Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Transkript

1 Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008

2 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med lærerne ud i klasserne. Resultaterne er siden blevet bearbejdet og foreligger nu i denne rapport. Hvorledes institutionen ønsker at anvende disse resultater, er op til institutionen selv, men vi opfordrer til at man bruger resultaterne til at skabe debat blandt eleverne om deres rusmiddelforbrug og om hensigtsmæssigheden i forbruget set i forhold til deres uddannelse. Vi håber og opfordrer også til at institutionen bruger undersøgelsen og debatten med eleverne, som afsæt til at få formuleret en rusmiddelpolitik. Fakta: Der er 411 besvarelser og det giver en svarprocent på 78 %. Der er 37 % % drenge og 63 % piger, der har besvaret spørgeskemaet God læse- og arbejdslyst! 2

3 Alkohol Holdning til eget alkoholforbrug Kategorien er interessant idet den kan pege på sammenhængen mellem elevernes egen opfattelse af deres alkoholforbrug og det reelle forbrug som de, i en senere kategori, angiver. Resultatet således ud: 13 % angiver at de drikker for meget og 1 % at de drikker alt for meget. Til sammenligning adskiller Tornbjerg-eleverne sig fra en lignende STX-gruppe, ved at der kun er 17 % af Tornbjerg-eleverne, der angiver at de slet ikke drikker, hvor 35 % af den anden STX-gruppe angiver at de slet ikke drikker. Hvad er din holdning til dit alkoholforbrug? Drikker lidt for meget 13% Drikker alt for meget 1% Drikker ikke 17% Drikker tilpas 69% Hvad eleverne selv forstår ved alt eller lidt for meget kan vi få en fornemmelse af når man ser på de antal genstande som eleverne har angivet de har drukket i den forrige uge. Antal genstande Der har, gennem arbejdet på gymnasierne, vist sig en tendens til at der drikkes mere på de gymnasiale uddannelser end de øvrige ungdomsuddannelser. Alkohol er det foretrukne rusmiddel og der bliver drukket det der kaldes binge-drikning, hvor der drikkes mere end de anbefalede maks. 5 genstande af gangen. Dette er også en tydelig tendens på Tornbjerg, idet de genstande der er drukket, hovedsagligt samler sig på elever der drikker endog store mængder af gangen f. eks 35, 14, 18, 13, 20 genstande. 3

4 Selv om man nok skal tage elevernes anslåede antal genstande med en vis skepsis, så er det dog stadig store mængder alkohol og tendensen er klar forbruget samler sig på elever der drikker binge-drikning. Eleverne har drukket ca. 8 genstande pr. elev (den tilsvarende STX-elevgruppe har et gennemsnit på 7 genstande pr. elev) Antal genstande fordelt over ugen Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Eleverne venter med at drikke til weekenden, og forbruget om torsdagen som ellers blandt mange elever kaldes lille fredag er relativt lavt. Senere undersøges om b. la. alkoholindtaget har betydning for deres skolegang. Øvrige rusmidler I spørgeskemaet spurgte vi ind til elevernes erfaringer med andre rusmidler end alkohol. Eleverne kunne afkrydse et eller flere af de oplistede rusmidler. 4

5 Hvilke rusmidler har du prøvet? Doping 0,2 Opløsningsmiddel 2,7 Svampe 0,7 Kokain 0,7 Metamfetamin 0,7 Fantasy 0,2 Ecstasy 0,5 Speed 1,7 Hash 39, Som det fremgår, er hash det rusmiddel som flest elever (39 %) har prøvet. (Lands-gennemsnittet i 2008 for unge der nogensinde har prøvet hash, er på 33 %.) At der er ca. 3 % der har prøvet opløsningsmiddel er interessant, fordi der ikke tidligere i undersøgelser af de øvrige ungdomsuddannelser er en tilsvarende procentdel af gymnasieelever der har prøvet det. Der er i elevernes besvarelser ikke mulighed for at se om det drejer sig om én klassekultur eller om det fordeler sig over flere forskellige klasser, hvor elever har prøvet at sniffe opløsningsmidler. De elever der har prøvet opløsningsmiddel fordeler sig aldersmæssigt således: 5 elever på 17 år, 3 elever på 16 år, 2 elever på 18 år, 1 elev på 20 år. Det er en væsentlig gruppe af elever der har prøvet opløsningsmidler, og det er bestemt et resultat der adskiller sig fra de øvrige elevgrupper. Forbruget aktuelt eller tidligere Om eleverne har prøvet et eller flere rusmidler, siger ikke så meget om de har et aktuelt forbrug, og derfor har vi spurgt til hvornår de har prøvet de forskellige rusmidler. De har haft 3 afkrydsningsmuligheder inden for seneste måned, seneste år eller tidligere. Det giver mulighed for at se hvor meget aktuelt forbrug der er. 5

6 Besvarelserne er opstillet i antal elever: Rusmiddel Prøvet i alt Seneste måned Seneste år Tidligere Hash 162 elever 44 elever 70 elever 48 elever Speed 7 elever 1 elev 6 elever 0 elever Esctasy 2 elever 0 elever 2 elever 0 elever Fantasy 1 elev 0 elever 1 elev 0 elever Metamfetamin 3 elever 0 elever 2 elever 1 elev Kokain 3 elever 0 elever 1 elev 2 elever Svampe 3 elever 1 elev 0 elever 2 elever Opløsningsmidler 11 elever 0 elever 5 elever 6 elever Doping 1 elev 0 elever 0 elever 1 elev Et forbrug inden for seneste måned er et aktuelt forbrug, men giver ikke et overblik over om eleven har et decideret misbrug. Afhængighed De opstillede besvarelser giver ikke mulighed for at afdække om en elev har et misbrug og afhængighed af rusmidlet. Det kunne jo være at det lige præcist var i denne måned at de første, eneste og sidste gang røg hash! Der var i spørgeskemaet derfor mulighed for at afkrydse om man oplevede sig som afhængig. 2 elever har angivet, at de er afhængige. Med 44 elever der har røget hash indenfor den seneste måned, kunne man formode at der muligvis ville være flere der faktisk var afhængige af hash. Der vil være mørketal i forhold til elevens egen opfattelse af afhængighed og hvor mange elever der rent faktisk er afhængige af et eller flere rusmidler. Erkendt eller uerkendt afhængighed I arbejdet på uddannelsesinstitutionerne støder vi netop ofte på et uerkendt misbrug i forbindelse med unge der f.eks. ryger hash. Vi møder den holdning hos de unge at de har fuld kontrol over deres forbrug, men at de bare ikke har lyst til at stoppe med at ryge hash. Der er en uerkendt afhængighed blandt eleverne. Desuden ved de unge ikke at regelmæssig hashrygning ca. 2 gange om ugen, er stærkt afhængighedsskabende, og giver kronisk påvirkethed. 6

7 I skoletiden 11 elever angiver at de indtager rusmidler i skoletiden ingen af dem har angivet hvilket rusmiddel. Samtlige 11 elever har prøvet at ryge hash, og for en del af dem er det også hash, de har et aktuelt forbrug af det er sandsynligvis også det rusmiddel de indtager i skoletiden. Flere af eleverne angiver at de indtager rusmidler i mellem-/fritimer. Lige meget hvilket rusmiddel der er tale om, har det stor betydning for de elevers koncentrationsevne og indlæringsevne. Undervisningen At komme op i skole I undersøgelsen var vi interesseret i at finde ud af hvilken betydning rusmiddelkulturen havde på elevernes indsats i skoletiden. 10 % angiver at de har oplevet at de har haft svært komme op og i skole pga., indtag af rusmidler. (For den tilsvarende STX-elevgruppe, var resultatet 13 %.) Hvilke dage er det så svært for eleverne er komme op? Er der sammenhæng mellem deres forbrug af f.eks. alkohol eller hash og elevernes deltagelse i undervisningen? Hvilke dage har du svært ved at komme op i skole? 7 6 5,8 5 4, ,5 0,7 0,7 0 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 7

8 5 % har svært ved at komme op om fredagen og det er klart den dag de fleste har problemer. Dog bliver der ikke drukket store mængder alkohol om torsdagen. Eleverne har skullet svare generelt om der var dage, hvor de havde svært ved at komme op, mens de har svaret konkret på den forrige uges indtag af alkohol. Der kan naturligvis være uger hvor deres alkoholforbrug om torsdagen ser anderledes ud. Der er 5 elever som har et aktuelt forbrug af hash, som også har svært ved at komme op om morgen - ligesom de også har drukket et stort antal genstande om torsdagen. Koncentration Når eleverne er kommet i skole, har deres indtag af rusmidler så indflydelse på deres koncentrationsevne? Har du oplevet at du har haft svært ved at koncentere dig pga. indtag af rusmidler? Ofte 4% Ikke så ofte 6% Sjældent 24% Aldrig 66% Af de 12 elever der har angivet at de ofte har svært ved at koncentrere sig, har 9 ud af de 12 et forbrug af hash. Af de 26 elever som angiver at de ikke så ofte har svært ved at koncentrere sig, har 20 ud af de 26 elever prøvet at ryge hash. Af de 271 elever der har angivet at de aldrig har problemer med at koncentrere sig, har kun 65 elever røget hash. Hashforbruget ser ud til at have en betydning for elevernes oplevelse af koncentrationsniveauet i undervisningen. 8

9 Mistede skoledage I forhold til hvor mange skoledage eleverne har mistet inden for den seneste måned, er det en særdeles vigtig kategori, da der er her er indikation for fravær og dermed for et evt. frafald af uddannelsen. Hvor mange skoledage har du mistet inden for de senste 30 dage? 6 5, ,9 1, ,2 0 1 dag 2 dage 3-4 dage 5-6 dage 7 og mere Ca. 5 % har inden for de seneste 30 dage mistet 1 dag, hvor det for den tilsvarende STX-elevgruppe er 3 %. Resultaterne for de øvrige dage stemmer stort set overens mellem de to STX-elevgrupper. Vigtigst er det her, at det er resultaterne for de seneste 30 dage. I løbet af et skoleår kan det blive til et relativt stort rusmiddelrelateret fravær. Skolens regler Undersøgelser har vist at uddannelsesinstitutionens holdning til rusmidler samt hvor tydeligt den kommer til udtryk har stor betydning for elevernes rusmiddelkultur. Derfor var vi interesseret i at vide om eleverne kendte til Tornbjergs regler og alkoholpolitikker. 21 % mener ikke at skolens regler er tydelige. 79 % mener at skolens regler er tydelige. Der er ingen sammenhæng mellem de elever der indtager rusmidler i skoletiden og de elever der ikke synes at skolens regler er tydelige. Hvor kan du få hjælp? 66 % af eleverne ved ikke hvor man kan få hjælp, hvis man har et problem med rusmidler. 9

10 Dog var der en stor del af eleverne der angav. at de hurtigt kunne finde ud af det hvis det blev nødvendigt. Men der er altså ikke en paratviden om hvor hjælpen skal findes. Resultatet er overensstemmende med den anden STX elevgruppe. Diskussion: Som det fremgår af resultaterne, har det en betydning for elevernes koncentration og fravær, i forhold til skolen, hvad de foretager sig i deres fritid. Så spørgsmålene er; Skal det være op til eleverne hvad de foretager sig udenfor skoletiden, når det har indflydelse på deres uddannelse? Kan skolen bestemme over dem? Skal skolen bestemme? Hvilke opgaver i forhold til en elev med problemer med rusmidler - kan, skal og vil skolen påtage sig? På hvilken måde kan man ændre elevernes rusmiddelkultur, så det får en positivt indflydelse på deres skolegang? 10