KOSMOS B STJERNEBILLEDER
|
|
|
- Niels Brodersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7
2 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8
3 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9
4 SOL, MÅNE OG STJERNER JORDENS BEVÆGELSE 1.3 Hvor er planeterne i aften? 0t 22 t 2t VANDMANDEN E FISKENE K LI PT IK ANDROMEDA 20 t A M31 Altair TYREN 4 t VÆDDEREN SVANEN Deneb Rigel Aldebaran CASSIOPEIA Capella Vega t ORION Betelgeuze 6 t Nordstjernen ÆKV LILLE BJØRN Bellatrix Castor TVILLINGERNE AT Pollux OR STORE BJØRN Procyon (KARLSVOGNEN) KREBSEN 16 t Arcturus 8t LØVEN Regulus 10 t 14 t JOMFRUEN 12 t 10
5 SOL, MÅNE OG STJERNER JORDENS BEVÆGELSE 1.3 Hvor er planeterne i aften? Planettabel for 2009 Dato Dato Mars Jupiter Saturn 1. koordinat / t 2. koordinat / 1. koordinat / t 2. koordinat / 1. koordinat / t 2. koordinat / ,5 18,3-9,6 24,1 20,1 3,9 16,7-20,5 5, ,8 19,9-14,8 21,8 20,6 4,3 19,2 16,9 11,5-20,8 5, ,8 21,6-18,6 15,9 21,0 5,7 17,4 17,0-21,0 6, ,4 23,0-20,7 7,7 11,1 7,1 15,7 17,0-21,0 7, ,4 0,4-21,7 1,6 11,0 21,7 7,8 14,2 17,0-20, ,7 1,8-10,3 11,0 7,5 16,8 11,1-20, ,3-21,1 17,4 6,2 16,7-20,4 7, ,7 4,7-22,7 22,0 11,5 21,8 4,3 16,6-20,3 6, ,7 6,2-25,0 23,6 11,9 1,9 16,6 4,8-20, ,0 7,5-25,9 22,6 12,3 21,4-0,6 16,6 16,7 11,9-20, ,6 8,6-23,7 20,3 21,4 12,7 16,6-3,1 12,1 16,9-21,1 1, ,1 9,3-18,2 18,1 13,0 15,6-5,3 17, , ,5 9,5 18,4-10,2 1-6,9 12,3 17,3 0,4-21,8 Skal man indsætte punkter i et almindeligt koordinatsystem, benyttes to tal, en x- og en y-koordinat. Et himmel-koordinatsystem har også to koordinater. Den første koordinat angives i timer og minutter. Punkterne anbringes som på et ur, dog er der 24 timer hele vejen rundt. Den anden koordinat angives i grader. Den viser afstanden til himlens nordpol, der ligger lige ved Nordstjernen. Nordpolen har en koordinat på 90o, mens himlens ækvator har koordinaten nul. Det ligner den måde, man benytter, når man angiver længde- og breddegrader på Jorden. 2
6 SOL, MÅNE OG STJERNER JORDENS BEVÆGELSE 1.3 Hvor er planeterne i aften? Planettabel for 2009 Dato Dato Mars Jupiter Saturn 1. koordinat / t 2. koordinat / 1. koordinat / t 2. koordinat / 1. koordinat / t 2. koordinat / ,6 18,3-15,6 24,1 9,6 20,1 15,1 20,8 16,0-18,4 5, ,1 19,9-6,9 21,8 9,4 20,6 16,2 19,2 16,1 11,5-18,9 5, ,5 21,6 2,6 15,9 9,2 21,0 17,4 17,4 16,2-19,1 6, ,9 23,0 7,7 9,0 1 15,7 16,2-19,0 7, ,4 18,5 1,6 9,1 21,7 17,7 14,2 16,1-18, ,5 1,8 22,9 10,3 9,3 16,7 13,4 16,0 11,1-18, ,3 24,1 17,4 9,6 15,2 13,5 15,8-1 7, ,7 4,7 22,3 22,0 10,0 21,8 13,2 14,5 15,8-17,8 6, ,1 6,2 21,0 23,6 10,4 10,9 15,8 15,8 4,8-18, ,3 7,5 12,0 22,6 10,8 21,4 8,6 16,6 15,9 11,9-18, ,7 8,6 5,1 20,3 21,4 16,6 6,4 12,1 16,1-19,2 1, ,6 9,3-2,0 18,1 11,5 4,4 15,6 16, ,8 0, ,6 9,5 18,4-8,6 3,9 13,9 12,3 16,6 0,4-20,4 Skal man indsætte punkter i et almindeligt koordinatsystem, benyttes to tal, en x- og en y-koordinat. Et himmel-koordinatsystem har også to koordinater. Den første koordinat angives i timer og minutter. Punkterne anbringes som på et ur, dog er der 24 timer hele vejen rundt. Den anden koordinat angives i grader. Den viser afstanden til himlens nordpol, der ligger lige ved Nordstjernen. Nordpolen har en koordinat på 90o, mens himlens ækvator har koordinaten nul. Det ligner den måde, man benytter, når man angiver længde- og breddegrader på Jorden. 2
7 SOL, MÅNE OG STJERNER JORDENS BEVÆGELSE 1.3 Hvor er planeterne i aften? Planettabel for 2009 Dato Dato Mars Jupiter Saturn 1. koordinat / t 2. koordinat / 1. koordinat / t 2. koordinat / 1. koordinat / t 2. koordinat / ,8 18,3-2,6 24,1 7,2 20,1 22,6 20,8 15,2-15,7 5, ,5 19,9-6,6 21,8 6,9 20,6 23,1 19,2 15,4 11,5-16,2 5, ,8 21,6-8,0 15,9 6,8 21,0 2 17,4 15,5-16,3 6, ,6 23,0-7,0 7,7 6,8 23,2 15,7 15,4-16,1 7, ,7 0,4-3,0 1,6 7,1 21,7 22,9 14,2 15,3-15, ,7 1,8-3,5 10,3 7,5 22,3 13,4 15,1 11,1-15, ,1-7,5 17,4 21,2 13,5 15,0-14,7 7, ,0 4,7-13,1 22,0 8,4 21,8 19,9 14,5 15,0-14,7 6, ,1 6,2-18,9 23,6 8,8 18,3 15,8 15,1 4,8-15, ,5 7,5-23,4 22,6 9,2 21,4 16,7 16,6 15,2 11,9-15, ,1 8,6-25,0 20,3 21,4 9,5 16,6 15,4 12,1 15,4-16,8 1, ,7 9,3-22,7 18,1 9,7 14,7 15,6 15, ,6 0, ,3 9,5 18,4-16,8 9,7 14,9 13,9 12,3 15,9 0,4-18,3 Skal man indsætte punkter i et almindeligt koordinatsystem, benyttes to tal, en x- og en y-koordinat. Et himmel-koordinatsystem har også to koordinater. Den første koordinat angives i timer og minutter. Punkterne anbringes som på et ur, dog er der 24 timer hele vejen rundt. Den anden koordinat angives i grader. Den viser afstanden til himlens nordpol, der ligger lige ved Nordstjernen. Nordpolen har en koordinat på 90o, mens himlens ækvator har koordinaten nul. Det ligner den måde, man benytter, når man angiver længde- og breddegrader på Jorden. 2
8 SOL, MÅNE OG STJERNER SOLSYSTEMET DE OTTE PLANETER Ekstraopgave (1)? Indsæt det rigtige navn eller tal. er den planet, der er tættest ved Solen. Den følger Solen tæt hen over himlen. Derfor kan man kun se lige før solopgang eller kort tid efter, at Solen er gået ned. bruger tre måneder for at komme en tur rundt om Solen. Merkur er en lille planet, der ikke har nogen atmosfære. På den side, der vender mod Solen, kan temperaturen nå helt op på C. På den anden side er temperaturen C. Merkur er ikke et gæstfrit sted at besøge. Venus er den planet, der kan komme nærmest på Jorden. Ligesom Merkur kan den kun ses omkring solnedgang eller -opgang. Venus er lige så stor som Jorden, men der er intet vand på Venus. Der er for varmt til, at der kan dannes have. Temperaturen ved overfladen er omkring C. Og trykket er gange højere end trykket på Jorden. Venus er omgivet af et tæt lag skyer af og carbondioxid, så man kun kan se dens overflade med radarudstyr. Atmosfærens carbondioxid, er ansvarlig for en meget kraftig drivhuseffekt. Venus roterer meget langsomt. Et venusdøgn varer måneder! Rotationsretningen er modsat de andre planeters. Venus er ikke et gæstfrit sted. En rumsonde vil kun kunne overleve få timer på overfladen af Venus. er så langt væk fra Solen, at temperaturen ikke er for høj. Derfor kan vand eksistere i alle tre tilstandsformer. Temperaturen er kunstig for udvikling af liv, og atmosfæren beskytter levende væsner mod farlig stråling fra Solen. Alt i alt giver perfekte muligheder for, at der kan eksistere liv. er den første planet på den anden side af Jorden. Den er ligesom Jorden og de andre indre planeter en stenplanet. er den eneste anden planet, hvor mennesker vil kunne opholde sig. 5
9 SOL, MÅNE OG STJERNER SOLSYSTEMET DE OTTE PLANETER Ekstraopgave (2) I landede to små biler, såkaldte rovere, på Mars. De har i flere år foretaget undersøgelser. Begge rovere har fundet sikre spor efter vand i overfladen. Det viser, at der engang har været vand i form af grundvand og måske små søer og floder på Mars. Den ene rover har fundet spor efter varme kilder. På Jorden lever der bakterier i den slags kilder. Måske har der engang været liv i form af bakterier på Mars? I landede en robot, Phoenix, på Mars. Landingsstedet var i et meget koldt område tæt på Mars' nordpol. Phoenix kunne grave og analysere prøver af materialet på Mars' overflade. Robotten, der kun overlevede i fem måneder, fandt is lige under en støvet overflade. er Solsystemets største planet. Den er en gasplanet, dvs. den har en meget tyk atmosfære og kun en lille fast kerne. Trykket i bunden af atmosfæren på er mange millioner gange større end trykket her på Jorden. Der kredser mange måner omkring. Med en god kikkert kan man se de fire største måner. Kigger man igen et par dage efter, kan man se, at månerne har flyttet sig. De bevæger sig rundt om. Da kikkerten i 1609 blev opfundet, så den italienske naturforsker, at månerne bevægede sig omkring planeten. Indtil da mente de fleste, at det var, der var verdensrummets centrum. Nu fik man set, at var centrum for bevægelsen af dens måner. var altså ikke centrum for alt i Universet. er Solsystemets næststørste planet med en radius, der er ti gange større end Jordens. Der er en lysende ring omkring. Ringen består af mange store og små isklumper og sten, der ligger i en ret tynd flade omkring ækvator. Dette materiale kan være rester af måner, der er kommet for tæt på. De er derfor blevet revet i stykker af tyngdekraften fra. Ringen kan ses i en god kikkert. blev opdaget i Den ligger så langt borte, at den er 84 år om bevæge sig en tur rundt om Solen. I 1986 passerede en rumsonde. Det viste sig da, at ligesom Saturn har en ring. er den yderste planet i Solsystemet. Også den har haft besøg af en rumsonde. Billeder viste, at også har ringe og mange måner. 6
10 LYD OG LYS LYS 4.10 Farverne, som du ser ØJET 11
11 SYRER OG BASER SYRER, PH OG NEUTRALISATION ph 7.11 Hverdagsstoffers ph? Indsæt på de rigtige steder i skemaet navne på og billeder af de stoffer, I har undersøgt BASISK RENT VAND 7 NEUTRAL SUR
12 GLOBAL MILJØKEMI LUFTFORURENING OG OZONLAGET OZON VED JORDOVERFLADEN 8.8 Påvisning af ozon? Forsøg 2 Måling af mængden af ozon i luften ppb er en forkortelse af det engelske parts pr. billion", hvor billion på dansk betyder milliard. Luftfugtighed i procent. 4
KOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE
KOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS
KOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS
Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige
Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.
Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2011?
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil i januar 2011 være fremme om aftenen. Midt i januar står Jupiter tæt på syd ved solnedgang, og Jupiter går ned i vest
Stjerner og sorte huller
Sorte huller 1 Erik Høg 18. januar 2008 Stjerner og sorte huller Der er milliarder af sorte huller ude i Verdensrummet Et af dem sidder i centrum af vores Mælkevej Det vejer fire millioner gange så meget
Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i maj 2014? Månen Der er fuldmåne den 14.05.14. Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen
Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord
En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen September / 2012 Solen vores stjerne Masse: 1,99 x 10**30 kg Diameter: 1,4
Vulkaner. i solsystemet. andre steder
Vulkaner andre steder i solsystemet Af Henning Haack, lektor, Geologisk Museum Der er vulkaner mange andre steder end på Jorden. Alene i vores eget solsystem har de indre fire jordlignende planeter vulkaner,
Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.
Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER TOC The Sun taken August 1-09:32 UT. Instrument: Zeiss 50 mm f:11 refractor with Baarder AstroSolar filter. Camera: Canon A80. September 2008 ØSTJYSKE
Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm
Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal
Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2014? Månen Der er fuldmåne den 16.01.14. Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens dagside
De fire Grundelementer og Verdensrummet
De fire Grundelementer og Verdensrummet Indledning Denne teori går fra Universets fundament som nogle enkelte små frø til det mangfoldige Univers vi kender og beskriver også hvordan det tomme rum og derefter
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011?
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil den 01.11. stå op nær øst ved solnedgang, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af aftenen og natten
Nattehimlen april 2018
Nattehimlen april 2018 Forårsstjerner En ny måned, endnu en fin samling af objekter at betragte på nattehimlen. De strålende stjernebilleder Tyren, Orion og Store Hund går mod vest efter solnedgang og
Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner
Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning
NATUR 2008 Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse
Variabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer
Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang
Planetstier. Glyngøre/Durup
Planetstier En planetsti er kort fortalt solsystemet formindsket i et eller andet målestoksforhold. Ved en planetsti har man, for de flestes vedkommende, anbragt planeterne i den relative rigtige middelafstand
Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA
Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes
5. Kometer, asteroider og meteorer
5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:
Lær at finde rundt på stjernehimlen!
Carsten Andersen, Bellahøj Skole 1/17 Lær at finde rundt på stjernehimlen! Drejeligt Stjernekort Over kortet er der en drejelig skive med dato og tid. Man drejer til det rigtige tidspunkt. Om sommeren
Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre).
Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Johannes Kepler (1571-1630) var på mange måder en overgangsfigur i videnskabshistorien. Han ydede et stort bidrag til at matematisere
Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33
Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33 Genezaret sø er ikke større, end at man i klart dagslys kan se til land, ligegyldigt hvor man er på søen. Rundt om søen er der
I disse opgaver skal du forkorte brøken. det forudsætter at alle nævnere ikke er nul. 4x + 6 4. 2 8x + 2. 12-4x 6. 3x - 27 12.
Supplerende opgaver til HTX Matematik Nyt Teknisk Forlag. Side I disse opgaver skal du forkorte brøken. det forudsætter at alle nævnere ikke er nul. a a b a 0 - st t - ( ) ( ) 0 y b b 0 a 0 y y 0 a a Supplerende
Noas ark. en historisk beretning?
Noas ark en historisk beretning? Noas ark - en historisk beretning? 1) Hvordan kan en så lille båd, indeholder så mange dyr? 2) Hvordan fik Noa alle dyrene med på arken? 3) Hvad med alt vandet? 4) Globalt
Nattehimlen april 2019
Nattehimlen april 2019 Ved indgangen til april går de strålende stjernebilleder Tyren, Orion og Store Hund mod vest efter solnedgang og er på vej ud for i år. Jupiter og Saturn bevæger sig langsomt vestpå
JONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk.
1. INT. VÆRELSE. DAG. (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk. Hey! Regitze kigger afventende på ham med korslagte arme. (Vred)
Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte
Sep. 2008 : 7: Faste billeder fra foredraget, men selve PowerPoint versionen benytter mange animationer, fx af universets udvidelse Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Universet siden Big Bang og videnskaben
Stjernerne i dig af Nina Bentzon- Ehlers
HISTORIA Stjernerne i dig af Nina Bentzon- Ehlers Bogens omslag samt de 12 stjernetegn er tegnet af Hanne Passer Stjernerne i dig Af Nina Bentzon-Ehlers HISTORIA »Stjernerne i dig«, ny revideret udgave
Nattehimlen april 2015
Nattehimlen april 2015 4. april. Fuldmåne 13.05 UT. I nogle lande kaldes den lyserød måne, æggemåned eller græsmåne. 4. april. En kort måneformørkelse indtræffer tæt på dagens fuldmåne blot to måneder
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER
Nattehimlen februar 2017
Nattehimlen februar 2017 Fuldmånen befinder sig delvis i Jordens skygge under en penumbral måneformørkelse. Credit: Radoslaw Ziomber/Wikipedia Commons. 2. februar 2017 Find den klare hvide stjerne Spica
Læring under åben himmel
Tirsdagsture Som noget nyt vil Natur- og Sejlklubben tilbyde at børnehuse og dagplejere, kan komme på tirsdagsture til Natur- og Sejlklubben. På tirsdagsturene vil der være forskellige aktiviteter, der
F O R S I D E N. STJERNE OBS SALLING ALMANAKKEN. DÆKNINGSKORT. REDIGERING Jens Th. Carlsen
F O R S I D E N. I STJERNE OBS SALLING SER PÅ: P ALMANAKKEN. REDIGERING Jens Th. Carlsen DE FØRSTE F SIDER FORTÆLLER OM: ALMANAKKENS HISTORIE. HVILKET ÅR R EFTER??? GYLDENTAL M.M. PÅSKEDAGENE I 40 ÅRIG
Solen - Vores Stjerne
Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.
Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi
Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi - en tabt dimension i tydningen Susanne Denningsmann har skrevet en vigtig doktorgrad med titlen: Die astrologische Lehre der Doryphorie : eine soziomorphe
Delmængder af Rummet
Delmængder af Rummet Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Potens & Kvadratrod. Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium. Opgaver: 22 Ekstra: 4 Point: Matematik / Potens & Kvadratrod
Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium Potens & Kvadratrod Opgaver: Ekstra: Point: http://madsmatik.dk/ d.0-0-01 1/1 Potenser: Du har måske set udtrykket før eller måske 10 1. Begge to er det vi kalder
Arkitektens Værktøjskasse Grundformerne
Tine Olesen og Ulla Svarrer Arkitektens Værktøjskasse Grundformerne Peregrina ARKITEKTENS VÆRKTØJSKASSE GRUNDFORMERNE Forlaget Peregrina og Tine Olesen, 2015 1. udgave, 1. oplag, 2015 ISBN 978-87-995471-3-5
Indsættelse af kunstigt skulderled (Øvelsesprogram)
Indsættelse af kunstigt skulderled (Øvelsesprogram) Du får en indkaldelse fra Terapiafdelingen på sygehuset til undersøgelse og øvelsesinstruktion ca. 14 dage efter din operation. Der vil vi udarbejde
Undervisning i brugen af VØL
Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning,
Lærervejledning til Kampen om solsystemet
Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om
Afstand fra et punkt til en linje
Afstand fra et punkt til en linje Frank Villa 6. oktober 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold
Nattehimlen marts 2015
Nattehimlen marts 2015 Om ikke andet i denne måned, kommer foråret til de betrængte stjernekiggere i det østlige Nordamerika, som har udholdt endnu en absurd kold vinter. Denne måned kaldes Ormemåned,
Det danske sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 8: Undersøgelse for brystkræft (mammografi) 8 Undersøgelse for brystkræft (mammografi) Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom.
Sorteringsmaskinen. Hej med dig!
Sorteringsmaskinen Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom!
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2011-12
Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2011-12 Uge Forløb/ emner Organisering 33-36 Se det spire og gro afsluttes Materialebegrebet Individuelt, gruppearbejde og ekskursion til stranden. 37-38 Hvor meget uv-stråling
Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord
En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99
Stress af i naturen v/svend Trier, meditationslærer og forfatter
RO Overblik Harmoni Perspektiv Overskud Stress af i naturen v/svend Trier, meditationslærer og forfatter Vores højteknologiske samfund giver os stadig flere valgmuligheder, og vi udsættes dagligt for en
L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Exoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Exoplaneter Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Den første exoplanet blev fundet i 1995. I dag kender vi flere tusinde exoplaneter og de er meget forskellige. Synligt Infrarødt
Forord til Planetenergi meditationer
Forord til Planetenergi meditationer Følgende teknikker vil aktivisere dig og forøge din evne til at handle i hverdagen Hvad tilstræber teknikkerne Teknikkerne tilstræber at skabe harmoni, indre ro, balance
DEN SEJE BÅLMAGER. Formål
Niveau 1 Spirer Årstid Hele året Forløbets varighed 2 trin + en aften Formål Lejrbålet er en traditionel spejderaktivitet og med dette mærke, skal spirerne lave og opleve et rigtigt spejderlejrbål med
VEKTOR I RUMMET PROJEKT 1. Jacob Weng & Jeppe Boese. Matematik A & Programmering C. Avedøre-værket. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4. Fag.
VEKTOR I RUMMET PROJEKT 1 Fag Matematik A & Programmering C Tema Avedøre-værket Jacob Weng & Jeppe Boese Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4 07-10-2010 1 Vektor i rummet INDLEDNING Projektet omhandler et af
Hvordan er det gået til?
Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner
Få mere ud af fjernvarmen. og spar penge
Få mere ud af fjernvarmen og spar penge 1 Ny motivationstarif fra 2017 Fra 1. januar 2017 bliver din varmeregning reguleret af en ny motivationstarif, som giver et fradrag i prisen eller et pristillæg
Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse
Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang
Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?
Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)
Starlab. En vejledning i brug og opsætning.
Starlab. En vejledning i brug og opsætning. Ovenfor ser vi Starlab sat op i en gymnastiksal. Til venstre ser vi elever og lærer se på Nordhimlens stjerner der er tilføjet de mytologiske figurer, som har
SKELETTET. Kroppens knogler kaldes for
Kroppens knogler kaldes for SKELETTET Læs om skeletter I Statens Naturhistoriske Museums samlinger er der millioner af knogler. I flere hundrede år har man indsamlet knogler fra alverdens dyr. Her er kæmpeknogler
