HANDLEPLAN MOD MISBRUG AF ALKOHOL OG STOFFER
|
|
- Gunnar Krog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HANDLEPLAN MOD MISBRUG AF ALKOHOL OG STOFFER NYD LIVET, KØBENHAVNER KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
2 INDHOLD FÆRRE KØBENHAVNERE MED MISBRUG AF ALKOHOL OG STOFFER s 5 1. TABUET OM ALKOHOLAFHÆNGIGHED SKAL BRYDES s 7 2. FÆRRE UNGE SKAL HAVE PROBLEMER MED ALKOHOL OG STOFFER s 9 3. BEDRE HJÆLP TIL STORFORBRUGERE AF ALKOHOL OG STOFFER s 13 HANDLEPLAN // 2 HANDLEPLAN // 3
3 FÆRRE KØBENHAVNERE MED MIS- BRUG AF ALKOHOL OG STOFFER Med Københavns Kommunes sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet, og have lige muligheder for et godt og langt liv. Her har københavnernes forbrug af alkohol og stoffer stor betydning, fordi konsekvenserne af et misbrug har den stik modsatte effekt. Derfor vil vi i København have en handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer med en klar retning for, hvordan vi skal forholde os til alkohol og stoffer i byen. Vi ved, et storforbrug af alkohol kan være skadeligt Vi ved, at et liv med storforbrug eller direkte afhængighed af alkohol er ødelæggende for livskvaliteten, når den enkelte mister grebet om hverdagen, familielivet og arbejdslivet. Samtidig er et storforbrug eller afhængighed af alkohol direkte relateret til mere end 60 sygdomme. Et stort forbrug af alkohol blandt københavnerne er således en af de væsentligste årsager til, at vi københavnere ikke bliver så gamle som borgere i storbyer, vi ellers gerne sammenligner os med. Vores svar er ikke en løftet pegefinger Vores viden er på den ene side bekymrende. På den anden side er den svær at omsætte til handling, fordi der er en flydende grænse for, hvornår alkohol kan bidrage til livskvaliteten, til det tipper over og hindrer det. Vi lever i en kultur, hvor alkohol meget ofte er et naturligt samlingspunkt, når vi er sociale. De fleste af os har positive minder om sommeraftener i gode venners selskab også selvom vi måske fik et glas vin for meget. Det kommer nemt til at fremstå som om, at et ønske om at rokke ved den kultur, er et ønske om at gøre helt op med alkohol for, at alle i stedet skal leve et asketisk liv. Det er ikke hensigten med handleplanen, og vi vil gerne gøre op med denne polarisering. For vi skal turde handle, når de unge skader sig selv og ikke kan passe deres uddannelse eller et arbejde; når børnene lider under de voksnes forbrug, og når de voksne er på vej til at ødelægge deres liv. Men vi skal samtidigt erkende, at en løftet pegefinger ikke nødvendigvis er den tilgang, der løser problemet. Vi skal turde tage debatten om, hvornår vores alkoholkultur hindrer os i at reagere, fordi det er for svært, og hvornår vi undlader at gøre det, fordi vi tror, der er mere effektfulde veje at gå. Denne handleplan er et første skridt i retningen af, at vi på tværs af kommunens forvaltninger og i samarbejde med blandt andet praktiserende læger, interesseorganisationer, foreninger og frivillige i fællesskab får skabt en mere nuanceret rusmiddelkultur i vores by. VI IMØDEGÅR UDFORDRINGERNE MED TRE SPOR Vi vil handle inden for tre spor og fokusere på de københavnere, der har størst behov: Sundhedsstyrelsens betegnelse for euforiserende stoffer indeholder hash, amfetamin, kokain, ecstasy og andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning såsom receptpligtig medicin og lightergas SPOR 1: Tabuet om alkoholafhængighed skal brydes SPOR 2: Færre unge skal have problemer med alkohol og stoffer SPOR 3: Bedre hjælp til storforbrugere af alkohol og stoffer HANDLEPLAN // 4 HANDLEPLAN // 5
4 1. TABUET OM ALKOHOL- AFHÆNGIGHED SKAL BRYDES I hvert syvende hjem med børn i København, er der en voksen, der drikker for meget Det kan være svært at opdage, at et barn vokser op i en familie med alkoholproblemer. Tegnene kan være små; at barnet er bagefter kammeraterne i sin udvikling, at barnet hyppigt har mavepine eller møder op i skolen uden en madpakke. Et barn i en alkoholramt familie er typisk meget solidarisk overfor familien og vil forsøge at dække over forældrenes manglende nærvær og omsorg ved at komme med undskyldninger, hvis forældrene ikke dukker op i situationer, hvor de er ventet. I hjemmet påtager barnet sig et voksenansvar og sørger typisk for at holde sammen på familien ved at tage sig af de praktiske gøremål og påtage sig forældrerollen over for små søskende. Ved at opretholde en facade udadtil og søge at holde sammen på familien indadtil forsøger barnet at skabe mening i en hverdag præget af kaos og uforudsigelighed. Hvis jeg havde haft en normal opvækst er jeg sikker på, at jeg ikke havde været så usikker og haft så meget angst. Får helt ondt i maven når jeg tænker på voksne og børn, der sidder med præcis det samme. At en forælder kan udsætte sine børn for sådan noget, det forstår jeg simpelthen bare ikke ( Mange af disse børn og deres forældre bliver alt for sjældent spottet og hjulpet. Hvis man som pædagog, sundhedsplejerske, lærer, kollega, eller arbejdsgiver får en formodning om, at noget ikke er, som det skal være, afholder berøringsangst og misforstået hensyntagen til privatlivets fred os typisk fra at handle, fordi der stadig er meget tabu om emnet. Mange lever således med et alkoholproblem meget længe, og børnene vokser op i utryghed og uden den opmærksomhed, omsorg og ros, der skal til for, at de kan udvikle sig og trives. En tredjedel af børnene udvikler selv et misbrug som voksne. Hvis ikke afhængigheden skal gå i arv, må vi derfor bryde tabuet og sætte ind, før en hel barndom er forbi. Kommunens ansatte møder borgerne fra vugge til grav, hvilket giver de ansatte en unik mulighed for at yde en tidlig indsats både for børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer, for unge, der skal støttes i at begå sig i en fristende alkoholkultur og for voksne, som er på vej til at udvikle afhængighed af alkohol. Denne mulighed skal udnyttes i større omfang, end det sker i dag. Derfor vil Københavns Kommune: sikre tidligere og bedre hjælp til børn i familier med alkoholproblemer og andre rusmiddelproblemer samt deres forældre. Herunder skal lærere, sundhedsplejersker og pædagoger kende tegnene hos børn, når deres forældre har et alkoholmisbrug eller misbrug af andre rusmidler, og disse faggrupper samt arbejdsgivere skal kende til de handlemuligheder, de har, når der er mistanke om alkoholafhængighed eller anden rusmiddelafhængighed (Er skrevet sammen på baggrund af ikke offentliggjort analyse, den forventes offentliggjort den 28. april 2015). Samtidigt skal sundhedsplejerskernes systematiske blik på forældrenes alkoholvaner styrkes ved familiebesøg (Børne- og Ungdomsudvalget) fortsat sikre tidlig hjælp og støtte til kommunalt ansatte med alkoholproblemer etablere et samarbejde med faglige organisationer for i fællesskab at løfte udfordringerne omkring medarbejdere med alkoholproblemer samt at sikre tidlig hjælp og støtte sikre familieorienteret fokus i kommunens indsatser og institutioner sikre at kommunens tilbud vedrørende alkohol og andre rusmidler er synlige og let tilgængelige (Københavns Ældreråd, Østerbro Lokaludvalg). HANDLEPLAN // 6 HANDLEPLAN // 7
5 2. FÆRRE UNGE SKAL HAVE PROBLE- MER MED ALKOHOL OG STOFFER Danske unge har europarekord i at drikke sig fulde. Alkohol spiller en væsentlig rolle i de unges måde at være sammen på, og derfor er alkohol blevet en adgangsbillet til det sociale fællesskab. Teenageren, som gerne vil fordybe sig i sin skolegang eller sportsaktivitet, og derfor vil undgå tømmermænd fredag, lørdag og søndag kan let komme til at føle sig udenfor eller blive betegnet som kedelig af klassekammeraterne. Det kan være svært at deltage i kammeraternes snak om weekendens udskejelser mandag morgen, hvis man ikke har deltaget i festlighederne. Det at blive en del af fællesskabet og være socialt accepteret ligger således et vist drikkepres på de unge. En del unge kombinerer det store alkoholforbrug med regelmæssig brug af hash. Hash har en meget negativ indvirkning på de unges indlæring, fordi hash sløver og svækker koncentrationen længe efter, det er indtaget. Uddannelsesinstitutionernes erfaring er, at unges forbrug af alkohol og hash i dag er blandt de væsentligste årsager til, at de unge falder fra, ikke får en ungdomsuddannelse og ikke kommer på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at etablere et samarbejde mellem skole og forældre for at skabe rammer om børnenes og de unges fester. Rammer, der handler om aktiviteter og socialt samvær, og hvor alkohol og andre rusmidler ikke står i centrum, og hvor drikkepresset mindskes blandt børn og unge. Dette har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fokus på i grundskolen i samarbejde med Børneog Ungdomsforvaltningen, men der er potentiale for, at dette samarbejde kan udvides, så det når ud til alle skoler i København. Samarbejde med ungdomsuddannelserne om alkoholpolitikker kan skabe kulturforandringer og reducere adgangen til alkohol for unge på ungdomsuddannelser. Det er vigtigt med lokalt ejerskab, at skolerne sammen med elever og undervisere går i dialog om rusmidler og aktivt forholder sig til, hvordan de vil have det med alkohol og hash. Vi har allerede etableret et samarbejde med de gymnasiale uddannelser i byen, hvor vi understøtter dem i at etablere politikker og sætte fokus på rusmiddelkulturen. Vi vil fortsat støtte op om dette samarbejde og gerne udvide det til flere ungdomsuddannelser. I dag er det kun 80 % af de 24-årige i København, der har gennemført en ungdomsuddannelse Væsentlige årsager til frafald er en kombination af stort forbrug af rusmidler, psykiske problemer og mistrivsel Udfordringen er særlig stor på de københavnske erhvervsskoler, hvor lidt over halvdelen af eleverne falder fra, og tendensen er stigende Socialforvaltningen har ved hjælp af socialrådgivere i nogle daginstitutioner og skoler fokus på at sikre tidlig opsporing af børn fra familier med misbrugsproblemer. En tidlig og bred forebyggende indsats på de københavnske skoler i forhold til rusmidler kan på længere sigt modvirke, at de unge får problemer med alkohol og stoffer, og dette fokus kan med fordel skærpes og supplere de eksisterende tilbud på området. HANDLEPLAN // 8 HANDLEPLAN // 9
6 Derfor vil Københavns Kommune: udvide skole og forældresamarbejdet om unges rusmiddelvaner til alle københavnske skoler og institutioner for at forebygge, at unge får problemer med alkohol og stoffer have fokus på en forstærket opsøgende indsats på skoler og institutioner med henblik på at udskyde rusmiddeldebut, forebygge rusmiddelproblemer samt sikre hjælp til unge med rusmiddelproblemer. Samtidigt skal sundhedsplejens sundhedspædagogiske indsats styrkes på skoler, som har særlige udfordringer med alkohol arbejde for lokalt ejerskab til rusmiddeldagsordenen på ungdomsuddannelserne afdække udfordringer angående rusmidler blandt unge på kommunens tilbud og igangsætte en øget indsats sikre tidligere hjælp og støtte til kommunens elever og elever på ungdomsuddannelser, der har rusmiddelproblemer bl.a. gennem lokal rusmiddelrådgivning, undervisning af eleverne og kompetenceudvikling af lærere og vejledere (Er nævnt pga. egen indsats med U-Turn). Erfaringerne fra ungdomsuddannelserne vil indgå i det videre arbejde med udvikling af sundhedstiltag til unge i folkeskolens ældste klasser, ungdomsklubber m.m. (Protokolbemærkning fra Børne- og Ungdomsudvalget) Jeg er 16 år, går i 1g, og har aldrig været fuld... Men vil ikke være en total outsider og går jo så til fester alligevel, men drikker ikke meget... kan ikke lide at være den eneste ædru person i et selskab af næsten 120 mennesker... Man føler sig presset til at drikke, da der ikke er nogen der rigtigt snakker med en... (bornetelefonen.dk) Hver anden døgnanbragte ung har et aktuelt brug af illegale rusmidler, kombineret med en tidlig debutalder og er i forøget risiko for at udvikle et misbrug som voksen tilbyde forløb til ledige unge med et for stort alkohol- og stofforbrug med henblik på, at de unge bliver mere uddannelses-, praktik-, eller jobparate arbejde for et trygt natteliv, så københavnerne møder en ansvarlig salgs- og udskænkningspraksis blandt byens detailhandlende og beværtninger med en alkoholbevilling. Derfor vil vi gå i dialog med relevante parter om, hvordan man i højere grad kan sikre ansvarlig udskænkning (Indre Bys Lokaludvalg). HANDLEPLAN // 10 HANDLEPLAN // 11
7 3. BEDRE HJÆLP TIL STORFOR- BRUGERE AF ALKOHOL OG STOFFER Det kan være svært at støtte op om enlige mænd med alkoholproblemer, da de i meget lille omfang søger hjælp hos sundhedsvæsenet og typisk færdes i kredse, hvor de traditionelle sundhedstilbud ikke har stor gennemslagskraft. En del af disse mænd kan samtidigt have store udfordringer i deres hverdagsliv eksempelvis ensomhed og ofte har de et lille økonomisk råderum, der gør, at de bor i byområder med små og billige boliger. Deres netværk kan være bundet op af relationer og fællesskaber, der er forbundet med øldrikkeri på det lokale værtshus andre drikker alene. Et storforbrug af alkohol er ikke jævnt fordelt blandt københavnerne. Der ses en kønsmæssig ulighed i brugen af alkohol, der kommer til udtryk ved, at næsten dobbelt så mange mænd viser tegn på alkoholafhængighed. Mænd er samtidig mere udsatte for at blive syge som følge af deres forbrug, formentlig fordi de ikke opsøger eller modtager hjælp i tide. På samme måde som mændene, er kortuddannede københavnere særligt sårbare overfor alkohols sundhedsskadelige konsekvenser. Der er en tendens til, at kortuddannede bliver mere syge af et for stort alkoholindtag end personer med en længerevarende uddannelse. Alkoholproblemer er ofte en barriere for, at borgere kommer i arbejde eller bliver hurtigere raske og i stand til at mestre eget liv. En tredjedel af kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere i jobcentre har alkoholproblemer. Alkohol er den sundhedsmæssige risikofaktor, som færrest københavnere har drøftet med egen læge sammenholdt med tobak, usund kost og fysisk inaktivitet. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen ønsker derfor at gå i dialog med almen praksis om, hvordan alkohol på mere systematisk vis bliver en del af lægens forebyggende samtaler med københavnerne Cirka % af de københavnere, som opsøger alkoholbehandling eller stofmisbrugsbehandling har samtidig en psykisk lidelse. For at behandlingen har mest mulig effekt er det centralt, at der tages hånd om begge problemstillinger. Nogle af borgerne vil have behov for psykiatrisk behandling i den regionale psykiatri. Dette fordrer, at vi har et tæt samarbejde med den regionale psykiatri, så vi får behandlet misbrug i sammenhæng med den psykiske lidelse Hver fjerde ældre københavner mellem år har et storforbrug af alkohol eller tegn på alkoholafhængighed. Ældre mennesker er i højere grad end yngre sårbare overfor alkohols skadelige påvirkninger. Ældre mennesker er oftere i behandling med medicin, hvor virkningen heraf kan forstærkes eller mindskes ved indtag af alkohol, og de har oftere sygdomme eller tilstande, der kan forværres af alkohol. (Københavns Ældreråd, Nørrebro Lokaludvalg) Derfor vil vi have fokus på at sikre tidlig hjælp og støtte til kortuddannede og ledige samt ældre, der har problemer med alkohol og andre rusmidler. (Københavns Ældreråd, Christianshavns Lokaludvalg, Nørrebro Lokaludvalg, Indre Bys Lokaludvalg) Behandling er også en vigtig del af kontinuummet af indsatser mod misbrug (Socialudvalget). I dag går der i gennemsnit 10 år inden, en københavner kommer i behandling for et misbrug. Det skyldes dels manglende problemerkendelse hos den enkelte, men også manglende opmærksomhed i tide og manglende synlighed om vores rådgivnings- og behandlingstilbud. Det vil sige, at der er behov for både en strukturel indsats for at forsøge at sikre en lige adgang til vores rådgivnings- og behandlingstilbud, og der er behov for at udvikle og tilpasse indsatserne til forskellige målgrupper. HANDLEPLAN // 12 HANDLEPLAN // 13
8 Der er evidens for, at en kort rådgivende samtale af 5-20 minutters varighed, som gentages op til fem gange i løbet af en kortere periode, har dokumenteret effekt i forhold til at nedsætte alkoholforbruget hos borgere med storforbrug af alkohol (Statens Institut for Folkesundhed). Vores forebyggelsescentre tilbyder allerede københavnerne med storforbrug af alkohol (Statens Institut for Folkesundhed) en kort rådgivende samtale om alkohol. Det er imidlertid svært at få tilbuddet ud til de borgere, der har behovet. Der er mange forskellige tiltag, der kan komme i spil, og vi kan blive klogere på, hvad vi skal gøre, og hvordan vi kan gå nye veje. Det er desuden oplagt, at almen praksis i højere grad henviser til forebyggelsescentrenes korte rådgivende samtale om alkohol, eller at lægen ligefrem selv varetager samtalen. Størstedelen af københavnerne går til lægen en eller flere gange om året. Konsultationen hos lægen finder sted i et fortroligt rum, og for mange borgere udgør lægen en autoritet, som man lytter til. Det giver den praktiserende læge en unik mulighed for at varetage en kort rådgivende samtale med borgere, der viser tegn på et storforbrug af alkohol. Denne mulighed udnyttes ikke til fulde i dag. tilbyde forløb der har fokus på ledige med et for stort alkohol- og stofforbrug som en del af den beskæftigelsesfremmende indsats bl.a. i forbindelse med implementering af større reformer på beskæftigelsesområdet og i det formaliserede samarbejde omkring rehabiliteringsindsatsen i rehabiliteringsteams, ressourceforløb og jobafklaringsforløb (Beskæftigelses- og Integrationsudvalget) arbejde for at få psykiatrikompetencer i behandlingen af stof- og alkoholmisbrug afprøve nye samarbejdsformer med Region Hovedstaden om behandlingen af borgere med dobbeltbelastning, herunder implementering af koordinerede indsatsplaner og afprøvning af integreret misbrugsbehandling på et socialpsykiatrisk bosted skabe en tættere sammenhæng mellem den opsporende indsats og behandlingsindsatsen (Socialudvalget) lette tilgængeligheden til behandlingssystemet (Socialudvalget). Derfor vil Københavns Kommune: styrke den tidlige indsats i forhold til alkohol og andre rusmidler ved systematisk at spørge ind til borgerens rusmiddelvaner ved forebyggende hjemmebesøg, i hjemmeplejen og på plejecentre at være opmærksom på alkohol- og rusmiddelproblematikker hos borgeren, og i forbindelse med sundhedsplejens familiebesøg systematisk at tilbyde dialog om alkoholvaner. Når det er relevant, motiveres og henvises borgeren til rådgivning eller behandling. ( Nørrebro Lokaludvalg, Københavns Ældreråd og efter dialog med Alkoholenheden) etablere dialog med almen praksis om et samarbejde om tidlig opsporing af alkohol- og stofproblemer etablere dialog med civilsamfundet og faglige organisationer med henblik på at finde nye veje til forebyggelse af alkohol- og stofproblemer udvikle nye metoder i borgernes lokale miljø til at inkludere aktivitetsparate med rusmiddelproblemer på arbejdsmarkedet HANDLEPLAN // 14
9 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed / Kommunikations- og Presseafdelingen Sjællandsgade København N Telefon suf@suf.kk.dk Foto: Thomas Vilhelm Marts
Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018
November 2014 Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet, og have lige muligheder for et godt og
Læs mereHANDLEPLAN MOD MISBRUG AF ALKOHOL OG STOFFER 2015-2018
HANDLEPLAN MOD MISBRUG AF ALKOHOL OG STOFFER 2015-2018 NYD LIVET, KØBENHAVNER KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK HANDLEPLAN // 2 INDHOLD FÆRRE KØBENHAVNERE MED MISBRUG AF ALKOHOL OG STOFFER s 5 1. TABUET OM ALKOHOLAFHÆNGIGHED
Læs mereREFERAT for mødet den , kl. 14:30 i Rådhuset, 1. sal, værelse 102
SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET REFERAT for mødet den 11.12.2014, kl. 14:30 i Rådhuset, 1. sal, værelse 102 3. Udkast til sundhedspolitik 2015-2025 Nyd livet, københavner, samt handleplaner (2014-0228731)
Læs mereVarde Kommunes Rusmiddelstrategi
Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs mereForbrug af alkohol og dets omkostninger
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for sundhed August 2014 Videnspapir om alkohol Dette videnspapir indeholder informationer om københavnernes alkoholvaner, alkoholkultur og evidensbaserede
Læs mereBilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015
1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen
Læs mere1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune
1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste
Læs mereSamlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016
Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,
Læs mereTjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer
Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs mereINDSTILLING OG BESLUTNING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København INDSTILLING Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 Sundheds- og Omsorgsudvalget skal drøfte første udkast til
Læs mereAlkohol- og rusmiddelforebyggelse
Vedligeholdt af driftsindsats Målgrupper Alkohol- og rusmiddelforebyggelse 2018- Strategiske udfordringer Målsætninger Tiltag Hvornår Status/opfølgning Børn i familier med alkoholproblemer 140.000 børn
Læs mereHANDLEPLAN FOR BEDRE PSYKISK SUNDHED 2015-2018
HANDLEPLAN FOR BEDRE PSYKISK SUNDHED 2015-2018 NYD LIVET, KØBENHAVNER KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD KØBENHAVNERNE SKAL HAVE BEDRE PSYKISK SUNDHED s 5 1. FLERE BØRN OG UNGE SKAL HAVE GOD TRIVSEL
Læs mereIndsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1
katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede
Læs mereREFERAT for mødet den , kl. 14:30 i Rådhuset, 1. sal, værelse 102
SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET REFERAT for mødet den 14.08.2014, kl. 14:30 i Rådhuset, 1. sal, værelse 102 11. Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 (2014-0003602) 1 SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET
Læs mereKØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025
KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere
Læs mereAlkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009
Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede
Læs mereVORES ALKO HOLD NING
VORES ALKO HOLD NING LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE har en holdning til alkohol, der baserer sig på de grundlæggende værdier: Baggrunden for at formulere vores alkoholdning er et ønske om at hæve debutalderen
Læs mereForebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014
Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave
Læs mereOrientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse
Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme
Læs mereHANDLEPLAN FOR BEDRE PSYKISK SUNDHED 2015-2018
HANDLEPLAN FOR BEDRE PSYKISK SUNDHED 2015-2018 NYD LIVET, KØBENHAVNER KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK HANDLEPLAN // 2 INDHOLD KØBENHAVNERNE SKAL HAVE BEDRE PSYKISK SUNDHED s 5 1. FLERE BØRN OG UNGE SKAL HAVE
Læs mereOrganisering af arbejdet
Organisering af arbejdet Ærø Kommune Langeland Kommune Svendborg Kommune Projektstyregruppe Tværfagligt alkoholråd Ærø Tværfagligt alkoholråd Langeland Tværfagligt alkoholråd Svendborg Alkoholkoordinator
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE STOFFER
FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.
Læs mereVISION MISSION VÆRDIER
Blå Kors drømmer om et samfund uden misbrug og socialt udsatte. Derfor udfører vi forebyggende arbejde. Derfor behandler vi misbrug. Derfor yder vi omsorg og hjælper socialt udsatte. Og derfor deltager
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereCentrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol
Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol Chefkonsulent Kit Broholm National Alkoholkonference 2016 Forebyggelsespakkernes opgave Kommunerne har siden kommunalreformen fået pålagt varetagelse
Læs mereKommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Læs mereR: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!
09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke
Læs mereAlkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm
Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm
Læs mereAlkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray
Alkoholstrategi Alkoholstrategi November 2010 Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade 90 2730 Herlev Tlf. 4452 7000 www.herlev.dk Design, prepress og tryk: Cool Gray HERLEV SIGER NEJ TAK TIL ALKOHOL......
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereSundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:
At nyde livet er sundt Sundhedspolitikken blev vedtaget i Sundheds- og Omsorgsudvalget og Borgerrepræsentationen i foråret 2015. Formålet med en årlige rapport er at gøre status på implementeringen af
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereIndledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5
1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side
Læs mereAlkoholpolitisk Handleplan 2010 2014 Statusredegørelse 2012
1. Organisering af det alkoholpolitiske forebyggelsesarbejde At forebyggelsesarbejdet på alkoholområdet organiseres systematisk og forankres politisk og ledelsesmæssigt så det kan gøre en forskel. 1a.
Læs mereNotat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:
Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd
Læs mereBilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne
Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne Kortlægning af kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger Kortlægningen gennemføres af Center for Interventionsforskning
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016
ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV Foto: Thomas Vilhelm Layout: KKdesign Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg/Kommunikationsog Presseafdelingen
Læs mereALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER
ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER TAG STILLING Inden du tager snakken om alkohol med din teenager, er det vigtigt, at du gør dig klart, hvad du vil have ud af samtalen. Giv dig god tid og overvej
Læs mereTabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Læs mereHandleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018
Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns Kommunes sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange
Læs mereFOTO UDSKIFTES VÆRDIG HEDS POLITIK
FOTO UDSKIFTES VÆRDIG HEDS POLITIK HØRINGSUDKAST VÆRDIGHEDSPOLITIK // 3 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV I KØBENHAVN I 2016 skal kommunalbestyrelsen i hver kommune vedtage en værdighedspolitik, der som minimum skal
Læs mereForebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune
Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed
Læs mereHvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Læs mereIndledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5
1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mereHandleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018
Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere
Læs mereSST-krav vs. målgruppeopdeling
SST-krav vs. målgruppeopdeling Tilgængelighed (udbudsreducerende indsatser) Professionelle funktioner (sagsbehandlere, sundhedspleje osv.) Institutioner (skoler, væresteder, sportshaller osv.) Den kommunale
Læs mereALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og
Læs mereVISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018
VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed
Læs mereRusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium
Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025
KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10
Læs mereTjekliste for forebyggelsespakke om Alkohol
Tjekliste for forebyggelsespakke om Alkohol : rundniveau : dviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at kommunen
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereBørn og unge fra familier med rusmiddelproblemer
Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer - Hvordan hjælper vi som praktiserende læger? Tina Rathje, psykolog Katrine Nordbjærg, enhedsleder Lene Caspersen, klinisk overlæge Center for Rusmiddelbehandling
Læs mereIndhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013
Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk
Læs mereKom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide
Kom Godt I Gang Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide Præsentation Susanne Andersen jordemoder, Region Nordjylland Pia Møller sundhedsplejerske, Hjørring kommune Startet samarbejde i projektet
Læs mereÆldre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen
Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd
Læs mereVelkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.
Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.2015 Lisbeth Holm Olsen og Eva Michelle Burchard Center for Forebyggelse
Læs mereAlkoholproblemer i børnefamilier - tal om det
Evaluering af pilotprojektet "Forebyggelse og opsporing af alkoholproblemer i børnefamilier" Introduktion Alkoholproblemer rammer ikke kun den, der drikker. Problemerne rammer også familien og i særdeleshed
Læs mereAnsøgning til sundhedspuljen 2014.
Ansøgning til sundhedspuljen 2014. Der ansøges hermed om midler til tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Sundhedsskolen i Norddjurs har i forbindelse med at der er blevet rettet
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereAnvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet
Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål
Læs mereForslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012
Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug
Læs mereFOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune
FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune 2018-2022 1 Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at
Læs merePLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE
PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.
Læs meregladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Læs mereGladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-
Læs mereSundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F
Sundt arbejdsliv Sundt liv Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F Mit oplæg Hvad er 3F Generelt om et større sundhedsprojekt Projektets arbejde med Alkohol 3F s generelle arbejde med Alkohol
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereVelkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?
Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mereAlkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST
Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Indholdsfortegnelse Skanderborg Kommunes overordene rusmiddelstrategi...3 Fælles rusmiddelstrategi for skoler...4 Baggrund...4 Formål...4 Målgruppe...4
Læs mereProjekter på tværs i kommunen erfaringer fra Bornholm
Projekter på tværs i kommunen erfaringer fra Bornholm Alkoholforebyggelse i kommunen Temadag, 27. oktober 2010 Nationalmuseet Disposition Alkoholpolitiske målsætninger på Bornholm 3 eksempler på tværgående
Læs mereSocialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte
Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mereAlkoholpolitikker og handleplaner
Alkoholpolitikker og handleplaner Opstartseminar: Alkoholforebyggelse i kommunen 23. april 2008 Mette Riegels, Specialkonsulent Den korte version Fra ingenting til politik og handleplan Indholdet i Københavns
Læs mereNOTAT. Formål med notatet. Baggrund. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen. Struktur og proces for den kommende sundhedspolitik,
Bilag 1. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen NOTAT Struktur og proces for den kommende sundhedspolitik, behandling Dato: 19. december 2017 Af: Trine Wulff Larsen og Michael Jensen Formål
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE Udviklingen fra 2013-2015 i Hørsholm Kommune 1 Indhold Mad og Måltider Slides 4-8 Fysisk aktivitet Slides 9-13 Hygiejne Slides 14-18 Solbeskyttelse
Læs mereForebyggelsesstrategi for alkoholforbruget
Forebyggelsesstrategi for alkoholforbruget for. s forebyggelsesstrategi for alkoholforbrug tager udgangspunkt i kommunens sundhedspolitik og andre relevante politikker og strategier samt den kendte viden
Læs mereOpsamling på udvalgenes høringssvar til Københavns Sundhedspolitik og handleplaner
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT 17-11-2014 Opsamling på udvalgenes høringssvar til Københavns Sundhedspolitik 2015-2025 og handleplaner Udkast til Københavns
Læs mereTal med en voksen hvis din mor el er far tit kommer til at drikke for meget Alkoholpolitik erfardrikker.dk
Alkoholpolitik Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning. En opgave der tidligere lå i amterne. Samtidig er også ansvaret for
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereAarhus Kommunes arbejde med en ADHD-strategi for voksne i social- og beskæftigelsesområdet. -Ved Runa Bjørn og Katrine Vestergaard Nissen
Aarhus Kommunes arbejde med en ADHD-strategi for voksne i social- og beskæftigelsesområdet -Ved Runa Bjørn og Katrine Vestergaard Nissen Case Søren, først i trediverne Ballademager som barn I dag stærkt
Læs mereFredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016
Fredericia Kommune Sundhedsstrategi Gældende fra oktober 2016 Indhold Indledning... 3 Nationale mål... 3 Lokale politiske mål... 4 Temaerne... 4 Sundhed til udsatte og sårbare borgere... 5 Stærke børn
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sundhedspolitik
Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives
Læs mereAlkohol på arbejdspladsen
Alkohol på arbejdspladsen Hvorfor skal vi nu tale om det? Fordi.. Det er på alle arbejdspladser. Program Omfang af alkoholforbrug i Danmark Definitioner på alkoholforbrug Signaler på alkoholproblemer Faser
Læs mere