer sammen med praksis/vi skaber muligheder for den studerende/vi engagerer os globalt med lokalt afsæt/vi handler med mod, passion og nysgerrighed Strategiske udfordringer fra Bæredygtige relationer Innovative rum Roller under forandring Aftryk VIA nye læringsformer Vi skal udvikle nye læringsformer, og studerende og undervisere skal skabe nye relationer både til hinanden og til virksomheder og organisationer uden for VIA. VIA Strategi for Aftryk VIA øget fokus på det private erhvervsliv Vi skal udnytte vores store potentiale i forhold til at hjælpe private virksomheder med at skabe vækst og arbejdspladser til gavn for hele samfundet. Aftryk VIA et stærkt samfundsengagement Vi skal tage del i, facilitere og kvalificere nye samarbejder mellem private, offentlige og frivillige aktører om udviklingen af innovative velfærdsløsninger i vores lokalområder. Aftryk VIA en mere smidig organisation Vi skal skabe en fleksibel og foretagsom kultur, som sætter medarbejderne fri til at handle proaktivt inden for rammerne af en effektiv organisation. VIA Strategi for VIAs mission: Det er VIAs mission at udvikle og udbyde professionsuddannelser og professionsorienteret viden i lærings- og dannelsesmiljøer af høj kvalitet, så uddannelsesmuligheder, videnproduktion og formidling tilgodeser og udfordrer samfundets behov såvel regionalt som globalt. VIA Strategi for

24 14 VIA University College Aftryk VIA nye læringsformer Udfordringen En af de vigtigste måder, VIA kan sætte aftryk på verden omkring os på, er gennem de studerende, vi sender ud i den efter endt uddannelse. De skal dels være i stand til at træde ind i deres profession fra dag 1 og løse de opgaver, der venter på dem, dels være rustet til at videreudvikle deres profession og erhverv, så de følger med samfundsudviklingen. Vores professionsbachelorer skal kunne levere bedre og mere effektiv undervisning, pleje, rådgivning etc., kende, forstå og anvende den seneste viden og bidrage til udvikling af nye arbejdsgange. Dette skal foregå samtidig med, at kravene til både institutionerne i den offentlige sektor og virksomhederne i den private sektor ændres markant. Forældrenes uddannelsesbaggrund og bopæl samt uddannelsens tilgængelighed både i fysisk og mental forstand har fortsat afgørende betydning for den unges valg eller fravalg af videregående uddannelse. Der ligger et stort samfundsmæssigt potentiale i at skabe rammer, som muliggør videregående uddannelse for så mange unge som muligt, også fra hjem, hvor der ikke er en stærk tradition for uddannelse. Globaliseringen medfører en mere konkurrencepræget uddannelsesverden. Danske uddannelsesinstitutioner skal markedsføre sig og være attraktive over for studerende i andre dele af verden. Samtidig udfordrer fremkomsten af gratis internetbaserede kurser (Massive Open Online Course) den gængse forståelse af, at videregående uddannelse nødvendigvis foregår på professionshøjskoler og universiteter. VIA som et fyrtårn for nytænkning og udvikling af professionsdidaktikken En succesfuld håndtering af disse udfordringer forudsætter uddannelser af høj kvalitet. For VIA betyder det uddannelser, der tager udgangspunkt i kredsløbet mellem anvendelsesorienteret forskning, god praksis i erhvervene og professionerne og den enkelte studerende. VIA skal fortsætte arbejdet med at nytænke vores læringsformer og udvikle nye konstruktioner af læring, hvor studerende og undervisere indgår i nye roller og relationer både indbyrdes og i forhold til aftagere, professioner og erhverv. De nye læringsformer og læringsrum skal bidrage til udvikling af en professionsdidaktik, der skaber stærke professionskompetencer hos studerende, og som også rummer et dannelsesperspektiv, så VIAs studerende sætter sig spor i samfundet bredt set. VIA skal samtidig have fokus på studerendes trivsel og studieglæde og på at udvikle tidssvarende, attraktive og inkluderende læringsmiljøer. Dette indebærer, at de fysiske, teknologiske og studiemæssige rammer både skal støtte, stimulere og udfordre de studerende. Aftryk på verden VIAs strategi for VIA University College 15

25 16 VIA University College Aftryk på verden VIAs strategi for VIA University College 17 Aftryk VIA øget fokus på det private erhvervsliv VIA som partner for erhvervs- og virksomhedsudvikling Udfordringen De øgede offentlige investeringer i uddannelse og forskning skal føre til vækst, mere innovation og flere private arbejdspladser i Danmark. Samtidig skal et øget fokus på uddannelse i entreprenørskab være med til at skabe flere nye virksomheder med vækstpotentiale og flere iværksættere. Øget økonomisk vækst er en forudsætning for opretholdelse af levestandarden og velfærden i Danmark. Undersøgelser viser, at produktiviteten er større i virksomheder, som samarbejder med professionshøjskoler og andre videninstitutioner. Mens store virksomheder generelt har større muligheder for at opretholde egne forskningsenheder, er det vanskeligere for små og mellemstore virksomheder at tilegne sig ny viden om metoder og teknologi, som kan føre til vækst. Samtidig viser erfaringer, at der ligger et stort potentiale i at supplere den forskningsbaserede tilgang til innovation med kreativitetsdreven innovation, hvor værdiskabelsen i virksomhederne foregår i samarbejde med kreative aktører. VIA er en af Danmarks største udbydere af det, både politikere og erhvervsliv sukker efter, nemlig vidensbaserede og praksisorienterede uddannelser målrettet det private arbejdsmarked. Vi kan levere den viden og de dimittender, der skal skabe fremtidens vækst i erhvervslivet. Men vi har endnu ikke udnyttet de faglige muligheder, der findes på tværs af det privatrettede område i VIA. Og vi har endnu ikke skabt en samlet position i det privatrettede uddannelsesmarked, der sætter hele VIAs bredde i spil over for mulige aftagere og samarbejdspartnere. Med etableringen af VIA Erhverv vil vi bygge videre på den store spændvidde i VIAs privatrettede tilbud ved at styrke de faglige miljøer på tværs. Vi skal udvikle nye faglige sammenhænge, der gør os endnu mere attraktive for både de studerende og erhvervslivet. Dette skal ikke blot foregå inden for VIA Erhverv, men også på tværs af hele VIA, så vi i højere grad udnytter bredden i vores uddannelsesportefølje til udvikling af nye uddannelser, der samler elementer fra både offentligt- og privatrettede uddannelser, en forsknings-, udviklings- og innovationsindsats inden for velfærdsteknologi og en øget international systemeksport. Sidst men ikke mindst vil vi øge samarbejdet om videreuddannelse og kompetenceudvikling rettet mod private virksomheder.

26 18 VIA University College Aftryk på verden VIAs strategi for VIA University College 19 Aftryk VIA et stærkt samfundsengagement VIA som en lokal samfundspartner Udfordringen Udfordringerne for velfærdssamfundet besvares i disse år blandt andet ved i stigende grad at involvere borgere og virksomheder i at skabe nye løsninger, der giver værdi for samfundet. I den kommunale sektor involveres frivillige og frivillige organisationer i højere grad i samproduktion af offentlig velfærdsservice gennem et mere aktivt medborgerskab. Sundhedssektoren involverer patienter og pårørende som part-nere i behandlingsforløbene. Og offentlige og private virksomheder samarbejder i stigende grad om at udvikle nye værdiskabende velfærdsløsninger baseret på innovativ teknologi og organisering. Samarbejdsformerne mellem den offentlige sektor, den private sektor, og den frivillige sektor er under forandring, og grænserne mellem sektorerne bliver mere flydende. Det stiller krav til de professioner og erhverv, der skal samarbejde på nye måder og ikke mindst til ledelsen og faciliteringen af de grænsekrydsende innovative processer. VIA skal sætte allerede eksisterende relationer til private og offentlige samarbejdspartnere i bevægelse mod fælles samfundsmæssige mål og bidrage til udvikling af konkrete velfærdsløsninger gennem øget samarbejde. VIAs campusser i regionen skal bringes mere aktivt i spil som lokale mødesteder for studerende, borgere, erhvervsliv og samarbejdspartnere og som katalysatorer for udvikling af innovative løsninger. Vi vil deltage aktivt i livet uden for murene og derved bidrage til øget sammenhængskraft og bæredygtige velfærdsløsninger i lokalsamfundet. VIAs studerende og medarbejdere skal iværksætte lokale netværk og medborgerskabsprojekter med andre engagerede samfundsaktører. Derigennem skabes der grobund for nytænkning og for at bringe eksisterende ressourcer i spil på nye måder. De studerende skal gennem løsningen af konkrete samfundsudfordringer udvikle deres profil som fremtidens professionelle, som kan sikre at løsningerne funderes på et etisk og fagligt grundlag. Samarbejdet mellem offentlige og private virksomheder styrkes ligeledes gennem vores projekter i udlandet, hvor vi vil engagere os i stigende grad i den kommende strategiperiode.

27 20 VIA University College Aftryk på verden VIAs strategi for VIA University College 21 Aftryk VIA en mere smidig organisation VIA som en organisation, der motiverer og muliggør Udfordringen Samfundets udfordringer opstår ikke isoleret inden for særlige brancher eller fagområder, men overlapper og griber ind i hinanden. Derfor må løsningerne også skabes i grænsekrydsende fællesskaber mellem det offentlige, det private og relevante uddannelsesaktører. Ingen kan lykkes alene. I VIA har vi med vores uddannelses- og forskningsmæssige bredde helt særlige forudsætninger for at bidrage til den tværfaglige og tværsektorielle nytænkning. Vores anvendelsesorienterede og praksisnære tilgang (DNA) gør, at viden og kompetencer hurtigt og effektivt omsættes til værdi i professioner og erhverv, og det er der et stigende behov for. For i endnu højere grad at kunne vende os ud mod vores samarbejdspartere og samskabe værdi skal VIAs ledere og medarbejdere have råderum til at gribe muligheder, agere proaktivt og manøvrere smidigt over for komplekse og konstant foranderlige forhold. Det kræver nye tænke- og handlemåder, som i endnu højere grad end i dag frisætter de ressourcer, vores organisation indeholder, og som endnu tydeligere fokuserer disse mod værdiskabelse både inden for, uden for og på kanten af VIA. Siden VIAs tilblivelse har der været et nødvendigt fokus på at opbygge en effektiv organisation med bygning af campusser, fælles IT-infrastruktur, fælles økonomisystemer og fælles kvalitetssikring. Næste skridt i udviklingen er at finde den rette balance mellem VIA som koncern og VIA som mange autonome, ambitiøse og professionelle arbejdsfællesskaber. Vi skal forenkle vores arbejdsgange og skabe en fleksibel og foretagsom kultur, som frisætter medarbejderne inden for rammerne af en værdiskabende og effektiv organisation. Der er behov for at skabe en fleksibel og foretagsom kultur, som insisterer på medledelse og medskabelse, og som understøtter VIAs ledere og medarbejdere i at kunne manøvrere adræt og smidigt over for komplekse og konstant foranderlige forhold. Vi skal insistere på helhedstænkningen på tværs af organisationen, så medarbejdere og studerende oplever en større grad af fællesskab i organisationen, hvor man er optaget af at kigge til siden og bruge hinandens kompetencer til at finde kreative løsninger. Vi skal belønne og give anerkendelse til medarbejdere og ledere, som eksperimenterer og træffer modige valg, og som bidrager til VIA som et godt og inspirerende lærings- og arbejdsmiljø med rum til at forfølge muligheder og kreativ foretagsomhed.

28 22 VIA University College Aftryk på verden VIAs strategi for VIA University College 23 VIAs campusser og uddannelser Alle VIAs uddannelser er tilknyttet en campus med et tværfagligt uddannelsesmiljø, hvor studerende fra forskellige uddannelser mødes både fagligt og socialt. VIA har otte campusser i Region Midtjylland. Campus Herning Uddannelser på dansk: Beklædningshåndværker Design & Business Designteknolog Tekstildesign, Håndværk & Formidling Uddannelser på engelsk: Design & Business Design, Technology & Business Materials Science & Product Design Studerende: Internationale studerende: 400 Medarbejdere: 120 Campus Holstebro Uddannelser på dansk: Byggetekniker Bygningskonstruktør Ergoterapeut Fysioterapeut HF (Nørre Nissum) Lærer (Nørre Nissum) Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske Studerende: Internationale studerende: 50 Medarbejdere: 200 Campus Horsens Uddannelser på dansk: Byggetekniker Bygningsingeniør Bygningskonstruktør Forsyningsingeniør Kort- & Landmålingstekniker Markedsføringsøkonom Maskiningeniør Produktionsteknolog Produktudvikling & Teknisk integration Pædagog Pædagogisk Assistent Sygeplejerske Uddannelser på engelsk: Architectural Technology & Construction Management Civil Engineering Construction Technology Engineering in Information & Communication Technology Global Business Engineering International Sales & Marketing Management Marketing Management Mechanical Engineering Supply Engineering Value Chain Management Studerende: Internationale studerende: Medarbejdere: 350 Nørre Nissum Holstebro Thisted Herning Skive Efter- og videreuddannelse i hele regionen Ikast VIA er en af Region Midtjyllands største udbydere af efter- og videreuddannelse til den offentlige og private sektor. Hvert år deltager studerende og kursister på uddannelser, kurser, konferencer, gå-hjem-møder og skrædder- syede forløb. VIA Efter- og videre-uddannelse har aktiviteter på alle VIAs campusser. Viborg Silkeborg Horsens Randers Aarhus N Aarhus C Campus Randers Uddannelser på dansk: Psykomotorisk terapeut Pædagog Sygeplejerske Studerende: 770 Medarbejdere: 70 Campus Silkeborg Uddannelser på dansk: Lærer Pædagog (Ikast) Sygeplejerske Studerende: Internationale studerende: 20 Medarbejdere: 100 Grenaa Campus Viborg Uddannelser på dansk: Administrationsbachelor Lærer (Skive) Pædagog (Viborg og Thisted) Pædagogisk Assistent (Viborg og Thisted) Sygeplejerske (Viborg og Thisted) Uddannelser på engelsk: Character Animation Computer Graphic Arts Graphic Storytelling Studerende: Internationale studerende: 100 Medarbejdere: 180 Campus Aarhus C Uddannelser på dansk: Administrationsbachelor Beklædningshåndværker Byggetekniker Bygningskonstruktør Design & Business Lærer Pædagog (Aarhus og Grenaa) Socialrådgiver Uddannelser på engelsk: Architectural Technology & Construction Management Construction Technology Global Business Engineering Value Chain Management Øvrige uddannelser, der har en anden adresse: Diakoni & Socialpædagogik (Højbjerg) Kristendom, Kultur & Kommunikation (Højbjerg) Multiplatform, Storytelling & Production (Filmbyen) Studerende: Internationale studerende: 300 Medarbejdere: 430 Campus Aarhus N Uddannelser på dansk: Bandagist Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring & Sundhed Fysioterapeut Sygeplejerske Uddannelser på engelsk: Global Nutrition & Health Studerende: Internationale studerende: 50 Medarbejdere: 390

29 24 VIA University College Aftryk på verden VIAs strategi for VIA University College 25 VIA har mere end studerende, årlige deltagere på efter- og videreuddannelser, samt medarbejdere. VIAs uddannelser ligger i Region Midtjylland med campusser i Aarhus, Randers, Horsens, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Om VIA VIA udbyder mere end 40 videregående uddannelser, heraf knap halvdelen på engelsk, samt en lang række efter- og videreuddannelser. Dermed er VIA landets største professionshøjskole. VIA uddanner blandt andet til lærer, pædagog, ingeniør, bygningskonstruktør, designer, sygeplejerske, bioanalytiker og socialrådgiver. De professionsrettede uddannelsers styrke er tværfaglighed, videnbaseret undervisning, praktikophold på offentlige og private arbejdspladser samt internationale muligheder. Udover grund- og efteruddannelser har VIA 20 forsknings-, udviklings- og innovationscentre, der udvikler ny viden i samarbejde med offentlige og private virksomheder i ind- og udland. Sammen sikrer vi høj uddannelseskvalitet, kompetencer målrettet arbejdsmarkedets behov og ny viden til gavn for udviklingen af dansk erhvervsliv og morgendagens velfærdssamfund. VIA har mere end studerende, årlige deltagere på efter- og videreuddannelser, samt medarbejdere. VIAs uddannelser ligger i Region Midtjylland med campusser i Aarhus, Randers, Horsens, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Se mere på Sådan følger vi op VIAs strategiske udvikling de kommende tre år kan sammenlignes med en ekspeditionsrejse, hvis formål er at udforske mulighederne i det kendte og det ukendte. Kursen for rejsen, i form af de fire strategiske udfordringer, er klar, men vejen dertil skal vi opdage gennem eksperimenter, medskabelse og medledelse sammen med studerende, medarbejdere og samarbejdspartnere uden for VIA. For at afgøre, om vi er på rette kurs i forhold til at sætte de ønskede aftryk på verden, vil vi løbende invitere til dialog og fælles refleksion med studerende, medarbejdere og samarbejdspartnere gennem strategiperioden. Vi ønsker at sikre en tæt kobling mellem den strategiske udvikling og kvalitetssikringen og driften af VIA. Derfor vil vores indfrielse af målene i udviklingskontrakten mellem VIA og Uddannelses- og Forskningsmi-nisteriet, VIAs årlige kvalitetsrapport, VIAs undersøgelser af arbejdsmiljø og trivsel samt tilfredshedsmålinger være en integreret del af VIAs strategiarbejde.

30 Sådan sætter vi aftryk Læs mere og se konkrete resultater af vores strategiske initiativer på via.dk/aftryk

31 VIAs vision: Vi uddanner til praksis sammen med praksis/vi udvikler viden, udfordrer og inspirerer sammen med praksis/vi skaber muligheder for den studerende/ Vi engagerer os globalt med lokalt afsæt/vi handler med mod, passion og nysgerrighed A P V VIA University College

32 Find vejen frem VIA University College Notat Til: VIAs bestyrelse Cc: Vedr.: VIA Design Resumé Etablering af VIA design Nærværende notat beskriver direktionens ambitioner og mål med etableringen af VIA Design som en del af det nye privatrettede hovedområde VIA Erhverv. VIAs privatrettede aktiviteter samlet i hovedområdet VIA Erhverv VIA University College blev etableret i 2008, og VIA har dermed været det overordnede corporate brand i syv år. Frem til den 1. januar 2015 har VIAs aktiviteter været organiseret i fem højskoler (Teknisk Merkantil Højskole, Højskolen for Kreative Erhverv, Sundhedsfaglig Højskole, Pædagogisk Socialfaglig Højskole samt Højskolen for Videreuddannelse og kompetenceudvikling). NOTAT Udarbejdet af: Kiri Kesby Journalist og kommunikationsrådgiver E: [email protected] T: / Dato: 19. januar 2015 Journalnr.: U Ref.: VIA Design 1/3 I foråret 2014 besluttede VIAs bestyrelse, efter indstilling fra VIAs ledelse, at samle alle VIAs privatrettede uddannelser i én organisatorisk enhed for blandt andet at høste synergieffekter og skabe større tværfaglighed. Pr 1. januar 2015 er alle aktiviteter i Teknisk Merkantil Højskole og Højskolen for Kreative Erhverv således blevet samlet i nyskabelsen VIA Erhverv. Samtidig besluttede ledelsen, at VIA fremover kommunikerer sine aktiviteter i fire hovedområder i stedet for højskoler. Ledelsen i VIA har længe ønsket en anden betegnelse end højskole, som mange associerer med folkehøjskolerne. Desuden er det forvirrende og misvisende at have fire højskoler i én professionshøjskole, når vi ønsker at signalere, at vi er en sammentømret organisation. VIAs fire hovedområder er: 1. VIA Erhverv 2. VIA Pædagogik og Samfund 3. VIA Sundhed 4. VIA Efter- og videreuddannelse VIA Pædagogik og Samfund, VIA Sundhed samt VIA Efter- og Videreuddannelse er identiske med de gamle højskoler på områderne.

33 Målet med VIA Erhverv Ambitionen med at samle VIAs privatrettede uddannelser i hovedområdet VIA Erhverv er overordnet: 2/3 At matche det private erhvervslivs behov for arbejdskraft og ny viden i endnu højere grad end hidtil. At imødekomme de politiske ønsker om at få skabt vækst og flere arbejdspladser i den private sektor i Danmark. At tilfredsstille det behov for øget uddannelseskvalitet og større erhvervsrettet relevans i uddannelses- og forskningsaktiviteterne, som Udvalget for Kvalitet og Relevans i De Videregående Uddannelser har påpeget. At sikre VIA en klar og stærk position i uddannelses- og forskningsmarkedet (ny lov om erhvervsakademier har skærpet konkurrencesituationen markant). Etablering af VIA Design Som led i satsning på de privatrettede aktiviteter i VIA Erhverv vil Teko-aktiviteterne fremover blive kommunikeret som del af VIA Design. Med navnet VIA Design kan vi tydeliggøre slægtskabet med VIAs øvrige aktiviteter og klart kommunikere vores store bredde og tværfaglighed til studerende, virksomheder og samarbejdspartnere. VIA er det samlende corporate brand, som signalerer kvalitet samt vidensbaseret og praksisnær tilgang, mens design er det brandunivers, hvor brugere og virksomheder møder de konkrete tilbud om uddannelse eller samarbejde. Teko er et stærkt brand, og det er afgørende at bevare den position på mode- og livsstilsområdet, som Teko repræsenterer. Men det er på lang sigt uholdbart at operere med to corporate brands, som forvirrer og skaber uklarhed om de organisatoriske tilhørsforhold. Frem til nu er der flere steder i kommunikationen blevet opereret med betegnelsen VIA Teko Design og Business. Det skaber forvirring omkring, hvem der er organisationen bag fagområdet, og målgrupperne kan have svært ved at afkode kommunikationen. Målet med VIA Design er blandt andet, at Herning som mode- og livsstilsby skal stå endnu stærkere, og at uddannelses- og forskningsmiljøet i Birk skal styrkes, så vi kan tiltrække endnu flere danske og internationale studerende og endnu flere forskningskroner til designuddannelserne i blandt andet Herning. VIA har tidligere haft succes med at ændre kendte og indarbejdede navne til nye. Et godt eksempel er Vitus Bering i Horsens - engang lokalt meget kendt og anerkendt uddannelsesinstitution - som ændrede navn i 2008, da Vitus Bering blev en del af VIA University College. I dag er der over dobbelt så mange studerende som i 2008 i Horsens, og ingen tænker over navneskiftet dengang. Fordi uddannelsernes kvalitet og indhold er det rigtige. Et andet eksempel på navneskift er, at de tidligere seminarier Peter Sabroe og Jysk i Aarhus nu som medlemmer af VIA-familien er lagt sammen og hedder VIA Pædagoguddannelsen i Aarhus.

34 En styrkelse af designuddannelserne i Herning Der er ingen planer om, at VIA vil flytte aktiviteter væk fra Herning, som det har været antydet i artikler og indlæg. Tværtimod! VIA er stolt af sine aktiviteter i Herning og ser det som vigtigt at fremtidssikre disse aktiviteter ved at tilføre flere. 3/3 VIA har blandt andet i kølvandet på etableringen af VIA Design ønsker om at etablere flere nye uddannelser i Herning. VIA vil også bruge en stor sum penge på at forbedre de laboratorier, der bruges på uddannelsen til ingeniør i materialeteknologi i Herning. Og som et tredje konkret eksempel vil der blive investeret i at skabe større synlighed for VIAs designuddannelser - blandt andet på den internationalt anerkendte designmesse Milan Design Week i Italien i april. På messen vil VIAs designuddannelser samarbejde tværfagligt med andre fagklynger under VIA Erhverv. Alene på budgettet for 2015 har VIA afsat to millioner kroner mere end på sidste års budget til at styrke VIAs aktiviteter i Herning. Ligeledes vil der de kommende år blive investeret markant i VIA Design. PR og markedsføring har høj prioritet I løbet af 2015 vil der blive igangsat en række aktiviteter, som skal understøtte styrkelsen af VIAs privatrettede aktiviteter herunder også navneændringen til VIA Design. Det er helt afgørende, at designområdet i VIA også fremadrettet er kendt for det unikke indhold og den høje kvalitet, som i dag kendetegner VIA Teko design & businessbrandet.

35 Sæt præg på fremtiden VIA University College Vedtægter for Advisory Board VIA Design

36 Sæt præg på fremtiden VIA University College INDHOLD 1 Advisory Board for VIA Design, VIA University College Det rådgivende Advisory Boards opgaver Advisory Boards arbejde /5

37 Sæt præg på fremtiden VIA University College Dato: 6. januar 2015 Sag: U Ref: LBB 1 Advisory Board for VIA Design, VIA University College Der oprettes et rådgivende Advisory Board for VIA Design, som rådgiver VIAs bestyrelse og direktøren for VIAs Hovedområde VIA Erhverv. Rådgivningen koncentrerer sig om den strategiske udvikling for VIA Design. Stk. 2 Advisory Board består af medlemmer, der blandt andet udpeges af organisationerne: DM&T, Teknisk Landsforbund, Herning Kommune og 3F. De udpegede medlemmer til Advisory Board indstilles herefter til endelig godkendes af VIAs bestyrelse. Stk. 3 Medlemmerne af Advisory Board skal repræsentere relevant indsigt i VIA Designs arbejdsområder herunder erhvervsrettet ungdomsuddannelse, videregående uddannelse, anvendelsesorienteret forskning/udvikling, innovation og erhvervsfremme samt i betingelserne for at skabe brancherelevant udvikling. Stk medlemmer udpeges som repræsentanter for erhvervslivet. Disse medlemmer skal være erhvervsaktive og repræsentere virksomhederne inden for brancheområderne (tekstil / beklædning / møbler / interiør) eller have en erhvervsmæssig interesse i udviklingen af disse. Der kan gives en dispensation fra kravet om at være erhvervsaktiv, såfremt en kandidat har særlig indsigt i fagområdet. Der tilstræbes en landsdækkende spredning. Advisory Board sammensættes på følgende måde: 4-5 medlemmer repræsenterer DM&T (Dansk Mode & Textil) 3 medlemmer repræsenterer TL (Teknisk Landsforbund) 1 medlem repræsenterer 3F 1 medlem repræsenterer kommuner, hvor VIA Designs aktiviteter udfoldes 1 medlem vælges internt blandt medarbejderne i VIA Design 1-2 medlemmer udpeges blandt ledere i VIA Design eller VIA Erhverv 1 medlem vælges internt blandt studerende Hovedområdets (VIA Erhverv) direktør er sekretær i Advisory Board 3/5

38 Det siddende Advisory Board indstiller forslag til nye medlemmer til VIAs bestyrelse. Advisory Board konstituerer sig selv med formand og næstformand på første møde efter ny udpegning for 4-årig periode. Stk. 5 Medlemmerne af Advisory Board udpeges for 4 år ad gangen og følger valgperioden for VIAs bestyrelse. Studenterrepræsentanten udpeges dog kun for et år ad gangen. Genudpegning kan finde sted. Ved genudpegning skal der tages hensyn til såvel kontinuitet som fornyelse i Advisory Board. Stk. 6 Fratræder et medlem inden udløbet af en funktionsperiode, udnævnes et nyt for den resterende del af perioden efter bestemmelsen i stk Det rådgivende Advisory Boards opgaver Advisory Board for VIA Design har til opgave at: Rådgive i forbindelse med den strategiske udvikling inden for områdets virkefelt og inden for VIAs strategiske rammer Godkende på indstilling fra direktøren anvendelse af områdets udviklingsmidler doneret af private fonde og virksomheder målrettet brancheområdernes strategiske udvikling Rådgive vedrørende etablering af samarbejdsaftaler med eksterne parter inden for Hovedområdets område samt gennemførelse af konkrete projekter og opgaver Stk. 2 Det tilstræbes, at alle væsentlige beslutninger om VIA Designs virksomhed og udvikling er baseret på en fælles forståelse mellem VIAs øverste ledelse og VIA Design. Stk. 3 Der ydes ikke honorar for deltagelse i Advisory Board. 4/5

39 3 Advisory Boards arbejde Sekretæren for Advisory Board indkalder til møderne, og formanden fungerer som mødeleder. Advisory Board kan træffe beslutninger inden for sit opgavefelt og er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Advisory Boards beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal blandt de fremmødte. Er stemmerne lige, er formandens stemme udslagsgivende. Der afholdes 3-4 årlige møder á ca. 2 timers varighed. Stk. 2 Udkast til referat sendes ud efter møderne, og der gives 14 dage til eventuelle indsigelser eller kommentarer. Herefter er referatet godkendt. Der tilstræbes størst mulig åbenhed om Advisory Boards arbejde. Advisory Board kan udarbejde en supplerende forretningsorden. 5/5

40 Move forward VIA University College Notat Til: VIAs bestyrelse Cc: Vedr.: Advisory Board VIA Design NOTAT Nyt Advisory Board udpeget af organisationerne mv. pr. 1. januar Tonni Nørgaard - Teknisk Landsforbund 2. Jens Ole Olesen - Teknisk Landsforbund 3. Tina Haaning Bjerregaard - Teknisk Landsforbund 4. Jens Laier DM&T (Egetæpper) 5. Birthe Jensen - DM&T 6. Lisbeth Skov Sinnerup - DM&T 7. Kasper Philipsen - DM&T (DK Company) 8. Aage Feddersen - DM&T 9. Joan Hansen - Herning Kommune 10. Torben Andersen - 3F 11. Carsten Juncher Høeg - Medarbejderrepræsentant, VIA Design 12. Konstantin Lassithiotakis Direktør, VIA Erhverv (sekretær) 13. Ingrid Søe, VIA Design 14. René Foli, VIA Erhverv 15. Studentermedlem vælges internt blandt de studerende VAKANT Udarbejdet af: E: [email protected] T: Dato: 23. januar 2015 Journalnr.: U Ref.: LBB 1/1

41 Bestyrelsens årshjul januar (Silkeborg) - TEMA: Branding 7. december (Randers) - Budget Status over realkreditlån - TEMA: afklares senere 27. marts (Aarhus) - Årsregnskab TEMA: Institutionsakkreditering 30. oktober (Rumænien) - Budget 2016, status - TEMA: afklares senere 15. juni (Holstebro) - TEMA: Internationalisering - Mødeplan Regnskab for 1. kvartal 14. september (Horsens) - Finanslovsforslag Nøgletal, optag Halvårsregnskab - TEMA: møde med uddannelsesudvalg Bestyrelsesmøde januar

42 VIA University College Notat Til bestyrelsen NOTAT Notat om arbejdet med arbejdsmiljø og trivsel i VIA Generelt om arbejdet med arbejdsmiljø og trivsel i VIA Lige siden VIA blev dannet i 2008, har der været høj grad af bevidsthed om, at medarbejderen i VIA er stort set den eneste ressource som organisationen råder over. Denne bevidsthed har bevirket, at der gennem alle årene har været og fortsat er, fokus på arbejdsmiljø og trivsel. Dette fokus kommer blandt andet til udtryk i VIAs politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom, som blev udarbejdet i Målet for politikken angives som følger: Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel, velvære og sundhed og ikke blot overholder gældende lovgivning. Udarbejdet af: Søren Thomas Bork Pedersen Arbejdsmiljøchef E: [email protected] T: Journalnr.: U Dato: 14. oktober /5 Politikken behandler emner som fx sundhedsfremme, arbejdsmiljø, sygdom, misbrug og tilskud til behandling. Politikken er et af de elementer som danner baggrund for det arbejde med arbejdsmiljø og trivsel, som udføres i arbejdsmiljøorganisationen i VIA. Siden 2008 er arbejdsmiljøorganisationen blevet lang mere professionel og bevidst om sin rolle, og med støtte fra centrale funktioner, arbejdes der på langt de fleste adresser og i de fleste enheder, systematisk og proaktivt med arbejdsmiljø og trivsel. Med udgangspunkt i et ønske om en mere smidig, effektiv og mindre ressourcekrævende samarbejds- og arbejdsmiljøorganisation, har en arbejdsgruppe, nedsat af Hovedsamarbejdsudvalget, udarbejdet et forslag til en ny organisering, som ligger op til en sammensmeltning af samarbejdsorganisation og arbejdsmiljøorganisation. Forslaget er netop sendt i høring i organisationen. Monitorering af arbejdsmiljø og trivsel i VIA Koncept og metode: Der er siden VIAs dannelse gennemført monitorering af arbejdsmiljø og trivsel to gange, nemlig i 2010 og Undersøgelse af arbejdsmiljøet (APV) skal foretages minimum hvert tredje år i henhold til arbejdsmiljølovgivningen, og i forbindelse med

43 afrapportering til ministeriet, er trivslen i organisationen, en af de mange indikatorer. 2/5 Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse er i princippet to uafhængige størrelser, men i VIA er valget, indtil videre, at de to undersøgelser slås sammen. Der er en del overlap, specielt mellem den del af arbejdspladsvurderingen, som handler om psykisk arbejdsmiljø, og trivselsundersøgelsen. Det giver mening at se på arbejdsmiljøet og trivslen i sammenhæng, da der er tale om to områder, som dels hænger sammen, dels gensidigt påvirker hinanden. Desuden bevirker en sammensmeltning af de to undersøgelser, at medarbejderne kun skal forstyrres én gang i forbindelse med dataindsamlingen. Undersøgelserne i 2010 og 2013 er gennemført med baggrund i samme koncept og metode. Undersøgelserne er gennemført som en hovedsagelig kvantitativ, IT-baseret og anonymt spørgeskema. Spørgeskema og afviklingen af undersøgelsen blev foretaget i samarbejde med et eksternt konsulentfirma. Undersøgelsen i 2013 blev desuden gennemført i samarbejde med professionshøjskolen Metropol, UCC og UCN. I undersøgelserne er der spørgsmål inden for områder som: Anerkendelse, nærmeste leder, øverste ledelse, information, samarbejde, ansvar og roller, tillid, mening i arbejdet, udviklingsmuligheder, indflydelse, kvalitet i arbejdet, krav i arbejdet, socialt arbejdsmiljø, trivsel og jobtilfredshed, motivation og engagement, selvvurderet sygefravær, mobning, sexchikane, vold/trusler og fysisk arbejdsmiljø. Formålet med undersøgelserne af arbejdsmiljø og trivsel i VIA er at tegne et øjebliksbillede af de fysiske, psykiske og sociale arbejdsforhold. Undersøgelsernes resultater skal anvendes i de fortsatte bestræbelser på at fastholde de positive elementer i arbejdsmiljø og trivsel i VIA samt til målrettet indsats på de områder, hvor arbejdsmiljø og trivsel kan og bør forbedres. Arbejdet med såvel fastholdelse af de positive elementer som forbedringer af arbejdsmiljø og trivsel forgår på såvel organisationsniveau som i den enkelte enhed. Arbejdet foregår i et kontinuerligt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere og med inddragelse af relevante samarbejdsorganer. Det er ikke formålet med undersøgelserne at tegne et bestemt billede af arbejdsmiljø og trivsel i VIA. Succeskriteriet er altså ikke, at arbejdsmiljøet og trivslen i VIA på alle områder viser sig som værende ideelt. Succeskriteriet er, at der opnås en proces med høj grad af involvering og engagement på alle niveauer i VIA. En proces som har positiv indvirkning på arbejdsmiljø og trivsel. I såvel 2010 som i 2013, har undersøgelserne været afviklet i to faser. Fase 1 er den overordnede undersøgelse, som giver overblikket og et øjebliksbillede af arbejdsmiljøet i hele VIA. I kraft af det store antal respondenter - mere end 2000 personer - er fase 1 en kvantitativ undersøgelse, hvor besvarelsen hovedsageligt sker ved afkrydsning. Resultaterne afrapporteres til den enkelte enhed, og de anvendes lokalt til at udpege indsatsområder, som har relevans for den enkelte enhed. Den lokale indsats, på baggrund af fase 1, er undersøgelsens fase 2.

44 Resultater: Fase 1 Undersøgelsen af arbejdsmiljø og trivsel 2013 endte med en meget tilfredsstillende svarprocent på 83 (66,9 % i 2010). Svarprocenten varierer fra enhed til enhed, men 20 enheder har en svarprocent på 100 og kun 2 enheder er under 50 %. 3/5 Der blev fremstillet ca. 170 rapporter med kvantitative data og et tilsvarende antal rapporter med kommentarer. De kvantitative rapporter er tilgængelige for alle på medarbejderportalen, og rapporterne med kommentarer blev sendt til lederne for de enkelte uddannelser/enheder med henblik på distribution til arbejdsmiljørepræsentanter og eventuelt tillidsrepræsentanter. Den samlede rapport for alle ansatte i VIA viste stort set det samme billede i undersøgelserne i 2010 og Medarbejdertilfredshedsindekset (MTI) 1 var 5,3 i 2010 og er 5,4 i Det laveste MTI er på 4,5, mens 10 enheder har et MTI på over 6, hvilket er i kategorien Top. Generelt er MTI højere for ledere end for medarbejdere. I forhold til prioritetskortet, som angiver forholdet mellem vurdering og effekt ud fra en matematisk model, var det i 2010 markant, at forandringer i forhold til balancen mellem krav og ressourcer ville have størst effekt i forhold til trivsel og engagement. Billedet i 2013 er ikke helt så markant. Balancen mellem krav og ressourcer vurderes fortsat som problematisk, men det synes at have mindre indflydelse på engagement og trivsel. Det er mening i arbejdet og udviklingsmuligheder, som medarbejderne finder vigtigst. Disse elementer vurderes relativt positivt af medarbejderne. I forhold til vurderingerne af de enkelte områder, anvendes igen en skala fra 1 til 7, men her er der ikke tale om beregninger, men om gennemsnit. Der er ikke de store forskelle fra 2010 til Der er 3 områder, der har ændret sig mere en 1 alle i negativ retning. Det drejer sig om tillid, udviklingsmuligheder og kvalitet i arbejdet. Når det gælder selvangivet sygefravær er der ingen ændring fra 2010 til Der er dog lidt flere som vurderer, at der er faktorer i arbejdsmiljøet, som påvirker fraværet negativt. I begge undersøgelser er der ca. 1 % af respondenterne som føler, at de bliver udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, og 8 % føler sig mobbet. 2 % personer angiver, at de har været udsat for trusler om fysisk vold på jobbet. Med hensyn til kendskab til beredskabsplaner for brand, ulykke, skoleskyderi mv., som har været et indsatsområde efter undersøgelsen i 2010, så er der sket en positiv udvikling, men der er fortsat plads til forbedringer. 1 Medarbejdertilfredshedsindeks er et udtryk for medarbejdernes tilfredshed og engagement på baggrund af en matematisk beregning foretaget ud fra de afgivne svar. Skalaen går fra 1 til 7 og 5,4 er i kategorien god.

45 Som tidligere nævnt, så er undersøgelsen i 2013 gennemført i samarbejde med 3 andre professionshøjskoler som der derfor kan benchmarkes med. VIA har den højeste svarprocent og i forhold til enkeltområder, så har medarbejderne fra VIA den mest positive vurdering på ca. halvdelen af områderne, mens medarbejderne på UCN har de mest positive vurderinger på de resterende områder. 4/5 Fase 2 De mange rapporter som er fremstillet og distribueret til uddannelser og enheder, er blevet bearbejdet og analyseret decentralt. Dette arbejde har resulteret i mere end 80 handlingsplaner, som er indsendt til og kommenteret af Arbejdsmiljøchefen. Kvaliteten af handlingsplanerne er svingende, men det generelle billede er, at uddannelser og enheder arbejder seriøst og systematisk med anvendelse af resultaterne fra undersøgelsen af arbejdsmiljø og trivsel i et forsøg på at fastholde og optimere et positivt arbejdsmiljø og en god trivsel. Næste undersøgelse Den næste undersøgelse af arbejdsmiljø og trivsel skal gennemføres i Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til metode eller til et eventuelt samarbejde med andre professionshøjskoler omkring undersøgelsen. Andre indikatorer Ud over de monitereringer vi foretager hvert tredje år, så er der en række andre indikatorer, som indgår i arbejdet med og vurderingerne af arbejdsmiljø og trivsel i VIA. Én indikator er sygefraværet, som i 2011, 2012 og 2013 var henholdsvis 7,4, 6,9 og 7,4 dag pr. ansat. Sygefraværet i VIA er lidt lavere end på sammenlignelige arbejdspladser. Fra 2015, hvor vi forventer et mere detaljeret datagrundlag, forventes det, at vi får mulighed for, at arbejde mere strategisk med sygefraværet i organisationen. En anden indikator kan være antallet af arbejdsulykker. Antallet af anmeldelsespligtige arbejdsulykker i VIA, er i gennemsnit på ca. 7 pr. år, hvilket er et relativt lavt antal. Dertil kommer et tilsvarende antal, som vi ikke er forpligtigede til at anmelde, men som vi anmelder af hensyn til risikoen for senfølger hos den ramte medarbejder. Heldigvis er langt de fleste af arbejdsulykkerne mindre hændelige uheld, som ikke har alvorlige konsekvenser for de implicerede. En tredje og sidste indikator, kan være de tilsynsbesøg, som Arbejdstilsynet foretager. På nuværende tidspunkt har VIA 22 grønne smileys og kun to adresser har endnu ikke haft besøg. En grøn smiley betyder ikke, at vi ikke har problemer med arbejdsmiljø og trivsel, men det betyder, at Arbejdstilsynet vurderer, at vi arbejder systematisk og målrettet med løsning af problemerne. Opsamling/konklusion Den undersøgelse af arbejdsmiljø og trivsel vi foretog 2013 viser, at der kun på meget få områder er sket en signifikant udvikling omkring arbejdsmiljø og trivsel i forhold til den undersøgelse, som blev afviklet i Det synes i sig selv positivt at kunne fastholde niveauet fra 2010 set i lyset af de forandringer, reduktion i ressourcer og øgede krav om effektivitet, som alle ansatte i VIA har været udsat for i perioden. Den meget tilfredsstillende svarprocent kan tolkes som et vidnesbyrd om,

46 at medarbejderne i VIA er engagerede i deres arbejdsplads og har tiltro til, at det faktisk er muligt at forandre tingene i en positiv retning. 5/5 Der er en række andre indikatorer som sygefravær, ulykker og tilsyn fra Arbejdstilsynet, der understøtter at der i VIA arbejdes seriøst og systematisk med de problemer som truer trivslen eller påvirker arbejdsmiljøet negativt. Ovenstående betyder ikke, at der ikke er udfordringer omkring arbejdsmiljø og trivsel at tage fat på. Der er sket voldsomme forandringer for mange ansatte i VIA gennem de sidste år. Nogle medarbejdere har oplevet 2 eller 3 fusioner og hvor de for relativt få år siden var ansat på en mindre monoinstitution, er de nu en del af campus og af en relativ stor koncern. Forandringer i form af nye IT- systemer, nye uddannelsesordninger, nye måder at tale om arbejdstid på mv., er også elementer som i varierende grad udfordrer arbejdsmiljø og trivsel i VIA. Endelig er øgede krav til effektivitet, begrænsede ressourcer og den deraf følgende oplevelse af kvalitetsforringelser og ubalance mellem krav og ressourcer en udfordring, som også i de kommende år vil kræve opmærksomhed. Omfanget og kompleksiteten af opgaven med fastholdelse og optimering af arbejdsmiljø og trivsel er meget forskellig rundt i VIA, og det er vigtigt, at der på alle niveauer i organisationen er opbakning og støtte til de enheder, som har de største udfordringer i forhold til optimering af arbejdsmiljø og trivsel. I VIA er der på en lang række områder et godt arbejdsmiljø og en god trivsel, men der er fortsat en række store og komplekse problemstillinger som må og skal håndteres, hvilket fordrer at vi fastholder et massivt fokus på arbejdsmiljø og trivsel.

47

48

49

50

51

52 Direktøren VIA University College Att.: Harald Mikkelsen 19. december 2014 Kære Harald Mikkelsen Tak for indberetning af dimensionering. Uddannelses- og Forskningsministeriet har gennemgået indberetningen og kan på baggrund heraf godkende VIA s fordeling af den udmeldte dimensionering. Den samlede dimensionering i form af loft over optaget for uddannelser på VIA s fremgår af nedenstående tabel fordelt på uddannelser. Tabel 1: Optag og loft over uddannelser på VIA Optag Pædagog Designteknolog Animation Afspændingspædagogik Ernæring og sundhed Global nutrition and health Tekstildesign I alt Tilgang 2013 er beregnet ud fra indberetningerne til Danmarks Statistik Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade København K Tel Fax Mail [email protected] Web CVR nr Ref. nr. 14/ Såfremt der er spørgsmål vedrørende dimensionering, er I velkomne til at rette henvendelse til Rolf Christian Lange, [email protected]. Med venlig hilsen Nils Agerhus Direktør Side 1/1

53 Gør tanke til handling VIA University College Dato: 19. januar 2015 Journalnr.: U Ref.: PLO Information om Campus C til bestyrelsen januar 2015 Håndværkerne arbejder på højtryk i de fem bygninger, og tidsplanen holder fortsat. Vi overtager bygning A den 4. februar og begynder herefter at installere de faste møbler, AV/IT osv. Det går over forventning med at få aftalt byggeprojekter i CeresByen. De byggerier, der skal opføres på nabogrundene til Campus Aarhus C forventes færdige i foråret 2016, så det vil være ret begrænset, hvad vi kommer til at opleve af byggeplads-gener i det daglige. CeresByen forventes fuldt bebygget i VIA tager nu initiativ til at få etableret grundejerforeningen, så der kan blive lavet aftaler vedr. fællesarealerne osv. Flytteopgaven vil blive tildelt flyttefirmaet Adam, som vandt udbuddet. Mødet med uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen den 12. januar blev afholdt i det færdige undervisningslokale i bygning A. Undervejs fik ministeren en kort introduktion til campusprojektet og så et par af de nye lokaler. Hun var synligt begejstret! 1/1